INNOVATION PÅ TVÆRS FORÅR 2016
|
|
- Ejnar Jonathan Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT INNOVATION PÅ TVÆRS FORÅR 2016 Koncept for et tværprofessionelt uddannelsesforløb i professionsuddannelser Hanne Kathrine Kallesøe
2 Indholdsfortegnelse Baggrund for konceptet... 2 Evaluering og opsamling fra Anbefalinger fra evalueringsmødet den Samarbejds- og snitflader på tværs af organisationen... 4 Konceptets opbygning... 4 Baggrund for det tværprofessionelle forløb... 5 Det strategiske grundlag... 5 Definition af centrale begreber... 6 Formålet med IPT... 8 Mål med IPT... 9 Arbejdsformer... 9 Studieaktiviteter Evaluering af resultater og løsninger Evaluering af udbytte af IPT Succeskriterier for IPT Sammenhæng mellem IPT og grunduddannelserne Før IPT Under IPT Efter IPT Aktørerne Studerende Uddannelsesfaglige medarbejdere Eksterne samarbejdspartnere Muligheder efter IPT Grunduddannelserne Studentervæksthuset Karrierevejledning Supportfunktioner Grunduddannelserne Tværgående uddannelsesinnovation Studieadministration E-læringsteknologisk enhed
3 Learning support center Tidsplan for Innovation PÅ TVÆRS Referencer Baggrund for konceptet Enhver begyndelse starter med mål, udfordringer, viden, erfaringer og ideer til en løsning. Således også med tværprofessionelle uddannelsesforløb, som blev afviklet første gang i foråret Forløbet var baseret på mål, viden og andres erfaringer og ideer, der tog form til et design, der alt sammen blev beskrevet og fastholdt i otte delrapporter. Planen for udviklingen af forløbet er designet som et innovationsforløb, hvor hvert koncept skal ses om en prototype og hvert gennemløb, som en test. Evalueringerne er gennemført og bearbejdet, ny viden og egne erfaringer er høstet, og det er tid til at kigge efter sprækkerne for justeringer i det kommende koncept og næste iteration. Evaluering og opsamling fra 2015 Erfaringerne fra de tværprofessionelle forløb er opsamlet undervejs i forløbet gennem dels best-practice forløb, gennem survey undersøgelser blandt alle studerende, facilitatorer og de eksterne samarbejdspartnere. Svarprocenterne har været høje og resultaterne kan derfor tilskrives validitet. Besvarelser Forår 2015 Efterår 2015 Studerende 74 % 84 % Facilitatorer 90 % 79 % Eksterne samarbejdspartnere 66 % 68 % 2
4 I foråret 2015 er foretaget fokusgruppe interview med studerende i Odense og Vejle. Evalueringsresultaterne har været præsenteret på evalueringsmøde med vejledere og studerende og efterfølgende drøftet med designerpanel bestående af repræsentanter fra grunduddannelserne og studerende. Forløbet i efteråret 2015 gav anledning til følgende bemærkninger: Anbefalinger fra evalueringsmødet den Forberedelse til IPT Studerende Udarbejde mere pr og informationer til studerende og placere det på de sociale medier i form af bl.a. video. Tidligere IPT studerende og facilitatorer laver informationerne ude på grunduddannelserne på fællesmøder/årgangsmøder eller lign. Informere om brug af digitale læremidler. Udarbejde manual for introduktion om formålet, indhold, praktiske forhold,..), så alle får samme informationer Facilitatorerne skal melde samlet ud Nedtone forventninger om, at det er de mono-faglige kompetencer, der skal i spil direkte i projekterne. Der skal ikke placeres for meget selvstændig forberedelse inden IPT for de studerende. Facilitatorer Grundig introduktion til læremidler Niveauet kan højnes, hvis det er de samme undervisere der deltager fra gang til gang IPT skal synliggøres og tales op på uddannelserne Der skal udarbejdes en manual: Sådan gør du dag 1 mv. Det vil lette overblik og forberedelse. I Vejle er udarbejdet fælles oversigt for kontrol af leverancer (kan deles til alle) Der skal ressourcer til at forberede sig og læse materialerne til IPT Læremidler Læremidler skal opdateres i forhold til titler, tidspunkter mv. Fronter skal opdeles i Odense og Vejle, så hvert område kun får relevante informationer Research og informationssøgning Oplæg fra eksterne om tematikker fra projekter eks. demens og efterfølgende spørgetid Leverance vedr. informationssøgning (Søgelog) Tydeliggøre, at en persona kræver forudgående research og informationssøgning Vejledere skal stille krav om informationssøgning og stille de spørgsmål, der åbner og synliggør behovet. Der skal laves litteraturpakker, da det er begrænset, hvor meget de studerende kan nå at læse på tre uger. Tvungen vejledning med bibliotekarer 3
5 Tydeliggøre information om oplæg, ekspertpaneler, workshops mv. under IPT og tydeliggøre deres eksistens Tydeliggøre behov for teoretisk forankring i projekterne, herunder argumentere for tværprofessionalitet i teoretiske perspektiver Organisering og disponering af opgaverne som facilitator Facilitatorer skal have beslutningskompetence til at fravælge leverancer i de konkrete projekter Måske kan nogle af de administrative opgaver digitaliseres teams kan selv registrere deres projekter i forhold til projektejer. (team-match) Medarbejdere med innovationskompetencer skal sættes i spil ift. IPT Digital drejebog for faciliatorerne med opdaterede oplysninger for henholdsvis Odense og Vejle. Faglighed skal drøftes og defineres, da der i hvert forløb er facilitatorer, der oplever, at de ikke får deres falighed i spil. I IPT er det en særlig falighed som proceskonsulent, der skal i spil. Der kan laves teams, så facilitatorerne aldrig er alene på vagt. Facilitatorene skal være synlige i lokalet i det afsatte tidsrum Det er vigtigt med store lokaler med plads til mange studerende. Det er ikke en god ide med for mange studerende på samme hold. Anbefalingerne er tænkt ind i konceptet for foråret Samarbejds- og snitflader på tværs af organisationen Umiddelbart et lille uskyldigt forløb på tre uger, men i høj grad et forstyrrende indgribende forløb, der på alle områder tester innovationskapaciteten i organisationen med hensyn til organiseringen af arbejdet, ledelsen, medarbejdere og studerende. Forløbet har involveret pedeller, studieadministrationen, biblioteket, læringsressourcer, it-systemer, kommunikationsafdelingen, grunduddannelserne, facilitatorer og eksterne samarbejdspartnere og ikke mindst studerende. Mange logikker og plejer har været udfordret og testet ligesom virkeligheden i det tværprofessionelle forløb har været forhandlet frem mellem alle aktører. Så organisationens kapacitet til at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde har også været i udvikling. Konceptet for det kommende forløb inddrager således også organisationens kapacitet til at samarbejde om tværgående opgaver. Konceptets opbygning Konceptet for Innovation på tværs (IPT) forår 2016 er den konkrete udmøntning af justeringen af forårets og efterårets forløb i 2015, hvor der er taget højde for resultaterne af evalueringerne og anbefalingerne fra Designerpanelet. Konceptet indeholder en beskrivelse af baggrund for det tværprofessionelle forløb, en beskrivelse af Innovation på tværs, de didaktiske principper samt beskrivelser af relationer mellem IPT og grunduddannelserne før, under og efter IPT. Sluttelig er redegjort for supportfunktionerne omkring IPT samt beskrivelse af årshjul for aktiviteter og opgaver op til IPT afviklingen. For uddybning af grundlaget for IPT henvises til delrapporterne for TPM. 4
6 Baggrund for det tværprofessionelle forløb I 2014 blev det besluttet, at det daværende TPM skulle justeres og re-vitaliseres, så forløbet i højere grad er koblet med de strategiske mål for UCL. Her ud over blev besluttet følgende principper skulle gøre sig gældende: Opgaven med re-vitaliseringen af TPM er formuleret som: o TPM revitaliseres med virkning fra forår 2015; tidspunkt og omfang fastholdes o Fokus for TPM vil være studerendes entreprenørielle og innovative kompetencer o InnoEvent indgår i forårets TPM o De studerendes valgmuligheder administreres optimalt ved ny digital løsning o Udvikling af underviserkompetencer skal medtænkes i revitaliseringen Det strategiske grundlag Det strategiske grundlag for UCLs indsatser frem mod 2020 har netop været revideret og nedenstående temaer med relevans for det tværprofessionelle forløb udgør forsat: Øget fleksibilitet og sammenhæng i UCLs uddannelser UCLs uddannelsestilrettelæggelse sikrer aftagerne medarbejdere med stærkere faglige og tværprofessionelle kompetencer, så de konstruktivt kan indgå i tidssvarende opgaveløsninger i et moderne velfærdssamfund og i udvikling af velfærdsydelserne. Øget fokus på udvikling af nye roller i ny velfærd. Dimittender fra UCL skal være i stand til at samskabe løsninger til gavn for den enkelte borger og for udvikling af velfærdssamfundet. Styrkelse af innovation og entreprenørskab UCLs medarbejdere og studerende skal bringe forskningsinformeret og professionsfaglig viden i spil gennem innovative processer for at skabe nye løsninger i velfærdssamfundet. UCL skal være førende, når det drejer sig om kobling mellem teknologisk innovation og relationel og kulturel innovation. UCL skal have en stærk profil på innovation og entreprenørskab rettet imod og udviklet sammen med offentlig, privat og civil sektor. UCLs grunduddannelser kan i højere grad indgå i innovationsprocesser i kommuner og virksomheder. Øget anvendelse af teknologi i praksis Dimittender fra UCL tager ejerskab til og eksperimenterer med anvendelse af de nyeste teknologier og arbejdsprocesser i opgaveløsningen og bidrager til teknologiernes udvikling og udbredelse. (UCL, 2014) Det tværprofessionelle uddannelsesforløb sigter i indhold og tilrettelæggelse mod disse strategiske indsatser. 5
7 Definition af centrale begreber Tvær- begreber Indenfor den internationale og den skandinaviske forskning, uddannelse og praksis hersker der usikkerhed omkring definition og anvendelse af centrale tvær- begreber. (Rasmussen, 2014) Det fremgår allerede af uddannelsesbekendtgørelserne, at der anvendes forskellige begreber i beskrivelserne af de tværprofessionelle moduler. Inden for nogle uddannelser bliver begreberne tværfaglighed og tværprofessionalitet brugt synonymt og inden for andre angiver begreberne præciseringer og forskelle. Anvendelser, der afspejler forskellige fag, traditioner, videnskaber og forståelser. Endvidere bliver det tydeligt ved en tværlæsning, at der anvendes forskellige begreber i beskrivelserne af modulerne uden, at begreberne nærmere er definerede. (se bilag 1) Inspireret af Højholdt kan nedenstående definition bringes i anvendelse i forhold til de anvendte begreber og i forhold til det fælles tværprofessionelle modul i UCL. De mest centrale begreber er: Tværfagligt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde Flerfaglig opgaveløsning Begreb Tværprofessionelt samarbejde Model for samarbejdsform Profession sidentitet faglighe der Fælleso pgave Definition Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession Niveauer i samarbejde og integration Højt ny viden, nye arbejdsformer og ny forståelse Tværfagligt samarbejde fag fag? fag fag Professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden Flerfagligt samarbejde fag fag Udford ring fag fag To eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer Lavt Tværsektorielt samarbejde Samarbejde sker på tværs af sektorer eksempelvis SSP (skole, socialforvaltning og politi) 6
8 Figur 1 Definitioner af tvær- begreber (Kilde: Højholdt, 2013) Samarbejde mellem det offentlig og det civile samfund Ud fra disse definitioner kan ses, at der kan være forskellige sigtepunkter i uddannelsernes tværprofessionelle elementer, hvis begreberne er brugt ud fra ovenstående definitioner. I IPT vælger vi som fælles begreb Tværprofessionel, som i ovennævnte definition peger mod innovation. Kreativitet Kreativitet forstås som evnen til både at se og skabe idéer og muligheder. Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også at være i stand til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. (Nybye & Rasmussen, 2013) Kreativitet indgår som en integreret del af alle faser i innovationsproces fra de første ideer til bud på, hvordan ideen kan implementeres i en praksis og senere bortskaffes.(kallesøe & Bergholdt, 2014) Innovation Der er ingen entydige definitioner på innovation og entreprenørskab og i mange sammenhænge er definitionerne overlappende. I denne sammenhæng synes det formålstjeneligt at medtage innovation som det nye og værdiskabende. Værdi skal forstås bredt i forhold til økonomisk, social, kulturel, mellemmenneskelig og samfundsmæssig værdi. Der altid være tale om merværdi i forhold til eksisterende praksis for, at der er tale om innovation. (Digmann, Jensen & Jensen, 2012) Innovationskompetence kan defineres som evne til at skabe innovation ved at navigere i effektivt samspil med andre i komplekse sammenhænge. (Darsø, 2011) Der kan her drages parallel til Højholdts definition af tværprofessionelt samarbejde, og her kan synenergieffekten ligestilles med innovation altså at skabe ny viden, nye arbejdsformer og nye forståelser, og disse skal i professionssammenhænge omsættes til praksis altså handling og dermed foretagsomhed. Entreprenørskab Entreprenørskab defineres her som foretagsomhed altså det at kunne omsætte viden til handling. (Digmann et al., 2012)(Kallesøe & Bergholdt, 2014) Entreprenørskab trækker på en række af faglige og personlige kompetencer defineret ved handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.(nybye & Rasmussen, 2013) Samskabelse Samskabelse defineres her som co-creation med borgere og andre samarbejdspartnere. Co-creation skaber nye løsninger sammen med mennesker ikke for mennesker. (Bason, 2010). Co-creation eller samskabelse er baseret på et ligeværdigt samarbejde mellem aktørerne, hvilket stiller krav til den entreprenante praksis og valg af metoder. Co-creation kan ligestilles med samarbejdsdreven innovation. Teknologi og teknologiforståelse Teknologiforståelse defineres som det at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør det muligt i samarbejde at 7
9 identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. (Søndergård & Hasse, 2012) Formålet med IPT Formålet med IPT er, at de studerende ved UCL udvikler basiskompetencer til at kunne indgå i tværprofessionelle samarbejder med henblik på at bidrage til skabelse af nye og holdbare løsninger i velfærdsydelserne samt at de opnår basiskompetencer til at agere innovativt, entreprenant og bliver gode til at anvende teknologier. Figur 2: Den t-formede professionsprofessionelle. (Kilde: egen figur) IPT skal bidrage til UCL-profilen af den postmoderne professionsprofessionelle, der har fødderne plantet i en professionsfaglighed og har højt specialiserede monofaglige kompetencer, der har hjertet på rette sted, er i stand til at række ud mod andre professioner for at finde de bedste løsninger og har hovedet med sig i professionsudøvelsen. Professionsforståelse og fag henviser til dybden i den monofaglige kompetence, herunder som nævnt i uddannelsesbekendtgørelserne evidens, videnbasering, etik, rammer for professionsarbejdet som en afgræsning af egne monofaglige kompetencer. Sigtet med de tværprofessionelle kompetencer er at opnå en synergieffekt af samarbejdet med andre professioner og borgere og sigter mod innovation og entreprenørskab i forhold til ny viden, nye arbejdsformer og ny forståelse af fælles opgaver, og der igennem skabe merværdi. 8
10 Mål med IPT Ud fra uddannelsesbekendtgørelserne for de ni professionsuddannelser ved UCL, rammerne og det teoretiske afsæt for IPT er uddraget følgende fælles mål for forløbet: Det er målet, at den studerende i en tværprofessionel kontekst opnår viden om Etiske, juridiske, politiske og økonomiske rammer for sektorens virke Retslige rammer for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Sektorenes opbygning, organisering og placering i samfundet De øvrige professioners faglige kompetencer Metoder til dokumentation og kvalitetssikring i ydelserne Egen professions genstandsfelt, opgaver og arbejdets udførelse og hovedantagelser, der gør det muligt at skelne mellem og diskutere de forskellige professioners kompetence og arbejdsområde herunder forskelle i videnskabsteoretiske positioner Kreative og innovative arbejdsmetoder Det er målet, at den studerende opnår færdigheder i At tilrettelægge tværprofessionelle innovationsprojekter og implementere resultater heraf At undersøge udfordringer og kreativt løse opgaver i samarbejde med andre professioner At anvende procesværktøjer i samskabende processer herunder inddragelse af borgere, professionelle og frivilliges netværk og ressourcer Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden/litteratur og andet materiale i forbindelse med egen faglighed, der kan række ud over professionens kernefaglighed Anvende kommunikations- og informationsteknologi i forhold til samarbejde og dokumentation Udvikle og facilitere tværprofessionelle netværk Det er målet at den studerende opnår kompetencer til At indgå i tværprofessionelt teamsamarbejde med viden om og respekt for egne og andre professioners ansvar- og kompetenceområder i forhold til tværprofessionel opgaveløsning At kommunikere, lytte, analysere og indgå i relationer med professionelle og frivillige At koordinere og lede tværprofessionelle/tværsektorielle samt projektorganiserede opgaver og samarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge Kreativt at løse aktuelle udfordringer i praksisfeltet, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde At kunne håndtere usikkerhed, konflikter og kunne navigere i kaos At kunne reflektere kritisk over samarbejdet, processen og produktet. Arbejdsformer Arbejdsformen i IPT er innovationsbaserede projekter, der dels giver høj grad af deltagerstyring og dels understøtter de studerendes forskellige måder at lære på. Projektarbejdsformen er netop relevant og anvendelig i forhold til at understøtte udvikling af innovative løsninger og samarbejdskompetencer. 9
11 De studerende indgår i tværprofessionelle teams og arbejder hen mod løsning af udfordringer, som bliver stillet af praksis. Udfordringerne vil være karakteriseret af en vision om, hvad der skal opnås (fremadskuende) og ofte indledt med et Hvordan. Projektforløbene vil blive organiseret og tilrettelagt efter følgende principper: Udfordringen kræver, at der arbejdes med forskellige faglige perspektiver og skal være så tilpas kompliceret, at teamet er afhængig af, at alle bidrager. Udfordringen giver mulighed for opfyldelse af alle læringsmål Udfordringen skal være formuleret af ekstern samarbejdspartner, der er interesseret i at anvende løsningsforslag og implementere den, hvis den er brugbar Der skal gives feedback til teamet på deres arbejde Resultaterne skal fremlægges for projektejer eller en autentisk målgruppe. Studieaktiviteter Studieaktiviteterne bliver tilrettelagt, så den studerende har et workload på 40 timer pr. uge inkl. forberedelse. Hovedvægten af workload bliver i kvadrant 2, 3 og 4, da det vil være projektopgaver og leverancer, forberedelse samt aktiviteter, der initieres af studerende, der vægtes. Oplæg fra undervisere og andre vil primært foregå som video-oplæg, som gør det muligt med fleksibelt læring og muligt for et team, at tilpasse oplæg og input med deres projektforløb. Studieaktiviteterne understøttes af digitale læringsteknologier til formidling, videndeling og teamsamarbejde via dokumenter og video. Det betyder eksempelvis også, at et team kan samarbejde på tværs af forskellige geografiske lokationer. Studieaktiviteterne understøttes af digitale læringsteknologier, som er beskrevet i de blå dele af figuren. 10
12 Oplæg fra underviser, eksterne partnere Feedback fra underviser/ekstern partner Projektopgaver/leverencer Formidlingsteknologier: Telepresense, video foredrag, webinar, fronter, adobe connect, sociale medier Samarbejdsværktøjer: adobe connect, google drev, sociale medier, fronter, survey-x Formidling og feedback: videooplæg, adobe connect, google drev, survey-x, hjemmesider, classtool Videns-og informationssøgning: i- bøger, sociale medier, internet, google-doc Fremlæggelse for dommerpanel Peer to peer review Forberedelse til projektarbejdet, vejledning, præsentation og oplæg forberede research, informationssøgning Evaluering af resultater og løsninger Projekterne afsluttes med en præsentation og formidling af resultaterne til et eksternt dommerpanel, der vurderer resultaterne i forhold til løsningens innovationskraft, realiserbarhed, potentiale for videreudvikling, graden af anvendt tværprofessionel viden og selve præsentationen. Evaluering af udbytte af IPT Den formelle evaluering af de opnåede tværprofessionelle kompetencer i forhold til uddannelsernes kompetencemål er placeret på de enkelte uddannelser efter afslutningen af uddannelsesmodulet. Evalueringen af IPT-forløbet sker to uger efter IPT forløbet, hvor der udsendes survey-undersøgelse til alle IPT-studerende, vejledere og eksterne samarbejdspartnere. Evalueringen måler på udbytte, tilfredshed og proces. Resultaterne og evt. justeringer indarbejdes i det efterfølgende forløb. Succeskriterier for IPT Kriterierne er bl.a. fastsat i måltal fra udviklingskontrakten Succeskriterierne er, at der opnås 85 % tilfredshed blandt deltagende studerende målt på tilrettelæggelse, indhold og udbytte 11
13 engagement, forstået som hvorvidt forløbet opleves som meningsfuldt, spændende og vigtigt udviklingsmuligheder forstået som mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kunnen såvel fagligt som personligt. For samarbejdet med de eksterne partnere er succeskriteriet, at der opnås 80 % tilfredshed med tilrettelæggelsen af forløbet samt udbytte af deltagelse. Sammenhæng mellem IPT og grunduddannelserne En forudsætning for at opnå tilfredshed blandt studerende vil være, at det lykkes at skabe sammenhæng mellem indhold og tilrettelæggelsen på IPT. Endvidere, at IPT indgår som integreret del af grunduddannelsernes forløb og del af vurdering for det samlede uddannelsesforløb. Altså har det betydning, hvordan grunduddannelserne motiverer og forbereder de studerende personligt og fagligt til deltagelse og der efterfølgende laves opfølgning på og efterspørgsel efter de kompetencer den enkelte har opnået gennem IPT. Før IPT Uddannelserne, og det vil sige de uddannelsesfaglige medarbejdere, forbereder deres studerende til IPT, så de studerende forud for opstart har viden inden for nedenstående områder inden for deres egen profession: Etiske, juridiske, politiske og økonomiske rammer for sektorens virke Retslige rammer for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Sektorenes opbygning, organisering og placering i samfundet Metoder til dokumentation og kvalitetssikring i ydelserne Egen professions genstandsfelt, opgaver og arbejdets udførelse og hovedantagelser, der gør det muligt at skelne mellem og diskutere de forskellige professioners kompetence og arbejdsområde herunder forskelle i videnskabsteoretiske positioner Brug af teknologier og teknologiforståelse Digitale kompetencer Uddannelserne har også forberedt de studerende på deltagelsen i IPT ved at synliggøre, hvorfor de skal deltage, hvad udbyttet af deltagelse er, hvordan det kan fremme muligheder for at skabe særlig profil på CV og karrieremuligheder ved efterfølgende deltagelse på tonings- og specialiseringsforløb i UCL samt hvordan udbytte af deltagelse i IPT spiller sammen med udprøvning i IPT på egen uddannelse. De studerende skal ligeledes være orienteret om konsekvens, hvis deltagelsespligten på IPT ikke er opfyldt. De studerende skal forud for deltagelsen i IPT gennemføre et tjek på deres digitale kompetencer og evt. områder, som de skal forbedre inden start gennem materialer og vejledninger til formålet. Under IPT IPT forløber over tre uger, hvor IPT råder over alle 15 studiedage. Her sætter de studerende deres monofaglige viden i spil i en tværprofessionel kontekst i teams inden for de udmeldte temaer. Se nærmere i modulbeskrivelsen. 12
14 Efter IPT Efter IPT forløbet er de studerende tilbage på egne uddannelser, hvor de bliver præsenteret for en formel prøve i det tværprofessionelle modul. Som tidligere nævnt er det vigtigt for læringen, at der er alignment mellem IPT og prøven samt at uddannelserne efterfølgende inddrager de studerendes kompetencer i deres videre studie. Aktørerne Studerende De studerende kommer fra alle ni professionsuddannelser i UCL og er før start på IPT inddelt på hold. Inddelingen er sket ud fra fordelingsnøgle, så alle uddannelser er repræsenteret på alle hold. De studerende indgår i tværprofessionelle team, hvis arbejde bliver styrende for deres projekt fra Idé til løsningsforslag gennem tre uger. Uddannelsesfaglige medarbejdere Gruppen af uddannelsesfaglige medarbejdere er tværprofessionel og repræsenterer alle professionsuddannelserne i UCL. De uddannelsesfaglige medarbejdere indgår som konsulenter og faciliterer lære- og innovationsprocesserne i teams og faciliterer samarbejdsrelationerne med de eksterne samarbejdspartnere i de konkrete projekter. Eksterne samarbejdspartnere Hvert team af studerende er tilknyttet et projekt, som udbydes af en partner indenfor det offentlige, det private eller civile felt. Projekterne præsenteres og udbydes til de studerende, som efter valgt projekt indgår samarbejdskontrakt om innovationsforløbet. Muligheder efter IPT Grunduddannelserne På grunduddannelserne er der mulighed for at bygge videre på de basiskompetencer som de studerende har opnået gennem IPT inden for innovation, entreprenørskab, ny teknologi, tværprofessionalitet og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Dette kan ske i moduler enten på grunduddannelserne eller i tværprofessionelle differentierede og specialiserede moduler. Samarbejdet med eksterne partnere vil ligeledes kunne ske i de efterfølgende moduler og dermed gøre det mere naturligt at udarbejde BAprojekter med eksterne partnere. Studentervæksthuset Studerende, der ønsker at arbejde videre med ideer i forhold til at starte egen virksomhed eller deltage i konkurrencer for at kvalificere deres ide, kan koble sig på de aktiviteter, som foregår i Studentervæksthuset. Her vil de også kunne opnå råd og vejledning i forhold til deres konkrete planer. Karrierevejledning Studerende, der ønsker mere viden om og vejledning i karrieremuligheder under og efter uddannelse kan opsøge råd og vejledning i karrierecentret. 13
15 Supportfunktioner Grunduddannelserne På grunduddannelserne er der ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning til de studerendes deltagelse i IPT. De uddannelsesfaglige medarbejder forbereder og motiverer de studerende til at deltage i IPT. De studerende skal forud for opstarten på IPT gennemføre et tjek af deres digitale kompetencer. Testen vil vise evt. ikke så stærke områder, og der vil være materialer og vejledninger som de studerende skal erhverve sig viden om. Tværgående uddannelsesinnovation Tværgående uddannelsesinnovation etablerer og vedligeholder kontakt med eksterne samarbejdspartnere og sikrer, at der er 200 tematiske projektmuligheder for de studerende. Området sikrer, at der er dommerpaneler til alle temaområder, og dagen bliver organiseret. Området står ligeledes for planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af selve forløbet samt opfølgning på godkendelse af deltagelsespligt, udsendelse af erstatningsopgaver og vurdering heraf. Området opretter en sekretariatsfunktion under selve IPT, som yder support til uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende med praktiske spørgsmål. Området står for at udsende, gennemføre og bearbejde evalueringerne af IPT. Studieadministration Studieadministrationen står for tilmeldingerne og alle de administrative procedurer her. Endvidere for indberetning af manglende deltagelsespligt til SIS og dermed til grunduddannelserne efterfølgende. E-læringsteknologisk enhed Enheden yder support til uddannelsesfaglige medarbejdere i forberedelse af studieaktiviteterne. Det være sig videooptagelser af oplæg, anvendelse af og samspil med e-læringsteknologier i materialer og opgaver mv. Enheden står endvidere for at afvikle ikt-workshops for studerende forud for IPT, såfremt ikt-tjek har vist behov herfor. Learning support center Biblioteket sætter fokus på temaerne på hjemmeside i god tid før afviklingen af IPT med henvisning til relevant litteratur, forskningsresultater mv., som således bliver let tilgængeligt og inspirerende. Biblioteket står endvidere til rådighed for studerende under IPT med hjælp til informationssøgning mv. Tidsplan for Innovation PÅ TVÆRS Forår Opgave Efterår Evalueringsresultater bearbejdet. Plan for IPT udarbejdet inkl. ressourcer, lokalebehov, datoer for kompetenceudvikling, Kick-off, evaluering, designerpanel. Bibliotek, læringsressource, studentervæksthus booket Temaer besluttet Plan sendt til godkendelse i TU inkl. budget for 14
16 kommende forløb Ressourcer indberettes til NAV for designerpanel Køreplan aftalt med studieadministration Tilmeldingsprocedure, fordeling, informationer til studerende Fronterrum oprettet Folder og mail til alle potentielle eksterne partnere Ressourcer udmeldt til grunduddannelser Skemadata til studieadministration Kompetencedage tilrettelagt Materiale-oversigt til IPT udarbejdet Udsende invitation til VIP, kommende studerende til IPT om at deltage ved afslutning Oprette liste over VIP Projektaftaler med eksterne indgået Projektdatabase opdateret Tilmeldingsprocedure meldt ud til uddannelser Hjemmeside opdateret tpm.ucl.dk og stud.ucl.dk Aftale med kommunikationsafdeling om ekstern kommunikation Studerende fordelt på hold Materialer til IPT klar (post-its, papir, mv.) IKT-tjek klar workshops aftalt Evaluering klargjort og aftalt med Kirsten Holdorf Sekretariat klargjort Vin bestilt til eksterne Undervisningsmaterialer klar Fronter klar Hjemmeside klar KICK-off Besked til alle supportfunktioner Besked til alle studerende inkl. ikt-tjek, hold, Besked til alle eksterne samarbejdspartnere KICK-off møde afholdt med undervisere Uge 9,10,11 Afvikling Uge 38,39,40 Projektdatabase opdateret ikke-aktive studerende fjernet. Alle eksterne er opdateret Uge 12 Godkendelse og ikke-godkendelse Uge 41 Afløsningsopgave udsendt Afløsningsopgave vurderet Besked til GU om ikke-godkendte studerende Diplomer til alle godkendte 15
17 Evaluering bearbejdet Evalueringsmøde afholdt Designerpanelmøde afholdt Referencer Bason, Christian (2010). Leading Public Sektor Innovation, Co-creating for a Better Society. University Press. Digmann, Annemette, Kirsten Engholm Jensen, Jens Peter Jensen (2012). Vi er på vej. Offentlig innovation 2.0. Gyldendal Hyre, Bianca; Heidi Kruse Hansen(2015). Evalueringsdesign. UCL Kallesøe, Hanne K., Lars Bergholdt(2014). Innovation i uddannelse og profession. Frydenlund Kallesøe, Hanne K.(2015). Koncept for et tværprofessionelt uddannelsesforløb i professionsuddannelser. UCL Nybye, Nicolai, Anders Rasmussen (2013). Progressionsmodel: entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Fonden for entreprenørskab Nørbygaard, Kim (2014). TPM 2015 Evalueringsrapport for foråret. UCL Nørbygaard, Kim (2015). TPM 2015 evalueringsrapport for foråret. TPM rapport 9 Rasmussen, Bo Morthorst (2014). Det tværprofessionelle i undervisning og praksis. Evaluering og udvikling af Danmarks måske mest attraktive og fagligt kvalificerede tilbud om undervisning i tværprofessionelt/tværfagligt samarbejde ved University College Syddanmark. University College Lillebælt Søndergaard, Katia Dupret; Cathrine Hasse(2012). Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus universitetsforlag University College Lillebælt(2014). Trin med Strategisk indsats University College Lillebælt (2014). Trin med Delstrategier. University College Lillebælt (2015). Udviklingskontrakt Højholdt, Andy (2013). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag 16
Modulbeskrivelse for TPM 2015
Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS efterår 2016
Innovation PÅ TVÆRS efterår 2016 Titel Fælles tværprofessionelt modul: Innovation PÅ TVÆRS (IPT) ECTS Modulet udgør 4,5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med Innovation PÅ TVÆRS er, at den studerende
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation
Læs mereDin guide til Innovation PÅ TVÆRS
Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2018
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2018 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt, som udspringer
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereTværprofessionelle studieaktiviteter og uddannelsestilbud for studerende i Området for Sundhed UCL
University College Lillebælt Tværprofessionel Læring og samarbejde Tværprofessionelle studieaktiviteter og uddannelsestilbud for studerende i Området for Sundhed UCL Katalog over tværprofessionelle uddannelsestilbud
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereModulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.
University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel
Læs mereFacilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014
Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereStudieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen
Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen Tværprofessionel Virksomhed Studieaktiviteter for modul 5 Indhold Modulet, der afholdes i et samarbejde mellem flere mellemlange videregående sundhedsuddannelser,
Læs mereStatus arbejdsprogram 2015 1.1. ye læringsformer
Afdeling/enhed Tværgående uddannelsesudvikling Oprettelsesdato 03-jan-2015 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Arbejdsprogram 2015STATUS Dokumentnummer Status arbejdsprogram 2015 1.1. ye læringsformer
Læs mereEntreprenørskab på tværs
Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv
Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs mereMOVE Call MOVE indsatsområder i Det professionsdidaktiske program for 2017
MOVE 2016-2018 Call 2017 MOVE indsatsområder i Det professionsdidaktiske program for 2017 August 2016 1. MOVE indsatsområder for 2017 Det professionsdidaktiske program åbner for call til projekter til
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereMOVE Call MOVE indsatsområder i Det professionsdidaktiske program for 2016
MOVE 2016-2018 Call 2016 MOVE indsatsområder i Det professionsdidaktiske program for 2016 marts 2016 1. MOVE indsatsområder for 2016 Det professionsdidaktiske program åbner for call til projekter til gennemførelse
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereAssens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen
Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereInnovation På Tværs. Odense-Svendborg. Forløbsbeskrivelse. Styregruppen bag IPT Forår 2019 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Innovation På Tværs Odense-Svendborg Forløbsbeskrivelse Styregruppen bag IPT Forår 2019 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Indhold
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereForløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb
Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 16.11.2018 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs merePædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark
Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mere1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 11D Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig, ukorrekt eller mangelfuld
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereTrin til Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler. Ansvarlige:
Trin til 2015-2017 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Ansvarlige: Jørgen Hansen, Kirsten Hillman, Birgitte Mikkelsen, Hanne Vibeke Sørensen og Thorbjørn Hertz Jensen 1. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering
VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereAfsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:
Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereProjektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen
Projektbeskrivelse IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Baggrund for projektet: Projektet er opstået på baggrund af UCL s vision 2015 om at være State of the Art
Læs mereIntroduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen
Introduktion til TværSund Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Dagsorden Kontaktpersoner/modulkoordinatorer Modulbeskrivelsen Overblik over modul 5 og TværSund En lille
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Trin mod 2020 Delstrategier Trin mod 2020 Delstrategier Indledning University College Lillebælt (UCL) formulerede i 2012 Strategi 2020, der indeholder seks mål til at nå det
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereKURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab
KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereTværprofessionalisering. Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tværprofessionalisering Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? Fællesmøde uddannelsesudvalg 11. november 2015 UNIVERSITY COLLEGE Bestyrelsens afsæt: hvorfor
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE
PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereUddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne
Kompetencegivende uddannelse for sundhedssocialrådgiverne Uddannelsesforløb MODUL I Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til de målgrupper, som sundhedssocialrådgiverne møder i deres
Læs mereSundheds-entreprenører og innovatorer
HUSK TILMELDING TIL VALGFAG Sundheds-entreprenører og innovatorer Internationalt valgfag på modul 13 Valgfaget er udviklet i samarbejde med Windesheim University of Applied Sciences, og med støtte fra
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mere