ISSN nummer: Trykt udgave: ISSN Digital udgave: ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN nummer: Trykt udgave: ISSN 1902-5440 Digital udgave: ISSN 1902-5459"

Transkript

1 energi 09 forskning udvikling DE M ONSTRATION

2 energi 2009 Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer udgivet i et samarbejde mellem Energinet.dk, Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet, Dansk Energi, Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø samt Højteknologifonden, juni Redaktion: Niels Ejnar Helstrup jensen (Energinet.dk), Hanne Thomassen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet), Jørn Borup Jensen (Dansk Energi), Klaus Rosenfeldt Jakobsen (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) og journalist Steen Hartvig Jacobsen. Redaktionen afsluttet 9. juni NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag ISSN nummer: Trykt udgave: ISSN Digital udgave: ISSN Design & layout: MONTAGEbureauet Aps Oplag: Repro & tryk: Scanprint A/S, miljøcertificeret efter ISO Fotos på omslaget: Lars Grunwald. Omslagsfotos og øvrige fotos af Lars Grunwald er taget på Københavns Kommunes interaktive Vand- og Energiværksted i Valby. Elforsk-programmet har støttet opbygningen af værkstedets energimæssige aktivitetstilbud. Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens Netboghandel downloades fra downloades fra Dansk Energis forskningshjemmeside på Årsrapporten findes også i en engelsksproget udgave

3

4 Årsberetning 2009 om offentlige tilskud fra energi forskningsprogrammerne ForskEL, EUDP/EFP, ELforsk og DSF-Energi og Miljø adfærd, barrierer og virkemidler belysning biomasse brint og brændselsceller bygninger bølgekraft effekt- og styringselektronik effektiv energianvendelse energisystemer fossile brændsler industrielle processer køling samfundsfaglige analyser solenergi ventilation vindenergi Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Tlf EUDP Sekretariatet Amaliegade København K Tlf: Dansk Energi Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf DSF Sekretariatet Bredgade København K Tlf

5 Forord Den danske eksport af energiteknologi er gennem de seneste år vokset til et omfang på ca. 58 mia. kr. i Satsningen på energieffektive og klimavenlige teknologier har vist sig at give et stort afkast til det danske samfund i form af arbejdspladser og positive bidrag til betalingsbalancen. Det har øget forståelsen for, at offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi først og fremmest skal betragtes som en offensiv investering, der kan få afgørende betydning for de centrale energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst. Den tidlige satsning på vindenergi er således en væsentlig årsag til, at den danske vindmølleindustri i disse år kan eksportere for stadig større milliardbeløb. Offentlige midler til energiteknologisk forskning og udvikling er imidlertid en både usikker og langsigtet investering. Ikke alle satsninger munder ud i globalt konkurrencedygtige teknologier, og det tager lang tid at modne en lovende energiteknologi til færdige produkter på det globale marked. Den eksportsucces, som det danske samfund i disse år nyder frugterne af, har således rødder tilbage til de seneste års forskning og produktionstilskud til vindenergi. Danske producenter af brændselscelleteknologier begynder nu for alvor at opnå internationale ordrer, men der har også været givet offentlige forskningsmidler til dette teknologiområde gennem de seneste år. Med den stærkere politiske prioritering af energiteknologisk forskning og udvikling er der skabt bedre forudsætninger for nye gennembrud for lovende energiteknologier. Den globale finansielle og økonomiske krise har skabt nye udfordringer for de investeringstunge projekter inden for bæredygtige energiteknologier. Men samtidig opstår der nye markedsmæssige muligheder, fordi der globalt er en voksende erkendelse af, at bæredygtige energiteknologier kan føre til fornyet økonomisk vækst, og at den globale energiforsyning skal gøres mere bæredygtig for at forebygge dramatiske klimaændringer. I Danmark bliver der med Klimakommissionens visionære opgave med at udforme en roadmap til et samfund, der er uafhængigt af forurenende brændsler skabt nye forudsætninger for at integrere de miljøvenlige energiteknologier i det samlede energisystem. Regeringens erhvervsklimastrategi peger på, hvordan disse forudsætninger kan omsættes til nye erhvervsmæssige succeser. I denne årsrapport er den offentlige støtte til energiteknologisk forskning og udvikling præsenteret inden for de enkelte teknologiområder for på den måde at give et bedre overblik over den samlede indsats. Prioriteringen af den offentlige støtte bygger i høj grad på strategier, der er udviklet i et samspil mellem virksomheder, forskningsmiljøer og myndigheder, og der anvendes relativt flere midler på at fremme demonstration og støtte nyudviklede energiteknologiers indtrængen på markedet. På den måde søger de danske energiforskningsprogrammer i en koordineret indsats at skabe de bedst tænkelige rammer for, at nye energiteknologier også i fremtiden kan bidrage til at indfri de energipolitiske målsætninger. energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION

6 Indhold Energi Fremtidens energiforsyning kræver intelligens og integration... 4 Nye energieffektive teknologier skal reducere varmeforbruget med 80 %... 8 Farvel til glødepæren - og hvad så? Fra forskning til grøn vækst De energiteknologiske forskningsprogrammer DSF: To nye strategiske forskningscentre inden for bioenergi og CO 2 -frit byggeri Energinet.dk: Stærkere fokusering og prioritering i ForskEL programmets 2009-udbud Elforsk: Viden i anvendelse skal gøre nye teknologier værdifulde for samfundet EUDP: Forskningsresultater skal hurtigere ud på markedet Oversigt over offentlige midler til energiforskning Projekter under de teknologiske indsatsområder Biomasse-projekter Biobrændstof-projekter Brint og brændselscelle-projekter Bølgekraft-projekter Effektiv energianvendelse-projekter Energisystem-projekter Fossile brændsler-projekter Samfundsfaglige analyse-projekter Solenergi-projekter Vindenergi-projekter Øvrige projekter Nyttige Internet-adresser om energiteknologi Foto: Lars Grunwald 2 energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION 2009

7 energi forskning udvikling 09 DEMONSTRATION energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION

8 Systemintegration Fremtidens energiforsyning kræver intelligens og integration Danmarks fremtidige energisystem skal ikke alene håndtere langt mere vedvarende energi transportsektoren skal også integreres. Til sammen kræver det en mere intelligent styring af både el- og varmeproduktion. Målsætningen er klar: Den danske energiforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder, de fossile brændsler skal udfases, på sigt skal energiforbruget være CO 2 -neutralt og i sidste ende CO 2 -frit. Så vidt målsætningerne. Inden de kan opfyldes, er der en række udfordringer, som der skal findes konkrete løsninger på. En af de første milepæle er 50 procent vindkraft i 2025, og den vil medføre meget større spidser i produktionen i forhold til den nuværende andel af vindkraft: Når det blæser meget, vil overproduktionen af vindkraftstrøm blive endnu større end i dag. Når det ikke blæser, vil der mangle meget mere elproduktion i forhold til i dag. Anvendelse af vindkraft fra elsystemet til transport eller varme har endvidere den fordel, at CO 2 kan blive fortrængt i den del af energiforbruget, der ikke er reguleret af europæiske CO 2 -kvoter, dvs. transport, boliger og landbrug. Hvordan opbygger man et energisystem, som kan håndtere og kompensere for disse naturbestemte udsving? Men udfordringen er større end som så. For i fremtiden bliver der endnu flere decentrale VE-producenter at holde styr på, og samtidig skal transportsektoren og energiforsyningen integreres, så elbiler udnytter overskudsproduktion af vindkraft og leverer strøm tilbage til nettet, når det er nødvendigt. Sådan ser visionen ud for Danmarks fremtidige energisystem i det såkaldte EcoGridprojekt. Varme og el skal samtænkes Den overordnede udfordring er at bevare balance og stabilitet i elsystemet, når andelen af vindkraft og andre VE-kilder stiger, siger Jacob Østergaard, centerleder for Center for Elteknologi på DTU Elektro, og deltager i EcoGrid. Der skal holdes en balance mellem elproduktion og -forbrug på sekundskala, og hvis ikke den balance bliver holdt, bryder systemet sammen. I løbet af få sekunder skal man kunne koble reserver ind i energisystemet, ellers får man strømafbrydelse. I et fremtidigt energisystem med 50 procent vindkraft er der brug for lagerkapacitet til perioder med overproduktion af vindkraft, og der er brug for ekstra ressourcer i perioder med for lidt vind. EcoGrid skal komme med løsningsforslag til disse udfordringer. Jacob Østergaard forestiller sig, at en række forskellige teknologier skal spille sammen for at kompensere for den svingende vindproduktion. Når produktionen er høj, og prisen er lav, anvendes vindkraften til varmeproduktion eller lagres. Det kan ske ved hjælp af elbiler, varmepumper, varmepatroner, nye typer batterier og måske brintproduktion fra elektrolyse. Når vindproduktionen er for lav, skal strømmen løbe tilbage fra de forskellige lagringsteknologier. Forsøgsordning for elbiler Frem til 2012 er der som led i energiaftalen fra februar 2008 afsat midler administreret af Energistyrelsen - som skal støtte den praktiske implementering af en infrastruktur til elbiler og forsøg med el som drivmiddel. Forsøgsordningen for elbiler skal være med til at indhøste erfaringer med praktisk drift af elbiler, opladningssystemer og sammenhængen med elsystemet. I alt er der afsat 35 mio. kr. til at støtte projekter under forsøgsordningen. De første ca. 10 mio. kr. blev uddelt i foråret 2009 til 16 projekter. Blandt de ansøgere, der blev tilgodeset, er 7 kommuner, Region Hovedstaden, Teknologisk Institut, et elhandelsselskab samt øerne Bornholm og Ærø. Også Delebilsfonden fik midler til et forsøg. Edison infrastruktur til elbiler EDISON-projektet skal udvikle tekniske løsninger, så de lokale elnet kan tåle belastningen fra opladning af elbiler, og så elbiler kan kommunikere med elnettet. Desuden udvikles et system til afregning af strømforbruget til opladning af elbilerne. Projektets demonstrationsfase vil foregå på Bornholm i 2011, hvor ladestationer, elbiler og intelligent styring bliver testet. EDISON-projektets vision er at bane vej for op til danske elbiler i Dansk Energi er projektleder, og de øvrige partnere er: DTU Elektro (CET), DTU Transport, Risø-DTU, IBM, Siemens, DONG Energy, Østkraft og Eurisco. Energinet.dk s ForskEL-program støtter projektet med en konsortiebevilling på ca. 32 mio. kr., og projektet har et samlet budget på knap 43 mio. kr. EDISON står for Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks. 4 energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION 2009

9 EcoGrid Hvordan får man integreret 50 procent vindkraft i den danske elforsyning? Sådan lyder den vigtigste udfordring i EcoGrid-projektet, som skal komme med forslag til det fremtidige danske energisystem, der vil have en lang højere andel af vindkraft og andre VE-kilder foruden en forventet integration med transportsektoren. Det forudsætter et langt større antal af elbiler, som potentielt kan udgøre både en lagerkapacitet og en ressource i forhold til elforsyningen. EcoGrid forventes i første omgang afsluttet i Deltagere i EcoGrid er en række universiteter, virksomheder og energiselskaber. Strategisk partnerskab om intelligente energisystemer Hvordan kan danske virksomheder i eller med relation til energibranchen omsætte de udfordringer, som det danske energisystem står over for, til nye forretningsområder? Sådan lyder opgaven for det strategiske partnerskab om intelligente energisystemer. En række danske virksomheder vil kunne bidrage til udviklingen af et energisystem, som er fleksibelt og intelligent, og som kan håndtere alle typer teknologier, herunder både forbrugssiden og en yderligere indpasning af vedvarende og decentral energiproduktion. De ti partnere i projektet er virksomheder og forskningsinstitutioner. Projektgruppen forhandlede i foråret 2009 med EUDP-programmet om den endelige finansieringsmodel for projektet. energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION

10 Systemintegration Men disse fleksible løsninger vil kræve nye overvågningssystemer, som kan styre et kompleks net af VE-producenter og som også kan tage højde for priserne på energimarkederne. Bornholm, som allerede har en høj andel af VE og kan køre i selvstændig ødrift, er udpeget til at være laboratorium for fremtidens energiforsyning. Hos Dansk Fjernvarme ser direktør Jørgen G. Jørgensen for sig et fremtidigt dansk energisystem, hvor el og fjernvarme er langt mere integreret end i dag. Udgangspunktet er, at fjernvarme blot er en infrastruktur til transport af varmt vand i rør, men den energi, som skal varme vandet op, kan teknisk set komme fra mange slags energikilder. I et fremtidigt energisystem med en langt højere andel af vindkraft og perioder med overskud Illustration: Better Place I Better Place-konceptet indgår opbygning af en infrastruktur til batteriskift, så elbilerne kan få en længere rækkevidde. Better Place Fra 2011 skal de første elbiler køre rundt i Danmark som led i Better Place-konceptet, der vil opbygge en helt ny infrastruktur, der skal levere udskiftelige batterier til en flåde af elbiler. Foreløbig er der indgået en aftale mellem Better Place og Dong Energy om at investere 770 millioner kr. i det danske Better Place-netværk til elbiler. Dong Energy skal ifølge aftalen både hjælpe Better Place Danmark med at etablere netværket og være leverandør af bæredygtig energi til netværket. Visionen er, at Danmark bliver det første land i Europa med en fungerende infrastruktur for elbiler. Ifølge Better Place kunne man reducere Danmarks CO 2 - udledning med 17 %, hvis alle biler var elbiler. SmartGrids et integreret og intelligent europæisk elnet Europas elforsyning skal både gøres intelligent og mere sammenhængende. Det skal ske ved at forvandle de europæiske elnet til såkaldte SmartGrids. Definitionen på SmartGrid er et elektricitetsnet som intelligent kan integrere alle de forbundne brugeres handlinger producenter, brugere og dem som er begge dele med det formål at levere en bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker elforsyning. SmartsGrids-initiativet er organiseret i form af en teknologiplatform nedsat af EU-Kommisionen. Energisystemer på Internettet Varmeplan Danmark, som beskriver mulighederne for 100 % VE i fjernvarmesystemet, kan downloades hos Dansk Fjernvarme Center for Elteknologi, DTU Elektro Energinet.dk 6 energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION 2009

11 af vindenergi kan det derfor give god mening i disse perioder at anvende strøm som opvarmningskilde, f.eks. via varmepumper og varmepatroner. Med disse teknologier får man også en lagringsmulighed i perioder med overproduktion af strøm. Andre større, miljøvenlige bidragydere til fjernvarmesystemet kan blive solvarme og geotermisk varme, vurderer Dansk Fjernvarme. Ifølge Dansk Fjernvarme er der desuden brug for udvikling af systemer til en mere intelligent styring af det danske energisystem, når det gælder distribution af både el og varme, så man altid er i stand til at bruge den billigste og mest miljøvenlige energikilde. For fjernvarmens vedkommende vil udvikling af bedre isolerede rør kunne bidrage til store energibesparelser, fordi fremløbstemperaturen i vandet ikke behøver være nær så høj i velisolerede fjernvarmerør som i dag. På disse områder efterlyser Dansk Fjernvarme mere forskning og uddannelse både i fjernvarmeteknologi og integrationen til det øvrige energisystem. Integration af transportsektoren Af hensyn til de overordnede politiske mål for udbredelsen af VE og nedbringelse af CO 2 -udledningen skal transportsektoren også være en del af et integreret energisystem. Transportsektoren er stadig fuldstændig afhængig af fossile brændsler, og der ligger en stor udfordring i at flytte ikke mindst landtransporten over på teknologier, som bidrager til de overordnede energi- og miljømål. Optimalt vil det være at kunne integrere den stigende produktion af VE med transportsektoren, og her er elbilen i fokus. Udover at mindske afhængigheden af fossile brændsler får man med elbilerne og deres batterier en ekstra lager- og ladekapacitet i tilknytning til elnettet. Elbilernes batterier bruges som reserve, når der mangler vindmøllestrøm, og bruges til lagring, når der produceres for meget vindmøllestrøm. Hvis en sådan integration af energisystem og transportsektor lader sig praktisere i stor skala, kan det være med til at skabe den ønskede balance og stabilitet i elsystemet selv med 50 procent vindkraft. Sammenhæng i energisystemet Udnyttelse af intelligente elmålere og anden informationsteknologi kan gøre det muligt at mobilisere dele af elforbruget som et af de elementer, der kan sikre balancen i elsystemet og øge værdien af varierende elproduktion fra vedvarende energi. Derfor har der i de seneste år været gennemført flere projekter, bl.a. med støtte fra ForskEL-programmet, der skal kortlægge potentialet i fleksibelt elforbrug og identificere de virkemidler, der kan fremme dette. Scenarieteknik er et andet vigtigt indsatsområde, når det gælder om at få overblik over energisystemets mulige udvikling. Det Strategiske Forskningsråd har siden begyndelsen af 2007 støttet tre projekter, der fra forskellige udgangspunkter forsøger at analysere det fremtidige energisystem. I CEESA-projektet undersøger Aalborg Universitet ved hjælp af scenarier bl.a., hvordan et markedsbaseret energisystem kan integrere stadig større mængder vedvarende energi. I CEEH-projektet undersøger Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige udviklinger af energisystemet, og i REBECa-projektet analyseres, hvilken effekt brug af bioethanol i transportsektoren vil få for emissioner, luftkvalitet, sundhed, arealanvendelse og miljø. Alle tre projekter sigter efter at forbedre grundlaget for de energipolitiske beslutninger. DSF har tilskyndet til et stærkere metodemæssigt samarbejde inden for scenarieanalyser mellem de tre projekter. Balmorel-modellen, der er et vigtigt redskab for danske scenarieanalyser, ventes udbygget med et efterspørgselsmodul og et modul, der kan beregne eksterne omkostninger i form af bl.a. miljøpåvirkninger og helbredskonsekvenser. I Energistyrelsen, som administrerer Forsøgsordningen for elbiler, påpeger Michael Rask, at der udestår en række praktiske afprøvninger af både elbiler og opladningssystemer. Ingen har i dag et færdigt bud på, hvordan en infrastruktur til elbiler præcist skal se ud, og i begyndelsen af 2009 havde flere konkurrerende, kommercielle koncepter præsenteret sig for offentligheden og de politiske beslutningstagere. Hertil kommer Edison-projektet, der som en udløber af EcoGrid skal komme med et bud på en infrastruktur, som både kan oplade bilerne og bruge batterierne som en reserve til elnettet. Europæisk integration Visionen om et mere integreret energisystem standser dog ikke ved Danmarks grænser. Også på EU-niveau er der initiativer i gang, som på sigt kan føre til et langt mere integreret europæisk energisystem, særligt elnettet. Visionen er at forvandle Europas elnet til ét stort såkaldt SmartGrid et intelligent forsyningsnet, som sørger for, at strømmen altid bliver produceret, hvor den er billigst og/eller mest miljørigtig. Det er de overordnede målsætninger om energieffektivisering i EU, som ligger bag SmartGridsinitiativet. Danmark er stærkt repræsenteret i SmartGrids-teknologiplatformen både ved Center for Elteknologi og Energinet.dk, som er systemansvarlig for det danske elnet. Energinet.dk betaler hvert år omkring 1 mia. kr. for at sikre systembalance i det danske elnet i spidserne, når kraftværkerne skal tænde og slukke for ekstra kapacitet, og det vil et mere intelligent og fleksibelt europæisk energisystem måske kunne levere på en mere hensigtsmæssig måde. På sigt kan strømmen komme til at løbe på kryds og tværs af Europa i endnu højere grad end den gør i dag. energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION

12 Byggeri Nye energieffektive teknologier skal reducere varmeforbruget med 80 % Som eksempel nævner han, at fjernvarmeforsyningen i Aalborg i dag er baseret på overskudsvarme fra Nordjyllandsværket, Aalborg Portland og affaldsforbrænding på Reno-Nord, så her er det i øjeblikket begrænset, hvad man får ud af at reducere energiforbruget, fordi varmeforsyningen stammer fra en overskudsproduktion af varme, der så ikke kan udnyttes optimalt. Er der omvendt tale om boliger med eget olie- eller gasfyr, skal man normalt sørge for at få energiforbruget så langt ned som muligt, men der kan naturligvis være såvel tekniske som arkitektoniske begrænsninger for, hvor langt man kan nå ned. Teknologisk set er vi nået langt i dag, og det er ikke svært at bygge nul-energihuse eller måske endda plus-energihuse, når der er tale om nybyggeri. Udfordringen består i at finde økonomisk attraktive løsninger og finde balancen mellem energibesparelser og vedvarende energianlæg, så vi også kan renovere den eksisterende bygningsmasse med respekt for de arkitektoniske kvaliteter, siger Per Heiselberg. Han er helt på det rene med, at der findes en del bevaringsværdige bygninger, hvor man ikke kan tillade sig at ændre på facader og vinduer, men peger samtidig på, at der findes et betydeligt potentiale inden for almene boliger og parcelhuskvarterer fra 60 erne og 70 erne. Her er der sjældent tale om bevaringsværdig arkitektur, og i mange tilfælde vil det ligefrem forskønne bygningerne, hvis de bliver udstyret med nye facader. Illustration: Arkitema Energiforbruget til bygninger udgør i dag 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, men det er samtidig et af de områder, hvor vi kan nå meget langt med besparelser og anvendelse af ny teknologi. I løbet af de næste 40 år vil vi således have mu- Samsø Energiakademi er et eksempel på, hvordan energiforbruget kan reduceres ved en kombination af energieffektive byggematerialer og solenergi. Bygningen er projekteret af Arkitema Architects. lighed for at gennemføre rentable besparelser, der kan reducere energiforbruget med op mod 80 %. Det er baggrunden for, at der i dag gennemføres en lang række projekter, som skal fremme energirenoveringer og lavenergihuse. Et af de seneste tiltag er et nyt Forskningscentret for CO 2 -neutralt byggeri, som har modtaget en bevilling på 25 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø. Centret, der er placeret på Aalborg Universitet, skal arbejde tæt sammen med private virksomheder inden for byggesektoren, energiselskaber samt danske og udenlandske vidensinstitutioner. Økonomisk optimering en udfordring En af de vigtigste opgaver bliver de mere overordnede analyser, hvor vi ser på det samlede system, og hvordan de enkelte teknologier udnyttes bedst muligt. Der kan være stor forskel på, hvordan man mest effektivt reducerer energiforbruget alt afhængig af bygningstype, og hvor boligerne er placeret, forklarer professor Per Heiselberg, der er udnævnt som leder af det nye center. Flere samarbejdspartnere Det nye Forskningscentret for CO 2 -neutralt byggeri får som nævnt en række samarbejdspartnere i såvel ind- som udland, og Per Heiselberg ser det som en vigtig opgave at få skabt en fælles forståelse for, hvordan man laver en fornuftig systemløsning. Der har været en tendens til, at byggesektoren har været delt op i forskellige grupperinger: Nogle sværger til fjernvarme, andre vil have individuel opvarmning, nogle vil bygge i tegl og beton, mens andre betragter træ som den mest bæredygtige løsning. En sådan mangfoldighed er på mange måder positiv, men vi skal have skabt nogle fælles forudsætninger, så alle kan have tillid til vores beregninger, siger Per Heiselberg. Ud over de mere overordnede analyser skal centret også beskæftige sig med udvikling af nye komponenter til byggeriet. Det kommer til at foregå i et tæt samarbejde med produktionsvirksomheder som for eksempel Isover, der producerer glasuld og arbejder med facaderenoveringer, samt Velux der leverer vinduer, solfangere og facadeløsninger. Nye komponenter vil blive testet på Teknologisk Institut i Taastrup, som forskningscentret har et tæt samarbejde med. Her råder man blandt andet over 8 energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION 2009

13 EnergyFlexHouse to topmoderne bygninger, der er indrettet, så de kan bruges til udvikling, afprøvning og demonstration af nye innovative energiløsninger til byggeriet. Fjernvarme eller individuel opvarmning Danmark er som bekendt et af de lande i verden, der har det mest veludbyggede fjernvarmenet. Halvdelen af landets boliger Lading arkitekter + konsulenter A/S har i et Elforsk-projekt tilrettelagt en konkurrence om bæredygtigt byggeri i Ørestaden. Cubo Arkitekter vandt konkurrencen med et projekt, der reducerer bygningens energiforbrug til en tredjedel af de aktuelle myndighedskrav til nybyggeri. Illustration: Cubo Arkitekter A/S bliver i dag opvarmet ved hjælp af fjernvarme, og det samlede ledningsnet er i dag på ikke mindre end km. Hovedparten af forsyningen består af billig overskudsvarme, som nedsætter vores behov for fossile brændsler, og der er næppe tvivl om, at fjernvarmen er et af de virkemidler, der har gjort Danmark til en stærk energination. Men fjernvarme er ikke altid uproblematisk, når det drejer sig om lavenergihuse. De fleste fjernvarmeselskaber foretrækker, at en væsentlig del af varmeregningen består af en fast afgift, da en stor del af omkostningerne går til at afskrive ledningsnettet. På den anden side står de forbrugere, der gerne vil investere i energibesparelser og vedvarende energianlæg. De er naturligvis ikke interesserede i en høj fast afgift, for så er der ikke længere noget økonomisk incitament til at spare på energien. Det er generelt lettere at etablere lavenergiboliger og lave energibesparelser i områder, hvor der ikke er noget kollektivt forsyningsnet, men vi skal naturligvis også have fat i de kollektive områder. Den udvikling er heldigvis godt på vej, for fjernvarmesystemerne udvikles løbende, så de bedre kan fungere i områder med et lavt energiforbrug, siger Per Heiselberg. Hidtil har hovedparten af projekter om klimavenligt byggeri drejet sig om individuelle boliger. Det har en betydelig signalværdi, men vi vil hellere satse på de områder, hvor der er meget at hente. Det er måske lidt mere kedeligt at beskæftige sig med parcelhusområder og etageboliger i områder med fjernvarme, men det er her potentialet for de helt store besparelser ligger gemt, konstaterer Per Heiselberg. Solprisme til boliger med flade tage Præfabrikerede byggeelementer kan være vejen frem, når store boligkvarterer skal renoveres. Det er filosofien bag et stort projekt i Hyldespjældet i Albertslund, hvor boligselskabet BO-Vest skal i gang med at renovere 390 rækkehuse fra 70 erne, opført i betonelementer med fladt tag. I første omgang skal der etableres et demonstrationshus, der skal stå færdigt til efteråret, og derefter vil bygherren tage stilling til, hvordan renoveringen af de øvrige huse skal forløbe. Det centrale i projektet bliver præfabrikerede elementer til ud- energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION

14 Byggeri vendig efterisolering og en såkaldt solprisme, der skal monteres på taget. Her vil al teknikken blive samlet i form af solfangere, solceller, ventilationsanlæg, varmepumpe og et ovenlysvindue, Solprismet er designet, så det kan dække hele bygningens el- og varmebehov. Rubow Arkitekters illustration viser solprismets indpasning i bebyggelsen Hyldespjældet i Albertslund. Danmark er førende på verdensplan, når det gælder fjernvarme, og derfor skal vi selvfølgelig fortsætte med at udvikle fjernvarmesystemet, så det også kan bruges til lavenergihuse. Løsningen kan bestå i, at vi sænker fremløbstemperaturen markant, og i nogle områder kan vi måske nøjes med at bruge returvandet, forklarer Peder Vejsig. Han mener, det er realistisk, at man på et tidspunkt kan nå ned på fremløbstemperaturer på grader i stedet for de cirka 80 grader, som man i dag anvender i Hyldespjældet. Projektet med udvikling af Solprismet har fået støtte fra EUDP, Albertslund Kommune og Landsbyggefondens innovationspulje. Bolig+ kan blive fremtidens standard Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning? Det spørgsmål fik en række repræsentanter fra byggesektoren på EnergyCamp 05, og deres konklusion var, at der skulle udvikles et såkaldt Bolig+ koncept for, hvordan man etablerer energineutrale boliger ikke blot med hensyn til opvarmning og ventilation, men også med hensyn til det elforbrug, der er i boligen. Foto: Rubow Arkitekters der skal sikre et godt indeklima og et fornuftigt lysindfald i husene fra halvfjedserne. Efter EnergyCamp 05 blev der etableret et Bolig+ sekretariat, og i marts 2009 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for 60 energirigtige ejerboliger, opført som etagebyggeri på en grund i Nørresundby ud til Aalborg Havnefront. Konkurrencen skal medvirke til at skabe spændende boligtyper af høj arkitektonisk kvalitet, hvor både fællesskab og individuelle behov er tilgodeset, samtidig med at boligerne er energineutrale på årsplan. Konkurrencedeltagerne skal i den forbindelse beskrive hvordan den mængde energi, som leveres tilbage til de lokale net, har mindst samme kvalitet og anvendelighed som den energi, der hentes fra de lokale net. Det spændende ved solprismet er, at det kan få meget stor udbredelse, fordi der er tale om en fabriksfremstillet unit, som hurtigt kan monteres og kobles til boligen. Solprismet vil kunne klare hele energiforsyningen med el og varme, så vi kan kappe ledningen til fjernvarmeforsyningen, fortæller Martin Rubow fra Rubow Arkitekter, der sammen med Velux, Rockwool, Danfoss og ingeniørfirmaet Cenergia har udviklet projektet. Byggeriet i Nørresundby skal kunne realiseres inden for rammerne af en markedsorienteret økonomi, som det hedder i konkurrencematerialet. Det betyder helt konkret, at omkostninger skal ligge inden for kr./m 2, svarende til et byggeri efter Bygningsreglementets minimumskrav. Dertil kommer et tillæg til realisering af Bolig+ standarden på kr./m 2, alt afhængig af de valgte løsninger. Det første hus bliver udstyret med en varmepumpe, men sammen med Danfoss vil vi udvikle intelligente fjernvarmeløsninger, der matcher lavenergihuse. Når man har et lavt energiforbrug i husene, kan det ikke nytte, at man har et traditionelt fjernvarmenet med et stort varmetab. Det hænger ikke sammen, siger ingeniør Peder Vejsig fra Cenergia, der har ansvaret for, at de tekniske løsninger spiller sammen på en hensigtsmæssig måde. Men formålet er ikke kun at få opført en række konkrete lavenergiboliger. Ifølge arkitekt Vibeke Grupe Larsen fra Bolig+ sekretariatet skal konkurrencen være med til at udvikle standarder for klimavenlige bygninger, der på et tidspunkt kan munde ud i en certificering i første omgang for etagebyggeri, men senere skal det også kunne omfatte andre boligtyper og renovering af eksisterende boliger. Bolig+ er støttet af EUDP, Realdania og Elsparefonden. 10 energi FORSKNING UDVIKLING DEMONSTRATION 2009

ISSN nummer: Trykt udgave: ISSN 1902-5440 Digital udgave: ISSN 1902-5459

ISSN nummer: Trykt udgave: ISSN 1902-5440 Digital udgave: ISSN 1902-5459 energi 09 forskning udvikling DE M ONSTRATION energi 2009 Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer udgivet i et samarbejde mellem Energinet.dk, Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet, Dansk Energi,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Fra Solar City Horsens til PV Cities Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Formand

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere