Danmarksbilleder. gennem 50 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarksbilleder. gennem 50 år"

Transkript

1 Danmarksbilleder SFI s forskning gennem 50 år

2 Udviklingen i de lovmæssige rammer for SFI 1956 Udvalget vedrørende oprettelse af et socialforskningsinstitut afgiver sin betænkning. Udvalget foreslår oprettelse af et selvstændigt institut mellem universiteter og statsadministration Loven om oprettelse af et socialforskningsinstitut vedtages den 10. april. Instituttet oprettes som en selvstændig institution under Socialministeriet ledet af en direktør og et forskningsråd. Formålsparagraffen lyder: Socialforskningsinstituttets opgave er på grundlag af de af socialforskningen omfattede videnskaber at foretage, fremme og samordne undersøgelser og forsøgsarbejder til belysning af sociale forhold, herunder af de sociale sikrings- og bistandsordninger, af arbejdslivet samt af de sociale sider af famile- og ungdomsspørgsmål og bolig- og sundhedsforhold. Det har SFI beskæftiget sig med lige siden 1975 Udvalget vedrørende Socialforskningsinstituttets fremtidige virksomhed afgiver sin betænkning. Udvalget foreslår en ændret sammensætning af Socialforskningsrådet, så bl.a. de tre forskningsråd bliver repræsenteret, samt at der bliver nedsat et rådgivende udvalg vedrørende kommunerne. Instituttets pligt til at offentliggøre sine arbejdsresultater foreslås lovfæstet Folketinget vedtager en ændring af loven om Socialforskningsinstituttet, som følger udvalgets forslag Med udgangspunkt i en konsulentrapport vedtages ændringer i loven om Socialforskningsinstituttet, som sigter på at styrke ledelsesforholdene. Det 17 medlemmer store Socialforskningsråd afløses af en bestyrelse på 5 medlemmer, som får den overordnede faglige og administrative ledelse af instituttet Lov om sektorforskningsinstitutioner vedtages som en rammelov. For SFI betyder det, at instituttets formål og styrelse fra 1. januar 1996 ikke længere er fastsat i en selvstændig lov. Instituttets forhold reguleres herefter i en vedtægt, som træder i kraft 1. december I forbindelse med arbejdet med at fusionere universiteter og integrere sektorforskningsinstitutioner beslutter Regeringen at opretholde SFI som selvstændig organisation med status som uafhængigt nationalt forskningscenter.

3 Danmarksbilleder SFI s forskning gennem 50 år Redigeret af Ulla haahr og ove karlsson

4 Danmarksbilleder SFI s forskning gennem 50 år Redigeret af Ulla Haahr og Ove Karlsson Oplag: Layout: Hedda Bank Foto: Michael Daugaard og Ole Bo Jensen Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBN-nr.: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K Tlf Fax SFIs publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFIs publikationer, bedes sendt til centeret.

5

6 Indhold af Jørgen Søndergaard 6 SFI gennem 50 år 10 Danskernes levevilkår af Niels Ploug 12 Danskernes levekår en solstrålehistorie Af mads Meier Jæger 16 Social arv i Danmark interview med Tine Rostgaard 19 får de kvalitet hver dag? Om SFI s ældreforskning gennem 50 år Af Torben Fridberg 24 Frivilligt socialt arbejde og den frivillige sektor interview med Margaretha Järvinen 28 Når unge drikker 32 Socialpolitik og velfærdsydelser af Steen Bengtsson 34 Førtidspension forskning og politik i samspil af Lars Benjaminsen 38 De svageste grupper: Hjemløse, psykisk syge og misbrugere af Gunvor Christensen 42 Udsatte grupper på boligmarkedet af Steen Bengtsson 46 Handicap levevilkår og personlig velfærd af Anders Rosdahl 50 Socialreformundersøgelserne 4 Indhold

7 54 Arbejdsmarked og beskæftigelse Interview med Lisbeth Pedersen 56 Forskning i arbejde af Anders Rosdahl 60 De ledige og langtidsledige af Anders Rosdahl 65 Arbejdsløshedsundersøgelserne 70 ernes omsving fra fuld beskæftigelse til høj ledighed af Helle Holt 68 Virksomheders sociale engagement kortlagt gennem ti år af Anders Rosdahl 72 Mobilitet på arbejdsmarkedet: Danskerne lader sig flytte, hvis incitamenterne er der interview med Mette Deding 76 Uligeløn er ikke bare uligeløn af Helle Holt 80 Ligestilling mellem kønnene? Ikke i Danmark af Jan Høgelund 84 Sygefraværet i Danmark 88 Børn og familie interview med Mai Heide Ottosen 90 Kernefamiliens af- og opblomstring interview med Else Christensen 95 Børn ved mere end man tror af Tine Egelund 100 Udsatte børn og unge et klassisk forskningsfelt i SFI af Garbi Schmidt og Anika Liversage 104 Etniske minoriteter: Ægteskab og familie Indhold 5

8 af Jørgen Søndergaard SFI gennem 50 år I år er det 50 år siden SFI blev oprettet. SFI har gennem alle årene forsøgt at pejle samfundets fremtidige vidensbehov og har leveret et utal af analyser og undersøgelser til reformarbejdet på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Tanken om at oprette et selvstændigt institut, der skulle forske og levere viden til politik og praksis på det sociale område, var lang tid om at modnes. De første offentligt tilgængelige udtalelser om ideen kom i Derefter gik der 13 år før Folketinget endeligt vedtog loven om oprettelse af et socialforskningsinstitut den 10. april Forud var gået et udvalgsarbejde, hvor en række eksperter bl.a. overvejede om det skulle være et universitetsinstitut eller et selvstændigt institut et half way house mellem universiteter og statsadministration. Udvalget bortset fra et enkelt medlem anbefalede det sidste, og den anbefaling fulgte politikerne. Et væsentligt motiv bag oprettelsen var velfærdsstatens fremvækst væksten i den sociale lovgivning og i de sociale udgifter i denne periode med økonomisk genopretning efter krigen og behersket økonomisk vækst. Der var efterspørgsel efter mere viden til at kvalificere indholdet i den fortsatte udbygning af velfærdsstaten og til at forbedre grundlaget for en effektiv ressourceanvendelse i sektoren. Det har ikke forandret sig afgørende i de forløbne 50 år. Men samfundsudviklingen fra 1958 til 2008 har unægtelig budt på lidt af hvert, så socialforskningen har på ingen måde stået stille! 6 SFI gennem 50 år

9 Reformer i en højkonjunktur Højkonjunkturen i 1960 erne skabte baggrund for en udbygning af velfærdsstaten i hidtil uset omfang. Forskningen havde i disse år fokus på at belyse de sociale problemers omfang, så nye politiske initiativer bedst muligt kunne afhjælpe disse. I slutningen af denne opgangsperiode gennemførtes en af de mest markante udbygninger af velfærdsstaten. Det skete sideløbende med kommunalreformen i 1970 og årene umiddelbart derefter en tid, hvor ingen endnu anede hvilke alvorlige problemer, der var i vente få år senere. SFI leverede mange analyser til dette reformarbejde, der bl.a. resulterede i en højtprofileret bistandslov baseret på ydelser efter behov, oprettelse af den offentlige sygesikring, der afløste sygekasserne, og en reform af arbejdsløshedsdagpengene, hvor satsen blev sat op fra ca. 40 til 90 pct. af den hidtidige løn. Der var så få modtagere af offentlige ydelser på dette tidspunkt kulminationen af de gyldne 1960 ere at man vurderede, at udgifterne til disse mange reformer ville være overkommelige. Fra høj arbejdsløshed til fuld beskæftigelse igen Men så fulgte næsten et kvart århundrede med lavvækst og vedvarende høj arbejdsløshed. Omslaget i økonomien blev udløst af oliekrisen i Udgifterne til reformerne fra årene forud viste sig med en helt anden tyngde end forudset. Tempoet Forskning har en lang tidshorisont. Det er den vedvarende udforskning og fordybelse i et emneområde, der adskiller forskningen fra en konsulentundersøgelse. i udbygningen af velfærdsstaten gik ned om end det tog tid før bremseklodserne for alvor fik bid. Det er let at forstå, at arbejdsmarked og ledighed fik en langt mere fremtrædende placering i SFI s forskning i løbet af denne periode. Mere beskæftigelse blev så at sige en forudsætning for opretholdelse af de sociale rettigheder og ydelser. I løbet af 1990 erne skiftede scenen så igen. Der kom for alvor gang i beskæftigelsen igen. I takt med den voksende beskæftigelse fik arbejdsmarkedsforskningen mere fokus på arbejdsmarkedets rummelighed, indvandrere, handikap og sygefravær kort sagt mulighederne for at udvide arbejdsudbuddet ved at trække mennesker, der hidtil havde stået helt uden for ind på virksomhederne. Der kom en stigende interesse for sociale problemstillinger igen ikke mindst på børn med vanskelige opvækstvilkår og den sociale arvs betydning. Senest er der kommet stigende efterspørgsel efter undersøgelser af virkninger og bivirkninger af de forskellige ordninger og indsatser. Der ønskes viden om, hvad der virker. SFI har gennem alle årene forsøgt at pejle samfundets fremtidige vidensbehov bl.a. ved i sine flerårige forskningsprogrammer løbende at tage nye temaer op. Forskning har lang tidshorisont Der er ikke altid lige stor forståelse i omgivelserne for, at forskningen ikke med kort varsel kan kaste sig over helt nye for ikke at sige dagsaktuelle problemstillinger og så lave noget helt andet, når den aktuelle opgave er løst. Men forskning har en lang tidshorisont. Det er den vedvarende udforskning og fordybelse i et emneområde, der adskiller forskningen fra en konsulentundersøgelse. Derfor kan SFI også kun ændre kurs i en forholdsvis langsom bevægelse. Men kigger man tilbage på de 50 år vil man se, at SFI har været i en næsten konstant gradvis drejning af kursen, primært som følge af, at den overordnede samfundsudvikling har ændret samfundets behov og prioriteringer. Nye rammer og vilkår SFI s økonomiske vilkår skiftede ret markant ca. midtvejs i de 50 år. Indtil da havde SFI voksende bevillinger på de årlige finanslove og en relativ stor frihed til at vælge også langsigtede og langvarige forskningsprojekter. Siden da har finanslovsbevillingerne bortset fra et par genopretningstiltag mest været for nedadgående, og en stadig stigende del af SFI s aktiviteter finansieres gennem kontrakter og tilskud. Det gør tidshorisonten kortere. Heldigvis er der også sket en betydelig produktivitetsstigning, så det i dag tager væsentligt kortere tid end det gjorde for 50 år siden at gennemføre en empirisk undersøgelse. Takket være computere og cpr. registret begyndte registerforskningen at vinde frem i slutningen af 1980 erne adgangen til at sammenkoble oplysninger fra de administrative registre om befolkningens økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige forhold gør det muligt at SFI gennem 50 år 7

10 belyse en række emner på hidtil uset effektiv måde. Før den tid var man henvist til tidskrævende spørgeskemaundersøgelser. Ja i de første år efter SFI s oprettelse måtte spørgeskemaoplysninger sorteres manuelt. Ikke noget at sige til at undersøgelser, vi i dag kan udføre på nogle måneder, dengang kunne tage adskillige år. Der er dog fortsat behov for spørgeskemaundersøgelser om de forhold, der ikke findes i registre, herunder om holdninger, normer og vurderinger blandt befolkningen. selvstændigt, men med et ændret navn, der tydeligere skal signalere SFI s særlige rolle, nemlig SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Til daglig bruger vi nu bare fornavnet SFI. SFI har leveret viden til brug for politiske og administrative beslutninger i udviklingen af det danske velfærdssamfund i 50 år. Det bliver SFI ved med. Den omlægning af SFI s finansiering, der blev besluttet i midten af 1980 erne som led i en større ændring af SFI s organisation og ledelse foranlediget af en politisk tillidskrise, indebar en mere klar relation mellem SFI og SFI s opdragsgivere. Herefter har SFI løst de konkrete analyseopgaver og udredninger, som ministerierne efterspørger, på kontrakt og mod betaling af de fulde omkostninger. Denne finansieringsmodel har været bæredygtig lige siden. Det samme gælder for ledelsesmodellen. SFI fik sin første bestyrelse ved lovændringen i Indtil da havde direktøren alene varetaget den øverste ledelse med ansvar over for departementet og med et socialforskningsråd, som øverste rådgivende organ. Denne ændring af loven om SFI dannede senere forbillede for indførelse af bestyrelsesmodellen på andre sektorforskningsinstitutioner. Jørgen Søndergaard Direktør for SFI SFI har en 50 år lang tradition for at udgive undersøgelsesresultater i egne rapportserier. Men i løbet af de sidste år er der sket et skifte i publiceringsmønstret. SFI udgiver stadig sine konkrete undersøgelser og udredninger i sin egen serie af SFI-rapporter, der henvender sig til den danske offentlighed, men samtidig publiceres en stadigt stigende del af forskningsresultaterne i internationale tidsskrifter, der henvender sig til det internationale forskersamfund og hvor kvaliteten vurderes af uafhængige bedømmere. På denne måde er SFI s virke på én gang både rettet mod det danske samfund og mod den internationale forskningsverden. SFI forbliver selvstændigt I 2006 kom SFI s status så igen under overvejelse i forbindelse med regeringens ønske om at fusionere sektorforskning og universitetsforskning. Et internationalt panel fremhævede i en evaluering netop SFI s evne til at være det half way house, som arbejdsgruppen havde peget på inden oprettelsen i 1958, som forbilledlig og en ubetinget styrke ved SFI. Beslutningen blev da også, at SFI forbliver 8 SFI gennem 50 år

11 SFI gennem 50 år 9

12

13 Danskernes levevilkår Danskernes levekår en solstrålehistorie 12 Social arv i Danmark 16 får de kvalitet hver dag? Om SFI s ældreforskning gennem 50 år 19 Frivilligt socialt arbejde og den frivillige sektor 24 Når unge drikker 28

14 Danskernes levekår en solstrålehistorie Af Niels Ploug Der er blevet lang færre med dårlige levekår gennem de sidste 30 år. Det er et af hovedresultaterne fra de tre store levekårsundersøgelser, som er gennemført siden Bedst er det gået på boligområdet, mens det er ned ad bakke med arbejdsmiljøet. Danskernes levekår er et meget centralt tema for SFI og indgår i en stor del af den forskning, der foregår her. Derudover er der specifikt gennemført tre store levekårsundersøgelser i de seneste år. Målet med levekårsundersøgelserne er at give et objektivt billede af levekårssituationen i Danmark. En vigtig pointe i den måde dette gøres på er, at levekår nok handler om penge men det handler også om andet og mere end det. Det handler om at hvert enkelt menneske må have tilstrækkeligt med ressourcer på rigtigt mange områder. Uddannelse og arbejde er vigtigt, men det er boligforhold, arbejdsmiljø herunder indflydelse på arbejdspladsen, helbred og sociale netværk også. Med den indfaldsvinkel placerer SFIs levekårsforskning sig i den skandinaviske levekårstradition, hvor der også i de øvrige skandinaviske lande er gennemført store spørgeskemaundersøgelser af befolkningens levekår. Den første danske levekårsundersøgelse blev gennemført i Efterfølgende er der gennemført levekårsundersøgelser i 1986 og i 2000, hvor de personer fra 1976-undersøgelsen, der stadig var i live, også indgik. 12 Danskernes levevilkår

15 Færre med dårlige levekår De dårlige levekår blev hurtigt omdrejningspunktet for levekårsforskningen. Velfærdspolitisk er det nu engang mere relevant at prøve at forstå mekanismerne bag hvad der fører til en situation med dårlige levekår end mere eller mindre veltilfreds at konstatere, at de fleste danske har gode levekår. Kriteriet for at have svært belastede levekår er i den danske undersøgelse fastlagt som den gruppe i befolkningen, der på én gang har helbredsproblemer, mangler nære kontakter eller indflydelse, har utilfredsstillende boligforhold og hvis de er i beskæftigelse også har et belastende arbejdsmiljø. Man skal altså med andre ord have problemer på samtlige disse områder for at tilhøre gruppen med svært belastede levekår. I 1976 havde 12 pct. af de årige danskere svært belastede levekår. I 1986 var andelen faldet til 6 pct. og i 2000 til 4 pct. Der er værd at bemærke, at reduktionen var større i perioden fra 1976 til 1986 sammenlignet med perioden fra 1986 til Det bemærkelsesværdige i dette er at årtiet fra 1976 til 1986 var præget af store problemer for dansk økonomi. Det gælder både stadigt stigende arbejdsløshedsproblemer og løbende problemer for dansk økonomi. Mens perioden fra 1986 til 2000 og især perioden fra 1993 til 2000 var præget af en betydelige beskæftigelsesmæssig og økonomisk fremgang. Da resultaterne fra 1986 levekårsundersøgelsen forelå, blev de da også af dele af pressen betegnet som en gave til den daværende Schlütter regering. skyldes en forbedret boligstandard. Så måske kan man sige, at der især er sket en forbedring af det man kan kalde de materielle levekår, mens de andre komponenter der indgår i målingen ikke har ændret sig siden Det korte af det lange er dog, at levekårdsundersøgelserne viser, at danskernes levekår er blevet bedre måske endda meget bedre i de sidste 30 år. SFI s socialgrupper Inddelingen af befolkningen i socialgrupper er en af de ting fra levekårsundersøgelserne, der har sat sig spor langt frem i tiden. Socialgruppeinddelingen har fem kategorier. Socialgruppe I er topfunktionærer og store selvstændige, socialgruppe II er højere funktionærer og større selvstændige, socialgruppe III er mellemfunktionærer og mindre selvstændige, socialgruppe IV er underordnede funktionærer og faglærte arbejdere mens socialgruppe V er ikke-faglærte arbejdere. Udviklingen i befolkningens fordeling på socialgrupper over tid afspejler på meget fin vis ændringerne i den samfundsmæssige sociale struktur. Der er således blevet betydeligt flere i socialgruppe I og II og betydeligt færre i socialgruppe III og V. Det passer med at især antallet af mindre selvstændigt erhvervsdrivende ikke mindst i landbruget og antallet af ufaglærte på grund af den uddannelsesmæssige udvikling er blevet betydeligt mindre de sidste 30 år. Imens er der langt flere der får uddannelser, der gør dem kvalificerede til job i kategorien højere funktionær og topfunktionær. Blandt levekårsforskere findes der i den forbindelse en diskussion af den tidsmæssige holdbarhed af definitioner af belastede levekår. Strengt taget viser ovenstående resultater, at der i 2000 var 4 pct. af den årige del af befolkningen, der havde de levekårsmæssige problemer, som man i 1976 besluttede sig for udgjorde svært belastede levekår. Men det kan jo være, at samfundet har udviklet således, at det vil være relevant at ændre på definitionen af belastede levekår. Der er med andre ord en udfordring, hvis man både vil sige noget om levekårernes udvikling over tid og samtidig vil sige noget om belastede levekår på det tidspunkt, hvor man gennemføre undersøgelsen. Samtidig viser undersøgelserne, at reduktionen i andelen med svært belastede levekår hovedsageligt I 2000 undersøgelsen oplever 80 pct. af de erhvervsaktive, at de har mindst et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Denne udvikling rejser imidlertid også spørgsmålet om hvor tidsmæssigt holdbare en given definition af en socialgruppeinddeling er. SFI ophørte for mange år siden med at anvende socialgrupper i sin forsk- Danskernes levevilkår 13

16 ning fordi definitionen af disse, ligesom det som nævnt også er tilfældet for definitionen af svært belastede levekår, er meget tids-afhængig. Der findes med andre ord ikke i dag et tidssvarende bud på hvordan befolkningens fordeling på socialgrupper bør se ud. Familien lever og har det godt Et muligvis overraskende resultat fra levekårsundersøgelserne er konstateringen af en betydelig stabilitet i familiestrukturen. Selv om der er blevet flere familier med børn, hvor forældrene ikke er gift fra 4 pct. i 1976 til 12 pct. i 2000 så er det mest almindelige altså stadig, at voksne danskere med børn bliver lovformeligt gift. 1970ernes idemæssige strømning om andre og mere frie samlivsformer kan med andre ord ikke siges at have slået nævneværdigt igennem. I det hele taget passer dette resultat med andre resultater fra SFIs forskning, som alt i alt viser, at den danske børnefamilie far, mor og børn for de allerflestes vedkommende lever og har det godt. Det passer også med, at levekårsundersøgelserne sammen med andre undersøgelser viser at de allerfleste danskes social bånd til familie og venner er meget stærke. Vi ser dem meget hyppigt og ni ud af ti har venner de kan tale med om personlige problemer. er tilfældet havde taget arbejdsmiljøresultaterne fra levekårsundersøgelserne til sig og søgt at gøre mere ved dem. Opsummerende kan man sige, at den forbedring af danskernes levekår, der har været fra midten af 1970erne og til i dag især skyldes bedre boligforhold og stadigt bedre sociale kontakter mens udviklingen i arbejdsmiljøproblemer peger i den anden retning. I Danmark er der ikke gennemført en samlet levekårsundersøgelse siden undersøgelsen i Og der er heller ingen aktuelle planer om det. Det skyldes flere ting. Det væsentligste er nok, at der, som det også er antydet her, vil være behov for et omfattende teoretisk baseret arbejde for at udvikle begreber og afgræsninger til måling af levekår, der passer med den tid vi lever i. Et andet forhold er, at der i dag findes meget gode muligheder for at afdække i hvert fald en pæn del af de elementer, der indgår i levekårsundersøgelserne ved brug af oplysninger fra de statistikregistre, der findes i Danmarks Statistik. Bedre boliger men ned ad bakke med arbejdsmiljøet Boligområdet er det af alle levekårsundersøgelsernes områder, hvor der er sket de klart største forbedringer. Stigningen i levestandarden i Danmark har således især vist sig ved, at langt flere bor bedre og at der er meget få der bor rigtigt dårligt. I 1976 var der 15 pct. af boligerne, der ikke opfyldte undersøgelsens minimumskrav til en bolig. I 2000 er det kun 3 pct. Niels Ploug Tidligere forskningschef ved SFI Arbejdsmiljøet er til gengæld et område hvor undersøgelserne viser, at det er gået ned ad bakke. I 2000 undersøgelsen oplever 80 pct. af de erhvervsaktive, at de har mindst et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Men allerede i 1986 undersøgelsen blev der peget på arbejdsmiljøet som et alvorligt problem ikke mindst for kvinder ansat i den offentlige sektor. Man kan spekulere over, om den utilfredshed ikke bare med løn men også arbejdsforhold blandt kvinder i den offentlige sektor, som konflikten i SFI-jubilæumsåret 2008 er udtryk for, havde været anderledes hvis man i højere grad end det åbenbart 14 Danskernes levevilkår

17 Udgivelser fra Levekårsundersøgelserne Geckler, S. m. fl.: Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind II: De enkelte levekårskomponenter. Socialforskningsinstituttet. Publikation 82, II Hansen. E. J.: Danskernes levekår. Hans Reitzels forlag Hansen, E. J.: De danske levekårsundersøgelser og velfærdsbegrebet, i Per H. Jensen (red): Velfærd dimensioner og betydning, Forlaget Frydenlund Hansen. E, J.: Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind I: Teori, metode og sammenfatning. Socialforskningsinstituttet. Publikation 82, I Hansen, E. J.: Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind IV: De dårligt stillede. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, IV Hansen, E. J.: Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind V: Et sammendrag. Socialforskningsinstituttet. Publikation 82, V Hansen, E. J., Geckler, S. & Rasmussen, M. K.: Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fra velfærdsundersøgelsen. Bind III: Den samlede fordeling. Socialforskningsinstituttets Publikation 82, III Hjort Andersen, B.: Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet. Rapport 03: Larsen, J. E.: Fattigdom og social eksklusion. Socialforskningsinstituttet. Rapport 04: Danskernes levevilkår 15

18 Af Mads Meier Jæger Social arv i Danmark Historien Der findes i Danmark en lang tradition for at studere den sociale arv. Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger, studerede, hvordan familiers socialklasseposition gik i arv over generationerne. Geiger gennemførte i 1945 en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor han til sin store overraskelse fandt ud af, at den sociale mobilitet i samfundet var stagnerende. Det er værd at huske på, at undersøgelser af social mobilitet på den tid stort set kun omhandlede mænd. Kvinders sociale mobilitet studerede man ikke, for som Kaare Svalastoga en anden pionér skrev, mænd varierer mere end kvinder. Svalastoga gennemførte selv en lignende undersøgelse i Han konkluderede, at for hver ti familier forblev fire socialt immobile på tværs af generationerne, to bevægede sig en socialklasse op, to en socialklasse ned, mens de sidste to familier bevægede sig flere klasser op og ned. Det var status i Danmark. Det bør bemærkes, at Svalastogas undersøgelse i dag anses for en klassiker ikke bare i den danske, men også i den internationale mobilitetsforskning. SFI s rolle Siden 1960 erne har SFI været den bærende kraft i dansk forskning om social mobilitet. SFI har indsamlet flere data om intergenerationalle relationer og mobilitet end nogen anden institution i Danmark. SFI s ældste undersøgelse er Ungdomsforløbsundersøgelsen. Erik Jørgen Hansen, en af dansk socialforsknings mest betydningsfulde personer og gennem mange år ansat på SFI, stod for denne undersøgelse. Ungdomsforløbsundersøgelsen følger en repræsentativ gruppe på lidt over 3100 danskere, som alle er født i eller omkring Gruppen blev interviewet første gang i 1968, hvor deltagerne var Den historiske tendens i Danmark er, at den sociale arv over tid er blevet mindre. Den gradvise opbygning af velfærdsstaten siden 1960 erne er en vigtig årsag hertil. 14 år gamle. Seneste interviewrunde var i 2004, hvilket betyder, at SFI indtil videre har fulgt deltagerne i godt 36 år. SFI planlægger at blive ved med at følge deltagerne i Ungdomsforløbsundersøgelsen også selv om de måske ikke er helt så unge mere. Moderen til forfatteren af denne artikel har en veninde, 16 Danskernes levevilkår

19 som er med i undersøgelsen. Hun synes, at det er velfærdsstatsmodel beskytter borgerne mod mange hyggeligt, at der ca. hvert 10. år kommer nogen og skadelige økonomiske og sociale risici. Vi har en spørger hende om, hvordan det går. høj grad af omfordeling i Danmark, som gør, at kun ganske få borgere lever i økonomisk fattigdom. Ungdomsforløbsundersøgelsen har givet forskere et Velfærdsstaten tilbyder desuden hjælp til udsatte unikt indblik i livsforløb og social mobilitet for den individer og familier. Hermed udjævner velfærdsstaten mange af de økonomiske og sociale skel, generation af danskere, som er vokset op under velfærdssamfundets udbygning. Og meget tyder på, at som findes blandt familier og individer i samfundet. denne generation har været opadgående mobile i forhold til deres forældre. Hvorvidt dette også er tilfældet i samme omfang eksisterende sociale uligheder, og I mange andre lande udjævner velfærdsstaten ikke for denne generations børn, er endnu uvist. Der er dog den sociale arv er derfor større. allerede planer om en ny undersøgelse, som skal følge børnene af deltagerne i Ungdomsforløbsundersøgelsen. Derfor vil vi på sigt også kunne udtale os om social arv over tid er blevet mindre. Den gradvise opbyg- Den historiske tendens i Danmark er, at den sociale arv og mange andre livsvilkår for den unge generation. ning af velfærdsstaten siden 1960 erne er en vigtig årsag hertil. Det viser sig imidlertid, at tendensen Ud over ungdomsforløbsundersøgelsen er SFI også til, at den sociale arv er aftagende, ikke gælder på primus motor bag Børneforløbsundersøgelsen. samme måde i yngre ungdomsårgange som i ældre Denne undersøgelse har fulgt ca børn og årgange. Det betyder, at omfanget af den sociale deres familier siden børnenes fødsel i Modsat arv ikke længere er faldende, men derimod synes Ungdomsforløbsundersøgelsen, som startede da at være konstant. Hvorfor falder omfanget af den deltagerne var 14 år gamle, giver Børneforløbsundersøgelsen et unikt indblik i børns tidlige liv, og spørgsmål at besvare, men den eksisterende forsk- sociale arv ikke længere? Dette er et kompliceret hvordan fordelingen af ressourcer i familier påvirker ning giver to vigtige ledetråde. børn udvikling. På lang sigt bliver Børneforløbsundersøgelsen en af vores vigtigste kilder til at forstå Kulturelle ressourcer og fødselsvægt social arv i Danmark. Den første ledetråd er, at vi sandsynligvis har reduceret den sociale arv så meget, som det er muligt Herudover er SFI medansvarlig for den såkaldte med de traditionelle værktøjer, som velfærdsstaten PISA-L-undersøgelse. Denne undersøgelse er en tilbyder. Med traditionelle værktøjer refereres til opfølgning på den første PISA-undersøgelse, som økonomisk omfordeling og sociale indsatser. Nyere fandt sted i Deltagerne i PISA-undersøgelsen, forskning tyder på, at forskelle i familiers økonomiske ressourcer kun i ringe grad forklarer uligheder som alle gik i 8. klasse, da de blev interviewet første gang i 2000, blev geninterviewet i 2004, og der er i børns opnåede uddannelse, indkomst og helbred. planer om at følge dem gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. L et i PISA-L står ressourcer langt hovedparten af ulighederne i børns Derimod forklarer forskelle i familiers kulturelle derfor for longitudinal, dvs. en undersøgelse som socioøkonomiske position i voksenlivet. Kulturelle løber over længere tid. Endelig har vi i Danmark unik ressourcer omfatter fx forældres uddannelse, smag mulighed for at studere social arv med udgangspunkt i Danmarks Statistiks registre. Disse registre og kulturel know how. Forskningen tyder derfor på, og præferencer, kendskab til uddannelsessystemet indeholder en guldgrube af information om fx økonomiske, familiemæssig og sociale forhold. af forskelle i familiers kulturelle og ikke forskelle i at den sociale arv i Danmark hovedsageligt er drevet økonomiske ressourcer. Af gode grunde er det nemmere at udvikle politiske indsatser, som kan omfor- Social arv i Danmark Men hvordan står det til med den sociale arv i Danmark? Som i alle andre lande findes den sociale arv omfordele kulturelle ressourcer. Derfor er det svært dele økonomiske ressourcer end politikker, som kan også i Danmark. Der er en tydelig sammenhæng mellem forældre og børns uddannelses-, beskæftigelses-, at reducere den sociale arv yderligere. indkomst- og helbredsmæssige forhold. Det ved vi. Den anden ledetråd fra forskningen er, at den sociale arv begynder langt tidligere end hidtil antaget. Det synes dog at gælde, at den sociale arv omfangsmæssigt er mindre i Danmark end i mange andre tilstanden er meget påvirkelige af vores sociale Mange undersøgelser viser, at vi allerede i foster- lande. Dette skyldes ikke mindst, at den danske omgivelser og ikke mindst af vores mødres adfærd. Danskernes levevilkår 17

20 Faktorer som fx rygning, alkoholforbrug, overvægt, og sukkersyge, som alle har stærk social slagside, påvirker børns kognitive og fysiske udvikling både før og efter fødslen. Fx viser undersøgelser, at man, alene på baggrund af børns fødselsvægt, kan udtale sig om deres senere kognitive udvikling, uddannelse og indkomst. Hvem kunne vide, at fødselsvægten var så afslørende for ens gøren og laden i livet? Udvalgte publikationer om social arv Andersen, Dines: Uddannelsesvalg efter 9. klasse. Socialforskningsinstituttet 97: Bøgh Andersen, Bent: En analyse af nogle aspekter af den kulturelle barriere mod uddannelsessøgning med baggrund i delingen efter 7. klasse. Socialforskningsinstituttet. Studie Hvordan reducere den sociale arv? Den omstændighed, at den sociale arv begynder så tidligt, betyder, at vi må revurdere de samfundsmæssige institutioner, som vi mener kan reducere den sociale arv. I Danmark er det fx en udbredt opfattelse, at folkeskolen kan udligne den sociale arv. Indsigten fra forskningen tyder imidlertid på, at den dag børn begynder i skolen, har den sociale arv allerede gjort sin indvirkning. Ikke overraskende viser de fleste undersøgelser også, at den mængde social arv, der kom ind i den ene ende af folkeskolen, er tilnærmelsesvist den samme som den mængde, der kommer ud i den anden ende. Hansen, Erik Jørgen: Hvem bryder den sociale arv? Socialforskningsinstituttet. publikation 112, bind I-II Hansen, Erik Jørgen: En generation blev voksen. Socialforskningsinstituttet. Rapport 95: Jæger, Mads Meier: Do large sibships really lead to lower educational attainment? New evidence from quasi-experimental variation in couples reproductive capacity. Acta Sociologica, 51(3) Jæger, Mads Meier: Economic and Social Returns to Educational Choices: Extending the Utility Function. Rationality and Society, 19(4) Hvad kan vi gøre for at reducere den sociale arv yderligere? En måske betydningsfuld ressource i Danmark er vores daginstitutioner. I Danmark kommer langt de fleste børn i dagsinstitutioner. Sammenlignet med andre lande har danske daginstitutioner en høj kvalitet hvad angår økonomiske ressourcer, dækningsgrad og personalets uddannelsesniveau. Daginstitutioner kan medvirke til, at børn fra svage familier gives de sociale og psykologiske stimuli, som er vigtige for en god udvikling, men som forældrene ikke tilvejebringer. I den henseende kan daginstitutioner i et vist omfang i hvert fald kompensere for manglende forældreressourcer og dermed afhjælpe den sociale arv. Så der er håb endnu. Jæger, Mads Meier: Educational mobility across three generations: The changing impact of social class, economic, cultural, and social capital. European Societies, 9(4) Jæger, Mads Meier and Holm, Anders: Does Parents Economic, Cultural, and Social Capital Explain the Social Class Effect on Educational Attainment in the Scandinavian Mobility Regime?. Social Science Research, Jæger, Mads Meier, Munk, Martin D. og Ploug, Niels: Ulighed og livsløb. Analyser af betydningen af social baggrund. Socialforskningsinstituttet 03: McIntosh, James and Munk, Martin: Social Class, Family Background and Intergenerational Mobility. European Economic Review, Munk, Martin and McIntosh, James: Scholastic ability vs. family background in educational success. Evidence from Danish sample survey data. Journal of Population Economics, 20(1): Ørum, Bente: Social baggrund, intellektuelt niveau og placering i skolesystemet. Socialforskningsinstituttet. Studie Mads Meier Jæger Seniorforsker ved SFI indtil Danskernes levevilkår

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet SAS Forum 2006 Morgendagens IT-udfordringer Falkonercenteret 4. oktober 2006 Disposition

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE

UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE REDIGERET AF BJARNE HJORTH ANDERSEN, SOCIOLOGISK INSTITUT 03:14 UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅR OVER ET KVART ÅRHUNDREDE REDIGERET AF BJARNE

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere