Notat om Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Kontor/initialer: FVI/JKJ/ULWJ Sagsnr.: Dato: 19. november 2010 Notat om Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Nærværende notat beskriver Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Notatet er udarbejdet med baggrund i fiskerikommissærens brev til ministeren af 13. august 2010 vedr. fiskerimuligheder efter torsk. I. Indledning II. Baggrund og nationale regler 1. Ny Regulering Skærpede danske regler III. Analyse af kvoteudnyttelsen IV. Analyse af den gennemførte kontrol med torskelandinger 1. Kontrolstatistik 2. Overtrædelser 3. Opsummering V. Analyser og vurderinger af risikofaktorer 1. Undladelse af indberetning af landede torsk 2. Discard af torsk til søs uden indberetning VI. Opsummering og konklusion VII. English summary Bilag 1: FKA fartøjers og puljers fiskeri Bilag 2: Eksempler på prisudviklingen på torsk fra 2008 til dags dato

2 I. Indledning Med baggrund i fiskerikommissærens brev til ministeren af 13. august 2010 har Fiskeridirektoratets udarbejdet en analyse af direktoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Af brevet fremgår bl.a.: I Nordsøen faldt fiskeridødeligheden fra 2000 til 2007, men steg markant derefter. ICES og STECF vurderer fiskeridødeligheden til også at være ekstremt høj i Kattegat. Der mangler flere fisk i havet end der kan redegøres for i de officielle statistikker. Tyder på sorte landinger og/eller udsmid. Der anmodes om, at medlemsstaterne samarbejder om at finde ud af, hvordan dette kan forekomme. Det fremgår af de videnskabelige oplysninger, at fiskerne har ændret deres adfærd i 2010 og igen er begyndt målrettet at fiske efter torsk. Der spørges, om der skal lukkes helt for fiskeri efter torsk i Kattegat. II. Baggrund og nationale regler 1. Ny Regulering 2007 Den 1. januar 2007 indførte Danmark et nyt reguleringssystem for de demersale arter - kaldet Ny Regulering. Hvor fordelingen af fiskerimulighederne på Danmarks kvoter tidligere blev fordelt som rationer i en kortere periode (helt ned til en uge ad gangen), så reguleres hovedparten af fiskerierne nu med udgangspunkt i, at fartøjet er blevet tildelt en andel af den del af den danske kvote, der anvendes direkte af fiskerne. Andelen kaldes fartøjskvoteandel (FKA). En fartøjskvoteandel udmøntes i en mængde, fiskeren kan bruge et år på at fiske. Beregningen af de tildelte andele blev baseret på fartøjets historiske fiskeri i referenceperioden Omlægningen har medført, at fartøjsejeren, når året går i gang, i det store og hele ved, hvor stor en mængde han kan fiske i løbet af året. Dette har betydet, at fartøjsejeren bedre kan tilrettelægge sit fiskeri. Endvidere har omlægningen betydet, at antallet af fartøjer i fiskeriet er reduceret som konsekvens af, at det blev muligt at sammenlægge kvoteandelene. Ved siden af FKA-fartøjerne er der fortsat et mindre rationsfiskeri i det demersale fiskeri. Det er Mindre Aktive Fartøjer (MAF), der fisker i dette. Endvidere blev de fartøjer, som ikke havde historik på FKA-arter, ved omlægningen indplaceret som Øvrige Fartøjer. Disse må som udgangspunkt ikke lande FKA-arter. Udviklingen i dansk fiskeri i perioden har medført en kapacitetsnedgang i bruttotonnage på 27 procent, i kw på 25 procent og i antal fartøjer på 24 procent. Der var i 2003 i dansk erhvervsfiskeri i 3923 fartøjer. Den 31.december 2009 var der 2834 fartøjer. 2

3 2. Skærpede danske regler Fiskeridirektoratet viser både i sit arbejde med kontrolvaretagelse og regeludarbejdelse, at direktoratet er helt klar over, at torsken i Kattegat skal beskyttes. Der er i Danmark en række skærpede regler i forhold til EU-regler, netop af hensyn til at kunne beskytte torsken. Af danske tiltag af relevans for beskyttelse af torsken i Kattegat kan nævnes: 1. En national bestemmelse om, at ved enhver landing fra Kattegat af mere end 300 kg. torsk (levende vægt) skal der ske forudanmeldelse til Fiskeridirektoratet, jf. 36 stk. 2 i reguleringsbekendtgørelsen Dette er en skærpende bestemmelse sammenlignet med Rådets forordning nr. 1342/2008, hvor det af artikel 24, at der skal ske forudanmeldelse, når fartøjet har mere end et ton torsk om bord. 2. En national bestemmelse om, at ved fiskeri med trawl og / eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal foregå med maskestørrelser på 90 mm og derover, skal der anvendes sorteringspanel på mindst 120 mm kvadratmasker, jf. 35 stk. 2 i reguleringsbekendtgørelsen En bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i tre områder i Kattegat og den nordlige del af Øresund, herunder torskefiskeri 2. Reglerne om de lukkede områder trådte i kraft den 1. januar 2009 efter indgået aftale mellem den svenske og den danske minister. Derudover er der en generel regel, hvoraf det fremgår at: 4. Ved enhver udsejling fra et farvandsområde til et andet farvandsområde skal der, når fartøjet har redskaber med en maskestørrelse på 90 mm og derover om bord, ske anmeldelse til Fiskeridirektoratet, jf. 22 i reguleringsbekendtgørelsen III. Analyse af kvoteudnyttelsen I kommissærens brev til ministeren står der, at [d]er mangler mange flere fisk i havet, end der kan redegøres for ifølge officielle statistikker om landinger og indberettede data om udsmid. Det følger deraf, at betydelige mængder fisk enten landes eller smides ud, uden at disse mængder indberettes officielt. Danmarks kvoter i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak samt registrerede fangster i perioden 2008 til ultimo oktober 2010 er vist i tabel 3.1. I ingen tilfælde er kvoterne overskredet. Tættest på fuld udnyttelse er kvoten i Skagerrak i I ingen tilfælde har der været behov for begrænsninger i torskefiskeriet. 1 Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om regulering af fiskeriet i 2010 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelse 2010). 2 Bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund. 3

4 Hovedparten af torskefiskeriet foretages af FKA-fartøjer. I Nordsøen er det næsten udelukkende FKA-fartøjer, der fanger torsk, mens mellem 5,2 % og 7,4 % af torsken fanges af MAF fartøjer i Skagerrak og Kattegat. Helt ubetydelige mængder torsk landes af Øvrige Fartøjer typisk som bifangst i andre fiskerier. Tabel 3.1 Fangst af torsk 2008 til 24. oktober 2010 i hel vægt. Landinger År Kvote tons i alt tons Nordsøen Kattegat Skagerrak Landinger FKA tons Landinger FKA % Landinger MAF tons Landinger MAF % Landinger ØF tons Landinger ØF % , ,4 97,8% 83,8 2,2% 2,0 0,1% , ,6 99,0% 40,7 0,9% 2,4 0,1% , ,9 99,1% 40,8 0,9% 0,7 0,0% ,2 259,1 94,5% 14,3 5,2% 0,8 0,3% ,6 119,8 93,1% 8,9 6,9% 0,0 0,0% ,9 90,1 93,9% 5,8 6,0% 0,1 0,1% , ,9 92,6% 187,6 7,4% 0,5 0,0% , ,5 94,5% 166,1 5,5% 0,6 0,0% , ,6 94,7% 131,7 5,3% 0,1 0,0% Note: Fangst i 2010 er foreløbige tal til og med 24. oktober FKA = Fartøjer med fangstkvoteandele, MAF = Mindre aktive fartøjer og ØF er Øvrige fartøjer. FKA-fartøjernes kvoter og fangster illustreres imidlertid bedst ved opgørelser på puljeniveau 3. Da det enkelte fartøj i en pulje kan fiske på andre puljemedlemmers kvoter, giver det ikke mening at opgøre de enkelte fartøjers fangster i puljerne. I bilag 1 er puljernes kvoter og fangster i årene 2008 til 2010 opgjort. Fartøjer, som ikke er tilknyttet en pulje er opgjort under betegnelsen Ikke i pulje. Det bemærkes, at fartøjerne udenfor pulje kun råder over få kvoter og dermed også kun fanger små mængder. Næsten alle kvoter i 2010 vedrørende torsk i Nordsøen er knyttet til fartøjer i puljer, nemlig 98,2 %, mens puljer i Skagerrak og Kattegat beslaglægger henholdsvis 95,4 % og 83,6 %. Det samme mønster var gældende i 2008 og Ingen individuel pulje har fisket mere end sine medlemmers aggregerede kvoter. Puljerne (og deres administratorer) har således evnet at få torskefiskeriet fungere uden besvær. I kommissærens brev står der endvidere, at det fremgår af de videnskabelige oplysninger, at fiskerne har ændret deres adfærd i 2010 i forhold til tidligere år og igen målrettet er begyndt at fiske efter torsk [ ]. Dette har haft negative konsekvenser, og vi står derfor i en situation, hvor vi må træffe enklere og stærkere foranstaltninger såsom at lukke helt for fiskerimulighederne efter torskebestandene vest for Skotland, i Det Irske Hav og i Kattegat. 3 Fra den 1. januar 2008 blev det muligt for danske fiskere at deltage i puljefiskerier. Et puljefiskeri er et fiskeri, der udøves i fællesskab mellem fiskere, således at en deltager med sit fartøj kan benytte de fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj. 4

5 Som det fremgår af tabel 3.3 nedenfor, var Danmark i 2008 og 2009 langt fra at have opfisket sin kvote på torsk i Kattegat. Kvoten i 2010 er reduceret med 25 % i forhold til Efter reduktionen udgør 2010-kvoten 270 tons, hvilket er mere end dobbelt så meget som det, der blev landet i alt i Hvis man ser på hvor meget, der på nuværende tidspunkt (dvs. 10 måneder inde i året) er landet i sammenligning med de samlede torskelandinger i 2009, så udgør landingerne i 2010 foreløbigt 72 % af de samlede landinger i Der er landes således ikke forholdsmæssigt landet mere torsk end i 2009 på nuværende tidspunkt. Endvidere må det nævnes, at der i 2009 kun blev fisket 35,8 % af kvoten. Tabel 3.3 Danmarks torskekvote og forbrug i Kattegat År Kvote i tons Fangst i tons % Kvoteudnyttelse ,8 % ,0 % ,0 % ,1 % ,0 % ,8 % ,4 % Note: De registrerede fangster for 2010 er opgjort pr. 3. november 2010 I 2009 udgjorde det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat 39 tons ud af de i alt 129 landede tons, dvs. 30 %. Målrettet fiskeri defineres som det fiskeri, hvis landinger udgøres af mere end 50 % torsk. Resten af den landede torsk fanges som bifangst i andre fiskerier, primært i jomfruhummerfiskeriet. I 2009 udgjorde bifangsten af torsk i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat 47,7 tons, dvs. 37 %. Til sammenligning hermed udgør i 2010 det målrettede torskefiskeri i Kattegat på nuværende tidspunkt 21 tons ud af de samlede landede mængder på 93 tons, dvs. knap 23 %. I 2010 er der på nuværende tidspunkt fanget 48,2 tons torsk som bifangst i jomfruhummerfiskeriet, dvs. 52 %. Med udgangspunkt i disse tal kan det således ikke ses, at det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat er i stigning. 5

6 IV. Analyse af den gennemførte kontrol med torskelandinger 1. Kontrolstatistik Fiskeridirektoratets kontrol af det erhvervsmæssige fiskeri gennemføres efter en risikobaseret kontrolstrategi, der bl.a. indbefatter kontrolplaner over for særlige fiskerier samt fokuserede indsatsområder og kampagner. Kontrollen foregår ved fysisk kontrol til søs, ved landing i havn samt ved opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol. Kontrol af torskefiskeri er højt prioriteret, hvilket fremgår af tabel 4.2 nedenfor. I dette afsnit redegøres for, hvor mange torskelandinger, der har været, hvor mange torsk, der er landet, antal kontrollerede torskelandinger, samt kontrolfrekvensen både for torsk generelt og opdelt på redskabskategorier. Alle opgørelserne i afsnittet vedrører farvandene Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for årene 2008, 2009 og 1. halvår Af tabel 4.1 fremgår antallet af torskelandinger og landede mængder af torsk i danske havne fra de tre farvande. Tabel halvår 2010 Antal torskelandinger (*) heraf fra danske fartøjer Landede mængder torsk i tons (hel fisk) *En torskelanding defineres som en fangstrejse, hvori der indgår større eller mindre mængder torsk som en del af de landede arter. Kontrol af torskefiskeriet er gennemført efter en kontrolplan, der fastsætter et mål for antallet af kontroller ved landing indenfor forskellige redskabssegmenter fordelt på farvande. Kontrollen af fangstrejser, hvor der indgår torsk, udgør mellem % af alle Fiskeridirektoratets kontrolforretninger, jf. tabel 4.2. Tabel halvår 2010 Antal kontrollerede torskelandinger Kontrolleret mængde torsk i tons Kontrolfrekvens (mængde) 9,4 % 10,7 % 11,7 % Kontrolfrekvens (antal) 5,2 % 5,2 % 5,3 % Andel af torskekontrol i forhold til den samlede kontrol 45 % 50 % 48 % Antal kontrol til søs I alt blev der gennemført kontroller af torskelandinger i 2008 og kontroller i I første halvår 2010 er der gennemført 714 kontroller. Dertil kommer 239 kontroller til søs i 2008 og 233 kontroller til søs i I første halvår 2010 er der gennemført 94 kontroller til søs. Kontrolfrekvensen på antal landinger har i perioden været uændret på ca. 5,2 %, mens kontrolfrekvensen på de landede mængder er steget fra 9,4 % til 11,7 %. At kontrolfrekvensen på mængderne er ca. dobbelt så stor som på antallet af landinger, skyldes at den fysiske kontrol især er rettet mod 6

7 landinger af torsk med større mængder. Kontrolfrekvensen på antal landinger for enkelte redskabssegmenter jf. kontrolplanen er opgjort i tabel 4.3. Tabel 4.3 Redskabssegment Kontrol frekvens halvår 2010 Antal kontroller Kontrol frekvens Antal kontroller Kontrol frekvens Antal kontroller Nordsøen: Garn 5% 159 4% 130 6% 81 Nordsøen: Snurrevod 9% 18 19% 35 16% 26 Nordsøen: Trawl 7% 135 7% 122 6% 49 Skagerrak: Garn 5% 126 5% 137 7% 78 Skagerrak: Snurrevod 7% 56 8% 88 8% 58 Skagerrak: Trawl 4% 233 3% 185 3% 97 Kattegat: Garn og snurrevod 8% 23 9% 19 13% 8 Kattegat: Trawl 7% 153 7% 137 6% 87 Nordsøen, Skagerrak og Kattegat: Udenlandske fartøjer 6% % % 64 Total 5% % 990 6% 548 Som det fremgår af tabellen, svinger kontrolfrekvensen mellem 3 % og 19 % på de enkelte redskabssegmenter. Som hovedregel vil kontrolfrekvensen være størst på segmenterne med færrest landinger og mindst på segmenterne på mange landinger. Det skal bemærkes, at der udover kontrol på ovennævnte redskabssegmenter er udført kontrol af fartøjer med landinger af torsk fra andre segmenter, eksempelvis fartøjer uden logbogspligt. 2. Overtrædelser I forbindelse med fysiske og administrative kontrolforretninger af torskefiskeri er der registreret 123 overtrædelsessager i 2008 og 106 overtrædelsessager i Endvidere er der foreløbigt registreret 38 overtrædelsessager i 1. halvår Én overtrædelsessag kan indeholde flere grupper og typer af overtrædelser. Fordeling af grupper fremgår af tabel 4.4. Tabel 4.4 Overtrædelsestyper fordelt på grupper halvår Registrering - tilladelse, licens m.v Kvoter og mængdemæssige rationeringer Redskabs-/fangstmetodemæssige begrænsninger Kontrolnægtelse Kontrolmidlerne jf. i øvrigt punkt

8 4. Ulovlig fangstsammensætning eller behandling Rapportering Ulovlig omsætning m.v Udenlandske skibe Straffelov Hovedtotal Det er overtrædelser af rapporteringsreglerne (logbog og meldinger), der tegner sig for den største del. Tabel 4.5 viser de enkelte typer af overtrædelser på gruppen Rapportering. Tabel 4.5 Overtrædelse af rapporteringsregler, fordelt på typer halvår Rapportering Manglende indsendelse af logbog For sent indsendelse af logbog 4 2 Manglende logbogsføring Urigtig eller vildledende logbogsføring Anden logbogsovertrædelse Manglende indsendelse af afregninger Urigtig eller vildledende oplysninger af afregninger Overtrædelse af påbud efter kontrolbekendtgørelsen Anden overtrædelse i øvrigt (afregning) Manglende melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage m.v.) Forsinket melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage m.v.) Urigtig melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage m.v.) Manglende indberetning (akvakulturbrug og PO) Hovedtotal I gruppen med overtrædelser af rapporteringsreglerne er det især overtrædelse af reglerne for logbogsføring (urigtig/vildledende), samt reglerne for afgivelse af meldinger (manglende eller urigtig/vildledende), der konstateres ved kontrol. Fiskeridirektoratet har i flere år haft en fokuseret kontrolindsats overfor fejlskøn i logbogen, og der ses som følge heraf også et fald i antallet af sager med Urigtig eller vildledende logbogsføring. Tilsvarende ses også et fald i antallet af sager om Manglende logbogsføring. Fiskeridirektoratet har i 2009 og videre i 2010 fokuseret kontrolindsats overfor korrekt afgivelse af meldinger (farvandsskifte, tilmelding m.v.). Det har medført en stigning i antallet af konstaterede 8

9 overtrædelse af reglerne. Antallet af disse sager forventes at falde efterhånden som fiskerne ændrer adfærd og følger reglerne. 3. Opsummering Kontrol af torsk er gennemført efter en kontrolplan, der inddeler fiskeriet i forskellige segmenter med dertil hørende kontrolmål. Ca. 5 % af det samlede antal landinger, hvori indgår torsk og ca. 10 % af de landede mængder torsk er i perioden 2008 til 30. juni 2010 blevet kontrolleret. I gennemsnit konstateres der overtrædelser ved ca. hver 10. kontrolforretning. Der konstateres især overtrædelser af reglerne for logbogsføring og reglerne for afgivelse af meldinger. V. Analyser og vurderinger af risikofaktorer. I følgende afsnit er der foretaget analyser og vurderinger af, hvorvidt der fra farvandene Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for årene 2008, 2009 og 1. halvår 2010 er undladt indberetning af landede torsk, samt hvorvidt der er sket discard af torsk. De fleste analyser og vurderinger er foretaget samlet for de tre farvande. Analysen er foretaget med udgangspunkt i følgende disposition: 1. Undladelse af indberetning af landede torsk Det er Fiskeridirektoratets vurdering at følgende indikatorer vil være tegn på manglende indberetning af landede torsk i Danmark: 1.1 Forskel i indberetning af logbogsoplysninger og afregningsoplysninger 1.2 Forskel i landingsrate af torsk for kontrollerede og ikke-kontrollerede fangstrejser ved landing 1.3 Konstaterede overtrædelser af manglende registrering af torsk i logbog, manglende forudanmeldelse af torsk ved landing samt ulovlig omsætning af torsk 1.4 Kontrolresultater ved regnskabskontrol hos opkøbere, samt samarbejde med SKAT 1.5 Fiskeriinspektoraternes vurdering af omfang af manglende indberetning 1.6 Andre forhold 1.7 Samlet vurdering 2. Discard af torsk til søs uden indberetning Det er Fiskeridirektoratets vurdering at følgende indikatorer vil være tegn på discard af torsk: 2.1 Forskel i størrelsessammensætning af torsk over mindstemålet fra fartøjer med kameraovervågning contra øvrige fartøjer 2.2 Forskel i oplysninger om genudsætning af undermålsfisk fra fartøjer med kameraovervågning contra øvrige fartøjer 2.3 Søkontrollens vurdering af omfang af udsmid 2.4 Andre forhold 2.5 Analyse af prisudviklingen på torsk 9

10 2.6 Samlet vurdering af discard 1. Undladelse af indberetning af landede torsk 1.1 Forskel i indberetning af logbogsoplysninger og afregningsoplysninger Forskellen mellem den samlede logbogsførte mængde torsk og den samlede afregnede mængde torsk fra danske fartøjer over 10 m er opgjort pr. kvartal for perioden i tabel 5.1. Tabel 5.1 Det fremgår, at forskellen (fejlskøn) svinger mellem ca. 0,5 % og 2,5 %, afhængig af fiskeriaktivitet. Det skal bemærkes at lovgivningen accepterer et fejlskøn mellem logbog og afregning på maksimalt 8 %. Det vurderes, at der ikke er indikation på manglende indberetning af torsk af betydning i forhold til ovennævnte. Fartøjer under 10 m, som har fisket på farvandserklæring, landede i perioden mellem 4-6 % af den samlede mængde torsk i Danmark. Det vurderes, at manglende indberetninger af afregninger fra dette segment kun har et beskedent omfang. 1.2 Forskel i landingsrate af torsk for kontrollerede og ikke-kontrollerede fangstrejser ved landing Der er analyseret hvorvidt landingsraten 4 af torsk ved fangstrejser, hvor der er gennemført landingskontrol og dermed optælling af hele fangsten, er anderledes end ved fangstrejser, hvor der ikke er gennemført kontrol, og hvor der derved har været mulighed for at undlade at indberette fiskede mængder i 2009 og 1. halvår For at få et så troværdigt billede som muligt, er fangstrejser under to timer ikke medtaget samt fangstrejser med fangst af torsk under 950 kg. 4 Landingsrate defineres som mængden af kilo torsk pr. time fartøjet befinder sig til søs. Der er ikke korrigeret for sejlads til og fra fiskepladsen. 10

11 Forskellen mellem landingsraten for kontrollerede og ikke kontrollerede fangstrejser i 2009 og 2010 er angivet i % i tabel 5.2. Tabel halvår 2010 Forskel i % Segment Antal landingedinger Landingsrate Antal lan- Landingsrate Garn/liner Nordsøen Ingen kontrol Kontrol % 4 % Garn/liner Skagerrak Ingen kontrol Kontrol % 9 % Snurrevod Nordsøen Ingen kontrol Kontrol % 21 % Snurrevod Skagerrak Ingen kontrol Kontrol % -28% Trawl Kattegat Ingen kontrol Kontrol % % Trawl Nordsøen Ingen kontrol Kontrol % 8 % Trawl Skagerrak Ingen kontrol Kontrol % -24% Udenlandsk 3A/4AC Ingen kontrol Kontrol % -9% Garn/snurrevod Kattegat 3 59 Ingen kontrol 3 59 Hovedtotal For segmenterne Trawl i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er der foretaget en sammenligning af VMS-oplysninger fra de kontrollerede og de ikke-kontrollerede fartøjer. Dette viser, at det er muligt at sammenligne fangstrejserne fra Nordsøen og Skagerrak, idet fartøjerne har fisket i samme områder. I Kattegat er antallet af fangstrejser for lavt til, at der kan foretages sammenligning. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at forskellen i landingsrater, jf. tabel 5.2, for kontrollerede og ikke kontrollerede fangstrejser ikke skyldes, at der undlades indberetning af større mængder torsk 11

12 ved landinger uden kontrol, idet der er tale om både negative og positive forskelle. For segmenterne med få landinger skyldes de store forskelle, at spredningen er stor i de få data, der indgår i analysen. 1.3 Konstaterede overtrædelser af manglende registrering af torsk i logbog, manglende forudanmeldelse af torsk ved landing samt ulovlig omsætning I forbindelse med fysisk og administrativ kontrol er der konstateret følgende antal overtrædelser, hvor der har været tale om manglende logbogsføring af torsk, manglende forudanmeldelse ved landing eller ulovlig omsætning af torsk, der ikke er korrekt indberettet. De konstaterede overtrædelser fremgår af tabel 5.3. Tabel 5.3 Overtrædelsestype halvår 2010 Manglende logbogsføring Manglende melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage m.v.) Omsæt. af fisk, der ikke er registreret (logbog, forudan. indberetn.) 1 Total Antallet af konstaterede overtrædelser af manglende meldinger i opgørelsen omfatter alle meldingstyper, og altså ikke kun forudanmeldelser. Det skyldes, at Fiskeridirektoratets i overtrædelsesregistret ikke har registreringer på det niveau. Hvis man skal se, hvorledes antallet af overtrædelser i de enkelte underkategorier, skal man ned på sagsniveau. Antallet af manglende forudanmeldelser, som kan indikere manglende indberetning, vil således være lavere end det i opgørelsen anførte tal. Der kan konstateres en faldende tendens i forhold til meldinger generelt. På baggrund af denne faldende tendens samt omfanget af konstaterede overtrædelser vurderer Fiskeridirektoratet ikke, at det giver anledning til at udlede, at der her er tegn på salg af store mængder sorte fisk. 1.4 Kontrolresultater ved regnskabskontrol hos opkøbere, samt samarbejde med SKAT I 2008 gennemførte Fiskeridirektoratet i samarbejde med SKAT regnskabskontrol hos seks danske samlecentraler. Det blev i den forbindelse konstateret at samlecentralerne i 2006 havde undladt at indberette ca kg torsk, svarende til 3,2 % af samlecentralernes omsatte mængde torsk. Samlecentralerne tegnede sig for 16,4 % af den samlede mængde torsk, som danske opkøbere indberettede i De ikke-indberettede mængder torsk stammede fra både danske og udenlandske fartøjer samt fra alle farvande inklusive Østersøen. Sagerne er anmeldt til politiet og er ikke afgjort. Fiskeriinspektoraterne har ved fysisk kontrol i enkelte tilfælde efterfølgende konstateret landinger, hvor opkøbere har undladt at indberette de korrekte mængder. Fiskeriinspektoraterne har endvidere i samarbejde med SKAT gennemført en række fælles kontrolaktioner, hvor der er konstateret om- 12

13 sætning af fisk, herunder torsk, som ikke er indberettet korrekt. Det skal bemærkes, at der i de fleste tilfælde har været tale om partier af ringe størrelse og salg til private. 1.5 Fiskeriinspektoraternes vurdering af omfang af manglende indberetning I efteråret 2009 var Fiskeridirektoratets Risikoenhed rundt i alle inspektoratsafdelinger i forbindelse med efteruddannelse af kontrollører i risikobaseret kontrol. I den forbindelse blev omfanget af sorte fisk drøftet med kontrollørerne. Det var kontrollørernes vurdering, at omfanget af handel med fisk, der ikke blev indberettet, primært drejede sig om mindre partier, der kunne transporteres i mindre kasser, bæreposer, små trailere m.v. Det er endvidere kontrollørernes vurdering, at der ikke modtages mange anmeldelser om omsætning af sorte fisk. 1.6 Andre forhold I en årrække måtte torsk fra Nordsøen og Skagerrak kun omsættes på fiskeauktioner og ikke til andre opkøbere. Reglen blev ophævet den 13. juli 2009, da man vurderede, at hovedparten af torsken fortsat ville blive afsat via auktion, samtidig med at man gerne ville give mulighed for at f.eks. små kystfiskerisamfund kunne afsætte deres fangster direkte til opkøberen uden om auktionen som et forsinkende led. Næsten al landet torsk fra Nordsøen og Skagerrak er efter 13. juli 2009 afsat via auktionssystemet. 1.7 Samlet vurdering Under forudsætning af, at samlecentralerne har ændret adfærd efter de konstaterede og politianmeldte forhold og indberetter de korrekte mængder torsk, er det Fiskeridirektoratets vurdering, at manglende indberetning af landet torsk i Danmark i perioden har et så lavt niveau, at det ikke ændrer nævneværdigt på de allerede indberettede mængder torsk. 2. Discard af torsk til søs I løbet af 2. kvartal 2010 blev 6 fartøjer udstyret med kameraer, der dokumenterer fangstoperationerne på fartøjerne. Fartøjerne er desuden alle udstyret med satellitovervågningsudstyr og elektronisk logbog. I analysen er disse fartøjer, deres fangstrejser, fangstsammensætning og registrering af genudsætninger anvendt som reference. Fartøjernes aktiviteter er medtaget i perioden 1. januar 2008 til 14. september De 6 fartøjers fangstrejser er anvendt som udgangspunkt for identificering af sammenligneligt fiskeri. Sammenligneligt fiskeri defineres som et fiskeri, der er foregået med samme redskabstype, samme maskestørrelse, i samme måned og i samme ICES kvadrat, som de seks fartøjer. Med udgangspunkt i alle tilgængelige logbogs- og afregningsdata for torskefiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat opdeles fiskeriet i tre grupper, bestående af hhv. kamerafartøjernes torskefiskeri, det sammenlignelige torskefiskeri og det øvrige torskefiskeri. Til vurdering af, hvorvidt kamerafartøjernes fiskeri er sammenligneligt med den anden gruppes fiskeri er anvendt VMS data fra første halvår

14 2.1 Forskel i størrelsessammensætning af torsk over mindstemålet fra fartøjer med kameraovervågning contra øvrige fartøjer Torsk over det fastsatte mindstemål sorteres ved landing i 5 størrelseskategorier, hvor str. 5 er de mindste fisk. I tabel 5.4 er fordelingen af størrelsessorteringerne vist for henholdsvis fartøjer med kamera, sammenlignelige fartøjer og øvrige fartøjer pr. kvartal. Tabel 5.4 Det fremgår, at andelen af str. 5 torsk hos fartøjer med kamera ombord er på ca. 20 % i 3. kvartal i Andelen af samme størrelsessortering hos de sammenlignelige fartøjer er i samme periode ca. 11 %, mens andelen for de øvrige fartøjer er ca. 9 %. Det ses endvidere, at andelen af str. 5-torsk hos fartøjer med kamera er steget væsentligt, efter at fartøjerne har fået installeret kamera ombord. Dette kan skyldes, at fartøjerne før de fik kamera ombord har smidt torsk ud og nu er stoppet med dette. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at andelen af små torsk i fangsten er steget. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår discard af torsk over mindstemålet fra fartøjer, der ikke har kamera ombord. Omfanget af udsmidet er vanskeligt at beregne, men hvis det antages, at str. 5 torsk burde have udgjort ca. 20 % af fangsten (som det gør hos kamerafartøjerne i 3. kvartal), kan der beregnes et discard på ca. 34 tons torsk fra de sammenlignelige fartøjer i 3. kvartal Det kan endvidere nævnes, at Fiskeridirektoratets Risikoenhed i 1. kvartal i 2009 foretog en mindre undersøgelse af high-grading på et lille antal fartøjer. I undersøgelsen indgik bl.a. 8 kontrollerede fartøjer fra Skagerrak. Af undersøgelsen fremgik bl.a., at andelen af str. 4 og str. 5 torsk i gennemsnit var ca. 48 %, når der var kontrol, mens andelen af str. 4 og 5 var 13 %, når der ikke var kontrol. 14

15 Endvidere fremgik det af undersøgelsen, at hos 4 ud af 8 fartøjer blev der landet og afregnet en mængde af str. 5 torsk, der var væsentlig mindre end den kontrollerede mængde om bord på fartøjerne, hvilket kunne tyde på, at de kontrollerede str. 5 torsk er blevet genudsat efter at kontrollørerne har forladt fartøjet. Der var dog tale om små mængder. 2.2 Forskel i oplysninger om genudsætning af undermålsfisk fra fartøjer med kameraovervågning contra øvrige fartøjer Torsk under det fastsatte mindstemål skal genudsættes og mængden skal føres i logbogen. Det skal bemærkes, at genudsætninger af torsk over mindstemålet kan registreres i logbogen, men at det, når det sker, ikke er muligt efterfølgende for direktoratet at se, om der har været tale om udsætning af små fisk eller anden type af udsætning. I tabel 5.5 er vist mængden af genudsat torsk henholdsvis fra fartøjer med kamera, sammenlignelige fartøjer og øvrige fartøjer pr. kvartal. Endvidere er vist fartøjernes logbogsførte mængde torsk. Tabel 5.5 Det fremgår, at der i 3. kvartal 2010 er registreret ca kg torsk, genudsat fra fartøjer med kamera, mens der ikke er registreret genudsætninger fra de sammenlignelige fartøjer. Fra øvrige fartøjer er der i 3. kvartal 2010 registreret ca. 800 kg genudsat. Andelen af genudsatte torsk hos fartøjer med kamera ombord udgør ca. 0,55 % af fartøjernes fangstmængde i 3. kvartal i Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at fartøjerne med kamera ombord ikke tidligere har registreret genudsætning af undermålstorsk, men først er påbegyndt registreringen efter installation af kamera. 15

16 Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår discard af torsk under mindstemålet fra fartøjer, der ikke har kamera ombord. Omfanget af discard er vanskeligt at beregne, men hvis det antages, at andelen af discard burde have udgjort ca. 0,55 % af fangsten (som det gør hos kamerafartøjerne i 3. kvartal), kan der beregnes et discard på ca kg torsk fra de sammenlignelige fartøjer i 3. kvartal Søkontrollens vurdering af omfang af discard Fiskeridirektoratets kontrolskibe gennemførte i 2008 en række stikprøvekontroller til søs, hvor fangstsammensætningen blev optalt og vejet umiddelbart efter, at fangsten blev halet ombord. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af Risikoenhedens notat af 30. juni Heri konkluderes, at undersøgelserne i Skagerrak indikerer discard af torsk fra de undersøgte fartøjer, både som highgrading og som discard af torsk under mindstemålet. 2.4 Fully Documented Fishery DTU Aqua gennemførte i et pilotprojekt, hvor 6 fartøjer havde installeret kamera ombord. Resultatet af pilotprojektet kan læses i DTU Aquas rapport fra september 2009 Final Report of Fully Documented Fishery. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at resultaterne fra pilotprojektet viser, at der er markant forskel i andelen af str. 5 torsk for fartøjer med og uden kamera. Resultaterne fra pilotprojektet ligner dermed resultaterne fra det igangværende kameraprojekt. 2.5 Analyse af prisudviklingen på torsk Til belysning af, hvorvidt der skulle være økonomiske incitamenter til at high-grade, kan man se nærmere på prisudviklingen af torsk. Imidlertid ville en fuldstændig dækkende oversigt over prisudviklingen på torsk i forskellige størrelses- og kvalitetskategorier for farvandene: Nordsøen, Skagerrak og Kattegat principielt også skulle opdeles på markeder, dvs. omsætning fordelt på geografiske områder. Dette ville dog medføre et overordentligt stort antal figurer (for 3 markeder, 3 kvalitetskategorier, 5 størrelseskategorier og 3 farvandsområder giver det 135 figurer). Som illustration af prisudviklingen i perioden 2008 til dags dato er der i bilag 2 vist et udvalg af disse figurer. Af figurerne fremgår, at prisudviklinger i alle tilfælde er næsten sammenfaldende for så vidt angår torsk fanget i Nordsøen og i Skagerrak, men priserne for torsk fanget i Kattegat ligger væsentligt under priserne i de to førstnævnte farvande. Specielt ligger prisen for størrelse 5 E kvalitet meget lavere end de tilsvarende sorteringer fra Nordsøen og Skagerrak. Men da den omsatte mængde torsk fra Kattegat er meget mindre end for de andre farvande, kan det ikke siges at være en signifikant forskel. 16

17 Det skal bemærkes, at der i mange tilfælde gives pæne priser for størrelse 5 torsk, og at der er mange prisvariationer over tid, som tyder på, at efterspørgslen efter torsk påvirkes af mange andre årsager end blot store tilførsler til markedet centreret på få dage. Store prisudsving på markedet - også for størrelse 5 torsk - betyder, at fiskeren ikke på forhånd kan afgøre, om det kan svare sig at lande disse størrelseskategorier. Dette betyder imidlertid ikke, at det kan udelukkes, at nogle fiskere i perioder kan se en fordel af på havet at foretage en økonomisk afvejning af de økonomiske fordele og ulemper ved at smide de fisk over bord, som han skønner, han ikke kan opnå lige så god en pris for som andre, herunder torsk størrelse 5 sammenlignet med en blanding af størrelserne 1 4. Som eksempel kan nævnes, at man i 2009 i gennemsnit ved fangster fra Skagerrak opnåede en pris på størrelse 4, der var 52 pct. højere end størrelse 5, en pris på størrelse 3, der var 66 % større end størrelse 5, en pris på størrelse 2, der var 89 % større end størrelse 5 og en pris på størrelse 1, der var 105 % større en størrelse 5. Hvis en fisker smed sine størrelse 5 torsk over bord og erstattede dem med en blanding af størrelserne 1 4 kunne han i gennemsnit optimere sin indtjening med 78 % i forhold til tilsvarende mængde str. 5. Denne indtjening skulle fiskeren så holde op mod de merudgifter, der ville være ved de ekstra slæb. Men det skal samtidig med dette eksempel bemærkes, at på et andet tidspunkt i et andet farvand ville prisforskellene måske ikke være så store og der ville dermed ikke være incitament til en sådan økonomisk afvejning. 2.6 Samlet vurdering af discard Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår uregistreret discard af torsk til søs. Det vurderes, at discard af torsk under mindstemålet har mindre betydning rent mængdemæssigt, men at det i sagens natur kan dreje sig om mange individer. Det vurderes endvidere, at discard af torsk over mindstemålet, såkaldt high-grading, har et omfang, hvor det har betydning for opgørelserne af torskebestandens størrelse. VI. Opsummering og konklusion I 2007 indførte Danmark et nyt reguleringssystem for fiskeri efter de demersale arter, herunder torsk, således at hovedparten af reguleringen gik fra at tage udgangspunkt i et rationsfiskeri til et fartøjskvoteandelsfiskeri. Det nye reguleringssystem har medført en nedgang i bruttotonnage, kw og antal fartøjer. Fiskeridirektoratets kontrol af torsk er gennemført efter en kontrolplan, der inddeler fiskeriet i forskellige segmenter med dertil hørende kontrolmål. Ca. 5 % af det samlede antal landinger, hvori indgår torsk og ca. 10 % af de landede mængder torsk er i perioden 2008 til 30. juni 2010 blevet kontrolleret. I gennemsnit konstateres der overtrædelser ved ca. hver 10. kontrolforretning. Der konstateres især overtrædelser af reglerne for logbogsføring og reglerne for afgivelse af meldinger. 17

18 Fiskeridirektoratet viser både i sit arbejde med kontrolvaretagelse og regeludarbejdelse, at direktoratet er helt klar over, at torsken i Kattegat skal beskyttes. Der er i Danmark en række skærpede regler i forhold til EU-regler, netop af hensyn til at kunne beskytte torsken. Fiskeridirektoratet kan ikke genkende udsagnet om, at det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat er i stigning. Det er på baggrund af den gennemførte analyse Fiskeridirektoratets vurdering, at manglende indberetning af landet torsk i Danmark i perioden har et så lavt niveau, at det ikke ændrer nævneværdigt på de allerede indberettede mængder torsk. Forudsat at samlecentralerne har ændret adfærd efter de konstaterede og politianmeldte forhold fra Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår uregistreret discard af torsk til søs. Det vurderes, at discard af torsk under mindstemålet har mindre betydning rent mængdemæssigt, men at det i sagens natur kan dreje sig om mange individer. Det vurderes endvidere, at discard af torsk over mindstemålet, såkaldt high-grading, har et omfang, hvor det har betydning for opgørelserne af torskebestandens størrelse. Det kan ikke udelukkes, at nogle fiskere i perioder kan se en fordel af på havet at foretage en økonomisk afvejning af de økonomiske fordele og ulemper ved at smide de fisk over bord, som han skønner, han ikke kan opnå lige så god en pris for som andre fisk. English summary VII. In paragraph I of this report the topics of the Commissioners letter are mentioned. Paragraph II, chapter 1, concerns the new regulation system in Denmark. January 1 st 2007 a new regulation for the demersal species (including cod) was carried through in Denmark. The new regulation implied a shift from a regime based on rations per period (individual non-transferable rations) to a regime based primarily on Fixed Quota Allocations (FQA). FQA-vessels were allocated a fixed share of that part of the Danish quota which is allocated directly to the fishermen. A small part (in quantity) of the demersal fishery is still regulated on the basis of rations, the Less Active Vessels. Another part is categorized as Other vessels. They are in principle not allowed to catch those demersal species covered by the FQA-regime, e.g. cod. The new regulation regime caused a decrease in tonnage, engine power and number of commercial vessels. Paragraph II, chapter 2, concerns the tightened Danish control rules. The Directorate of Fisheries shows both in the handling of control tasks and the development of rules that the Directorate is 18

19 quite aware of the fact that the cod in the Kattegat has to be protected. In Denmark there are a number of national rules which are tightened compared to EU-rules, precisely for the sake of protection of the cod. Paragraph III concerns an analysis of the Danish utilization of the cod quotas. Table 3.1 shows that Denmark has not exceeded the cod quotas in in neither Nordsøen, Kattegat nor Skagerrak, especially in Kattegat Denmark is far from having caught the quota (table 3.3). In 2009 the directed cod fishery in Kattegat amounts to 30 per cent of the total cod landings. In 2010 the directed cod fishery in Kattegat amounted to 23 per cent of the total cod landings up to now. Based on this The Directorate of Fisheries cannot recognize the statement that directed cod fishery in the Kattegat has increased. Paragraph IV concerns an analysis of the control of cod landings. The Directorate of Fisheries carries out a risk based cod control. It is carried out according to a control plan which classifies the fishery in different segments with related control marks. Table 4.1 shows the number of cod landings from 2008 to June 30 th 2010 and table 4.2 shows the number of controlled landings in the same period. Approximately 5 % of the total amount of landings which includes cod and approximately 10 % of the landed amounts of cod in the period from 2008 to June 30 th 2010 has been controlled. Table 4.3 shows the control frequency of landings in each gear segment. Tables 4.4 and 4.5 show the different types of infringements. Infringements are observed on average at every tenth control. Infringements concern especially rules regarding how to keep the fishing logbook and rules regarding notification. Paragraph V concerns analysis and estimates of whether there have been any indications of missing reports of landed cod and whether there have been any indications of discard of cod. According to the Directorate of Fisheries the following indications would be a sign of missing reports of landed cod: 1. Difference between submissions of logbook information and of sales notes. 2. Difference in landing rates of cod for controlled and non-controlled fishing trips. 3. Recorded infringements concerning missing registration of cod in logbook, missing prior notification and illegal placing on the market. 4. Control results from accounts control at buyers, as well as the cooperation with the Danish Tax and Customs Administration (SKAT). 5. The Inspectorates of Fisheries assessments of the extent of missing submissions of sales notes. 6. Other Based on the analysis in the report of these six indications the Directorate of Fisheries does not estimate that there is placing on market of illegal fish on a big scale. According to the Directorate of Fisheries the following indications would be a sign of discard of cod: 1. Difference in the composition of cod above minimum size from vessels with camera surveillance and other vessels. 19

20 2. Difference in registrations of discard of cod under the minimum size. 3. Assessment by the Directorates control at sea of the scale of discard 4. Fully Documented Fishery Analysis of the development of prices on cod. Based on the analysis in the report of these five indications the Directorate of Fisheries estimates that there are clear indications of unregistered discard of cod at sea, that the amount of discard of cod under the minimum size is of lesser importance, however the number could be large, that discard of cod above minimum size (high-grading) is of such proportions that it is of importance to the making up of the size of the cod stocks. It cannot be ruled out that some fishermen weigh up the pros and cons concerning discarding the fish they do not obtain as much money for. Paragraph VI contains the Danish summary and conclusions. 20

21 Bilag 1. FKA fartøjers og puljers fiskeri 2008 til

22 Bilag 2. Eksempler på prisudviklingen på torsk fra 2008 til dags dato. Figur V.1 Figur V.2 22

23 Figur V.3 Figur V.4 23

24 Figur V.5 Figur V.6 24