MARTINUS LOGIK LIVETS BOG'S BUREAU KØBENHAVN 1938

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTINUS LOGIK LIVETS BOG'S BUREAU KØBENHAVN 1938"

Transkript

1

2 LOGIK

3 MARTINUS LOGIK LIVETS BOG'S BUREAU KØBENHAVN 1938

4 Copyright by Martinus 1938 VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 9 1. KAPITEL Livets Oplevelse og Individets Forstand Svære Hindringer for Sandhedens Erkendelse Religionernes Veje spærrede af Tvivl, Misforstaaelse og Intolerance Menneskeheden til en vis Grad ført af Fanatikere Menneskene dømmer uden logisk Begrundelse, Intellektualitet, Videnskab og den materialistiske Verdensanskuelse Den materialistiske Verdensanskuelse er Overtro Døden som en tænkt Modsætning til Livet Den materialistiske Verdensanskuelse uværdig for enhver Videnskabsmalid Haabets lyse Tendens Den religiøse Verdensanskuelse er uvidenskabelig, saalænge den kun er Tro og Paastand Den materialistiske Verdensanskuelses Tilhængere er ligesaa religiøse" som den religiøse Verdensanskuelses Tilhængere Forskellige Indstillinger til den store Sandhed Himmeriges Rige" eller Retningen mod det evige Lys Verdenslogikken er Kulminationen af Fuldkommenhed Hvor dette, at vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den venstre" bliver til Magt og Videnskab Det religiøse Princip er ikke opfundet af Mennesker, men udgør noget af Naturen selv Menneskets Tilblivelse er en Omskabelse af Dyret Dødsskrigene i Fortidsskovene og deres Bønhørelse Udvikling er Overvindelse af Kræfter Al Oplevelse af Liv er kun en Fornemmelse af Modsætninger Det jordiske Menneske er i stor Udstrækning Livets Fjende $9 23. Dødsskrigene fra Fortidsskovene er en Kendsgerning overalt, hvor det dræbende Princip er en Livsbetingelse, selv om de ikke kan høres : Alle levende Væsener er Mennesker" paa forskellige Stadier : Menneskene svælger i Retter af andre Væseners Kød og Fedt, Organer og Lemmer : Der findes ingen kosmisk Artsforskel nftllem de levende Væsener, men derimod kun en Variationsforskel i Livsprincippets Udfoldelse 75 Sid«

6 27. KAPITEL: De forskellige Livs- eller Tilværelsesformer er kun at udtrykke som kosmiske Haandværk" : Naturen gør det til Kendsgerning, at Verdensaltet er et levende Væsens Tilstand : Det er ikke Naivitet, Overtro eller Dumhed at rette sin Bevidsthed ind paa Muligheden af en kosmisk, guddommelig Fader"s Eksistens : Den moderne Videnskab udgør Den hellige Aand" i Fostertilstand : Alle levende Væsener er Gudeafkom". De er hver især i deres dybeste Analyse dobbeltkønnede, er en Kombination af Han" og Hun" : Forelskelse" er noget ganske andet end Kærlighed" : Mangfoldige Mennesker føler sig hjemløse eller i Blinde med Hensyn til deres seksuelle Tilstand : Naar Forelskelse" gør Ejendomsretten over et andet Væsen til Livsbetingelse : Sjælen kan ikke dræbes; Tankerne kan ikke fængsles. Med dem kan man elske, omfavne og kærtegne sin Næste som sig selv", ganske uafhængig af enhver Spærring : Naar Opfyldelsen af det sjette Bud degenererer : Kærlighed og Seksualisme udgør samme Grundprincip : Længslen efter at kærtegne alle andre levende Væsener gør In- Side * dividet til eet med Faderen" : Biblens Paabud fremtræder som Udtryk for to store diametralt modsatte Moralopfattelser : Naar Autoriteternes Myndighed er baseret paa en forældet Moralopfattelse, og Ægteskabet er et Spørgsmaal om Økonomi : Det fuldkomne Ægteskabs Zone : Uddrivelsen af Paradisets Have" : Adam" og Eva" gaar til Grunde, men opstaar igen som det fuldkomne Menneske" Ægteskabet fortrænges af en ny Mentalitet og degenererer Evig Fortabelse", Død" eller absolut Undergang maa evigt forblive de Illusioner, de evigt har været Kirke- og Præstevæsenet som Keruberne med det blinkende Sværd' Omskabeisen af Dyr" til Menneske" Naar Kvindens Sæd" knuser Slangens Hoved" Bibelens drastiske Udtryk og den kærlige Virkelighed Kerubernes blinkende Sværd" flammer endnu over hele Verden Livets store Analyser og det primitive Menneske Paradishaven" er et Princip, der gentager sig i seks Variationer Paradishaverne" har en Lysside og en Skyggeside Keruberne" med det blinkende Sværd" eller Præsteskabet opstaar Det jordiske Menneskes religiøse og intellektuelle Tilblivelse JordmenneskénTe-er Genier i at myrde og lemlæste. Jordkloden er en Jungle. Nationerne er dens vilde Dyr"....,

7 57. KAPITEL Mennesket som et Resultat af Dyrets fortsatte Udvikling Lidelsen forvandler Dyr" til Menneske" Bibelen forældet. Spørgsmaalet, Hvad er Sandhed", bliver til Hvis Forsynet har mirakuløs" Skabeevne Dyret" forvandles. Det begynder at modtage teoretisk Undervisning Forlorne Forældre" og den forlorne Søn" Forholdet mellem de levende Væsener og Forsynet er analogt med Forholdet mellem Forældre og Børn Samfundets Underverden" som Skuepladsen for Adarn^s og Eva"s første Møde med en Moral, der er en hundrede Procents Kontrast til Dyrerigets : Naar Individets Mentalitet er analogt med Samfundets : Væsener der er foran Almenheden. Videnskab, Diktatur og Gangsters" : Helvede" : De overleverede Fabler om Djævle" bliver til realistisk Virkelighed Hvor Guddommen bliver aabenbaret som det eneste absolut faste Punkt" i al Tilværelse Hvor Magt udelukkende accepteres som det eneste afgørende i ethvert Tvivlsspørgsmaal Det levende Væsen som det dybeste Ophav til sin egen Skæbne Udødeligheden bliver til Kendsgerning Den guddommelige Korrespondance. Organismefunktioners Automatisme Begærledet Villie og forstandsledet Villie Planternes Anelsesbevidsthed : Enhver Klode, enhver Sol eller Stjerne er en beboet" Verden I Verdensaltet findes der ikke to Væsener, der er absolut ens Planten" forvandler sig til Dyr". Dagsbevidstheden" bliver til Fejlagtige Behagsfornemmelser som Basis for den begyndende Villieudløsning Kristusprincippet. Messiaser eller Verdensgenløsere Naar det er en Ære at overtræde det femte Bud Ukærlighed er Primitivitetens fornemste Kendetegn Alle Former for Krige er religiøs Kultus Hvad der fordres for at være en virkelig Kristen" eller ét rigtigt Menneske Menneskeheden er sin egen bitreste Modstander Mikroindividet kan ikke dirigere Makroindividet. Aarsagen til Individets Lidelser er et indre" Anliggende, der kun kan fjernes af Individet selv : Naturen er ikke en livløs Kraft, men et levende Væsen", i hvilket vi alle leve, røres og ere" : Det Makroindivid, vi lever i, kan ikke være hele Forsynet eller Guddommen : Guddommens Bevidsthed. Livsytringer" i Stedet for Maal- og Vægtfacitter '. 233

8 8 90. KAPITEL: Kan det være Logik at betragte Ophavet til den i Naturens Skabelsesproces afslørede Intellektualitet som dødt Stof"? : Hvorfor Videnskaben i Dag ikke er særlig tilbøjelig til at acceptere de af de største Vise manifesterede store Sandheder" eller kosmiske Facitter som Videnskab" : De store Sandheder"s Identitet som kosmisk Videnskab", og dennes uundværlige Mission i Felter, hvor den materielle Videnskab staar ganske magtesløs : Den synlige Organisme er kun et Redskab", bag hvilket der derfor maa være et usynligt Ophav eller en Benytter" : Reinkarnation eller Genfødsel bliver til Kendsgerning gennem A. Viden", B. Viden" og C. Viden" : Guds Eksistens, Jesu Svar paa det store Spørgsmaal: Hvad skal jeg gøre for at blive salig", samt at Alt er saare godt", er Videnskab, 252 AFSLUTNING 256 Sid«ILLUSTRATIONER Sfinksen (Symbol over det jordiske Menneskes kosmiske Analyse) 127,,Paradisets Have" og Udviklingsspiralen 138 Livsenhedsprincippet i Verdensaltet 230

9 INDLEDNING Vi lever i en Tid, hvor Menneskeheden vel nok i større Grad end nogen Sinde tidligere i Historien er blevet borte fra sig selv, hvilket vil sige, borte fra dens eget Livs dybeste Mysterium. For tidligere Slægter var Livsgaaderne virkelig det moraldannende faste Punkt. Naturligvis var disse Gaaders Løsning i en videnskabelig Form ikke tilgængelig for Almenheden. Dertil var samme Almenhed endnu altfor barnlig eller naiv i sin Indstilling, havde endnu altfor meget af Dyrets Traditioner i sin Bevidsthed eller Vanefunktion. Den maatte i hine Tider endnu i altfor stor en Udstrækning opleve som Kendsgerning, at Livsbetingelsen bestod i at dræbe for at leve". Med denne Kendsgerning oplevet i saa rigt et Maal, at den var blevet til Vanebevidsthed, hvilket vil sige naturlige Anlæg eller Talenter, er det givet, at Livsmysteriets Løsning umuligt kunde erkendes, accepteres i et Svar, der i altfor høj en Grad gik imod denne Kendsgerning. Og vi bliver da ogsaa Vidne til, at di&se Svar frem igennem Tiderne er undergaaet en stor Forvandlingsproces, har været underkastet den samme Tradition som alt andet, der kommer ind under Begrebet Udvikling", nemlig, en nebuloseagtig eller taageformet Begyndelse for i en gradvis Fortættelse at ende i faste, klare og haandgribelige Detailler. Livsgaaderne har begyndt som svage, naive Anelser eller Formodninger, der efterhaanden gav sig Udtryk i faste Forestillinger, tilpasset og afslebet efter den eneste absolut virkelige Kendsgerning, de paagældende Menneskeslægter ejede, og derfor var deres eneste Videnskab", nemlig den føromtalte Livsbetingelse. Det femte Bud har saaledes ikke altid været at begrunde som et Fornuftsbud for det jordiske Menneske. Der har da ogsaa været en Tid, hvor en Hundrede Procents Modsætning hertil var det højeste Ideal. At dræbe og selv at blive dræbt var Vejen til Valhal", var Vejen til Gudernes Yndest. Og dette, ikke at kunne dræbe, dette, at dø en naturlig Død af Alderdom, var den sikre Vej til Gudernes Skamkrog eller Datidens Helvede". At en saadan Moral ikke gkulde være i Kontakt med Livsmysteriernes højeste Løsning, var for Mennesker i en Tidsalder, hvor man endnu absolut intet kendte til virkeligt ordnede Samfundsforhold, Politi eller Øvrighed,

10 10 men hvor alle Traditioner hos Menneskene endnu ligesom hos Dyrene i fuldt Maal kun eksisterede som et Spørgsmaal om Magt og Styrke, ganske ufatteligt. De daglige Kendsgerninger viste jo, at de svage gik til Grunde baade hos Dyr og Mennesker, og at Lykken stod de kække bi". Det var hine Tiders største Kendsgerning og derfor de samme Tiders eneste absolutte Videnskab". At forklare Livsmysteriernes Løsning som identisk med Modsætningen hertil, vilde saaledes i altfor høj en Grad være i Modstrid med vedkommende Menneskers Viden og aabenlyse Kendsgerninger, vilde i altfor høj en Grad blive opfattet som en Abnormitet, ja, en Taabelighed, en Synd imod Guderne, som ligefrem maatte bekæmpes, forfølges og straffes. Men Livet fortsætter sin evige Gang. Og Slægternes Evne til at udfolde det dræbende Princips Traditioner udviklede sig mere og mere og naaede frem til Genialitet igennem vor Tids mord- og krigstekniske Kunnen. Ja, Verden blev et sandt Eldorado for Valhal"s Sønner. Hvad er en sølle Stenaldermand med Flinteøkse eller en Rolf Krake Bersærk" med Broncesværd, set fra Odins eller Thors Synspunkt, ved Siden af Nutidens moderne Fører af Bombeflyvemaskine, Krigstank, Undervandsbaad, Maskingevær, Haandgranat eller Flammekaster? Mon dette Heltehjem"s blodtørstige Gudeselskab nogen Sinde har haft større Sukces, er blevet Genstand for en større praktisk Dyrkelse end den, det tyvende Aarhundredes Mennesker gennem deres krigeriske og revolutionære Henrettelsesprocesser praktiserer? Krigen aabnede Valhal"s Porte for ti Millioner Sjæle. Men over deres Grave lyser Korsets Tegn" Kristendommens Symbol. Besynderligt. Over de unge Helte"s Efterladenskaber paa Europas Soldatergrave dominerer Vartegnet for det evige Bud ffstik dit Sværd i Skeden; thi hver den som ombringer ved Sværd, skal selv omkomme ved Sværd", Symbolet for Praktiseringen af Lovens Fylde", Elsk din Næste som dig selv" taler saaledes her sit eget tyste Sprog. Fra en Skov af hvide Kors gaar. Kærlighedens Atmosfære hen over Sporene fra Valhal". Er det mon en ny mental Morgenrøde, der er ved at sende sit første Lysskær hen over de mørke Valpladser? Er det mon en ny Gud, er det et nyt Himmerige", der kommer til Syne i de øde Vange? Ja, med Hensyn til foranstaaende kan jo enhver mene, hvad de vil, men en Kendsgerning, som ingen virkelig Realist kan komme uden om, bliver trods alle Forestillinger urokkeligt tilbage i Form af dette, at ingen normale Mennesker kan eksistere uden at opleve Erfaringer. Erfaringer giver Viden, Viden udgør igen en Erkendelse af noget mere

11 11 fuldkomment til Fordel for noget mindre fuldkomment. Med de voksende Erfaringer vil Menneskets Liv saaledes ikke kunne eksistere uden at være en tilsvarende voksende Tilknytning til det mere fuldkomne og en Adskillelse fra det mindre fuldkomne. Men en saadan Proces kan jo umuligt blive andet end en Fuldkommengørelse. Denne Fuldkommengørelse bliver til Kendsgerning i Form af det, vi kalder Udvikling". Da ingen Mennesker, som før nævnt, kan eksistere uden at opleve Erfaringer, kan ingen Mennesker eksistere uden at være ovennævnte Fuldkommengørelse underkastet. Dette vil altsaa sige, at ingen kan eksistere uden at blive undervist af Livet eller Naturen selv. Livet er saaledeg ethvert Menneskes største Skole. Alt, hvad der findes af virkelig Viden, stammer fra Selvoplevelser eller Erfaringer i denne Skole. Alt, hvad vi ellers kender under Begrebet Undervisning'', ligegyldigt under hvilken Form, ligegyldigt om den doceres ud fra Universiteternes største videnskabelige Værker, eller den erkendes ud fra Pogeskolens lille A B C", vil kun være en Genfortælling af Livets egen Undervisning. Og ingen som helst Væsener, der eksisterer under Begrebet Lærere'', kan saaledes eksistere uden at være Naturens Genfortællere", ligegyldigt om de er Professorer eller Haandværksmestre, ligegyldigt om de er Messiasser eller Medicinmænd. Hvad de har at fortælle af virkelig Viden, kan umulig være andet end en Genfortælling af deres egen Erfaringsoplevelse, hvilken jo igen umulig kan være andet end Udtryk for, hvad Livet har fortalt dem. Livet er saaledes Tilværelsens største og virkeligste Skole. Det er selve Bøgernes Bog. Det er selve Kilden, hvorfra al Visdom urokkeligt stammer. Og da ingen kan eksistere, uden at deres Liv er identisk med en. Læsning" i denne Bog, kan heller ingen eksistere uden at blive undervist" af samme Bog. Men da dette at blive undervist" af denne Bog" er det samme som at blive fuldkommengjort, er alle saaledes en Fuldkommengørelse underkastet. At denne Fuldkommengørelse eksisterer, viser sig blandt andet derigennem, at Menneskene ikke bliver ved med at kunne nøjes med at tro" paa, hvad andre har oplevet, hvad andre fortæller om Livet og Tilværelsen. Og det er givet, at med Tabet af denne Evne maa saadanne Væseners Interesse for Religion og Dogmer naturligvis i tilsvarende Grad svækkes, idet disse jo i Realiteten er andre Væseners overleverede Beretninger om deres mere eller mindre fuldkomne eller ufuldkomne Erfaringer paa det religiøse Omraade. At der fra en vis Side trues med Helvede", Graad og Tænders Gnidsel" eller evig Fortabelse" over de Væsener, som ikke kan tro, forandrer ikke den Kendsgerning, at de vantroendes Antal er i stærk Stigning. Og hvorledes skulde det vel kunne blive anderledes? Tro er ikke noget, man kan, fordi man vil det. Tro er en Evne, man har eller ikke har. Har man den ikke, saa nytter det ikke, at man trues

12 12 med Band og Baal. Trusel eller Skræk giver ikke Evnen til at tro, men maaske nok Lysten til at ville det. Men til at kunne det, man vil, skal der en Evne. Nu vil man maaske indvende, at der er mange ikketroende", der er Hevet omvendt" til at blive troende". Men hertil maa jeg svare, at alle Væsener, der kan lade sig omvende fra en ikketroende" til en religiøs troende Tilstand, er alle uden Undtagelse Væsener, der har Evnen til at kunne tro, men hos hvem den, grundet paa Individets Interesse eller Optagethed paa andre Felter, midlertidigt har været sat ud af Funktion, og det kan saaledes ikke borteliminere den Kendsgerning, at der findes andre Væsener, der aldrig nogen Sinde kan komme til at tro, ligemeget hvor gerne de saa end vil det. Men da denne Væsensakare jo paadrager sig de troende Væseners Antipati og Trusler om Helvede" og Fortabelse", vil det være umuligt for de troende eller Dogmernes Tjenere at frelse" disse Væsener. Ja, de skaber endog i nævnte Væseners Mentalitet en ligefrem Lede ved alle Begreber, der kommer ind under Religiøsitet eller er Udtryk for aandelige" Problemer. Ordet Gud" opfattes i den Grad af disse berettigede vantroende" som Udtryk for Kulmination af Enfoldighed, Naivitet eller kulturel Barnlighed, at det ligefrem er blevet Kendetegnet paa alt det, et moderne" Menneske ikke kan være bekendt" at befatte sig med. Der, hvor Ordet Gud" i sympatisk Form staar trykt paa en Bogs Omslag eller forekommer i et Foredrags Annoncering, der er det ikke populært for det oplyste" tyvende Aarhundredes Menneske at være interesseret. Her maa det gaa sin egen Vej. Foranstaaende vil i Virkeligheden sige, at det moderne, videnskabeligt indstillede Menneskes mentale Ve i fører mere os; mere bort fra Kirken", Daaben", konfirmationen" og Alteret" eller Nadveren". Hvor fører den saa hen? Ja, Kirken"s eller de autoriserede religiøses Svar herpaa udtrvkker jo som før nævnt, at den uundgaaeligt fører til evig Fortabelse", hvilket igen i Henhold til dette Svar er det samme som et evigt Liv i Helvedes Ild", et evigt" Ophold i det yderste Mørke, hvor der er Graad og Tænders Gnidsel". Men kan en saadan Dom være rigtig? Er det ikke en hundrede Procents. Kontrast til den Kærlighed til Næsten, der er al Lovens Fylde", og som fra de samme Autoriteters Prædikestole doceres som den højeste attraaværdige Form for Tilværelse, ja, en Tilværelse som deres Verdensgenløser demonstrerede paa Golgatas Kors, og som er den eneste absolut højeste Model eller det eneste realistiske Forbillede paa, hvorledes et Liv maa udtrykke sig for at være i Kontakt med den højeste Fuldkommenhed? Men naar det doceres som det eneste Fornødne", for at være i Kontakt med Guddommen, maa det saa ikke først kunne demonstreres, at denne Guddom selv er Indbegrebet af

13 13 denne Fuldkommenhed? Maa ikke Forsynet være selve Kulminationen af denne Kærlighed? Men et Forsyn eller en Guddom, der, i Henhold til de gejstlige Autoriteters egen Fremstilling, lader et Menneske hegynde som et lille Foster i Moders Liv, for derefter af denne Moder at fødes til Verden belastet med Arvesynd", hvilket vil sige Moderens og Faderens Laster og Fejl, og fordrer, at dette Syndens Barn" skal være noget helt andet end dets Forældre, af hvis Kød og Blod det er en Aflægger, kan det være en kærlig Guddom? Er det ikke det samme som at forlange, at Tigerungen skal fremtræde som et Lam? Kan en Zebra føde andet end et Zebraføl? Kan et Barn af et Jordmenneskepar være andet end et Jordmenneske? Kan det være almengældende, at dét skal være en Engel? Men naar nu Forsynet, stadigt i Henhold til de gejstlige Autoriteters Udsagn, ikke desto mindre forlanger, at et saadant Jordmenneskebarn skal være evigt fortabt", skal kastes i Helvede", hvilket vil sige i en Ild, i hvis Luer det i al Evighed skal vaande sig i Smærte uden nogen som helst Udsigt til eller Mulighed for Befrielse, blot fordi det er et Barn af et Jordmenneskepar, hvis Natur, Villie og Væremaade det saaledes ved sin Fødsel er dømt til at eje som sin normale Tilstand og derfor ikke kan være en Engel", bliver de nævnte kirkelige Autoriteters Docering fra Prædikestolene saa ikke en hedensk Omgang med den virkelige Sandhed? En Guddom, der brænder Afkommet, fordi det befordrer sine Forældres Natur, maa da være sindssyg i sin Fremtoning. Og det gør jo ikke Sagen mindre afkræftet, naar man samtidigt docerer denne Guddom som den alvise" og almægtige" Skaber af alt, hvad der er til. Han har altsaa skabt baade Forældre og Afkom og bevidst udstyret dem med den Natur og Fremtræden, for hvilken han senere ikke tilintetgør dem, men piner dem i en evig Ild, altsaa bevidst fremstillet dem til at brændes. Er det ikke en Grusomhed, til hvilken der ikke kan eksistere noget som helst Sidestykke? Er det ikke kulminerende Perversitet"? En Nydelse, der saaledes bevidst er baseret paa andre Væseners Pinsler, er det ikke Sadisme"? At det hedder sig, at saa elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, saa hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv", afkræfter i denne Forbindelse jo ikke hans Svælgen i at se Lidelser. Han fordrede altsaa at se i alt Fald nogen Lidelse. Hvorfor kunde en almægtig" Gud ikke forsones" uden at skulle se Lidelse? Hvor kunde det være ham behageligt at se en uskyldig Mands Lidelser? At denne Lidelse var Straffen" over Menneskenes Synder" gør heller ikke Sagen mere glorværdig. Det synes jo som om dette, at Straffen" blot blev effektueret, var det absolut vigtigste for Guddom-

14 14 men. Paa hvem den blev effektueret, om det var paa en skyldig eller uskyldig, forekommer saaledes mindre vigtigt. Tænk, hvis man indførte dette i jordisk Retspleje. Kan det være Udtryk for Ophøjethed at være lykkelig, ved at en uskyldig Mand bliver henrettet for den Forseelse, man selv har begaaet? Men er det ikke netop en saadan Lykke, der bliver lovet fra Prædikestolene? Hedder det sig ikke her, at kun ved Jesu Blod" kan vi faa Forladelse for vore Synder", hvilket altsaa vil sige, blive fri for Guds Vrede" og Straf"? Og hvad er det saa for en Vrede" og Straf"? Kan en alkærlig" Gud blive vred? Han doceres jo at være det almægtige" og alvise" Ophav til alt, hvad der er til. Han er altsaa Skaberen af alt det skabte. Men kan Skaberen blive vred paa det skabte? Hvis det skabte ikke virker tilfredsstillende, maa det jo være en Fejl hos ham selv. At blive vred paa et Jordmenneske, fordi det har et Jordmenneskes Natur og ikke er en Engel, vil jo være det samme som at blive vred paa en Tiger, fordi den har en Tigers Natur og ikke er spagfærdig som et Lam. Da han doceres at være alvis, maa han i Forvejen have vidst Resultatet, og dets Fremkomst kan saaledes kun skyldes hans bevidste Forsæt. Men derved har han jo paa Forhaand bevidst skabt det paagældende Objekt med det Formaal for Øje, at gøre det til Genstand for sin Tilfredsstillelse i at se Lidelse. At de samme Autoriteter ikke selv er sig de yderste logiske Konsekvenser af deres Docering og Opfattelse bevidst, er naturligvis en Selvfølge. De lever paa det religiøse Felt ikke i Analyseringens eller den videnskabelige Forsknings Terræn, men kun i Troen"s Domæne. At en saadan Rædselsfremtoning af et Gudebillede som det, de docerer, maa vække Tvivl og Vantro hos ethvert Væsen, der begynder at se paa selve Livet ved Hjælp af Logikkens eller Forstandens klare Lys, er naturligvis en Selvfølge. At Verden ikke kan frelses" ved en Kirke, der tilbeder et saadant Udtryk for den højeste Autoritet, er jo forlængst blevet en Kendsgerning; hvortil ellers Forjættelsen om Talsmanden den hellige Aand"? Er den ikke det samme som Løftet om en ny og bedre Viden? Og er denne Viden ikke i højeste Grad paakrævet? - Tror man, en virkelig Fred og ophøjet kærlig Tilværelse kan udvikles paa de jordiske Kontinenter paa Basis af et højeste Ideal, en højeste Guddom, der igennem sin Kirke, sine autoriserede Præster, om end ubevidst naturligvis, doceres som selve Kulminationen af jordmenneskelig Perversitet, Fejl og Svaghed? At denne Kalamitet er lige det modsatte af, hvad disse Herrens Tjenere og Religionens Udøvere bevidst tilsigter, beviser jo kun, at disse selv er vokset fra et saadant Ufuldkommenhedens Trin. Tror man ikke, der findes Hundreder, ja, vel ogsaa Tusinder af Præster, der vir-

15 15 kelig gaar i Nazaræerens Fodspor, gør sig til Kærlighedens Talsmand og forkynder Ordet" i en glødende, urokkelig Tro" paa ikke en pervers, vred og straffegærrig, men en absolut alkærlig Guddom? Men er det ikke saaledes, at disse Kærlighedens Tjenere til Brug for deres Forkyndelse kun har en overleveret middelalderlig og for et Naturmenneske tilpasset primitiv Terminologi, der ikke hæver Guddommen altfor højt op i Sfærerne i en for disse Væsener ufattelig Tilstand, men lader ham beholde de førnævnte menneskelige Svagheder, hvis yderste Kulmination altsaa udgør den førnævnte jordmenneskelige Natside. At denne Terminologi ikke er tilfredsstillende giver sig ogsaa Udtryk i Hjærtesukket Herrens Veje er uransagelige". Ligger der ikke bag dette Suk et Raab om at faa klar Besked? Hvortil ellers dette Svar? Ligger der ikke over dette Udbrud et vemodigt Skær af Haab om, at alt til syvende og sidst nok skal vise sig at være saare godt"? Og er dette Svar ikke i sig selv et Udtryk for et mislykket Forsøg paa at udrede en utilfredsstillet Erkendelse af Sandheden? Hjærtet er der altsaa ikke noget i Vejen med. Det er blot Ordet, der ikke udtrykker Hjærtets inderste Forventninger eller Længsler. For disse Længsler, der jo i sig selv er al Mentalitets højeste Kerne, findes der altsaa ingen Videnskab, men kun den overleverede primitive Terminologi, tilpasset til en Fortids mere eller mindre hedenske Tilstand. Intet Under at man, alt eftersom man mere eller mindre i Dag befinder sig paa denne Fortids hedenske Trin, i tilsvarende Grad sværger til nævnte Terminologis Bogstavform, og, enten man er Præst eller Menigmand, højlydt og bredt lover Død" og Helvede", Graad og Tænders Gnidsel" til dem, der vover at føle blot det mindste Gran af Antipati eller Mistænksomhed overfor dennes drastiske, ukærlige Natur. Ja, der er endog Præster, der velsigner Krigen og dens Mordapparater, hvilket jo er let ud fra nævnte hedenske Terminologi, og de ved saaledes ikke af, at de besørger Oplukningen af Helvede"s Porte paa vid Gab for de Mennesker, som de egentlig vilde frelse. De er saaledes i god Tro det Helvede"s Tjenere, som de i Virkeligheden tror, de bekæmper. At der er andre Præster, hvis højere Følelser forhindrer dem i at sympatisere med denne Side af den famøse Terminologi, bliver jo til Kendsgerning igennem den Uenighed og Strid, der findes indenfor, ikke alene den autoriserede Folkekirke, men hele den religiøse Verden. De religiøse Bevægelser bekriger hverandre. Og de forskellige Sekter vil jo, alt eftersom de er primitive, sværge til den tilsvarende primitive Del af Terminologien og forkaste eller misforstaa den mere ophøjede Del og hermed autoritativt forsvare deres særlige Opfattelse som eneste saliggørende og de andres som Vildfarelse eller Vejen til Fortabelse. At dette maa føre

16 16 til Kaos, Vantro og Materialisme for udenforstaaende, ligesom Begreberne Religion" og Guddom" for det kloge og udviklede, videnskabeligt indstillede Menneske, maa blive Indbegrebet af Naivitet, Overtro eller mental Barnlighed, er naturligvis en Selvfølge. Og den religiøse Verden kunde her se sin Undergang, hvis ikke højt udviklede Vise, med deres udødelige Sætninger og Ord, havde splintret store Dele af den hedenske Terminologi og dermed gjort dens aandelige Bærekraft højst usikker. Midt i dens Paaberaabelse af Øje for Øje og Tand for Tand", midt i dens Paaberaabelse af Dødsstraf og Helveders Ild, Djævelen og hans Tilhængere", har disse Væsener stilfærdigt tændt det himmelske Lys: Stik dit Sværd i Skeden; thi hver den, som ombringer ved Sværd, skal selv omkomme ved Sværd", Dømmer ikke; thi med hvad Dom I dømme, skal eder igen tilmaales", Elsk din Næste som dig selv", Saligt er det at give, hellere end at tage", o.a.v. At disse evige Ord er Udtryk for et andet Lys end det, den gamle hedenske Terminologi udtrykker, kan vel ikke frakendes at være en Kendsgerning. Tror man ikke, det er det Lys, der skal frelse" Verden. Og tror man ikke, det er her, de maa gaa hen, alle de Sjæle der i Dag er vist Vintervejen af den overleverede gamle hedenske Kultus, og i den kristne" Kirke er profeteret at være paa Vej til evig Fortabelse? Midt i de religiøse Autoriteters Beretninger om den vrede" Gud, der skal forsones" ved et uskyldigt Væsens Blod, om Guden der dømmer til Pinsel i en evig Ild i Helvede", om Guden der lader et Væsen hensmægte i en Fortabelse, hvorfra der aldrig i al Evighed vil være nogen som helst Redning eller Frelse, blot fordi det i et saadant lille Sekund af Evigheden, som udgør dets fysiske lordliv, er et Barn af et Jordmenneskepar og som Følge heraf selv maa være et Jordmenneske og ikke en Engel", om Guden der saaledes faktisk straffer Zebraføllet, fordi det er stribet, og mishandler Tigerungen, fordi den ikke er et Lam, midt i denne mørke hedenske Atmosfære ser vi altså a stærke Lysskær komme til Syne fra en langt højere og renere Sfære, altsaa fra et Rige, som endnu ikke er af denne Verden, og hvor der ikke er Tale om at straffe" eller gengælde Ondt med Ondt", hvor der kun er Tale om at elske sin Næste som sig selv", hellere at give end at tage", og hvor den store Parole er, du skal ikke dræbe". I en saadan Verden maa der være en anden Opfattelse af Guddommen. At denne ny Atmosfære eksisterer, at de nye mentale Lysskær er en virkelig Realitet, bliver til Kendsgerning blandt andet gennem de mange Kors paa Verdenskrigens Kirkegaarde. Alle, der falder i Krigen, har jo opfyldt de hedenske Guders Forlangende, de har jo bragt til Kulmination det, der kvalifcerer dem til Valhal"s Flæsk" og Mjød", Valkyrier" og

17 17 andre Gunstbevisninger paa Gudernes Yndest. Disse Millioner af Grave er altsaa i Virkeligheden de jordiske Efterladenskaber fra Valhal"s Sønner, Væsener der er optaget i Gudernes Yndest. Hvorfor planter man Korsets Tegn paa disse Grave? Er det ikke beskæmmende? Korset er jo blevet Symbolet paa en Verden, hvis bærende Livsprincip er det modsatte af at dræbe, og hvis højeste Ideal er at vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den venstre. Det er altsaa Symbolet paa en mental Tilstand, der aldrig nogen Sinde kan give sit Ophav Krigsgudernes Yndest. Den Kendsgerning bliver saaledes tilbage, at det Himmerige", som disse Helte" har erhvervet sig, ikke mere staar i de efterlevendes Kurs, og at Plantningen af Korsets Tegn paa Gravene faktisk er en stiltiende og maaske ogsaa endnu ubevidst Protest imod den hedenske Verdensopfattelse. Ogsaa maa det være beskæmmende, at det samme Kors stundom lyser ud fra mange af selve Krigsførelsens Bannere, er plantet paa faste og svømmende Fæstninger, blafrer i Vinden over Kanonernes Torden og pryder Præsten, der skal indvi en Henrettelse. At disse overleverede hedenske Foreteelser finder Sted under Korsets Tegn, altsaa Tegnet for det dræbende Princips Afskaffelse, Tegnet for den hedenske Kulturs Undergang, kan ikke frakendes at være et uomstødeligt Udtryk for den Kendsgerning, at en ny mental Sfære er begyndt at blive en Magtfaktor midt i den hedenske Kultus, ja er ovenikøbet blevet saa lysende, at man har omdøbt den hedenske Kultus og givet den Navnet Kristendom", der jo er den ny Verdensopfattelses officielle Navn, og yderligere, som nævnt, altsaa benytter den samme Sfæres officielle Kendetegn Korset" som Dække over de hedenske Traditioner. At denne ny Sfæres Navn og Kendetegn, ved denne Besudling, ikke er blevet populær, er naturligvis en Selvfølge. At gøre dette Navn og Kendetegn for Kærlighedens mest ophøjede og reneste Sindelag til Udtryk og Kendetegn for hedenske Traditioner er jo det samme som at sætte en falsk Etikette paa Varerne. Naar Verden bag den ophøjede og funklende kristne" Etikette stadigt kun finder Hedenskab", kommer den jo til at hade Etiketten", der hele Tiden i saa Tilfælde kun er noget forlorent Glimmer. Den lover Brød", men giver kun Stene". For man vil vel ikke paastaa, at Lande, der fører Krig, erobrer, plyndrer og undertrykker andre Folk, Lande, der i højeste Grad betjener sig af geniale Mordmaskiner, der sætter dem i Stand til at arbejde ligesaavel i Luften og under Vandet som hen over Jorden og sprede Død og Rædsel over Tusinder af levende Væsener, udslette hele Byers Befolkninger eller gør ligesaa mange til livsvarige Invalider, Enker og faderløse, at de manifesterer Opfyldelsen af Kristendommens største Bud Du skal elske din Næste som dig selv", eller dens Oplevelse af Saligt er det at give, hellere end at tage" eller dens Demonstration af de rene af Hjærtet, der skal se Gud"?

18 18 At disse Lande ikke desto mindre gaar under Begrebet Kristne Lande", og kalder deres Religion Kristendom" og mener at udøve en kristen" Kultur, viser jo kun, at den kristne" Væremaade i Virkeligheden er det Ideal, de gerne vilde have, at deres Væremaade skulde være identisk med. Der er vist ingen, der ynder at gaa under Begrebet, hedensk". Kristendommen" er saaledes Fremtiden, Hedenskabet" Fortiden. Men at forvandle Landene fra at være hedenske" til at være kristne" lader sig ikke gøre ved en blot og bar Navneforandring. Kun igennem Udvikling kan denne Forvandling finde Sted. Men Udvikling tager Tid, og Væsenerne er derfor ogsaa i Dag kun paa et bestemt Stadium i denne Udvikling. De maa derfor i stor Udstrækning; repræsentere Hedenskab" og Kristendom". Og heri finder man Grunden til, at Korset" findes paa Krigergravene, og at Præsten velsigner Mordvaabnene, prædiker Helvede" og evig Fortabelse" samtidigt med, at de forkynder Næstekærlighed og Uselviskhed og yder* ligere docerer en alkærlig" Guddom, som trods alt alligevel bliver vred", skal fo&ones" med et uskyldigt Blodoffer, for at han ikke skal straffe" og pine" Væsener i Helvede", samtidigt med at Vejen til ham opgives udelukkende kun at gaa igennem en absolut allerhøjeste Hjærtets Renhed og Evnen til at tilgive sin Næste. Alt staar saaledes i Selvmodsigelsernes Tegn. Hvad er Hedenskab",, og hvad er Kristendom"? At Tvivl og Vantro mere og mere maa blomstre under saadanne Forhold er jo kun ganske naturligt. Og at denne saa vel begrundede og paa Grund af Forholdene naturlige Vantro og Tvivl skal straffes" med en evig Forbrænding" i Helvede"s Ild,, en evig Fortabelse", hvorfra der ikke findes nogen som helst Form for Redning, er unaturligt, hvilket vil sige stridende imod den Logik og Kærlighed, der aabenbarer sig i Livet selv udenfor alle Præsters Tale og primitiv jordmenneskelig Opfattelse, Ufuldkommenhed og Overtro,, er naturligvis en Selvfølge. Hvad skal den moderne Vantro's tusindfoldige Skare, alle de mange Millioner af Væsener, der i Dag ikke kan tro paa Gud, ikke kan acceptere Dogmerne, fordi disse med deres Helvedes- og Fortabelses-, Vredes- og Straffedomme, for moderne Intellektualitet, bliver noget af en forældet Terminologi, saa gribe til. Alt religiøst eller Begrebet Gud bliver igennem samme Terminologi for det højmoderne Menneske næsten at betragte som Udtryk for Kulminationen af Naivitet. Men da en Opfattelse, der udtrykker Begrebet Guddommen" som Udtryk for Naivitet, er saa langt borte fra den virkelige Sandhed sora vel muligt, idet den jo ikke paa nogen som helst Maade er en virkelig Analyse af Guddommen, men derimod kun eksisterer paa Basis af en

19 19 begyndende forstandsmæssig Gennemskuen af den overleverede, forældede og primitive Terminologi, kan intet Menneske i Længden blive ved med at leve paa en saadan Opfattelse. En Analyse af Terminologien er ikke en Analyse af Guddommen. Den kan aldrig blive andet end et indirekte Udtryk for Graden af den Ideologi, Terminologiens Ophav repræsenterer. At disse Ophavs Værk overfor en moderne videnskabelig Intellektualitet viser sig at rumme Uvidenhed og Overtro, kan aldrig nogen Sinde være eller blive noget retmæssigt intellektuelt Grundlag for en total Afvisning af Erkendelsen af en Guddoms Eksistens. En saadan Afvisning vil uundgaaelig afsløre sit Ophav som værende ligesaa naiv eller overtroisk som Ophavene til den forældede Terminologi, ligegyldig hvor megen intellektuel Position eller videnskabelig Autoritet dette saa end maatte indtage i det almindelige daglige Liv. En Benægtelse af Guddommen maa ligesaa godt som en Bekræftelse af denne underbygges med realistiske Beviser for at kunne udtrykkes som Videnskab. Enhver Benægtelse, der ikke er baseret paa Beviser, er tom Tale, den er et Trosdogme ligesaa godt som enhver Erkendelse, der er uden Bevisførelse. Og det virkeligt udviklede, videnskabeligt indstillede Menneske kan ikke leve paa Tro, det søger Bevisførelse for enhver Erkendelse. Og det store Problem for det saaledes indstillede Væsen bliver da dette, om der kan føres Beviser for en Guddoms Eksistens og de levende Væseners virkelige kosmiske Identitet saaledes, at man paa disse Felter kan komme til at leve paa ligesaa virkelige eller realistiske Kendsgerninger som dem, man ellers til dagligt fordrer i alle fysiske Foreteelser, og derved rykke den saakaldte aandelige Verden" frem fra Underbevidsthedens Skyggeverden til Dagsbevidsthedens klare, realistiske eller vaagne Aktivitet eller Virkelighed. Og Svaret herpaa bliver, at der ikke alene kan føres Beviser for Guddommens og de levende Væseners højeste Identitet og Sandhed, men denne Bevisførelse er ligefrem det eneste absolut Fornødne i det nuværende og kommende jordiske Menneskes Tilværelse. Denne Bevisførelse er Verdens Frelse". Uden denne Bevisførelse absolut ingen varig Fred paa Jorden, ingen Afskaffelse af Krig og Terror, intet Ophør af alle de Lidelser, der nu martrer Verden i Form af Lemlæstelse, Sygdom og Armod, Sorg og Sindsyge. Men til at se eller forstaa en saadan Bevisførelse maa Menneskene uddannes eller dygtiggøres. Denne Uddannelse befordres i sin største Udstrækning af Livet eller Naturen selv igennem alle de Erfaringer, som de levende Væsener bliver til Del. Det gælder ligesaavel Lidelserne som Behagelighederne. At forstaa Guddommens Eksistens er at forstaa hele Verdensplanen. Men en saadan Plan omfatter jo alt, hvad der er til, baade Følelse, Intelligens, Instinkt, Intuition o.s.v. Og Mennesket maa da uddannes i alle disse Felter. Ved Lidelserne faar Mennesket Følelsen udviklet, og ved Kampen for Tilværelsen bliver Intelligensen og alle

20 20 øvrige Bevidsthedsegenskaber udviklet. Og gennem en tilstrækkelig Oplevelse i denne Livets egen Skole naar ethvert Menneske engang til et Stadium, hvor det i Kraft af sine saaledes realistisk oplevede Erfaringer kan modtage teoretisk Undervisning eller Vejledning. Det har gennem sin videnskabelige Indstilling faaet Anlæg eller Talent for at kunne dygtiggøres i den allerhøjeste Visdom. Det begynder at kunne se Gud". Og her paa dette Stadium er det moderne Menneske. Det er Repræsentant for det kommende Slægter", som af Kristus blev bebudet at skulle faa Besked paa Tilværelsens Mysterium igennem Talsmanden den hellige Aand", som jo i sig selv kun er identisk med den absolute Viden om Gud. Den hellige Aand" er i Virkeligheden det samme som det absolut urokkelige, evige Svar paa det altgennemtrængende og ligesaa evige store Spørgsmaal Hvad er Sandhed". Dette Svar kan udelukkende kun udtales af Guddommen selv i Form af det, vi kalder Naturen". Selve Naturen er saaledes Guddommens eget realistiske Svar paa alle Livets Spørgsmaal. Naturen er Verdens eneste absolut sande Bibel. Den er Livets Bog. At komme til at læse rigtigt i denne Bog, saa man ser, at Alt er saare godt", det er det nuværende Maal for Verdensgenløsningen. Da denne Form for Læsning" er af en saa vigtig Natur for det moderne søgende og videnskabeligt indstillede Menneske, har jeg følt mig tilskyndet til at skabe nærværende Bog. Dens Hovedformaal er altsaa kun dette, at hjælpe den søgende til at tænke logisk, hvilket vil sige, at tænke i Kontakt med Naturen, og derved tænke i Kontakt med Kærligheden og Livet. Den har til Opgave at indstille Menneskene paa Analysen af de Erfaringer og Kendsgerninger, hvis sande Forstaaelse er absolut nødvendig, hvis man vil gøre sig Haab om nogen Sinde at se, at Livet eller Naturen virkelig har en Mening, der udtrykker, ikke alene hundrede Procents Intellektualitet, men ogsaa Aabenbaringen af et ligesaa overdaadigt Kvantum Kærlighed, og at Naturen saaledes igennem sin Identitet som Livsytring" gør en evig Guddom til en virkelig videnskabelig Kendsgerning, thi Kærlighed og Intellektualitet kan jo aldrig i noget Tilfælde eksistere uden at være det uomstødelige Bevis for et bag sig eksisterende levende Væsens Eksistens. Det levende Væsen bag Naturens Intellektualitet og Kærlighed kan kun være en evig Guddom. Bogen Logik" er beregnet som en Haandbog for Begyndere i Forskningen af de evige Problemer. Den befordrer Udviklingen af Evnen til at forstaa mit Hovedværk Livets Bog". Den paapeger alt det Materiale, der udelukkende er det moderne indstillede Menneskes Vej til virkelig Forstaaelse af Livet. Den er en urokkelig Paavisning af, hvilken virkelig logisk Slutning eller Facit, der kan uddrages af det jordiske Menneskes Erfaringszone, med dens Lidelser og Besværligheder. At dette Facit bliver i Kontakt med de af de største Vise udtalte

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

BØNNENS MYSTERIUM MARTINUS FORLAGET KOSMOS MARIENDALSVEJ 94 96 KØBENHAVN F.

BØNNENS MYSTERIUM MARTINUS FORLAGET KOSMOS MARIENDALSVEJ 94 96 KØBENHAVN F. BØNNENS MYSTERIUM BØNNENS MYSTERIUM Af MARTINUS FORLAGET KOSMOS MARIENDALSVEJ 94 96 KØBENHAVN F. COPYRIGTH BY MARTINUS 1948 DYVA BOGTRYK KØBENHAVN INDHOLD. 1. Kapitel. Det moderne Menneskes Indstilling

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

/Af 'II, k."i... -l. ;,".~". uri i~118 ~ L O G I. },!,i "~,1',,' ~\

/Af 'II, k.i... -l. ;,.~. uri i~118 ~ L O G I. },!,i ~,1',,' ~\ ..1 "~,1',,' ~\ i /Af 'II, rl / l' l / k."i... -l I ;,".~". uri i~118 ~ L O G I },!,i l I " Indholdsfortegnelse. Indledning. L Rapi tel. IJivets Oplevelse og Individe"s F.'orstand. 2. ::ivære Hindringer

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

DEN LÆNGST LEVENDE AFGUD

DEN LÆNGST LEVENDE AFGUD DEN LÆNGST LEVENDE AFGUD MARTINUS DEN LÆNGST LEVENDE AFGUD LIVETS BOG'S BUREAU KØBENHAVN 1943 Copyright by Martinus 1943 O. MØLLERS BOGTRYKKERI - KØBENHAVN 1. Kap.: 2. 3. 4. 5. 6. 7. - 8. - 9. - 10. -

Læs mere

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET MARTINUS H0JINTELLEKTUALITET OG LA VINTELLEKTUALITET ~~ ~'j\:'~ ~~~ ~ ~,~, MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Bearbejdet af Mogens MØller Logos-Tryk 1. KAPITEL

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre Symbol nr. 44 Loven for tilværelse elsker hverandre Jorden - et fartøj på evighedens umådelige hav 44.1 Hen over evighedens umådelige hav går et lille fartøj. Det er på rejse i verdensrummet. Det svæver

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

D e n i d e e II e F ø d e.

D e n i d e e II e F ø d e. Nr. 4 Juli 1933 1. Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. Til de store Problemer, som i Kraft af den ny kosmiske Verdensimpuls er under stærk stigende Udvikling, hører ogsaa Spørgsmaalet om den

Læs mere

Forankret i det usynlige

Forankret i det usynlige En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn En sædemand gik ud for at så. Markusevangeliet kapitel 4. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere