Odenses skolers tilstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odenses skolers tilstand"

Transkript

1 Odenses skolers tilstand Skolebestyrelsernes kvalitetsrapport 2015

2

3 Forord Hvert år udgiver Odense Kommunes Børn og Ungeforvaltning en kvalitetsrapport. Denne rapport beskriver, hvordan det går på skolerne på en række områder. Rapporten fremhæver typisk de gode historier og viser, hvor godt skolerne fungerer. Kommunens kvalitetsrapport er ikke forkert, men den viser ikke det fulde billede. Det er målet med denne rapport at vise, hvilke udfordringer Odenses skoler står i i dag. Målet med rapporten er at give Odenses politikere en grund til og et grundlag for igen at prioritere skolerne. Vi håber også at forældre, bedsteforældre og andre der kærer sig om Odenses børn og unge, vil læse rapporten og bruge den som udgangspunkt for at diskutere skolernes tilstand og bidrage til, at vi får Odenses skoler tilbage på sporet. Vi håber på, at rapporten bidrager til forøget forståelse for Odenses skolers udfordringer og medvirker til en informeret og saglig debat. Skolebestyrelserne i Odense 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kort opsummering...6 Undervisningsmateriale...8 Computere og digital infrastruktur...10 Inklusion...12 Undervisningsdifferentiering...15 Integration...16 Elever med indlæringsproblemer...18 Tilrettelæggelsesudfordringer...20 Undervisningsmiljø...23 Vikarudfordringer...24 Entreprenørskab...26 Læringscenterets nye rolle

6 Kort opsummering I denne rapport gennemgår vi kvaliteten af Odenses skoler på en række centrale områder. Vi kommer ind på status for undervisningsmateriale, og viser hvordan der i vid udstrækning er tale om at eleverne sidder med fagligt forældet materiale. Vi præsenterer status for brugen af computere i undervisningen og viser at der er behov for en løbende investering i materiel og infrastruktur for at skolerne kan leve op til de Forenklede Fælles mål. Vi behandler udviklingen på inklusionsområdet og giver indblik i hvor alvorligt det er, når der ikke er tid og midler til at støtte elever med mentale, sociale og fysiske udfordringer. I kapitlet om integration argumenterer vi for skolens helt centrale rolle i at skabe grundlaget for at vores fælles samfund forbliver fælles, for hvordan skolerne kan fungere som det sted hvor tilflyttere lærer at forstå og værdsætte det danske samfund, og hvor danske børn får indsigt i livet som tilflytter. I dagens samfund er det meget svært at klare sig uden at kunne læse, regne og tale flydende dansk. Nogle elever har specifikke problemer med netop disse ting, og de har derfor behov for støtte til at tilegne sig disse færdigheder eller anvende teknologi og strategier til at håndtere at de ikke har dem. Desværre kan vi i afsnittet om elever med indlæringsproblemer vise at skolerne kun i meget lille omfang kan bistå disse elever. Elever er forskellige og har brug for forskellige udfordringer. Og det gælder både de meget dygtige og de mindre dygtige. Det er en kæmpe udfordring for lærerne, og den bliver ikke mindre. Men vi viser i afsnittet om undervisningsdifferentiering, at det gør mulighederne. Med skolereformens nye krav til den åbne skole, til understøttende undervisning, bevægelse og samarbejde mellem både lærere og elever, så er der brug for meget fleksible rammer. Men det er meget svært at etablere disse inden for dagens resurseniveau. En måde at løse tilrettelæggelsesudfordringer på er ved at have nogle frie personer som kan tage de opgaver der pludselig står ledige. Fx på grund af læreres sygdom, møder osv. Men vikarkontoen er skåret helt ind til benet i de senere år. 6

7 Skolereformen indfører et nyt spændende tværgående perspektiv i form af innovation og entreprenørskab. Nogle af Odenses skoler har gennem de senere år vist vejen i forhold til hvordan eleverne kan udvikle innovations- og entreprenørskabskompetencer. Men de fleste skoler har ikke mulighed for at følge de gode eksempler. En anden spændende og afgørende udvikling i skolerne er den nye rolle det såkaldte pædagogiske læringscenter skal spille som skolens kraftcenter for elevers og læreres videnstilegnelse og kompetenceudvikling. Ideen er god, men som vi viser i afsnittet om læringscentret, så er der ikke midler til at realisere den i noget videre omfang. Det sidste emne vi kommer ind på, handler om undervisningsmiljø. Hvis de mange spændende nye opgaver for skolerne skal løses, så skal de ikke blot stille lokaler med lange bordrækker til rådighed for lærere og elever. Der skal være fleksible rum, rum til gruppearbejde, studiearbejde og præsentation for større grupper. Og der skal være plads til at lærerne kan forberede sig. Men der er ikke råd til at udvikle disse spændende nye rum. Denne rapport omhandler det der kaldes normalskoleområdet og går ikke ind på de spørgsmål som vedrører specialskoleområdet. Også her er der store udfordringer, men vi har valgt ikke at medtage dem i denne rapport. Vi opfordrer kommunens beslutningstagere til at foretage en grundig afdækning af dette område også. 7

8 Undervisningsmateriale Der er som led i skolereformen kommet nye Forenklede Fælles Mål der beskriver hvad eleverne skal lære i de forskellige fag og klassetrin. Disse mål er meget anderledes end dem der tidligere fandtes, og det er en central indsats at lærerne skal undervise mere målstyret. Budgettet til undervisningsmaterialer har igennem mange år været for lavt, og derfor er det slet ikke uvant at eleverne sidder med bøger fra sidste årtusind, at de må bruge kopier eller vente på at parallelklassen er færdig med at bruge bogen. I de senere år er budgettet til undervisningsmateriale faldet yderligere, og der er derfor nu meget små midler til at opdatere undervisningsmaterialet. Typisk vil der være råd til en ny bog i et af de store fag hvert tiende år per elev. Vi står således i en situation hvor der er helt nye faglige mål og krav om langt mere fokus på målstyret undervisning. Men skolerne har ikke råd til at anskaffe opdaterede lærebøger. I dag er undervisningsmateriale ikke kun bøger. Der findes efterhånden et ganske bredt udvalg af digitale læremidler til mange fag. Disse læremidler har flere fordele som lærerne ville kunne have glæde af (men også ulemper). På 8

9 den optimale skole vil der være et varieret udvalg af både bøger, digitale fagportaler og en række mindre digitale læremidler og redskaber. Som det er nu, er der tale om gamle bøger, adgang til få fagportaler og ikke ret meget andet. Eksempler Ubberud Skole har i det kommende budgetår 1000 kr. til dansk-materialer for alle skolens 400 elever, dvs. 2,50 kr. pr. elev. På Søhusskolen er brug af fotokopier steget markant som følge af manglende muligheder for at indkøbe undervisningsmaterialer og som nødløsning for lærernes manglende tid til planlægning af undervisningsforløb. Aktuelt stilles der fra forvaltningen krav om at nedbringe et underskud, skolen har haft gennem 4 år, så alt indkøb af undervisningsmaterialer og fotokopiering er stoppet. På Rosengaardskolen er undervisningsmateriale-situationen alvorlig inden for mange fag på mange trin. Fx anvendes matematiksystemet Matematik-tak. Det er udviklet i I dansk anvendes Dansk i... Det er udviklet i I natur-teknologi anvendes systemet Natek. Det er udviklet i 1997, hvor faget hed noget andet. I alle disse fag er der kommet nye mål for undervisningen mindst fire gange siden de anvendte systemer blev udviklet. Bøger 'går på omgang' mellem klasserne fordi der ikke er systemer til alle klasser på årgangene. Det kræver koordination og gør at lærerne ikke kan samarbejde om gennemførelsen af undervisningen. Skolen har haft en digital strategi og lærerne har i en spørgeskemaundersøgelse givet udtryk for at de meget gerne vil anvende digitale materialer. Skolen har derfor abonnement på en række digitale fagportaler, men slet ikke til at dække alle fag og trin. På grund af manglen på opdaterede bøger er der et stort forbrug af kopier. Men ofte tages af sparehensyn kun kopier til halvdelen af klassen, så eleverne må kigge sammen. Med det nuværende undervisningsmateriale er det slet ikke muligt at differentiere/målrette undervisningen så den enkelte elev når dertil hvor potentialet rækker, sådan som det er beskrevet i skolereformen. 9

10 Computere og digital infrastruktur It spiller en afgørende rolle i dagens samfund. Og i de nye Forenklede Fælles Mål spiller it en endnu mere central rolle end tidligere. Det fremgår af alle fagbeskrivelser at anvendelsen af it er en del af fagene, og der er formuleret et særligt tværgående emne om medier og it, som lægger op til at eleverne skal udvikle en række nye og tværgående kompetencer. Inden for de senere år er der desuden kommet en række digitale læremidler på markedet som gør det muligt at inddrage it i meget store dele af fagene. Men it er ikke bare faglige mål, det er også et redskab som lærerne kan bruge til at understøtte mere elevaktive og virkelighedsnære arbejdsprocesser. Hvis skolerne skal leve op til disse dele af de Forenklede Fælles Mål og gøre brug af it til at skabe en bedre undervisning, så skal der være teknologi og infrastruktur til rådighed. Der er sket meget med det trådløse netværk over de senere år, og på en del skoler er der nu igangsat såkaldte bring-your-owndevice for grupper af elever. Men det er en proces som langt fra er i mål. Selv om mange elever medbringer deres egne computere og telefoner, så er det ikke alle der har udstyr til rådighed, og skolerne skal derfor have en forholdsvis stor bestand af nyere materiel som disse elever kan bruge. Der er ikke tale om engangsinvesteringer, men om en løbende driftsudgift. 10

11 Udstyr bliver hurtigt forældet, og som økonomien er nu, har skolerne ikke råd til at vedligeholde bestanden. Når dette ikke er på plads, kan skolerne ikke leve op til de nye Fælles Mål, som siger at it skal integreres i alle fag. Eksempler På Agedrup Skole er der i alt 2 klassesæt bedagede Chromebooks (billige internetcomputere) og et lokale med 25 meget gamle stationære computere til hele skolen, som er to-sporet. Det betyder at klasserne i gennemsnit har mulighed for at anvende it i undervisningen maksimalt 3 uger om året. Rosengaardskolens computere er meget gamle. Skolen har indført Bring- Your-Own-Device i klasse. Det vil sige at eleverne medbringer deres egne computere. Skolen stiller Chromebooks til rådighed for elever hvis forældre ikke har råd eller ikke vil give deres børn computer med i skolen. Men der er ikke ret mange digitale læremidler til at bruge med computerne. På de øvrige trin er der meget få muligheder for at bruge computer. Skolen ville gerne indføre Bring-Your-Own-Device på de øvrige trin. Men det koster penge at indkøbe de ekstra Chromebooks. Der er interaktive tavler i alle klasser, men med de få digitale materialer bliver de ikke udnyttet efter hensigten, da der ikke har været økonomi til at investere i it og digitale materialer/portaler. Rosengårdskolen var endvidere en af de første til at opsætte projektorer, som nu har nået den alder at de løbende kræver udskiftning. Dette koster ca kr. pr. projektor. På Skt. Klemensskolen har man også indført Bring Your Own Device i udskolingen og ville gerne gøre det på mellemtrinnet også. Men de computere der er til rådighed til elever uden egen computer, er meget langsomme og gamle. På Søhusskolen vil indførelse af Bring Your Own Device koste kr., som skolen ikke har. 11

12 Inklusion Bag dette meget brugte ord gemmer sig en række af skolernes største udfordringer. I en årrække var bevægelsen at stadig flere børn blev ekskluderet fra den fælles undervisning og fik undervisning uden for klassen i nogle timer eller helt blev flyttet til specialklasser eller specialskoler. Denne bevægelse var både dyr og uhensigtsmæssig for de fleste børn, og derfor besluttede Folketinget i et bredt forlig i 2012 at flere børn igen skulle inkluderes. De satte et mål om at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skal modtage almindelig undervisning. Det svarer (ifølge DR) til at børn på landsplan (ca. 300 børn i Odense) er blevet flyttet fra specialklasser til almindelige klasser eller er begyndt i en almindelig klasse frem for en specialklasse. Denne opgave er skolerne og lærerne enige i skal løses, og de tager den på sig. Men den fører naturligvis til større udfordringer for såvel lærere som elever. I den enkelte undervisningstime, men også uden for timerne, i frikvarteret og i forhold til organisering af de voksnes tid og arbejdsopgaver. Inklusion handler om børn. Børn, der for en stor dels vedkommende er udfordret i deres sociale kompetencer. De kan være udadreagerende, indelukkede, have svært ved at opfatte og respektere andre menneskers 12

13 grænser osv. Sådanne børn skal have hjælp til at håndtere de situationer, hvor de er udfordrede af den ene eller anden årsag. Det er bl.a. derfor skolerne har såkaldte Adfærd, Kontakt og Trivselsvejledere (AKT-vejledere), som kan gå ind når der opstår 'almindelige' konflikter i børnegrupperne, men som også har en særlig opgave i forhold til de elever der har mere dybereliggende sociale udfordringer. Som led i inklusionsindsatsen har man også inkluderet elever med diagnoser som ADHD, OCD og milde former for autisme i undervisningen. Det kræver naturligvis at de lærere der får disse børn i deres varetægt, skal have en vis grad af viden om børnenes forudsætninger og særlige måder at reagere på. Noget der ofte bedst opnås ved at specialister (fx AKT-vejledere eller skolepsykologer) bistår dem i en indkøringsperiode. Endelig er folkeskolen jo stedet hvor elever fra alle tænkelige hjemmesituationer mødes. Der er derfor i langt de fleste klasser indtil flere elever med svære hjemmesituationer. Elever der oplever skilsmisse, har forældre der er alkoholikere, eller blot indimellem går på druk, elever der oplever vold i hjemmet mellem deres forældre eller selv udsættes for det, elever der udsættes for overgreb, og elever der oplever død i deres nærmeste familie. Sådanne elever har brug for varme og omsorg fra voksne, og de har brug for at kompetente voksne hjælper dem med at overkomme de svære omstændigheder derhjemme eller som gør det arbejde der skal til, for at børnene kan blive fjernet fra hjemmet. Når ikke der er midler til at tage sig af de særlige forhold som disse forskellige grupper af børn står i, så eskalerer de og giver sig udtryk i allehånde konflikter, psykiske sammenbrud og vold. Børn bliver udadreagerende, angste, ensomme. Børn oplever eksklusion fra fællesskabet, mobning, chikane også fra frustrerede forældre. Og elever fra stærke familier flyttes fra skolen. En ond spiral er startet. Det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk at afhjælpe problemer tidligt. På de fleste af Odense-skolerne er der mindre end en kvart stilling til alle disse opgaver. På Søhusskolen er de 12 timer der var afsat til særlig støtte, i stedet anvendt på biblioteket, så der i praksis ikke er støttetimer til inklusionsopgaven. 13

14 Eksempler I det følgende gives to eksempler som er anonymiserede og omskrevne, så de involverede på ingen måde kan genkendes. Men fortællingerne bunder i sande historier, sådan som de udspiller sig alt for ofte på Odenses skoler. En elev, Niels, mister sin far til kræft. Moren forsøger at holde sammen på sig selv og sine børn. Hun reagerer ved at møde op til sine opgaver som frivillig i en idrætsforening, hun sender børnene i skole og børnehave, og hun går selv på arbejde. Niels har et ganske voldsomt temperament, og han går i en klasse med en del andre børn som også har deres at kæmpe med. Meget tidligt bliver det klart at der er behov for en indsats over for denne klasse og disse børn. Men der er ikke frie kræfter på skolen til at tage sig af det. Skolens ledelse forsøger at prioritere at være til stede i undervisningen for at identificere problemerne og i samarbejde med læreren finde måder at håndtere dem på. Der kan ikke peges på et enkelt barn eller enkle årsager til de indimellem voldsomme konflikter børnene ender i. Forældrene til de andre børn begynder at høre historier om Niels, og de bringer disse historier videre til læreren og ledelsen, som på sin side forsøger at nuancere begivenhederne og deres årsager. Ledelsen sætter en AKT-lærer ind, men kun i en kort periode, fordi der også er andre alvorlige udfordringer på skolen og andre opgaver for AKT-læreren. Langsomt samler stadig flere forældre sig bag den tolkning at det er Niels der er årsag til problemerne, og de andre børn begynder at tale om Niels som problemet i klassen. Situationen forværres til det kommer til åbne konflikter mellem børn, voksne og skolens ledelse. Skal Niels flyttes til en anden skole? Eller skulle skolen have prioriteret sagen højere tidligere? Måske endda have prioriteret en ekstra voksen til at tale om tabet af far og til at bearbejde de smertefulde følelser? Ja, men det var der ikke tid til. Mange skoler oplever, at der opstår ledige pladser i klasserne når elever udmeldes (hvilket sker af mange forskellige årsager), og at disse pladser besætte af elever, der har det svært eller ikke kan rummes på andre skoler. Det er i udgangspunktet godt. Dog giver det i nogle tilfælde voldsomme udfordringer, især når der er tale om mange af den slags udskiftninger i samme klasse, da inklusionsopgaven bliver enorm. Der er eksemler på, at klasser splittes til atomer, og at de børn, der i virkeligheden fortjener særlig støtte tabes på gulvet. Alene fordi midlerne til inklusionsopgaverne ikke er der på skolerne. 14

15 Undervisningsdifferentiering Et centralt punkt i folkeskoleloven har siden 1993 været at undervisningen skal differentieres, således at alle elever udfordres på et niveau der er passende for dem. Det gælder både for elever der har svært ved det pågældende fag, og for elever der har let ved det. Med skolereformen er der lagt ekstra vægt på undervisningsdifferentiering, idet det sættes som mål at Alle elever skal blive så dygtige de kan. Undervisningsdifferentiering er ganske svær at gennemføre, fordi det kræver at læreren har blik for hvordan forskellige (grupper af) elever klarer sig i den givne sammenhæng, og fordi læreren får behov for at tilrettelægge en undervisning der udfordrer eleverne på forskellige niveauer. Det kræver at lærerne både er helt ovenpå i forhold til deres fag, at de har kendskab til de bedste måder at tilrettelægge undervisning i forhold til netop det indhold de arbejder med, og at de kan lede klassen, mens den arbejder med forskelligt stof eller på forskellige måder. Det kræver ordentlig tid og rum til forberedelse, det kræver godt og opdateret undervisningsmateriale, og det kræver at lærerne har tid til at finde inspiration hos hinanden. I Odense er ingen af de tre forudsætninger opfyldt. Eksempler En elev på Søhusskolen går nu i 8. klasse og har meget let ved at lære det, de skal i klassen. Ofte deltager han konstruktivt i gruppearbejder, hvor han trives og lærer, når gruppen fungerer. Desværre sker det meget ofte, at gruppen begynder at pjatte og ikke arbejder med opgaven bl.a. fordi der ikke er nok lærerstøtte til den. Derfor har eleven fået en aftale om, at sker det, må han gerne gå på biblioteket og finde noget at læse i. Når klassen har vikarer, lærer han slet ikke noget og keder sig bravt. 15

16 Integration Skolens opgave er at forberede de opvoksende generationer på at bidrage til at skabe og videreudvikle vores fælles samfund. Det gælder også børn som har forældre med baggrund i andre lande og andre kulturelle og religiøse sammenhænge end majoriteten. Der er gode erfaringer fra mange skoler rundt om i landet med at have særligt fokus på disse børn og deres særlige forudsætninger. Folkeskolen kan her spille en helt afgørende rolle i at påbegynde en god og gensidigt berigende integration. Det handler fx om at støtte at børn af anden etnisk herkomst end dansk deltager i fødselsdage og andre sociale begivenheder, det handler om at sikre forståelse for og accept af ligestilling mellem kønnene, det handler om at børnene kommer til at opfatte sig selv som ligeværdige dele af det danske samfund og ser deres egen demokratiske deltagelse som både mulig, meningsfuld og nødvendig. Og det handler på et dybere plan om at give alle elever grundlag for en gensidig indlevelse i andre livserfaringer og livsperspektiver. Alle Odenses skoler har elever med børn af anden etnisk herkomst end dansk. Der er brug for at alle skoler har voksne der har fokus på dette. På nogle skoler kan det være voksne som har det som en særlig opgave at holde fokus på dette område, og som oparbejder en særlig ekspertise i at støtte 16

17 integrationen. På andre skoler er der tale om at det er et perspektiv som alle lærere har. Eksempler På flere af Odenses skoler er der en stor gruppe elever med anden etnisk herkomst end dansk. Der er en stor overvægt af positive historier som viser alsidigheden i møder mellem mennesker. Men på disse skoler oplever man også at elever ikke får lov at deltage i børnefødselsdage, elever som giver udtryk for kønsdiskriminerende eller antidemokratiske holdninger, elever som tages ud af skolen og sættes i muslimske friskoler osv. Der er ikke midler til at allokere lærerresurser til at fokusere på integrationsopgaven. 17

18 Elever med indlæringsproblemer Kravene til hvad man skal kunne som elev, er langt højere i dag end for en generation siden. Der er ikke mange jobs til mennesker der ikke har basale færdigheder i sprog, læsning, skrivning, matematik og brug af digitale teknologier. Nogle elever har problemer i forhold til specifikke dele af disse færdigheder. Fx kan de have svært ved at omsætte bogstaver til lyde, eller de kan have svært ved at holde styr på tallene og regne, eller de kan være børn af indvandrere og have brug for hjælp til at tilegne sig dansk som andetsprog. Disse børn er for det meste i øvrigt helt normalt begavede og kan derfor fx forstå hvad de får læst op selv om de ikke selv kan læse; de kan følge med i fagene når de forstår hvad der bliver sagt, og de kan arbejde matematisk både i matematik, fysik og biologi, selv om de ikke er gode til at regne. Det er afgørende et sådanne elever på den ene side får hjælp til at læse, skrive og regne, fx med brug af teknologi, og på den anden side at de støttes i at træne eller finde alternative veje til selv at kunne lære at læse, skrive og regne, samt forstå og tale dansk. Hvis elever med problemer inden for et af disse områder ikke får hjælp, kan det betyde at de sættes i stå fagligt på alle 18

19 områder selv om de sagtens ville have kunnet følge med. Der er nemlig belæg for at fokuserede indsatser kan hæve børns niveau så de kan blive i stand til at deltage. Der er mange gode teknologiske løsninger til rådighed i dag, så mange elever kan læse uden selv at kunne omsætte bogstaver til lyd. Men for at de skal bruge disse teknologier optimalt, skal de udvikle gode strategier til at bruge dem hensigtsmæssigt når det giver mening. I Odense er der enkelte læseklasser som samler elever fra flere skoler. Men det er langt fra nok, og det er kun et tilbud som er henvendt til de allerhårdest ramte ordblinde børn. På de andre skoler findes såkaldte læsevejledere, dvs. lærere der er uddannede til at få øje på og undervise børn med læsevanskeligheder, og matematikvejledere, som også er uddannede til at få øje på og støtte børn med særlige matematikvanskeligheder, ligesom der er en del lærere som har linjefag eller efteruddannelse i dansk som andetsprog. Men på de fleste skoler er der mindre end en kvart stilling til disse funktioner. Så disse højt kvalificerede lærere indgår i den almindelige undervisning. Til glæde for de elever de selv underviser, men ikke for alle de andre. Eksempler På Tingløkkeskolen opleves udfordringer i forhold til forvaltningens tildeling af ressourcer. Hver gang der er 1044 undervisningstimer tildeles skolen en lærer, men en lærer kan kun læse 750 timer. Dermed er der en konstant underbudgettering i forhold til det reelle behov og det får konsekvenser på flere områder. I forhold til støttefunktionen betyder det at der med knap 800 elever på skolen er gennemsnitlig 40 lærertimer til rådighed per uge til støttefunktioner, hvilket på ingen måder imødekommer det reelle behov. På Rosengårdskolen har læsevejledere, dansk som andetsprogs-vejledere, matematikvejledere ikke tid til at sparre med lærere til børn med faglige og sproglige vanskeligheder. Skolen har ikke økonomi til at etablere alle vejlederfunktioner i henhold til folkeskolereformen på grund af lærernes høje undervisningstimetal i den almene undervisning. Børn med sproglige vanskeligheder, læsevanskeligheder, regnevanskeligheder kan derfor kun få støtte i korte perioder. 19

20 Tilrettelæggelsesudfordringer Skolereformen lægger op til en række nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Målet er at eleverne skal opleve en mere meningsfuld, varieret og fagligt udfordrende undervisning. Nogle af initiativerne er: Understøttende undervisning, hvor lærerne kan tilrettelægge aktiviteter der understøtter og supplerer den faglige undervisning, fx tid til fordybelse, ture ud af skolen, arbejde med klassens sociale liv osv. Lektiecaféer eller studietid, som det kaldes mange steder, hvor eleverne kan få støtte til at fordybe og forberede sig til de næste dages undervisning Bevægelse, som skal styrke elevernes motivation, læring og sundhed. Den åbne skole, som betyder at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Alle disse initiativer er meget væsentlige skridt i den rigtige retning. Hvis de kan gennemføres. Men de kalder på kreativitet og opfindsomhed i tilrettelæggelsen af skoledagen. De inviterer til at der indimellem er flere lærere om den samme klasse, eller flere klasser som arbejder sammen. Hvis ikke der er fleksibilitet og ikke mindst tid til at tilrettelægge disse spændende aktiviteter, så kan der meget let blive tale om at disse initiativer i stedet for at blive stedet hvor de nye kreative og nytænkende forsøg afprøves, bliver stedet hvor besparelserne lægges. 20

21 På flere Odenseskoler er der ikke råd til at have én lærer per klasse i alle timer. Derfor samles flere klasser i lektiehjælpstimerne og i den understøttende undervisning, eller der bruges pædagoger, uden at der er tid til at lærere og pædagoger kan samarbejde eller kommunikere om planlægningen. Derved bliver den understøttende undervisning og lektiehjælpen til ringere udgaver af den gamle undervisning, og åbenheden mod det omgivende samfund, forbliver en ide på et papir. Vi kan under de nuværende forhold ikke leve op til skolereformens krav om en varieret skoledag med åbenhed over for det omgivende samfund. Eksempler På Tingløkkeskolen betyder manglen på resurser til lærertimer at det ikke er muligt at planlægge med en lærer til hver klasse på årgangen til studietimerne. Det betyder at der er en normering på 2 lærere til elever i studietimerne. Erfaringer fra sidste skoleår viser, at det ikke imødekommer det behov eleverne har for vejledning og hjælp til deres studier. Eleverne mangler 21

22 studiemetodiske kompetencer og teknikker, hvilket skolen også gerne vil sætte fokus på i disse lektioner, men det lader sig ikke gøre grundet den lave bemanding. Skolen står i den situation at hvis der planlægges med en underviser til hver klasse i studietimerne, altså 3 lærere til elever, kan der ikke opretholdes et anstændigt antal støttetimer til eleverne i børneskolen der skal vælges! På Skt. Klemensskolen opleves lignende problemer. På Rosengårdskolen betyder de få resurser at der ikke er penge til at have en voksen per klasse i de understøttende timer, der ellers netop skulle være timer hvor der foregår anderledes, spændende og fagligt nytænkende aktiviteter. Der kan ikke udbydes målrettede tilbud til børn med faglige udfordringer eller med særlige evner, fx højt begavede børn. Med den meget pressede hverdag for lærerne kan de meget sjældent afsætte tid til at samarbejde med det omgivende samfund, fx klubber, foreninger eller virksomheder. Og lærerne har rigeligt at gøre med at forberede den snævert faglige undervisning. Der er desuden ikke midler til at lave anderledes undervisning der kræver ture ud af huset. Fx er der ikke råd til busture, ikke råd til adgang til aktiviteter, ikke råd til vikar for en lærer der er med en klasse ude af huset. 22

23 Undervisningsmiljø Den nye skolereform lægger op til, at omgivelserne skal tilpasses de nye undervisningsformer. Moderne undervisning vil nogle gange foregå som samtaler på klassen og forelæsninger, andre gange vil eleverne arbejde undersøgende og selvstændigt i små grupper i åbne miljøer. Måske vil eleverne vise deres produkter for andre klasser i store fællesrum, eller eleverne vil sidde i møde om deres projekt, eller også er der behov for, at elever vil sidde alene og fordybe sig i stille omgivelser. Hvis man går til nogle af de mere progressive kommuner, vil man finde skoler som er ny- og ombyggede så de egner sig til disse typer undervisning. Men sådan en undervisning er der ikke mange Odenseskoler, der er klar til. Eksempler På Vestre Skole og Åløkkeskolen er mangler der i høj grad midler til udvikling af læringsmiljøer, fx i forhold til nye fag, bevægelse og ikke mindst itudstyr og fagmaterialer. Rosengårdskolen er godt 40 år gammel. Den var velholdt indtil for få år siden. Men kommunen har overtaget ansvaret for vedligeholdelse og underprioriterer det. Miljøet i klasserne er for nedadgående, og der er ikke råd til de forbedringer af undervisningsmiljøet som skolen ønsker at gennemføre. Møbler bliver slidt gennem daglig brug. Der er nu klasser hvor skolen ikke kan tilbyde stole og borde der passer til elevernes størrelse. På Agedrup Skole levner de fysiske rammer ikke muligheder for nye samarbejder eller differentiering, da vi udelukkende råder over traditionelle klasselokaler samt slå-ned-borde på gangene (hvor lyset er langt under arbejdsmiljølovgivningens krav). Det er altså meget svært at arbejde på tværs i projekter, i mindre grupper eller i stille-zoner. Desuden er de eneste møbler, vi har, gamle borde og stole, der ikke indbyder til kreativitet og udforskning. 23

Odenses skolers tilstand. Skolebestyrelsernes kvalitetsrapport

Odenses skolers tilstand. Skolebestyrelsernes kvalitetsrapport Odenses skolers tilstand Skolebestyrelsernes kvalitetsrapport 2015 Afsluttende opfordringer Med denne kvalitetsrapport håber vi at have vist hvordan der ikke er tale om små ubetydelige problemer med Odenses

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere