CHRISTIAN BJØRNSKOV. ykke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIAN BJØRNSKOV. ykke"

Transkript

1 CHRISTIAN BJØRNSKOV ÆN E AU E ykke

2

3 LYKKE» Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauserserien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«henrik Dahl, Weekendavisen

4 Tænkepauser 1 Tænkepauser 2 Tænkepauser 3 Tænkepauser 4 Tænkepauser 5 Tænkepauser 6 Tænkepauser 7 Tænkepauser 8 Tænkepauser 9 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz NETVÆRK af Jens Mogens Olesen MONSTRE af Mathias Clasen TILLID af Gert Tinggaard Svendsen LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen FJENDSKAB af Mikkel Thorup FOLK af Ove Korsgaard DANMARK af Hans Hauge NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh Tænkepauser 19 MENNESKETaf Ole Høiris Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 ÆN E AU E CHRISTIAN BJØRNSKOV

6 LYKKE Tænkepauser 26 Christian Bjørnskov 2015 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET

7 INDHOLD DET GODE LIV 6 HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM LYKKE 10 VEJENE TIL LYKKE 21 ANDET END GODS OG GULD 33 DE LYKKELIGSTE LANDE 50 EN LYKKELIG SLUTNING 58

8 DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit liv som helhed er et af de stærkeste mål, vi sigter efter, når vi i vores lille hverdag prøver at gøre det bedste for os selv og vores nærmeste. Det er også målet for Anders Ands klodsede bestræbelser og kilde til vores morskab, når han fejler i tegneserie efter tegneserie. Det er det gode liv, som onkel Vanja hos den russiske forfatter Anton Tjekhov på sin mislykkede facon forhindrer sig selv i at leve i teaterstykket opkaldt efter ham. Det er også det, som Shakespeares Julie for en kort stund opnår i armene på sin elskede Romeo på trods af deres familiers modstand. De stræber ligesom os andre efter lykken. Hvordan vi gør og har gjort det, er selvfølgelig umuligt at beskrive fyldestgørende. Men spørgsmålene om, hvad lykken er, hvad den burde være, og hvordan vi finder den, har optaget filosoffer i over to tusind år. Lige siden Sokrates, Platon og Aristoteles spadserede rundt i oldtidens Athen, har de fleste filosoffer og samfundstænkere på et eller 6 INDHOLD

9 andet tidspunkt i deres karriere brudt deres hjerner med, hvordan vi mennesker burde kunne leve et godt og lykkeligt liv. Denne bog handler om noget andet end endnu et bud på, hvordan en filosof, forsker, politiker eller romanforfatter synes, andre skal leve deres liv. Den handler om, hvad vi kan lære fra lykkeforskning dvs. den nye forskning i, hvordan de fleste mennesker selv opfatter deres liv. Med andre ord handler denne bog om, hvad vi lærer, når vi spørger, hvordan de fleste mennesker oplever livet ikke hvordan de mener, det burde være. Før vi bevæger os ud i de mange indsigter i det lykkelige land, er det tid til den første overraskelse, vi får fra lykkeforskningen: Selvom folk lever under endda meget forskellige betingelser i forskellige lande og på forskellige kontinenter, er de alle mennesker og derfor ofte forbløffende ens. De basale forhold, der er vigtigst for lykken for et par i Ghana, er de samme som for et par på samme alder i Danmark, Italien eller Peru. Når vi læser et af 1001 Nats Eventyr, et fire hundrede år gammelt skuespil af Shakespeare eller en socialrealistisk roman fra det moderne Finland, forstår vi derfor næsten instinktivt hovedpersonernes bevæggrunde og mål. Men hvordan kan det så være, at nogle af os alligevel er meget lykkeligere end andre, og at hele befolkninger lever lykkeligere liv end andre befolkninger? Det handler både moderne lykkeforskning og derfor også denne bog om. INDHOLD 7

10 HVAD FOLK TROR OM LYKKEN Et af problemerne med at formidle den nye forskning i lykke er, at stort set alle har faste ideer og nogle gange ideologiske forestillinger om, hvad lykken burde være. Vi er med andre ord oppe mod det, der kaldes folketeori og folkepsykologi dvs. populære forestillinger om verden, misvisende forhold i ordsprog og sange og ufordøjede ideer fra selvhjælpsbøger og populære medier. Gennem bogen vil vi konfrontere folketeorien med, hvad den seriøse forskning viser om menneskers liv. På nogle områder rammer folketeori rigtigt, så et ordsprog for eksempel reflekterer århundreders visdom, men på andre områder kan de populære forestillinger være stærkt misvisende. Det er derfor vigtigt at nærme sig emnet med et åbent sind og en god del skepsis. Ikke al forskning er lige god, og charlataner har skrevet flere hyldemeter lykkebøger, der giver indtryk af at være forskningsbaserede, uden at de har ret meget med egentlig viden at gøre. Lykke sælger for tiden, og for mange almindelige mennesker er det op ad bakke at skelne skidt fra snot. De senere år har lykkeforskere også måttet indse, at en del resultater fra de første studier i 1990 erne beroede på enten tilfældigheder eller var deciderede misforståelser. Sådan fungerer forskning ofte: Tidligere studier bliver afvist eller nuanceret, og særligt på unge felter, som lykkeforskningen stadig er, går udviklingen hurtigt, når skeptiske forskere kigger hinanden og almindelige mennesker i kortene. 8 INDHOLD

11 Om tyve år, når både nuværende og fremtidige forskere har haft tid til at blive klogere, ser billedet nok anderledes og mere nuanceret ud. Denne bog kan kun præsentere vores viden om lykke, som den ser ud i dag. Hvor frustrerende det end kan være, er der derfor også en række områder, hvor det eneste ærligt videnskabelige svar på et spørgsmål er, at vi ikke ved det. INDHOLD 9

12 HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM LYKKE DE TO SLAGS LYKKE I den offentlige debat, eller når vi bare snakker om den over middagsbordet, bruger danskere, ligesom de fleste andre, ordet lykke i flæng. Vi kan have lykkelige stunder, lykkelige dage og lykkelige liv, ligesom vi kan have lykkelige venner og finde lykken i mange af kroge af livet og verden. Hvad vi mere præcist taler om, definerer vi aldrig vi regner med, at når vi har brugt ordet lykke, ved alle andre, hvad vi taler om. En af de væsentligste udfordringer i formidlingen af, hvad moderne lykkeforskning har at byde på, er, at selve ordet lykke hverken er særligt præcist, har en bestemt mening eller kan oversættes præcist fra dansk til for eksempel engelsk. Det har tværtimod to betydninger: Når vi taler om lykkelige oplevelser eller øjeblikke, bruger vi ordet på én måde, men hvis vi diskuterer lykkelige liv eller lykkelige år, dækker ordet over noget helt andet. Lykke er nemlig to forskellige fænomener, som kun deler to ting: Ordet lykke, og at vi synes godt om dem. Når vi oplever særligt lykkelige øjeblikke, kan lykken komme fra mange forhold. Det kan være julen 1974, da 10 INDHOLD

13 man fik den Lego-tankstation, man havde drømt om hele december, eller julen 2012, da ens niece fik de støvler, hun havde drømt om, siden hun skrev sin ønskeseddel i september. Det kan også være øjeblikket, hvor ens udkårne sagde ja til at gifte sig med en, første gang man holdt sit lille barn i sine arme, eller dagen man fik sin kandidatgrad fra universitetet. Men lykken kan også komme fra andre, meget mindre ting. En varm sommerdag kan den indfinde sig under en pause i skyggen og et iskoldt glas limonade eller i et vue ud over Lillebælt, så man et flygtigt øjeblik husker, hvor smukt Danmark kan være. Fælles for listen af disse meget forskellige indtryk er, at mens vi husker øjeblikkene, er følelsen af lykke netop flygtig uanset at den giver minder. Den modsvares også af en lige så lang liste af ulykkelige øjeblikke: Aftenen, da kæresten gik fra en, den søndag eftermiddag, da AGF (igen) forlod superligaen i fodbold, eller blot det endeløse limbo i en lufthavn, hvor ens fly er blevet aflyst. Det er denne lykke, der som den gamle, danske sang formulerer det er lunefuld. Det samme gælder dens modsætning, den flygtige ulykke. Den flygtige, eller lunefulde, lykke foretrækker mange lykkeforskere derfor at kalde noget andet end lykke for ikke at forveksle den med den anden slags lykke. Psykologer kalder den ofte positiv affekt i stedet for lykke; den flygtige ulykke kalder de omvendt for negativ affekt. Ordet affekt understreger det særlige ved den flygtige INDHOLD 11

14 lykke: At den opstår, når vi, groft sagt, er i vores positive eller negative følelsers vold. Andre kendte og populære udtryk for denne form for lykke er eufori og belønningslykke, da disse flygtige lykkefølelser er forbundet med aktivitet i hjernens belønningscenter med et videnskabeligt udtryk i nucleus accumbens. Det fungerer ligesom en hund, der logrer med halen, når den er glad. På samme måde jubler hjernens belønningscenter, når vi gør noget, den opfatter som godt, og klager, når vi gør noget skidt. Det er også denne belønningslykke, den positive affekt eller de euforiske følelser, der ses så tydeligt hos for eksempel teenagere. Nøjagtig ligesom affekten kan gå fra positiv til negativ på meget kort tid, kan deres humør svinge voldsomt: De kan føle sig dybt ulykkelige om morgenen, lykkelige til frokost og ligeglade til aftensmaden. Det egentlige spørgsmål, som det meste af den seriøse lykkeforskning beskæftiger sig med, er dog ikke de kortvarige op- og nedture, som den positive og negative affekt er. De er kun interessante, hvis vi møder nogen, der oplever dem hele tiden i det tilfælde melder en snigende mistanke om maniodepressiv adfærd sig, og de bør søge psykologhjælp! Spørgsmålet er i stedet for, hvor lykkelige vi er ind imellem de store oplevelser, der skaber minder. Med andre ord: Hvor lykkelige er vi i vores hverdag? Journalister og andre har valgt at bruge de populære udtryk hverdagslykke eller langvarig lykke om denne anden slags lykke, mens lykkeforskere foretrækker lidt mindre mundret at kalde den subjektivt velbefindende. 12 INDHOLD

15 Da langt det meste af vores liv består af helt almindelige mandage, tirsdage og onsdage, er det netop hverdagslykken, der er interessant, og som størstedelen af den seriøse forskning handler om: Hvordan opfatter vi vores liv som helhed? HVORDAN SPØRGER MAN OM LYKKE? Når vi har af klaret, hvad vi nogenlunde taler om, er næste skridt at finde ud af, hvordan vi ser lykken. Med andre ord: Hvordan lærer forskere noget om, hvor lykkelige mennesker er, og hvad der gør dem lykkelige? For mange er svaret ganske overraskende. Det er nemlig vigtigt ikke at definere lykken, før vi forsøger at måle den, ligesom det viser sig at være vigtigt ikke at spørge, hvad der gør mennesker lykkelige. Udgangspunktet i al seriøs forskning er det samme som i alle ordentlige undersøgelser af for eksempel medarbejdertilfredshed eller kundetilfredshed: Vi tager udgangspunkt i menneskers egen, helt subjektive oplevelse af deres eget liv. I modsætning til stort set alle andre mål for velbefindende har man kræft, bor man i en fattig kommune, eller synes præsten, at man er en god kristen er egentlige lykkemål helt uaf hængige af, hvad de, der måler, mener om lykken. På den måde kommer deltagernes svar til at af hænge af deres egen definition af lykke og deres egne mål med tilværelsen. Der ligger dog stadig vigtige detaljer skjult i, præcis hvordan vi måler lykke. Den umiddelbart mest nærliggende måde at lære, hvad der gør mennesker lykkelige, INDHOLD 13

16 synes for mange uden for lykkeforskning at være at stille dem spørgsmålet Hvad gør dig lykkelig? Andre udgaver af spørgsmålet er Hvornår er du lykkeligst?, Hvad er lykken for dig? og Hvad tror du gør folk lykkelige?. Men bruger vi denne fremgangsmåde, får vi svar, der er plaget af tre problemer. For det første svarer mange øjensynligt ved at fortælle, hvad der i et øjeblik gør dem lykkelige. De tager med andre ord afsæt i konkrete oplevelser af særligt lykkelige øjeblikke eller perioder, som de husker, når de bliver spurgt. Nogle af de typiske svar handler om god mad, gode venner, børn eller sommervejr. Det betyder dog, at mange af svarene kommer til at handle om den kortvarige lykke affekten. Det første problem med spørgsmål, der føles rigtige, er derfor, at de har en tendens til at fange den type lykke, vi lykkeforskere ikke er særligt interesserede i. Det andet problem er velkendt blandt forskere med stor erfaring i spørgeundersøgelser. Spørger vi for eksempel en gruppe mennesker om, hvad der gør dem lykkelige, er der grænser for, hvad de føler, det er socialt acceptabelt at svare. I lande med stærkt religiøse normer som Rusland og Saudi-Arabien vil homoseksuelle ofte holde deres seksualitet hemmelig. Engelske hooligans er kendte for at opsøge slagsmål omkring fodboldkampe om lørdagen. Men de indrømmer sandsynligvis ikke, at en del af deres identitet er fokuseret på at finde mere eller mindre tilfældige fans af modstanderholdet og slå på dem. 14 INDHOLD

17 Omvendt er der en række ting, som man skal sige for at være socialt acceptabel. Har man børn, føler de fleste, at de skal sige, at deres børn gør dem lykkelige hvilken slags menneske er man ellers? En ældre socialdemokrat vil sige, at velfærdsstaten gør borgerne lykkelige, mens en ung Venstre-løve sandsynligvis vil hævde, at svær beskatning gør ham mindre lykkelig. Andet er næppe acceptabelt i de kredse, de normalt kommer i. Det tredje problem er, at mennesker ofte har et idealbillede af livet en ide om, hvordan de synes, livet burde se ud. Det havde den skotske filosof David Hume allerede opdaget i I sin banebrydende filosofiske af handling A Treatise on Human Nature overvejer han, hvordan vi mennesker forstår verden, og hvor vores grundlæggende ideer kommer fra. Blandt andet noterer Hume sig, at vi ofte svarer, at noget burde være sådan eller sådan, når vi bliver spurgt om, hvordan det faktisk er. Blandt lykkeforskere er der også en væsentlig bekymring for, at deltagerne svarer, hvad de synes, der burde have gjort dem lykkelige, når vi i en undersøgelse stiller spørgsmålet Hvad gør dig lykkelig?. Er-bør-problemet er derfor forbundet med det andet problem: Deltagernes svar viser nemlig oftere, hvordan deres sociale normer og deres idealbillede af livet og samfundet ser ud, end hvordan de faktisk opfatter deres livs virkelighed. De benytter spørgsmålene til at tegne et idealbillede af dem selv og deres liv. Der er mange andre lykkespørgsmål, der lider af INDHOLD 15

18 samme slags problemer. Gallup spurgte for eksempel i 2013 borgerne i 148 lande om fire subjektive forhold: Følte du dig udhvilet i går?, Blev du behandlet med respekt i går?, Smilede eller grinede du i går? og Lærte du noget interessant i går?. Der er meget forskellige måder at svare på den type spørgsmål på, selv inden for Danmarks grænser. Et stort grin i København kan betyde det samme som et stille smil i Ringkøbing, fordi der er forskellige normer for god opførsel i de to ender af landet. I traditionelle asiatiske kulturer er det meget vigtigt at vise en tydelig form for respekt som vesterlænding kan man undre sig over, at japanerne bukker for hinanden indtil flere gange, og vi gør også af og til grin med det. Men bukket er en måde at vise respekt for ens samtale- eller samarbejdspartner, mens respekt af den type slet ikke i samme grad er vigtig i vestlige samfund. At vi griner af bukket, kan derimod virke fornærmende i andre kulturer. Vi viser respekt og omsorg på andre måder. Men stiller vi spørgsmål som Gallups, afspejler de igen i høj grad de fleste menneskers sociale normer i stedet for noget, der reelt har med deres velbefindende at gøre. Vi kan nok lære meget om mennesker af at stille den slags spørgsmål, men ikke det, vi oprindeligt havde sat os for at finde ud af. Hvis vi skal lære noget om, hvad der gør mennesker lykkelige, er vejen faktisk ganske enkel: Vi lader være med at spørge om, hvad der gør dem lykkelige! I stedet spørger vi, hvor lykkelige de er. De fleste lykkeforskere mener, at de 16 INDHOLD

19 simpleste spørgsmål af dem alle er de bedste: Hvor lykkelig er du alt i alt for tiden?. En anden udgave er Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed?. Vi giver derefter deltagerne en række svarmuligheder der rækker fra det meget negative til det meget positive. I EU gennemfører forskere en stor undersøgelse i alle medlemslandene to gange om året, hvor de blandt meget andet spørger om lykke. I den såkaldte EuroBarometerundersøgelse får deltagerne fire muligheder, når de bliver spurgt: I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse?. Svarmulighederne meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds og overhovedet ikke tilfreds giver vi tallene 4, 3, 2 og 1, så vi til sidst kan lave et indeks for lykken i hvert land, hvert forår og efterår. I den internationale værdiundersøgelse en anden kæmpeundersøgelse, der i modsætning til EU s undersøgelse dækker alle dele af verden skal deltagerne i stedet sætte mere præcise tal på deres lykke. 1 betyder meget utilfreds og 10 meget tilfreds. Fordelen ved de helt åbne spørgsmål er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar, og deltagerne derfor kan lægge i dem, hvad der er vigtigt for dem selv og deres vurdering af deres eget liv. De er så fri for andres vurderinger eller definitioner af lykken, som de næsten kan blive. Det er netop derfor, de virker godt: Vi har ikke defineret, hvad lykken er eller bør være, før vi spørger. Forskere er altid skeptiske, og i særlig grad over for INDHOLD 17

20 simple spørgsmål. Konklusionen på de mange validitetstest af, hvor præcist spørgsmålene fungerer, er, at de simpleste spørgsmål fanger hverdagslykken. Scanner vi for eksempel deltagernes hjerner, mens de svarer på spørgsmål, viser det sig, at dem, der svarer mere positivt dem, der erklærer, at de er mere lykkelige har mere aktivitet i de dele af hjernen, der kaldes den frontale og præfrontale cortex. Mens den kortvarige lykke er forbundet med belønningscentret dybt inde i hjernen, er langvarig lykke netop forbundet med elektrisk aktivitet i den tynde skive hjerne, der sidder umiddelbart bag ved pandebenet. Denne del af deres hjerne lyser simpelthen af lykke på billeder af hjernen. PÅ LUR EFTER LYKKEN Vi kan endda tit se på menneskers ydre, om de nyder deres liv eller ej. Lykkelige mennesker ser anderledes ud særligt ved at de smiler mere for sig selv. Et amerikansk forskerhold satte sig for at undersøge denne læresætning ved at sende studentermedhjælpere ud i et stort indkøbscenter for at lure på shopperne. Forskerne havde bedt de studerende om at notere, hvor meget de handlende smilede, når de ikke vidste, at andre mennesker kiggede. Ideen bag studiet var, at hvis de simple lykkespørgsmål rent faktisk fanger lykken, burde dem, der smilede mere, også svare mere positivt på lykkespørgsmålet. De studerende skulle derfor, når de havde luret færdig, gå hen og stille shopperne en række spørgsmål blandt andet et spørgsmål om, hvor lykkelige de var for tiden. Resultatet 18 INDHOLD

21 af undersøgelsen var, at dem, der smilede mere, også erklærede, at de var mere lykkelige præcis som vi måtte kræve, hvis de simple spørgsmål fanger den rigtige form for lykke. Sidst, men ikke mindst, må det være et krav til et godt mål for den langvarige lykke, at svaret på spørgsmålene ikke ændrer sig alt for meget fra dag til dag eller uge til uge. Ellers fanger spørgsmålene næppe den langvarige lykke, som de burde gøre. Det, vi udsætter deltagernes svar for, kaldes test-retest dvs. vi tester, og derefter tester vi det præcist samme en gang til kort tid efter. Det kan enten gøres ved, at vi får dem til at svare på de samme spørgsmål to gange med måske en uge eller to imellem, eller at vi får de samme mennesker til at svare på de samme spørgsmål i en hel årrække. Forskere har gjort begge dele med det samme resultat: Deltagerne svarer forbløffende ens, uanset om der er uger eller år mellem tidspunktet, de bliver spurgt nøjagtig som vi burde forvente, hvis spørgsmålene fanger den langvarige lykke. HVORDAN LIGGER LANDET? Det store spørgsmål er: Hvor lykkelige er danskerne egentlig? Resultaterne fra de mange spørgeskemaundersøgelser der er lavet langt over hundrede siden 1970 erne, og tusindvis af danskere har deltaget er klart: Danskerne er, om ikke altid dét lykkeligste land i verden, så altid blandt de allerlykkeligste. Den ældste undersøgelse, Danmark er med i, er fra efteråret 1973, mens den sidste INDHOLD 19

22 nye, der i skrivende stund er offentligt tilgængelig, er fra sommeren I september 1973 erklærede 51 % af danskerne, at de var meget tilfredse med deres liv, mens 44 % sagde, at de var rimeligt tilfredse. På EuroBarometers indeks over lykke fik Danmark 3,45 husk, at den højeste mulige score er 4. I juni år senere var 73 og 25 % af danskerne enten meget eller rimeligt tilfredse, og lykkeindekset var steget til 3,71. Til sammenligning lå det franske lykkeindeks i 2014 på 3,04, og kun 23 % af franskmændene erklærede sig meget tilfredse med deres liv. Selv Sverige, som vi ellers ofte sammenligner os med, lå et stykke efter danskernes lykke med et indeks på 3,52 og en andel af meget tilfredse på 54 %. Danskerne har med andre ord helt konsistent været Europas lykkeligste befolkning gennem de 40 år, man har målt lykke og velbefindende, mens Sverige i dag cirka er der, hvor vi var for 40 år siden. Gennemsnittet i Europa er på blot 2,99, hvor 80 % mener, at de er tilfredse, og 20 % er utilfredse. Det europæiske gennemsnit er derfor langt under det danske, mens lande som Bulgarien, Grækenland og Portugal i de seneste år har haft et lykkeindeks på bare 2,2. Det er på denne baggrund af forbløffende mange lykkelige og tilfredse og forbløffende få utilfredse og ulykkelige danskere hen over de sidste 40 år, at vi kan svare på to spørgsmål: Hvorfor er nogle danskere så alligevel lykkeligere end andre? Og hvorfor er danskerne så lykkelige i forhold til resten af verden? 20 INDHOLD

23 VEJENE TIL LYKKE HVOR LÆNGE VARER GODS OG GULD? Hvis vi vil finde ud af, hvorfor nogle mennesker er lykkeligere end andre, giver videnskabelige studier af enæggede tvillinger et bud på, hvor meget vi kan påvirke lykken. Genetisk er tvillingerne helt ens fra fødslen, men lever alligevel hver deres liv. Ved at sammenligne, hvor lykkelig den ene tvilling er i forhold til den anden, kan vi bruge resultaterne til at formulere en grov tommelfingerregel for, hvor lykken kommer fra: En tredjedel af forskellene ser ud til at skyldes genetiske fordele, en tredjedel skyldes opvækst og miljø, og en tredjedel de sidste tilfældigheder. Siden vi kun ved meget lidt om, hvilke gener der styrer menneskers lykkefølelser på langt sigt, og vi slet intet kan gøre ved vores gener, handler de næste sider udelukkende om de andre to tredjedele. Det første spørgsmål, vi kan stille os og som lykkeforskere har lært utroligt meget om de sidste to årtier er, hvor lang tid forskellige forhold virker på menneskers lykke. Med andre ord er der ingen tvivl om, at vi vænner os til de fleste ændringer i vores liv. Men hvor lang tid går INDHOLD 21

24 der, før vi har vænnet os til forandringerne og hvilke vænner vi os aldrig rigtig til? Det klassiske eksempel rækker tilbage til amerikaneren Richard Easterlins forskning først i 1970 erne. Easterlin, der var en af de allerførste samfundsforskere, der undersøgte lykkeforhold, er ophavsmand til det såkaldte Easterlin-paradoks : At befolkningen ikke bliver lykkeligere, selvom landet bliver rigere. På engelsk siger man ofte, at nothing good ever lasts, og det lidt mindre pessimistiske danske intet godt varer evigt fanger det samme. Mange forskere har de senere år fundet ud af, at Easterlin faktisk tog delvist fejl, men som det ofte sker, lærer vi meget af at tænke over, hvad der senere viser sig at være en fejltagelse. Det klassiske spørgsmål, som stammer fra Easterlin selv, er, om større indkomst eller større forbrug fører til mere lykke? Et populært ordsprog som lykken er ikke gods eller guld indikerer, at det gør den ikke. Spørger vi en tilfældig gruppe mennesker, om de ville blive lykkeligere af at blive rigere, eller spørger vi dem, der er blevet rigere, om de er lykkeligere, svarer de fleste nej. Folketeori siger altså ofte, at indkomst og forbrug ikke har nogen særlig virkning på lykke, medmindre man måske er dybt fattig. Den siger også, at lykken ikke er at have meget, men at have nok. Den skepsis over for rigdom kan folketeorien have lånt fra filosofien. Den romerske filosof Seneca belærte for eksempel sine medborgere og uden meget held den begærlige og humørsyge kejser Nero for snart to tusind år siden, 22 INDHOLD

25 at for at gøre en mand lykkelig skal man ikke gøre ham rigere på ejendom, men fattigere på ønsker. De fleste studier viser dog, at mennesker og familier med større indkomst og forbrug i gennemsnit faktisk er væsentligt lykkeligere end andre. Folketeorien er altså forkert på den. Men hvordan den tager fejl, er der tre meget forskellige teorier om. TRE TEORIER OM LYKKE OG PENGE Den første teori er central for næsten al moderne økonomi og siger, at vi altid vil foretrække større indkomst og forbrug og derfor vil opfatte vores liv som bedre. Det var denne teori, som Easterlin gjorde op med i 1970 erne. Ifølge den bliver vi mere lykkelige, fordi flere penge giver os mulighed for at købe mere af det, vi tror, der mest effektivt kan gøre vores liv bedre. Det behøver ikke at være en større bil eller en spritny opvaskemaskine, det kan også være en babysitter, så forældrene kan gå en tur i biografen. Men hvor en ferietur til Tenerife kan gøre nogle lykkeligere, vil andre på samme ferie måske føle en snert af skuffelse på stranden og ønske, at de havde brugt pengene på en vandretur i Norge eller et kunstværk til at hænge over sofaen. Hvordan pengene bruges bedst, er helt individuelt. En anden teori har været populær, siden den blev formuleret af den amerikanske socialpsykolog Leon Festinger i 1950 erne. Den siger, at alle mennesker sammenligner deres materielle status med en referencegruppe ; dvs. INDHOLD 23

26 at man sammenligner sig med sin nabo eller sine venner. Hvis man for eksempel har en større bil end naboen, er man alt andet lige lykkeligere end ham. Den dag, naboen får en større bil, falder ens lykke dog lige så meget, som naboens stiger sammenligningerne er et nulsumsspil. Mange tilhængere af denne teori går et skridt videre ved at regne med, at tusind kroner giver mere lykke hos fattige end hos rige fordi pengene kan købe vigtigere objektive forbedringer som ordentlige sko eller medlemskab af fodboldklubben for de fattigere familier. Fordi det er noget, som de rige allerede har råd til, ville de bruge pengene på noget andet og mindre vigtigt. De tusind kroner gør altså ikke den store forskel for dem. Hvis forskellen i indkomst betyder noget altså hvor meget nogen er rigere end andre mener teoriens tilhængere, at man kan omfordele sig til mere lykke for almindelige mennesker ved at tage fra de rigeste. Andre forskere inden for samme tradition påstår, at vi sammenligner os med en norm, vi har for, hvad det gode liv bør være. Sagt på en anden måde er teorien, at vi alle har et billede af, hvad andre mennesker og det omkringliggende samfund forventer af os: En slags idealbillede af, hvordan sådan nogen som os på vores alder, med vores indkomst og uddannelse og med vores type job bør leve deres liv. Vi er bare ikke altid enige om idealet. De forskellige afarter af Festingers sammenligningsteori siger altså, at menneskers forventninger til deres liv og den måde, de vurderer, hvad de reelt har, af hænger af, hvad andre mennesker har. Det er på baggrund af denne 24 INDHOLD

27 familie af teorier, at nogle forskere til tider angriber medierne for at skabe et urimeligt idealbillede, som virkeligheden ikke kan leve op til. Medierne gør folk ulykkelige, påstår de. Det billede, man må forvente fra Festingers sammenligningsteori, er derfor helt anderledes end det, der kommer fra almindelig økonomisk teori: Vi er kun lykkelige, hvis vi er rigere i forhold til enten andre eller et idealbillede, som samfundet skaber. Hvis alle bliver rigere, som det typisk er tilfældet med almindelig økonomisk udvikling, siger Festinger, at ingen bliver lykkeligere. Sammenligningerne med naboen forbliver nemlig de samme. Idealbilledet billedet af, hvilken slags liv forskellige borgere mener, de bør leve bliver også sværere at leve op til. Tilhængerne af teorien mener derfor ikke, at objektiv vækst skaber lykke. Den tredje og sidste teori har været populær de senere år. Basalt set siger den, at vores forventninger og standarder har en tendens til at justere sig i forhold til, hvordan vores liv faktisk går. Med et lidt teknisk udtryk plejer forskere at sige, at individers forventninger er dynamiske : Vi finder lykken ved, at vores faktiske liv lever op til eller overgår vores personlige forventninger. Men i modsætning til Festingers sammenligningsteori er forventningerne ikke sat i forhold til andre mennesker eller af samfundet. De af hænger i stedet for af vores helt personlige mål, som endda justerer sig over tid. Denne tredje teori kaldes ofte adaptationsteori, fordi vores forventninger er adaptive dvs. de tilpasser sig til INDHOLD 25

28 ændringer i de faktiske muligheder, vi har i vores liv. Viser en persons forventninger til sin løn sig at være i overkanten af, hvad der faktisk er muligt eller rimeligt, vil hun i tidens løb lære det og derfor sætte sine forventninger ned. Er hendes forventninger omvendt for lave, vil hun blive positivt overrasket over at få højere løn, indtil hun har hævet sine forventninger. Med andre ord antager forskere inden for adaptationsteori, at vi vænner os til både objektive forbedringer og objektive tilbageskridt. Får vi en ny bil, en ny telefon eller et nyt hus, er vi glade for dem en tid, men i takt med at vores forventninger stiger vi siger ofte, at man hæver overliggeren for sit liv kan bilen efter en tid bare det, vi forventer, en bil skal kunne. Ifølge adaptationsteorien skaber vækst derfor lykke, men kun i en begrænset periode: Lykken er midlertidig, da vi vender tilbage til udgangspunktet, fra før vi oplevede forbedringerne, når vi har hævet vores forventninger til livet. Ingen af de tre teorier er perfekte, og der har været mange indvendinger mod dem. Forskellene mellem dem er åbenlyse. Almindelig økonomisk teori siger, at materielle forbedringer skaber varig lykke dvs. fornøjelsen ved den nye bil varer ved, så længe man har bilen. Sammenligningsteori siger, at materielle forbedringer til én skaber varig lykke, mens forbedringer til alle slet ingen lykke skaber. Adaptationsteori, at materielle forbedringer skaber lykke, indtil man har vænnet sig til den nye standard. Så hvad skal vi tro på? 26 INDHOLD

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere