Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom. Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis

Transkript

1 Title Description Keywords Objectives Author Organisation Version Date Copyright Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis Om studie-guiden Denne udgave af studie-guiden er sidst opdateret 27. januar 2010 NB: Study-guiden vil være under revision helt frem til studiestart. Print derfor ikke studyguiden før 1. Februar!!!!!!!!! Formålet med studie-guiden Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af studie-guiden Studie-guiden indledes med en kort beskrivelse af Modul 1, således som den fremgår af studieplanen. Herefter følger oplysninger om: modulets varighed, skema, undervisere, adresser på vigtige kontaktpersoner, kort over dine undervisningslokaler, beskrivelse af kompetencetermer, anvendte lærebøger samt beståelseskrav/eksamen. Resten af studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis Ugeplaner For hver uge angives Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet Ugens hold- og/eller gruppetimer med henvisning til aktiviteterne i disse timer. Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter Hver uge er underinddelt i de 3 spor: AKADEMIKERSPORET, PROFESSIONSSPORET og BIOMEDICINSPORET. Læringsmål. Læringsmålene beskrives ved hjælp af nogle kompetencetermer (se definitionerne nedenfor) NB vigtigt!!! Pas på med at fortolke læringsmålene for snævert. En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene. Husk også, at du skal være i stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder. Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet,- de er ikke til at læse efter undervejs! Brug studie-guiden 1

2 Pensum til den skriftlige eksamen er på knapt 400 sider (på engelsk!), så det er vigtigt, at du kommer igang med at læse grundigt allerede fra dag ét. Så følg studie-guidens læseanvisninger. De vil hjælpe dig til hurtigt at udvikle en god studieteknik og dermed hjælpe dig godt i gang med et vellykket studium. Om Modul 1: Liv, sundhed & sygdom I dette modul bygges der videre på den almene viden, du har om den menneskelige organisme. Modulet sætter rammerne for, hvorledes studiet foregår og giver dig et perspektiv på, hvad uddannelsen fører til. I dette modul introduceres du til en grundlæggende videnskabelig forståelse for forudsætningerne for liv og for evolution, og du lærer, at der er en sammenhængende struktur og orden, som er grundlaget for liv. Du bliver udfordret til at reflektere over hvad liv, sundhed og sygdom er og til at forstå biologisk variation. De tre spor I løbet af modulet synliggøres det for dig, at uddannelsen omfatter 3 spor: et biomedicinsk spor, et akademikerspor og et professionsspor. Undervisningen i de tre spor vil ske integreret og sideløbende gennem hele studiet. Biomedicinsporet i Modul 1 (8 ECTS point) Biomedicinsporet giver dig en indførsel i basal cellulær biologi. Her introduceres du til princippet om livscyklus som udgangspunktet for studiets tilrettelæggelse og at studiet fordrer indsigt i et kontinuum fra molekyler og membraner, over celler, væv, organer, systemer til individer og grupper. Akademikersporet i Modul 1 (5 ECTS point) I akademikersporet trænes du i informationssøgning, og du får gode forudsætninger for udvikling af en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. I modulet skal du derudover lære at anvende informations- og læringskompetence med projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en studiestartsopgave. Professionssporet i Modul 1 (2 ECTS point) I professionssporet lærer du at give livreddende førstehjælp, herunder genoplivning. Dette kursus afsluttes med en praktisk prøve i slutningen af Modul 2. Vægtning mellem de tre spor I Modul 1 er vægtningen mellem de 3 spor fordelt sådan, at akademikersporet og professionssporet fylder mest i begyndelsen af modulet, mens biomedicinsporet fylder mest i slutningen af modulet. Studieordningens mål for Modul 1 - biomedicinsporet Efter modul 1 kan den studerende anvende viden om molekylers basale fysiske og kemiske egenskaber til at beskrive deres rolle i biologiske systemer beskrive de cellulære byggestene forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion forklare cellens molekylære og strukturelle opbygning samt funktion beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer og formidle det med anvendelse af relevant nomenklatur diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt 2

3 forklare, hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark Studieordningens mål for Modul 1 - akademikersporet Efter modul 1 kan den studerende anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at opsøge sundhedsvidenskabelig viden på systematisk vis, herunder opstille og vælge mellem forskellige søgestrategier samt gennemføre og justere målrettede informationssøgninger vurdere kvaliteten og arten af den indsamlede information, foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper til bestemte formål, og fortolke, problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer i stigende grad gennem uddannelsen vurdere og vælge informationskilder tidligt forstå de studiemæssige krav uddannelsen stiller, og opstille studiemål samt planlægge og gennemføre studierne i overensstemmelse med disse mål beherske grundlæggende IT-færdigheder arbejde både selvstændigt og sammen med andre til løsning af faglige, studiemæssige opgaver aktivt udnytte de læringsværktøjer og faciliteter, der stilles til rådighed for Universitetets studerende skrive akademiske opgaver og udføre mindre forskningsprojekter under supervision, herunder udforme problemformulering, projektbeskrivelse, - planlægning og gennemførelse demonstrere erfaring med artikellæsning og evne at vurdere og forholde dig kritisk til sundhedsvidenskabelige forskningsresultater og mulige fejlkilder Studieordningens mål for Modul 1 - professionssporet Efter modul 1 kan den studerende vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning yde basal præhospitalsbehandling samarbejde om en praktisk situation demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område Modulets varighed Modul 1 varer fra den 1. februar (uge 5) til den 9. april (uge 14), hvor uge 14 er eksamensuge. Der er skriftlig eksamen i modulets biomedicinske spor den 7. april. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (alle studerende) (F); Holdtimer (i alt 5 hold med ca. 30 studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt 15 grupper med ca. 10 studerende) (G). Du finder dit eget skema via Student-selvbetjening. Du kan hente skemaet så snart du er blevet hold/gruppesat. Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Lokalerne er ganske enkelt ikke store nok! Underviserne I dette modul vil du bl.a. møde følgende: Steen Walter, studieleder for medicin, professor (afd. L, Odense Universitetshospital (OUH)). steen.walter@ouh.regionsyddanmark.dk Søren Thue Lillevang, klinisk lektor, Klinisk Immunologi, OUH. lillevang@dadlnet.dk 3

4 Rikke Vognbjerg, ansvarlig for faglige tutorer. Tina Kold Jensen, professor, Miljømedicin og Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). Johan Wallin, forskningsbibliotekar, læge. Syddansk Universitetsbibliotek. E- mail: Jens Søndergaard, professor, Forskningsenheden for Almen Medicin. Morten Sodemann, klinisk lektor, Intern Medicin, OUH. Lars Bjerrrum, lektor, IST Almen medicin. Uffe Gaden, IT-medarbejder. Kaare Christensen, professor, IST Epidemiologi. Jakob Lorenzen, klinisk lektor, ortopædkirurgisk afd. Åbenrå Sygehus. E- mail: Henrik Schmidt, overlæge, Anæstesiologi, OUH. Søren Mikkelsen, klinisk lektor, Anæstesiologi, OUH. Jens Zimmer Rasmussen, professor, Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM). John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. Thomas J. D. Jørgensen, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Jan Bert Gramsbergen, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. Per Lyngs Hansen, lektor, Institut for Kemi og Fysik. Ulla Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Ph.D.-studerende og ældre studerende Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, Neurobiologisk Forskning, IMM, Campus Telefon: ; Rigmor har svar på alle dine praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Træffetid: dagligt mellem kl Modulbestyrer Ulla Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Telefon: ; Træffetid: dagligt mellem kl Undervisningslokaler Oversigt over undervisningslokalerne på Campus finder du på Oversigt over undervisningslokalerne i Klinikbygningen finder du på 4

5 Første gang et undervisningslokale er nævnt her i studie-guiden, er det nævnt som et link, der viser dig, hvor du finder lokalerne. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne (dine kompetencer). Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetencetermer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetencetermer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc. På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc. På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc. På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. Lærebøger I dette modul skal du bruge følgende bøger: Alberts et al. Garland Science 2009, Essential Cell Biology, 3. Edition Landowne D. Lange Physiology Series 2006: Cell Physiology Kirk U. Førstehjælp. Dansk Røde Kors 5

6 Bøgerne kan købes i Studenterboghandlen på Campus eller i FADL s boghandel i Klinikbygningen i Odense Universitetshospital. Beståelseskrav/eksamen For at bestå Modul 1 skal du have: Fået godkendt din studiestartsopgave og mundtlige fremlæggelse Accepteret betingelserne for tavshedspligt Bestået den afsluttende skriftlige eksamen Ugeplaner Uge 5 Mandag den 1. februar 2010: Første dag på studiet Lokale: U ca : Velkomst ved studielederen for medicin, professor Steen Walter ca : Introduktionsforelæsning ved klinisk lektor Søren Thue Lillevang ca : Introduktion til tutorordningen på Sundhedsvidenskab samt inddeling i grupper ved Rikke Vognbjerg, der er ansvarlig for de faglige tutorer : Du mødes med din studiestartsgruppe og med din tutor. Introduktionen fortsætter (du er jo allerede startet på e-learn forud for i dag). Du får lejlighed til at hilse på din gruppe og derudover bliver der også tid til en kort rundvisning mm : Fakultetet byder dig på en let frokost : Du fortsætter i studiestartsgruppen. De første gruppetimer anvendes til præsentation af emnet for din opgave. Opgaveformuleringer er allerede tilgængelige. Du finder nærmere oplysninger herom på e-learn.sdu.dk. Gå til mappen med Materialer vedr. studiestartsopgaven. Mappen ligger under Akademiker i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Herefter begynder det praktiske opgavearbejde med etablering af arbejdsgrupper, aftaler om mødetidspunkter o. lign. Læs mere om studiestartsopgaven her. Resten af uge 5 Akademikersporet Forelæsning I-1, tirsdag kl (U1). Ingen læringsmål. Introduktion til og mulighed for at stille spørgsmål om de it-muligheder, som SDU tilbyder, herunder wifi, mail, selvbetjening, e-learn.sdu.dk/blackboard. Også lidt om it-sikkerhed og andre gode råd. Forelæsningen afholdes af IT-medarbejder Uffe Gaden. Forelæsning I-2, tirsdag kl (U1). Ingen læringsmål. Introduktion til studiestartsopgaven ved professor Tina Kold Jensen samt introduktion til Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) ved Johan Wallin. Holdtime SSO-2, tirsdag i U12 Denne holdundervisning afholdes af din faglige tutor. Der vil være 3 grupper tilstede samtidigt (3 grupper = 1 hold), med hver deres tutor, og der skal sidde 2-3 personer ved hver computer. I denne time vil tutor demonstrere e-learn, herunder hvor du finder studie-guiden. Derudover vil tutor vise dig, hvordan du kommer i gang med B!NKO. Gruppetimer SSO-3 De 2 gruppetimer (med faglig tutor) bruges til det fortsatte arbejde med studiestartsopgaven. Det drejer sig om indkredsning af problemformulering, søgestrategi, litteratursøgning, herunder arbejde med B!NKO Basismodul i informationskompetence. NB!!!! Deadline: senest fredag kl skal hver arbejdsgruppe aflevere et udkast til problemformuleringen i Modul B1-rummet. 6

7 Gruppetimerne i ugerne 5-9 er gruppernes chance for at mødes med tutor, supervisorer og evt. bibliotekarer for at få hjælp til de forskellige trin i arbejdet med studiestartsopgaven, såsom at lave en god problemformulering, lave en god søgestrategi, udvælge litteratur osv. Herudover forventes alle arbejdsgrupper at mødes efter behov. Tip! Den færdige studiestartsopgave skal være vedlagt en udfyldt litteratursøgningstjekliste, som dokumenterer jeres litteratursøgning, herunder hvordan I har søgt litteratur (fx hvilke søgeord, hvilke databaser og søgeværktøjer), hvilke resultater I har fået, og hvordan I har udvalgt den litteratur, I bruger i opgaven. Tomme tjeklister, klar til udfyldelse, hentes på e- learn i rummet Modul 1 > Akademiker. I skal via studiestartsopgaven (dvs gennemgående i den samlede opgave, i den afsluttende præsentation samt i den udfyldte tjekliste) dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul 1-3. Professionssporet Forelæsning P-1, torsdag kl i U1. Læringsmål P1-P8. Du begynder på kurset i Akut Beredskab, der i de første timer (udover førstehjælp) også omhandler præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. Forelæsningerne afholdes af Søren Mikkelsen, klinisk lektor, Anæstesiologi, OUH. Forudsætninger Ingen Hjemmeopgaver Læs i bogen: Førstehjælp. De rette emner finder du ved hjælp af nedenstående læringsmål. Læringsmål: Efter disse timer skal du: P1. Have indsigt i præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. P2. Kunne vurdere patienter efter ABCDE principperne. P3. Kunne erkende en ufri luftvej P4. Kunne iværksætte trinvis førstehjælp P5. Kende principperne bag lejring af patient i aflåst sideleje P6. Kunne principperne for at erkende hjertestop og påbegynde basal genoplivning P7. Kunne håndtere den bevidstløse patient med og uden spontan respiration P8. Have accepteret betingelserne for tavshedspligt. Du finder dokumentet under Professionssporet på e-learn. Se mere om portefølje på e-learn. Biomedicinsporet Forelæsning A-1, tirsdag ( ) i U1. Læringsmål: se uge 7. Du introduceres til menneskets opbygning fra celle til organsystemer. Forelæsningerne afholdes af professor Jens Zimmer Rasmussen, Anatomi & Neurobiologi. Forudsætninger Tidligere erhvervet viden om menneskets opbygning og biologiske funktioner. Hjemmeopgaver Ingen Læringsmål 7

8 Disse 2 timer skal ses i sammenhæng med forelæsningerne mandag den 15. februar. Se derfor læringsmålene i uge 7. Forelæsning B-1, fredag ( ) i U1. Ingen læringsmål. I denne (og lidt af næste uge) får du en repetition af dine basale kemi-færdigheder. Forelæsningerne afholdes af Thomas J. D. Jørgensen, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). NB! Vigtigt!!!! Optagelseskravet til medicin- og biomekanik-studiet er Kemi B, og vi forventer, at dette niveau er præsent på studiestartstidspunktet. Hvis dette ikke er tilfældet, så forventer vi, at du på eget ansvar sørger for dette. Så hvis du synes, at dine kemikundskaber er lidt rustne, kan du med fordel (men helt frivilligt) sætte dig ind i den grundlæggende kemi ved hjælp af et lille kemikompendium, som du finder i mappen Opgaver til hold- og gruppetimer, der ligger under Biomedicin på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Folkesundhed Forelæsning F-1, torsdag ( ) i U55 (NB: forbehold for lokaleændring!) Disse timer er en del af studieordningens overordnede læringsmål: diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt forklare, hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark Timerne afholdes af lektor Lars Bjerrum, IST. Uge 6 Akademikersporet Gruppetimer Du arbejder videre med studiestartsopgaven: 2 timer (med faglig tutor) til arbejde med selve opgaven og 1 time til vejledning hos supervisor. I aftaler selv hvor og hvornår med tutor og supervisor. NB! Vigtig deadline: senest tirsdag kl skal alle arbejdsgrupper give konstruktiv kritik af deres makkergruppes udkast til problemformulering. Arbejdsgruppe 1a giver kritik til arbejdsgruppe 1b og omvendt. Kritikken placeres i relevant konference i Modul B1-rummet som et svar på det indlæg, der indeholder makkergruppens udkast til problemformulering. NB! Vigtig deadline. Gruppens reviderede udkast til problemformulering skal være lagt på e-learn senest torsdag kl Sammen med den reviderede problemformulering kan der postes spørgsmål til supervisor. Problemformulering og evt. spørgsmål vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i Modul-1-rummet. Når gruppen på egen hånd eller sammen med den faglige tutor har gennemgået B!NKO 1+3 og er godt i gang med litteratursøgning, kan der aftales et møde med en bibliotekar fra Videncentret OUH. Mødet er jeres mulighed for at skærpe den litteratursøgning, I allerede er i gang med. Forud for mødet skal arbejdsgruppen have udfyldt litteratursøgningstjeklisten (hentes på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 > Akademiker). 8

9 Den udfyldte litteratursøgningstjekliste, evt revideret efter mødet med bibliotekaren, skal vedlægges den færdige studiestartsopgave, når den afleveres. Professionsporet Forelæsning P-2, torsdag kl i U1. Læringsmål P9-P11. Du fortsætter med Akut beredskab ved Jakob Lorenzen, Ortopædkirurgisk afd., Åbenrå Sygehus. Forudsætninger Ingen Hjemmeopgaver Læs i bogen: Førstehjælp. Emnerne finder du ved hjælp af nedenstående læringsmål. Læringsmål Efter disse timer skal du: P9. Kunne iværksætte initial behandling af patienter med forbrændinger og forfrysninger. P10. Kunne foretage basal præhospital initial behandling af ortopædkirurgiske skader (åbne og lukkede frakturer) P11. Kunne principperne for akut behandling af distortioner Biomedicinsporet Forelæsninger B-2 (mandag i U1) og B-3 (tirsdag kl i U1). Læringsmål B1-B18. I denne uge fortsætter du med repetition af dine basale kemi-færdigheder og du introduceres til makromolekylers og cellemembraners opbygning og struktur. Forelæsningerne afholdes af Thomas J.D. Jørgensen, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Holdtimer I denne uge har du 4 holdtimer (B1+B2, B3+B4). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen Opgaver til hold- og gruppetimer. Mappen ligger under Biomedicin på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forudsætninger Du har læst kapitel 2: "Chemical components of the cell" og kapitel 4: "Protein structure and function" i Essential Cell Biology, samt Panel 2-1, 2-2, 2-3, 2-4, 2-5, 2-7, 4-1 samt 4-2. Hjemmeopgaver Q2-2, 2-4, 2-5, 2-10, 2-11, 2-13, 2-14, 2-15, 2-16, 2-19, 2-20, Q4-2, 4-4, 4-5, 4-6, 4-7, 4-8, 4-10, 4-11, 4-12, 4-13, 4-15, Du kan selv kontrollere dine svar til disse opgaver ved at sammenligne med standardbesvarelsen, der er givet bagerst i Essential Cell Biology. I holdtimerne vil vi gennemgå opgaverne, som er beskrevet i B1+B2 og B3+B4. Vi forventer, at du har løst eller forsøgt at løse opgaverne hjemmefra. Læringsmål Efter disse timer skal du kunne: B1. Definere Avogadros tal. B2. Beskrive ioniske, kovalente og polære kovalente bindinger. B3. Beskrive hvilken betydning en permanent ladningsforskydning i et molekyle har for dets evne til at lave intermolekylære interaktioner. B4. Beskrive hydrogenbindinger og van der Waals (London) bindinger og genkende disses betydning i intra-og intermolekylære interaktioner. 9

10 B5. Beskrive vands egenskaber som opløsningsmiddel i cellen. B6. Definere syrer og baser og redegøre for syre-base reaktioner. B7. Definere ph begrebet og beregne ph i fortyndede opløsninger af stærke syrer og baser. B8. Kende de overordnede principper ved navngivning af simple organiske forbindelser (f.eks. kunne genkende 2-hydroxypropansyre), samt genkende de kemiske strukturer af: o alifatiske kulbrinter (f.eks. methan, ethan, propan) o aromatiske kulbrinter (f.eks. benzen), o alkoholer (f.eks. methanol, ethanol, 1-propanol, 2-propanol) o aminer (f.eks. methylamin) og angive deres deres syre/base egenskaber. o carboxylsyrer (f.eks. myresyre/methansyre, eddikesyre/ethansyre, propionsyre/propansyre) og angive deres deres syre/base egenskaber. o estere (f.eks. eddikesyremethylester) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig grad deres hydrolyse. o amider (f.eks. propanamid) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig grad deres hydrolyse. o aldehyder (f.eks. ethanal/acetaldehyd) o ketoner (f.eks. acetone) B9. Kende kulhydraters og fedtsyrers overordnede kemiske struktur. B10. Kende den generelle struktur af aminosyrerne samt den kemiske struktur for sidekæderne for de 20 fundamentale aminosyrer, samt anvende trebogstavskoden for aminosyrerne. B11. Kende aminosyrernes kemiske karakteristika, herunder spejlbillede-isomeri, hydrofobe og hydrofile egenskaber, syre-base egenskaber B12. Kunne definere hvad et protein er, samt tegne peptidbindingen. B13. Beskrive hvilke interaktioner, der indgår i foldning/opretholdelse af et proteins struktur, samt beskrive hvorledes disse interaktioner stabiliserer strukturen. B14. Beskrive α-helix og β-sheet strukturene og forklare hvordan de kan indgå i proteinstrukturer. B15. Angive princippet for bestemmelse af proteinstruktur ved hjælp af røntgenkrystallografi. B16. Definere begreberne primær, sekundær, tertiær og kvaternær struktur af proteiner samt kende begreberne proteindomæner og subunit. B17. Kende begrebet proteinfamilier. B18. Beskrive hæmoglobins generelle opbygning og funktion. Folkesundhedsvidenskab Forelæsning F-2 (fredag ) i U1 Disse timer er en del af studieordningens overordnede læringsmål: diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt forklare, hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark Du lærer hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget med udgangspunkt i almen praksis ved læge, professor Jens Søndergaard, Almen Medicin. Uge 7 Akademikersporet Du arbejder videre med studiestartsopgaven: 3 timer med faglig tutor. Professionssporet Holdundervisning. Læringsmål P12-P17. I ugerne 7-11 er der holdundervisning: 10

11 Hold A: i uge 7 Hold B: i uge 8 Hold C: i uge 9 Hold D: i uge 10 Hold E : i uge 11 Holdtimerne finder sted på torsdage kl i Snorasson. NB: dette lokale ligger i Klinikbygningen ved Odense Universitetshospital. Disse timer bruges på praktiske øvelser af bl.a. basal genoplivning af patient med hjertestop og kunstig ventilation. Forudsætninger Ingen Hjemmeopgaver Læs i bogen: Førstehjælp. Emnerne finder du ved hjælp af nedenstående læringsmål. Og besøg disse hjemmesider: som adgang til opdaterede retningslinier for basal og avanceret genoplivning. Læringsmål Efter disse timer skal du: P12. Kunne erkende behovet for påbegyndelse af basal genoplivning P13. Kunne demonstrere basal genoplivning af patient med hjertestop P14. Kunne erkende og afhjælpe en ufri luftvej gennem manuelle håndgreb P15. Foretage kunstig ventilation ved mund- til mund- metoden P16. Kunne demonstrere akut behandling af distortioner P17. Kunne demonstrere midlertidig ekstern brudunderstøttelse Biomedicinsporet Forelæsning A-2; mandag ( ) i U1 Du introduceres for principperne i medicinsk terminologi. Forelæsningerne afholdes af lektor John Chemnitz, Anatomi & Neurobiologi. Forudsætninger Tidligere erhvervet viden om menneskets opbygning og biologiske funktioner. Hjemmeopgaver Ingen Læringsmål (Noter vil blive udleveret). A1. Kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler over væv til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1). Forelæsning B-4, tirsdag ( i U1). Læringsmål B1-B18. Du fortsætter med introduktion til makromolekylers og cellemembraners opbygning og struktur. Forelæsningerne afholdes af Thomas J.D. Jørgensen, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Holdtimer I denne uge har du 4 holdtimer (B5+6, B7+8). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen "Opgaver til hold- og gruppetimer". Mappen ligger under "Biomedicin" på e-learn.sdu.dk i rummet "Modul 1 - Liv, 11

12 sundhed og sygdom. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Læringsmål B1-B18: er allerede beskrevet for uge 6. Forelæsning A-3, fredag ( i U1). Læringsmål A2-A10. Du introduceres til cellens lysmikroskopiske og elektronmikroskopiske opbygning, evolution fra prokaryote til eukaryote celler, samt struktur og funktion af cellens organeller. Forelæsningerne afholdes af Jan Bert Gramsbergen, lektor, Anatomi & Neurobiologi. Forudsætninger Du har læst følgende kapitler og afsnit i Essential Cell Biology (3rd edition): Kapitel 1 Introduction to Cells : hele kapitel, s Kapitel 14 Energy generation in mitochondria s og s om evolutionen af mitokondrier og oxidativ phosphorylering i eukaryote celler. Disse afsnit er vigtigt for en overordnet forståelese af mitokondriens funktion. Resten af kapitel 14 er først pensum til modul 4. Kapitel 15 Intracellular compartments and transport (1. del s , dette kapitel er vigtigt for forståelsen af organellernes funktion og protein transport over intracellulære membraner (kernemembran, endoplasmatisk reticulum), men molekylære detaljer om protein sorting er først pensum til modul 2). Hjemmeopgaver Q1-5, 1-6, 1-7, 1-8, 1-9, 1-10, 1-12, 1-13, 1-19, Læringsmål Efter disse timer skal du kunne: A2. Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1) A3. Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1) A4. Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1) A5. Angive, at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv (niveau 1) A6. Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens organeller (niveau 1) A7. Have kendskab til følgende nøgleord (introduktion til cellen): celle, chromosom, cytoplasma, cytoskelet, cytosol, eukaryot, eukromatin, evolution, genom, heterokromatin, homolog, nucleus (kerne), nucleolemma (kernemembran), organel, plasmalemma (cellemembran), prokaryot, ribosom A8. Definere det lysmikroskopiske og det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende af cellens organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum (RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer, endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner (lipiddråber, glycogen) (niveau 1) A9. Angive hvilke essentielle biologiske processer, der foregår i cellens membranbegrænsede compartments (organeller og cytosol) (niveau 1) A10. Angive mitochondriernes evolutionære oprindelse (niveau 1) Uge 8 Akademikersporet Du arbejder videre med studiestartsopgaven (2 gruppetimer med faglig tutor). Tip! Den færdige studiestartsopgave (samt evt. skriftligt materiale, der bruges ved præsentationen) skal indeholde korrekte referencer i teksten samt korrekt 12