CHRISTIAN BJØRNSKOV. ykke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIAN BJØRNSKOV. ykke"

Transkript

1 CHRISTIAN BJØRNSKOV ÆN E AU E ykke

2

3 LYKKE» Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauserserien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«henrik Dahl, Weekendavisen

4 Tænkepauser 1 Tænkepauser 2 Tænkepauser 3 Tænkepauser 4 Tænkepauser 5 Tænkepauser 6 Tænkepauser 7 Tænkepauser 8 Tænkepauser 9 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz NETVÆRK af Jens Mogens Olesen MONSTRE af Mathias Clasen TILLID af Gert Tinggaard Svendsen LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen FJENDSKAB af Mikkel Thorup FOLK af Ove Korsgaard DANMARK af Hans Hauge NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh Tænkepauser 19 MENNESKETaf Ole Høiris Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 ÆN E AU E CHRISTIAN BJØRNSKOV

6 LYKKE Tænkepauser 26 Christian Bjørnskov 2015 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET

7 INDHOLD DET GODE LIV 6 HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM LYKKE 10 VEJENE TIL LYKKE 21 ANDET END GODS OG GULD 33 DE LYKKELIGSTE LANDE 50 EN LYKKELIG SLUTNING 58

8 DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit liv som helhed er et af de stærkeste mål, vi sigter efter, når vi i vores lille hverdag prøver at gøre det bedste for os selv og vores nærmeste. Det er også målet for Anders Ands klodsede bestræbelser og kilde til vores morskab, når han fejler i tegneserie efter tegneserie. Det er det gode liv, som onkel Vanja hos den russiske forfatter Anton Tjekhov på sin mislykkede facon forhindrer sig selv i at leve i teaterstykket opkaldt efter ham. Det er også det, som Shakespeares Julie for en kort stund opnår i armene på sin elskede Romeo på trods af deres familiers modstand. De stræber ligesom os andre efter lykken. Hvordan vi gør og har gjort det, er selvfølgelig umuligt at beskrive fyldestgørende. Men spørgsmålene om, hvad lykken er, hvad den burde være, og hvordan vi finder den, har optaget filosoffer i over to tusind år. Lige siden Sokrates, Platon og Aristoteles spadserede rundt i oldtidens Athen, har de fleste filosoffer og samfundstænkere på et eller 6 INDHOLD

9 andet tidspunkt i deres karriere brudt deres hjerner med, hvordan vi mennesker burde kunne leve et godt og lykkeligt liv. Denne bog handler om noget andet end endnu et bud på, hvordan en filosof, forsker, politiker eller romanforfatter synes, andre skal leve deres liv. Den handler om, hvad vi kan lære fra lykkeforskning dvs. den nye forskning i, hvordan de fleste mennesker selv opfatter deres liv. Med andre ord handler denne bog om, hvad vi lærer, når vi spørger, hvordan de fleste mennesker oplever livet ikke hvordan de mener, det burde være. Før vi bevæger os ud i de mange indsigter i det lykkelige land, er det tid til den første overraskelse, vi får fra lykkeforskningen: Selvom folk lever under endda meget forskellige betingelser i forskellige lande og på forskellige kontinenter, er de alle mennesker og derfor ofte forbløffende ens. De basale forhold, der er vigtigst for lykken for et par i Ghana, er de samme som for et par på samme alder i Danmark, Italien eller Peru. Når vi læser et af 1001 Nats Eventyr, et fire hundrede år gammelt skuespil af Shakespeare eller en socialrealistisk roman fra det moderne Finland, forstår vi derfor næsten instinktivt hovedpersonernes bevæggrunde og mål. Men hvordan kan det så være, at nogle af os alligevel er meget lykkeligere end andre, og at hele befolkninger lever lykkeligere liv end andre befolkninger? Det handler både moderne lykkeforskning og derfor også denne bog om. INDHOLD 7

10 HVAD FOLK TROR OM LYKKEN Et af problemerne med at formidle den nye forskning i lykke er, at stort set alle har faste ideer og nogle gange ideologiske forestillinger om, hvad lykken burde være. Vi er med andre ord oppe mod det, der kaldes folketeori og folkepsykologi dvs. populære forestillinger om verden, misvisende forhold i ordsprog og sange og ufordøjede ideer fra selvhjælpsbøger og populære medier. Gennem bogen vil vi konfrontere folketeorien med, hvad den seriøse forskning viser om menneskers liv. På nogle områder rammer folketeori rigtigt, så et ordsprog for eksempel reflekterer århundreders visdom, men på andre områder kan de populære forestillinger være stærkt misvisende. Det er derfor vigtigt at nærme sig emnet med et åbent sind og en god del skepsis. Ikke al forskning er lige god, og charlataner har skrevet flere hyldemeter lykkebøger, der giver indtryk af at være forskningsbaserede, uden at de har ret meget med egentlig viden at gøre. Lykke sælger for tiden, og for mange almindelige mennesker er det op ad bakke at skelne skidt fra snot. De senere år har lykkeforskere også måttet indse, at en del resultater fra de første studier i 1990 erne beroede på enten tilfældigheder eller var deciderede misforståelser. Sådan fungerer forskning ofte: Tidligere studier bliver afvist eller nuanceret, og særligt på unge felter, som lykkeforskningen stadig er, går udviklingen hurtigt, når skeptiske forskere kigger hinanden og almindelige mennesker i kortene. 8 INDHOLD

11 Om tyve år, når både nuværende og fremtidige forskere har haft tid til at blive klogere, ser billedet nok anderledes og mere nuanceret ud. Denne bog kan kun præsentere vores viden om lykke, som den ser ud i dag. Hvor frustrerende det end kan være, er der derfor også en række områder, hvor det eneste ærligt videnskabelige svar på et spørgsmål er, at vi ikke ved det. INDHOLD 9

12 HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM LYKKE DE TO SLAGS LYKKE I den offentlige debat, eller når vi bare snakker om den over middagsbordet, bruger danskere, ligesom de fleste andre, ordet lykke i flæng. Vi kan have lykkelige stunder, lykkelige dage og lykkelige liv, ligesom vi kan have lykkelige venner og finde lykken i mange af kroge af livet og verden. Hvad vi mere præcist taler om, definerer vi aldrig vi regner med, at når vi har brugt ordet lykke, ved alle andre, hvad vi taler om. En af de væsentligste udfordringer i formidlingen af, hvad moderne lykkeforskning har at byde på, er, at selve ordet lykke hverken er særligt præcist, har en bestemt mening eller kan oversættes præcist fra dansk til for eksempel engelsk. Det har tværtimod to betydninger: Når vi taler om lykkelige oplevelser eller øjeblikke, bruger vi ordet på én måde, men hvis vi diskuterer lykkelige liv eller lykkelige år, dækker ordet over noget helt andet. Lykke er nemlig to forskellige fænomener, som kun deler to ting: Ordet lykke, og at vi synes godt om dem. Når vi oplever særligt lykkelige øjeblikke, kan lykken komme fra mange forhold. Det kan være julen 1974, da 10 INDHOLD

13 man fik den Lego-tankstation, man havde drømt om hele december, eller julen 2012, da ens niece fik de støvler, hun havde drømt om, siden hun skrev sin ønskeseddel i september. Det kan også være øjeblikket, hvor ens udkårne sagde ja til at gifte sig med en, første gang man holdt sit lille barn i sine arme, eller dagen man fik sin kandidatgrad fra universitetet. Men lykken kan også komme fra andre, meget mindre ting. En varm sommerdag kan den indfinde sig under en pause i skyggen og et iskoldt glas limonade eller i et vue ud over Lillebælt, så man et flygtigt øjeblik husker, hvor smukt Danmark kan være. Fælles for listen af disse meget forskellige indtryk er, at mens vi husker øjeblikkene, er følelsen af lykke netop flygtig uanset at den giver minder. Den modsvares også af en lige så lang liste af ulykkelige øjeblikke: Aftenen, da kæresten gik fra en, den søndag eftermiddag, da AGF (igen) forlod superligaen i fodbold, eller blot det endeløse limbo i en lufthavn, hvor ens fly er blevet aflyst. Det er denne lykke, der som den gamle, danske sang formulerer det er lunefuld. Det samme gælder dens modsætning, den flygtige ulykke. Den flygtige, eller lunefulde, lykke foretrækker mange lykkeforskere derfor at kalde noget andet end lykke for ikke at forveksle den med den anden slags lykke. Psykologer kalder den ofte positiv affekt i stedet for lykke; den flygtige ulykke kalder de omvendt for negativ affekt. Ordet affekt understreger det særlige ved den flygtige INDHOLD 11

14 lykke: At den opstår, når vi, groft sagt, er i vores positive eller negative følelsers vold. Andre kendte og populære udtryk for denne form for lykke er eufori og belønningslykke, da disse flygtige lykkefølelser er forbundet med aktivitet i hjernens belønningscenter med et videnskabeligt udtryk i nucleus accumbens. Det fungerer ligesom en hund, der logrer med halen, når den er glad. På samme måde jubler hjernens belønningscenter, når vi gør noget, den opfatter som godt, og klager, når vi gør noget skidt. Det er også denne belønningslykke, den positive affekt eller de euforiske følelser, der ses så tydeligt hos for eksempel teenagere. Nøjagtig ligesom affekten kan gå fra positiv til negativ på meget kort tid, kan deres humør svinge voldsomt: De kan føle sig dybt ulykkelige om morgenen, lykkelige til frokost og ligeglade til aftensmaden. Det egentlige spørgsmål, som det meste af den seriøse lykkeforskning beskæftiger sig med, er dog ikke de kortvarige op- og nedture, som den positive og negative affekt er. De er kun interessante, hvis vi møder nogen, der oplever dem hele tiden i det tilfælde melder en snigende mistanke om maniodepressiv adfærd sig, og de bør søge psykologhjælp! Spørgsmålet er i stedet for, hvor lykkelige vi er ind imellem de store oplevelser, der skaber minder. Med andre ord: Hvor lykkelige er vi i vores hverdag? Journalister og andre har valgt at bruge de populære udtryk hverdagslykke eller langvarig lykke om denne anden slags lykke, mens lykkeforskere foretrækker lidt mindre mundret at kalde den subjektivt velbefindende. 12 INDHOLD

15 Da langt det meste af vores liv består af helt almindelige mandage, tirsdage og onsdage, er det netop hverdagslykken, der er interessant, og som størstedelen af den seriøse forskning handler om: Hvordan opfatter vi vores liv som helhed? HVORDAN SPØRGER MAN OM LYKKE? Når vi har af klaret, hvad vi nogenlunde taler om, er næste skridt at finde ud af, hvordan vi ser lykken. Med andre ord: Hvordan lærer forskere noget om, hvor lykkelige mennesker er, og hvad der gør dem lykkelige? For mange er svaret ganske overraskende. Det er nemlig vigtigt ikke at definere lykken, før vi forsøger at måle den, ligesom det viser sig at være vigtigt ikke at spørge, hvad der gør mennesker lykkelige. Udgangspunktet i al seriøs forskning er det samme som i alle ordentlige undersøgelser af for eksempel medarbejdertilfredshed eller kundetilfredshed: Vi tager udgangspunkt i menneskers egen, helt subjektive oplevelse af deres eget liv. I modsætning til stort set alle andre mål for velbefindende har man kræft, bor man i en fattig kommune, eller synes præsten, at man er en god kristen er egentlige lykkemål helt uaf hængige af, hvad de, der måler, mener om lykken. På den måde kommer deltagernes svar til at af hænge af deres egen definition af lykke og deres egne mål med tilværelsen. Der ligger dog stadig vigtige detaljer skjult i, præcis hvordan vi måler lykke. Den umiddelbart mest nærliggende måde at lære, hvad der gør mennesker lykkelige, INDHOLD 13

16 synes for mange uden for lykkeforskning at være at stille dem spørgsmålet Hvad gør dig lykkelig? Andre udgaver af spørgsmålet er Hvornår er du lykkeligst?, Hvad er lykken for dig? og Hvad tror du gør folk lykkelige?. Men bruger vi denne fremgangsmåde, får vi svar, der er plaget af tre problemer. For det første svarer mange øjensynligt ved at fortælle, hvad der i et øjeblik gør dem lykkelige. De tager med andre ord afsæt i konkrete oplevelser af særligt lykkelige øjeblikke eller perioder, som de husker, når de bliver spurgt. Nogle af de typiske svar handler om god mad, gode venner, børn eller sommervejr. Det betyder dog, at mange af svarene kommer til at handle om den kortvarige lykke affekten. Det første problem med spørgsmål, der føles rigtige, er derfor, at de har en tendens til at fange den type lykke, vi lykkeforskere ikke er særligt interesserede i. Det andet problem er velkendt blandt forskere med stor erfaring i spørgeundersøgelser. Spørger vi for eksempel en gruppe mennesker om, hvad der gør dem lykkelige, er der grænser for, hvad de føler, det er socialt acceptabelt at svare. I lande med stærkt religiøse normer som Rusland og Saudi-Arabien vil homoseksuelle ofte holde deres seksualitet hemmelig. Engelske hooligans er kendte for at opsøge slagsmål omkring fodboldkampe om lørdagen. Men de indrømmer sandsynligvis ikke, at en del af deres identitet er fokuseret på at finde mere eller mindre tilfældige fans af modstanderholdet og slå på dem. 14 INDHOLD

17 Omvendt er der en række ting, som man skal sige for at være socialt acceptabel. Har man børn, føler de fleste, at de skal sige, at deres børn gør dem lykkelige hvilken slags menneske er man ellers? En ældre socialdemokrat vil sige, at velfærdsstaten gør borgerne lykkelige, mens en ung Venstre-løve sandsynligvis vil hævde, at svær beskatning gør ham mindre lykkelig. Andet er næppe acceptabelt i de kredse, de normalt kommer i. Det tredje problem er, at mennesker ofte har et idealbillede af livet en ide om, hvordan de synes, livet burde se ud. Det havde den skotske filosof David Hume allerede opdaget i I sin banebrydende filosofiske af handling A Treatise on Human Nature overvejer han, hvordan vi mennesker forstår verden, og hvor vores grundlæggende ideer kommer fra. Blandt andet noterer Hume sig, at vi ofte svarer, at noget burde være sådan eller sådan, når vi bliver spurgt om, hvordan det faktisk er. Blandt lykkeforskere er der også en væsentlig bekymring for, at deltagerne svarer, hvad de synes, der burde have gjort dem lykkelige, når vi i en undersøgelse stiller spørgsmålet Hvad gør dig lykkelig?. Er-bør-problemet er derfor forbundet med det andet problem: Deltagernes svar viser nemlig oftere, hvordan deres sociale normer og deres idealbillede af livet og samfundet ser ud, end hvordan de faktisk opfatter deres livs virkelighed. De benytter spørgsmålene til at tegne et idealbillede af dem selv og deres liv. Der er mange andre lykkespørgsmål, der lider af INDHOLD 15

18 samme slags problemer. Gallup spurgte for eksempel i 2013 borgerne i 148 lande om fire subjektive forhold: Følte du dig udhvilet i går?, Blev du behandlet med respekt i går?, Smilede eller grinede du i går? og Lærte du noget interessant i går?. Der er meget forskellige måder at svare på den type spørgsmål på, selv inden for Danmarks grænser. Et stort grin i København kan betyde det samme som et stille smil i Ringkøbing, fordi der er forskellige normer for god opførsel i de to ender af landet. I traditionelle asiatiske kulturer er det meget vigtigt at vise en tydelig form for respekt som vesterlænding kan man undre sig over, at japanerne bukker for hinanden indtil flere gange, og vi gør også af og til grin med det. Men bukket er en måde at vise respekt for ens samtale- eller samarbejdspartner, mens respekt af den type slet ikke i samme grad er vigtig i vestlige samfund. At vi griner af bukket, kan derimod virke fornærmende i andre kulturer. Vi viser respekt og omsorg på andre måder. Men stiller vi spørgsmål som Gallups, afspejler de igen i høj grad de fleste menneskers sociale normer i stedet for noget, der reelt har med deres velbefindende at gøre. Vi kan nok lære meget om mennesker af at stille den slags spørgsmål, men ikke det, vi oprindeligt havde sat os for at finde ud af. Hvis vi skal lære noget om, hvad der gør mennesker lykkelige, er vejen faktisk ganske enkel: Vi lader være med at spørge om, hvad der gør dem lykkelige! I stedet spørger vi, hvor lykkelige de er. De fleste lykkeforskere mener, at de 16 INDHOLD

19 simpleste spørgsmål af dem alle er de bedste: Hvor lykkelig er du alt i alt for tiden?. En anden udgave er Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed?. Vi giver derefter deltagerne en række svarmuligheder der rækker fra det meget negative til det meget positive. I EU gennemfører forskere en stor undersøgelse i alle medlemslandene to gange om året, hvor de blandt meget andet spørger om lykke. I den såkaldte EuroBarometerundersøgelse får deltagerne fire muligheder, når de bliver spurgt: I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse?. Svarmulighederne meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds og overhovedet ikke tilfreds giver vi tallene 4, 3, 2 og 1, så vi til sidst kan lave et indeks for lykken i hvert land, hvert forår og efterår. I den internationale værdiundersøgelse en anden kæmpeundersøgelse, der i modsætning til EU s undersøgelse dækker alle dele af verden skal deltagerne i stedet sætte mere præcise tal på deres lykke. 1 betyder meget utilfreds og 10 meget tilfreds. Fordelen ved de helt åbne spørgsmål er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar, og deltagerne derfor kan lægge i dem, hvad der er vigtigt for dem selv og deres vurdering af deres eget liv. De er så fri for andres vurderinger eller definitioner af lykken, som de næsten kan blive. Det er netop derfor, de virker godt: Vi har ikke defineret, hvad lykken er eller bør være, før vi spørger. Forskere er altid skeptiske, og i særlig grad over for INDHOLD 17

20 simple spørgsmål. Konklusionen på de mange validitetstest af, hvor præcist spørgsmålene fungerer, er, at de simpleste spørgsmål fanger hverdagslykken. Scanner vi for eksempel deltagernes hjerner, mens de svarer på spørgsmål, viser det sig, at dem, der svarer mere positivt dem, der erklærer, at de er mere lykkelige har mere aktivitet i de dele af hjernen, der kaldes den frontale og præfrontale cortex. Mens den kortvarige lykke er forbundet med belønningscentret dybt inde i hjernen, er langvarig lykke netop forbundet med elektrisk aktivitet i den tynde skive hjerne, der sidder umiddelbart bag ved pandebenet. Denne del af deres hjerne lyser simpelthen af lykke på billeder af hjernen. PÅ LUR EFTER LYKKEN Vi kan endda tit se på menneskers ydre, om de nyder deres liv eller ej. Lykkelige mennesker ser anderledes ud særligt ved at de smiler mere for sig selv. Et amerikansk forskerhold satte sig for at undersøge denne læresætning ved at sende studentermedhjælpere ud i et stort indkøbscenter for at lure på shopperne. Forskerne havde bedt de studerende om at notere, hvor meget de handlende smilede, når de ikke vidste, at andre mennesker kiggede. Ideen bag studiet var, at hvis de simple lykkespørgsmål rent faktisk fanger lykken, burde dem, der smilede mere, også svare mere positivt på lykkespørgsmålet. De studerende skulle derfor, når de havde luret færdig, gå hen og stille shopperne en række spørgsmål blandt andet et spørgsmål om, hvor lykkelige de var for tiden. Resultatet 18 INDHOLD

21 af undersøgelsen var, at dem, der smilede mere, også erklærede, at de var mere lykkelige præcis som vi måtte kræve, hvis de simple spørgsmål fanger den rigtige form for lykke. Sidst, men ikke mindst, må det være et krav til et godt mål for den langvarige lykke, at svaret på spørgsmålene ikke ændrer sig alt for meget fra dag til dag eller uge til uge. Ellers fanger spørgsmålene næppe den langvarige lykke, som de burde gøre. Det, vi udsætter deltagernes svar for, kaldes test-retest dvs. vi tester, og derefter tester vi det præcist samme en gang til kort tid efter. Det kan enten gøres ved, at vi får dem til at svare på de samme spørgsmål to gange med måske en uge eller to imellem, eller at vi får de samme mennesker til at svare på de samme spørgsmål i en hel årrække. Forskere har gjort begge dele med det samme resultat: Deltagerne svarer forbløffende ens, uanset om der er uger eller år mellem tidspunktet, de bliver spurgt nøjagtig som vi burde forvente, hvis spørgsmålene fanger den langvarige lykke. HVORDAN LIGGER LANDET? Det store spørgsmål er: Hvor lykkelige er danskerne egentlig? Resultaterne fra de mange spørgeskemaundersøgelser der er lavet langt over hundrede siden 1970 erne, og tusindvis af danskere har deltaget er klart: Danskerne er, om ikke altid dét lykkeligste land i verden, så altid blandt de allerlykkeligste. Den ældste undersøgelse, Danmark er med i, er fra efteråret 1973, mens den sidste INDHOLD 19

22 nye, der i skrivende stund er offentligt tilgængelig, er fra sommeren I september 1973 erklærede 51 % af danskerne, at de var meget tilfredse med deres liv, mens 44 % sagde, at de var rimeligt tilfredse. På EuroBarometers indeks over lykke fik Danmark 3,45 husk, at den højeste mulige score er 4. I juni år senere var 73 og 25 % af danskerne enten meget eller rimeligt tilfredse, og lykkeindekset var steget til 3,71. Til sammenligning lå det franske lykkeindeks i 2014 på 3,04, og kun 23 % af franskmændene erklærede sig meget tilfredse med deres liv. Selv Sverige, som vi ellers ofte sammenligner os med, lå et stykke efter danskernes lykke med et indeks på 3,52 og en andel af meget tilfredse på 54 %. Danskerne har med andre ord helt konsistent været Europas lykkeligste befolkning gennem de 40 år, man har målt lykke og velbefindende, mens Sverige i dag cirka er der, hvor vi var for 40 år siden. Gennemsnittet i Europa er på blot 2,99, hvor 80 % mener, at de er tilfredse, og 20 % er utilfredse. Det europæiske gennemsnit er derfor langt under det danske, mens lande som Bulgarien, Grækenland og Portugal i de seneste år har haft et lykkeindeks på bare 2,2. Det er på denne baggrund af forbløffende mange lykkelige og tilfredse og forbløffende få utilfredse og ulykkelige danskere hen over de sidste 40 år, at vi kan svare på to spørgsmål: Hvorfor er nogle danskere så alligevel lykkeligere end andre? Og hvorfor er danskerne så lykkelige i forhold til resten af verden? 20 INDHOLD

23 VEJENE TIL LYKKE HVOR LÆNGE VARER GODS OG GULD? Hvis vi vil finde ud af, hvorfor nogle mennesker er lykkeligere end andre, giver videnskabelige studier af enæggede tvillinger et bud på, hvor meget vi kan påvirke lykken. Genetisk er tvillingerne helt ens fra fødslen, men lever alligevel hver deres liv. Ved at sammenligne, hvor lykkelig den ene tvilling er i forhold til den anden, kan vi bruge resultaterne til at formulere en grov tommelfingerregel for, hvor lykken kommer fra: En tredjedel af forskellene ser ud til at skyldes genetiske fordele, en tredjedel skyldes opvækst og miljø, og en tredjedel de sidste tilfældigheder. Siden vi kun ved meget lidt om, hvilke gener der styrer menneskers lykkefølelser på langt sigt, og vi slet intet kan gøre ved vores gener, handler de næste sider udelukkende om de andre to tredjedele. Det første spørgsmål, vi kan stille os og som lykkeforskere har lært utroligt meget om de sidste to årtier er, hvor lang tid forskellige forhold virker på menneskers lykke. Med andre ord er der ingen tvivl om, at vi vænner os til de fleste ændringer i vores liv. Men hvor lang tid går INDHOLD 21

24 der, før vi har vænnet os til forandringerne og hvilke vænner vi os aldrig rigtig til? Det klassiske eksempel rækker tilbage til amerikaneren Richard Easterlins forskning først i 1970 erne. Easterlin, der var en af de allerførste samfundsforskere, der undersøgte lykkeforhold, er ophavsmand til det såkaldte Easterlin-paradoks : At befolkningen ikke bliver lykkeligere, selvom landet bliver rigere. På engelsk siger man ofte, at nothing good ever lasts, og det lidt mindre pessimistiske danske intet godt varer evigt fanger det samme. Mange forskere har de senere år fundet ud af, at Easterlin faktisk tog delvist fejl, men som det ofte sker, lærer vi meget af at tænke over, hvad der senere viser sig at være en fejltagelse. Det klassiske spørgsmål, som stammer fra Easterlin selv, er, om større indkomst eller større forbrug fører til mere lykke? Et populært ordsprog som lykken er ikke gods eller guld indikerer, at det gør den ikke. Spørger vi en tilfældig gruppe mennesker, om de ville blive lykkeligere af at blive rigere, eller spørger vi dem, der er blevet rigere, om de er lykkeligere, svarer de fleste nej. Folketeori siger altså ofte, at indkomst og forbrug ikke har nogen særlig virkning på lykke, medmindre man måske er dybt fattig. Den siger også, at lykken ikke er at have meget, men at have nok. Den skepsis over for rigdom kan folketeorien have lånt fra filosofien. Den romerske filosof Seneca belærte for eksempel sine medborgere og uden meget held den begærlige og humørsyge kejser Nero for snart to tusind år siden, 22 INDHOLD

25 at for at gøre en mand lykkelig skal man ikke gøre ham rigere på ejendom, men fattigere på ønsker. De fleste studier viser dog, at mennesker og familier med større indkomst og forbrug i gennemsnit faktisk er væsentligt lykkeligere end andre. Folketeorien er altså forkert på den. Men hvordan den tager fejl, er der tre meget forskellige teorier om. TRE TEORIER OM LYKKE OG PENGE Den første teori er central for næsten al moderne økonomi og siger, at vi altid vil foretrække større indkomst og forbrug og derfor vil opfatte vores liv som bedre. Det var denne teori, som Easterlin gjorde op med i 1970 erne. Ifølge den bliver vi mere lykkelige, fordi flere penge giver os mulighed for at købe mere af det, vi tror, der mest effektivt kan gøre vores liv bedre. Det behøver ikke at være en større bil eller en spritny opvaskemaskine, det kan også være en babysitter, så forældrene kan gå en tur i biografen. Men hvor en ferietur til Tenerife kan gøre nogle lykkeligere, vil andre på samme ferie måske føle en snert af skuffelse på stranden og ønske, at de havde brugt pengene på en vandretur i Norge eller et kunstværk til at hænge over sofaen. Hvordan pengene bruges bedst, er helt individuelt. En anden teori har været populær, siden den blev formuleret af den amerikanske socialpsykolog Leon Festinger i 1950 erne. Den siger, at alle mennesker sammenligner deres materielle status med en referencegruppe ; dvs. INDHOLD 23

26 at man sammenligner sig med sin nabo eller sine venner. Hvis man for eksempel har en større bil end naboen, er man alt andet lige lykkeligere end ham. Den dag, naboen får en større bil, falder ens lykke dog lige så meget, som naboens stiger sammenligningerne er et nulsumsspil. Mange tilhængere af denne teori går et skridt videre ved at regne med, at tusind kroner giver mere lykke hos fattige end hos rige fordi pengene kan købe vigtigere objektive forbedringer som ordentlige sko eller medlemskab af fodboldklubben for de fattigere familier. Fordi det er noget, som de rige allerede har råd til, ville de bruge pengene på noget andet og mindre vigtigt. De tusind kroner gør altså ikke den store forskel for dem. Hvis forskellen i indkomst betyder noget altså hvor meget nogen er rigere end andre mener teoriens tilhængere, at man kan omfordele sig til mere lykke for almindelige mennesker ved at tage fra de rigeste. Andre forskere inden for samme tradition påstår, at vi sammenligner os med en norm, vi har for, hvad det gode liv bør være. Sagt på en anden måde er teorien, at vi alle har et billede af, hvad andre mennesker og det omkringliggende samfund forventer af os: En slags idealbillede af, hvordan sådan nogen som os på vores alder, med vores indkomst og uddannelse og med vores type job bør leve deres liv. Vi er bare ikke altid enige om idealet. De forskellige afarter af Festingers sammenligningsteori siger altså, at menneskers forventninger til deres liv og den måde, de vurderer, hvad de reelt har, af hænger af, hvad andre mennesker har. Det er på baggrund af denne 24 INDHOLD

27 familie af teorier, at nogle forskere til tider angriber medierne for at skabe et urimeligt idealbillede, som virkeligheden ikke kan leve op til. Medierne gør folk ulykkelige, påstår de. Det billede, man må forvente fra Festingers sammenligningsteori, er derfor helt anderledes end det, der kommer fra almindelig økonomisk teori: Vi er kun lykkelige, hvis vi er rigere i forhold til enten andre eller et idealbillede, som samfundet skaber. Hvis alle bliver rigere, som det typisk er tilfældet med almindelig økonomisk udvikling, siger Festinger, at ingen bliver lykkeligere. Sammenligningerne med naboen forbliver nemlig de samme. Idealbilledet billedet af, hvilken slags liv forskellige borgere mener, de bør leve bliver også sværere at leve op til. Tilhængerne af teorien mener derfor ikke, at objektiv vækst skaber lykke. Den tredje og sidste teori har været populær de senere år. Basalt set siger den, at vores forventninger og standarder har en tendens til at justere sig i forhold til, hvordan vores liv faktisk går. Med et lidt teknisk udtryk plejer forskere at sige, at individers forventninger er dynamiske : Vi finder lykken ved, at vores faktiske liv lever op til eller overgår vores personlige forventninger. Men i modsætning til Festingers sammenligningsteori er forventningerne ikke sat i forhold til andre mennesker eller af samfundet. De af hænger i stedet for af vores helt personlige mål, som endda justerer sig over tid. Denne tredje teori kaldes ofte adaptationsteori, fordi vores forventninger er adaptive dvs. de tilpasser sig til INDHOLD 25

28 ændringer i de faktiske muligheder, vi har i vores liv. Viser en persons forventninger til sin løn sig at være i overkanten af, hvad der faktisk er muligt eller rimeligt, vil hun i tidens løb lære det og derfor sætte sine forventninger ned. Er hendes forventninger omvendt for lave, vil hun blive positivt overrasket over at få højere løn, indtil hun har hævet sine forventninger. Med andre ord antager forskere inden for adaptationsteori, at vi vænner os til både objektive forbedringer og objektive tilbageskridt. Får vi en ny bil, en ny telefon eller et nyt hus, er vi glade for dem en tid, men i takt med at vores forventninger stiger vi siger ofte, at man hæver overliggeren for sit liv kan bilen efter en tid bare det, vi forventer, en bil skal kunne. Ifølge adaptationsteorien skaber vækst derfor lykke, men kun i en begrænset periode: Lykken er midlertidig, da vi vender tilbage til udgangspunktet, fra før vi oplevede forbedringerne, når vi har hævet vores forventninger til livet. Ingen af de tre teorier er perfekte, og der har været mange indvendinger mod dem. Forskellene mellem dem er åbenlyse. Almindelig økonomisk teori siger, at materielle forbedringer skaber varig lykke dvs. fornøjelsen ved den nye bil varer ved, så længe man har bilen. Sammenligningsteori siger, at materielle forbedringer til én skaber varig lykke, mens forbedringer til alle slet ingen lykke skaber. Adaptationsteori, at materielle forbedringer skaber lykke, indtil man har vænnet sig til den nye standard. Så hvad skal vi tro på? 26 INDHOLD

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere