Workshop v Lotus Turell

Transkript

1 Sådan snakker du med børn ( og deres voksne ) om vanskelige oplevelser Workshop v Lotus Turell Temadag om børns mestring lørdag d. 12 marts.

2 Lotus Maria Turell ( f ) Bachelor i medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret lifecoach, familiecoach og ungecoach Foredragsholder Konsulent; Fr.Centret Huset Zornig Skribent Forfatter på Underdanmarks Jægersoldater. Ambassadør for Omsorg og Livline i sorgen Har udviklet og afviklet en række indsatser og kampagner rettet mod at forbedre børns og unges trivsel Tidligere forskningsassistent på Institut For Fremtidsforskning og LLD på Danmarks pædagogiske Universitet. Opvokset i et misbrugshjem Mor til en søn

3 Min ramme Den coachende tilgang ( nu og frem, alt er som det skal være : intet skal fikses, kognitiv og transformerende metode : lytten, intuition ) Systemisk tilgang ( problemer forstås og behandles som nogle der ikke tilhører individet, men opstår og må behandles i samspil og systemer )

4 Min ramme Narrativ tilgang ( nyskrivning af ens fortællinger, så der skabes nye handlemuligheder for den enkelte ) Kognitiv tilgang ( sammenhængen mellem følelse, tanke og adfærd den kognitive trekant. Hvordan erkendelsen heraf, kan skabe ny indsigt og nye handlingsmuligheder )

5 Dagens Program Kl : Lidt statistik : børn der lever med udsathed og vold samt deres resiliensfaktorer. Hvorfor taler børnene ikke bare? De voksnes barrierer for at tale om det svære Hvordan inkluderer vi mor og far? Øvelse og share: Hvilke barrierer oplever I? Forud for den egentlige samtale Kl holder vi pause Kl : Guidelines til selve samtalen Grundsten til samtalen med børn Samtalens faser Øvelse og share : Hvad oplever I virker? Afsluttende eksemplarisk dialog og diskussion

6 Livet i en udsat familie Overlevelse fremfor trivsel Stress modsat indre ro Frygt og mistillid modsat tryghed Skam modsat værd og naturlig sårbarhed Tabu ( socialt forbud mod at fortælle eller synliggøre ) modsat åbenhed Svage relationer modsat stærkt netværk Få, eller sovende ressourcer og kompetencer, manglende viden om hvor hjælpen kan findes modsat aktiv og dynamisk viden der anvendes og undersøges i samspil med andre.

7 Om den socialt udsatte familie - (der er tydeligvis en kobling mellem udsathed og vold). Fattigdom Arbejdsløshed Sygdom Gæld Dårlige boliger Manglende uddannelse Frygt for systemet Kriminalitet Rusmiddelmisbrug Manglende netværk Vold Seksuelle overgreb Normløshed Tab

8 Vold SFI gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt 1042 elever fra 8. klasse, der skulle undersøge om de havde været udsat for fysisk vold/trusler om vold. 20% svarer, at de har været udsat for vold af deres forældre indenfor de sidste 12 måneder. 12% af disse har oplevet vold fra forældrene flere gange indenfor de sidste 12 måneder. 80% af dem, som har været udsat for vold fra forældrene, da de gik i 5. klasse har også været udsat for vold indenfor de seneste 12 måneder. Mange børn og unge lever altså med vold over en lang periode. Vold er ofte uopdaget, set i forhold til antal indberetninger Her kan du finde rapporten :

9 SFI : Vold mod børn / børn der vidner vold For alle ma l gælder, at socialt udsatte unge er mere udsat for vold. Skader på kort sigt : problemer med impulsivitet/impulskontrol, vrede, koncentration og adfærd. Ligeledes er der en overhyppighed af sociale og følelsesmæssige problemer, ikke alders-svarende udviklet, stagnation eller tilbage-udvikling. Skader på længere sigt : overhyppighed af selvmordsovervejelser og posttraumatiske stressreaktioner. Barnet er i fare for selv at udvikle misbrugsproblemer senere i livet. Desuden : depression, frygt, angst, søvnbesvær, PTSD.

10 Socialt Exit program for voldsramte kvinder og deres børn HVAD DE VOLDSUDSATTE EFTERLYSER En enhed der specifikt tager sig af voldsramte kvinder En fast kontaktperson Hjælp til hele familien Økonomisk hjælp / Gældssanering Sikkerhedsforanstaltninger Netværk, uddannelse og job BØRNENE EFTERLYSER Nogen at tale med, penge at klare sig for, hjælp til mor og til hele familien. Kilde : Social Exit Program, Huset Zornig og Zonta, 2015

11 Børnene siger Jeg opbyggede en vrede til min mors eksmand, som var voldsmanden. Vreden og usikkerheden var så stor, at jeg drømte om det om natten og var bange for at skulle miste min mor døgnet rundt. Vi skulle have haft nogle gode psykologer. Nogle der ikke bare troede, at det hele var godt nok. Min bror skulle have været i en ordentlig plejefamilie, de skulle have lyttet til os

12 Link til hele rapporten husetzornig.dk/files/billeder/udgivelser/social %20exitprogram-rapport% pdf

13 Børn i misbrugsfamilier vil ofte udvise eller fortælle om : mavesmerter spændthed i muskler hovedpine/migræne tristhed/hemmeligheder/ringe ansigtsmimik frygt og bekymring for især mor søvnløshed og stress koncentrationsproblemer ufrivillig vandladning motorisk uro træthed / udbrændthed svingende faglig indsats og karakterer bøvler med at få/have venner og sociale tilhørsforhold stor labilitet overreagerende/overdrevet tilpasning/overdrevent ansvarlige Alligevel klarer mange den

14 Modstandskraft Resiliens (børns modstandskraft og mestring) : Oplevelsen af sammenhæng og mening har afgørende betydning for, hvordan børn og unge udvikler resiliens, dvs. den særlige modstandskraft, der betyder, at de klarer sig pa trods af de belastninger, som de udsættes for. ( Dog : Ingen mennesker er modstandsdygtige over for alle typer af belastning. Det er meget komplekse samspil mellem en række faktorer ba de i personen og i situationen, som bliver bestemmende for udfaldet af belastningen for det enkelte menneske) Waaktaar og Christie (2000), Sommerschild (2000)

15 Modstandskraft Resiliensfaktorer/beskyttelsesfaktorer, som har betydning for, hvordan barnet mestrer at komme videre i livet. Individuelle resiliensfaktorer: - barnets medfødte ressourcer : fysisk, følelsesmæssigt, intellektuelt - selvstændighed, følelse af egenværd - oplevelse af at have kontrol over eget liv - oplevelse af mening og sammenhæng i livet - kreativitet, fritidsaktiviteter, interesser 20 Antonovsky, A. (1996) 21 Waaktaar og Christie (2000) 22 Waaktaar og Christie (2000), Sommerschild (2000)

16 Modstandskraft Familiemæssige resiliensfaktorer : - Er der er godt forældre-barn samspil i spædbarnsalderen, tidlig tilknytning? - Er der faste strukturer, regler, traditioner og grænser? - Er der mindst e n velfungerende forælder? - Er der forældre, som tillader hjælp fra andre? - Er der fælles værdiopfattelse i hjemmet? - Er der stærke slægtsba nd?

17 Modstandskraft Resiliensfaktorer i netværket: - Er der mindst e n betydningsfuld person, som har fulgt barnet gennem opvæksten? - Er der gruppetilhørsforhold til jævnaldrende? - Er der samfundsstrukturer, som støtter barnets mestringsstrategier (kompetenceunderstøttende miljøer som f.eks skole og nærmiljø)? Modstandskraften opna s sa ledes gennem et unikt virke mellem barnets individuelle egenskaber og miljøets egenskaber. Det er kombinationen af forhold ved barnet og forhold ved miljøet, der fører til, at barnet over tid mestrer livet.

18 Husk Jo mere du kender til børnenes og familiernes modstandskraft og beskyttelsesfaktorer, jo bedre kan du hjælpe dem. At fortælle børnene igen og igen hvor de kan gå hen med deres bekymringer og normalisere dem, tage dem ud af barnet selv.

19 Glem aldrig Din unikke fordel som frivillig; du er der ikke for pengenes skyld! Ægtheds-faktoren. Har I set den her : rivillige-kan-kan (»De frivillige kan jo alt det, vi ikke kan. De kan skabe personlige relationer efter lukketid.«)

20 Hvorfor taler børnene ikke bare om det der er svært? Tabu; de har måske aldrig fået lov før. De skal bruge tid til at mærke tillid og scanne dig. De er utroligt loyale overfor deres forældre. De frygter at blive svigtet ( igen ). De frygter at stå ( endnu mere ) alene. De frygter at blive straffet. Måske tvivler de på deres egen oplevelse? De vil gerne gøre de voksne tilfredse, svare rigtigt De frygter ikke at blive taget alvorligt, eller blive gjort grin med. Sprogbarrierer eller manglende sprog.

21 Ifølge SFI rapporten Den hyppigste begrundelse for ikke at snakke med nogen er : de unge synes ikke, det er nødvendigt. Den næsthyppigste begrundelse er : de unge vil helst vil glemme det der er sket. Andet : de unge tror alligevel ikke, at andre kan hjælpe dem /de vil ikke vil gøre deres forældre kede af det. De unge mener ikke har nogen at snakke med.

22 De der alligevel har sagt noget.. Jeg har fa et det bedre : 78,3 % Det er det samme : 20,5 % Jeg har fa et det værre : 1,2 % Kilde: Undersøgelsen af vold mod unge (Korzen m.fl., 2011).

23 De voksnes barrierer Svært at sætte ord pa en bekymring, hvad siger man helt konkret? Svært at blande sig i forældreopdragelsen. Kan man miste ( den gode ) forældredialog? Berøringsangst, tabu, egen baggrund og uhelede sår. Kan indblanden/indberetning have negative konsekvenser for barnet? Beskyttelse af barnets integritet En børnehavepædagog, som er erfaren i faget og kompetent og har talt med børn i a revis, siger : Hvem skal jeg sa snakke med, hvis han kommer og siger noget? Sa glemmer man fuldstændigt det, man kan. Det er ogsa det, ra dgiveren siger: Hvordan skal vi tage den samtale? Og vi kan endda ogsa selv blive ramt af det, na r vi bliver usikre. Hvad er dine barrierer? Hvad er fx. svært at tale om for dig? Hvilke situationer gør dig utilpas eller usikker?

24 Barrierebøtte dialog og refleksion

25 Hvad med forældrene? Input til til styrkelse af forældre-barn relation : Anerkend forældrene foran barnet, for det der nu kan anerkendes. Giv forældreren råd til styrkelse af forældre-barn relationen. Rum forældrene så vidt muligt. Giv plads til deres tanker, frustrationer og modstand på at tale om deres barns / deres egne vanskeligheder. Vær opmærksom på din intention : eks at formidle barnets perspektiv eller følelser eller behov, så forældrenes forståelse og omsorgsfølelse vækkes. Brug dine egne iagttagelser fremfor barnets udsagn. Ved uenighed/omgåelse af sandheden : sig hvordan DU ser det, eller hvordan man også kunne se det. Spørg om de vil høre din oplevelse, så de bedre kan hjælpe deres barn?

26 Hvad med forældrene? Barnet skal føle sig støttet af dit nærvær, som gerne skal have en positiv indvirkning. Nærværet kan dog også blive begrænsende hvis barnet fornemmer begrundet eller ubegrundet at der er ting der helst SKAL siges og ting, som helst IKKE skal siges. Forbliv udømmende, men generaliserende. Eks: I Danmark er det forbudt at slå børn. Jeg har pligt til at indberette/bekymre mig om det og det. Jeg holder altid med børnene ;-) Når jeg er på besøg, skal alle i familien nå at få taletid.

27 Det etiske aspekt Tal med forældrene, ikke over dem. Fortæl forældrerene hvad du gør, inden du gør det. Fortæl forældrene hvad du ser og oplever. For, Jo bedre vi inddrager, jo mere effektivt kan vi ofte hjælpe barnet.

28 Share Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med at møde og tale med kvinderne og børnene? - del med hinanden, vi samler op i plenum.

29 Forud for en egentlig samtale Vis hvem du er og fortæl gerne lidt om dig selv Vær autentisk, så de andre også kan være det. Tilkendegiv evt. tidligt at du altid holder med barnet Generalisèr din holdning. Opdag din egen væren ; er du åben, skeptisk, usikker? Opdag dit eget syn på barnet/familien? Opdag dine egne barrierer, kan du tackle at høre alt? Kropssprog, toneleje, hand holding studies Bare vær der, tag gerne pauser. Lyt bare : undgå kommentarer og spørgsmål, men gentag eventuelt bare hvad du hører ( det ansporer ofte til at tale mere ).

30 Forud for en egentlig samtale Hvad er samtalens formål? - eks. at dele bekymringer og at skabe et samarbejde med forældrene om at styrke barnets trivel. Hvad er samtalens grundlag? - eks. at give udtryk for din bekymring/interesse - eks. at lytte til forældrenes oplevelser - eks. skabe et overblik over barnets situation

31 Forud for samtalen Indenfor kommunikationsteorien er vi nogenlunde enige om at modtageren har : 7 % fokus på det der reelt bliver sagt 38 % fokus på stemmeføring 55 % fokus på kropssprog

32 Den non-verbale kommunikation Stemmeføring ( rytme, tempo, volumen ) Ansigtsudtryk ( især øjne, mimik ) Krop ( ro/bevægelse, rank/sammenfalden ) Åndedræt ( roligt, anstrengt, forpustet ) Påklædning ( afslappet, stilet, fin, gammeldags ) Omgivelserne; sæt et trygt rum ( rod, hjemmelavede ting, orden )

33 Matching Stil ind på barnet ( eller den voksne ), prøv at skabe bølgelængde ved at matche dets verbale og non verbale udtryk, uden at spejle det fuldstændigt. Du leder dansen, samtalens retning og udtryk, men det er en god ide først at møde forældrene og barnet hvor det er, i mens I snakker lidt om vind og vejr.

34 Hand holding studies Vi ved fra nyere forskning, at fysisk og psykisk smerte reduceres ved berøring. Hvis det føles naturligt, så hold i hånd, læg en hånd på skulderen, eller på lænden. Giv krammere (gerne i mindst 20 sekunder og lad moren eller barnet slippe først).

35 Indlevelse Ifølge psykoterapeuten Carl Rogers er empati selve kernen i relationen mellem hjælper og den der skal hjælpes. - Skab en følelsesmæssig identificering. Hvad kunne forældrene eller barnet mærke lige nu? - Obs på ikke at opfatte situationen eller barnet som noget der er noget galt med. Obs på ikke at blive for revet med eller optaget af at ville forandre, fixe eller give for mange gode råd.

36 Du er piloten Vis at samtalens forløb er dit ansvar, tal eventuelt hatten af forældre og børn ;-) Fortæl at du jo sagtens kan snakke, og barnet bare kan byde ind hvis og når det vil. Sig det bare højt, hvis du vil ændre lidt på retningen for samtalen. Det skaber tryghed. Italesæt bare hvis du ikke er sikker på hvad du hører eller hvad det betyder

37 PAUSE Antonovsky siger : Hvis man ser mening med tilværelsen, har man også lettere ved at mestre denne. Bronfenbrenner siger : Somebody s got to be crazy about that kid. But what does crazy mean? It means that the adult in question regards this particular child as somehow special

38 Guideline til selve samtalen Forskellen på at lytte og høre Når vi slår vores egen indre stemme fra, for bare at lytte til en andens stemme. Når vi ikke bedømmer det vi hører, eller med det samme forholder os til det selv. Når vi er nysgerrige og spørgende fremfor konkluderende. Når vi gentager / spejler og på den måde støtter egen-refleksion uden at spørge for meget. ( dette er faktisk rigtig svært, mange finder det akavet til en start. Der er ikke noget der tyder på, at det falder mennesket let. Ikke desto mindre er det et fantastisk værktøj )

39 Samtalens faser Den indledende fase - Tal lidt om vind og vejr ( samtidig med matching ). - Fortæl hvad I ønsker at drøfte i samtalen - Lyt til forældrenes respons, forsøg at danne dig et indtryk af familielivet. - Italesæt og udvis fokus på dialog og samarbejder, og at alle skal høres. Kilde : Sundhedssyrelsen

40 Samtalens faser Indholdsfasen - Beskriv hvad I oplever generelt ved besøget - Beskriv hvad I ser barnet eller familien har brug for af hjælp - Spørg hvad forældreren ser? - Giv plads til reaktioner og spørg ind til dem - Hav fokus på nutid og fremtid - Italesæt de ressourcer/succesoplevelser du evt. ved at familien har med sig. Kilde : Sundhedsstyrelsen

41 Samtalens faser Afrunding - Anerkend forældrenes gode intentioner i forhold til at hjælpe deres barn - Opsummèr aftaler og beslutninger I evt har foretaget under samtalen. Skriv dem evt. ned? ( er der commitment fra mor? ) - Træf en fremadrettet aftale; skal I ses igen? Må familien kontakte dig? Ved familien hvor de kan henvende sig, hvis de får brug hjælp efter du er gået? Kilde : Sundhedsstyrelsen

42 Rund godt af Rund af i god tid Spørg evt. hvordan barnet har det? Spørg til hvad resten af dagen skal gå med eller weekenden? Tal lidt om at I ses igen, og hvad du skal resten af dagen. Mind evt. om hvad barnet kan gøre hvis det bliver ked af det i mellemtiden. - Kan der laves nogen aftale med forældrene her? - Kan der ringes noget sted hen? - Findes der ressourcer i barnets netværk?

43 Grundsten i samtaler med børn Familiesynet : alle forældre ønsker det bedste for deres børn. - Fasthold at det er forældre og voksne der har ansvaret for familiens trivsel. - Tag vare, hvis du kan, på forældrene for barnet - Husk barnets loyalitetsudfordringer - Normalisér al eventuel skyldfølelse og skam - Giv barnet lov til at tale, her må du gerne eller vær barnets stemme ( hvis jeg var havde prøvet det du har, så. ).

44 Grundsten i samtaler med børn Tag barnet alvorligt og vis det - Bagatelliser og trøst ikke ( for meget.. ) - Vær tilstede helhjertet - Vis din interesse ex. spørg til legetøj eller yndlingsting. Tillad barnet at reagere ( rene følelser varer kort tid ) Vær personlig vis barnet hvem du er Generaliser og afmystificer - Vis det menneskelige og almindelige ved barnets adfærd og problematikker

45 Grundsten i samtaler med børn Vær med til at tage problemerne og adfærden UD af barnet. Eksternalisèr problemerne : de er naturlige, almene og betingede af ydre omstændigheder. Lov ikke noget du ved du måske ikke kan holde, så hellere vente. Vov at bruge din indlevelsesevne - Gå på opdagelse på barnets ø. Vov at tage fejl, og lær af barnets reaktion herpå.

46 Grundsten i samtaler med børn Brug ikke ironi - Pas på med at moralisere - Pas på med at være for løsningsorienteret Vær direkte, konkret og tydelig - Husk korte sætninger - Brug ikke voksne fagord / klientgørelse Husk pauser - Bevar roen - Skriv ikke ned hvad barnet siger

47 Grundsten i samtaler med børn Antag ikke hvordan barnet har det, men kom med bud ( støt mentalisering ). Ved tvivl, spørg. Du behøver ikke vide alt. Ros bare : Hvor èr du dygtig! - Brug de beskyttelsesfaktorer du kender til - Støt barnet i at finde en mening med livets svære vilkår

48 Grundsten i samtaler med børn Obs på at afrunde samtalen igen, og efterlade barnet et godt sted. Obs på ikke at re-traumatisere : - tal traumet i retning mod en løsning, en indre ressource/kompetence, et trygt sted eller person. ( chok traume terapi ) - trøst ikke ( for meget ), vær stærk og modig med barnet inde i mørket. - Fortæl dem historien om det trygge rum indeni, det der ikke kan skades, rammes, berøres eller ødelægges. - Mind dem om at det svære ikke længere findes, at tiden er en anden nu. - Bekræft dem i deres styrke og dygtighed ( mestring og strategier for at komme videre og igennem strabadser )

49 Alternativer til en almindelig samtale Tegninger Tal ud fra en bog eller en lille film Leg imens I snakker lidt Fortæl om andre børn du kender der har oplevet noget lignende Fortæl hvad du selv har oplevet, skab genkendelse hvis den er autentisk. Tag på tur ud af lejligheden

50 Share Hvad oplever du virker for at skabe den gode samtale med kvinder og børn med svære oplevelser i bagagen? - del med hinanden, vi samler op i plenum.

51 Guidelines til generelt at støtte sårbare børn Selvværdsopbyggende aktiviteter : - Få øje på det barnet er god til og sig det højt. - Inddragelse, anerkendelse, værdisættelse, omsorg, kram, kvalitetstid. - Øv mentalisering. - Tal om hvad og hvem barnet godt kan lide Støtte til at genopbygge de eksekutive evner - Små opgaver med stor mulighed for at lykkes. Lyt efter barnets drøm/ild/passion hjælp dem til at finde deres kerne, kontakte den indre ro, gå hen til fremfor væk fra. Hvad vil du gerne?

52 Guidelines til generelt at støtte sårbare børn Støt barnet i at lægge afstand og sætte grænser gå med de usympatiske strategier, som vi ved især drenge anvender. Prøv at se bag dem, I stedet for at irettesætte dem. Hvad vil barnet fortælle med sin adfærd?

53 Jeres spørgsmål Hvordan kan jeg vise børnene at de kan stole på mig? Hvordan får jeg barnets tillid? Hvordan støtter jeg barnet i at snakke om svære ting? Hvad gør jeg når jeg har klar fornemmelse af at mor taler usandt - hvor meget må jeg korrigere og konfrontere mor mens barnet er tilstede og hvor meget må jeg "holde med" barnet - og må jeg egentlig nogen af delene?

54 Jeres spørgsmål Kan jeg og i så fald hvordan, tale med et eller flere børn om det der plager dem - jeg har opfattelsen af at børn hader spørgsmål. Hvilken dokumenteret påvirkning her det i forhold til barnets voksenliv at det har levet et barndoms liv i vold. Nogle af vores små drenge har været oppe at slås med for at hjælpe mor. - Jeg har en tendens til at lege bedstemor, det går i de fleste tilfælde også rigtig godt, men engang imellem har jeg lyst til at ruske op i en passiv og magtesløs mor. Og hvad er effektivitet for os?, nogle gange er disse børn helt umulige, men er det os der skal opdrage dem?

55 Jeres spørgsmål Jeg kommer også til at holde af de børn, og det gør det indimellem svært at være kontant, når jeg ved hvad de har været igennem.

56 Kontakt lotusturell.dk