DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst"

Transkript

1 DAK-E s historie - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst af Henrik Schroll, pensioneret chef for DAK-E (www.dak-e.dk) I midten af 80 erne var dagligdagen i almen praksis præget af journalføring på papir. Det drejede sig om små sparsomme håndskrevne notater ofte med en orden og en systematik, der kun levede op til den enkelte læges behov. I kompagniskabspraksis, hvor flere læger arbejdede sammen, var man nødt til at have en mere formaliseret journalregistrering, men den var stadig præget af små og sparsomme notater. Det var i edb ens barndom, og det var oplagt, at en elektronisk registrering af notater, recepter, laboratoriedata og regninger kunne simplificere den tunge fremfinding af papirjournalerne i kartoteksskabene. Kunne man ved at taste et cpr-nr. eller en del af et navn få patienten frem på sekunder, var der arbejdsgangsbesparelse. Og kunne man spare den halve dags arbejde om ugen, det normalt krævede at sammentælle sygesikringsregninger, var det også en besparelse. Undertegnede fik i 1981 tilladelse til at nedsætte mig i en 0-praksis, hvilket vil sige, at jeg fik et ydernummer uden patienter dem måtte jeg selv skaffe til huse. I 1988 havde jeg fået etableret en normal stor praksis, samtidig med jeg havde fået et eksternt lektorat ved det daværende Odense Universitets Lægeskole, hvor jeg underviste i de første kurser i almen medicin. Til undervisningsbrug var der ofte behov for at fortælle, hvordan vi behandlede patienterne i almen praksis, hvor mange vi havde med fx en bestemt lidelse, og hvordan det gik dem. Det var data, som det var umuligt at fremskaffe ud fra papirjournalerne. Vi var derfor nogle læger i vores tolvmandsforening, som besluttede os for at indføre elektronisk patientjournal. På markedet var der praktiserende lægers journalsystem APEX det var meget dyrt og egnede sig bedst til store praksis. I de elektroniske journalsystemer på markedet var funktionaliteten med at lave statistikker ikke så udviklet på daværende tidspunkt. Valget faldt derfor på et lokalt udviklet itsystem, Medex, udviklet af et par læger ansat på Odense Sygehus det senere Odense Universitetshospital. Medex var pga. sygehuslægernes interesse lavet således, at statistikopgørelser var en del af systemet. På dette tidspunkt anede jeg ikke ret meget om edb. Jeg fik det installeret, og det havde en masse muligheder, men driften var helt ustabil, og når systemet gik ned, måtte man vente på hjælp og service fra systemhuset. Situationen var ret uholdbar, hvorfor jeg måtte lære nogle metoder til selv at få rettet systemet op, så det kunne køre. Det viste sig hurtigt, at jeg ikke var den eneste, der havde dette problem, så på den baggrund var vi nogle brugere, der etablerede Medex Brugerforening mhp. at varetage brugernes interesser over for systemhuset både mht. driftssikkerhed og den videre udvikling. I 1990 fik man laboratoriedata fra Klinisk Kemisk Afd., Odense Sygehus, udskrevet på nogle selvklæbende papirark, hvorfra sekretæren kunne klistre de relevante prøver ind på laboratorieskemaet i patientens papirjournal. Det var en vanskelig og omstændelig procedure og desuden medførte det, at man faktisk var nødt til at køre med både en papirjournal og en elektronisk journal på samme tid. Medex udmærkede sig ved, at det faktisk var muligt at indlæse laboratoriedata elektronisk. Vi var et par brugere fra brugerforeningen, der fik vi lavet en test på, om vi evt. elektronisk kunne hente data direkte fra en pc på sygehuset. Med god hjælp fra systemhuset fik vi overførslen til at fungere, således at vores laboratoriedata

2 begyndte at gå direkte fra laboratoriets computer og ind i vores patienters elektroniske laboratorieskema, når vi downloadede data ved opkobling til Klinisk Kemisk Afd. Det var jo et kæmpefremskridt, der både reducerede fejlmulighederne og tidsforbruget, og som samtidig gav lægerne analyseresultaterne en dag tidligere. I 1991 kom Fyns Amts Informatikkontor med en publikation om it-udviklingen frem mod år I publikationen havde kommunikationen mellem almen praksis og hospitalerne kun fået en meget lille plads. Virkelighedens verden var, at der i almen praksis i begyndelsen af 90 erne allerede var procent af klinikkerne, der brugte edb, mens sygehusene kun havde it inden for serviceafdelingerne som fx laboratorier og patientadministration. Efter en høringsfase med et stormøde foranlediget af almen praksis med apoteker, praktiserende læger samt it-afdelingerne i både Fyns Amt og på Odense Sygehus besluttede amtet sig for at etablere et kommunikationsprojekt FYNCOM (se reference). Det blev en succes, og sammen med andre erfaringer om kommunikation mellem almen praksis og hospitalerne resulterede det i, at man lavede en ny national standard MedCom. Begge institutioner og efterfølgende flere internationale EU-projekter vedr. sundhedskommunikation blev pga. de erhvervede erfaringer placeret i Center for Sundhedstelematik her i Odense. I slutningen af 80 erne var der med en mere systematisk journalregistrering kommet et behov for også at kunne diagnosekode patientkontakterne i almen praksis. I Holland og England havde man arbejdet med udvikling af en international klassifikation for den primære sundhedstjeneste ICPC (International Classification of Primary Care). Det var oplagt, at man også i Danmark måtte kunne registrere patientkontakterne med en diagnose. I London blev der i efteråret 1991 afholdt en uges workshop mhp. at tilpasse og oversætte ICPC til flere europæiske sprog. Professor Niels Bentzen fik overtalt mig til at deltage i workshoppen, og efterfølgende medførte det en dansk bearbejdelse af ICPC ved Niels Bentzen og undertegnede. Bogen blev udgivet i Nu var grunden lagt til, at man kunne diagnosekode patientkontakter i almen praksis, men det krævede, at ICPC først blev indarbejdet i det elektroniske patientjournalsystem. Medex tog opgaven op, og ICPC blev integreret i lægesystemet. Ni kolleger med Medex blev overtalt til at gå i gang med at registrere alle patienter, som henvendte sig i en tremåneders periode med symptomet hoste og herefter blev patienterne fulgt op i seks en halv måned. Det blev således den første danske undersøgelse, hvor man følger patienter, der kontakter praksis med et hyppigt forekommende symptom som fx hoste. Undersøgelsen viste, at lægerne gjorde, som de havde lært at hvis symptomet havde bestået mere end fem uger, blev der lavet røntgenundersøgelse af thorax for at udelukke lungecancer. Men hvis man spurgte lægerne, hvad de mente, patienterne fejlede med den langvarige hoste, kodede lægerne dem med astma. I 1995 var der fra Forskningsenheden i Almen Medicin i København under Poul A. Pedersen tanker om en stor dansk forskningsbaseret forløbsundersøgelse over aktiviteter i almen praksis. Projektet var velbeskrevet, og der blev lavet et pilotprojekt, men pga. de store udgifter forbundet med projektet, blev finansieringen afvist. Efter godt et halvt års tid valgte vi i den nyetablerede forskningsenhed i Odense at starte et projekt op i en noget mindre skala med undertegnede som projektleder. Projektet fik efter forslag fra Poul Brix, der var med i projektet og leder af kvalitetsenheden i det daværende Storstrøms Amt, navnet FLUKS (ForLøbs Undersøgelse og KvalitetsSikring). Heri deltog 42 læger fra 24 praksis fordelt over hele landet med 4 forskellige elektroniske patientjournalsystemer. Lægerne fik randomiseret en gruppe på ca. 60 patienter af deres 70+ årige til at indgå i projektet. Alle aktiviteter med de randomiserede patienter blev registreret og diagnosekodet i patientforløb. Projektet kørte i et år, og alle 42 læger deltog gennem hele året og brugte ca. en halv time dagligt til at efterkode kontakterne med deres bare 60 patienter. Ud fra

3 datamaterialet skrev undertegnede en ph.d.-afhandling: Metoder til registrering og analyse af diagnoseklassificerede kontaktforløb i almen praksis. Konklusionen på undersøgelsen blev, at det var muligt at indsamle og registrere data for patientkontakter til forskningsformål, men de tidsmæssige omkostninger var så store, at det ikke kunne inkorporeres i en almindelig travl hverdag for en praktiserende læge. Diagnosekodning i almen praksis kræver en tidsmæssig indsats af lægen denne indsats skal efterfølgende gerne medføre, at lægen har gavn af diagnosekodningen. Fordelen for lægen ved diagnosekodningen kan opdeles i tre områder. 1. Lægen får med diagnosekodningen mulighed for at filtrere i sin journal på specifikke helbredsklager dvs. han kan ved et enkelt eller to tastetryk skaffe sig overblik over alle de gange, patienten har været i konsultationen med et specifikt helbredsproblem i stedet for at skulle bladre hele den efterhånden ret voluminøse elektroniske patientjournal igennem. Det er den fordel, som de fleste læger angiver som årsagen til, at de gerne vil bruge ICPC-kodningen. 2. ICPC-diagnosen kan bruges som genvej til hurtigt at få opdaterede specifikke informationer om et helbredsproblem. 3. For det tredje kan diagnosekodningen hjælpe med at systematisere data i almen praksis til kvalitetsudvikling. Efter forsvaret af ph.d.-afhandlingen blev det fordel nr. to af de tre nævnte genveje til opdaterede informationer der blev mit indsatsområde. I samarbejde med Fyns Amt og IBM blev linkportalsystemet udviklet på Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense efter en bevilling fra Forskningsministeriet. Systemet blev i afrapporteret til ministeriet, og systemet blev implementeret i sundhed.dk s løsning til almen praksis. I 2004 var udfordringen, hvordan man på en mere simpel måde kunne skaffe sig data fra almen praksis til kvalitetsudvikling og forskning og helst helt uden at forstyrre lægen. Alle lægesystemerne havde på daværende tidspunkt et statistikmodul, men at lave brugbare dataudtræk til kvalitetssikringsformål er ikke en simpel sag! det kræver både en systematisk registrering af, hvilke patienter man har tilknyttet praksis, hvem der er døde, og hvem der er flyttet. Desuden kræver et udtræk, at man er helt fortrolig med og/eller/ikke-relationerne mellem de variable, man vil trække ud. Det kræver fortrolighed med sit edbsystem, fortrolighed med statistik og masser af tid! Tanken blev derfor at udvikle et system, hvor strukturerede data fra klinikken sendes til en fælles database, og herfra laves de relevante kvalitetsrapporter, som lægerne så kan tilgå med digital signatur på databasen. I 2004 blev det muligt på baggrund af bevillinger fra Apotekerforeningen og Sundhedsministeriet at udvikle en ny version af FLUKS-modulet kaldet Sentinel Datafangst. Navnet Sentinel stammer fra en hollandsk papirversion af en patientkontaktregistrering brugt i slutfirserne ved Amsterdams Universitetet til at skaffe sig viden fra almen praksis om, hvad der sker i en gennemsnitlig almen praksis. Sentinel betyder fyrtårn eller vagttårn. I Holland brugte man Sentinel til epidemiologisk overvågning af sygdomme (fx influenza). Betydningen fyrtårn passer bedst til den danske kontekst, hvor Sentinel Datafangst bruges til at lyse op og vise vejen i et kvalitetsmæssigt udviklingsperspektiv. Idegrundlaget for Sentinel Datafangst var automatisk og løbende under arbejdet i selve journalsystemet at indsamle de strukturerede data fra de 12 lægesystemer, der bruges i almen praksis, og evt. supplere, hvis

4 der var behov for det, med yderligere data via et spørgeskema i form af en pop-up, der kom en gang årligt på den enkelte patient. Tilbage i 2003 arbejde Poul Brix, som var direktør i Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, og Søren Friborg, som var formand for DSAM, sammen om tankerne om at udvikle kvaliteten i almen praksis. Tankerne blev omsat til en enhed Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg, CKI betalt af overenskomstmidler. Opgaven blev at fokusere på fire indsatsområder: 1. Udvikling af kvalitetsindikatorer for det almenmedicinske område, hvilket Poul Brix tog sig af. 2. Patientevaluering af arbejdet i almen praksis, hvilket resulterede i DanPEP (Danske Patienter Evaluerer Praksis), som først Peder Olesgaard og senere Gitte Hove tog sig af. 3. It-projektet, som skulle arbejde med kvalitetsudvikling ved hjælp af it samt implementering af ICPC-klassifikationen. Her blev undertegnede ansat som projektleder. 4. Patientforløb på tværs af sektorerne, som Lars Rytter blev projektleder for. Det samlede projekt fik navnet Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt, DAK-projektet, hvor Søren Friborg blev leder for hele projektet. Yderligere blev Jesper Lundh tilknyttet som kvalitetsudviklingskonsulent og Tina Eriksson som projektkonsulent. Projektets første fase blev afrapporteret i 2005, anden fase DAK-O overgangsfasen blev afrapporteret i 2006, hvorefter afløseren Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E, opstod og blev en del af overenskomsten for Jeg var med fra starten af DAK-projektet i 2003, idet jeg blev ansat en dag om ugen. Samtidig havde jeg ansættelse halvanden dag om ugen på Forskningsenheden for Almen Medicin i Odense. I 2005 startede pilotprojektet med Sentinel Datafangst. 12 klinikker med 24 læger var med i pilotdriften. Tilbagemeldingerne fra lægerne, der deltog i pilotdriften, var, at det var et relativt simpelt system at bruge. Flere af lægerne havde også deltaget i FLUKS-projektet, og med den erfaring in mente var disse læger specielt positive pga. det relativt beskedne tidsforbrug, der er, i det daglige arbejde med Sentinel Datafangst. I evalueringen, der fandt sted i Aalborg, deltog også medlemmer fra Praktiserende Lægers bestyrelse. DAK-E med Sentinel Datafangst blev indskrevet i overenskomsten for 2006 med startdato den 1. april I forløbet var der udviklet sygdomsspecifikke indikatorer for hhv. diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom. Efter Poul Brix død overtog overlæge ved Den Gode Medicinske Afdeling, Jørgen Steen Andersen, hvervet med at videreudvikle på sygdomsindikatorerne, og samtidig arbejdede DAK-E videre med et akkrediteringssystem for almen praksis. It-afdelingen har fra 2005 arbejdet med udvikling af en certificering af lægesystemernes implementering af ICPC først af ICPC-1 og senere af ICPC-2. Der er desuden udviklet et e-læringssystem til diagnosekodning samt en diagnosekodningssøgemaskine for ICPC, som ligger på hjemmesiden. Sentinel Datafangst er i årenes løb videreudviklet ganske meget samtidig med de løbende certificeringer af lægesystemerne. Det har vist sig at være en stor udfordring trods en relativt simpel kommunikationsflade at holde lægesystemerne i drift, så de løbende sender valide data via sundhedsdatanettet til DAMD. Senest er lægesystemerne certificeret til Sentinel version 3.5. På samme tid er der udviklet godt 40 forskellige kvalitetsrapporter, som stort set genereres uden, at lægen skal gøre noget bortset fra de fem kroniske sygdomme, som er indskrevet i overenskomsten fra 2010, hvor lægen på hver patient en gang årligt skal udfylde en pop-up, der dukker automatisk op på skærmen og kan udfyldes på mindre end et minut. Det sker således ved sygdommene diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, kardiovaskulær sygdom samt depression.

5 I overenskomsten fra 2010 valgte Kvalitets- og Informatikfonden, KIF, som har bestyrelsesfunktion til DAK- E, at nedlægge en stor del af DAK-E s funktioner mod at opgradere it-delen med forpligtelse til, at man inden 1. april 2013 skulle have alle alment praktiserende læger på Sentinel Datafangst. Ultimo 2010 valgte Søren Friborg at træde tilbage, og undertegnede tog over som chef og leder af DAK-E. Speciallægesektoren fik i 2011 en overenskomst, som gør, at speciallægerne også løbende efterhånden som mulighederne viser sig skal på Sentinel Datafangst og udvikle kvaliteten ud fra de kvalitetsrapporter, der kan laves til det enkelte speciale. Dette arbejde styres af ekvis, Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis, i tæt samarbejde med DAK-E. Status pr. 1. april 2013 Det er lykkes fra 2011 til 2013 at få mere end 96 % af samtlige alment praktiserende læger på Sentinel Datafangst, og desuden bruger størstedelen af dermatologerne Datafangst. Øjenlæger, øre-næsehalslæger, reumatologer, børnepsykiatere og psykiatere er i en fase med pilotdrift og opstart med Datafangst. Pr. 1. december 2012 valgte jeg at gå på pension pga. alder, og i mellemtiden er Janus Laust Thomsen konstitueret som chef. Til den it-mæssige del er Henrik Rasmussen ansat pr. 1. april For at give en mere glidende overgang har jeg i perioden fra 1. december til 1. maj fungeret som konsulent for DAK-E, og fra 1. maj 2013 er jeg gået på fuldtidspension. Som det ses af den historiske redegørelse, er Sentinel Datafangst udviklet til, at den enkelte praktiserende læge kan se og monitorere sin egen kvalitet og foretage den nødvendige kvalitetsudvikling og -sikring. I KIFbestyrelsen er det aftalt, at der ikke kan offentliggøres data, som kan identificere den enkelte patient eller den enkelte læge. Naturligvis har offentlige myndigheder et helt berettiget krav til at se, hvordan behandlerkvaliteten er i almen praksis i forhold til sundhedsvæsenet i øvrigt. Derfor kan der løbende offentliggøres data på aggregeret niveau fra fire eller flere ydernumre, og disse data er frit tilgængelige på DAK-E s hjemmeside i form af regions- og kommunerapporter. DAMD-databasen udgør i øvrigt en unik enhed til både løbende kvalitetsudvikling i praksis og ikke mindst til forskning både vedr. sygdomme i almen praksis og forløb af sygdomme i almen praksis. Det er imidlertid overordentlig vigtigt for kvaliteten af de registrerede data, at den enkelte praktiserende læge er tryg ved, at data opbevares og kun bruges anonymt til kvalitetsudvikling. Brug af data til kontrol vil efter talrige udenlandske erfaringer invalidere databasen. Ingen allermindst praktiserende kolleger kan dog være interesseret i, at en god overenskomst misbruges, så derfor er der helt naturligt behov for et kontrolsystem til at finde evt brodne kar, men kontrol bør ikke baseres på Sentinel Datafangst data. Til dette formål findes der data fra andre systemer, fx sygesikringssystemet. Referencer: Udvikling af kommunikation i sundhedsvæsenet EDB over (sektor) grænser; Knut Bernstein, Amtsrådsforeningen i Danmark og Dansk Sygehus Institut ISBN ICPC International klassifikation for den primære sundhedstjeneste; Henk Lamberts and Maurice Wood, Dansk bearbejdelse Niels Bentzen og Henrik Schroll, Dansk Selskab for Almen Medicin, Månedsskrift for praktisk lægegerning, Fyns Amt, udgivet i 1992

6 The International Classification of Primary Care in the European Community - With a Multi-Language Layer; Henk Lamberts, Maurice Wood, Inge Hofmans-Okkes OXFORD UNIVERSITY PRESS 1993, ISBN Det fynske sundhedsdatanet FYNCOM en beskrivelse og evaluering; Torben Jørgensen, Bent Danneskiold- Samsøe, DSI Rapport Elektronisk datakommunikation i sundhedssektoren; Knut Bernstein, Helga Sigmund, DSI Rapport MedCom det danske sundhedsdatanet frem mod år 2000; Lars Hulbæk Fog, Henrik Bjerregaard Jensen et all. Marts 1998, Center for Sundheds-telematik, Rugaardsvej 15, DK-5000 Odense C FynCom , Forventninger, resultater, perspektiver; Tove Kaae og Tove Lehrmann, August Center for Sundheds-telematik, Rugaardsvej 15, DK-5000 Odense C EDI i sundhedssektoren, MedCom det danske sundhedsdatanet, MedCom; Steen Mariboe, projektleder Hosteprojektet Et metodeudviklingsprojekt baseret på forløbsregistrering i Almen Praksis ved ICPC og brug af EDB/journaler; Henrik Schroll, Odense Universitetsforlag 1994, ISBN Ph.d.-afhandling Metoder til registrering og analyse af diagnoseklassificerede kontaktforløb i almen praksis ; Henrik Schroll, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2001, ISBN DAK Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt, Afsluttende rapport 2005 Del 1 og Del 2 samt DAK-O, Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg for almen praksis, ISBN , ISBN , ISBN

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Baggrund for datafangst DAK-E

Baggrund for datafangst DAK-E Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations

Læs mere

Konsulentnyt fra Nord-KAP

Konsulentnyt fra Nord-KAP 2. ÅRGANG 2. NUMMER Konsulentnyt fra Nord-KAP Juni 2014 Ny i Nord-KAP: Henrik Schroll I dette nummer 1 Ny i Nord-KAP: Henrik Schroll 3 Forløbskoordination Skrøbelige Ældre 3 Smerteprojekt 4 Status på Rygprojekt

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Datafangst Praksis opsætning

Datafangst Praksis opsætning NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden.

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Siden sidst Intro af læge og direktør, Jørgen Granborg læs mere Nyt fra datafronten Opdatering til

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 25. juni 2012 Indhold Aktivering af skærmbilledet Administration af Sentinel (for alm. brugere)... 2 Hvordan tilmelder

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Opfølgende ICPC kursus Målsætning

Opfølgende ICPC kursus Målsætning Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008 12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo

Læs mere

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Rygmonitorering i Region Syddanmark Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede

Læs mere

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO).

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO). Referat fra det 4. møde i Implementeringsudvalget, den 11. september 2012 Odense, den 18. september 2012 Tilstede: Afbud: Henrik Nørregaard (Region Hovedstaden), Kaare Rossel (Region Hovedstaden), Steen

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?

Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede,

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer. Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).

Læs mere

Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014

Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Deltagere i deputationen

Læs mere

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com deeper 4 gode spørgsmål? Hvad vil vi med Shared Care? Er Shared Care et sundheds-it projekt? Har Danmark

Læs mere

Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer

Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer Bilag 14 Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer i almen praksis ved Almen praktiserende læge Tina Eriksson September 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling

Læs mere

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

EDI løsninger. - nu også til tandlæger

EDI løsninger. - nu også til tandlæger EDI løsninger - nu også til tandlæger Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vejledning til EDI portalen... 4 Kald fra Dental Suite forside af EDI portal... 11 Kald fra Al Dente... 12 Kald fra PC tandlægesystem,

Læs mere

Standard 2.5 Patientjournalen. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Standard 2.5 Patientjournalen. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Standard 2.5 Patientjournalen Formål Indhold Klinikken har procedurer for håndtering af patientjournalen og for dens indhold og for, hvordan klinikken behandler, opbevarer og destruerer personhenførbare

Læs mere

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 THROMBO-Base En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 Torben Bjerregaard Larsen Overlæge, Ph.D Afdeling KKA Odense Universitets Hospital Kvalitetssikring af behandlingen?

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Disposition: 1. Indledning 2. Formål 3. Indsatsområder

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej

Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej Historie Januar 2005 blev APU Odense (almen praksis med tilknytning til Syddansk Universitet) etableret, efter opkøb af 4 lokale solo praksis. Praksis var da ejet af APU fonden, som var etableret af Amtsrådsforeningen

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden

Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Årsrapport 2009 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning. side 3 2. Mål for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets arbejde side 3

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 11. august 2014 OBS at denne vejledning ikke er opdateret i forhold til pop-uppers udseende og hvilke data, der indsamles!

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og

Læs mere

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Juni 2008 Henrik Schroll Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...5 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...5 Indledning og baggrund...7 Organisation...7

Læs mere

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. Vedr. bekendtgørelsesudkast af den 25. juni 2014: Bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis

Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION BILAG 6 til Forhandlingsaftale Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis Januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK Oplæg på Vitalis 9. april 2014 Chefkonsulent, MD Ivan Lund Pedersen Statens Serum Institut HOVED PUNKTER Lang tradition for at arbejde med e-medication i Danmark.

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. Fremsat som forslag til lov den 3.maj 2013. Svar, på egne vegne, fra Praktiserende læge

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL-patienter i almen praksis 2014 1. januar 2013 31. december 2014 Version 3 Maj 2015 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Nr. 3 25. november 2008 Introduktion I dette nummer af nyhedsbrevet har vi sat fokus på de afholdte brugermøder som har vist sig at være en stor succes. Der kan læses om hvilke

Læs mere

Vejledning december 2013

Vejledning december 2013 Vejledning december 2013 Vejledning i brug af datafangst og rapportering til DANBIO INDHOLD A) Om Danbio - baggrund og formål side 2 B) Kliniske retningslinjer side 2 C) Kvalitetsarbejde i speciallægepraksis

Læs mere

Opus Journal. Strukturreform. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Personoplysninger. Recept

Opus Journal. Strukturreform. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Personoplysninger. Recept Nr. 2 December 2006 NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL I dette nyhedsbrev Journal Obstetrik Diabetes Vi udsender hermed Nyhedsbrev nr. 2 i 2006, der omhandler ændringer i OPUS Journal, OPUS Obstetrik

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond Journaler er gammeldags! Fri prosa Samme ting kan hedde forskelligt Lovkrav om journalføring (Sundhedsstyrelsen)

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom.

e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom. e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom.dk Data fra offentlige sygehuse - fra 2007 Borger Praksis Hospital Datatyper

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere