Rapport om socialt udsatte borgere. Udarbejdet for Digitaliseringsstyrelsen af Huset Zornig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om socialt udsatte borgere. Udarbejdet for Digitaliseringsstyrelsen af Huset Zornig"

Transkript

1 Rapport om socialt udsatte borgere Udarbejdet for Digitaliseringsstyrelsen af Huset Zornig August,

2 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusion 3 1. Social udsathed 9 2. Rapportering Perspektivering Metode Referencer 26 Forsidefoto: Ilona Gondesen 2

3 Resumé og konklusion Denne undersøgelse afdækker socialt udsatte borgeres erfaringer, holdninger og ønsker til digital kommunikation med det offentlige. I undersøgelsen kategoriseres socialt udsatte som Hjemløse Psykisk syge Unge uden netværk (f.eks. tidligere anbragte) Fattige (kontanthjælpsmodtagere, m.m.) Indvandrere (med dårlige sprogkundskaber) Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews og er ikke repræsentativ, men fungerer som en stikprøve. Der findes ikke statistik over antallet af socialt udsatte i Danmark, men indikationer fra Rådet for socialt udsatte peger på størrelsesorden 7 pct. af den voksne befolkning eller omkring personer over 18 år opfatter sig som socialt udsatte. 1 Socialt udsatte er typisk karakteriseret ved flere sammenhængende sociale udfordringer, som f.eks. en kombination af arbejdsløshed, fattigdom, boligproblemer, helbredsproblemer, sindslidelser, rusmiddelmisbrug m.m. Respondenterne Der indgår 15 respondenter, 3 i hver udsatheds-kategori, i undersøgelsen. Respondenterne er for flertallets vedkommende karakteriseret ved netop sammensatte og komplekse sociale udfordringer. Alle har en lav indkomst, svag økonomi med ofte væsentlig gæld, flertallet er registrerede som dårlige betalere, flertallet er arbejdsløse, flere mangler en uddannelse, flertallet bor til leje eller er hjemløse. Kommunikation Kommunikation med socialt udsatte synes af denne og andre undersøgelser foretaget af Huset Zornig at repræsentere større barrierer end med øvrige borgere, da de ikke nødvendigvis har fast bopæl, økonomi til kommunikation, it-kompetencer, uddannelse og ofte mangler tillid eller kendskab til det offentlige. Alle respondenterne i denne undersøgelse har imidlertid en mobiltelefon, hvor det på nær 3 drejer sig om smartphones, og de fleste 13 ud af 15 har adgang til en bærbar computer, der dog ikke nødvendigvis er tidssvarende eller anvendelig på grund af mangel på internetforbindelse, strømkilde, software, printer, m.m. Kontakt med det offentlige Respondenterne er i kontakt med det offentlige om en lang række forskellige emner. Respondenterne nævner kontanthjælp, enkeltydelser, sanktioner, skat, manglende 1 3

4 udbetaling, hjemløshed, boligstøtte, boligindskud, handikapstøtte, hjemmehjælp, arbejdsløshed, sygdom, psykiatri, revalidering, førtidspension, pension, sygesikring, arbejdstilladelse, uddannelse, uddannelsesstøtte. Med andre ord har respondenterne en mangeartet kontakt til myndighederne, hvor den hyppigste kontakt er med kommunen, især socialforvaltningen og jobcentret. Kommunikationsform Uanset, at flertallet af respondenterne har adgang til en bærbar pc og har en smartphone, foretrækker de fleste at undgå digital kommunikation og anvender så vidt muligt det personlige møde i borgerservice som den foretrukne måde at kommunikere med det offentlige på, alternativt telefonsamtale. De forklarer det med, at personlig kommunikation gør det lettere at spørge ind til regler, formularer, processer, og håndtere dokumenter. Kun 4 ud af de 15 respondenter anvender således , Digital Post og selvbetjeningsløsninger i kommunikationen med det offentlige. Udfordringer med digital kommunikation De fleste respondenter oplever ikke udfordringer i den digitale kommunikation, oftest begrundet i, at de ikke bruger digital kommunikation. 3 respondenter angiver, at de oplever udfordringer med digital kommunikation, hvor begrundelsen især er problemer med at forstå og udfylde formularer/blanketter, men også manglende adgang til it og internet og begrænsede it-færdigheder. De respondenter, der anvender digital kommunikation med det offentlige er generelt tilfredse med de digitale løsninger. Motiv for anvendelse af digital kommunikation De respondenter, der anvender digital kommunikation, angiver som årsag, at det er let og bekvemt. For en psykisk sårbar respondent er digital kommunikation et foretrukket alternativ til det menneskelige møde, der bliver oplevet som stressfyldt og utrygt. De respondenter, der ikke anvender digital kommunikation, peger særligt på præference for den personlige kontakt med mulighed for uddybende forklaringer og mulighed for at stille spørgsmål. Derudover peger de på barrierer som manglende it-kompetencer, manglende adgang til it, manglende NemID, og manglende tillid til it. Ønsker til bedre digitale kommunikationsløsninger Flertallet af respondenterne har ingen forslag til ændringer fra det offentlige, der kan styrke deres digitale kommunikation, da de som udgangspunkt ikke ønsker digital kommunikation og ikke anvender det. Nogle peger dog på enklere og lettere forståelige brugerflader og formularer, afskaffelse af NemID, adgang til gratis internet, adgang til offentlige medarbejdere med stærkere digitale kompetencer. De respondenter, der anvender digital kommunikation med det offentlige, er tilfredse med NemID, Digital Post og selvbetjeningsløsningerne. Udenlandske respondenter med sprogudfordringer peger på, at det ville være nemmere, hvis der var mulighed for at kommunikere på deres eget sprog eller engelsk. 4

5 NemID Alle respondenter kender til NemID. 12 respondenter bruger NemID, 3 gør ikke. Brugerne er tilfredse med NemID, men peger på Java som en udfordring. De har ingen forslag til at gøre anvendelse af NemID bedre. Digital Post 11 ud af 15 respondenter ved ikke, at man fra 1. november skal modtage Digital Post fra det offentlige, 4 ved det. Ingen af de udenlandske respondenter ved det. 9 respondenter er ikke tilmeldt Digital Post, 6 er tilmeldt, hvoraf 4 bruger det. De aktive brugere er tilfredse med Digital Post. Respondenterne har ingen forslag til, hvordan Digital Post kan gøres bedre. Ingen af respondenterne er klar over, man kan blive fritaget fra at modtage posten digitalt. Kun 1 af respondenterne ved, at man kan give en anden person læseadgang til Digital Post. 7 respondenter siger, at det kan have fordele, at man kan give en anden person adgang, uden at de har tænkt over det. Som forslag til hvordan det offentlige kan sikre, at borgerne har kendskab til Digital Post foreslår respondenterne et brev fra det offentlige, evt. udsendt sammen med skatteopgørelse eller andet vigtigt fra det offentlige; anvendelse af sms; tv-annoncer; bannere på internet; reklamer/plakater på offentlige steder; mundtlig besked i forbindelse med kontakt med offentlig frontpersonale. Hovedparten af disse initiativer er enten gennemført eller vil blive det bl.a. som led i Digital Post oplysningskampagnen samt udsendelse af fysiske breve, der orienterer alle ikke-tilmeldte borgere om overgangen til Digital Post fra det offentlige og muligheden for fritagelse. Hjælp på borgerservice eller bibliotek 4 respondenter har prøvet at få hjælp til digital kommunikation af en medarbejder på borgerservice eller biblioteket, 11 har ikke. Af de 2 danske respondenter, der har fået hjælp, er 1 tilfreds med hjælpen, 1 utilfreds, begrundet i oplevelsen af en negativ attitude og tidsknaphed hos medarbejderne. De 2 udenlandske er tilfredse, begrundet i venlige og imødekommende medarbejdere. Mere personlig assistance, enklere formulerede skabeloner og venligere attitude fra de offentlige medarbejdere er blandt ønskerne til en bedre/lettere oplevelse på borgerservice eller biblioteket. Respondenter med behov for at lære mere om it efterlyser gratis kurser i it på forskellige færdighedsniveauer. Der findes i dag gratis og prisbillige it-kurser på bl.a. bibliotekerne, men undersøgelsen indikerer, at der er behov for oplysning herom målrettet socialt udsatte borgere. Endvidere er Digitaliseringsstyrelsen i dialog med organisationer, der repræsenterer eller arbejder med socialt udsatte, om at disse organisationer kan indtræde i Lær mere om it-netværket af it-undervisere og få adgang til netværkets undervisnings- og oplysningsmateriale m.v. 5

6 Perspektivering Det er vanskeligt at generalisere om gruppen. Nogle socialt udsatte borgere har adgang til it og kan mestre digital kommunikation, andre har ikke adgang og mestrer ikke itanvendelse. Der er ingen tegn på konsistens i dette mønster fordelt på udsatte-kategorier. Synet på it og digital kommunikation, og forudsætningerne for anvendelsen af det, er stærkt individuelt. Der er fattige, hjemløse, unge uden netværk, psykisk syge og indvandrere med sproglige udfordringer i denne undersøgelse, som har et positivt syn på digital kommunikation og gerne anvender det, mens andre i samme kategori ikke har det og foretrækker ikke at anvende digital kommunikation. Der er dog en tendens til på tværs af kategorierne, at yngre respondenter er mere positive over for digital kommunikation, end ældre, hvilket flugter med tendensen i befolkningen som helhed. Gruppen af indvandrere med sproglige udfordringer adskiller sig fra de andre udsattekategorier i undersøgelsen ved at have en generelt mere positiv holdning til dialogen med det offentlige. De ser først og fremmest udfordringerne i den digitale kommunikation som et spørgsmål om sproglige barrierer og økonomi (adgang til it og internet) men foretrækker dog, som de øvrige udsatte-kategorier, det personlige møde. Respondenternes svar flugter med resultaterne i Huset Zornigs undersøgelse Stemmer fra kanten 2, hvori indgår en lang række interviews med socialt udsatte om deres udfordringer og relation til det offentlige. Socialt udsatte har ofte et kompliceret forhold til myndighederne, hvilket betyder, at udgangspunktet for kommunikationen ofte er mistro eller mangel på tillid. Mange socialt udsatte har dertil begrænsede it-kundskaber, nærer mistro til it og digitale løsninger generelt, og foretrækker det personlige møde. Dette gælder også socialt udsatte borgere, som har it-udstyr, typisk en bærbar computer, som flere dog kun bruger nødtvungent, typisk til at gå på netbank med NemID, som de fleste af samme grund har. Imidlertid er it-udstyret ikke nødvendigvis tidssvarende eller altid anvendeligt, fordi der kan mangle adgang til strøm, internet, en printer, opdateret software, m.m. Samtidig benytter socialt udsatte borgere sig i ringe omfang af muligheden for at henvende sig til en borgerservice eller bibliotek for at få hjælp og adgang til offentligt tilgængeligt it-udstyr, hvilket dels handler om en generelt skeptisk holdning til myndighederne og uvilje til digital kommunikation, og en manglende tradition for anvendelse af biblioteker. 2 6

7 Forslag Respondenternes generelle tendens til en negativ holdning til digital kommunikation begrænser deres bidrag til ideer og forslag til en styrket digital kommunikation, da mange af dem modsætter sig dette. For at udvikle løsninger er det derfor anbefalelsesværdigt at anvende en anden tilgang end interview-undersøgelse, f.eks. en workshop med adgang til præsentation og afprøvning af eksperimenterende løsninger, m.m. Med afsæt i de forslag, som respondenterne i denne undersøgelse selv peger på, er der følgende forslag til indsatser. Hovedparten af disse eksisterer allerede i dag, eller er planlagt, men kan evt. styrkes i forhold til udsatte borgere, som ofte ikke kender til mulighederne. Rådgivning. Mere personlig assistance fra offentligt ansatte frontmedarbejdere på borgerservice eller bibliotek i form af en venlig og imødekommende attitude og stærke it-kompetencer, herunder adgang til telefonisk hotline-assistance. Brugerflader. Enklere formulerede skabeloner og formularer i de offentlige selvbetjeningsløsninger, som samtidig også egner sig til betjening via en mobil, som er den mest udbredte digitale kommunikationskanal blandt respondenterne. Undervisning. Gratis kurser i it på forskellige færdighedsniveauer, hvor underviserne har tid til at hjælpe den enkelte kursist, herunder aktiv indkaldelse af socialt udsatte i forbindelse med f.eks. udbetaling af kontanthjælp eller førtidspension. Oplysning. Sikring af kendskab til Digital Post via et brev fra det offentlige, smsbeskeder, tv-annoncer, bannere på internet, reklamer/plakater på offentlige steder, mundtlig orientering i forbindelse med kontakt med offentligt frontpersonale. Adgang. Gratis adgang til it og internet i trygge omgivelser med mulighed for assistance, for eksempel på væresteder. Sprog. Adgang til offentlige brugerflader og formularer som minimum på engelsk for at imødekomme borgere med svage danskkundskaber. Der er samtidig en række initiativer i kommunerne, som kan tjene til inspiration og udbredelse, da de imødekommer de behov, de socialt udsatte i denne undersøgelse formulerer, uden at initiativerne er formuleret af respondenterne i undersøgelsen: Digitalt udstyrede udgående medarbejdere, som kan understøtte et digitalt telemøde mellem den udsatte borger i egne omgivelser og sagsbehandleren via et sikkert link. Digitalt udstyrede mødelokaler i nærmiljøet, som udsatte borgere kan anvende, og hvor det er muligt at indscanne dokumenter, m.m. 7

8 Konklusion Det er et mål for overgangen til digital kommunikation, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og det offentlige er digital ved udgangen af Det er også forventningen, at op mod 20 pct. af danskerne vil blive fritaget fra Digital Post på baggrund af et eller flere af de fastlagte fritagelseskriterier. Det kan forventes, at en del af gruppen af socialt udsatte vil blive fritaget fra Digital Post på grund af manglende adgang til en computer med internet eller fx sprogvanskeligheder. De socialt udsatte borgere i undersøgelsen er i ringe grad indstillet på digital kommunikation og er ikke parate til at kommunikere med det offentlige udelukkende digitalt. 11 ud af 15 vidste ikke, da undersøgelsen blev gennemført, at Digital Post fra 1. november er lovpligtig. Denne undersøgelse er hverken kvantitativ eller repræsentativ. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om de 11 ud af 15 respondenter i undersøgelsen er repræsentative for alle socialt udsatte borgere i Danmark. Denne undersøgelse indikerer, at der er en risiko for, at mange socialt udsatte borgere kan blive økonomisk negativt påvirkede efter den 1. november, hvis ikke de bliver opmærksomme på, at de fremover vil få deres post fra det offentlige digitalt eller skal søge om fritagelse, hvis de fortsat skal modtage deres post fra det offentlige fysisk. Ifølge den nye kontanthjælpsreform Bekendtgørelse om lov om aktiv socialpolitik bortfalder ydelser, hvis borgerne ignorerer henvendelser fra myndigheder eller udebliver fra møder. Det er derfor en anbefaling, at myndighederne styrker den understøttende indsats over for socialt udsatte borgere med hensyn til mestring af digital kommunikation med det offentlige, særligt med fokus på Digital Post (som skitseret under Forslag ). Det kan i denne forbindelse være befordrende, at myndighederne iværksætter initiativerne i samarbejde med partnere, der har direkte kontakt med socialt udsatte borgere, herunder offentlige instanser som kommuner, private banker og interesseorganisationer/foreninger med kontakt til socialt udsatte borgere. Udbetaling af f.eks. kontanthjælp eller førtidspension kan være gode lejligheder at gøre opmærksom på Digital Post med en opfordring til personligt fremmøde, hvor der er assistance til tilmelding og instruktioner om brug, eller et telefonnummer til en hotline med kort ventetid. 8

9 1. Social udsathed Der eksisterer mange forskellige opfattelser og forståelser af, hvad begrebet social udsathed dækker over, uden at der i dag eksisterer en udtømmende definition. Rådet for Socialt Udsatte, der er et uafhængigt råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, afgrænser socialt udsatte på følgende måde: Personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Det, der udgør det centrale ved social udsathed, er en kombination af flere problemer eller sårbarhedstræk. 3 Social udsathed er ikke nødvendigvis en stabil tilstand, men dynamisk, og situationsafhængig. Socialt udsatte tilhører sjældent en enkelt kategori af sårbarhed, men flere, som eksempelvis arbejdsløs, mor, fattig, psykisk sårbar. Samtidig er disse indikatorer ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er socialt udsat. Personer med eksempelvis en sindslidelse er ikke nødvendigvis socialt udsatte, og mange sindslidende lever et helt almindeligt liv. Indikationen udgør blot en øget sandsynlighed for social udsathed, og man kan således tale om grader af social udsathed, frem for at socialt udsat enten er noget man er, eller ikke er. En person, som både er hjemløs, har et stofmisbrug, har svage danske sprogkundskaber og et lille socialt netværk, kan fx betragtes som stærkt socialt udsat. Antal udsatte Da der ikke findes en statistisk afgrænset definition på socialt udsatte, eksisterer der heller ikke statistik på, hvor mange socialt udsatte der er i Danmark. Rådet for Socialt Udsatte gennemførte dog i 2013 en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år, der blev spurgt, hvorvidt de oplever at være socialt udsatte eller har været socialt udsatte. Undersøgelsen viste, at 17 pct. kategoriserede sig selv som socialt udsatte eller tidligere socialt udsatte, heraf anførte 7 pct., at de fortsat er socialt udsatte, hvilket indikerer, at der for tiden er omkring socialt udsatte over 18 år i Danmark. Over personer i den arbejdsdygtige alder står i dag udenfor arbejdsmarkedet på passiv forsørgelse. Det er realistisk at antage, at en stor del af de socialt udsatte er at finde i denne gruppe. Årsager til udsathed De forhold, som fører til socialt udsathed, er hyppigt grundlagt i barndommen, men kan også være opstået senere i livet. Ofte bidrager en opvækst med omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, rusmiddelmisbrugende forældre, seksuelle overgreb, m.m. til, at man som voksen mister evnen til at fungere på samfundets normale præmisser, har en dårlig skolegang med nedsatte muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet, dårlig økonomi og dårligt helbred. Den sociale udsathed handler imidlertid ikke alene om at have dårligere 3 9

10 livsbetingelser end andre, men også om, at socialt udsatte ofte mangler et socialt netværk til at hjælpe, når man står med problemer. Sammen med et liv i arbejdsløshed, hjemløshed, stofmisbrug, m.m. følger ofte en følelse af mindreværd og eksklusion fra samfundet, hvor socialt udsatte hyppigt oplever, at mennesker med et liv tættere på samfundsnormerne ser ned på en, og at man føler skam over sin situation. Konsekvenser af udsathed Ifølge Rådet for Socialt Udsatte dør socialt udsatte borgere 22 år tidligere end gennemsnittet af befolkningen. Mange dør af sygdomme og lidelser, der kunne have været forebygget eller behandlet. Det er altså forbundet med betydelig risiko at befinde sig nederst på den sociale rangstige. 4 Ifølge analyseinstituttet KORA har omkring af kontanthjælpsmodtagere alvorlige helbredsproblemer, stofmisbrug, psykiske lidelser, samt gæld og problemer med bolig og sociale relationer. 5 Samtidig bruger de omkring tre gange så meget på medicin, som folk i arbejde. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Apotekerforening i 2013 får hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager medicin mod depression, mere end hver tiende tager antipsykotisk medicin, mens hver sjette får medicinsk behandling mod angst. 6 Ifølge mange socialt udsatte er dårlig økonomi en alvorlig barriere, når man skal have receptpligtig medicin eller en nogenlunde sund livsstil. Socialt udsatte forældre risikerer også at give deres børn dårlige livsvilkår fattige forældre betyder ofte fattige børn, med alle de afsavn og følgevirkninger, det afføder. Børnefattigdommen i Danmark udvikler sig i disse år i en negativ retning. Ifølge OECD s børnevelfærdsundersøgelse, som gennemføres hver femte år, er Danmark gået fra en position, som traditionelt har ligget i toppen, til at ligge på en 11. plads. 7 En hovedårsag er en voksende fattigdomskløft mellem rigt og fattigt barn i Danmark en kløft, der ikke er set tilsvarende stor for de øvrige skandinaviske lande. En del socialt udsatte havner på gaden uden bolig. Ifølge SFI s seneste hjemløsetælling, var der hjemløse i 2013, mens omkring borgere berøres af hjemløshed årligt. 8 Når en borger står uden en bolig, er der ofte andre problemer indblandet. Hjemløsetællingen viser, at kun hver femte af de hjemløse er uden psykiatriske diagnoser eller stofmisbrug er_eftersporger_losninger.ashx

11 Udsattes muligheder Socialt udsatte borgere er ofte ikke bekendt med deres rettigheder, og ved ikke hvor eller hvordan de skal søge hjælp. Den manglende viden er ofte årsag til, at borgere ikke får den hjælp, de har behov for og ret til. Ofte mangler den viden også i det kommunale servicesystem, hvor socialt udsatte oplever ikke at få vejledning og rådgivning om, hvor de skal henvende sig for at få hjælp. Den manglende vidensdeling bliver forstærket af, at socialt udsatte ofte har slået sig på systemet og har en skepsis over for myndigheder og autoriteter, som socialt udsatte borgere i udgangspunktet forventer vil straffe dem, ikke hjælpe dem. Det offentlige sociale rådgivningssystem er samtidig i dag typisk indrettet på, at borgerne selv skal henvende sig til den myndighed, de har brug for hjælp fra, hvilket kan være uoverskueligt, når man har komplekse og mangeartede sociale problemer. Livssituationen for mange udsatte borgere er således præget af mangeartede og væsentlige udfordringer. Manglende uddannelse, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende ressourcer og mangeartede lidelser betyder, at socialt udsatte borgere i udgangspunktet møder myndighederne og samfundets almindelige krav i en underskudssituation. Barriererne for kommunikation med det offentlige er således ofte ganske væsentlige, og krav om en mere avanceret dialog ved hjælp af digitale metoder kan for mange socialt udsatte være en større udfordring end for gennemsnitsborgeren. 11

12 2. Rapportering Respondentgruppen I denne undersøgelse kategoriseres socialt udsatte borgere som Hjemløse Psykisk syge Unge uden netværk (f.eks. tidligere anbragte) Fattige (kontanthjælpsmodtagere, m.m.) Indvandrere (med dårlige sprogkundskaber) Formålet med undersøgelsen er at afdække respondenternes erfaringer, barrierer, ønsker og forslag til digital kommunikation med det offentlige. Interviews er gennemført anonymt. Anonymitet sikrer en åben tilgang til spørgsmålene, minimerer frygten for at lyde dum og modvirker bias. Følgende er profiler af de respondenter, der indgår i de respektive kategorier i undersøgelsen: Hjemløse Respondenterne består af tre mænd i alderen 43, 50 og 59 år. De har alle været hjemløse i mange år. To af de tre respondenter er på nuværende tidspunkt stadig hjemløse, mens den sidste har fået egen bolig ved hjælp fra kommunen. De to aktuelt hjemløse bor henholdsvis på gaden og på en båd. Alle respondenter i denne gruppe er registreret i RKI. De to af respondenterne er tilknyttet Københavns Kommune, og en af dem Glostrup Kommune. Ingen af respondenterne er i et forhold, en ud af de tre har børn, ingen har en uddannelse ud over 9. klasse i folkeskolen, to er uden arbejde og den sidste er førtidspensionist. De to respondenter, der er uden arbejde, er på kontanthjælp og får udbetalt omkring kr. om måneden. Pensionisten har en årlig pension på ca kr. Ingen af respondenterne har en opsparing, og to ved med sikkerhed, at de har en stor gæld. To ud af tre har ikke tv, to ud af tre har ikke en stationær pc, to ud af tre har ikke en bærbar computer, to ud af tre har ikke en tablet, to ud af tre har ikke fastnet telefon, tre ud af tre har en smartphone. Psykisk syge Respondenterne i denne gruppe består af en kvinde og to mænd i alderen 49, 54 og 60 år. De har alle haft tilknytning til psykiatrien og to ud af de tre har været indlagt i længere perioder. I denne gruppe er der en, der er registreret i RKI, og en, der ikke ved det med sikkerhed. Respondenterne bor i henholdsvis i Københavns Kommune og Køge Kommune. Boligsituationen for respondenterne i denne gruppe er stabil; en bor i lejlighed, en i hus og den sidste har en andelslejlighed. Kun en af respondenterne er i et parforhold og en af de tre har et barn. En har en bachelorgrad i geologi, en er uddannet lærer og den 12

13 sidste har ingen uddannelse. Ingen af respondenterne er i beskæftigelse og den gennemsnitlige indtægt for denne gruppe ligger på ca kr. om måneden. Alle respondenter har en stor gæld, hvor det mindste beløb ligger på ca kr. og det største beløb ligger på omtrent kr. To ud af tre ved med sikkerhed, at de ingen opsparing har. De beskriver deres økonomi som værende stram. To ud af tre har tv, alle har radio, en ud af tre har en stationær computer, alle har en bærbar computer, ingen har en tablet, en ud af tre har en fastnet telefon, alle har en mobiltelefon (men kun en har en smartphone). Unge uden netværk (tidligere anbragte) Respondenterne i denne gruppe består af to mænd og en kvinde i alderen 25, 26 og 26 år. De har alle på et tidspunkt i deres liv været anbragt udenfor eget hjem og har ikke det familienetværk, andre unge har. De bor alle i lejebolig; to ud af tre i lejlighed og den sidste i hus. En ud af de tre er i et parhold og en har et barn. To ud af tre har ingen form for uddannelse, den tredje har en maleruddannelse. To ud af tre er i dag førtidspensionist, den tredje er i aktivering 20 timer om ugen. Tre ud af tre har en gæld, som ligger fra kr. til 1,4 millioner kr. To ud af tre har ikke nogen opsparing. Tre ud af tre beskriver deres økonomi som værende god på trods af, at deres indkomstniveau er på niveau med den kategori, der betegner sig selv som fattige. Den unge alder kan være en forklaring på deres fornemmelse af, at de har en god økonomi. To ud af tre har tv, ingen har radio, ingen har en stationær computer, alle har en bærbar computer, en ud af tre har et tablet, ingen har en fastnet telefon, alle har en smartphone. Fattige (kontanthjælpsmodtagere, m.fl.) Respondenterne i denne gruppe består af tre kvinder i alderen 42, 44 og 52 år. De har alle igennem en længere årrække haft økonomiske vanskeligheder, og de er alle registreret i RKI. Respondenterne bor i henholdsvis København, Næstved og Bagsværd. Boligsituationen for respondenterne i denne gruppe er, at en bor i lejlighed, en er funktionelt hjemløs (dvs., har tag over hovedet, men ikke egen bolig) og den sidste er pt. hjemløs, men har udsigt til en lejlighed. Alle tre respondenter i denne gruppe er enlige, to af tre har børn, hvoraf den ene ikke har nogen kontakt til sit barn. I henhold til uddannelser, har en ingen uddannelse, en er uddannet gartner, og en er uddannet som både elektriker og pædagog. Kun en af respondenterne er i beskæftigelse som studerende på en videregående uddannelse, de to andre er kontanthjælpsmodtagere. Alle respondenter har gæld, hvoraf ikke alle helt kender til gældens størrelse, ingen har en opsparing, bortset fra en, der har lidt pension fra tidligere arbejde. De beskriver deres økonomiske situation som værende stram og rodet. To ud af tre har tv, en ud af tre har radio, to ud af tre har en stationær computer, alle har en bærbar computer, en ud af tre har en tablet, ingen har fastnettelefon, alle har mobiltelefon (to ud af tre har en smartphone) Indvandrere (med sproglige udfordringer) Respondenterne i denne gruppe består af en kvinde og to mænd i alderen 33 og 37 år. De repræsenterer indvandrere fra følgende lande: Ungarn, Afghanistan og Uganda. Respondenterne bor alle i Københavns Kommune. Ingen af respondenterne er registreret i RKI. Boligsituationen for respondenterne i denne gruppe er følgende; to bor i lejlighed og 13

14 en har et værelse hos venner. Ingen af respondenterne er i et parforhold og kun en har et barn, som befinder sig i hans hjemland. To respondenter har en universitetsuddannelse, en har ingen uddannelse. Kun en respondent i denne gruppe har et arbejde, som rengøringshjælp, de andre har svært ved at finde et arbejde, til dels pga. de sproglige udfordringer. Den gennemsnitlige indtægt om måneden ligger på kr. Ingen af respondenterne har registreret gæld. To af de tre har en lille opsparing og de beskriver deres generelle økonomiske situation som værende OK. Ingen har et tv, ingen har radio, en ud af tre har en stationær computer, alle har en bærbar computer, ingen har en tablet, ingen har en fastnet telefon, alle har en mobiltelefon smartphone. Svar Hvad bruger du til at kommunikere med? Kommunikationsmæssigt er der store forskelle på, hvilke medier respondenterne anvender, dog har de fleste 13 ud af 15 adgang til en bærbar computer, og alle 15 ud af 15 har en mobiltelefon (3 har dog ikke en smartphone), hvilket fremstår som de to mest oplagte kommunikationskanaler til de socialt udsatte borgere. Tv : Ja: 7 Nej: 8 Radio: Ja: 6 Nej: 9 Stationær pc: Ja: 4 Nej: 10 Bærbar pc: Ja: 13 Nej: 2 Tablet: Ja: 3 Nej: 12 Fastnet telefon: Ja: 2 Nej: 13 Mobil telefon: Ja: 15 Nej: 0 Smartphone: Ja: 12 Nej: 3 I hvilke sammenhænge kommunikerer du/har du kommunikeret med det offentlige? Respondenterne er i kontakt med det offentlige om en lang række forskellige emner. Respondenterne nævner kontanthjælp, enkeltydelser, sanktioner, skat, manglende udbetaling, hjemløshed, boligstøtte, boligindskud, handikapstøtte, hjemmehjælp, arbejdsløshed, sygdom, psykiatri, revalidering, førtidspension, pension, sygesikring, arbejdstilladelse, uddannelse, uddannelsesstøtte. Med andre ord har respondenterne en mangefacetteret kontakt til myndighederne, hvor den hyppigste kontakt er kommunen, herunder især socialforvaltningen og jobcentret. 14

15 Hvilken kommunikationsform anvender du, når du kommunikerer med det offentlige, og hvordan oplever du det (tilfredsstillende, fordele, ulemper)? Respondenterne foretrækker det personlige møde i borgerservice, når de skal kommunikere med det offentlige, alternativt telefonsamtale. De forklarer det med, at det er lettere at spørge ind og få uddybet emner i det personlige møde eller den personlige samtale, herunder håndtering af dokumenter og formularer. Der er ingen kategoriforklaring på præferencerne, svarene varierer i alle kategorier af udsathed, f.eks. bruger en hjemløs brev, mens to ikke gør, selv om alle har en udfordring om fast adresse til fælles. 4 respondenter bruger i kontakten med de offentlige myndigheder, 11 bruger det ikke. De, der bruger , finder det tilfredsstillende, men finder, at vedhæftede formularer kan være vanskelige at læse på mobiltelefonen. Digital Post på borger.dk eller i eboks 4 respondenter bruger Digital Post og er tilfredse med det, yderligere 2 har Digital Post, men bruger det ikke, da de glemmer at se efter, resten har det ikke og/eller ved ikke, hvad det er. Selvbetjeningsløsning 5 respondenter bruger selvbetjeningsløsninger, og finder det tilfredsstillende, 10 bruger det ikke, de foretrækker personlig kontakt, nogle angiver, at selvbetjening er uoverskueligt. Fysisk brev 5 respondenter bruger fysisk brev, enkelte får hjælp til det, 10 sender ikke fysiske breve til det offentlige. Personligt møde i borgerservice 13 bruger personligt møde i borgerservice og angiver, at det er lettere at kommunikere ansigt til ansigt, hvilket også forklarer fravalg af digitale og analoge løsninger, 2 bruger det ikke, den ene foretrækker selvbetjeningsløsninger. Telefon 10 respondenter bruger telefonisk kontakt, 4 bruger det ikke. Andet 1 respondent angiver møde med bisidder som alternativ kommunikationsløsning. Hvorfor anvender du (ikke) digital kommunikation (fx modtage post i Digital Post, bruge selvbetjening til fx SKAT) med det offentlige? De respondenter, der anvender digital kommunikation, angiver som årsag, at det er let og bekvemt. En psykisk sårbar respondent siger, at digital kommunikation er klart at foretrække, da respondenten har det vanskeligt med al form for dialog med mennesker. De respondenter, der ikke anvender eller modsætter sig digital kommunikation, angiver en 15

16 vifte af årsager, der tæller begrænsede it-kompetencer, manglende adgang til it, og NemID, manglende tillid til it, samt at de foretrækker den personlige kontakt. Oplever du udfordringer med digital kommunikation med det offentlige? 12 respondenter oplever ikke udfordringer med digital kommunikation. Dog oplyser flere, at det skyldes, at de ikke anvender digital kommunikation. 3 respondenter oplever udfordringer med digital kommunikation, hvor begrundelsen er problemer med at forstå og udfylde formularer, manglende adgang til it eller it-færdigheder. Er der noget, der kan gøre, at du i højere grad ville vælge at kommunikere digitalt med det offentlige - fx ved at bruge selvbetjeningsløsninger, hvis du skal flytte eller skrive dit barn op i institution - frem for at bruge papirbreve, telefon eller at gå hen på borgerservice? De fleste respondenter har ikke forslag til ændringer, der kan styrke deres digitale kommunikation med det offentlige. Dog peger respondenter med sprogudfordringer på, at det ville være nemmere, hvis der var mulighed for at kommunikere på deres eget sprog eller engelsk. Andre peger på enklere og lettere forståelige brugerflader og formularer, afskaffelse af NemID, gratis internetadgang, offentlige medarbejdere med stærkere digitale kompetencer. 3 respondenter ønsker en tilbagevenden til personlig kontakt, 1 siger, at kun tvang, uomgængelig tvang, kan få respondenten til at vælge mere digital kommunikation. Kender du til NemID? (Vis interviewpersonen et billede af NemID-nøglekort/log-in for at sikre, at vedkommende forstår, hvad NemID er) Alle respondenter kender til NemID. Har du NemID? 12 respondenter bruger NemID, 3 gør ikke. Hvis ja, hvad er din oplevelse af NemID? (tilfredsstillende, fordele, udfordringer) Respondenterne oplever, at det er tilfredsstillende at bruge NemID, men peger på, at Java kan være en udfordring, at det nogle gange er nede, at nøglekortet slipper op, uden at respondenten har fået et nyt. Har du forslag til, hvordan NemID kan gøres bedre/lettere for dig? Respondenterne har ingen forslag til forbedringer ud over, at systemet altid bør virke. Hvis nej, hvorfor? Regner du med at komme til at bruge NemID? 2 respondenter angiver, at de hader it og derfor kun vil bruge det, når helvede 16

17 fryser til is eller som følge af uomgængelig tvang, 1 mangler bedre sprogkundskaber for at bruge det. Ved du, at man fra 1. november skal kunne modtage Digital Post fra det offentlige? (NB: Digital Post er ikke det samme som eller eboks, vis interviewpersonen et skærmbillede af Digital Post for at sikre, at vedkommende forstår, hvad Digital Post er forklar, at Digital Post fra det offentlige kan modtages på både borger.dk og e-boks.dk og vis de to steder.) 11 respondenter ved ikke, at man fra 1. november skal modtage Digital Post fra det offentlige, 4 ved det. Ingen udenlandske respondenter ved det. Hvordan mener du bedst, at det offentlige kan oplyse dig om, at der bliver indført Digital Post fra det offentlige ved lov? (Eksempler: Folder i borgerservice eller på biblioteket, online bannere på hjemmesider, reklamer på TV, samtale med sagsbehandler, indslag i radioen (hvilke kanaler?), plakater på værested, reklamer på bussen, samtale med venner/familie/støttepersoner eller andet) Respondenterne foreslår et brev fra det offentlige, udformet på en måde, så man lægger mærke til det, evt. udsendt sammen med skatteopgørelse eller andet vigtigt fra det offentlige; anvendelse af sms; tv-annoncer; bannere på internet; reklamer/plakater på offentlige steder; mundtlig besked i forbindelse med kontakt med offentlig frontpersonale. Er du tilmeldt Digital Post fra det offentlige? 9 respondenter er ikke tilmeldt Digital Post, 6 er tilmeldt. Hvis ja, hvad er din oplevelse af Digital Post? (tilfredsstillende, fordele, udfordringer) Respondenterne angiver, at det er tilfredsstillende eller har ingen holdning. Der er ingen forslag til forbedringer. Hvis nej, hvorfor? Respondenterne har enten ikke hørt om det, ved ikke, at man skal være tilmeldt, mangler it-færdigheder eller har generel mistillid til it. Regner du med at komme til at bruge offentlig Digital Post? Respondenterne regner med at komme til at bruge Digital Post, fordi de bliver tvunget til det. Har du forslag til, hvordan offentlig Digital Post kan gøres bedre/lettere for dig? Respondenterne har ingen forslag til, hvordan Digital Post kan gøres bedre/lettere. 17

18 Ved du, at man kan blive fritaget fra at modtage posten digitalt, hvis man ønsker det og hører til under et af fritagelseskriterierne? (Hav evt. kriterierne med til information) Ingen af respondenterne er klar over, man kan blive fritaget fra at modtage posten digitalt. Ved du, at man kan vælge at give en person, som man stoler på, fx familie eller andre, adgang til at læse med i éns digitale post fra det offentlige? Kun 1 af respondenterne ved, at man kan give en person adgang en udlænding, som bruger sin lærer til det. Kan denne mulighed være en fordel for dig? De fleste respondenter svarer, at det kan være en mulighed for dem, 2 siger nej. Forventer du, at Digital Post fra det offentlige kan have fordele for dig, som fx papirbreve ikke har? (Fx samling på breve fra det offentlige ét sted, ingen ringbind eller andet.) 8 respondenter siger, at det kan have fordele, uden at de har tænkt over det, 5 siger nej eller er i tvivl, typisk fordi de synes, at de har styr på deres fysiske papirer, 2 ved ikke. Har du prøvet at få hjælp til digital kommunikation af en medarbejder på bibliotek eller borgerservice? 4 respondenter har prøvet at få hjælp til digital kommunikation af en medarbejder på bibliotek eller borgerservice, 11 har ikke. Hvis ja, hvordan var din oplevelse? (Tilfredsstillende, fordele/udfordringer) 1 dansk respondent fik den hjælp, respondenten havde brug for og er tilfreds. 1 dansk respondent savnede, at medarbejderen på borgerservice havde mere tid til at forklare. 2 udenlandske respondenter er meget tilfredse med hjælpen, medarbejderne var venlige og imødekommende. Har du forslag til, hvordan det kan gøres bedre/lettere for dig at bruge hjælpen på biblioteket eller i borgerservice? 2 danske respondenter efterlyser mere tid til personlig hjælp, enklere formulerede skabeloner og venligere kommunikation fra de offentlige medarbejdere, de udenlandske ville foretrække et personligt møde. Hvad skal der til for, at du ville lære mere om it? 18

19 Respondenterne deler sig i to kategorier. Dem, der kan it og ikke har behov for at lære mere, og dem, der har brug for hjælp. Respondenter i begge grupper svarer, at gratis kurser i it på forskellige færdighedsniveauer ville være en god ide. Flere understreger, at det skal være små kurser, hvor læreren har tid til at hjælpe den enkelte. Har du andre kommentarer afslutningsmæssigt? De fleste danske respondenter har ingen kommenterer, nogle efterlyser dog en mere imødekommende attitude blandt de offentligt ansatte over for borgerne, mens to af de udenlandske respondenter understreger sprogbarriererne, der kan skabe misforståelser, og det personlige møde, som de foretrækker. 19

20 3. Perspektivering Denne undersøgelse viser, at socialt udsatte borgere ofte finder digital kommunikation med det offentlige problemfyldt. Årsagen er primært et ønske om at kunne spørge ind til regler, procedurer oa. ved personlig kontakt med en medarbejder. Derudover tæller andre årsager manglende adgang til tidssvarende it-udstyr, manglende færdigheder i at anvende computer, vanskeligheder med at navigere i offentlige selvbetjeningsløsninger, uvilje mod at benytte sig af eller manglende viden om muligheden for at anvende offentligt tilgængeligt it-udstyr på borgerservice eller biblioteker, manglende brugermuligheder i kommunikationen via en mobiltelefon, som er den mest udbredte kommunikationskanal blandt socialt udsatte borgere, en personlig skepsis og uvilje over for både it og det offentlige generelt. De socialt udsatte borgere, der har it-færdigheder og anvender digitale selvbetjeningsløsninger, Digital Post og andre digitale kommunikationskanaler, er dog generelt tilfredse med løsningerne. Svarene fra respondenterne i denne undersøgelse flugter med Huset Zornigs bredere undersøgelse af socialt udsattes udfordringer i mødet med det offentlige som er gengivet i rapporten Stemmer fra kanten Om livet på kanten af velfærdssamfundet. Socialt udsatte borgere med komplekse problemer oplever ofte, at den gængse kommunikation og service fra det offentlige ikke er velegnet for dem, og ofte, at digitaliseringen repræsenterer en særlig udfordring. Det er imidlertid vanskeligt at generalisere om gruppen af socialt udsatte borgere. Selv om der er den samme tendens blandt socialt udsatte borgere, som i befolkningen generelt, med at yngre borgere er mere it-vante, end ældre, så er der store individuelle variationer. Nogle er habile brugere af computere, uanset alder og arten af social sårbarhed, og foretrækker den digitale kommunikation, frem for den personlige. Det kan f.eks. være psykisk sårbare borgere, for hvem det personlige møde er en belastning. Men også blandt psykisk sårbare borgere er der variation nogle finder det angstprovokerende at anvende en computer og vil ikke kunne deltage i en undervisningssituation sammen med andre mennesker for at styrke it-kundskaberne. Digitaliseringen kan gøre det vanskeligt for socialt udsatte borgere at holde sig opdateret om henvendelser fra det offentlige, hvilket kan gå ud over udbetalingen af sociale ydelser. For borgere i almindelighed kan det være problematisk at gå glip af en berettiget forventet udbetaling, men for socialt udsatte, der ofte ikke har en opsparing eller et socialt netværk, som kan hjælpe, kan sådan en fejl have svære konsekvenser. Ifølge rapporten Stemmer fra kanten fortæller en socialt udsat borger eksempelvis om, hvordan en uge uden kontanthjælp kan resultere i, at man føler sig nødtvunget til at tigge på gaden eller begå småkriminalitet for at få noget at spise og drikke, samt betale sin husleje. Langt de fleste socialt udsatte borgere efterlyser muligheden for det personlige møde og muligheden for hjælp og vejledning med en blanket, man ikke ved, hvordan man udfylder, 20

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post

Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post OPDATERET VERSION August 2014 Formål Dette notat fastlægger budskaberne til brug for kommunikationen til borgerne om overgangen til obligatorisk Digital

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post

Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post 23. marts 2014 Formål Dette notat fastlægger budskaberne til brug for kommunikationen til borgerne af overgangen til obligatorisk Digital Post for borgerne

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT

GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT Indhold Introduktion... 2 Velkommen... 2 Lyd... 2 Om guiden (vises under Hjælp til guide knappen)... 2 Spørgsmål... 2 Computer... 2 NemID...

Læs mere

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE HVAD ER DIGITAL POST? Digital Post er en fællesoffentlig postkasse, som alle offentlige myndigheder kan sende digital post til Med edag3 (1. november 2010)

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Digital kommunikation DET MENER ÆLDRE SAGEN

Digital kommunikation DET MENER ÆLDRE SAGEN Digital kommunikation DET MENER ÆLDRE SAGEN Ældre Sagens holdninger til digital kommunikation: 1. Gode alternativer til digital kommunikation De offentlige myndigheder skal fortsat opretholde alternativer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening 1 Hvem har brug for særlig hjælp? Typer af udfordringer forståelsesmæssige fysiske Grader af udfordringer Nogle kan klare sig med forskellige

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Vejledning til hjælp med Digital Post

Vejledning til hjælp med Digital Post Vejledning til hjælp med Digital Post 2014 1 2 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år som udgangspunkt kunne modtage digital post fra det offentlige. Som it-frivillig i Ældre Sagen vil du formentligt

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Digital kommunikation. Det mener Ældre Sagen

Digital kommunikation. Det mener Ældre Sagen Digital kommunikation Det mener Ældre Sagen Ældre Sagens holdninger til digital kommunikation: Gode alternativer til digital kommunikation De offentlige myndigheder skal fortsat opretholde alternativer

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 3-2014. fra det offentlige til. Opdateret 3-11-2014 FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 3-2014. fra det offentlige til. Opdateret 3-11-2014 FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 3-2014 Opdateret 3-11-2014 Indholdsfortegnelse DIGITAL POST FRA DET OFFENTLIGE... 3 Lov om Digital Post i 2014... 3 Automatisk tilmelding...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation?

Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation? Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation? Gentofte bibliotek 28. August 2012 - Ann Sophie Storm, Faglig koordinator, annss@digst.dk, 4187 8716 Befolkningens it-parathed Bruger internettet

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 1 SKOLER OG UDDANNELSE Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud om

Læs mere

Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011

Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011 Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i f.t. i Hvidovre Kommunes første Kvalitetskontrakt gældende

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Myndighedernes rolle som forandringsagenter Myndighedernes rolle som forandringsagenter Overgang til Digital Post for borgerne v. Louise Palludan Kampmann 1 KAMPAGNE FOR DIGITAL POST TIL BORGERNE 18. AUGUST 31. JANUAR 2015 Lov om Offentlig Digital

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

Lær IT. Efterår 2014

Lær IT. Efterår 2014 Lær IT Efterår 2014 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Denne sæson har vi valgt at fokusere på, hvordan man får oprettet en Digital postkasse samtidig

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014 Kurser for voksne Efterår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Digitalisering i kommunerne Juni 2014 Grafikrapport

Digitalisering i kommunerne Juni 2014 Grafikrapport Digitalisering i kommunerne Juni 2014 Grafikrapport Digitalisering i kommunerne 2014 Feltperiode: Den 12. maj 18. juni 2014. Målgruppe: Borgerservicechefer eller den ansvarlige for Borgerservice i landets

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

Inspirationsmøde Digital Post og bølge 3

Inspirationsmøde Digital Post og bølge 3 Inspirationsmøde Digital Post og bølge 3 Ringsted tirsdag den 3. Aarhus onsdag den 4. 1 DEN FÆLLESOFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS 2014 2 HVORDAN GÅR DET MED OVERGANGEN? 4,7 mio. borgere over 15 år 41,9

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Digital indsamling hvorfor det? Fordelene ved at digitalisere er, at undersøgelsen bliver mere dynamisk og I, udstillingsstederne, får bedre

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse Automatisk og obligatorisk tilslutning 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk og obligatorisk tilslutning for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Introduktion Den 1. oktober overgår familieydelserne til Udbetaling Danmark. Det betyder, at kommunernes hjemmeside skal

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Ansøgninger der modtages fra 1. december 2012 på sagsområderne nævnt ovenfor skal herefter behandles

Ansøgninger der modtages fra 1. december 2012 på sagsområderne nævnt ovenfor skal herefter behandles Notat Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: 12. november 2012 Udfærdiget af: Ulla Marcus Vedrørende: Overgang til obligatorisk digital ansøgning fra 1. december 2012 Notatet sendes/sendt

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

DIGITAL LOVGIVNING. Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan!

DIGITAL LOVGIVNING. Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan! DIGITAL LOVGIVNING Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan! Der er også en digital verden udenfor det offentlige Netbank & Nethandel Måleraflæsning

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere