Lokal afledning af regnvand i København - barrierer og muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal afledning af regnvand i København - barrierer og muligheder"

Transkript

1 Lokal afledning af regnvand i København - barrierer og muligheder Af: Vejleder: Kandidat modul 1, Geografi Eva Kirstine Fabricius, Peter Frederiksen ENSPAC, Roskilde Universitet Søren Halkier, Forår afleveret d. 16. maj Julie Marie Rasmussen

2

3 Title: Lokal Afledning af Regnvand i København - barrierer og muligheder Language: Danish Authors: Eva Kirstine Fabricius, Søren Halkier & Julie Marie Rasmussen Advisor: Peter Frederiksen Study: Geography Submission date: Abstract Recent research on climate changes express a need for new approaches to urban water management as floods in bigger cities become more frequent in the future. This project examines which climatic challenges the municipality of Copenhagen is facing and to what extent the city will be able to drain off precipitation using LAR (local draining of precipitation). The problem formulation is answered using theories based on urban hydrology and drainage basins. Furthermore this project is based upon data from interviews, reports from the municipality of Copenhagen and observations from the examined area. The analysis is based on a case study of the surroundings of Ryparken on Østerbro in Copenhagen and describes the different selected residential areas to determine what types of LAR solutions will be suiteable to implement. The project shows how the two biggest barriers in relation to implementing the LAR solutions are economy and environmental concerns for the groundwater balance. It is difficult to tell exactly how much water it is possible to retain using LAR, but it is possible to change the urban hydrology with these methods. It is concluded that one single LAR solution is not sufficient in order to prevent future floods. The project concludes that it can be recommended to use a combination of different types of LAR to delay precipitation run-off and moreover use an alternative solution, such as opening nearby steams, in addition to LAR.

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt Problemformulering 10 2 Metode Casestudie Feltstudie Interview Analysestrategi Klimaændringer i Danmark Urban Hydrologi og Dræningsbassiner De Klimatiske ændringers betydning for København Analyse af området omkring Ryparken 20 3 Klimaændringer i Danmark Danmark 24 4 Dræningsbassiner og Urban Hydrologi 27 5 De klimatiske ændringers betydning for København Københavns Kommunes overvejelser omkring oversvømmelse Delkonklusion 37 6 LAR i Danmark Håndtering af tagvand Grønne tage Anvendelse af regnvand Faskiner og bassiner Håndtering af vejvand Permeable belægninger Den rigtige løsning og integrerede systemer Testlokaliter Testlokalitet 1: Trekroner Øst 49

6 6.3.2 Testlokalitet 2: AgroTechs testcenter, Tåstrup Testlokalitet 3: Spildevandscenter Avedøre Testlokalitet 4: 8tallet, Ørestaden Testlokalitet 5: Kolonihaveforeningen Fremtiden, Østerbro 51 7 Analyse af området omkring Ryparken Afgrænsning af dræningsbassin Udvælgelse af områder Villakvarter Kontor, Butik og Bilforhandler Emdrupvej og Bolandsvej Emdrup Banke og Emdrup Vænge Ryparken Kolonihaverne Beauvaisgrunden Karrébyggeri ved F.F. Ulriks Gade Vejvand Alternative løsningsforslag Frilægning af Åløb Etablering af ekstra underjordiske spildevandsbassiner Søholmslund Sænkning af motorvejsbane Delkonklusion 82 8 Generelle barrierer og muligheder 85 9 Kritik af projekt Konklusion 93 Litteraturliste 96 Internetkilder 98 Bilag 100

7

8

9 1 Problemfelt På et enkelt år har klodens befolkning været vidne til flere tilfælde af ekstremregn (1), der har været omkostningsfuld, både i menneskeliv og i materielle ødelæggelser. Flere forskere peger på klimaforandringer forsaget af global opvarmning som årsagen til disse stadigt hyppigere tilfælde af ekstremregn. De fremtidige klimaændringer synes at være uundgåelige. DMI forventer, at vi vil opleve en global temperaturstigning på mellem 1,1 og 2,9 grader indenfor de næste ethundrede år (Web 1). Dette er en vigtig faktor, når man taler om kraftigere nedbør. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, og for hver enkelt grad i temperaturstigning kan luft indeholde omkring 7 % mere fugt, hvilket kan kondensere og falde som regn. Man må derfor gå ud fra, at det varmere vejr vil øge risikoen for kraftigere regnskyl (Web 2). I begyndelsen af december 2010 ramte en stribe oversvømmelser Australien, hovedsagligt i staten Queensland og Brisbane. Dette betød, at tusindvis af mennesker måtte evakueres fra byerne. Over mennesker var berørt af disse oversvømmelser, og skaderne er gjort op til omkring 1 milliard A$. Brasilien oplevede i januar 2011 ekstremregn, kostede omkring 600 mennesker livet. Folk, der boede op ad bjergskråninger og ved flodbredder, blev hårdest ramt, da den kraftige regn forårsagede mudderskred flere steder. Oversvømmelserne kom som en overraskelse knap en måned efter en uforudset tørke, der havde ramt Amazoneregionen, hvor vandstanden i bifloderne var faldet kraftigt (Web 3). Senest er der i maj 2011 store oversvømmelser i byer langs Mississippi-floden i USA, der muligvis står over for de værste oversvømmelser, som floden har udløst i mange årtier (Web 4). De klimatiske ændringer har naturligvis også betydning for Danmark, hvor de store byer i høj grad vil være udsatte for den øgede nedbørsmængde og det stigende havvandsspejl. Ekstremregn forventes af Københavns Kommune at give øget risiko for oversvømmelser, fordi kloakkerne ikke har kapacitet til at aflede alt vandet. Dette betyder, at vandet vil løbe af på overfladerne og søge mod de lavtliggende områder, hvor det vil samle sig og danne oversvømmelser (Københavns Kommune, 2010: 13-14). Den 14. august 2010 oplevede København et eksempel på dette. På motorvejen/lyngbyvej ved Ryparken på Østerbro var oversvømmelsernes omfang så store, at adskillige biler stod under vand. Samtidig havde de store vandmængder konsekvenser for driften af S-togene i nordgående retning, som måtte nedlægges for en periode. Der faldt mm. regn i Københavnsområdet, inden for relativt kort tid, og til denne hændelse var kloakkernes kapacitet ikke tilstrækkelige, hvilket medførte, at disse (1) Der foreligger ikke nogen dansk klimatologisk definition på, hvor mange millimeter nedbør der skal være faldet i løbet af 24 timer, for at det kan klassificeres som ekstremnedbør. Grænsen "mindst 60 millimeter" er valgt, da det er en hændelse, der ikke optræder for ofte (Web 1). Når dette begreb efterfølgende bliver brugt i projektet, henvises der til denne definition. 9

10 løb over og oversvømmede gaderne med kloakvand (Web 5). Motorvejen, der forbinder København med Nordsjælland, er én af de vigtigste indfaldsveje til København. En oversvømmelse af denne vigtige indfaldsvej vil derfor påvirke væksten i København. Oversvømmelserne medførte desuden store skader på bl.a. det københavnske vejnet, som det eksempelvis var tilfældet i tunnellen under Lyngbyvej, som efterfølgende skulle renoveres for omkring kr. foruden omkostningerne for at få vandet pumpet væk fra vejen (Københavns Kommune, 2010: 69). Et effektivt og velfungerende overordnet vejnet er med til at sikre produktivitet og vækst i det danske samfund (Vejdirektoratet, 2010: 38). Når et så vigtigt område som Lyngbyvej ved Ryparken oversvømmer, har det altså store samfundsmæssige omkostninger, og Københavns Kommune står derfor over for en stor udfordring med at finde konkrete løsninger på dette og tilsvarende problemer især fordi klimaændringerne som nævnt i fremtiden vil øge risikoen for sådanne hændelser. Det forøgede fokus på globale klimaændringer har påvirket Københavns Kommune, der er gået i gang med at sikre byen mod fremtidens udfordringer. Københavns Kommune har fokuseret på at håndtere de store mængder regnvand, således at man kunne aflaste kloaksystemerne og samtidig sikre de rekreative områder mod forurening med spildevand under oversvømmelse (Københavns Kommune, 2009: 106). Københavns Kommune har i denne forbindelse bl.a. udarbejdet en spildevandsplan, hvor det kraftigt anbefales, at man iværksætter et projekt om lokal afledning af regnvand (LAR)(se afnittet "LAR i Danmark"), der er et alternativt forslag til, hvordan man kan aflaste kloaksystemet under de kraftige regnskyl (Københavns Kommune, 2008: 15). Dette har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt er igangsat en række LAR-projekter i København (Interview med Jan Burgdorf, 2:10). Dette er dog endnu ikke tilstrækkeligt til at forhindre oversvømmelse ved ekstremregn, hvilket kunne ses af oversvømmelserne på Lyngbyvej i august Der er dermed grundlag for at udforske, hvilke muligheder der er for at forhindre fremtidige oversvømmelser ved hjælp af LAR-metoder. 1.1 Problemformulering Ud fra ovenstående problemfelt er vi nået frem til følgende problemformulering: Hvilke problemer står Københavns Kommune overfor i forhold til de fremtidige klimaforandringer, og i hvor høj grad er det muligt at løse disse ved hjælp af Lokal Afledning af Regnvand? 10

11

12

13 2 Metode Dette kapitel indeholder en gennemgang af, samt en begrundelse for, de metoder, der i dette projekt gøres brug af. Projektet starter således med en beskrivelse og kategorisering af den valgte case efterfulgt af en begrundelse for dette valg. Herefter vil der være en beskrivelse af de ekskursioner, gruppen har været på som led i et feltstudie. Den benyttede interviewmetode og de interviewede informanter vil herefter blive beskrevet og begrundet, og til sidst vil der være en gennemgang af analysens fremgangsmetode. 2.1 Casestudie I Københavns Kommunes klimaplan fra 2009 vises potentielle oversvømmelsesområder ved ekstremregn (se Figur 2.1.1a). De lyseblå områder angiver, hvilke områder der med høj sandsynlighed kommer til at stå under vand, mens de mørkeblå linjer viser, hvor regnvandet vil løbe. Ud fra dette kort kan det ses, at der er størst risici ved de markerede områder A, B, C og D. Figur 2.1a: Kort over potentielle oversvømmelsesområder ved ekstremregn. De lyseblå områder angiver områder, hvor der kan stå vand ved ekstremregn, mens de mørkeblå linier angiver de strømningsveje, hvor vandet vil løbe. (Kilde: Københavns Kommune, 2009: 105). (A) markerer området omkring Utterslev mose. Dette område er en forstad med lav bebyggelse. Dele af dette område ligger højere og vil derfor ikke være påvirket af den øgede vandstandshøjde. Det er primært disse højtliggende områder, der er bebyggede, hvorimod 13

14 det lavtliggende område består af grønne naturområder. Dertil kommer, at Utterslev Mose har et overløb til Emdrup Sø. (B) markerer den lavning, der går rundt om indre by fra Emdrup Sø ved Ryparken til Frederikssundsvej på Ydre Nørrebro. I dette område ved Ryparken ligger én af de vigtigste indfaldsveje til København. (C) markerer området omkring Kløvermarken på Amager, som består af et grønt område med store fodboldbaner. (D) ligger på Amager i naturområdet omkring Trekantsøen, hvor der er en lav bebyggelsesprocent. Vi har valgt at fokusere på område B, da vi vurderer, at en oversvømmelse her (og derved spærring af Lyngbyvej) vil have de største konsekvenser både økonomisk og tidsmæssigt. I denne undersøgelse vælger vi således at tage udgangspunkt i området omkring Ryparken og Lyngbyvej, som vi anvender som case (2). Dette område er valgt, fordi det udgør et godt eksempel på et område i København, der er udsat for oversvømmelse, som vil have konsekvenser for bl.a. trafik og vejnet. Casestudiet som metode er desuden valgt af pragmatiske årsager (tids- og ressourcemæssige), hvorfor vi fandt det bedre at benytte en case, der gav os mulighed for at komme i dybden med et enkelt område. Casen skal således tjene som en konkret og praktisk beskrivelse af, hvordan København som storby kan blive ramt af oversvømmelse samt illustrere nogle af de barrierer og muligheder, der kan ligge i et forsøg på at gennemføre en løsning på dette problem. Casen udgør dermed et konkret billede af den problemstilling, projektet er bygget op omkring, og skal således give et bedre indblik i den mere overordnede tendens (Rendtorff i Fuglsang, 2007: 243). Denne brug af casestudiet som videnskabelig metode hviler på en forståelse af, at totalt forudsigende og universelle teorier om mennesker og samfund ikke findes, hvorfor konkret og kontekstafhængig viden anses som mere værdifuld (Flyvbjerg, 1991: 142). Den viden, der opnås med et casestudie, er således konkret og kontekstafhængig, og den repræsenterer en ( ) social verden, der præges af et samspil mellem aktører og meningsstrukturer, og det er den verden, som man får tilgang til igennem et casestudie (Rendtorff i Fuglsang, 2007: 249). Det er netop målet med den valgte case at opnå en forståelse af, hvordan samspillet mellem de forskellige relevante aktører og strukturer spiller ind i forhold til gennemførelsen af et løsningsforslag til oversvømmelsesproblematikken ved Lyngbyvej. Her tænkes der på såvel fysiske som politiske, økonomiske og juridiske strukturer samt på de forskellige ak- (2) Dette område vil fremover blive refereret til som Ryparken. 14

15 tører, der måtte være interesserede eller indblandede i det undersøgte område; disse aktører kunne udgøres af Københavns Kommune, lokalbeboere, lokalråd, interesseorganisationer, Københavns Energi osv. Dette projekt beskæftiger sig med lokal afledning af regnvand og tager som nævnt udgangspunkt i området omkring Ryparken. Hos Københavns Kommune foreligger der stor interesse for at starte LAR-projekter op i de kritiske områder, hvilket fremgår af nedenstående citat. Det har derfor været målet at finde et område, der kunne leve op til nedenstående, idet man derved kunne forvente en rimelig politisk opbakning om et løsningsprojekt. Det er klimatilpasningsplanens anbefaling, at arbejdet [med LAR] starter der, hvor det giver mening, hvor det er mest påkrævet, og hvor der er lokal opbakning. Det vil først og fremmest være i områder, hvor byen udvikles, ændres og fornyes. Hvor der er øget risiko for oversvømmelser eller andre udfordringer som følge af klimaforandringer samt på de offentlige ejendomme og arealer (børnehaver, skoler, ældreboliger, kulturhuse, parker m.m.) (Københavns Kommune, 2010: 58). Valget faldt således på dette område, fordi det anses for at være et højrisikoområde for fremtidige oversvømmelser, og fordi det tidligere har været udsat for oversvømmelse. Ryparken fremstår derfor som en ekstrem case, der i forhold til en repræsentativ case gør det nemmere at indsamle informationer om problemstillingen, idet de aktiverer flere aktører og grundlæggende mekanismer i den studerede situation. Hertil hører, at det ud fra et handlingsorienteret synspunkt ofte kan:...være mere afgørende at få klarlagt, hvilke dybereliggende mekanismer, der frembringer et givet problem, og hvilke konsekvenser problemet kan medføre, end at opnå en beskrivelse af symptomerne på problemet, og hvor hyppigt de forekommer (Flyvbjerg, 1991: 149). Dette er relevant for den forestående analyse, hvor det er målet at komme frem til nogle konkrete løsningsforslag på nogle konkrete problemstillinger. For at kunne komme med sådanne løsningsforslag omkring Ryparken, vil det være nødvendigt først at få klarlagt de årsager, der ligger til grund for oversvømmelserne, samt hvilke konsekvenser disse kan have. Det vil desuden være nødvendigt at se på, hvilke muligheder selve området byder på, og i denne forbindelse vil vi se på en række forskellige LAR-tiltag, der kunne være med til at afhjælpe oversvømmelsesproblematikken på Lyngbyvej. Målet er således at fremlægge nogle løsninger, der kan håndtere regnvandet, inden det når ned på Lyngbyvej. Den konkrete afgrænsning af området bestemmes ved at afgrænse dræningsbassinet for Lyngbyvej ved hjælp af en række GIS-kort (se Afgrænsning af dræningsbassin). Disse kort har til hensigt at vise de topografiske og fysiske forhold, som tilsammen skal indikere, hvor dræningsbassinets grænser går. Dette bassin svarer til det område, hvorfra overfladevand 15

16 strømmer til Lyngbyvej, og sammen med kortet over kloakledningerne og vandets strømningsretning vil man opnå en fuld forståelse af de hydrologiske afstrømningsforhold for området. Formålet er at bestemme, hvorfor oversvømmelsen på Lyngbyvej opstod for således at kunne placere løsningsforslagene de rigtige steder. Der ligger yderligere en afgrænsning i forhold til den valgte case; Ryparken som område rummer forskellige typer kvarterer, som må behandles individuelt for at tage hensyn til forskelligheder i f.eks. topografi, nedsivningsmuligheder osv. Denne afgrænsning fungerer således som endnu en nedskallering, hvor der analyseres på de enkelte kvarterer. Dette har været nødvendigt for at kunne udarbejde et tilstrækkeligt detaljeret løsningsforslag. Eftersom der tages fat på en række forskellige kvarterer, vil der ikke være tale om ét generelt løsningsforslag men nærmere om en række forskellige scenarier, hvor løsningsforslagene for de forskellige kvarterer kan varieres og kombineres. Hermed er det målet at opstille barrierer og muligheder for LAR-løsninger i de enkelte kvarterer og dermed for det samlede område som helhed. 2.2 Feltstudie Feltstudierne i dette projekt tager udgangspunkt i etnografien, der hviler på feltarbejde og deltagerobservation. Det gør de bl.a., fordi Etnografi er blevet en holistisk metode baseret på forestillingen om, at elementerne eller delene af et samfund ikke nødvendigvis kan forstås uafhængigt af hinanden (Web 6). Etnografien er desuden en metode til erkendelse af konkret social praksis på specifikke steder, og formålet er at udvikle en dyb forståelse for stedets levede liv, som man før analysen har været mere eller mindre fremmed over for. Etnografisk set bliver man en del af feltet ved at deltage i og observere det. Deltagelse involverer en sanselig indlevelse i og en nærhed til feltet (Fra forelæsning ved Jonas Larsen, Adjunkt på RUC den 5. maj 2011). Af ovenstående skal forstås, at der lægges vægt på LAR-løsningerne som en helhed, der skal indgå i den urbane vandcyklus (se afnittet "Dræningsbassiner og Urban hydrologi"). For at få indsigt i de fysiske og rumlige rammer for LAR-løsningerne har det været en prioritering at tage på ekskursioner for således at kunne se og dokumentere de LAR-løsninger, som analyseres i denne opgave. Dette er valgt for at få en konkret forståelse for et område, vi ellers kun har arbejdet med på et teoretisk plan. Der opnås på denne måde en forståelse for de forskellige LAR-metoders udseende, udformning og pladskrav. Følgende LAR-projekter er besøgt: Det nye boligområde ved Trekroner, Agro Tech i Taastrup, Avedøre Spildevandsanlæg og det grønne tag på boligkomplekset 8-tallet i Ørestaden. Dette skulle give en forståelse for, hvordan de forskellige metoder helt konkret tager sig ud. Billeder af dette benyttes som dokumentation ved gennemgangen af de forskellige LAR-metoder og deres effekter. Der er desuden foretaget ekskursioner i området omkring Ryparken (herunder Lyngbyvej, 16

17 Haveforeningen Fremtiden, Beauvaisgrunden, Lersøpark allé) for at få et indblik i disse lokaliteters fysiske/geologiske rammer, samt for at holde os så konkret til problemstillingen som muligt. Dette har resulteret i en række billeder af de forskellige områder, hvor fokus har været på, hvordan den fysiske udformning ser ud i dag, samt hvilke muligheder og barrierer de forskellige områder rummer. Ekskursionerne har givet mulighed for at indsamle datamateriale i form af fotos, som benyttes i analysen og i gennemgangen af de forskellige LAR-metoder. Desuden har ekskursionerne hjulpet til med at vælge de rigtige LAR-løsninger de rigtige steder. 2.3 Interview Som supplement til den mere kvantitative metode benyttes der også en kvalitativ tilgang til anskaffelsen af empiri i form af interviews. Kvalitative forskningsinterviews er interviews, hvis formål er at indhente og fortolke information om en given problemstilling, hos personer der forventes at have en viden om den (Fuglsang, 2007: 284). Formålet med de gennemførte interviews er at komme i kontakt med personer med en særlig ekspertise indenfor et givent område, der har relevans for dette projekt. Formålet med interviewene er at komme i dybden med, og dermed opnå større viden om, de forskellige fagområder, som den behandlede problemstilling kredser omkring. De interviewede personer består af: Hanne Kjær Jørgensen Civilingeniør på Rørcentret på Teknologisk Institut Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef på Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Jan Burgdorf Nielsen Projektleder hos Center for Park og Natur i Københavns Kommune Lise Palm Områdechef for Byplan Nord hos Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen i København Kommune. Jørgen Ullman Formand for kolonihaveforeningen Fremtiden, Østerbro Hanne Kjær Jørgensen arbejder som civilingeniør på Teknologisk Instituts Rørcenter. Hanne Kjær Jørgensen er valgt som informant, fordi hun har arbejdet en del med LAR og muligheder for implementering af LAR i forskellige områder af København. Derudover var målet at opnå en større og mere konkret viden om de forskellige LAR-metoders effekt; her tænkes både på 17

18 rensnings- og nedsivningsevner ved de forskellige mulige tiltag. Ole Mark er Forsknings- og Udviklingschef på DHI, Dansk Hydraulisk Institut. Interviewet med Ole Mark bidrog til dette projekt med information omkring urban oversvømmelse og dræning af storbyer, da han har specialiseret sig indenfor disse områder. Jan Burgdorf Nielsen arbejder som projektleder hos Center for Park og Natur i Københavns Kommune. Da Jan Burgdorf Nielsen har arbejdet en del med implementeringen af LARløsninger for mange projekter i Københavns Kommune, er han med til at give en bredere forståelse af, hvordan disse projekter nemmest realiseres, og hvad der er af fordele og ulemper ved LAR-løsningerne. Derudover besidder han viden om, de politiske aspekter omkring disse løsninger i Københavns Kommune, og er med til at give en vurdering af succeskriterierne for implementeringen af LAR-løsningerne i området omkring Ryparken. Lise Palm er ansat ved Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Bydesign, og hun er områdechef for Område Nord, der også indbefatter området omkring Ryparken. Da Lise Palm har stor viden om lokalområdet, blev hun valgt som informant. Ønsket med dette interview var således at opnå stor baggrundsviden om det undersøgte lokalområde, samt at forstå lokalplanen for Beauvais-grunden dens idegrundlag, bagvedliggende politiske incitamenter, lokalbeboernes holdning til lokalplanen, samt problematikken omkring den forurenede jord, der er på grunden. Jørgen Ullman er formand for kolonihaveforeningen Fremtiden, Østerbro og har derfor viden om kolonihaveforeningens historie, og om de LAR løsninger, der allerede er etableret, samt til en hvis grad, hvor interesserede beboerne kunne tænkes at være i at implementere flere løsninger. Alle de gennemførte interviews (3) var semistrukturerede - altså i forvejen klargjorte åbne spørgsmål, der ønskedes besvaret. Intervieweren lod informanten tage styringen, såfremt denne havde nye perspektiver. Det blev således på forhånd taget for givet, at informanten ville kunne bidrage med nye emner og problemstillinger, som intervieweren (gruppen) ikke havde medregnet. Ved at benytte denne teknik, gives der plads til nye temaer eller diskussioner, samtidig med at der dog stadig er en vis struktur gennem interviewet, som skal følges for tilsammen at opnå mest mulig viden (Fuglsang, 2007: ). Det var desuden ønsket at interviewe en repræsentant fra Københavns Energi for at opnå en større forståelse for kloaknettet i Københavns Kommune. Dette har imidlertid ikke været muligt. (3) De foretagede interviews er at finde som mp3-format på vedlagte cd under mappen Interviews. 18

19 2.4 Analysestrategi Målet med denne opgave er i en dansk kontekst at se på, hvorvidt det er muligt for København at undgå fremtidige oversvømmelser ved at implementere LAR-løsninger. Målet med analysen er således at finde ud af, hvilke tiltag der er mulige for de udvalgte områder samt at se på i hvor høj grad, eller hvorvidt det er muligt, at undgå fremtidige oversvømmelser på Lyngbyvej. Casen skal give en forståelse for de problemstillinger, storbyerne i fremtiden står overfor, hvis de skal løse de problemer, der følger med de globale klimatiske ændringer. Før selve den casebaserede analyse går i gang, vil der være to baggrundsbeskrivelser samt en teoretisk gennemgang af dræningsbassiner og urban hydrologi. Disse afsnit har til formål at skabe belæg for den efterfølgende analyse Klimaændringer i Danmark Dette afsnit har til formål at illustrere fremtidige klimaændringer på globalt plan. Denne er baseret på data fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Earth System Research Laboratory (ESRL) o. lign. Formålet med afsnittet er at understøtte teorien om, at storbyer står over for et fremtidigt problem i form af hyppigere tilfælde af ekstremregn Urban hydrologi og Dræningsbassin Formålet med dette afsnit er at skabe et teoretisk forståelsesgrundlag for, hvorfor der opstår oversvømmelser i byer. Afsnittet vil derfor omhandle teori omkring dræningsbassiner og urban hydrologi De klimatiske ændringers betydning for København I dette afsnit går vi fra national skala til kommunal skala. Det er her meningen at trække de klimatiske oplysninger fra den første beskrivelse over i en Københavnsk kontekst. Sammen med denne viden skal den netop opnåede forståelse af urban hydrologi og dræningsbassiner give et indblik i, hvor og hvorfor der opstår oversvømmelse ved ekstremregn. Formålet med dette afsnit er at give en forståelse af, hvordan klimaændringerne påvirker kommunen, samt hvilke områder der vil være hårdest ramt. Beskrivelsen fungerer i den henseende også som en begrundelse for valg af case og danner på den måde yderligere grundlag for den endelige analyse. Der tages empirisk afsæt i en lang række kommunale rapporter såsom Københavns Kommunens spildevandsplan, klimaplanen fra 2009 og klimatilpasningsplanen fra

20 2.4.4 Analyse af området omkring Ryparken Analysen vil således tage udgangspunkt i, at der er stor risiko for oversvømmelse på Lyngbyvej med henblik på at finde en løsning på dette problem. Derfor bestemmes dræningsbassinet for området, hvorfra det konkrete område udvælges. Herefter opdeles området i forskellige kvarterer, som analyseres separat i forhold til, hvilke barrierer og muligheder, der ligger i forbindelse med implementeringen af de forskellige LAR-løsninger. De enkelte analysedele vil derfor indeholde en beskrivelse af de udvalgte områder samt en gennemgang af og begrundelse for de konkrete løsningsforslag for de enkelte områder. Det vil ydermere blive diskuteret, hvilke muligheder og begrænsninger der gør sig gældende for de enkelte områder og dertil hørende løsningsforslag. Til sammen skal denne analyse belyse de muligheder og barrierer, der vil være for området som helhed. Disse begreber skal fungerer som værktøjer til at vurdere, i hvor høj grad det er muligt at forhindre fremtidige oversvømmelser ved hjælp af LAR-løsninger. Dette vil ligge til grund for besvarelsen af den sidste halvdel af problemformuleringen. Figur 2.4.4a og 2.4.4b: Årsagssammenhæng i henholdsvis år 2011 og år 2100 Figur 2.4.4a illustrerer årsagssammenhængen mellem nedbør, byens struktur og topografi, der giver en særlig hydrologi, som pt. skaber oversvømmelser på Lyngbyvej ved ekstremregn. Den oversvømmelse, der opstod på Lyngbyvej i august 2010 bruges således gennem analysen som et eksempel på, hvordan samt hvor meget ekstremregn kan forventes at påvirke København med dens nuværende fysiske struktur og urbane hydrologi. Figur 2.4.4b illustrerer derimod, hvordan det forhåbentlig kommer til at se ud i fremtiden. Der kan her forventes øget nedbør, men i projektet arbejdes der netop med at ændre på 20

21 bystrukturen ved at implementere LAR-løsninger. Dette vil ændre på den urbane hydrologi for det konkrete område med det formål at undgå fremtidige oversvømmelser på Lyngbyvej. Derfor vil der gennem analysen af de forskellige kvarterer i området omkring Ryparken ofte blive refereret til netop denne oversvømmelses omfang og konsekvenser. 21

22

23 3 Klimaændringer i Danmark Da denne undersøgelse fokuserer på håndtering af fremtidig ekstremregn i større byer som København, vil dette afsnit primært beskrive klimaændringer, der har indflydelse på nedbør og oversvømmelse, dog med et globalt perspektiv. Siden præindustrialiseringen omkring år 1750, er CO 2 -koncentrationen steget med over en tredjedel hovedsageligt som et resultat af afbrænding af fossile brændstoffer, afskovning og andre ændringer indenfor landbrug. Dette har medført en stigning i koncentrationen af drivhusgasser, og analyser påviser, at niveauet af drivhusgasser er højere nu, end det har været de sidste år, og muligvis de sidste år. Den forøgede koncentration af drivhusgasser resulterer i stor udstrækning i, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,7 grader siden omkring år 1900 (Holden, 2008: 83-84). Jordens klima har altid ændret sig. Der har været istider, og der har været varmere perioder. Det nye er, at menneskets aktiviteter nu har en målelig og forudseelig effekt på klimaet, og at ændringerne sker meget hurtigere, end det hidtil er set. Selvom de år gamle data indeholder store udsving, der associeres med istiden og varme inter-glaciale perioder, er nutidens temperaturer og koncentrationen af CO 2 og CH 4 påvist at være langt højere nu end tidligere (Holden, 2008: 600). De dokumenterede globale klimaændringer, der er blevet målt i løbet af de sidste 150 år, skyldes til dels vulkansk aktivitet og varierende soludstråling, men menneskets påvirkning af naturen menes at være den væsentligste årsag til disse ændringer (Jørgensen & Cappelen, 2007: 14). Figur 3a: Kurve over den globale middeltemperatur fra år (Kilde: Jørgensen og Cappelen, 2007: 10) 23

24 Det fremgår af ovenstående kurve over den globale middeltemperatur fra Det internationale klimapanel, at stigningstakten de seneste 25 år har været 0,177 grader C pr. tiår svarende til ca. 1,8 grader på hundrede år. Som helhed viser kurven, at udviklingen siden år 1850 er gået imod en kraftigere årlig temperaturstigning (Jørgensen og Cappelen, 2007: 10). Forskere har fundet frem til, at der er en betydeligt forøget risiko for meget våde vinterperioder i Europa og en meget våde monsuner i Asien. Nedbøren forudsiges endvidere at blive forøget betragteligt over store områder af Europa. Den forøgede mængde nedbør og de fremtidige vådere vintre vil sandsynligvis øge risikoen for oversvømmelser. Oversvømmelser af den grad, der før blev betragtet som et hundredårs-fænomen (noget, der er sandsynligt at ske en gang hvert 100 år), forventes nu at forekomme hyppigere. Der er dog stor usikkerhed i disse forudsigelser, der desuden forventer, at flere regioner vil opleve intens nedbør, hvilket i visse regioner kan medføre en forøget risiko for en større udvaskning af forurenende stoffer (pesticider, tungmetaller osv.), der ledes fra jorden ud i vandområder. Nedbør, der før faldt som sne, vil, grundet den globale opvarmning, sandsynligvis falde som regn. Sne vil under normale omstændigheder lægge sig på jordoverfladen for derefter gradvist at smelte og sive langsomt ned i jorden. Hvis vinternedbør i fremtiden vil falde som regn og tilmed i kraftige mængder, vil vandet have svært ved at nå at trænge ned i jorden, og dermed strømme af til omkringliggende lavninger, hvilket kan skabe oversvømmelse (Web 7). Det er svært at forudsige, hvilke ødelæggelser disse forudsagte oversvømmelser vil forårsage, og hvor meget det vil omfatte. Ødelæggelsernes omfang varierer alt efter område, og ifølge IPCC er det nødvendigt at tilpasse dræningssystemerne til øgede nedbørsmængder. Klimaændringerne vil dog i særlig grad ramme udviklingslande, der har ringe muligheder for tilpasning (Web 8). 3.1 Danmark Som beskrevet ovenfor vil store dele af kloden i løbet af de næste år opleve et ændret klima. I Danmark forventes højere temperaturer, mere nedbør om vinteren i form af regn og mindre om sommeren med en tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør og længere perioder med tørke (www.dmi.dk). Dertil kommer hyppigere vestenvind og stigende vandstand i havet (ATV, 2003: 5). For det danske samfund vil der være store gevinster ved en rettidig indsats. Mange af de tekniske løsninger, vi vælger i dag, skulle gerne kunne holde 50 eller 100 år. Men hverken tidshorisont eller konkrete effekter af klimaændringerne kan forudsiges med nøjagtighed (ATV, 2003: 6). Danmarks Meteorologiske Institut forudser, at der ved klimascenarium A2 (4) i 2100 vil komme % mere nedbør om vinteren, mens der vil falde % mindre nedbør om som- 24

25 meren. Samtidig bliver nedbøren mere intens. Intensiteten af de kraftige byger forventes at stige med %. "Danmark ligger i en zone, hvor det er svært at forudsige udviklingen i nedbøren, specielt om sommeren. Men klimamodellerne peger på, at vi vil få flere hedebølger, som ofte efterfølges af tordenvejr. Vejret i de senere år med ekstreme regnskyl om sommeren er et meget godt billede på, hvad der sikkert kommer mere af" (Drews, 2009:324). Den årlige nedbør på landsplan i Danmark har siden år 1990 i gennemsnit været på ca. 745 mm., og den er dermed steget omkring 100 mm. siden år 1870 (Jørgensen og Cappelen, 2007: 10). Som man kan læse ud af figur 3.1a, er den årlige nedbør i Danmark gradvist steget siden år Disse ændringer giver væsentlige konsekvenser for, hvordan regnen vil strømme Figur 3.1a: Udvilking i årlig nedbør i Danmark fra år (Kilde: Web 1) af på overfladerne, og på belastningen af kloaksystemer og vandløb i byerne (Københavns Kommune, 2009 a: 108). Afløbsanlæg bør allerede i dag opgraderes ved nyanlæg og renovering til de forventede fremtidige nedbørsforhold. Det bør overvejes, om der kan udvikles nye metoder til dæmpning og reducering af spidserne af overfladeafstrømningen i byerne. På baggrund af beregninger af fremtidige nedbørsforhold bør der fastlægges et nyt grundlag for dimensionering af rør og bassiner. Dette grundlag anvendes ved nyanlæg og ved opgradering i forbindelse med renovering af eksisterende anlæg (ATV, 2003: 31). Som det fremgår af det ovenstående citat kan den øgede nedbør have konsekvenser for den urbane hydrologi. (4) Forudsigelser om klimaforandringer for det næste århundred bliver lavet ved hjælp af global climate models (GCMs), der skal simulere mulige mønstre for udledning af drivhusgasser. Disse mønstre og konsekvenserne af disse defineres af forskere som scenarier, og har forskellige udfald. A2 scenariet vil betyde over en fordobling af CO 2 -koncentrationen inden år

26

27 4 Dræningsbassiner og Urban Hydrologi Projektet bygger på teori, der omhandler urban hydrologi og overfladeafstrømning. Dette er gjort, fordi problemerne ved Lyngbyvej og Ryparken er opstået som resultat af de gældende afstrømningsforhold, der er for kloak- og overfladevand. Traditionelt set bruges den hydrologiske cirkel til at repræsentere den kontinuerlige transport af vand i miljøet. Den urbane hydrologiske cirkel omfatter vandtilførsel, afledning af spildevand og afstrømningssystemer til regnvand, og udgør hele det urbane vandsystem. Den urbane vandcirkel opsamler vand både i form af nedbør og tilført vand, der sammen cirkulerer rundt i systemet og ender i form af evapotranspiration, nedbør eller spildevand (Mitchell mfl., 2000: 616-7). Urbane områder har længe eksisteret som handels-, kultur- og regeringscentre med en hurtig befolkningstilvækst af folk, der er migreret fra land til by. Dette har skabt et behov for boliger og services, der har krævet et velfungerende netværk af offentlig transport og infrastruktur, samt en stadig tættere bebyggelse. Desuden har der været behov for vandtilførsel til huslig og industriel brug, et afledningssystem til spildevand, et dræningssystem som kan kontrollere grundvand og fjerne vandmasser fra en lokal oversvømmelse, samt et værn til beskyttelse mod oversvømmelse fra andre områder (Nielsen mfl., 2008: 1). Udviklingen i byen har gjort opgaven med at lede vand til og fra den urbane befolkning vanskeligere. Hydrologer, civilingeniører, kommuner og andre, der måtte have en interesse i byplanlægning, står overfor konstante udfordringer i forbindelse med at løse opgaven med at skaffe tilstrækkelige forsyninger af vand, at aflede af spildevand, samt at finde frem til den rette form for rensning af spildevandet (Nielsen mfl., 2008: 1). Forvaltning af vand involverer en række interessenter. En integreret forvaltning er et væsentligt skridt mod en bæredygtig udvikling. Udviklingen kræver innovative løsninger. Dette forudsætter års erfaring og evnen til at kortlægge konsekvenserne og udvikle de rigtige løsninger (Web 9). Dræning fra, og tilledning af vand, til befæstede arealer samt udretning af vandløb har medført, at vand i byområder hurtigt ledes til recipienten. Dette resulterer dog i mere ekstreme afstrømningsforhold, når det regner (DMU, 2000: 76). Uigennemtrængelige overflader (tage, veje, og asfalterede arealer) har hver især et oplagringspotentiale, som flyder over, når det er fyldt. Afstrømningen fra disse overflader drænes direkte hen til et dræningssystem, der er beregnet til regnvand (Mitchell mfl., 2000: 618). Byens uigennemtrængelige overflader øger den lokale afstrømning, og det vil kræve ændringer af disse for at undgå oversvømmelser (Nielsen mfl., 2008: 1). Risici for oversvøm- 27

28 melser kan således reduceres ved at planlægge og udnytte afvandings- og kloaksystemerne bedre (Web 9). Nyere urbane områder har separatkloakering (Se Figur 6a, "LAR i Danmark"), hvilket betyder, at nedbøren bliver drænet direkte ud i lokale floder eller bruges til vanding af friarealer så som parker og sportspladser, springvand og damme, bilvask og brandbekæmpelse. På nuværende tidspunkt er genbrug af urbant spildevand til industrielle applikationer begrænset, men har et stort potentiale, hvis man renser dette spildevand ved hjælp af avancerede procedurer (Nielsen mfl., 2008: 1). Urbane områder er tæt bebyggede, hvilket vil sige, at afstrømningsraten ofte øges i takt med intens sommernedbør. Som før nævnt forudsiger bl.a. IPCC varmere og tørre somre med mere intens nedbør og med vinternedbør i form af regn. Man må således antage, at afstrømningsraten også vil forøges i fremtiden, ligesom behovet for at forhindre oversvømmelser samt udvikling af bæredygtige dræningssystemer (Nielsen m.fl., 2008: 1). Dette kommer i særlig grad til udtryk, når en oversvømmelse indtræffer. Her vil strømmen løbe gennem et komplekst terræn af kantsten, vejnet mm., som har mange afstrømningsretninger, og som er tæt forbundet med kloaknettet (Nielsen mfl., 2008: 1). Den traditionelle fremgangsmåde for at beherske problemer med oversvømmelse bygger på at modificere dræningsnetværket. For eksempel kan man via åbne kanaler lede overfladevand mod en fodboldbane og oversvømme denne i stedet for de omkringliggende huse. Denne løsning vil dels have mindre økonomiske konsekvenser og dels være mere praktisk i forhold til oprydnings- og reparationsarbejde (Nielsen m.fl., 2008: 6). Som tidligere nævnt beskæftiger denne opgave sig med afstrømning og nedsivning af regnvand med fokus på et bestemt område, hvor vandet samler sig i et dræningsbassin. Et dræningsbassin er et område, hvor overfladevand fra regn og smeltende sne eller is samles i et givent punkt. Som regel munder bassinet ud der, hvor vandet møder en flod, sø, flodmunding, vådområde eller hav. Et dræningsbassin består af både de vandløb og floder, Figur 4a: Eksempel på et dræningsbassin (Kilde: Web 10) der tilfører vandet, samt jordoverfladen. Dræningsbassinet fungerer som en tragt ved at samle vandet indenfor et område og derefter kanalisere det ind i et enkelt punkt. Hvert dræningsbassin er topografisk adskilt fra tilstødende bassiner ved hjælp af geografiske barrierer så som bakker og bjerge. Når man taler om dræningsbassiner og afstrømningsforhold, bør man derfor tage højde for de geologiske og biologiske parametre, der gør sig gældende for det givne område. Jordtypen, vegetationen og topografien spiller en 28

29 væsentlig rolle i forhold til afstrømning og nedsivning (Osman & Houghtalen, 2003: 1). Vandet vil, på grund af tyngdekraften, altid løbe vinkelret på højdekurverne på et topografisk kort, hvilket fremgår af Figur 4a. Denne information er brugbar, når vi skal bestemme dræningsbassinet for det laveste punkt på Lyngbyvej ved hjælp af topografiske kort. Topografien i byområder er anderledes end den, man finder i landområder, hvor naturlige bakkedale og bugtende åer vil forsinke afstrømningen af nedbør. Desuden er evapotranspirationsprocessen i urbane områder mere kompleks, end den er i mere landlige områder på grund af den markante forskel i mikroklimaet. I takt med, at nedbøren falder, vil jorden i landområderne blive mættet af vand, og det vil til sidst betyde, at vandet vil løbe af og strømme til omkringliggende vandløb og lavninger. I urbane områder har man udjævnet bakker, as-falteret og rettet åer ud. Disse fysiske ændringer gør, at overfladen i urbane områder er flad og retlinet samtidig med, at asfalten, som tidligere nævnt, gør overfladen u- igennemtrængelig for nedbør. Dette skaber en unaturligt høj grad af afstrømning, der hurtigt vil samle vandet på laveste sted, hvor det ikke kan trænge ned. Dette betyder, at byområder oplever en langt større spidsbelastning på kloaknettet, når det regner, fordi de naturlige forsinkelseselementer (jordbund, bakker etc.) er væk. Dette fænomen er illustreret i nedenstående afstrømningshydrograf, hvor de blå søjler viser nedbørsmønstret, den stiplede linje viser afstrømningsmønstret for ikke-urbaniserede områder, og den sorte linje viser afstrømningsmønstret for et urbant område. Det fremgår således af grafen, at forsinkelsen efter urbaniseringen er mindsket, hvorved afstrømningshastigheden vokser betydeligt. Figur 4b: Afstrømningshydrograf (Kilde: Web 11) Denne teoretiske forståelse giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at aflaste kloakkerne under kraftig nedbør gennem forsinkelse af vandets afstrømning. Dette er et af de grundlæggende principper for de LAR-løsninger, som ønskes benyttet. 29

30 Der findes derudover betydelige forskelle i nedsivningsmulighederne, alt efter om jorden består af sand eller ler. Den lerede jord giver ringe og langsomme muligheder for nedsivning, og derfor større afstrømning, mens den sandede jord giver mulighed for større og hurtigere nedsivning af nedbør og mindre afstrømning. Når nedbør rammer jorden, sker der en infiltration af vandet, hvor det enten siver ned i jorden, løber af til vandløb eller begge dele. Dette skyldes, at de to jordtyper har forskellige porestørrelser. Sand har større porer end ler, hvilket gør det lettere for vandet at trænge igennem sand (Skinner mfl., 2004: 386). I områder med lerede jordtyper kan nedbøren ikke sive så hurtigt ned, og der sker kun en mindre tilstrømning til grundvandet (Miljø- og Energiministeriet, 2000: 70). I Jylland, hvor jorden er præget af sandjord, er grundvandsspejlet højere, end det er på Sjælland, hvor jorden er præget af lerjord (se nedenstående figur). Jordarterne under København består hovedsageligt af moræneler og ferskvandsdannelser (tørv, gytje (5), samt ler og sand) (Larsen, 2011: 59). Moræneler er med til at give nogle mere ekstreme afstrømningsforhold, hvor vandet i højere grad vil strømme af på overfladen og i sidste ende belaste kloaksystemet. Figur 4c: Det hydrologiske kredsløb med værdier for vandbalancen for perioden opdelt på hhv. Jylland og øerne. (Kilde: Miljø- og Energiministeriet, 2000: 74, Figur 6.3) (5) Gytje er dynd, afsat i søer eller på havbunden. Materialet består af både omsat, organisk materiale og uorganisk. 30

31

32

33 5 De klimatiske ændringers betydning for København De globale klimaændringer vil i løbet af de næste årtier sætte deres præg på København: Tørre somre med intensive regnperioder, vintre med øget nedbør, højere temperaturer og stigende vandstand. Vi kender ikke de fulde konsekvenser. Men vi ved, at vi på sigt vil møde mere ekstremt vejr med hyppigere oversvømmelser og stormflodshændelser (Københavns Kommune, 2009a: 101). I beskrivelsen af de klimatiske ændringer fremgik det, at Danmark i fremtiden må forvente en stigende mængde nedbør og hyppigere tilfælde af ekstremregn. Derudover har de klimatiske ændringer også en lang række andre konsekvenser, som det også fremgår af citatet ovenfor. I forbindelse med dette projekt er stigende vandstand, intense regnperioder og øget nedbør de mest relevante faktorer, idet vi beskæftiger os med afledning af regnvand. Disse klimatiske ændringer vil også ramme København, der som storby vil være anderledes udsat som følge af den urbane hydrologi, der her gør sig gældende (se Dræningsbassiner og Urban Hydrologi). Københavns Kommune har i denne forbindelse udarbejdet en række klimatilpasningsplaner for kommunen (6). Disse planer indeholder en lang række scenarieberegninger på, hvilke konsekvenser de klimatiske forandringer vil have for kommunen. Planerne bygger på mange af de samme data, som blev fremlagt i afsnittet Klimaændringer i Danmark og hviler således på IPCC s rapporter (7), DMI s seneste udmeldinger i forbindelse med klimastrategi for Region Hovedstaden, Spildevandskomiteens skrifter samt Kystdirektoratets højvandsstatistik mv. (Københavns Kommune, 2010: 5). Fremover forventer DMI som nævnt hyppigere tilfælde af ekstremregn. Regnhændelser som forekommer sjældnere end en gang hvert 10år, og som kloaksystemet ikke er beregnet til at håndtere, forventes således at blive % kraftigere i fremtiden. Regnen vil i disse tilfælde strømme henover byens overflade og strømme af til lavtliggende punkter, hvor det vil samle sig (Københavns Kommune, 2009a: 109). Beregningerne viser, at der er problemer med, at vandløb går over sine bredder under ekstremregn. Oversvømmelser som dem skyldes, at der bliver ledt meget store regnmængder til vandløbene i oplandet. Der er typisk tale om regnvand, som opsamles fra tage og veje og ledes til vandløbet uden væsentlig forsinkelse. Resultatet er, at vandløbet løber over sine bredder. (Københavns Kommune, 2010: 25). (6) Her tænkes i særlig grad på Københavns Kommunes Spildevandsplan (2008), Klimaplan (2009) og Klimatilpasningsplan (2010). (7) IPCC arbejder løbende på at beskrive de mest sandsynlige scenarier for udviklingen i det globale klima ud fra den bedst tilgængelige viden. IPCC s prognoser for udviklingen af klimaet er forholdsvis sikre for de næste år, men efter denne periode er der stor usikkerhed om, hvordan klimaet vil udvikle sig (Københavns Kommune, 2010: 5). 33

34 Scenarieberegninger viser bl.a., at det kan forventes, at vandet omkring København i perioden vil stige op til 1 m (8). Stigningen i vandstanden vil dog stadig medføre en øget risiko for oversvømmelse, fordi vandløbenes evne til at lede vandet bort mindskes (Københavns Kommune, 2009a: 104 og 2010: 25). Udover voldsommere nedbør og havvandsstigningen vil det fremtidige klima også betyde forandringer i forhold til grundvandet, som det også blev beskrevet i forrige afsnit. Langs kysten påvirkes grundvandsstanden kraftigt af havvandsspejlet, og grundvandsniveauet vil derfor i de kystnære områder stige som følge af havvandsspejlets fremtidige stigning. Når grundvandet stiger, vil dræningen af jorden blive forringet, således at der kan komme til at stå vand i dræn og omkring bygninger over grundvandsniveau i længere tid (Københavns Kommune, 2010: 49). Kombination af alle ovenstående faktorer, vil forsage oversvømmelser. COWI har på baggrund af beregninger fra DMI foretaget en vurdering af, hvilke områder af byen, der har en særlig stor risiko for at blive oversvømmet i tilfælde af ekstremregn. Figur 2.1a i afsnittet Casestudiet viser netop de risikoområder samt de strømningsveje, der kan opstå under ekstremregn. Oversvømmelserne kan ydermere have en række indirekte konsekvenser. Eksempelvis indeholder slam og rester efter oversvømmelser med kloakvand sundhedsskadelige bakterier, alger og mikroorganismer, der kan give øget risiko for infektioner i mave-tarmsystemet og lungerne. Flere ekstreme regnskyl kan også føre til fugtskader i bygninger og boliger. Øget luftfugtighed i bygninger betyder flere husstøvmider og flere tilfælde af skimmelsvampe, som man kan udvikle allergi over for. Når kloakkerne flyder over kan det medføre, at byens åer, søer og kystnære farvand forurenes. Man risikerer med andre ord, at den biologiske balance forrykkes ved oversvømmelse af de københavnske kloakker. Når grundvandet stiger, kan dette desuden give et øget tryk på fundamenter, der ligger under grundvandsniveau og således have betydning for byens bygninger. Grundvandet kan sive ind gennem utætheder i kloak- og vandforsyningsledninger samt fjernvarmeledninger. Forureninger i jorden kan sive med vandet ind i ledningerne, og de steder, hvor vandniveauet falder, kan utætte kloakledninger gå fra at modtage indsivende grundvand til at lække kloakvand ud i de omgivende jordlag (Københavns Kommune, 2010: 49-55). 5.1 Københavns Kommunes overvejelser omkring oversvømmelse Idet de kraftige regnskyl bliver hyppigere i fremtiden, hvilket kan have mange og omfattende konsekvenser for byen, vil det være nødvendigt at udvide kloakkerne og/eller reducere mængden af den spildevand, der bliver ledt til kloakken (Københavns Kommune, 2010: 14). (8) Den øgede landvinding, som i København er 10 cm på 100 år, skal dog tages med i beregningerne. 34

35 Vi vurderer, at risikoen er så stor allerede i dag, at den ikke kan accepteres. [...] Der er på den baggrund god fornuft i at igangsætte tiltag, der kan begrænse oversvømmelser fra regn allerede i dag (Københavns Kommune, 2010: 24). Som Københavns Kommune nævner i ovenstående citat, vil der i de belastede områder allerede nu være behov for at få undersøgt, om den nuværende bortledningskapacitet er tilstrækkelig samt at øge bortledningskapaciteten af regnvand efter behov. Desuden ønsker Københavns Kommune at udarbejde et særligt beredskab for at forhindre skader og særlig vigtigt for dette projekt - at ændre metoderne til afledning af regnvand (Københavns Kommune, 2009a: 105). Københavns Kommune står derfor med et fremtidigt klimabetinget problem, der skal løses. Kommunen har erkendt problematikken og er på nuværende tidspunkt i gang med at sikre byen mod klimaforandringerne. Her lægger de i særlig grad fokus på håndteringen af de store mængder regnvand samt sikring af rekreative områder mod forurening af spildevand i tilfælde af oversvømmelse. Københavns Kommune har i denne forbindelse udarbejdet en spildevandsplan, hvor det kraftigt anbefales, at man iværksætter et projekt om lokal afled-ning af regnvand (LAR), som vil blive beskrevet i det efterfølgende afsnit (Københavns Kommune, 2008: 15). Det er dyrt at håndtere de øgede mængder regnvand udelukkende ved at udbygge kloaksystemets kapacitet (9). Derfor ligger der et generelt ønske fra Københavns kommunes side om at begrænse afledning af regnvand til kloaksystemet mest muligt for at undgå problemer med afledning af spildevand til byens vandområder. Som beskrevet ovenfor, skyldes de store oversvømmelser, at kloakkerne ikke har kapacitet til vandmængder fra ekstremregn. Hvis regnvandet derimod bliver afkoblet fra kloakken, vil belastningen falde tilsvarende. Da nedbør under voldsom regn udgør hovedparten af vandet i kloakken, vil der således være stor effekt at hente, hvis man kunne lede vandet udenom kloakkerne. Det ville umiddelbart være økonomisk fordelagtigt, hvis der kunne findes en alternativ løsning til håndteringen af spildevand, og kommunen har i denne forbindelse iværksat et projekt, der skal beskrive mulighederne for at håndtere regnvand lokalt (Københavns Kommune, 2009a: og 2010: 26). Københavns Kommune har i deres klimatilpasningsplaner opstillet en række initiativer, som de ønsker gennemført med henblik på at gøre byen klar til at håndtere oversvømmelser som følge af de øgede vandmængder fra kraftige regnskyl. Disse initiativer hedder følgende: Initiativ 1: Lokal afledning af regnvand (LAR). Initiativ 2: Begrønning af byen. (9) Det er billigere at håndtere regnvandet lokalt end at udbygge kloakkerne. Det vil koste omkring 15 mia. at udvide kloaksystemet, hvorimod LAR-løsningerne vil koste fem mia. (Web 12). 35

36 Initiativ 3: Bygningstilpasning. Initiativ 4: Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand i havet og grundvandet. Initiativ 5: Udarbejdelse af klimatilpasningsplan (Københavns Kommune 2009a: 108). I dette projekt lægges der især vægt på initiativ 1,2 og første del af 4, da disse stemmer overens med målet om at kombinere en sikring mod oversvømmelse på Lyngbyvej (initiativ 4) ved at udnytte vandet lokalt (initiativ 1) og samtidig skabe et rekreativt miljø (initiativ 2) på Beauvais-grunden. Projektets grundlæggende ide kongruerer derfor med Københavns Kommunes overordnede ønsker (se afsnittet "Metode"). For at sikre samfundsværdier arbejder kommunen på to parallelle spor for at mindske omfanget af eventuelle oversvømmelser. Afkobling af regnvand fra kloakken ved separering eller LAR. Metoder til at lede overskydende regnvand hen, hvor det kun gør lidt eller ingen skade, den såkaldte Plan B (Københavns Kommune, 2010: 25). LAR vil blive beskrevet i det følgende afsnit. Plan B står for en række forskellige metoder, der kan dirigere regnvand fra byens overflader, hen til alternative steder. Metoderne har til formål at lede regnvandet hen, hvor det gør mindst eller slet ingen skade. Der kan fx være tale om høje kantsten, render og lignende (Københavns Kommune, 2010: 26). Dette kan fortolkes som en alternativ nødløsning i tilfælde af, at man ikke formår at undgå oversvømmelserne hvilket indikeres af titlen Plan B. Tankegangen om en Plan B vil også være nyttig i forbindelse med udviklingen af et løsningsforslag til Ryparken, således at man ikke forventer, at man kan løse hele oversvømmelsesproblemet vha. LAR-løsninger. Et af de helt centrale elementer i Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi er, at de lægger stor vægt på, at de løsninger, de vælger, også skal være med til at forbedre borgernes livskvalitet. Derudover skal de naturligvis være økonomisk forsvarlige, og det vægtes derfor ligeledes meget højt, hvis man kan opnå nogle mulige positive sidegevinster og/eller synergi med anden planlægning; det være sig bedre rekreative muligheder, forbedrede og mere grønne lokalmiljøer, flere arbejdspladser etc. (Københavns Kommune, 2010: 12). De grønne områder i byen får stor politisk opmærksomhed i klimatilpasningsplanerne, hvor kommunen har fået foretaget en række undersøgelser og analyser af de grønne områders betydning for regnvand. Analyserne og undersøgelserne understøtter, at Københavns grønne strukturer kan benyttes som et af redskaberne til at reducere og forebygge regnvandsoversvømmelser og sikre, at vi fortsat har et behageligt klima og en mangfoldig bynatur. De grønne løsninger kan ikke stå alene, men skal kombineres med en række andre tiltag såsom forbedringer af byens kloaknet mv. De grønne løsninger kan 36

37 medvirke til at holde udgifterne til kostbare kloakudvidelser nede, og frem for alt er det en måde at arbejde med klimasikring på i den eksisterende tætte by, hvor kloakrenoveringer vil være meget vanskelige (Københavns Kommune, 2010: 57). Kort sagt er det målet at kunne forhindre fremtidige oversvømmelse ved hjælp af metoder, der også inkluderer en begrønning af byen for således samtidig at skabe flere rekreative miljøer. Det fremgår desuden af citatet, at Københavns Kommune finder det økonomisk fordelagtigt at løse den fremtidige oversvømmelsesproblematik vha. LAR frem for at udvide kloaksystemet. En udvidelse af kloaksystemet for at kunne håndtere ekstrem regnhændelser ville komme til at koste omkring 10 milliarder kr. (Larsen, 2011: 10). Man må derfor antage, at der fra politisk og kommunal side vil være stor opbakning omkring en overordnet plan for området omkring Ryparken, som implementerer LAR-løsninger i et forsøg på at forhindre oversvømmelser på Lyngbyvej. 5.2 Delkonklusion Gennem de tre foregående afsnit er det blevet gennemgået, hvordan det globale klima i fremtiden vil ændre sig samt hvordan dette vil påvirke Danmark og København. Ud fra dette kan det konkluderes, at de klimatiske ændringer i fremtiden blandt andet vil medføre hyppigere regn samt øget risiko for ekstremnedbør. Gennem teorien om urban hydrologi og dræningsbassiner er der opnået en forståelse for de komplekse afstrømningsforhold, der gør sig gældende for byer. Ud fra dette kan det konkluderes, at København i fremtiden står overfor en øget risiko for oversvømmelse og at der desuden er nogle bestemte områder, der som følge af byens topografiske sammenhæng må opfattes som højrisikoområder. I den sidste beskrivelse har vi desuden fremlagt Københavns Kommunes egen tilgang til håndteringen af ekstremregn, hvor det fremkom, at LAR med stor sandsynlighed bliver forsøgt implementeret i nærmeste fremtid omkring højrisikoområderne. Nødvendigheden af en bæredygtig plan for håndteringen af de store mængder regnvand er signifikant, da byens infrastruktur ellers ikke kan fungere optimalt. 37

38

39 6 LAR i Danmark Dette afsnit har til formål at give en uddybende forklaring på baggrunden for LAR samt at gennemgå en række forskellige LAR-metoders anvendelse, funktioner og effekter. Der findes mange forskellige LAR-metoder samt andre tilsvarende metoder under andre betegnelser. Dette afsnit vil udelukkende beskrive de metoder, som tænkes ind i løsningsforslagene til enkelte kvarterer. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand og blev et kendt fænomen i Danmark omkring 1990 erne. Arbejdet med lokal afledning af regnvand spænder over forskellige skalaniveauer fra det enkelte tag, den enkelte grund, til hele boligblokke eller hele kvarterer, hvilket også vil komme til udtryk gennem analysen. Metoden skal afhjælpe belastningen på de lokale regnvands- og kloaksystemer, og i samme forbindelse give et positivt og rekreativt input til det område, hvor det benyttes. Vandet ses altså i denne sammenhæng nærmere som en ressource end som et problem. LAR-løsningerne bliver designet til de områder, de skal passe ind i, hvilket vil sige, at systemet også kommer til at udtrykke noget forskelligt, alt efter i hvilket område det anvendes; implementeres det i byen, på torve og pladser, kan det være et integreret vandløb, der højner den positive oplevelse af byrummet ved en rislende lyd, dannelsen af et samlingssted, en legeplads, et rekreativt område etc. Implementeres det i en allerede eksisterende park eller et grønt boligområde, kan det f.eks. fremstå som en sø, der ved sit udseende giver området et positivt løft (Web 13, og Spildevandscenter Avedøre, 2010: 7). Figur 6a: Kort over fælles og seperat kloakerings område i København (Kilde: Web 14) 39

40 Det særlige ved LAR er, at der er tale om små, lokale løsninger, der indpasses i det allerede eksisterende afløbssystem. Byens afløbssystem er bygget med enten et kloaksystem, der er fælles for overflade- og spildevand kaldet fælleskloakering, eller et system med to rør ét for regnvand fra tage og et for vej- og spildevand, hvilket kaldes separatkloakering. I de separatkloakerede områder løber overfladevandet til vandløb, sø eller hav, og LAR-løsningerne i disse områder bør derfor helst have en rensende effekt for derved at opretholde vandkvaliteten. Som det kan ses af Figur 6a, har store dele af København fælleskloakering. I disse områder, hvor både overfladevand og spildevand ledes til kloakken, vil LAR-løsningerne have en direkte effekt på spidsbelastningen af kloakkerne ved kraftige regnskyl ved at afskære overfladevandet fra kloakkerne eller ved at forsinke regnvandet (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 4-5). Augustenborg i Malmø er et eksempel på udviklingen og effekten af at integrere LAR i byer, hvor grønne tage (areal m 2 ) og naturlige kloakeringssystemer har løst problemer med oversvømmelser og bidraget til en reduktion på 60 % af regnvandsafledningen til kloakkerne (Web 15). Danmarks Teknologiske Institut (DTI) har medvirket i projektet Vand i Byen, Klimatilpasning og innovation og har herigennem opnået erfaring indenfor LAR. DTI deler LAR i Danmark op i fire forskellige parametre: forsinkelse, nedsivning, fordampning og rensning. Forsinkelse af regnvand går i bund og grund ud på at have et ledigt (ubrugt) volumen til rådighed på det tidspunkt, hvor regnen falder et såkaldt forsinkelseselement, som midlertidigt kan tilbageholde vandet og derved mindske spidsbelastningen af kloakkerne ved kraftige regnskyl (se Figur 4b: Afstrømningshydrograf). Nedsivning derimod omhandler den proces, hvor vandet siver fra overfladen ned i jorden (infiltration) og vandets videre bevægelse gennem jorden (perkolation). Eftersom selve vandets infiltration i jorden ikke foregår med samme hastighed som tilførslen af vand under de kraftige regnskyl, vil det være nødvendigt at lave en kombination med forsinkelseselementer, således at vandet får bedre tid til infiltreringen. Ellers er det muligt ved hjælp af LARmetoder at forbedre jordens hydrauliske ledningsevne for at opnå en hurtigere nedsivning. Fordampningsparametret kommer ved LAR-metoderne særligt til udtryk gennem brug af planter, som optager og fordamper vand (Holden, 2008: 352), mens rensningselementet omhandler forbedring af regnvandets kvalitet. Sidstnævnte indbefatter ønsket om at rense vandet inden brug, eller inden det videresendes til recipienten, hvilket opnås ved at lade vandet løbe gennem forskellige naturlige filtre. LAR-elementerne er primært baseret på forsinkelse og nedsivning, og det er alene disse to mekanismer, afvandingsløsninger dimensioneres efter. Dette skyldes, at fordampning foregår for langsomt til at have nogen reel effekt i forhold til håndteringen af ekstremregn, hvorimod fordampning fra eksempelvis infiltrationsplæner og grønne tage kan spille en vigtig rolle for et områdes samlede vandbalance og grundvandsstand (Web 13, ). Fordampning er derimod en vigtig faktor i forhold til varmeøeffekten, idet det køler byen. 40

41 Når man beskæftiger sig med LAR-løsninger, er det desuden vigtigt at skelne mellem tagvand og vejvand, som går under fællesbetegnelsen overfladevand (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 4). Dette skyldes, at de overflader, som regnvandet lander på, har stor betydning for, hvor forurenet det afledte regnvand er, og regnafstrømningen opdeles dermed således, at tagvand som udgangspunkt anses som værende rent, mens vejvandet regnes for at være forurenet. Vejvand defineres i Københavns Kommunes spildevandsplan som afstrømning fra arealer, hvor der kører eller parkeres biler (Københavns Kommune, 2008: 17). Det vil derfor også være vigtigt at skelne mellem disse to typer af overfladevand, når man kigger på alternative LAR-løsninger. For at opfordre til integrering af flere LAR-løsninger tilbagebetaler Københavns Energi 40 % af tilslutningsbidraget (10) til de husstande, der afkobler regnvandet fra kloaknettet (Web 16). I nedenstående vil der være en gennemgang af forskellige LAR-løsninger for tagvand efterfulgt af en række løsningsmuligheder for vejvand. 6.1 Håndtering af tagvand Regnvand, der falder på tage, anses for at være mindre forurenet end regn, der falder på veje, og regnvand fra tage kan i lagt højere grad anvendes til toiletskyld eller havevanding. Ifølge Christian Nyrup Nielsen, projekchef fra Rambøll, er det dog vigtigt at være opmærksom på, hvilken type tagbelægning vandet er ledt hen over; er der f. eks tale om bl.a. zink, kobber og asbestholdige tage er regnvandet uegnet til vanding af spiselige afgrøder. Vanding af spiselige afgrøder kræver desuden, at vandet opfylder kravene i "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg" (Web 17) Grønne tage I København er store dele af byens overflade dækket af tage. Initiativet til at lave flere grønne tage, der forsinker og udjævner tilstrømningen af regnvand til regnvands- og kloaksystemerne, er derfor også en væsentligt faktor indenfor LAR. Brug af grønne tage reducerer erfaringsmæssigt afstrømningen med 10-50% på årsbasis, som fjernes via fordampning, og derudover medfører de, at afstrømningen forsinkes. Forsinkelsen afhænger naturligvis af, hvor meget vand taget kan indeholde i mættet tilstand, hvilket afhænger af det grønne tags sammensætning (Veg Tech, 2010: 35-37). Ifølge Veg Tech (11) kan de grønne tage indeholde 20-60L vand/m 2 i mættet tilstand, alt efter hvilken tagtype der anlægges. Denne metode giver dermed gode muligheder for at aflaste kloakken ved ekstremregn både i form af den tilbageholdte vandmængde og i form af den forsinkende effekt. Se- (10) Svarende til kr. pr. husstand. (11) Svensk producent og montør af vegetationsløsninger herunder grønne tage. 41

42 Figur 6.1.1a: Eksempel på et opbygningen af et grønt tag afsnit Klimaændringer i Danmark ), hvilket vil betyde en stigning i energiforbruget til køling. Beregninger viser en stigning på 10% i energiforbruget til kølingsanlæg i en typisk kontorbygning. Derudover har et studie i Manchester har påvist sammenhængen mellem temperatur og et grønt bymiljø. Jo grønnere byområde, jo lavere temperatur, hvilket stemmer fint overens med implementeringen af grønne tage (Larsen, 2011: 13). Grønne tage kan etableres på allerede eksisterende tage, hvis disses hældning ikke overskrider 27 grader (12) og hvis konstruktionen kan holde til det. I Københavns Kommune er det desuden blevet lovpligtigt at etablere grønne tage ved nybyggeri, der har tag med en hældning på under 30 grader (Københavns Kommune, 2009a: 112). nere beregninger (se Analyse afsnit Emdrup Vænge og Emdrup Banke og Emdrupvej og Bolandsvej ) bygger på konkrete tal fra Veg Tech. De grønne tage forventes endvidere at give længere levetid til tagkonstruktionen, fordi taget ikke udsættes for den samme nedslidning fra sollys, regn, kulde etc., og samtidig vil de grønne tage medføre lavere varmeregning (DGK, 2001: 8). Derudover er de grønne tage med til at sænke temperaturen i byerne samt påvirke CO 2 -balancen i positiv retning. Temperaturen om sommeren vil i fremtiden stige (se Anvendelse af regnvand Det vand, der løber fra tagene kan opsamles og anvendes, hvilket ikke blot kan være med til at mindske spidsbelastningen på kloakkerne ved ekstremregn, men samtidig kan reducere forbruget af drikkevand. En umiddelbar metode er at anvende regnvandstønder, der opsamler regnvandet direkte fra tagrenden, hvilket senere kan benyttes til havevanding eller lignende. Denne metode har således en forsinkende effekt på regnvandet, der varierer alt efter beholderens størrelse. En anden måde at udnytte tagvandet på er ved at genbruge det til toiletskyl og tøjvask. Denne metode har ikke kun en forsinkende effekt, men giver samtidig en besparelse på forbrug af drikkevand. Hvis man ser på vandforbruget i en normal bolig, ligger det på ca L per person i døgnet, svarende til m 3 pr. person om året (13). Hver person bruger ca. 64 liter, svarende til 40% af det samlede daglige forbrug, på wc-skyl og tøjvask. Hvis der er et tilstrækkeligt stort tagareal, kan der altså spares omk. 40% af forbruget af drikkevand ved en sådan løsning (Web 18). Det kan dog ikke anbefales at implementere denne løsning i allerede eksisterende byggeri, (12) Man kan godt lave grønt tag på tagkonstruktioner med større hældning, men dette frarådes af Veg Tech. (13) Prisen i 2011 for 1m3 koldt vand = 36,8 kr. incl. moms. 40% af det årlige forbrug svarer derfor til ca 2100 kr. 42

43 da dette ville være alt for omkostningsfuldt: Det er ikke noget, der kan anbefales i eksisterende bebyggelse, det er simpelt hen for omfattende ombygninger, man skal ud i (Interview med Lise Palm, 14:06). Denne metode vil derfor kun blive anbefalet i de tilfælde, hvor der er tale om nybyggeri, og hvor det er muligt at anlægge rør til regnvandsanlægget fra starten af byggeriet. I bilag 1 findes en illustration af et regnvandsanlæg samt en liste over de funktioner, den efter lovgivningen skal indeholde. Heraf fremgår det også, at tanken er forsynet med et overløb, så overskudsvandet kan ledes væk, når det regner meget. Her kan overløbsvandet enten ledes direkte i kloakken, eller det kan ledes videre ud til nedsivning i det omkringliggende landskab. Den sidste løsning er umiddelbart den bedste, da denne aflaster kloaksystemet yderligere (Teknologisk Institut, 2009: 51). Her kan man evt. kombinere sin løsning med nedsivning i en faskine Faskiner og bassiner En faskine er principielt blot et hulrum i jorden, hvor det tilførte vand siver ud gennem faskinens bund og sider (14). Disse underjordiske faskiner kan enten anlægges som lodrette nedsivningsbrønde eller som aflange rendefaskiner, alt efter hvor meget plads der er til rådighed (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 11). En faskine er således med til at øge jordbundens porøsitet, hvorved den fungerer som et forsinkende element for regnvandet, der samtidig øger den muligheden for nedsivning. Figur 6.1.3a: Illustration af faskine i kombination af overløb fra regnvandstank (Kilde: Teknologisk Institut, 2009: 52, Figur 5.4 og Web 13) Denne metode kan med fordel anvendes i kombination med en række af de andre metoder. Dette kræver dog, at der laves en terrænregulering, således at terrænet hælder væk fra de omkringliggende bygninger, så nedsivningen ikke skader bygningen (Teknologisk Institut, 2005: 19 og 45). (14) Hulrummet i en faskine kan opnås ved at fylde faskinen med store sten eller Leca eller ved at benytte faskineelementer af plast. I dette projekt fokuseres der på den sidste udgave. 43

44 Der findes tre forskellige typer bassin perkolationsbassiner, infiltrationsbassiner, og forsinkelsesbassiner, og disse forskellige bassiner kan med fordel kombineres. Et perkolationsbassin svarer, i form af at være et stort underjordisk bassinanlæg, til en faskine, hvor vandet siver ud til den omkringliggende jord. Disse bassiner er altså ikke umiddelbart synlige i landskabet. Et infiltrationsbassin derimod er et åbent bassin, hvortil regnvandet ledes vha. et ledningssystem eller som følge af terrænets udformning. Disse bassiner udformes som fordybninger i terrænet, hvor vandet midlertidigt kan samle sig og dermed have tid til at infiltrere i jorden (Teknologisk Institut, 2005: 46). Disse kaldes også for tørre bassiner, fordi de har til formål at være tørlagt mellem regnskyl (de er tørre 2-3 dage efter regnskyl). Disse tørre infiltrationsbassiner kan eksempelvis udformes som græsklædte lavninger eller som deciderede sænkede buske eller regnbede. Disse bassiner kan ydermere understøttes af en underliggende faskine, således at vandet siver endnu hurtigere ned og dermed øger effektiviteten (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 15). Denne kombination ikke blot forsinker regnvandet, men den leder det også udenom kloaksystemet. Forsinkelsesbassinerne udgøres enten af åbne eller lukkede bassiner, og deres formål er udelukkende at mindske spidsbelastningen på kloakken ved de store regnskyl. Lukkede bassiner kan enten være støbt i beton eller være opbygget af regnvandskassetter (hule bokse omgivet af et geotextil, der forhindrer jord i at fylde volumet op). Meningen med de lukkede bassiner er, at de ved ekstrem regn bliver fyldt op af den nedsivende regn. Dette tager tid og er derved med til at forsinke nedløbet til regnvands- og kloaksystemerne (Web 13, ). Figur 6.1.3b: Eksempel på et regnbed (Kilde: Web 13, ) 44

45 De åbne bassiner, også kaldet våde bassiner, er bassiner med en permanent vandstand, og de udgøres typisk af vandfyldte jordbassiner som et vandløb, en dam eller en sø, hvis sider og bund er udført i ekstra svært gennemtrængeligt materiale som lerjord, beton eller plast. Ved udledning til vandløb, sø eller hav er det belastningen af forurenende stoffer, snarere end den hydrauliske belastning, der er afgørende (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 20). Figur 6.1.3c: Eksempel på et åbent bassin (Kilde: DGK, 2001: 10) De åbne bassiner har til formål at kunne akkumulere en vis mængde vand og har således en forsinkende effekt, inden de bliver fyldt op, og der sker et overløb. Dertil kommer, at de åbne bassiner kan have en æstetisk værdi for selve området i modsætning til de lukkede, hvilket er illustreret ved ovenstående billede. Det er desuden muligt at lave infiltrationsbassiner, hvor vandet transporteres såkaldte wadier. En wadi refererer normalt til en kløft, der i tørketiden i Mellemøsten og Afrika fungerer som transportvej, og om vinteren efter regn står fyldt med vand. Som LAR-element fungerer wadien som en rendefaskine med transportfunktion. Metoden tager således form som grøfter med underliggende faskiner, der på én og samme tid kan transportere og nedsive regnvand (Web 13, ). 6.2 Håndtering af vejvand Når man beskæftiger sig med vand fra veje og trafikbelastede arealer, er der tale om en langt højere grad af forurening end ved tagvand. Nedsivning af vejvand er dog stadig en mulighed, såfremt vandet renses, inden det siver ned eller sendes videre til recipienten. Ved lokal håndtering af vejvand lægges der derfor stor vægt på rensningseffekten ved de benyttede metoder. 45

46 6.2.1 Permeable belægninger Figur 6.2.1a: Eksempel på en permeabel belægning (Kilde: Web 13, ) oversvømmelse på uhensigtsmæssige steder. Det er muligt at i-mødekomme dette problem ved at anlægge flere områder med permeable belægninger. Dette er en åben, græsbegroet belægning, som vandet kan løbe ned igennem, hvorved græsset og jordens evne til at forsinke nedsivningen spiller en væsentlig rolle. Eksempler på dette kunne være drænasfalt, græsarmeringssten, grusbelægninger eller permeable flisebelægninger (se Figur 6.2.1a). Underlaget under de permeable belægninger skal være indrettet således, at vandet enten kan nedsives direkte mod grundvandet eller opsamles i drænrør og ledes videre til kloakken. En permeabel belægning kunne også udgøres af grønt permeabelt materiale, der placeres i fugerne mellem belægningsstenene (se billede nedenfor). Som tidligere nævnt er store dele af storbyernes arealer i dag belagt med asfalt, sten eller andet materiale, der lukker overfladen for gennemløb. Ved kraftige regnskyl kan vandet derfor ikke sive ned gennem disse områder og løber i stedet til de lavest liggende tilgængelige områder, hvor det vil samles. Dette kan medføre spidsbelastning på kloaksystemet, der igen kan medføre Denne løsning er dog kun tænkt som en mulighed for det enkelte område og ikke som en løsning, der kan håndtere ekstra regnvand, der evt. måtte blive ledt dertil. Disse løsninger kan principielt benyttes alle steder, men de vil være oplagte ved parkeringspladser, torve, fortov o. lign. (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 17 og Web 13, ). Langs vejene og ved parkeringspladserne er det desuden muligt at lede vandet til regnbede, Figur 6.2.1b: Eksempel på en permeabel belægning med kobling til kloaknetværk. (Kilde: Web 19) 46

47 hvor det opmagasineres, indtil det siver ned i jorden. Nedsivningen skal her foregå gennem et plantedækket jordlag med gode nedsivnings- og renseevner. Her vil en kombination med en underliggende faskine være med til at øge nedsivningsevnen, og hvis den oprindelige jord ikke egner sig til det, kan man benytte filtermuld eller dobbeltporøse filtre til at øge renseevnen (15) Den rigtige løsning og integrerede systemer Når man ønsker at implementere LAR-løsninger i et givent område, er det vigtigt, at man benytter de rigtige metoder de rigtige steder og med det rette formål. Tabel 6.2.2a nedenfor opstiller de forskellige metoders stærke og svage sider, og den er dermed med til at indikere, hvilke metoder der gode til at løse de forskellige problemstillinger. Af denne fremgår det eksempelvis, at man ikke skal benytte faskiner, hvis man ønsker at rense regnvandet eller skabe særligt rekreative områder. De er derimod gode til at håndtere ekstremregn, og så kræver de ikke ekstra plads, da de er gravet ned i jorden. I bilag 2 findes to tabeller de forskellige LAR-metoders effekter i forhold til rensning af vejvand. Her gennemgås det, i hvor høj grad de enkelte mekanismer og metoder formår at rense vandet for en række af typiske stoffer og partikler. Bassinerne kan være med til at Tabel 6.2.2a: Vurderingen er baseret på etablering i forhold til eksisterende arealanvendelse, således at nedsivning på græs forudsættes at være på eksisterende græsplæner, og dermed får 0 i pladskrav. De metoder der er dyrest at anlægge får 3, og de metoder der kan håndtere mest ekstremregn får 3. (Kilde: Spildevandscenter Avedøre, 2010: 9, Tabel 1) (15) Dobbeltporøs filtrering (DPF) er udviklet til rensning af vand forurenet med såvel finpartikulært materiale som opløste stoffer. Et dobbeltporøst filter er et filter med to porøsiteter, en høj og en lav. Det er opbygget af dobbeltlag, hvor et højporøst lag ligger over et lavporøst lag, der indeholder et velegnet filtermateriale (Web 13, ). 47

48 rense vandet gennem infiltrations- og nedsivningsprocessen, men man har endnu ikke nogen dokumentation for, hvor meget de forskellige metoder formår at rense (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 10:58). Formålet er hermed, at man ved planlægning kan gå ud fra ovenstående tabel samt de to tabeller fra bilag 2, så man vælger de rigtige løsninger de rigtige steder ved hjælp af den viden, man har om det område, hvor man ønsker at implementere løsningen (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 8-9). Det skal i denne forbindelse tages op til overvejelse, at uegnede LAR-løsninger, der implementeres forkerte steder, kan have store hydrologiske konsekvenser, eksempelvis i form af øget grundvandsstigning, der medvirker til fugtige kældre i lokalområdet. Det er derfor også vigtigt at foretage jordbundsanalyser i området, inden man implementerer LAR-løsningerne. Det handler ikke blot om at vælge den rette løsning, når man arbejder med LAR, men i lige så høj grad om at vælge den optimale sammensætning af løsninger. Man skal således tænke LAR-løsninger ind i integrerede systemer, som man eksempelvis har set det i Tingbjerg (16). Her er de forskellige LAR-elementer forbundet af interne overløb, og faskinerne modtager vand fra overliggende trug samt fra rørsystemer (Miljøstyrelsen, 2004: 7). Spildevandscentret i Avedøre har foretaget udregninger for, hvor stor effekt implementeringen af LAR-metoderne kan have for nedsivnings- og fordampningsevnen i byerne. Resultatet er illustreret ved de to figurer nedenfor, der altså antyder, at man vil kunne øge fordampningen af nedbøren fra 15-20% samt nedsivningsevnen fra 15-65%. Dermed kan man ved hjælp Figur 6.2.2b: Effekten af anlæggelse af LAR-metoder i byen. (Kilde: Spildevandscenter Avedøre, 2010: 5) (16) Projektet hed Økologisk håndtering af regnvand på Tingbjerg, og det blev gennemført under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning under Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet. Projektet startede i sommeren 1999 og blev afsluttet kort efter Nytår Projektets primære formål var på et detaljeret niveau for et konkret boligområde at vurdere, hvordan vandbalancen forandres ved lokal afledning af regnvand (LAR), herunder hvordan grundvandsdannelsen, afstrømningen til afløbssystemet fra befæstede flader og dræn samt overløb til recipienter påvirkes. Samtidig var det sekundære mål at demonstrere, hvordan moderne modelværktøjer kunne anvendes i konkrete planlægningssituationer til at vurdere funktionen af komplicerede systemer til lokal afledning af regnvand samt disses betydning for vandbalancen (Miljøstyrelsen, 2004: 5-7). 48

49 af LAR-løsninger teoretisk set aflaste kloaksystemerne med 55% ved nedbør (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 5). 6.3 Testlokationer Der findes allerede en række eksempler på LAR-løsninger, der er anvendt i København og rundt omkring på Sjælland. I forbindelse med feltstudiet blev en række forskellige testlokaliteter besøgt for at få en fornemmelse af de forskellige metoders konkrete udformning, udseende og pladskrav. Disse testlokaliteter beskrives nedenfor Testlokalitet 1 - Trekroner Øst Den nye bydel i Trekroner Øst på ca husstande er bygget til at lede tagvand og vejvand gennem render og wadier ud til nogle åbne bassier i de omkringliggende grønne områder. Vandet i de åbne bassiner nedsiver langsomt, og renses gennem denne proces. Efter denne rensningsproces ledes vandet ud i de naturlige søer (Langebjergsøerne) og Himmelev Bæk. Vandet er styret med en vandbremse, hvorved belastningen kan kontrolleres. Før vandet kommer fra vandbremsen og ledes ud i søen eller bækken, fanges det i et udsivningsanlæg, der skal være med til at reducere næringsstofbelastningen af Langebjergsøerne. Der er i dette projekt ikke integreret nogen olieudskillere, da det forventes, at udsivningsanlægget vil kunne tilbageholde olieforureningen fra vejene. Ved wadierne forventes det at græsrenderne vil holde en del af forureningen tilbage. Det er endnu uvist om det bliver nødvendigt med olieudskillere, men der er taget højde for eventuelt at integrere disse i en senere del af processen. 49

50 6.3.2 Testlokalitet 2 - AgroTech testcenter, Tåstrup AgroTech har indgået en kontrakt med Videnskabsministeriet og håber gennem sin forskning at fremme viden om og anvendelse af grønne tage. I projektet undersøges det, hvor meget vand de grønne tage kan indeholde, hvor hurtigt tagene mættes samt tagenes levetid. Projektet på AgroTech forventes afsluttet i år Testlokalitet 3 - Spildevandscenter Avedøre Regnvandshaven i Avedøre Spildevandscenter viser på detail niveau, hvordan man kan genbruge regnvand på privat grund. Disse metoder og erfaringer kan sandsynligvis kan anvendes til større projekter som eksempelvis løsningsforslag til området omkring Ryparken. Regnvandshaven viser, hvordan man kan skåne og forsinke regnvandet og dermed aflaste kloaksystemet gennem bl.a. etablering af grønne tage. Avedøre Spildevandscenter har lavet en tagkonstruktion til demonstration, hvor den ene siden af taget er lavet som grønt tag og den anden til opsamling af regnvand i en regnvandsbeholder (se billede 3). Tanken er at regnvandet fra tagrenden løber ned i en beholder, hvorfra man kan tappe vand til bl.a. havevanding, hvorved forbruget af grundvand mindskes. Alt efter tankens størrelse, vil denne ved ekstremregn blive flydt, hvorved der vil forekomme overløb ud på en rende, der fører videre til et regnbed i haven (billede 5). En anden måde at forsinke regnvandet på er ved hjælp af bassiner, regnbede og faskiner (se billede 4). På det sidste billede fra Avedøre Spildevandscenter ses to regnbede. Hertil føres der vand fra såvel regnvandstanken som fra taget på billede 2. Under det første regnbed er 50

51 der nedgravet faskiner. Når hulrummene i faskinerne er fyldt op under det første plantebed, løber vandet via en kanal videre til det andet plantebed. Man skal være opmærksom på, at planterne i bedene skal kunne tåle både tørke og store vandmængder Testlokalitet 4-8tallet, Ørestaden Prisen Bedste Grønne Tag i Skandinavien udelt af Scandinavian Green Roof Association blev givet til denne bygning i Ørestaden designet af arkitekttegnestuen BIG (Web 20). Tegnestuen har designet huset sådan at den del af taget, der vender mod sydvest, skråner nedad mod bygningens cafe og indgang til en af gårdhaverne er begroet med mos. Det grønne tag er på i alt 1700m Testlokalitet 5 - Kolonihaveforeningen Fremtiden, Østerbro Kolonihaveforeningen Fremtiden på Østerbro er 100 år gammel og bygget oven på en gammel losseplads. Da området blev omlagt til haveforening blev der af kommunen lagt jord oven på den forurenede losseplads (Interview med Jørgen Ullman, 0:35). Kolonihavforeningen består af 34 haver, hvoraf ca. halvdelen ifølge formanden for haveforeningen, Jørgen Ullman, har en regnvandsbeholder (Interview med Jørgen Ullman, 9:12). Regnvandsbeholderne har dog en meget varieret størrelse fra ca. 50 L til 400 L pr husstand. Haveforeningen er åben fra april til september og regnvandet fra beholderne bliver i denne periode brugt til havevanding samt vanding af grøntsager og lign. 51

52

53 7 Analyse af området omkring Ryparken 7.1 Afgrænsning af dræningsbassin Lyngbyvej er med sine biler i gennemsnitsdøgnet en af de største indfaldsveje til København. Samtidig ligger Ryparken Station dér, hvor oversvømmelsen forekom, mens Hans Knudsens Plads med adskillige busforbindelser ligger lige ovenfor stationen (Københavns Kommune, 2009b: 7). Området omkring Lyngbyvej og Ryparken må derfor anses som et infrastrukturelt knudepunkt. I august 2010 var dette område som nævnt udsat for oversvømmelse forårsaget af ekstremregn. Det viste sig således i afsnittet "Casestudiet", at netop dette område var et højrisikoområde i forhold til fremtidige oversvømmelser i København. Formålet med dette afsnit er at opnå en forståelse af, hvorfor der opstod oversvømmelse på Lyngbyvej i august Dette gøres ved at skabe en forståelse for den urbane hydrologi for området omkring Ryparken. I første omgang bestemmes det naturlige dræningsbassin for det laveste punkt på Lyngbyvej. Dette gøres ved hjælp af en række forskellige topografiske GIS-kort, der tilsammen skal give mulighed for at bestemme dræningsbassinets grænser (17). Målet med dette er at kunne afgrænse det område og senere de kvarterer, som løsningsforslagene skal baseres på. Derudover inddrages informationer om, hvordan kloaknet og vandløb forløber i området, og sammen skal dette give et helhedsbillede af hydrologien for området omkring Ryparken. Kortet i Figur 7.1a giver et overblik over området omkring Ryparken. Det illustrerer bygningernes placering og grundstruktur, samtidig med at det viser, hvor veje og jernbane går. Desuden er der indtegnet nogle højdekurver i opløsningen 2,5 m, som kan give en umiddelbar fornemmelse af områdets topografi. Det er vigtigt at have disse overordnede strukturer in mente, når man kigger på de øvrige kort. Figur 7.1b og Figur 7.1c nedenfor er lavet ved hjælp af Danmarks Højdekurve Model (DHM) et datasæt, der er lavet Figur 7.1a: Kort over Ryparken med højdekurver (17) De forskellige kort skal ses i sammenhæng og kan findes i større format i bilag 3. 53

54 af Kort- og Matrikelstyrelsen. Kortene viser således den topografiske sammenhæng for området omkring Ryparken i en opløsning på 1,6 m. Den røde farve illustrerer de højtliggende områder, den gule farve illustrerer de områder, der ligger i mellem, mens den blå farve illustrerer områdets laveste punkter (18). Disse kort kan dermed give en god indikation af, hvor det naturlige dræningsbassin afgrænses. Figur 7.1b: Topografiske kort med højdekurver over området omkring Ryparken Figur 7.1c: Topografiske kort uden højdekurver med afgrænset dræningsbassin. Ud fra de to kort ses det, at området omkring Ryparken er karakteriseret af en gennemgående lavning, som går fra sydvest mod nordøst. Det ses desuden, at Lyngbyvej danner en fordybning i denne lavning, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor vandet samler sig på Lyngbyvej. Tilsvarende udgør Lersø Park Allé en fordybning, hvor vandet kan samles, og denne fordybning må givetvis have et andet dræningsbassin. Skellet mellem disse to bassiner ligger mellem Lyngbyvej og Lersø Park Allé og går dermed ned gennem kolonihaverne. Kortene viser ydermere, at der er en bakkekam (1) umiddelbart syd for Emdrup Sø, der udgør en grænse for dræningsbassinet til Lyngbyvej. Den nedbør, der falder nord for bakkekammen, vil løbe ned til søen, mens den nedbør, der falder syd for bakkekammen, vil løbe mod Lyngbyvej. Dræningsbassinet afgrænses netop der, hvor Lyngbyvej kører langs Emdrup Sø, hvorefter grænsen bevæger sig mod sydøst rundt om Ryparken (2) men syd for søen i Ryvangens Naturpark, der ligger midt i lavningen (Københavns Kommune, 2005: 8). Herefter drejer grænsen mod syd og senere mod vest, udenom om kildevældsparken for derefter at dreje mod syd igen. Dette udsving skyldes, at der er et naturligt dræningsbassin (18) Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke blot er tale om tre farver men om et farvespektrum, der går fra rød over i gul og videre til blå. 54

55 for Kildevældsparken (3), om end det ikke er særligt stort. Dræningsbassinet har sin sydlige grænse (4) på Lyngbyvej lidt syd for Haraldsgade. Grænsen bevæger sig derefter atter nordpå, uden om kvarteret med karrébyggeri der ligger mellem Haraldsgade og Rovsinggade for til sidst at ende i skellet ved kolonihaverne (5). Tilsammen giver dette en afgrænsning af Lyngbyvejens dræningsbassin, og dermed vejens naturlige LAR-opland, som også er indtegnet på ovenstående kort. Ud fra denne afgrænsning udvælges det område og de kvarterer, der skal analyseres (se Udvælgelse af områder). Som det blev gennemgået i afsnittet om Dræningsbassiner og Urban Hydrologi, udgøres den urbane hydrologi af mere end blot det naturlige dræningsbassin. Det viser sig således, at det ikke kun var overfladestrømningen, der var skyld i oversvømmelserne på Lyngbyvej i Per Jacobsen, som er forsyningsdirektør for Vand og Afløb i Københavns Energi, udtalte i forbindelse med oversvømmelserne: Når det regner så længe, bliver vandløb og søer fyldt op, og ved Lyngbyvej løb den højtliggende Emdrup Sø over sine bredder. Der er taget forholdsregler, så vandstanden ikke skader de ejendomme, der ligger ned til søen. Men det var søvandet fra Emdrup, der løb igennem kloakkerne og med stor kraft blev trykket op igennem kloakkerne på den del af Lyngbyvej, der ligger i en lavning (Web 21). At Emdrup Sø løb over sine bredder kan altså være med til at forklare, hvorfor oversvømmelsen opstod, idet der herved blev skabt et overtryk i kloaksystemet ved det laveste punkt på Lyngbyvej. På kortet nedenfor ses kloaknettets hovedledninger og vandets bevægelsesretninger i området omkring Ryparken. Kortet viser, at der går en hovedlinje lige under det punkt, hvor Lyngbyvej oversvømmede (se hvid cirkel). Dette kan forklare, hvorfor et overtryk i kloakken pressede vandet op på Lyngbyvej som følge af de store vandmængder, der kan fra Emdrup Sø. De store vandmængder, der skød op fra kloakken, skyldtes også, at Emdrup Figur 7.1d: Kort over kloaknettets hovedledninger og vandets bevægelsesretning. (Kilde: Center for Park og Natur) Sø modtog vand fra andre søer og åløb. Figur 7.1e nedenfor viser sammen- 55

56 hængen mellem de større åløb og søer i København. Her ses det, at vandet fra Harrestrup Å løber videre til Utterslev Mose og herfra videre gennem Søborghusrenden til Emdrup Sø. Fra Emdrup Sø løber vandet videre gennem afløbet og gennem et renseanlæg, til henholdsvis Lygte Å og Lersøgrøften. Lygte Å løber sammen med Grøndals Å ved Bispeengen og løber derfra videre gennem Ladegårds Å til De Indre Søer. Herefter løber det gennem Østre Anlæg og Kastelgraven og munder til sidst ud i Københavns Havn (Københavns Kommune, 2006b: 13-14). Figur 7.1e: Sammenhængen mellem de store vandløb i København (Kilde: Københavns Kommune, 2006b: 14-15, Figur 3-1 og Figur 3-2). Lersørenden blev i 2008 lukket af Københavns Energi, i hvilken forbindelse der også blev etableret et underjordisk forsinkelsesbassin øst for Lyngbyvej (se Københavns Kommune, 2006b: 9, Figur 2-1). Dette underjordiske forsinkelsesbassin ved Lersørenden blev dog ikke dimensioneret til at kunne klare en ekstremregn og kunne derfor ikke forhindre oversvømmelsen af Lyngbyvej. At alt regnvandet blev samlet på Lyngbyvej har været et bevidst valg fra Københavns Energi, hvilket også fremgår af citatet fra Per Jacobsen ovenfor. Ved at anvende Lyngbyvej som et lokalt tørbassin (se afsnittet "LAR i Danmark"), undgår man de store økonomiske konsekvenser ved oversvømmelse af de lokale kældre, huse og institutioner. Man kan således se oversvømmelserne på Lyngbyvej som en bevidst løsning på kloakkernes manglende kapacitet en Plan B, som Københavns Kommune kalder det i klimaplanerne. Hanne Jørgensen fra Rørcentret på Teknologisk Institut bakker op om fornuften i at lade oversvømmelsen finde sted på Lyngbyvej frem for så mange andre steder: Så man kan sige meget om den regn d august, men regnen faldt fuldstændig, hvor man regnede med. [...] Jamen man kan sige, at det er skidt, fordi selvfølgelig er det noget skidt, at der står vand på et offentligt areal. Måske. Men det er jo også godt, fordi så faldt regnen jo ikke inde i folks private ejendomme og ødelagde ting derinde, så der er jo også noget godt ved det. Og det man kan sige, det er jo også, at regnen faldt, hvor man havde forventet. Der er ikke noget overraskende i, at regnen altså faldt dér på Lyngbyvej. Så spørgsmålet er jo også: hvor gør vi af regn, når vi får den? (Interview med Hanne Jørgensen, 8:55). 56

57 I forhold til dette kan det altså siges, at oversvømmelse på Lyngbyvej på nuværende tidspunkt er en udemærket måde at håndtere ekstremregn på. Dette betyder dog ikke, at der ikke er grund til at finde nogle bedre løsninger på problemet, hvilket Hanne Jørgensen også afslutningsvist lægger op til; hvor gør vi af regn, når vi får den?. 7.2 Udvælgelse af områder De kvarterer, vi har valgt at beskæftige os med, er valgt ud fra områdets naturligt afgrænsede dræningsbassin, som blev bestemt i forrige afsnit. I udvælgelsesprocessen er der altså i første omgang set bort fra sø- og åvand samt vand fra kloakken. I II III IV V VI VII VIII IX Villakvarter Kontor, Butik og Bilforhandler Emdrupvej - Emdrup Banke og Emdrup Vænge - Ryparken - Grønne områder - Kolonihaver - Beauvaisgrunden - Karrébyggeri De udvalgte kvarterer har meget forskellige former for byggeri og derfor også forskellige muligheder for implementering af LAR-løsninger. For at aflaste kloaknettet mest muligt er der nedenfor udarbejdet forskellige løsningsforslag til de forskellige kvarterer. Løsningsforslagene skal ikke ses som enten/eller, men som projekter, der kan integreres side om side, i forskellige eller samme tempi for de forskellige kvarterer. De forskellige løsningsforslag skal tilsammen udgøre et eksempel på, hvordan og hvor vidt man kan undgå oversvømmelser ved at implementere LAR-løsninger. Den følgende analyse vil være opdelt for hvert af de udvalgte kvarterer, hvor det undersøges, hvilke barrierer og muligheder de enkelte kvarterer står med i forhold til at få implementeret de forskellige LAR-metoder. Disse delanalyser skal tilsammen give et indblik i, hvilke 57

58 overordnede barrierer og muligheder et typisk område i København står overfor i forhold til ekstremregn og oversvømmelse Villakvarter Dette område består af fritstående 2-3 etagers villaer med store haver. Ser man på villakvarteret som helhed, udgør de grønne områder en meget stor del af det samlede areal. Dette betyder, at meget af regnen falder på områder, hvor der vil ske en naturlig nedsivning til grundvandet samt en stor fordampning. Dette vil naturligt medføre, at regnvandet, der falder i dette kvarter, i mindre grad vil påvirke kloaksystemet. Hvis jorden bliver mættet under ekstremregn, kan der dog forekomme en overfladestrømning, hvorved vandet risikerer at løbe ud på vejen og ned i kloakken. For at mindske denne overfladestrømning ville det være oplagt at forbedre nedsivnings- og forsinkelsesevnen i de private haver. En måde at forbedre nedsivningsmulighederne på ville være at nedgrave faskiner enten under græsplænen eller under et lavereliggende regnbed. En anden mulighed er at udforme bassiner, hvor vandet kan samles og holdes tilbage, indtil det siver ned i jorden. Disse bassiner kan også udformes som små søer med ekstra kapacitet til at kunne rumme overfladevand fra ekstremregn og samtidig have en høj rekreativ værdi. Derudover kunne de enkelte villaer overveje at lede tagvandet ud til nedsivning på plænerne, ligesom de kunne montere regnvandsbeholdere ved tagrenderne. Beholderne ville dog hurtigt blive fyldt ved ekstremregn, hvorefter overløbet kunne løbe videre ud på plænen. Disse initiativer kunne passende kombineres med ovennævnte bassiner og regnbede. Mange af disse løsninger kan etableres forholdsvist billigt og ville kunne øge nedsivningen og mindske spidsbelastningen på kloakkerne ved ekstremregn. Barrieren ville her i høj grad være baseret på at få kvarterets beboere engageret i projektet. Her ville det være vigtigt både at oplyse om de konkrete løsningsmuligheder samt at overbevise beboerne om vigtigheden i at benytte dem. Stort set alle tagene her har en hældning på omkring 45 grader eller derover, hvilket gør det ikke-anbefalelsesværdigt at anlægge grønt tag. Det vil derimod være muligt at integrere grønt tag på toppen af de fleste garager, hvis konstruktionen kan bære. Dog er tagarealerne på disse garager så små, at de grønne tage ikke ville have den store effekt. Sammenligner 58

59 man dette med de økonomiske udgifter for denne løsning, så er det svært at forestille sig, at nogen vil investere i den. Det regnvand, der falder på haveindgange eller indkørsler på de enkelte grunde, vil som udgangspunkt løbe over det befæstnede arealer og ned i kloakken. Vandet kan her forsinkes ved at implementere permeable overflader. Det kan som udgangspunkt ikke anbefales at få anlagt et regnvandsanlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl i dette kvarter, idet denne løsning ville være meget omkostningsfuld for den enkelte villaejer (jvf. udtalelse fra Lise Palm afsnittet LAR i Danmark). I dette kvarter er der overordnet tale om nogle allerede eksisterende fysiske strukturer, der gør det svært at etablere LAR-løsninger i forhold til selve bygningerne. Derudover er der store grønne arealer, der allerede hjælper til at aflaste kloaknettet. Derfor er det umiddelbart svært at skabe store forbedringer ved hjælp af LAR-løsninger. Mulighederne her er baseret på øget nedsivning og forsinkelse og ligger hovedsageligt kun ved ændringer i de enkelte haver samt regnvandsbeholderne og nedsivning på plænerne. Desuden ligger der en økonomiske barriere, idét projekterne udelukkende skal financieres af den enkelte ejer. Generelt kan det altså siges, at tiltag med LAR-løsninger her er dyrere, da de skal financieres individuelt af de enkelte husstande. Dog vil integreringen af de enkelte løsningstiltag være hurtigere at gennemføre, da der kun er én beslutningstager Kontor, Butik og Bilforhandler Dette område inkluderer butikker, kontorer og en bilforhandler. Stort set alle butikker, kontorer og forhandlere i dette område har bygninger med flade tage. Hvis konstruktionen af disse bygninger er stærk nok, vil det være ideelt at anlægge grønne tage. Eksempelvis har Irma-butikken et fladt tag på m 2, som ville egne sig til et grønne tag, hvis konstruktionen kan bære det. I så fald vil et grønt tag på Irma kunne tilbageholde henholdsvis L vand for tagtypen Sedum-Urt-Græs og L for Mos-Sedum. Montering af disse ville koste henholdsvis kr. og kr. (19). Et løsningsforslag ville være at lave regnbede, hvor vandet bliver ledt ned i kloakken, hvilket (19) De to tagtyper fra Veg Tech har en mætningskapacitet på henholdsvis 60 og 20 L. Udregningerne er lavet på samme måde som ved Emdrupvej samt Emdrup Banke og Vænge. 59

60 ville afhjælpe spidsbelastningen på kloaknettet under ekstremregn. Desuden ville denne løsning have en rekreativ effekt på området. En anden løsning er at lægge permable overflader på alle parkeringsarealer, hvorfra vandet ledes ned i kloaksystemet. Derved opnås en forøget nedsivning af regnvandet. Billedet til venstre fremhæver det opmålte parkerings- og vejareal. Herunder ses en overslagsberegning på, hvad det ville koste at anlægge permeable overflader på de parkerings- og vejarealer, der hører til dette område på baggrund af tal fra et oplæg af Jan Burgdorf Nielsen fra Centre for Park og Natur (Web 22). Anlægsudgifter = 510 kr./m 2 x m 2 = kr. Driftsudgift kr. pr. år = 3,2 kr./m 2 x m 2 = kr. Årlig udgift kr. pr. år (levetid 25 år) = 72 kr./m 2 x m 2 = kr. Som det kan ses af ovenstående beregninger, er dette en dyr løsning, og dertil kommer vedligeholdelsen på 3,2 kr. pr. pr. m 2. En anden barriere i forhold til dette er, at al asfalten skal fjernes, hvilket besværliggør processen. Derimod kan regnbede placeres ved parkeringspladsens naturlige lavpunkter. Herved kan vandet fra parkeringspladsen samle sig ved bedene, hvor det kan nedsive til et overløb til kloakken. Dette vil rense vandet, samtidig med at det kan forsinke det i sit løb til kloakken. Det kan ikke anbefales at implementere regnvandsanlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl i dette kvarter. For det første er det, som Lise Palm nævner (se LAR i Danmark), for omkostningsfulde ombygninger man skal ud i, og for det andet så er der nok ikke ret mange toiletter i disse bygninger, eftersom de kun bruges i dagtimerne på hverdage. Det kan diskuteres, hvorvidt de forskellige butikker og kontorer vil have interesse i at investere i ovennævnte LAR-projekter, da disse ikke besidder nogen økonomiske fordele. Man kunne dog forestille sig, at eksempelvis et grønt tag ville være et godt varemærke for en butik, som således kunne se projektet som mulighed for at reklamere for sig selv. Generelt kan man sige om dette kvarter, at de fysiske strukturer giver begrænsede muligheder for implementeringen af LAR-tiltag, idet man kun kan arbejde ud fra tage og parkeringsarealer. De eksisterende bygningstyper gør det ligeledes svært at implementere LAR-løsningerne, fordi det kan være svært at se fordelen for butikker og kontorer i at have eksempelvis grønne tage. 60

61 7.2.3 Emdrupvej og Bolandsvej Dette kvarter består af i alt af seks bygninger, som er markeret på kortet til venstre. Disse seks bygninger udgøres af 3-etagers socialt boligbyggeri fra henholdsvis 1938 og 1942 med et samlet bygningsareal på m 2 (BBR på Web 23, ) (20). Fælles for dem alle er, at de er bygget i mursten og har tagpap som tagbelægning. Ud fra plantegninger fra AAB (Arbejdernes Andelsboligforening) ses det, at bygningerne har en taghældning på ca. 19 grader, hvilket betyder, at der er mulighed for at implementere grønne tage, hvis konstruktionen kan bære det. Det samlede tagareal for de seks bygninger udgør, grundet tagets hældning samt ekstra tag, der stikker ud over murens kant, et større areal end det samlede bebyggede areal. Det samlede tagareal ligger således på ca m 2 (se bilag 4 for plantegninger og udregning af tagareal). Med udgangspunkt i tagets hældning kan man dog kun forvente, at det vil være muligt at anlægge en af de lidt lettere udgaver af grønt tag. Som eksempel kunne man her benytte Veg Tech s lette tagtype, Mos-Sedum, som kan indeholde 20 L/m 2 og som vejer 50 kg i mættet tilstand. Ved montering af denne tagtype, vil man kunne tilbageholde følgende mængde vand i tilfælde af ekstremregn: Samlet mængde tilbageholdt vand = m 2 x 20 L/m 2 = L vand. Dertil skal man huske, at vandet også forsinkes i dets løb til kloakken, hvorved spidsbelastningen mindskes. Den samlede pris for monteringen af denne tagtype ligger på: Samlet pris = m 2 x 300 kr./m 2 = 2,25 mio. kr. Idet de seks bygninger tilsammen udgør 305 lejligheder, fås den samlede pris pr. husstand på: Pris pr. husstand = kr./305 husstande = kr. ekskl. moms pr. husstand. Der foreligger således en økonomisk barriere i forbindelse med at få projektet gennemført, (20) Bygnings- og Boligregistret (BBR) et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje m.v. (Web 24). De benyttede tal omkring bygningsarealer svarer til det samlede boligareal målt fra ydersiden af bygningernes ydermure (Web 25). 61

62 som hovedsageligt er forankret hos de lokale beboere. I dette kvarter er de dog flere om at dele udgifterne i forhold til de to foregående kvarterer. Det ses desuden, at prisen på Mos-Sedum-taget pr. husstand her er under halv pris af, hvad det vil koste for beboerne på Emdrup Banke og Emdrup Vænge (se følgende afsnit). Også her ville det være muligt at ansøge om tilskud til byggeriet, men dette ville kræve, at man fik inddraget den lokale boligbestyrelse og fik engageret nogle, der kunne være ansvarlige for fondsansøgninger. Derudover kan man forvente, at efterspørgslen på disse lejligheder ville stige både som følge af at være et grønt byggeri, men også som følge af at de grønne tage isolerer og således sænker varmeudgifterne. Det kan ikke anbefales at anlægge et regnvandsanlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl og maskinvask, da implementering af dette i allerede eksisterende byggeri vil være alt for omfattende og omkostningsfuldt (jvf. citat fra Lise Palm i afsnittet LAR i Danmark). I det nordvestlige hjørne af det markerede område, mellem de to bygninger på Emdrupvej og Bolandsvej, er der et forholdsvist stort grønt areal på ca m 2, hvor der på nuværende tidspunkt er anlagt en græsplæne med buske langs kanten. Som udgangspukt kunne man forbedre dette grønne områdes nedsivningsevne og porøsitet ved at anlægge faskiner og bassiner, men eftersom plænen hælder ind imod bygningen, kan dette dog ikke anbefales (se LAR i Danmark). Denne løsning ville dermed kræve, at man lavede en terrænregulering, hvilket er temmelig omfattende i forhold til, hvilke effekter der opnås. Derudover er der udenfor den midterste af de fem bygninger på Emdrupvej en græsplæne på omk. 650 m 2, og her hælder plænen væk fra bygningen. Her er tilstrækkelig plads til at grave faskiner ned i haven, lave et regnbed, eller et bassin med planter et eller flere steder. Man kunne derfor med fordel dreje nedløbsrørene væk fra afløbet og forlænge disse, således at vandet løber ud til nedsivning på den fælles græsplæne. Foruden disse forslag kunne man anlægge nogle render, således at vandet ville løbe over plænen og ned til de anlagte regnbede, bassiner eller til det buskads, der omkredser plænen, hvorved buskadset ville fungere som et regnbed. Ved alle bygningerne kunne man montere regnvandsbeholdere på nedløbsrørene, så regnvandet kunne benyttes til havevanding o.lign. Dette ville dog have en begrænset effekt, idet beholderne alt efter beholderens størrelse hurtigt vil løbe over i tilfælde af ekstremregn. Ikke desto mindre så kan dette tiltag stadig skabe en mindre tilbageholdelse og forsinkelse af regnvandet, samtidig med at det er nemt og billigt at implementere. Overordnet har de fysiske rammer for dette kvarter både nogle muligheder men også nogle barrierer. Der er således gode muligheder for at implementere grønne tage på de seks bygninger, men det vil være forholdsvist dyrt for den enkelte husstand. Derudover er der generelt dårlige muligheder for afkobling af regnvand fra fælleskloakering, 62

63 og det vil derfor være svært at få tilbagebetalt tilskudsbidraget på kr. fra Københavns Energi. Dette betyder, at et tiltag omkring grønne tage udelukkende må finansieres af de enkelte husstande, medmindre de kan få støtte til projektet fra AAB, Landsbyggefonden, Miljøpunkt Østerbro eller lignende Emdrup Banke og Emdrup Vænge Dette område udgøres af to forskellige adresser, Emdrup Banke og Emdrup Vænge, men bygningerne her er ens og er ejet af samme boligforening (AAB). Bygningerne består af 2 etagers rækkehuse (stue + 1. sal), som er opført i , og Emdrup Banke udgøres af 16 bygninger med 161 lejligheder, mens Emdrup Vænge udgøres af 20 bygninger med 214 lejligheder. Taget på bygningerne er belagt med tagpap og har en hældning på ca. 3-5 grader, hvorfor det ville være ideelt at anlægge grønne tage i disse to områder. Emdrup Banke har et samlet bygningsareal på m 2, mens Emdrup Vænge har et samlet bygningsreal på m 2 (Web 23, ). Dette giver et samlet et areal på: Samlet areal = m m 2 = m 2 Ud fra grundtegningen på bilag 5 ses både tagets hældning og den ekstra mængde tag, der rager ud over husmuren, og ud fra dette kan man udregne det reelle tagareal for de to områder (21). Heraf opnås reelt et samlet tagareal for de to områder på: Samlet tagareal = m 2 Den lave taghældning gør, at man kan anlægge forskellige typer grønne tage på disse bygninger. Veg Tech har derfor i denne forbindelse opstillet to scenarier med overslag for to forskellige tagtyper. Det skal desuden nævnes, at ekstremregn sagtens kan mætte tagene; under ekstremregnen i august 2010 regnede det ca. 100 mm. i Københavnsområdet på en dag (Web 26), hvilket svarer til 100 L/m 2. Dette betyder altså, at tagene udnytter deres kapacitet til fulde under ekstremregn. (21) For udregninger henvises til bilag 3 udregning af tagareal. 63

64 Tagtype 1: Ifølge udregninger fra Veg Tech, kan disse tage bære en tagtype kaldet Mos-Sedum, der har en mætningskapacitet på 20 L/m 2 og vejer ca. 50 kg/m 2 i mættet tilstand. Ved montering af denne tagtype opnås en samlet mængde tilbageholdt vand på: Samlet mængde tilbageholdt vand = m 2 x 20 L/m 2 = L Denne tagtype koster inklusiv montering 300 kr./m 2, hvilket giver en samlet pris på: Samlet pris Tagtype 1 = m 2 x 300 kr./m 2 = 6,3 mio. kr. ekskl. moms Herudfra kan man udregne prisen for den enkelte husstand, idet der samlet var 375 lejligheder: Pris pr. husstand = 6,3 mio. kr./375 husstande = kr. ekskl. moms pr. husstand Hertil kommer en årlig udgift til vedligeholdelse på 3 kr./m2, men det må stadig siges at være en forholdsvist lav udgift, når man tager i betragtning, at de grønne tage også isolerer og derved skaber besparelser på varmeudgifterne. Tagtype 2: Ifølge Veg Tech kan disse tagkonstruktioner også bære en lidt tungere variation af de grønne tage. Denne type tag hedder Sedum-Urt-Græs, og er en del tungere end den første tagtype med en mættet vægt på 130 kg/m2. Denne tagtype kan til gengæld indeholde 60 L/m2 i mættet tilstand, og ud fra dette tal, vil Emdrup Banke og Emdrup Vænge tilsammen kunne tilbageholde følgende mængde vand i tilfælde af ekstremregn: Samlet mængde tilbageholdt vand = m 2 x 60 L/m 2 = L Denne tagtype koster ca. 500 kr./m 2, og prisen for monteringen af Tagtype 2 på det samlede areal ligger dermed på: Samlet pris Tagtype 2 = m 2 x 500 kr./m 2 = 10,5 mio. kr. ekskl. moms Ligesom ovenfor kan man her udregne prisen for den enkelte husstand: Pris pr. husstand = 10,5 mio. kr./375 husstande = kr. ekskl. moms pr. husstand Denne pris må siges at være en meget høj for den enkelte husstand, og det må således umiddelbart antages, at dette løsningsforslag vil få svært ved at blive gennemført, hvis det udelukkende skal finansieres af beboerne. Ud over tilbageholdelse af vand, sker der en generel forsinkelse i forbindelse med, at vandet optages i de grønne tage i stedet for at løbe direkte til kloakken. Ud fra et hydrologisk 64

65 synspunkt er dette altså med til at mindske spidsbelastningen af kloakkerne en smule (se afstrømningshydrograf i Dræningsbassiner og Urban Hydrologi), og det er også høj grad dette faktum, der er vigtigt i forhold til at forhindre oversvømmelse ved ekstremregn. De grønne tag er ikke blot med til at tilbageholde og forsinke vandet, planterne på på disse optager vand samtidig med, at der foregår en lille fordampning. Disse faktorer er så små, at de ikke medregnes i dette overslag. Ydermere skal man huske på, at tallene for de grønne tages mætningskapacitet udgør den maksimale bæreevne og dermed ligger urealistisk højt, idet tagene højst sandsynligt ikke er helt tørre, når regnen falder. Det kan med andre ord forventes, at tagene allerede til en vis grad er mættede (og dermed ikke 100 % tørre), når ekstremregnen falder, og man skal derfor kalkulere med nogle lidt lavere værdier end dem, der er benyttet ovenfor. Ud over de grønne tage, ligger der i dette kvarter små aflange haver ud for alle boligerne. Disse haver er lidt over 10 meter lange og hælder væk fra huset, og derfor vil der være mulighed for at nedgrave faskiner til nedsivning af tagvand. Faskinerne kunne enten tage form som lange rendefaskiner, der løber gennem alle haverne eller som individuelle, lodrette nedsivningsbrønde. Man kunne således dreje nedløbsrørene ud mod haven eller lave render, der kan transportere vandet til faskinerne. Dette kunne implementeres i kombination med de grønne tage, således at det vand, der ikke kan holdes tilbage i tagene, ville blive afledt fra kloakken og dermed give en stor aflastning af kloaknettet ved ekstremregn. Overordnet set er der i dette kvarter rig mulig for at få gennemført nogle effektive LAR-løsninger. Ud fra de to overslagsscenarier fra Veg Tech fremgår det tydeligt, at der er stor effekt ved at anlægge grønt tag på de flade bygninger på Emdrup Vænge og Emdrup Banke. Det er muligt at tilbageholde store vandmængder, hvis man anlægger Tagtype 2, hvilket må siges at være en betydelig aflastning af kloaksystemet. Ud fra dette perspektiv ville det altså være en bæredygtig løsning at gennemføre løsningsforslaget. Der kan dog ligge en barriere i forbindelse med at få gennemført projektet i form af modstand fra beboerne, idet beboerne selv skal finansiere det. Her viste det sig, at monteringen af de to tagtyper ville koste henholdsvis kr. og kr. pr. husstand ekskl. moms. Dertil kommer den årlige udgift på 3 kr./m 2. Som argument i forhold til de lokale beboere, ville det være vigtigt at fremhæve, at de grønne tage beskytter de oprindelige tage og dermed forlænger disses levetid, samtidig med at der opnås besparelser i forhold til varmeudgifterne. Det kan dog være svært at sige noget om, hvornår besparelserne vil have dækket anlægningsomkostningerne, og der kan således ligge en stor barriere i forbindelse med at overbevise beboerne om, at de skal investere i projektet. Derudover ville det være en fornuftig strategi at udføre de grønne tage i kombination med projektet omkring afledning af regnvand ved hjælp af render og bassiner. Som nævnt tilbagebetaler Københavns Energi 40 % af tilslutningsbidraget. Dette tilskud ville man kunne trække 65

66 fra de samlede udgifter, hvorved det ville blive langt mere overkommeligt for den enkelte husstand at bakke op om projektet. Her skal man dog medregne prisen på etableringen af faskiner. Selvom prisen på ovenstående løsningsforslag er relativt lav, vil det stadig være nødvendigt at inddrage lokalbeboerne og eventuelt gennemføre løsningsforslaget som et borgeridragelsesprojektet, hvor de lokale selv er initiativtagere. Her kunne argumentet være rettet mod, at området kunne opnå en positiv omtale og et renommé som den grønne bydel. Ligesom ved Emdrupvej ligger der her en barriere i forhold til, at det er beboerne selv, der skal investere i disse grønne tage, hvilket kan skabe uoverensstemmelser. Man må desuden forvente, at det vil tage lang tid at få gennemført dette projekt, da det først skal igennem en del bureaukratiske processer, før dette projekt kan realiseres. Dette kvarter rummer dog mulighed for en oplagt kombination af flere LAR-løsninger og dermed opnå rigtig gode resultater; ved at afkoble tagvandet fra kloaksystemet, kan beboerne få dækket en del af udgifterne til grønne tage som følge af tilbagebetaling af tilslutningsbidraget fra Københavns Energi. Derudover kunne man søge tilskud til projektet fra forskellige instanser og fonde for at begrænse omkostningerne yderligere. Her kunne man eksempelvis ansøge om tilskud til projektet hos AAB, som ejer bygningerne. Derudover er Landsbyggefonden kendt for at støtte byggeprojekter, ligesom Miljøpunkt Østerbro støtter miljøvenlige byudviklingstiltag Ryparken Ryparken er opført i år 1935 og består af 3 etagers lejlighedskomplekser (både andel- og lejelejligheder), alle med en taghældning på ca. 37 grader (Web 23). Som tidligere beskrevet må taget ifølge Veg Tech ikke have en hældning på over 27 grader, hvis man skal anlægge grønt tag. Det betyder, at det ikke kan anbefales, at man lægger dette tag på bygningerne i Ryparken. Derimod er der en del grønne områder mellem bygningerne, og i Ryparken handler det derfor om at udnytte disse for at få mest muligt ud af LAR. En oplagt mulighed vil være at etablere tør- eller vådbassiner. Dette kunne gøres ved at vende nedløbsrørerne, så vandet fra tagene løber via åbne kanaler ud til bassiner eller lavninger i midten af de grønne områder. Når vandet kommer fra taget, vil det eksempelvis kunne anvendes som en del af et legeområde til børn. Grundet tagets belægning med teglsten ses vandet som ikke-forurenet og kan derfor anvendes. 66

67 Vælger man at anlægge tørbassiner, vil det kræve, at området bliver gravet til, så vandet kan løbe af til nogle lavere liggende fordybninger i de grønne plæner. Dette kan medføre frakobling eller forsinkelse til kloaknettet. Tør- og vådbassiner er en relativt let løsningsmodel for et område som Ryparken, der vil medvirke til at skabe grønnere og mere attraktive områder for beboerne. Dette afhænger af beboernes villighed til at dække udgifterne. En anden mulighed er at danne regnvandsbede med underliggende faskiner, som, foruden at forsinke en del af regnvandet i at løbe af til kloakkerne, også vil forhøje det rekreative aspekt i området. Det er også muligt at lave wadier, der vil ændre de grønne områder til bakkede landskaber, som leder tagvandet til lavereliggende dele afgrunden, mens der foregår en nedsivning gennem de underliggende rendefaskiner. Ved samtlige af de ovenfornævnte løsningsforslag skal der tages højde for de økonomiske barrierer. Der kan således sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt beboerne og kommunen er villige til at dække udgifterne for de opstillede løsningsforslag. Uanset omkostningernes omfang, vil det være nødvendigt for andelsejerne at komme til enighed om en fælles investering i projektet. For de beboere, som bor i de kommunalt ejede bygninger, vil implementering af én eller flere af løsningerne sandsynligvis være ensbetydende med huslejestigninger. Et argument for en sådan investering er det rekreative løft, som disse bassiner vil give området i form af vegetation og en større udnyttelse af områdets grønne arealer. Som udgangspunkt giver den fysiske struktur af Ryparken begrænsede muligheder for at implementere LAR, idet hverken grønne tage eller genbrug af regnvand til toiletskyl er muligt. Dog er der mange grønne områder, der giver gode muligheder for implementering af LARprojekter, der øger nedsivningsevnen. I denne forbindelse udgøres barrieren hovedsagligt af det økonomiske aspekt. Dette bør man tage højde for, hvis LAR-løsningerne skal implementeres. Kommunen og andelsbeboerne skal være villige til at investere i disse tiltag, eller lejer skal acceptere en huslejestigning, hvilket kan være en langvarig og bureaukratisk process. 67

68 7.2.6 Kolonihave Kolonihaveområdet, der også blev beskrevet som Testlokation 5, blev grundlagt i 1909 oven på en nedlagt losseplads, hvorfor grunden er forurenet (Web 27 og Interview med Jørgen Ullman, 3:27). Inden haveforeningen blev opført, blev der dog lagt jord oven på den forurenede losseplads, således at det øverste lag af grunden ikke er forurenet (Interview med Jørgen Ullman, 0:35). Kolonihaveforeningerne er i øjeblikket ikke tilkoblet til det offentlige kloaksystem, men planen er, at dette skal ske inden år 2018 (Interview med Jørgen Ullman, 7:17). Da der, i denne forbindelse, under alle omstændigheder skal graves, ville det under normale omstændigheder være godt at lave seperatkloakkering til afledning af tagvandet, så man adskiller det forurenede og uforurenede regnvand. Dette kræver dog, at området kan kobles til øvrig separat kloakering, så tagvandet ikke blandes sammen med det forurenede kloakvand i fælleskloakkeringen. Der er mange græsplæner og bede i alle haverne, hvilket giver gode nedsivningsmuligheder, men ved ekstremregn risikerer græsplænerne dog at blive mættet, hvorfor vandet vil løbe af på overfladen. Ved afgrænsningen af dræningsbassinet viste det sig, at store dele af kolonihaveområdet skråner ned mod Lyngbyvej, og derfor vil det vand, der løber af på overfladen, have en direkte påvirkning på motorvejen. Det er muligt at mindske denne påvirkning ved at øge havernes nedsivnings- og forsinkelsesevne. Man kunne således nedgrave faskiner under bede og græsplæner samt lave bassiner eller regnbede, hvor vandet kan samles til nedsivning. Her skal det medregnes, at vandets videre løb ned gennem jorden vil gå gennem den forurenede jord og at man derved risikerer at forurene drikkevandet. Der foregår allerede en naturlig nedsivning til grundvandet, men det kan dog ikke anbefales at øge nedsivningen, hvis den er med til at forurene grundvandet yderligere. Der ligger således en stor miljømæssig barriere for etablering af nedsivningselementer omkring kolonihaverne, fordi grunden er forurenet. Desuden kan man betvivle, hvorvidt beboerne er interesserede i at investere i regnbede og faskiner, idét de allerede har en relativt stor fremtidig udgift i form af nykloakeringen, der skal gennemføres inden år Dette vil ifølge Jørgen Ullman komme til at koste den enkelte husstand omk kr. Han vurderer desuden, at denne investering vil have førsteprioritet 68

69 blandt beboerne og at de vil have svært ved at overkomme yderligere økonomisk belastning (Interview med Jørgen Ullman, 7:17). Der vil dermed udover den miljømæssige, ligge en økonomisk barriere i forhold til ovennævnte løsningsforslag. Som nævnt i forbindelse med beskrivelsen Testlokalitet 5 i afsnittet "LAR i Danmark" har omkring halvdelen af beboerne dog allerede etableret regnvandsbeholdere med varierende kapacitet. Etablering af regnvandsbeholder i de resterende haver samt større eller flere regnvandsbeholdere i alle haverne ville være en mulighed. Vandet fra tagene i området udgør kun en lille del af den samlede mængde regnvand, men de kunne dog stadig tilbageholde en smule vand samt skabe en mindre forsinkelse og derved mindske spidsbelastningen af kloakken under ekstremregn. Samtidigt vil dette tiltag sænke forbruget af grundvand til havevanding. I bilag 6 ses en graf over kolonihavens samlede vandforbrug i den del af året, hvor den anvendes til beboelse (22). Her ses det, at vandforbruget er betydeligt højere i juli end i de øvrige måneder. Dette kan til dels skyldes, at der er flere faste beboere i haverne i denne måned, men det kan også skyldes, at folk bruger drikkevandet til at vande deres bede med. Derudover kan det også skyldes, at det regner mindre i juli, hvorfor vandmængden i regnvandsbeholderne mindskes, samtidig med at bedene har større behov for vanding. Det vil derfor umiddelbart være fornuftigt at få implementeret flere og større regnvandsbeholdere i kolonihaverne og på den måde spare på grundvandet. Et muligt tiltag kunne også være at belægge områdets grusveje med permeable overflader. Der kommer i øjeblikket ingen biler, der kan forurene disse. Der skal dog, som i resten af området, tages højde for, at grunden er forurenet. Denne løsning vil desuden koste haveforeningen mange penge og vil antageligt have en begrænset virkning, idet der allerede foregår en mindre nedsivning gennem grusvejene. Etableringen af grønne tage er en anden mulighed for at forskønne området samtidig med at man er med til at forsinke nedsivningen af regnvand og dermed formindske påvirkningen af kloaksystemet. Mange af husene i området er af ældre dato, men ved beregning af konstruktionen på disse, samt de nyere huse, kan der sandsynligvis etableres grønne tage på mange af husene. Dette er tidskrævende, da det kræver et grundigt forarbejde med at undersøge den eksisterende bygningskonstruktion, hvilket kunne være en barriere for et sådan projekt. Der kan sandsynligvis med fordel indføres en regel for området om, at alle huse, der skal have store renoveringer eller nybygges, skal have grønt tag en regel der dog påvirker den enkeltes bestemmelsesret, og en informationskampangne eller lignende ville måske være en bedre ide. En sådan regel bør tages op på en generalforsamling, hvor det er muligt at lave sådanne ændringer (Interview med Jørgen Ullman, 6:55). Idet Haveforeningen Fremtiden ligger helt ned til Lyngbyvej, kunne man som udgangspunkt (22) Kolonihaven er åben i de seks måneder fra og med april til og med august. 69

70 have en formodning om, at der her blandt beboerne ville være god opbakning omkring initiativer, der forebygger mod disse oversvømmelser. Men ifølge Jørgen Ullman blev beboerne ikke rigtig påvirket af de store oversvømmelser i 2010: Men altså vi blev jo ikke som sådan påvirket af det. Altså vi måtte jo bruge bagindgangen hernede ikke, for at komme ind. Men allerede da jeg kom om morgenen, da var vandet jo væk hernede ved broen. [...] Men altså vi var ikke påvirket, fordi det kom ikke herop til vel? Overhovedet ikke. Interviewer: Men det var ikke sådan, at folk de var bange for, at det kom herop til? Øh, nej. Fordi der var ikke mange, der opdagede det, andet end at de så det i fjernsynet. (Interview med Jørgen Ullman, 16:50). Når beboerne ikke selv er specielt påvirkede af oversvømmelserne, kan det måske også være svært at overbevise dem om fordelene ved at etablere LAR-løsninger med det formål at mindske risici for oversvømmelse i fremtiden. Dette kvarter besidder generet set nogle miljømæssige og økonomiske barrierer i forhold til implementeringen af diverse LAR-løsninger. Dette bunder hovedsageligt i, at grunden er forurenet samt at de større LAR-løsninger bliver for dyre for beboerne. Til gengæld er der rig mulighed for at anvende regnvandsbeholdere, hvilket halvdelen af beboerne allerede benytter sig af Beauvaisgrunden Beauvaisgrunden er en tidligere industrigrund, hvor Beauvais fra har drevet virksomhed på arealet. Hovedproduktionen bestod af forarbejdning af fødevarer og i særlig grad af konservesproduktion. På virksomheden var der tillige maskinværksted, smedje og blikkenslageri (Københavns Kommune, 2009b: og Web 28). Grunden er afgrænset af Lyngbyvej, Rovsinggade, Lersø Parkallé og jernbanen. Den kommunalt ejede grund ligger dermed ved et af de vigtige infrastrukturelle knudepunkter i København (se afsnit Afgrænsning af Dræningsbassin) og danner sammen med Kollektivhuset en byport til København. På den måde ligger grunden attraktivt mellem vigtige færdselslinjer og mellem den tætte og mere åbne del af byen (Københavns Kommune, 2009b: 7). 70

71 I dag ligger grunden som et delvist grønt område, som benyttes til at lufte hunde og rekreative formål. Københavns Kommune har udarbejdet en lokalplan for grunden med det formål at muliggøre opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse. Samtidig er det målet at fastholde og udvikle området som et led i det grønne bælte, der starter ved Nørrebroparken. Lokalplanens mål er således at skabe et område, der både består af nye bygninger, kombineret med et grønt, naturfrodigt og bakket landskab, hvorved man ønsker at give bydelen et rekreativt løft. Det er nævnt i planen, at man ønsker, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med det nye byggeri på grunden. Herunder lægges der vægt på en miljørigtig tilgang til energiforbrug, valg af materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald o. lign. (Københavns Kommune, 2009b: 11). Dette stemmer overens med en bæredygtig tilgang med forskellige LAR-løsninger. Beauvaisgrunden (A) er på ca m², men i lokalplanen inddrages DSB s tidligere baneareal (B), der omfatter ca m² (se billede nedenfor). Lokalplanen er endnu ikke udført, da man fra kommunens side venter på en investor, der vil købe grunden og investere i projektet (Københavns Kommune, 2009b: 3-4 og 10). Eftersom byggeriet i lokalplanen endnu ikke er påbegyndt, ligger der her gode muligheder for at implementere en lang række bæredygtige løsninger forholdsvist billigt, da det som nævnt kan være besværligt og dyrt at anlægge LAR-løsninger omkring allerede bebyggede områder (Københavns Kommune, 2010: 68). Ifølge Lise Palm fra Center for Bydesign, som har været med til at udforme lokalplanen for Beauvaisgrunden, har man ikke tænkt ekstremregn og LAR-løsninger ind i lokalplanen, fordi LAR på daværende tidspunkt endnu ikke var færdigudviklet (Interview med Lise Palm, 3:10). Dog ser hun ikke umiddelbart nogle hindringer for, at man i dag kan gennemføre nogle løsninger med LAR (Interview med Lise Palm, 3:52). De fremsatte løsningsforslag kunne således tænkes ind i en revideret udgave af den nuværende lokalplan. Figur 7.2.7a: Kort over Beauvaisgrunden og DSB s gamle baneareal (Kilde: Københavns Kommune, 2009b: 3) 71

72 Lokalplanen for Beauvaisgrunden indbefatter bl.a. opførelsen af fem nye lejlighedskomplekser. Her ville det være oplagt at installere et regnvandsanlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner. Ved at tænke dette ind i bygningsdesignet allerede fra byggeriets start, kunne man spare på de økonomiske omkostninger, i modsætning til allerede eksisterende byggerier, der efterfølgende ville medføre langvarige og økonomisk krævende ombygninger. Som følge af en ændring i Planloven i 2007 fik kommunerne i Danmark ydermere mulighed for at pålægge etableringen af regnvandsanlæg ved nybyggeri i lokalplanerne (Teknologisk Institut, 2009: 7). Det vil dermed være muligt at ændre lokalplanens anbefaling om, at genanvende vand, til et decideret krav om, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsanlæg til genanvendelse af tagvand til toiletskyl og vaskemaskiner. Denne løsning vil være med til at reducere forbruget af drikkevand og således passe fint ind i det nuværende ønske om miljørigtigt byggeri. Denne løsning kan dog ikke bidrage så meget til at reducere belastningen af kloakken ved ekstremregn, idet opsamlingstankene vil løbe over under kraftig regn (Spildevandscenter Avedøre, 2010: 15). Man kunne alternativt overveje at placere opsamlingstankene umiddelbart under taget og derved spare energi på at pumpe vandet op gennem bygningen. En anden fordel ved, at der er tale om nybyggeri, er, at det giver gode muligheder for at anlægge grønne tage. Konstruktionsmæssigt kunne bygningerne således designes til at kunne bære grønne tage med en høj mætningskapacitet. Hermed ville det være muligt at tilbageholde en vis mængde vand, (afhængig af tagenes størrelse og hældning, valg af tagtype etc.), samtidig med at man kunne forsinke regnvandet og derved mindske spidsbelastningen af kloakken under ekstremregn. Både i forbindelse med implementering af regnvandsanlæg og grønne tage skal det nævnes, at dette sandsynligvis vil øge omkostningerne for det nye byggeri. Dette kan betyde, at det vil være sværere at tiltrække investorer, hvorved man risikerer at udsætte gennemførelsen af projektet. Dog ville investoren stå med et attraktivt grønt byggeri, hvor der var gode besparelser i forhold til vandforbrug, samtidig med at de grønne tage kunne nedsætte varmeudgifterne (se LAR i Danmark). I lokalplanen findes et ønske om, at der fastlægges et friareal udformet som et grønt, sammenhængende landskab, hvor et netværk af stier skal give mulighed for alsidig bevægelse gennem området og opdele arealet i mindre enheder. Landskabet skal bearbejdes med et bakkemotiv, der også tilbyder reelle flader for ophold og aktivitet og sikrer tryg færden gennem området. Det overvejes desuden, om der skal etableres en cykelsti, der løber direkte gennem det grønne område, og som kan kobles til de grønne cykelruter (Københavns Kommune, 2009b: 11). Denne tankegang er illustreret på bil-ledet nedenfor, som er udført af land-skabsarkitekterne SLA, der sammen med arkitekterne Lundgaard & Tranberg, vandt arkitektkonkurrencen for 72

73 Figur 7.2.7b: Udkast til udformning af grønt areal og cykelsti på Beauvaisgrunden (Kilde: Københavns Kommune, 2009b: 10). området. De grønne områder omkring bygningerne kunne evt. konstrueres således, at det overskudsvand, der kommer fra regnvandsanlæggene under ekstremregn, kan blive en del af det rekreative i område. Dette kan realiseres ved at indføre små render, åløb, regnbede eller søer mellem bygningerne ned gennem hele området. Disse regnbede, vandløb og småsøer kunne dermed fungere som infiltrationsbassiner i tilfælde af ekstremregn. På den måde ville vandet sive ned gennem jorden i stedet for at løbe af til kloakken. Ligeledes kunne man placere nogle beplantede regnvandsbede (evt. med underlagte faskiner for at øge nedsivningsevnen) ved cykelstiens lavninger samt lave render langs cykelstien, således at vandet ville blive ført hen mod bedene. Det vand, der ville flyde ned fra bakkerne, kunne ligeledes samle sig i regnvandsbedene, og man ville sammenlagt skabe en større nedsivning i jorden og en mindre mængde vand, der vil løbe af til kloakken. Ifølge lokalplanen skal der være en parkeringsplads for hver 100 m 2, og eftersom det samlede areal er på omk m 2, skal der etableres omkring 200 parkeringspladser. Ved anlægning af almindelig asfalt, ville man herved skabe et stort impermeabelt område, der ved ekstremregn ville give en kraftig overfladestrømning. Her ville det være en mulighed at anlægge parkeringspladser med permeable belægninger, eller at lave en hældning på asfalten, så vandet ville blive ledt til et rensende regnbed. Dette regnbed kunne have et overløb, så vandet løb videre til kloakken. Der foreligger dog en større barriere ved udformningen af disse LAR-løsninger, idet Beauvaisgrunden er forurenet. I 2005 blev der således lavet en undersøgelse, hvor der blev konstateret forurening på arealet på grund af den tidligere industrielle produktion (23). Dette betyder, at de ovenstående løsningsforslag, der inkluderer nedsivning af vand, kan være med til at forurene grundvandet. På baggrund af de konstaterede forureninger har Teknik- og Miljøforvaltningen erklæret ejendommen for forurenet på vidensniveau 2, hvilket betyder, at der skal søges om tilladelse, inden anvendelse af arealet til eksempelvis boliger. Det vil derfor være nødvendigt at fjerne jord ned til 3-4 meters dybde, og samtidig stilles der (23) Der er konstateret udbredt og kraftig forurening med tungmetaller, tjærestoffer og olie i fyldlaget på hele arealet. Mange steder på arealet overskrider koncentrationerne afskæringskriterierne for tjære og tungmetaller. Der er fundet en kraftig forurening med benzin og diesel-/fyringsolie i to afgrænsede områder i jorden i 2-4 meters dybde samt i grundvandet. Der er endvidere fundet kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler i jordens poreluft og i grundvandet i tre afgrænsede delområder. Jordforureningen i overfladen (fyldlaget) vurderes at udgøre et sundhedsmæssigt problem (Københavns Kommune, 2009b: 13). 73

74 krav om, at den øverste halve meter jord på de ubefæstede arealer skal bestå af dokumenteret rene materialer (jord, sand, grus o. lign.) (Københavns Kommune, 2009b: 13). Det er en dyr proces at fjerne den store mængde forurenet jord, som ligger på Beauvaisgrunden, og det kan blive svært at overbevise en fremtidig investor om en yderligere betaling for at få fjernet den forurenede jord, for at kunne lave miljøvenligt byggeri. Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan fra 2008 planlægger man dog at lave nykloakering ved Beauvaisgrunden (se Figur t.2.7c). Dette betyder, at der under alle omstændigheder skal graves på grunden. I den forbindelse har Kommunen mulighed for at fjerne den forurenede jord og dermed at opnå store besparelser. Således vil grunden blive mere attraktiv, også for fremtidige købere. Dette illustrerer ydermere vigtigheden i, at de forskellige planer tænkes sammen og at de forskellige instanser formår at arbejde på tværs af hinanden. Samtidig lægger ovenstående analyse op til en revidering af lokalplanen for Beauvaisgrunden, hvor der tænkes både spildevandsplan og bæredygtigt byggeri ind i projektet. Ifølge Lise Palm er det muligt at ændre i lokalplanen eller lave en ny plan om nødvendigt: Man kan lave om på lokalplanen, hvis det passer med principperne for den oprindelige plan, og ellers så kan man lave en helt ny lokalplan (Interview med Lise Palm, 28:45). Figur 7.2.7c: Nykloakeringsområder i Københavns Kommune (Kilde: Københavns Kommune, 2008: 28, Figur 3-7) Der foreligger overordnet set rigtig gode muligheder for at udvikle en miljørigtig plan for Beauvaisgrunden, som samtidig ligger indenfor nogle realistiske økonomiske rammer, idet der er mulighed for at indregne LAR- løsninger fra starten. Det har således vist sig at være muligt at implementere en lang række LAR-tiltag, der kan være med til at aflaste kloaksystemet. Dette skal dog holdes op imod den store miljømæssige barriere i form af, at grunden er kraf-tigt forurenet, men der ligger som nævnt en mulighed for at grave den forurenede jord væk i forbindelse med nykloakeringen af området. 74

75 I forbindelse med udførelsen af den oprindelige lokalplan har kommunen inddraget de lokale borgere og lokaludvalget til borgermøder (Interview med Lise Palm, 30:45). En gentagelse af dette ville ifølge Lise Palm være nødvendigt, hvis man skulle ændre lokalplanen: [ ]Og det kan jeg ikke se andet, end det ville det også være, hvis man skulle lave sådan noget [ovenstående løsningsforslag]. Det ville være at få fat i lokalrådet og så få dem med på idéen og så inddrage borgerne (Interview med Lise Palm, 31:29). I samme forbindelse nævner hun de barrierer, man kan støde på ved opførelsen af nybyggeri og forandring af lokalområder. Her hentyder hun til, at de danske borgere ofte er imod forandringer, hvorfor det kan være svært at gennemføre nye tiltag. I den forbindelse skal man huske på, at der er tale om nybyggeri, hvorved man kan implementere de forskellige LAR-løsninger, inden der er nogen, der har bosat sig. Man kunne derimod forestille sig, at beboerne i nabobygningerne ville være imod projektet, idet nye bygninger kunne have betydning for deres udsigtsmuligheder Karrébyggeri ved F.F. Ulriksgade Dette kvarter udgøres af karrebyggeri, som er opført omkring 1910 (BBR på Web 23, ). Generelt har bygningerne for stejlt tag til, at man kan anlægge grønne tage. Desuden kan det ikke anbefales at implementere anlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl i disse eksisterende byggerier, da det vil være for omkostningsfuldt (jvf. Lise Palm i LAR i Danmark). En anden mulighed er at sænke vandets tiltrømning til kloaknetværket ved at sætte regnvandsbeholdere op til brug ved have vanding. Dette ville også give en besparelse i forhold til forbrug af drikkevand. Der ligger små haver udenfor hver opgang, men disse er så små, at det formentlig ikke kan lade sig gøre at anlægge faskiner til nedsivning af tagvand, idet man herved ville risikere at skade boligernes kældre. Da vejene her ikke er særlig befærdede, ville en anden mulighed være at sænke dele af vejbanen, så vandet ville blive liggende i disse tørbassiner. Herved ville regnvandet blive forsinket i sit løb til kloaksystemet. Dette ville dog formentlig skabe en del protester blandt de lokale bilejere. 75

76 Generelt må det siges for dette kvarter, at de fysiske rammer gør det meget svært at gennemføre LAR-tiltag. Det er således kun muligt at montere regnvandsbeholdere på nedløbsrørene samt lave tiltag i forhold til vejvandet, men sidstnævnte kræver dog en særlig tilgang, idet man her har at gøre med forurenet vand. 7.3 Vejvand Ud over det vand, der falder på de ovennævnte områder, løber der også en stor mængde vand på vejene, når det regner. I teoriafsnittet blev det forklaret, at byhydrologien i høj grad også er styret af de fysiske strukturer såsom bygninger, veje og ikke mindst kantsten. Disse strukturer danner i sammenspil med topografien områdets samlede overfladehydrologi og er dermed også med til at bestemme vandets bevægelsesretning på vejnettet. Dette kort viser overfladevandets bevægelsesretning på vejene i området omkring Ryparken og er lavet ud fra en sammenkobling mellem områdets topografi og en byhy- Figur 8.3a: Vandets bevægelsesretninger på vejene drologisk tilgang. De mørkegrønne pile markerer det vand, der løber væk fra Lyngbyvej, mens de mørkeblå pile viser det overfladevand, der strømmer ned mod Lyngbyvej og derved er med til at skabe oversvømmelse ved ekstremregn. Størstedelen af regnvandet fra vejene vil dog under normale omstændigheder løbe ned i kloakkerne og videre ud i kloaksystemet. I tilfælde af, at kloakkerne er tilstoppede, som det var tilfældet under oversvømmelserne på Lyngbyvej i august 2010, vil overfladevandet søge mod de naturlige lavpunkter i området. Derved vil det overfladevand, der er markeret med mørkeblå pile, samle sig omkring Lyngbyvej, hvilket ligeledes fremgår af ovenstående kort. De røde cirkler på kortet markerer således de steder (Lundehus Kirke, 76

77 Ryparken og Beauvaisgrunden), hvor man ud fra vandets bevægelsesretning på ovenstående kort må antage, at vejvandet vil samle sig under ekstremregn. Alle tre områder ligger tæt på grønne arealer med god afstand til nærmeste boligbyggeri. Områderne ved Lunde Kirke samt Beauvaisgrunden er ubeboede, grønne områder, og et forslag kunne derfor være at lave udgravning til tørbassiner. Ved at udgrave et tørbassin vil vejvandet nedsive i stedet for at løbe til kloakken, hvorved oversvømmelsens omfang kan begrænses en smule. Det er dog vigtigt at huske på, at vejvandet er forurenet (se adsnittet "LAR i Danmark"), hvilket danner en stor miljømæssig barriere i forhold til dette løsningsforslag. Som det blev nævnt i gennemgangen af de forskellige LAR-metoder, så kan bassinerne være med til at rense vandet gennem infiltrations- og nedsivningsprocessen, men man har endnu ikke nogen dokumentation for, hvor meget de forskellige metoder formår at rense (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 10:58). Vandet på Lyngbyvej er for forurenet til, at man kan lade dette nedsive (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 11:52). Derfor er det netop vigtigt, at man når at håndtere vandet, inden det når ned på denne befærdede vej. Denne løsning skal derfor i første omgang ses som en mere ekstrem løsning, hvor det er vigtigt at overveje, hvad man vægter højest; at undgå oversvømmelse på Lyngbyvej eller at undgå en eventuel forurening af grundvandet. Alternativt kunne man lave et forsinkelsesbassin på Beauvaisgrunden, hvor man midlertidigt kunne tilbageholde en given mængde vand i tilfælde af ekstremregn. Dette kunne eventuelt implementeres på DSB s tidligere baneareal og kunne eksempelvis tage form som en skaterbowle (se billede nedenfor). Her kunne man lade sig inspirere af det projekt, der er i gang i Fælledparken, hvor man opsamler vandet fra skateparkens baner og på den ene side leder det ned til en faskine og til den anden side leder det til en underjordisk tank, hvor vandet kan anvendes til havevanding (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 5:11). Figur 7.3b: Eksempel på en skater-bowle/skate park (Kilde: Web 29) På den måde får bassinet en ekstra funktion, der giver området et kulturelt løft i form af et idrætstilbud, som ville kunne benyttes af de unge fra lokalområdet. Dette ville dog kræve, at man også tænkte denne løsning ind i den eksisterende lokalplan for Beauvaisgrunden. 77

78 Ved det sidste samlingspunkt syd for Ryparken ligger et stort grønt område, der anvendes til fodboldbaner. Billedet til venstre er fra én af feltekskursionerne, og her ses det, at der er et stort areal, der ikke anvendes til fodboldbane. Det ville være oplagt at etablere et stort LAR-anlæg til tilbageholdelse og nedsivning af vejvand på dette areal. Arealet består på nuværende tidspunkt af en knoldet græsplæne på lidt over m2 (Web 30). Der er grundet områdets størrelse her mulighed for at anlægge netop den type bassin, man måtte ønske. Det ville eksempelvis være nemt at anlægge en stor eller mange lidt mindre faskiner under en lavning i terrænet og således have et tørbassin. Det ville ligeledes være muligt at anvende planter til rensning af det tilførte vejvand, så lavningen kan fungere som et regnbed med underliggende faskine. Her kan det diskuteres, hvorvidt der skal etableres overløb til kloakken eller ej. Denne beslutning vil i høj grad afhænge af, hvad man finder ud af mht. LAR-metodernes renseevne, eksempelvis dobbeltporøs filtermuld, samt en vurdering af hvor forurenet det tilførte vejvand er, og det er der som tidligere nævnt endnu ingen dokumentation for (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 10:58). I forbindelse med anlæggelsen af den nye Nordhavnsvej skal der under alle omstændigheder foretages nogle udgravninger i området. Det ville her være oplagt at benytte dette til at få lavet terrænregulering og nedgravning af faskiner eller tanke alt efter, hvilken løsning der vælges. Ligesom det var tilfældet ved Beauvaisgrunden, er muligt at opnå store besparelser, hvis de forskellige kommunale plantiltag formår at samarbejde. I tilfælde af en oversvømmelse på Lyngbyvej kunne man også overveje at pumpe det meget forurenede vand op til dette bassin eller op på fodboldbanerne. Fodboldbanerne ville herved være midlertidigt ubrugelige, men eftersom de har et samlet areal omkring m 2, vil de kunne tage forholdsvist store mængder vand til nedsivning. Her skal man dog overveje, hvorvidt denne Plan B er bedre end den nuværende med oversvømmelse af Lyngbyvej. Overordnet set er der gode muligheder for at anlægge en række LAR-løsninger til håndtering af vejvandet i Lyngbyvejens LAR-opland. Dette skyldes hovedsageligt, at der ligger nogle strategisk godt placerede grønne områder lige ved vejvandets naturlige samlingspunkter, hvor der er rig mulighed for at etablere bassiner, regnbede, faskiner osv. Den helt store barriere har i dette tilfælde en miljømæssig karakter; eftersom det endnu ikke er dokumenteret, hvorvidt eller hvor meget, de forskellige LAR-løsninger kan rense vandet, er der fortsat en risiko for, at disse tiltag vil forurene grundvandet. Jan Burgdorf Nielsen kom i denne forbindelse ind på, at man har målt på indholdet af forureningskomponenter i jorden efterfølgende, men ikke på det vand, der siver igennem (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 11:05). 78

79 7.4 Alternative løsningsforslag Det er ud fra ovenstående analysedele svært at vurdere, i hvor høj grad LAR-løsningerne kan forhindre fremtidige oversvømmelser på Lyngbyvej. Dette skyldes både de forskellige barrierer ved de enkelte kvarterer, men også at vandet kom fra helt andre områder. Det kan derfor være nødvendigt at se tingene i et større perspektiv og tænke LAR-løsninger ind på tvær af kommunegrænser. Derudover kan det være nødvendigt at overveje alternative løsninger, der kan stå side om side med LAR-metoderne Frilægning af Åløb Ét af alternativerne kunne være at frilægge nogle af de rørlagte åløb i byen, da åbne vandløb er effektive og har højere kapacitet end rørlagte vandløb (Larsen, 2011: 4). Københavns Kommune lavede i samarbejde med Orbicon i 2006 et skitseforslag til åbningen af Lygte Å, for at tilføre natur til byen og åbne et gennemstrømmende vandløb med høj vandkvalitet. Selve Lygte Å har ferskvandsaflejringer, men store dele af det byområde, der ligger op til Lygte Å, har jordlag af moræneler. Den hydrauliske nedsivningsevne i ferskvandsaflejringer er god, men boringer har vist, at grundvandsspejlet for kalkmagasinerne ligger over terræn, hvilket vil medføre, at nedsivningen i området ikke er mulig (Larsen, 2011: 59). Lygte Å løber, som beskrevet i afsnittet "Afgrænsning af dræningsbassin", fra Emdrup Sø og videre ud i De Indre Søer. Som en naturlig del af vandløbet var det hensigten med Københavns Kommunes forslag, at der skulle laves en sø i det grønne område lige nord for Tagensvej ved Bispebjerg Station (Københavns Kommune, 2006b: 8). Forudsætningen for, at Lygte Å kan genåbnes, er, at Grøndals Å også åbnes og afstrømningen vendes (Larsen, 2011: 10). I dag kan Lygte Å maksimalt håndtere 0,20 m 3 /s, hvilket medfører, at hovedparten af vandet fra Emdrup Sø ledes til Lersøledningen. Det langsomme løb skyldes, at Lygte Å er rørlagt samt rensningskapaciteten i anlægget ved Emdrup Sø. Da vandet skal være rent, før det når De Indre Søer, har man valgt at rense det her (Larsen, 2011: 73). Driften af rensningsanlægget ved Emdrup Sø er meget uregelmæssig og var, bl.a. på grund af kapacitetsproblemer, ude af drift ved ekstremregnen i august 2010 (Larsen, 2011: 32). Forbliver Lygte Å rørlagt vil den øgede nedbør medføre, at Emdrup Sø hyppigere vil lede vand til Lersøledningen, og da dennes kapacitet ikke er bygget til at kunne håndtere en 100årsregn, vil dette medføre hyppigere oversvømmelser. Ved at åbne Lygte Å vil man kunne håndtere nuværende afløbsmængder fra Emdrup Sø og 79

80 derved aflaste Lersøledningen (Larsen, 2011: 3). Denne løsning skulle desuden være med til at afhjælpe oversvømmelsen af Lyngbyvej. Ved at lede sø- og åvand ved Emdrup Sø videre ned i åbne åløb efter rensning, vil man lede vandet væk fra det kritiske område. For at forhindre oversvømmelse af de omkring liggende grunde og huse, ville åløbene kunne beklædes med svært gennemtrængelig naturlig materiale. For at tilbageholde tilstrækkelige mængder vand, og derved øge nedsivningen, anbefales det at der implementeres tre regnvandsbassiner (Larsen, 2011: 51). Disse søer kan graves sådan, at der normalt vil være lavvande, hvorved søen har ekstra kapacitet til at tage imod større mængder vand ved ekstremregn. Oversvømmer disse søer, kan man i principielt lave overløb til De Indre Søer og fra dem lede vandet videre ud i Københavns Havn. Dette vil man imidlertid ikke gøre, da man netop har restaureret søerne og ikke vil have ødelagt vandkvaliteten i disse med spildevand (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 24:00). Ved at anlægge et rensningsanlæg i samlingspunktet mellem Lygte Å og Grøndals Å vil man kunne øge tilstrømningen af vand i Lygte Å fra Emdrup Sø. Dette vil dog gør det ineffektive rensningsanlæg ved Emdrup Sø unødvendig. Et videre overløb fra de nyetablerede søer og ud i De Indre Søer vil sandsynligvis ikke være muligt, da det tager tid at rense vandet i et rensningsanlæg. Dertil kommer, at åløbet mellem Lygte Å og Grøndals Å og ind til søerne stadig vil løbe i et nedgravet rør og derfor have en begrænset kapacitet. Denne manglende mulighed for overløb vil dog sandsynligvis ikke få de store konsekvenser, da området omkring søerne er grønne og der ikke ligger huse eller veje i umiddelbar nærhed. Fordelene ved dette er, at man opnår en god og naturlig måde at aflaste området omkring Lyngbyvej på. Samtidigt ville man opnå et attraktivt og rekreativt naturområde langs med åen, hvor der kunne opstå et rigt dyreliv. Forslaget fra Københavns Kommune nød i 2006 stor lokal opbakning og stemte overens med Københavns Kommunes Klimaplaner, samt Agenda21 mål. Dette er med til at øge sandsynligheden for, at dette forslag kan blive gennemført. Det bør dog tages i betragtning, at ikke hele det påvirkede område er offentligt ejet, da en del er privat og en del hører ind under Københavns Kommunes Vej og Park, samt Kultur- og Fritidsforvaltning, samt Bispebjerg Boldklub. Dette kan udgøre en barriere for udviklingen af projektet, idet der er mange instanser, der har interesse i området. Der er således mange forskellige, der skal acceptere projektet. Dertil kommer barriererne ved finansieringen af projektet. Indlægges der et åbent vandløb med LAR fra tagflader (her regnet som et areal på m 2 ), vil det komme til at koste omkring 41 millioner kr. ekskl. moms. (Larsen, 2011: 71). Til sammenligning kan det nævnes, at Københavns Energi har foreslået at lede afløbsvandmængden i en lukket ledning fra Emdrup Sø til Øresund et forslag til en anlægspris af ca millioner kr. (Larsen, 2001: 31 og 71). Kombineres LAR-løsninger med åbningen af Lygte Å, har dette ikke direkte effekt på afløbsmængden fra Emdrup Sø, men det sænker det generelle tilløb til afløbssystemet og aflaster derigennem Lersøledningen. Beregninger viser dog, at det for det første er gavnligt at implementerer LAR-løsninger i forbindelse med åbningen af Lygte Å, hvis vandføringen øges fra de 80

81 0,20 m 3 /s der er i dag til 0,49 m 3 /s. Det vil sige, at det ikke kan lade sig gøre at kombinere LAR med åbningen af Lygte Å med den nuværende rensningskapaciteten, anlægget ved Emdrup Sø har. Kombineres løsningerne alligevel, risiker man derfor, at der opstår oversvømmelse i Lersøparken Etablering af ekstra underjordisk spildevandsbassiner En anden løsning ville være at lave flere underjordiske spildevandbassiner, hvortil vandmængder kunne ledes, når afløbssystemets bortledningsevne er for lav. Fordelen ligger i, at spildevandsbassinerne ligger under jorden og derfor hverken er pladskrævende eller ændrer på områdets udseende. Dette medfører dog, at man ikke anvender regnvandet til at give et rekreativt løft til området. Der ligger her en stor økonomisk barriere, idet det koster omkring kr. pr. m 3 at etablere et underjordisk spildevandsbassin (Larsen, 2011: 18) Søholmslund På den anden side af Emdrup Sø ligger Søholmlund. Dette grønne område har en legeplads og et bassin til overløb fra Emdrup Sø. Dette bassin var i brug i overløbet af Emdrup Sø i august 2010, men det havde ikke en tilstrækkelig kapacitet til at forhindre oversvømmelsen på Lyngbyvej. Man kunne her grave dette bassin større og dybere, men dette vil have konsekvens for det grønne legeområde, der ligger op til bassinet. Her står man overfor en afvejning af, hvad man skal planlægge efter; skal man planlægge efter at undgå oversvømmelser på Lyngbyvej hvert 25. år, eller skal man i højere grad prioritere at have brugbare, grønne arealer i den resterende tid? Sænkning af motorvejsbane For at undgå oversvømmelse af kørebanerne på Lyngbyvej på denne strækning, kunne en anden alternativ løsning være at grave én eller to af vejba-nerne længere ned i niveau. Dette ville medføre, at vandet samlede sig på de lav- 81

82 est liggende vejbaner, hvorved de andre vejbaner vil blive aflastet og således muligvis kunne benyttes selv under ekstremregn eller i hvert fald hurtigere vil ligge over vandhøjden. Dette vil som udgangspunkt være en omkostningsfuld løsning, men det kunne dog være, at man kan udføre planen i forbindelse med anlægningen af den nye Nordhavnsvej, hvor der alligevel skal udføres vejarbejde på området (Rambøll, 2007: 4-5). Herudover skal det nævnes, at dette løsningsforslag vil medføre en mindre fleksibel brug af vejen under normale vejrforhold. Med dette menes, at man ikke vil kunne skifte vejbane på det område, hvor én eller flere af vejbanerne er sænket. Samtidigt skal det nævnes, at man ved at køre ad den højere liggende hovedvejsdel af Lyngbyvej, der løber ved siden af cykelstien, kan undgå oversvømmelsen på motorvejen. 7.5 Delkonklusion De foregående analysedele har vist, hvor komplekst det er at løse problemer med oversvømmelse ved hjælp af LAR-løsninger. Dette kom til udtryk gennem de mange og meget varierende barrierer og muligheder, som de forskellige kvarterer indeholder, hvilket blot viser, at mulighederne for at anvende LAR varierer alt efter kvarter, område og by. Dette fremhæver ydermere vigtigheden i at arbejde enkeltvis med kvartererne i sådanne projekter i stedet for at se på et større område som en ensartet helhed. Det kan konkluderes for området omkring Ryparken, at flere af kvartererne rummer gode muligheder for at implementere forskellige LAR-løsninger, der alle kan være med til at aflaste kloaksystemet. For nybyggeri som eksemplet med Beauvaisgrunden er sandsynligheden for grønne tiltag stor, idet Københavns Kommune har mulighed for at opstille en række miljøvenlige krav til det planlagte byggeri. Her er det sandsynligt, at tiltag som genbrug af tagvand til toiletskyl og maskinvask samt grønne tage vil blive anvendt. Derudover kan man i nybyggeri implementere LAR-løsninger i de grønne områder for at øge nedsivningsevnen. I forhold til eksisterende boligbyggeri viste det sig desuden, at barriererne og mulighederne i høj grad varierede i forhold til den fysiske udformning af de enkelte ejendomme; ved karrébyggeriet på F.F. Ulriks Gade viste det sig at være meget svært at gennemføre LAR-løsninger, mens boligbyggeriet ved Emdrup Banke og Emdrup Vænge rummede rigtig gode muligheder for såvel grønne tage som afkobling af tagvand fra fælleskloakering. I sidstnævnte løsningsforslag viste det sig at være muligt at tilbageholde store vandmængder. I de bygninger, hvor der drives butik eller forretning er det usandsynligt, at man vil benytte sig af de store grønne tiltag, da disse vil være dyre uden at medføre store besparelser. Firmaer kan dog tænkes at vælge de grønne tage trods den ringe besparelse, da de kan promovere sig på at være grønne. 82

83 Der ligger i mange af de ovenstående løsningsforslag en stor miljømæssig barriere i forbindelse med uvisheden om, hvorvidt det nedsivede vand vil forurene grundvandet. Dette kom til udtryk i forbindelse med kolonihaverne og Beauvaisgrunden, som begge viste sig at være forurenede, ligesom det var et problem i forhold til håndteringen af vejvand. I sidstnævnte tilfælde viste det sig ellers, at der var rigtig gode muligheder for at implementere nogle effektive LAR-løsninger i forhold til at forhindre fremtidige oversvømmelser. De foreslåede løsningstiltag for vejvand må således vente på en afklaring af disse miljømæssige forhold, før de kan blive realiseret. Generelt ligger der for alle områderne store økonomiske barrierer i forbindelse med finansiering af projekterne. I øjeblikket får hver husstand, der kan afkoble sit regnvand fra det fælles kloaksystem, en tilbagebetaling af tilkoblingsbidraget på knap kr. fra Københavns Energi. Dette gør det generelt nemmere at finansiere flere LAR-løsninger. Handler det om boligforeninger, tyder det ifølge analysen på, at det er de økonomiske og bureaukratiske forhold, der udgør en barriere. Dette vil blive uddybet i afsnittet "Generelle barrierer og muligheder". Her er barriererne størst i de tilfælde, hvor implementeringen finansieres individuelt, hvorimod barrieren er mindre, hvis man er mange om at dele udgifterne. Det er sandsynligt, at der er flere, som vil være interesseret i at investere i mindre og billigere tiltag som eksempelvis regnvandsbeholdere. Overordnet set er det muligt at tilbageholde og aflede store dele af regnvandet i byerne ved hjælp af LAR-løsninger. Der ligger dog en række barrierer af økonomisk, fysisk og miljømæssig karakter, som man må tage højde for ved de enkelte projekter. Ud fra analysen af de enkelte kvarterer i området omkring Ryparken er det ikke muligt at komme med et entydigt svar på, i hvor høj grad man kan forhindre oversvømmelser i København ved ekstremregn. Dette skyldes, at der er stor uvished omkring de forskellige projekters effekt samt en lang række barrierer, der kan forhindre projekterne i at blive udført. Eftersom analysen tog udgangspunkt i en ekstrem case i form af et højrisikoområde for oversvømmelser, hvor der viste sig at være gode muligheder for forbedring af den urbane hydrologi ved hjælp af LAR-løsninger, må man antage, at der er grundlag for forbedringer af den generelle urbane hydrologi i København. Dette kræver, at man tænker LAR-løsninger ind i en større helhed og derfor også inkluderer Københavns opland. Det viste sig desuden gennem analysen, at man også må tænke i alternative løsninger, som kan fungere i kombination med LAR for at forhindre fremtidige oversvømmelser. 83

84

85 8 Generelle barrierer og muligheder Gennem analysen kom det frem, at man skal forholde sig til en lang række forskelligartede barrierer, hvis man ønsker at gennemføre LAR-projekter i byen. Det er til gengæld vigtigt at være opmærksom på, at der er stor politisk opbakning omkring denne metode, hvilket kan være med til at forbedre mulighederne for at få gennemført projekter med LAR. Miljøministeriet udtrykker på deres hjemmeside ønske om bl.a. flere sammenhængende grønne arealer, smalle grønne korridorer langs boligkarreerne samt planter på tagene (Web 31). Ifølge Naturstyrelsen vil dette medføre en øget trivsel for 90 % af befolkningen, der bor i byerne, samtidig med at det ruster byerne til at modstå et både varmere og vådere klima (Web 32). Også Naturfredningsforeningen bakker op om grønne tage, aflastning af regnvands- og kloaksystemer gennem metoder, der minder om LAR (Web 33). Derudover kunne man forestille sig en lang række andre organisationer, der kan have økonomisk interesse i at få løst oversvømmelsesproblematikken; eksempelvis DSB, som kunne være interesserede i at undgå, at S-togsbanen ved Ryparken Station midlertidigt må lukke ned, Københavns Energi, som kunne undgå at udvide, eller i hvert fald begrænse udvidelserne af kloaksystemet i dette område samt Vejdirektoratet, som kunne være interesserede i at mindske udgifterne til reparation af skader på vejene (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 21:34). I brochuren Lommeparker, træer og andet grønt udtrykker Københavns Kommune et ønske om at skabe en grønnere by ved tiltag som flere små, grønne byrum (lommeparker), danne sammenhængende grønne bælter gennem bybilledet, lave nye vandområder, samt forøge kvaliteten af eksisterende parker. Dertil kommer, at en lang række af de kommunale planer sigter mod at København bl.a. skal have færre problemer med regnvand og mindre spidsbelastning på kloaksystemet gennem LAR-tiltag i storbyen (24). Dette skal være med til at fremme den lokale afledning af regnvand ved hjælp af nedsivning og forsinkelse og derved også være med til at mindske belastningen af kloaknettet (Københavns Kommune, 2009a: 112-3). I København er det i høj grad op til kommunen at tænke LAR ind i nybyggeri, således at man fremover udelukkende vil gennemføre miljøvenligt byggeri. Der er i denne forbindelse allerede lavet nogle tiltag i form af at give kommunen mulighed for at påkræve miljøvenlige tiltag ved nybyggeri; der kan eksempelvis stilles krav om, at der skal anlægges grønt tag på nybyggeri med en taghældning på under 30 grader, ligesom man kan stille krav om etableringen af et anlæg til genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask ved nybyggeri (se LAR i Danmark). (24) Bl.a. Spildevandsplanen fra 2008 og de to klimaplaner fra 2009 og

86 Disse krav kan indgå i lokalplanerne, og dette er et led i en længere udvikling af den kommunale administrations evne til håndtering af LAR-projekter: Derfor er vi også lige i afslutningen af en proces, hvor det er, at vi er ved at implementere det i den kommunale sagsbehandling. [...] Det skal være pr. automatik i byggesagsbehandlingen, at man stiller krav til LAR og på samme måde skal det være med i de kommunale projekter, hvor det er at kommunen selv er bygherre. Vi skal have det implementeret i vores egen byggeadministration, så de fra starten automatisk får det tænkt ind i deres udbudsmateriale, så de ikke bagefter skal komme løbende til politikkerne og bede om flere penge fordi de ups vi glemte LAR. Og det tager lidt tid rundt omkring i de forskellige systemer at få alle folk til at tænke anderledes, fordi det er en ekstrem stor omvæltning at skulle gå fra ét afløbssystem til et andet. Og skal have ændret på det både hos bygherre og hos rådgivere og så videre det er ikke helt nemt (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 27:00). Dette illustrerer også den bureaukratiske proces, man skal igennem for at få lov til at igangsætte LAR-projekter. Københavns Kommune som kommunal institution skal have den nødvendige kapacitet, hvilket kan tage lang tid. Dette kan også være en begrundelse for, hvorfor man ikke har fået gennemført flere projekter indtil videre. Der ligger dog ifølge Jan Burgdorf Nielsen også nogle juridiske barrierer i vejen for gennemførelsen af LAR-tiltagene: Vi har prøvet at få gang i noget LAR her de sidste år, men det er svært, fordi at der er mange barrierer rundt omkring. Enten ligger de i spildevandsbekendtgørelsen, eller også så ligger de i lovgivningen omkring betaling af spildevandsafgifter, eller også er det for eksempel internt i kommunen, hvor det er, at det nogen steder kan være svært at få lov til at nedsive pga. grundvandsinteresser (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 0:32) Her hentyder han til, at kommunen i sin grundvandsplan har besluttet sig for at beskytte grundvandet, så det senere kan anvendes som drikkevandsressource (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 1:04). Der ligger således her nogle mere overordnede juridiske og miljømæssige barrierer. Jan Burgdorf Nielsen påpeger, at der er tre generelle barrierer, der kan stå i vejen for gennemførelsen af LAR-projekter i storbyen: Det er jo nok en blanding mellem det økonomiske og det miljømæssige [...] og så borgerens ret til selv at bestemme. [...] Det er det økonomiske og det miljømæssige, der er driverne (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 13:17). De miljømæssige barrierer, som grunder i kommunens ønske om at beskytte grundvandet, kræver ifølge Jan Burgdorf Nielsen, at der forskes nærmere i LAR-løsningernes evne til at rense forurenet vand. Der ligger dermed også en barriere med baggrund i en videnskabelig usikkerhed omkring LAR. 86

87 Man har ikke noget dokumentation på det der rensning. [...] Og det er jo så sådan noget, man er ved at gøre ude på Københavns Universitet i øjeblikket. [...] Så det håber vi på, at vi snart kan få nogle data på, så det er, at det kan blive en anvendt metode (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 10:57). Hvis det viser sig, at LAR-metoderne har en høj nok rensningsevne, vil dette betyde, at man i langt højere grad vil kunne gennemføre projekter, der håndterer vejvand som eksempelvis de løsninger, der blev foreslået i analysedelen omkring vejvand. Viser resultaterne derimod, at det ikke er muligt at rense vejvandet gennem LAR-metoderne, er det så meget desto vigtigere at fange vandet, inden det rammer vejen. Et alternativ er at lede vejvandet gennem LAR-løsningerne og ned til kloaknettet. I København ligger der ligeledes en barriere i forbindelse med en uvished omkring præcis hvor meget vand, man kan nedsive. Der er således ikke nødvendigvis ubegrænset mulighed for nedsivning, da dette vil påvirke grundvandspejlet (hæve det) i de lokale områder. Herved kan man risikere at oversvømme kældre i lavtliggende områder med et højt grundvandsspejl, og hele formålet med LAR vil dermed være gået tabt. Der foreligger som sagt endnu intet videnskabeligt materiale omkring dette, men Københavns Kommune er i gang med en undersøgelse, som man afventer svar på (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 15:19). På trods af disse barrierer er der stadig et generelt grundlag for en politisk opbakning omkring LAR-projekter i København. Det er dog ikke nok med en politisk opbakning, det er også vigtigt at få borgernes accept af de nye tiltag, før disse kan blive integreret i og omkring boligbyggerierne i byen. Dette kan dog ifølge Jan Burgdorf være svært: Hvis det er, at man skal prøve at regulere noget regnvand, så er det svært alene at gøre det ud fra at få borgerne til at gøre det, fordi at det er ikke alle borgere, der vil gøre det. [...] Og selve det at skulle satse på, at alle borgere vil afkoble deres regnvand, det kan vi simpelt hen ikke (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 2:36). Ifølge Lise Palm fra Københavns Kommune besidder borgerne ofte en modvilje mod forandringer og nye tiltag, hvorfor de ofte kan stille sig i vejen for projekternes udførsel (Interview med Lise Palm, 32:12). Denne betragtning stemmer udemærket overens med Jan Burgdorfs Nielsen udtalelse om, at en af de store barrierer ligger i borgerens ret til selv at bestemme. Dette understreger vigtigheden i at få en god borgerinddragelse ved at oplyse om fordelene ved LAR-løsninger, samt at få opbygget en fælles miljøbevidsthed hos borgerne, før man starter et projekt. Lise Palm betoner vigtigheden i, at man ved LAR-projekter prøver at skabe en politisk interesse, så man kan opnå en politisk og dermed også økonomisk opbakning (Interview med Lise Palm, 28:12 og 34:55). For at opnå en sådan politisk opmærksomhed, er det ifølge hende en god idé, at spiller på de værdier, kommunen selv arbejder ud fra: 87

88 [ ]hvordan man kan understøtte klimaplanen og gøre det på CO2-neutralt niveau så vidt muligt det er jo i den ånd, man gerne vil arbejde i kommunen. I hvert fald teoretisk. Og så er Københavns Kommune jo ligesom så mange andre kommuner økonomisk trængte (Lise Palm, 29:26). Her henviser hun til den føromtalte kommunale interesse for bæredygtig byudvikling. Det er dog som borger ikke muligt at få tilskud fra kommunen til LAR-projekter: Interviewer: Kan man søge om tilskud til projekter i kommunen? "Nej, det kan man ikke kommunen har i hvert fald ikke penge til at skulle finansiere det oven i og forsyningsselskabet, selvom de gerne ville, så må de ikke støtte projekter på privat grund det står i lovgivningen simpelthen (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 30:28). Det kan derfor diskuteres, hvorvidt den store politiske opbakning hjælper i forhold til at få borgerne til at gennemføre LAR-projekter. Dette viser, udover en økonomisk presset kommune, at de LAR-projekter, der kan gennemføres i boligbyggeri, derfor i langt højere grad må forventes at skulle finansieres af borgerne selv. Man kan dog som nævnt i analysen få tilbagebetalt sit tilslutningsbidrag (max kr.) fra Københavns Energi, hvis man kan afkoble sit regnvand fra fælleskloakeringen. Dette vil i høj grad være en motiverende faktor for borgere, der overvejer at gennemføre LAR-tiltag i deres lokale boligbyggeri. Ikke desto mindre må denne barriere, der hovedsageligt bunder i økonomi, imidlertid anses som værende af stor betydning for fremtidig gennemførelse af LAR-projekter i København. Man kan diskutere rimeligheden i at borgerne skal finansiere de enkelte tiltag, når København gerne vil promovere sig som verdens miljømeteropol i år 2015 (Web 34). Skal København blive en grønnere by gennem mere økonomisk støtte til borgere, der laver grønne tiltag, eller gennem lovgivning på området. Det vil være relevant at overveje, hvilke LAR-tiltag der har den største effekt, men også hvilke der er nemmest at få gennemført i forhold til borgerne. Her påpeger Jan Burgdorf Nielsen de grønne tage som den bedste metode: Interviewer: Hvilke LAR-tiltag har I haft nemmest ved at gennemføre? Grønne tage, fordi at det er noget, som alle kan forholde sig til og det er noget man kan se sådan rent umiddelbart. Og det er noget, som alle bygningskonstruktører og [...] meget arkitekter og sådan noget, som bygger husene, de synes, at det er en god ide mange gange (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 16:38). Det viste sig desuden gennem analysen, at netop denne metode gav gode resultater, samtidig med at der var rimelige muligheder for at etablere de grønne tage flere steder. 88

89 I interviewet med Jan Burgdorf Nielsen blev det ydermere belyst, at hele problematikken omkring oversvømmelse af Lyngbyvej ikke kun ligger indenfor Københavns Kommune: Det er både Københavns Kommune, Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune, der udleder til den der Søborghusrende og Utterslev Mose, så der er nogen, der skal snakke sammen (Interview med Jan Burgdorf Nielsen, 24:54). Problemet går altså på tværs af de kommunale grænser, og det kræver således tværkommunalt samarbejde, hvis man skal løse problemet. Dette belyser desuden, at man ikke udelukkende kan fokusere på et lokalområde, når man taler om vand og oversvømmelser, men i stedet må anlægge et mere holistisk synspunkt. Herved understreges kompleksiteten i arbejdet med hydrologi, som kræver en bred men samtidig konkret viden omkring det undersøgte felt. Her kan man lade sig inspirere af andre byer, der igennem længere tid har anvend lignende metoder. Som eksempel kan nævnes "Eco-City" Augustenborg i Malmø, hvor det bl.a. er lykkedes at stoppe 60 % af regnvandstilførselen til kloakkerne gennem LAR-løsninger. Det skal også nævnes, at der efter disse grønne, rekreative tiltag er blevet obsereret en højere stemmeprocent og mindre kriminalitet i området (Web 35). Man kan således generelt tænke håndtering af regnvand ind i planlægningen af byer, og LAR kan her ses som en god metode. Desuden bør man tage i betragtning, at indbyggertallet i verdens byer vokser støt og dermed følger sandsynligvis også et øget krav om bedre miljø i byrummene. Vælger Danmark at gå mere ind i forskningen omkring LAR-løsninger og derved udvikle kompetencer på tværs af biologisk og teknologisk viden, kan dette være til gavn for danske virksomheder og dansk økonomi generelt. 89

90 8.2 Kritik af projektet

91 9 Kritik af projekt I dette projekt har vi benyttet oversvømmelsen på Lyngbyvej august 2010 som eksempel på, hvilke konsekvenser de fremtidige klimaændringer kan have for området omkring Ryparken. Der er tale om et enkeltstående tilfælde, der afhænger af mange fysiske faktorer, hvilket medfører, at konsekvensen af fremtidig ekstremregn kan tænkes at være anderledes. Det har desuden ikke været muligt at finde frem til, hvor stor del af den samlede mængde vand, der lå på Lyngbyvej, som kom fra henholdsvis Emdrup Sø og kloakkerne. For at nå frem til den mest optimale forebyggelse af oversvømmelserne havde denne oplysning været essentiel. Der bør derfor tages forbehold for de løsningsforslag og udregninger, som er foretaget i dette projekt, da det er usikkert helt præcist, hvor store mængder regnvand, der vil falde på Lyngbyvej i fremtiden. Præcise resultater og effekter af hvert enkelt løsningsforslag, havde krævet en omhyggelig jordbundsanalyse af alle områderne for at kunne bestemme nedsivning og forurening. Grundet projektets omfang og tidsbegrænsning, har sådanne undersøgelser ikke været mulige at foretage. Havde vi haft mere tid, kunne man have fundet frem til mere nøjagtige priser for de enkelte LAR-løsninger for derved nemmere at kunne vurdere sandsynligheden for implementeringen i de enkelte områder. Denne viden kunne have været brugt, hvis der have været mere tid til at inddrage flere beboere end Jørgen Ullman for at finde ud af om der er interesse for implementering af LAR i de enkelte kvarterer. Her ville det have været oplagt at lave et fokusgruppeinterview. Det havde givet klare indikationer for, hvad man skulle lægge vægt på, og hvordan man bedst kunne få inddraget LAR-løsninger i lokalområdet samt hvorvidt en forgrønning af byen overhovedet findes interessant blandt borgerne. Undersøgelsen mangler således i høj grad det sociale aspekt ved LAR. Desuden er projektets problemfelt baseret på data, der omhandler estimater af fremtidige scenarier og formodninger om klimaændringer. Vi er os bevidste om den usikkerhed, der forelægger, når der benyttes matematiske modeller, der skal forudsige fremtidige klimatiske udfordringer. Dertil kommer at vi mangler præcis viden om grundvandsspejlsniveauet i området omkring Ryparken. I forhold til forurening ville det være optimalt at vide, om man anvender grundvandet under de enkelte kvarterer. Det kan kritiseres at der i dette projekt tages udgangspunkt i at en forgrønning af byen nødvendigvis er en positiv ting. Det havde været optimalt at få fat i Københavns Energi for at få oplysninger om kloaknetværket under København, samt deres interesse for integreringen af LAR-løsninger. Dette har dog ikke været muligt. 91

92

93 10 Konklusion I løbet af dette projekt har det været målet at besvare nedenstående problemformulering: Hvilke problemer står Københavns Kommune overfor i forhold til de fremtidige klimaforandringer, og i hvor høj grad er det muligt at løse disse ved hjælp af Lokal Afledning af Regnvand? Ud fra baggrundsbeskrivelserne af de klimatiske ændringer er det beskrevet, at Danmark i fremtiden vil stå overfor et klima med hyppigere og kraftigere nedbør med øget risiko for ekstremregn. Gennem en forståelse af urban hydrologi viser det sig ydermere, at disse klimatiske ændringer vil have store konsekvenser for København bl.a. i form af øget risiko for oversvømmelser. København oplever derfor et stigende pres for at imødekomme behovet for vand og mindske de miljømæssige konsekvenser forårsaget af ekstremregn og spildevand. En måde at imødekomme dette på er ved forsinkelse og nedsivning af regnvand, som derved kan mindske spidsbelastningen på kloaksystemet. Dette kan gøres ved at implementere LAR-løsninger og kombinere disse med andre tiltag. Det viser sig ydermere, at der i København er nogle bestemte områder, som har særlig høj risiko for oversvømmelse. Et af disse er området omkring Ryparken, der blev analyseret som case. Det blev her gennem de mange delanalyser klart, at der var stor forskel på, hvor gode mulighederne var, alt efter hvilket kvarter man beskæftigede sig med. Her kom det frem, at der i de fleste kvarterer rent fysisk forelå gode muligheder for at implementere en lang række forskellige LAR-løsninger. Ydermere kan det konkluderes, at LAR vil være nemmest at implementere og have den største effekt ved nybyggeri. Ud fra analysen er det svært at konkludere præcis, hvor stor effekt de gennemgåede LAR-løsninger vil have i forhold til ekstremregn. Ikke desto mindre forelægger der en klar mulighed for at ændre på den urbane hydrologi og forbedre denne, således at den står bedre rustet i forhold til de fremtidige klimaændringer. Dog ser det ud til, at man ikke blot kan nøjes med at implementere LAR-løsninger et enkelt sted, og man bliver derfor nødt til at tænke mere holistisk, når man planlægger i forhold til håndtering af regnvand i byerne; implementeringen af LAR et enkelt sted kan ikke nødvendigvis forhindre oversvømmelserne ved ekstremregn, men de vil kunne mindske konsekvenserne. Det viste sig desuden gennem analysen, at en stor del af det spildevand, som endte på Lyngbyvej, kom fra Emdrup Sø, der løb over sine breder. Her blev det belyst, at man formentlig bliver nødt til også at tænke i alternative løsninger for at forhindre oversvømmelser ved ekstremregn. 93

94 I denne forbindelse kom det frem, at arbejdet med regnvand, og hydrologi i det hele taget, kan gå på tværs af kommunale grænser. Hvis man skal løse fremtidens oversvømmelsesproblemer i København, bliver det derfor nødvendigt at gennemføre det som et tværkommunalt samarbejde. Derudover blev der fremhævet en række generelle barrierer, som kan give problemer i forhold til gennemførelsen af LAR-projekterne. Her lå der blandt andet en miljømæssig barriere, som både var forankret i kommunens ønske om at beskytte grundvandet samt i en manglende viden omkring LAR-metodernes rensningsevne af vejvand. Resultaterne fra de igangværende undersøgelser på dette område kan få stor betydning for, i hvor høj grad LAR-løsninger kan forhindre fremtidige oversvømmelser. Den største barriere må dog siges at være af økonomisk karakter. Trods den store politiske interesse og opbakning omkring LAR som helhed, så er det svært at sige, hvem der skal finansiere projekterne. Det viste sig, at de projekter, der skal gennemføres på privat ejendom, må finansieres af borgerne selv, fordi kommunen ikke har økonomi til at give tilskud. Gennem analysen og i diskussionen kom det således frem, at der kan være en barriere i form af problemer med at få borgerne til at finansiere projekterne. Københavns Energi har med deres regel om, at man kan få tilbagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget, svarende til kr., ved afkobling af regnvand fra fælleskloakken, til gengæld forbedret chancerne for at få gennemført nogle projekter. Desuden viste det sig, at der er nogle LAR-tiltag, der er lettere at få gennemført hos borgerne end andre. Her blev især grønne tage fremhævet som en nem og stadig effektiv metode. På trods af de mange barrierer må LAR stadig anses som en brugbar metode til at aflaste kloaksystemet, som samtidig kan være med til at give et rekreativt løft til de områder, hvor det anvendes samt have en positiv effekt på miljøet. Eftersom analysen tog udgangspunkt i en ekstrem case i form af et højrisikoområde for oversvømmelser, hvor der viste sig at være gode muligheder for forbedring af den urbane hydrologi ved hjælp af LAR-løsninger, må man antage, at der er grundlag for forbedringer af den generelle urbane hydrologi i København. Dette kræver, at man tænker LAR-løsninger ind i en større helhed og derfor også inkluderer Københavns opland. Det viste sig desuden gennem analysen, at man også må tænke i alternative løsninger, som kan fungere i kombination med LAR for at forhindre fremtidige oversvømmelser. LAR som metode til håndtering af regnvand kan således også være relevant for andre lavtliggende storbyer med samme klimatiske forhold som København. Denne undersøgelse lægger dermed op til flere og mere fyldestgørende undersøgelser på området. 94

95

96 Litteraturliste Akademiaet for de Tekniske Videnskaber (ATV) Effekter af klimaændringer tilpasning i Danmark. B. Skinner, S. Porter, and J. Park, 2004: Dynamic Earth - An introduction to physical geology, 5th Edition, John Wiley and Sons, New Jersey De Grønne Kloakentreprenører (DGK) Lokal Håndtering af Regnvand. Drews, Martin GEOGRAFISK ORIENTERING NR. 5 Flyvbjerg, Bent Rationalitet og Magt. Akademisk Forlag. Fuglsang, Lars m.fl Samfundsvidenskabelige Teknikker. Roskilde Universitetsforlag. Holden, Josepf An Introduction to Physical Geography and the Environment Second edition, 2008 Pearson Education Limited Joint Steering Committee for Water Sensitive Cities Evaluating Options for Water Sensitive Urban Design Jørgensen, Anne Mette K. og Cappelen, John Klimaændringer de seneste 150 år. I Aktuel Naturvidenskab NR. 3. Københavns Kommune. 2006a. Miljø i Byggeri og Anlæg. Københavns Kommune. 2006b. Skitseprojekt Lygte Å. Miljøkontrollen. Roskilde. Københavns Kommune Københavns Kommunes Spildevandsplan. Københavns Kommune. 2009a. Københavns Kommunes Klimaplan CO2-neutral i Københavns Kommune. 2009b. Lokalplan nr. 438 Beauvais-grunden. Københavns Kommune. 2009c. Forslag til Bydelsplan for Østerbro. Københavns Kommune Udkast til Købanhavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Larsen, M.W.Ø "Regnvand i klimatilpasset byrum", Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. Miljøministeriet Fra Taget til Toilettet. Erhvervs og Boligstyrelsen. Miljøministeriet Ny Vandplanlægning i Danmark. Arbejdsprogram, tidsplan og høring sproces. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Lakol afledning af regnvand effekten af et detaljeret projektforslag på Tingbjerg. I Økologisk byfornyelse og Spildevandsrensning, Nr. 4. Miljø- og Energistyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), 2000: Afstrømningsforhold I danske vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 340 Fagdatacenter for hydrometri 96

97 Mitchell, V. G., Mein, R. G., McMahon, T. A, 2000: Modelling the urban cycle, Elsevier Nielsen, Nanna H., Jensen, Lina N., Linde, Jens J. & Hallager, Per, 2008: Urban Flooding Assessment, 11th International Conference on Urban Drainage, Edinburgh, Scotland, UK, 2008 Nielsen, Rolf Haugaard Danmark i det globale drivhus. I Geografisk Orientering. NR. 5. Osman, Akan A. & Houghtalen, Robert J. Urban hydrology, hydraulics, and stormwater quality: engineering Application and Computer Modeling 2003 John Wiley & Sons, Inc. Rambøll Nordhavnsvej Miljø og Samfundsøkonomi. Teknologisk Institut, Rørcentret Nedsivning af Regnvand i Faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner. Rørcenter-anvisning 009. Teknologisk Institut, Rørcentret Grug af Regnvand. Til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Rørcenter-anvisning 003, 3. udgave. Udarbejdet for Erhvervsog Byggestyrelsen & By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Miljømålsloven ny planlægning. Spildevandscenter Avedøre LAR-metodeguide Thodsen, Hans The influence of climate change on stream flowin Danish rivers. Veg Tech Vegetationsteknik. Grönare byggande för framtides städer. Vejdirektoratet Statsvejnetettet. Oversigt over Tilstand og Udvikling. 97

98 Internetkilder Web 1: Web 2: Web 3: Web 4: Web 5: Web 6: Web 7: Web 8: fundet d. 22/2/2011, Web 9: Web 10: Web 11: Skov%20%26%20Landskab,%20KU-LIFE.pdf, Web 12: Klimaplan/klimaplanenFraPlanTilPraksis/LokalAfledningAfRegnvand.aspx, Web 13: Web 14: NyttigInformation/LokalAfledningAfRegnvand/~/media/808426D608984F049E5CCC3 637F8FFDF.ashx, Web 15: Web 16: nedsivningsanl%c3%a6g?page=612, Web 17: Spoergsmaalogsvar/Sider/Sp%C3%B8rgsmaalomanvendelseaftagvandihaven.aspx, Web 18: ARG=&CFGNAME=MssFind.cfg&host_id=42&page_id=607&query= vandforbrug&hiword=vandforbrug%20vandforbruger%20 VANDFORBRUGERE%20VANDFORBRUGERNE%20VANDFORBRUGET, Web 19: Kommune.pdf, Web 20: Web 21: 98

99 under-100-aars-regnen Web 22: Kommune.pdf, Web 23: Web 24: Web 25: Web 26: Web 27: Web 28: Web 29: Web 30: Web 31: Web 32: Web 33: Web 34: Web 35: augustenborgklimatilpasningimalmoe.aspx, Web 36: 99

100 100 Bilag

101 Bilag 1 Figur B1: Skitse af anlæg til brug af regnvand fra tage til wc-skyl og maskintøjvask (Kilde: Teknologisk Institut, 2009: 17, Figur 4.2) 1. Filter på tilløbsledning 2. Beroliget indløb til regnvandstank 3. Regnvandstank 4. Svømmende indsugning med filter til pumpen 5. Sugeledning 6. Selvansugende pumpe 7. Kontraventil (kan være monteret i pumpen(6) 8. Vandlås på overløb fra tank 9. Automatisk styreenhed 10. Magnetventil på vandforsyningsledning 11. Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring 12. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank 13. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter 14. Vandmåler på vandforsyningsledning 15. Vandmåler på lokalt forsyningssystem (regnvandsledning) 16. Kontraventil 17. Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA 18. Vandmåler på den enkelte bolig 19. Kontraventil i forbindelse med vandmåler (18) 20. Aftapningsventil 21. Vandlås 22. Nedløbsbrønd

102 Bilag 2 Tabel B2.1: Tabel over renseevner for de forskellige mekanismer. (Kilde: Spildevandscenter Avedøre, 2010: 22, Tabel 2) Tabel B2.2: Tabel over renseevner for de forskellige LAR-metoder (Kilde: Spildevandscenter Avedøre, 2010: 22, Tabel 3)

103 Bilag 3 Figur 8.1b: Topografiske kort med højdekurver Figur 8.1c: Topografiske kort uden højdekurver

104 Bilag 3 Kort over højdekurver i området omkring Ryparken Figur 8.1a: Kort over Ryparken med højdekurver

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

De nye klimaudfordringer

De nye klimaudfordringer De nye klimaudfordringer v. Kompetenceleder, bæredygtighed Lars Kvist, Arkitema Architects Hvor bevæger klimaet sig hen? Hvilke udfordringer stiller det til bygninger og landskab? Hvad kan vi gøre ved

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

Konference: Vand, stormflod og befolkning

Konference: Vand, stormflod og befolkning Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere