Skolebaserede Kurser

Transkript

1 Skolebaserede Kurser

2 IKV skolebaserede kurser IKV har i år udviklet kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden. Den samlende overskrift for årets nyudviklede IKV-kurser er LÆRINGSLEDELSE. Med den mangfoldige elevgruppe og tydelige lærings- og kompetencemål er der et øget krav om og behov for, at læreren mestrer læringsledelse både i den daglige undervisning og i vejledningssituationer. Læringsledelse ses i tre sammenhænge: i forbindelse med den mangfoldige elevgruppe og den daglige undervisning i klasserummet, i relation til elevens skriftlige arbejde, feedback, elevtid og koblingen mellem skriftlighed og mundtlighed samt i relation til målorienteret undervisning. Samlet overblik over alle IKV s skolebaserede kurser: AT - videnskabsteori og flerfaglighed Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring Motivation Målorienteret undervisning og feedback Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag Problemformulering og tværfagligt samarbejde Vejledning og skriftlighed på htx og hhx SSO-vejledning og hf-pædagogik Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid Undervisningsdifferentiering i praksis Samarbejde om kurset Alle IKV-kurser kan rekvireres skolebaseret eller som regionale netværksbaserede kurser. rmålorienteret undervisning Læringsledelse Den enkelte og klassen Stilladserende skriftlighed Kontakt Specialkonsulent Bodil Ravn tlf b.ravn@sdu.dk

3 AT videnskabsteori og flerfaglighed AT videnskabsteori og flerfaglighed I forbindelse med AT-synopsis-eksamen oplever mange vejledere/censorer, at eleverne benytter fagenes metoder i form af fraser og stikord, som de har lært, men som mange kun bruger overfladisk. For eleverne er det tydeligvis en stor udfordring at reflektere over deres fags metoder og forstå forholdet mellem metoder fra forskellige fagområder. De faglige mål med undervisningen i almen studieforberedelse er imidlertid bl.a. - at vurdere fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - at demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag Som underviser i AT står man således med den udfordring at skabe sammenhæng mellem videnskabsteoretiske refleksioner og elevernes arbejde med en sag. Kursets formål er at udbygge undervisernes grundlag for at løfte denne opgave, så det bliver lettere at sikre, at eleverne ikke blot bruger de videnskabsteoretiske begreber som mærkater, de påklistrer deres projekter. Fremfor at fremstå som irrelevante kan de videnskabsteoretiske elementer i AT-faget blive til ressourcer, der kan bidrage til både arbejdsproces, vejledning og evaluering. Kurset vil have fokus på - At give underviserne et konkret didaktisk redskab, der kan fungere som grundlag for elevernes arbejde med videnskabsteoretiske spørgsmål - At vise hvordan videnskabsteoretiske perspektiver kan favne, understøtte og styrke ATprojekternes tværfaglighed - At pege på konkrete eksempler på relevant anvendelse af centrale videnskabsteoretiske begreber Oplæg, gruppearbejde med eksempler på synopser, diskussion. Undervisere på stx

4 Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer At give undervisere ved ungdomsuddannelserne didaktisk inspiration og konkrete redskaber til at bruge IT i undervisningen. Fokus er på den praktiske anvendelse og hvordan man fremadrettet selv kan arbejde videre med IT-didaktik. Kurset består af to moduler med hvert sit fokus, så modulerne kan både tages uafhængigt af hinanden og kombineres. Hvert modul indledes med et kort oplæg. Dernæst to workshop-dele + to små breaks. Modul 1 Indledende oplæg: Didaktik ikke teknik PowerPoint bliv endnu bedre til PowerPoint. Dynamiske PowerPoint diverse funktioner i PowerPoint eget design m.m. Google Drev Didaktiske muligheder i de funktioner, der er i Google Drev To små breaks (ca. 15m): 1. Modeller nemt og pænt og 2. Elektroniske kompendier nemt og pænt Modul 2 Indledende oplæg: IT dannelse/ digital dannelse IT og differentiering Hvordan kan IT-værktøjer bruges til differentiering af undervisningen uden at det bliver for teknisk Screencasts Hvilke didaktiske muligheder er der i screencasts både i forhold til lærer- og elevproduktioner To små breaks (ca. 15m): 1. Dit bedste IT-værktøj og 2. Mads og Monopolet med IT dilemmaer For en mere udførlig beskrivelse af kurset se: Oplæg med efterfølgende gruppe- og individuelt arbejde. Kurserne har karakter af en workshop. Medbring egen pc og gerne noget undervisningsmateriale, som du skal bruge umiddelbart efter kurset. : Enhver som ønsker didaktisk inspiration til at arbejde med og anvende IT på en didaktisk måde i undervisningen. Der er ingen krav om specifikke IT-kundskaber.

5 Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring Gennem læringsledelse kan vi skabe gode rammer for den enkelte elev/kursist og for klassen som et fællesskab, så hver enkelt elev lærer mest muligt og trives bedst muligt. Lærerteamet får redskaber til at afdække de læringskulturelle dimensioner i klassen med henblik på at kunne differentiere undervisningen. Endvidere introduceres aktionslæring som en metode til, at man selv eller i et team kan arbejde med udvikling af nye metoder til læringsledelse i egen undervisning. Kurset tager udgangspunkt i en definition af begrebet samtidsrelevant læringsledelse af den mangfoldige elev- og kursistgruppe på de gymnasiale uddannelser. Gennem oplæg, gruppearbejde og konkrete øvelser præsenteres deltagerne for redskaber, som kan hjælpe med at kortlægge elevers tilgange til undervisning og uddannelse. Herigennem vil læreren og lærerteamet kunne klarlægge de læringskulturelle dimensioner i klasselokalet samt de individuelle og fælles lærings- og motivationsfaktorer, herunder udfordringer i relationsarbejdet. Kurset betoner aktionslæring som en metode til effektivt at udvikle læringsledelse yderligere samt øge de forskellige motivationsformer i klassen. Med afsæt i praksis afprøver man nye praksis- og organisationsformer for at forny og forbedre den daglige undervisning. Metoden lægger op til, at denne læring foregår i særligt rammesatte fællesskaber: Aktionslæringsgrupper. Samtidig kan aktionslæring anvendes som en mulig rammesætning for supervision i teamsamarbejdet og til at bidrage til organisations- og kompetenceudvikling. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels gruppearbejde og konkrete øvelser i relevante grupper. Medbring egen pc. Undervisere i de gymnasiale uddannelser. Det er en fordel at tilmelde flere (gerne team) fra samme skole. Oplys fag ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

6 Motivation i gymnasiet Kurset vil præsentere relevant teori om motivation fra international og dansk forskning samt give inspiration og forslag til, dels hvordan lærerne kan fremme og støtte elevernes motivation gennem undervisning og professionelt relationsarbejde, dels hvordan lærerne selv kan blive ved med at være motiverede og motiverende. Med udgangspunkt i motivationsforskning og forskellige teorier om motivation og hvad der skaber positive læringsresultater for eleverne, vil kurset sætte fokus på, hvordan skolen og lærerne kan arbejde med at udvikle og fastholde elevernes motivation samt se på, hvordan lærerne i en tid med økonomiske udfordringer og forandringer kan fastholde egen motivation. Kurset vil sammen med deltagerne søge at give svar på spørgsmål som: Hvad er det, der motiverer den enkelte elev, og hvad kan læreren gøre for at fremme elevens motivation? Hvordan kan man tilrettelægge en mere motiverende undervisning, og hvilke elementer indgår i en sådan? Hvilke ændrede undervisningsformer og holdningsændringer kræver det, og hvad er lærersamarbejdets og ledelsens rolle i forbindelse med disse? selementer vil ud over teorier bl.a. være motiverende lærer-elev relationer, undervisningstilrettelæggelse og sekvensering/lektionsstruktur med aktiverende arbejdsformer, lærerroller samt feedback. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum. Alle gymnasiale lærere og ledere. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med motivation.

7 Målorienteret undervisning og feedback et er, at man som underviser bliver i stand til at omsætte de ofte abstrakt formulerede faglige mål til konkrete produkt-og procesmål og samtidig fremme elevernes læringsproces ved at bruge feedback og formative evalueringsmetoder Målorienteret undervisning er et af tidens dominerende svar på, hvordan kursister lærer med størst effekt. På dette kursus tager vi udgangspunkt i både nyere forskning og praktiske erfaringer med at arbejde med målorienteret undervisning i en dansk HF- og VUC kontekst. Vi stiller skarpt på, hvordan de meget ofte abstrakt formulerede faglige mål kan omsættes konkret til fx produkt- og procesmål, så kursisterne ved, hvad de skal lære og med hvilken progression. Kurset giver også konkrete bud på feedback og formative evalueringsmetoder, der passer til en differentieret kursistgruppe, og som bidrager til skabelsen af et stærkt fagligt læringsfællesskab. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Målrettet undervisere på HF og VUC, men undervisere fra de øvrige gymnasiale uddannelser kan også deltage. Med fordel kan man deltage flere lærere fra samme skole (gerne som team). Oplys institution og fagkombination ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

8 Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag Udviklingen af elevernes skrivekompetence er et centralt element i udviklingen af deres studiekompetence, og anvendelsen af skriftlighed spiller en væsentlig rolle i elevernes tilegnelse af faglig viden og kompetence. Det er et fælles ansvar for alle fag- også for matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag - at udvikle elevernes skriftlighed. et med kurset er, at deltagerne får kendskab til, hvordan skrivning og i særlig grad skrivning i matematik - kan være et redskab i elevernes læreprocesser i de enkelte fag og i det faglige samspil. Skriftlighed som læringsværktøj til udvikling af faglighed i alle fag og udvikling af skrive kompetence i konkrete faglige sammenhænge Forskellige skriveprocesser, tænkeskrivning og formidlingsskrivning Præsentation af mange forskellige skrivedidaktiske øvelser, der ligeledes kan inddrages i relation til omlagt elevtid Genre- og diskursbegrebet i forhold til matematik Naturvidenskabsfag og matematik karakteristika og problematikker Fra opgaveretter til skrivevejleder Rette-strategier: Hvordan kan vi rette mindre samtidig med eleverne lærer mere? Præsentation og diskussion af eksempler på anderledes måder at arbejde med elevernes skriftlige arbejde. Kur- Kurset er målrettet praksis og består af en blanding af oplæg og konkrete øvelser og eksempler. sisterne bedes medbringe egen pc. Undervisere i matematik og andre naturvidenskabelige fag i de gymnasiale uddannelser

9 Problemformulering og tværfagligt samarbejde - hvorfor er det så vanskeligt? Kursets formål er at give deltagerne indblik i de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge at give deltagerne konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering at give et bud på, ud fra hvilke kriterier kvaliteten af en problemformulering kan vurderes at træne deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem Kurset tager fat på de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår, når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge, især på AT-forløbene, DIO og SRP. Deltagerne får konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering. Herunder belyses sammenhængen mellem metode og problemformulering, og kurset giver et bud på, hvordan kvaliteten af en problemformulering kan vurderes. Gennem konkrete cases og øvelser trænes deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem og i at samarbejde med kolleger om at formulere den gode problemformulering. Kurset fokuserer således både på det tværfaglige samspil omkring en konkret problemstilling og på selve vejledningsprocessen. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde med øvelser og case, dialog i grupper og i plenum. Undervisere på alle gymnasiale uddannelser; kurserne tilpasses den enkelte skole og skoleform.

10 Skriftlighed og vejledning i hhx og htx - Vejledning, formative rettestrategier, feedup, feedback og feedforward samt (omlagt) elevtid som redskab til faglig læring og fagligt samspil Kurset fokuserer på vejledning på hhx og htx i forbindelse med de skriftlige opgaver, der er knyttet til fagene, til det skriftlige arbejde på uddannelsen generelt og til (omlagt) elevtid. Kurset giver læreren metoder til at målrette vejledningen, så den tilpasses såvel holdet som den enkelte elevs læringsproces. Desuden får deltagerne via indblik i andre fags skrivekonventioner bedre muligheder for at samarbejde med andre fag i vejledningsfasen og kvalificere den efterfølgende evaluering af de større opgaver. Deltagerne bliver på kurset præsenteret for en række konkrete værktøjer til brug i en række vejledningssammenhænge, der vedrører elevernes forskellige skriftlige arbejder. Der præsenteres enkle øvelser, der kan målrette og igangsætte skrivearbejdet i forbindelse med større opgaver. Kurset har fokus på at: flytte lærernes evaluering af elevernes skriftlige arbejde fra traditionelt rettearbejde til vejledning, ikke mindst i relation til (omlagt) elevtid præsentere og diskutere alternative måder at evaluere det skriftlige arbejde på, hvor eleverne inddrages i processen tydeliggøre forskelle på proces- og produktvejledning og give eksempler på forskellige velegnede redskaber udvide kendskabet til andre fags konventioner og skrivetraditioner o som grundlag for teamsamarbejde o som grundlag for elevernes udvikling af skriftlige kompetencer o som grundlag for fagligt samspil o som grundlag for bedømmelse af større selvstændige opgaver Kurset er en blanding af oplæg og øvelser samt diskussion og videndeling/erfaringsudveksling. Undervisere på htx og hhx. Deltagerne bedes oplyse skoleform og fagkombination ved tilmeldingen. Medbring egen pc.

11 SSO-vejledning og hf-pædagogik Hvordan tilrettelægges et godt og udbytterigt vejledningsforløb for eleverne på hf, når man medtænker en særlig hf-pædagogik, der tager højde for de mange elevtyper, der er på hf? Dette vejledningskursus har til formål at give lærere, som vejleder i SSO på hf, konkrete redskaber til at kunne tilrettelægge en progression og stilladsering i vejledningsforløbet, som er rettet mod den enkelte kursists faglige forudsætninger og deltagelse. I kurset vil vi inddrage kursusdeltagernes erfaringer med forskellige elevtyper, elevernes forskellige tilgange til læring og de problemstillinger, som opstår i forbindelse med vejledningen. Hvad kendetegner de forskellige elevtyper på hf, og hvilken type hf-pædagogik giver mening i vejledningsforløbet? Hvordan tilrettelægges et godt vejledningsforløb med passende faglige udfordringer, stilladsering og støtte til den enkelte elev? Hvilke vejledningsstrategier kan vi gøre brug af? Hvordan skaber vi det bedste udgangspunkt for vejledningssamtalen? Vi arbejder øvelsesbaseret med få korte oplæg, således at den enkelte kursusdeltager har konkrete redskaber med hjem. Undervisere på hf, der arbejder med SSO. Arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at såvel individuel deltagelse, som deltagelse af flere lærere fra samme skole er meningsfuld.

12 Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid Kurset har til formål at give lærerne konkrete metoder og anvisninger til at udvikle elevernes skrivekompetencer og forbinde undervisningstid og (omlagt) elevtid samt til at benytte skrivning som en måde at tilegne sig faglig viden og kompetencer. Kurset er praksisorienteret og bygger på den nyeste forskning fra skrive-forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed. Det inddrager de muligheder, som omlagt elevtid og skrivning i fag giver for at organisere undervisning og elevers skriveprocesser, så der bliver sammenhæng og progression mellem skrivning i og uden for undervisningen og mellem skriftlighed og mundtlighed. Kurset sætter fokus på læreren som både underviser og vejleder, og i den forbindelse på sammenhængen mellem opgaveformuleringen og den efterfølgende feedback og feedforward, så eleven bedst muligt hjælpes videre i sin udvikling som skriver. Klare læringsmål og procesfokus gør skrivning og læring i fag mere meningsfuld og giver læreren mulighed for at ændre en ellers tidskrævende respons og udnytte det læringsmæssige potentiale, som en didaktisk kobling af skriftlighed og mundtlighed giver. Forskellige nye måder at organisere skrivning på forbundet med ændrede rettestrategier fremmer også kompetenceudvikling i kollaborativ skrivning og peer-respons, hvor eleverne i fællesskab skriver og forbedrer teksten i skriveprocessen ud fra en kriteriebaseret feedback samt efterfølgende retter teksten. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Alle undervisere i de gymnasiale uddannelser, som har fag med skriftlig dimension eller som vil praktisere og udvikle skrivning i fag. Deltagerne bedes oplyse fag ved tilmelding, så de kan arbejde i relevante grupper. Kurset kan også afvikles 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

13 Undervisningsdifferentiering i praksis Kursets formål er at give deltagerne en bred palet af redskaber til at tilrettelægge og gennemføre undervisningsdifferentiering i klasserummet. Hvor UVD traditionelt set overvejende er udsprunget af ønsket om at støtte fagligt svagere elever ( løfte bunden ), er det i dag i lige så høj grad båret af ønsket om at udfordre de stærkeste elever ( talentpleje, Master Class mm). Med andre ord balancerer UVD i dag mellem på den ene side ønsket om at samle holdet/klassen om et fælles fagligt indhold og på den anden side ambitionen om at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Kurset præsenterer forskellige differentieringsmuligheder, som de kan udfolde sig inden for gymnasiets fagrække. Deltagerne bliver præsenteret for praksiseksempler på, hvordan man differentierer den daglige undervisning på et væld af måder, og på hvordan man bl.a. kan differentiere stoffet efter læringsstil, tempo, materialevalg, sværhedsgrad, elevernes grad af forberedelse og taksonomiske niveauer. Derudover bliver der givet eksempler på, hvordan vi i undervisningen sikrer, at elevernes progressionsniveau øges, når undervisningen tilrettelægges differentieret. Oplæg kombineret med pararbejde/gruppearbejde. Deltagerne bedes medbringe 1-3 undervisningsforløb samt egen pc. Undervisere på alle de gymnasiale uddannelser.

14