Oversigt over høringssvar vedr. skolestruktur og organiseringen af fritidsdelen

Transkript

1 1-0 - Oversigt over høringssvar vedr skolestruktur o Hører til journalnummer: K Oversigt over høringssvar vedr. skolestruktur og organiseringen af fritidsdelen NOTAT 21. november 2014 Journal nr Nr Afsender Skolestruktur Organisering af fritidsdelen 1 Marianne DeVeny 1 2 Vellerup Bylaug 1 3 Svanholm Storkollektiv 1 4 Susanne Østergaard Blenstrup 1 Sagsbehandler Skoleafdelingen 5 Kulturrådet i Frederikssund 1 6 Mia Monin klasse Ferslev skole 1 8 Danmarks Lærerforening kreds Dalby Idrætsforening 1 10 MED-udvalget klubberne 1 11 Forældrebestyrelsen Klubberne 1 12 Skolebestyrelsen ved Ådalens 1 13 Skolebestyrelsen Ådalens skole 1 14 MED-udvalget Ådalen 1 14,5 MED-udvalget Ådalen BILAG 1 15 MED-udvalget Ådalen 1 16 MED-udvalg og Skolebestyrelse Gyldenstensskolen 1 17 MED-udvalg og Skolebestyrelse 1 Gyldenstensskolen 18 skolebestyrelse og MEDudvalg Ja Lindegårdskole 19 MED-udvalget på Solbakkeskolen Ja 20 Dorthe Holmer Ja 21 Skolebestyrelsen Ja Solbakkeskolen 22 Sofie Nielsen og Kristine Ja Dissing 8A, udskolingen på Solbakkeskolen 23 Birthe Moberg Kristensen Ja 24 MED-udvalget, Skolen ved Kæret Ja Ja 25 Skolebestyrelsen - Skolen ved ja Ja 1

2 Kæret 26 Kirsten Lykke Ja 27 Skolebestyrelsen på Ja Kingoskolen 28 Skolebestyrelsen på Kingoskolen 29 Jan og Ghita Eenholt Ja 30 Dina Fagerhøj Ja 31 Lotte Viuf Ja Ja 32 Camilla Hultén Fruelund Ja 33 Solbakkeskolens elevråd Ja 34 Bente Pedersen Ja 35 Lars og Trine, forældre til Ja Jonas, Silas og Lea 36 Vejleby bylaug Ja 37 Tjarko Landman og Kamilla Larsen Ja 38 Diana larsen Ja 39 Cecilie Jøhnk Egedal Ja 40 medarbejdersiden fra det Koordinerende lokaludvalg 6-16 år Ja 41 medarbejdersiden fra det Koordinerende lokaludvalg 6-16 år Ja 42 MED-udvalget på Falkenborgskolen. Ja 43 MED-udvalget på Ja Falkenborgskolen. 44 Skolebestyrelsen Ferslev skole Ja 45 Jakob Andersen Ja MED-udvalget Græse Bakkebyskolen Ja 50 MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen Ja 51 Birthe Frydenlund Ja 52 Carsten Andersen Ja 53 Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby Ja 54 Morten og Beate Andersen Ja 2 2/4

3 55 Jan Bo Sørensen Ja 56 Jens Brogaard Jensen Ja 57 Iben Dines Pedersen Ja 58 Ferslev Bylaug Ja 59 Trine Reffs Ja 60 DEL udvalget medarbejderside for opvækst, uddannelse og kultur. Ja 61 DEL udvalget medarbejderside for opvækst, uddannelse og kultur. Ja 62 Mette Jørgensen ja 63 Henrik og Rikke Autrup Ja 64 Sarah Christensen Ja 65 BUPL Ja Ja 66 Rikke Autrup Ja 67 forældregruppe på Ja Solbakkeskolen Frank Gliese 68 Julie Ustrup Bertelsen Ja 69 Rikke og Nicholas Bertelsen Ja 70 Dorte Hækkerup mf. Ja 71 Andreas Reffs Ja 72 De forældrevalgte Ja skolebestyrelsesmedlemmer Jægerspris skole 73 MED-udvalget Frederikssund Ungdomsskole 74 Louise Baden Askbo Ja 75 Bestyrelsen for Frederikssund Ungdomsskole Ja 76 Jesper Askbo Ja 77 Lena Skovgaard Ja 78 Allan Dissing Ja 79 Rikke Andrsen Ja 80 skolebestyrelse og MED-udvalg Ja Marienlyst - 81 MED-udvalge Skuldelev Ja 82 Søren Bach Ja 83 skolebestyrelsen ved Skuldelev Ja 84 Skuldelev skoles MED-udvalg Ja 85 skolebestyrelse Skuldelev Ja 86 Nicholas Bertelsen Ja 3 3/4

4 87 Stella Nielsen Ja 88 Landsbyordningen Ferslev Ja Skole/Pilehuset 89 MED-udvalget Landsbyordningen Ferslev Ja 90 MED-udvalget Landsbyordningen Ferslev Ja 91 BESTYRELSEN I SKIBBY Ja VENSTRE FORENING 92 Marbækskolens MED-udvalg Ja 93 Marbækskolens MED-udvalg Ja 94 MED-udvalg Byvangskolen Ja 95 Skolebestyrelsen Marbækskolen Ja 96 Skolebestyrelsen Marbækskolen Ja 97 Marlene Jense Ja 98 Tanja Naalstrøm Ja 99 Mathias Andersen Ja 100 Mikkel Andersen Ja MED-udvalg Jægerspris - Ja Ja Struktur og fritid 102 DOF Bramsnæs Aftenskole & Ja DOF Skibby Aftenskole 103 Skolebestyrelsen på Ja Byvangskolen 104 MED-udvalget Kingoskolen Ja 105 Lokal- MED Familieafdelingen - Ja struktur 106 Skolelederforeningen Ja 107 MED-udvalg Kingoskolen Ja 108 Frank Nørby Nielsen dalby IF Ja 109 Kim Beckman Ja 110 Byvangskolens MED-udvalg Ja 4 4/4

5 2-1 høringssvar - Marianne DeVeny Hører til journalnummer: K Jægerspris d. 7. december 2014 Høringssvar vedrørende ny skolestruktur og i Frederikssund kommune. Mit navn er Marianne DeVeny, jeg bor i Jægerspris-området sammen med min familie og har børn på Jægerspris skole. Jeg har med interesse og bekymring, læst jeres forslag om en ny skolestruktur og min opmærksomhed selvfølgelig på hvad der skal ske på Jægerspris skole. Jeg deltog i borgermødet i Marbækhallen d. 1. december, her blev den nye skolestruktur begrundet med faldende børnetal og kravet om faglærere på skolerne. Begrundelsen for at flytte specialafdelingerne, var bl.a. jf Anne-Mette Risgaard Schmidt, at undersøgelser viser, at det er godt for specialelevernes identitetsopfattelse, at være en del af et almindeligt skolemiljø. Inklusionstanken, som jeg på mange måder forholder mig positivt til. Det er efter min overbevisning imidlertid en stor ting at flytte 3 specialafdelinger med i alt knap 60 elever til en folkeskole og høringsforslaget giver mig ikke indtryk af, at der er tænkt særlig man tanker om projektet. Det jeg især stiller spørgsmålstegn ved, er: 1) At forslaget lægger op til at man med en flytning, transformerer en specialskole med 3 afdelinger til at være nogle specialklasser på Jægerspris skole. Hvordan vil man på sigt skelne mellem specialklasserne på Jægersprisskole og specialklasserne på fx Ådalen, der er tale om elevgrupper med en væsentlig forskel i behovet for special støtte. 2) I forslaget skrives der, at der forud for flytningen skal laves en analyse af, hvordan selve flytningen skal foregå. Med andre ord, vil man gerne være behjælpelig med hvor flyttekasserne skal sendes hen på Jægerspris skole og hvor den special-pædagogiske leder kan stille sin kontorstol. Men hvad med en cost/benefit analyse af hele projektet? Hvad med en forudgående planlægning af de pædagogiske og faglige målsætninger for projektet? En analyse af, hvad en så stor forandring i rammerne stiller af ekstra udfordringer, ikke kun for elever og personale fra en lille specialskole, men også for elever og personale på Jægerspris skole. Har man en plan for hvad projektet kræver af ekstra ressourcer eller hvordan tænker man at forholde sig til det?? 3) Hvad vil plan B være for de elever fra de kommende specialklasser på Jægerspris skole, hvor det viser sig at inklusionsprojektet ikke gavner dem. Man kan så ikke sende dem i en lille specialskole i kommunen, for den har man jo lukket. Eller tænker man at udvide Specialskolen Kølholm/Kæret med ekstra pladser?? 4) Jeg forholder mig som sagt positivt til inklusionstanken. Men jeg synes det er ærgeligt, at det projekt også lige skal mases ind på Jægersprisskole samtidig med en folkeskolereform og en ny arbejdstidsreform for lærerne. Inklusion kræver planlægning og ressourcer og med alt det folkeskolen lige nu også forsøger at planlægge sig ud af og er i gang med at mobilisere ressourcer til, så frygter jeg, at et inklusionsprojekt har rigtig stor risiko for at komme skævt fra start. Jeg er klar over, at I til borgermødet sagde, at sammenflytningen efter al sandsynlighed ikke bliver fra start af det kommende skoleår. Men det er jo et projekt der allerede nu, kræver skoleledelsens planlægningstid og lige præcis på Jægerspris skole, er ledelsen ikke fuldtallig og har ikke været det i længere tid og skoleinspektøren er ny; han pendler mellem 2 matrikler, er i gang med at lære sin personalegruppe at kende, har som alle andre skoleledere rygende travlt med at skabe en skole udfra den nye reform og holde sin lærerstab motiveret (en udfordring jeg ved, har medført flere sygemeldte skoleledere landet over). Så at kaste dette projekt ind lige nu, tænker jeg må presse folk 5

6 til det yderste. Er der sat midler af til Jægerspris skole, så man her i planlægninsprocessen, kan frigive ressourcer til, at projektet får den nødvendige planlægningstid? I det følgende vil jeg gerne begrunde mine bekymringer yderligere. Hører til journalnummer: K Ad 1) Som mange ved, er der de senere år lukket en del døgninstitutioner over hele landet. Dette skyldes bl.a at flere kommuner ikke længere anbringer så mange børn og unge på institution, men i stedet i plejefamilier eller man sætter ind med mere støtte i familien. Derfor oplever man på specialskolerne, at have flere elever med langt mere komplekse problemstillinger og større behov for støtte end tidligere, nogle ligger lige på grænsen til behandlingshjem. Det er temmelig sårbare elever, der har meget stor brug for et overskueligt, forudsigeligt, velgennemtænkt, fleksibelt og individuelt orienteret skolemiljø og ikke bare et klassisk specialklasse tilbud. Kan man tilbyde de rammer på Jægerspris skole? Ad 2) Jeg tænker det er nemt af forestille sig, at specailtilbuddet vil få brug for flere ressourcer end de har tilrådighed i dag, hvis de skal fastholde den nuværende kvalitet. Allerede ved ankomsten til parkeringspladsen om morgenen vil specialskole-eleverne opleve langt større udfordringer, end de oplever i deres nuværende hverdag på en lille overskuelig specialskole. For elever der måske er meget letafledelige, impulsstyrede, har svært ved at overskue større områder, rum/retnings forstyrrede, lavt selvværd, udfordringer med kommunikation etc. vil der være rigtig mange ekstra muligheder for at komme i konflikt med andre, rende forvirret rundt, blive afledt fra hvor man skulle hen osv. I dag på de små specialafdelinger, bruger pædagogerne dagligt en del tid på at samle elever op og få dem motiveret til at sætte ind i skolelokalet. Jeg kan kun forestille mig, at de får brug for en opnormering, når de skal til at rende skolematriklen rundt og samle elever op eller løse konflikter. Medmindre man tænker at specialskoleeleverne bare kan vandre uledsaget rundt, hvis de ikke kan finde til time, ligesom de andre elever på skolen gør nu, hvis de ikke indfinder sig i klassen til tiden?? Der vil i løbet af en skoledag og efterfølgende fritidstilbud, være flere lignende situationer,hver gang der fx er frikvarter, trafik til et andet faglokale, samlinger, overgang til fritidsaktivitet etc. Jeg tænker dog godt, at projektet kan blive en succes, HVIS det blandt andet medfølges af tilstrækkelige kvalificerede ressourcer og gennemtænkt planlægning. Ad 3) Plan B? Den håber jeg findes og uden lang ventetid. Vi kender alle til historier fra folkeskoler, hvor en elev der har haft det svært og med sin adfærd er blevet udstillet for hele skolen og måske blevet skyld i voldsomme konflikter med andre elever og/eller suger en masse ressourcer fra personalet. Der skal være mulighed for at handle hurtigt, og nogle gange er det ikke muligt at problemerne kan løses med et praktikophold eller en ekstra støtte. Ad 4) Bent Madsen (Center for inklusion og Diversitet, Professionshøjskolen UCC) siger i en artikel i fagbladet Børn og Unge ; Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fælleskabet. Hvis vi ikke kan skaffe de nødvendige ressourcer, så skal vi overhovedet ikke forsøge på inklusion, så er det meget bedre at bevare specialmiljøerne og Hvis inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe og føre til øget eksklusion (citat slut). Jeg går ikke udfra, at tanken med at flytte specialskolerne op på Jægerspris skole blot er at skabe et special-parallel samfund på skolen. For så skal man da hellere lade være. Noget af det man håber på, med dette flytteprojekt, er vel, at man får flere succeshistorier med at sluse specialelever tilbage i folkeskolen. Det er lykkedes med nogle elever fra de 3 specialafdelinger og det skyldes sandsynligvis, at man har haft arbejdsro og mulighed for at rykke eleverne personligt og fagligt i det lille specialmiljø. Som tidligere nævnt tænker jeg, at opgaven bliver noget mere intens, når man flytter det arbejde til at foregå på folkeskolen. Når Jægerspris skole omdannes til at være en skole der inkluderer specialklasser fra en specialskole. Tænker jeg, at det bliver ekstremt vigtigt at man både iblandt de 2 personalegrupper og blandt de 2 6

7 elevgrupper og forældregrupper, arbejder målrettet med, at forebygge at der ikke opstår en os og dem -kultur. Udgangspunktet må være at sikre en fællesskabskultur, at alle, elever, personale og forældre har en fælles forståelse af Jægersprisskole. Det kræver godt forarbejde, måske ekstra godt i en reformtid. Det forarbejde kræver, at pædagoger og lærere fra de 2 skoler også får mulighed for i forberedelses fasen, sammen at finde en forståelse af fællesskabets pædagogik på Jægerspris skole. Personligt synes jeg, det er ærgeligt, at man har taget denne sammenflytningsplan med i høringsforslaget om en ny skolestruktur. Når det eneste man egentlig ved, at man stemmer om, er om man TROR det er en god ide at flytte de 3 specialafdelinger til Jægerspris Skole, uden at man har en analyse af noget, uden en overvejelse af et budget, uden overhovedet at have et forslag til, hvordan sådan et projekt skal tackles. Som jeg ser det, er der 2 veje dette projekt kan gå. Med de fornødne ekstra ressourcer, tid og planlægning kan projektet blive en succes kommunen kan være stolt af. Den anden, uden de fornødne ekstra ressourcer, tid og planlægning kan det blive en stor fiasko med sårbare børn og unge som tager prisen og en specialskole der blev klemt i projektet med en ny skolestruktur, samt en stor flok utilfredse folkeskoleforældre og bedsteforældre. Der er en del kommunalvalgs stemmer at høste eller miste. Kunne man overveje, at pille ideen ud af forslaget om en ny skolestruktur og så vende tilbage, når en arbejdsgruppe, har gennemtænkt en plan for projektet og vurderet hvor mange midler, der skal afsættes til projektet? Med venlig hilsen Marianne DeVeny. Hører til journalnummer: K

8 MED-udvalget klubberne organisering af fritid Hører til journalnummer: K Dato 20. januar 2015 FREDERIKSSUND KLUBBERNE Høringssvar fra Med. udvalget Frederikssund Klubberne vedr. den tværfaglige arbejdsgruppes anbefaling til organisering af fritidsdelen, Frederikssund Kommune Vi ser positivt på forslaget om en sammenlægning af hele fritidsområdet for børn og unge op til +18 år, fordi: Det giver en større helhed i fritidstilbuddet Det skaber ny kontinuitet i arbejdet og sikrer en tæt relation til børn/unge, som vil møde kendte voksne op igennem ungdomsårene Det lægger op til fleksibilitet imellem klubberne i de enkelte distrikter Det giver os mulighed for at samle børn og unge på tværs ud fra specielle interesser og behov Det giver mulighed for at oprette et større antal fuldtidsstillinger og gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere til området Heimdalsvej 85, 3600 Frederikssund 3600 Frederikssund CVR-nr.: Kontortider: Se vores hjemmeside for kontorog åbningstider i klubberne. Vi ser positivt på udpegelsen af koordinatorer, der er tovholdere på samarbejdet på tværs af de fem distrikter. Det vil sikre, at det hidtidige samarbejde omkring fælles opgaver og aktiviteter for børn og unge kan fortsætte. Dette er vigtigt, ikke mindst fordi de fem distrikter geografisk er spredt over et stort område. Vi kan dog være bekymrede for, at transportproblemerne i yderdistrikterne kan skabe ulige forhold for børnene i forhold til deres fritidstilbud. Vi betragter det som en vigtig forudsætning, at fritidsdelen fortsat hører under dagtilbudsloven, da det vil sikre sårbare børn og unge og styrke indsatsen for alle børn og unge i kommunen. Som konsekvens af en ny organisering mener vi dog, at det er afgørende, at der, ud over pædagogisk uddannede distriktsledere, på hver matrikel vil være en person med ledelseskompetencer, 8

9 som kan træffe beslutninger og varetage personalepleje og daglig sparring. Vi vil desuden anbefale, at man sikrer et fælles fodslag mellem medarbejderne i de enkelte klubber, ved så tidligt som muligt at inddrage os i planlægningen. Her har vi et ønske om, at vi kan benytte skoleafdelingens konsulenter i implementeringsfasen. Endelig mener vi, at taksten vil være afgørende for, om barnet/den unge fortsætter i ungdomsklubben. Vi foreslår derfor en graduering, så fritidstilbuddene bliver billigere med alderen. Det er også vigtigt, at midlerne bliver fordelt mellem ungdomsskole og distriktsklubber, så det høje aktivitetsniveau kan fastholdes i begge organisationer og økonomien kan hænge sammen. Med venlig hilsen Med. udvalget Frederikssund Klubberne 9 2 /2

10 Mikkel Andersen - struktur Hører til journalnummer: K jeg skriver fra min søn som går i o kl han fortæller at han er dybt ulykkelig over at i vil lukke skolen han er en sart lille dreng som har været meget igennem de sidste 6 mdr han har måtte en skilsmisse - flytning -tabet af sin morfar og nu det med skolen han er lykkelig i sin klasse det er en dejlig lille klasse hvor aller tager sig af alle de har et dejligt netværk de børn jeg håber lige til det sidste at der er et fornuftigt mennske som i sidste øjeblik kan se at denne beslutning er så håbløst. Det er hårdt som forældre at ikke at kunne stille noget op når ens barn/børn er ulykkelig man kan kun se på det er så magtesløs jeg ved godt at politikerne siger at det ikke tammere børnene men det er jo klart dem det går ud over og hvem vil ikke sine børn det bedste. Mikkel Andersen 10

11 5-101 Indskoling: - MED-udvalg 0.kl. Jægerspris 4.kl. - Struktur og fritid Møllevej Jægerspris Tlf jaegersprisskole@frederikssund.dk Hører Mellemtrin/udskoling: til journalnummer: 5.kl.-9.kl K Møllevej Udskrevet Jægerspris den Tlf jaegersprisskole@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund skole@frederikssund.dk Jægerspris, 27. januar 2015 Høringssvar om Forslag til ny skolestruktur Medarbejderne på Jægerspris Skole har arbejdet med det udsendte høringsmateriale og anerkender kommunens arbejde med at konsolidere skolernes størrelse i forbindelse med det dalende elevtal. Der er konkret arbejdet med det materiale, der omhandler skoledistrikt Jægerspris, og der er benyttet en SWOT analysemodel. Vi konstaterer med glæde, at der under pkt. 2.2 står at det ikke er intentionen at spare på ledelsen på skolerne. Det er godt man anerkender at ledelseskraften er meget vigtig for at få gennemført så store organisatoriske ændringer som den samlede skolestruktur lægger op til. Fra Jægerspris Skole håber vi også det politiske niveau ser på de erfaringer andre kommuner har gjort sig med skolestrukturændringer og vil konkret henstille til et grundigt analysearbejde i forbindelse med placeringen af kommunens specialtilbud. Dette arbejde kunne evt. kombineres med besøg og interviews med de involverede medarbejdere. Medarbejderne på Jægerpris Skole kan se en stor fordel i, at personalet fra Gyldenstenskolen samles for at opnå stordriftsfordele i forbindelse med den daglige fleksibilitet i personalebesætningen og den faglige sparring personalet imellem. Dette mener vi også ville kunne komme distriktsskolen til gavn hvor end disse afdelinger placeres. Afsnit 3.4 Her betones det at der tidligere har været specialafdeling på Jægerspris Skole, men det er vigtigt at understrege at der ikke er tale om den samme type specialtilbud som nu tiltænkes tilknyttet skolen, der er et heldagstilbud. Med vores kendskab til det tilbud der var, og det der evt. kommer, mener vi ikke at skolens nuværende fysiske rammer vil give de nødvendige pædagogiske rammer. (eks. Basislokaler med tilknyttede grupperum). Størstedelen af de ledige kvadratmeter som skolen besidder, inddrages pt. til særlige tilrettelagte pædagogiske tiltag for elevgrupper og i nogle tilfælde decideret specialundervisning og en stor del af klasselokalerne er indrettet til personalet som forberedelsespladser jf. Lov 409. Med den nuværende struktur som Jægerspris Skole har (0-4. klassetrin på Møllevej 90 og klassetrin på nr. 100) kan vi se en udfordring i at tilknytte et samlet heldagstilbud med indskoling/mellemtrin/udskoling fysisk placeret på én af matriklerne, dels på grund af elevsammensætningen mht. alder og kvotient (ca. 50/300) men også ud fra tanken om personalets forberedelsespladser skal være tæt på eleverne. Dette mener vi ikke kan opfyldes i de nuværende rammer på nogle af skolens matrikler. Medarbejderne kan ikke se, med de erfaringer de har fra børn, de selv har visiteret til heldagsskolen, at heldagsskolen placeres på skolens matrikler. 11

12 Indskoling: 0.kl. 4.kl. Møllevej Jægerspris Tlf Hører Mellemtrin/udskoling: til journalnummer: 5.kl.-9.kl K Møllevej Udskrevet Jægerspris den Tlf Vi anbefaler endvidere man vil gå i dialog med den nuværende Gyldenstenskole for at få afdækket deres ønsker og forventninger til de fysiske rammer både inde og ude. Denne analyse kunne så bruges til prioritere/etablere fysiske og pædagogiske rammer, der vil komme eleverne endnu mere til gavn end det nuværende. I høringsmaterialet er der en række problemstillinger, vi fra MED-udvalget på Jægerspris Skole, anbefaler det politiske niveau overvejer grundigt: Hvordan håndteres: Èt budget, distrikt, personalegruppe, MED-udvalg og skolebestyrelse?! (S. 6) Hvordan tænkes et flow personalet imellem almenområdet og specialtilbuddet? Afsættes der i så fald ekstra uddannelsesressourcer til at opkvalificere medarbejderstaben? Kan der reelt og lovformeligt være tale om ét budget, når der er tale om et kommunalt heldagstilbud, der er tilknyttet en almenskole? Herunder ét MED-udvalg, èn skolebestyrelse osv. Eleverne i specialtilbuddet er de pr. automatik indskrevet på Jægerspris Skole og dermed en del af skoledistriktet? Vil der blive afsat ekstra ressourcer i forbindelse med de indslusningstiltag, der vil komme for de elever der kan rumme at komme tilbage til almenområdet. Vi tænker konkret på de klasser som vil skulle indsluse en elev, der ikke nødvendigvis vil skulle beholde eleven. Især hvis eleven ikke er et decideret distriktsbarn. Har man evidensbaseret viden om hvad dette kan betyde socialt og læringsmæssigt? Det skal understreges at personalet på Jægerspris Skole ikke er modstandere af forslag til ny skolestruktur, men vi mener os ikke i stand til at tilbyde et fagligt og pædagogisk kvalificeret tilbud til disse elever i Jægerspris Skoles nuværende fysiske rammer. Man kunne også se på den kommunale bygningsmasse og se om der var velegnet lokaler/bygninger i Jægerspris området. F.eks. administrationscenteret i Jægerspris (det gamle rådhus), endelig kunne man overveje at bygge nyt. På MED-udvalgets vegne Allan Carlsen Skoleleder Jægerspris Skole Steen Møller TR/Fmd. MED-udvalget Jægerspris Skole 12

13 Indskoling: 0.kl. 4.kl. Møllevej Jægerspris Tlf Hører Mellemtrin/udskoling: til journalnummer: 5.kl.-9.kl K Møllevej Udskrevet Jægerspris den Tlf Forslag til ny organisering af fritidsdelen MED-udvalget på Jægerspris Skole har svært ved at pege på én model, da vi ser forskellige målgrupper i forhold til alder og interesser. I forhold til de børn, der er i den skolepligtige alder, vil vi med fordel kunne se en model, hvor klubberne bliver en SFO II model, men modsat er det også vigtigt stadig at kunne tilbyde et ordentlig og interessant tilbud til de unge, der ikke går i folkeskolen. Hvis man kun ser det fra skolens side, er det ønskværdigt at personalegruppen er tilknyttet Jægerspris Skole med én ledelse og deraf tydelig ledelsesret Men uanset hvilken model, der vælges er medarbejderne interesseret i et øget samarbejde for at tilgodese vores unge borgere i Frederikssund Kommune. På MED-udvalgets vegne Allan Carlsen Skoleleder Jægerspris Skole Steen Møller TR/Fmd. MED-udvalget Jægerspris Skole 13

14 DOF Bramsnæs Aftenskole & DOF Skibby Aftensk Hører til journalnummer: K I forbindelse med Forslag om ny struktur på skoleområdet i Frederikssund Kommune, må vi nødvendigvis komme med en indsigelse til planen om at lukke Ferslev Skole. Det foreslås at skolen lukkes permanent og at bygningerne afhændes eller anvendes til andet kommunalt formål. Vi tænker først og fremmest på de 110 elever, som skal tages ud af deres trygge rammer på skolen i nærmiljøet. Vi tænker dernæst på borgerne i lokalområdet. Skolen er på mange områder et samlingssted for borgerne, fra ung til gammel, det er her man mødes. Det er ingen hemmelighed, at når en skole lukkes, så tager det også mange gange livet ud af lokalsamfundet, hvor skal man så gå hen? Vi tænker også på fritidsbrugerne af skole- og idrætsfaciliteter. DOF Skibby Aftenskole har i adskillige år haft hold i skolens gymnastiksal. Det skulle vi gerne fortsætte med. Deltagerne er næsten alle lokale mennesker, som nyder godt af de aktiviteter der tilbydes netop der. Er det meningen at alle nu skal køre til Frederikssund? Vi kan tilføje at gennemsnitsalderen på holdene er ret høj, og ingen tør køre helt til Frederikssund de mørke vinteraftener - det er rigtig vigtigt for FOLKESUNDHEDEN at vi har disse kurser kørende meget lokalt. Det koster på lang sigt samfundet så meget mere, at alt skal centraliseres. En rundspørge på holdet forleden om hvad der ville ske, hvis kurset blev flyttet til Skibby eller Kirke Hyllinge - Svar: Så bliver vi hjemme. Der er jo heller ikke så mange egnede lokaler til rådighed i f. eks Skibby Derfor: Bevar Ferslev Skole På bestyrelsens vegne Jette Pekilidi, Skoleleder 14 DOF Bramsnæs Aftenskole & DOF Skibby Aftenskole Præstholmvej 4, Ejby 4070 kirke Hyllinge Tlf Aftenskolen@mail.tele.dk

15 15

16 BYVANGSKOLEN Skolebestyrelsen Byvangskolen - struktur Strandstræde Slangerup Tlf Fax Byvangskolen@frederikssund.dk Hører til journalnummer: K Høringssvar fra bestyrelsen på Byvangskolen i Frederikssund Kommune. Skolens bestyrelse har modtaget diverse materiale og har blandt andet deltaget i et fællesmøde med de to øvrige skoler i skoledistriktet. De to skoler der skal være sammen med Byvangskolen i en eventuel kommende skole. Bestyrelsen ser generelt positivt på det fremlagte forslag om den nye skolestruktur. Bestyrelsen har gennemlæst materialer og oplever at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål der kan bekymre og medvirke til en usikkerhed hos skolernes lærere, forældre og dermed også børnene. Bestyrelsen ser dog frem til en beslutning og til at en stor række af de forslag til en optimeret beslutning som bestyrelsen i det efterfølgende vil beskrive som forslag, eller som bekymringer som byrådet og forvaltningen anmodes om at tage alvorligt. Vi har delt vores forslag og bekymringer op i 4 kategorier Elever Lærere Ledelse og Forældre. Eleverne: Bestyrelsen ser at skolerne i den fremtidige struktur, på en eller anden måde kan komme i en situation, enten på grund af manglende elevgrundlag eller på baggrund af ressourcer, hvor skolerne kan blive organiseret på forskellige former der vil medføre at elever kunne få, skulle have, skift af undervisningslokation mere end 1 gang som det er i dag. Strukturen på de fremtidige skoler giver jo en forvaltningsmæssig mulighed for flere skift end der naturligt er lagt op til i den eksisterende sammensætning. Bestyrelsen anmoder om at der planlægges med færrest mulige skoleskift i skoleperioden fra 0 9 klasse. Idet vi oplever at børnene i forvejen har lidt svære rammer omkring skiftet til Kingoskolen, vi er dog sikre på at den håndtering der sker i dag og den fremtidige håndtering som en samlet skole kan tilbyde vil minimere ulemperne ved et sådant skifte. Skolebestyrelsen anmoder om at det indtænkes, at en beslutning omkring placeringen af de forskellige skoletrin eventuelt fremover kan ske i samarbejde mellem skolens ledelse og den fremtidige bestyrelse for herigennem både at inddrage forældre som lærere i processen. Skolebestyrelsen ser generelt at der kan opstå en udfordring omkring indskrivningen af elever til skolens klasser, med en samlet skole. Bestyrelsen mener der fortsat skal gælde en søskendegaranti på skolens undervisningsmatrikler. Skolebestyrelsen ser at der ved en beslutning om en samlet skole bør fokuseres på at få tilført de nødvendige ressourcer til at facilitere fusionsprocessen således, at såvel de bedste af de gode traditioner og det bedste af den gode undervisning - og læringsmiljø kan styrkes. Skolebestyrelsen vurderer at denne foranstående forandring af skolernes organisering bør måles på en række elevmålepunkter. Elevflugt og elevsøgning Reduktion i antallet af vikartimerne Trivselsundersøgelsens effekt skal være bedre end sammenlignelige kommuner. Personalet: Bestyrelsen har desværre en oplevelse af, at den inddragelse og kommunikation der er sket i forhold til personalet omkring den forestående forandring har været mangelfuld vi anmoder om at der fortsat fokuseres på at håndtere den markante forandring som personalet har undergået i det sidste år, med både en folkeskolereform og en ny overenskomst. 16

17 Bestyrelsen oplever at der kun i mindre omfang er blevet orienteret konkret om, hvordan lærernes fremtidige rammer og dermed hverdagen skal være organiseret. Bestyrelsen anmoder om at der fokuseres på at håndtere den usikkerhed der vil opstå, således at påvirkningen af medarbejdernes trivsel minimeres og rammerne for den gode læring bibeholdes i klasserne. Bestyrelsen ser at der i forbindelse med en samling af tre skoler i skoledistriktet, skal tilføres de fornødne ressourcer til, at støtte det store arbejde der er ved at skabe en fælles skole med et fælles pædagogisk fagligt grundlag. Bestyrelsen ser der bør tilføres ressourcer til at facilitere denne fusion, så det sikres at der skabes rum for sparring på tværs og at der dermed kan skabes det fornødne højere faglige niveau. Bestyrelsen vurderer at det ikke uden tilførelse af ressourcer vil kunne skabes en fælles skole med gode rammer for såvel personale som elever. Bestyrelsen ønsker at der sættes fokus på fusionens tidsplaner. Bestyrelsen ser frem til at få præsenteret en nærmere ressourcetildeling og de detaljerede tidsplaner for sammenlægningen. Der bør opstilles en række målekriterier for at måle sammenlægningens succes. Personaleomsætning fastholdelse Personalets sygefraværsprocent i forhold til et skoleindex Liniefagsindex antal undervisningstimer med liniefagsuddannede lærere Antal ansøgere til nye stillinger i forhold til et skoleindex Antal af vikartimer pr. elev Antal af vikartimer pr. lærer heraf antal vikartimer med Medarbejdertrivsel medarbejderengagement Ledelse: Det er naturligt at, den organisering der kommer til at være på en fælles skole, i høj grad vil være organiseret som det er skitseret på de fællesmøder der har været afholdt. Bestyrelsen anmoder om at der snarest efter en beslutning udmeldes en funktions og rammebeskrivelse for den samlede skoleledelse. Bestyrelsen har på det offentliggjorte materiale særdeles svært ved at vurdere hvorvidt de udmeldte funktioners roller er i dagligdagen. Bestyrelsen ser dog at den rolle som pædagogiske leder i høj grad bør friholdes fra de overordnede administrative opgaver og derved primært vil medvirke til at højne lærernes kvalifikationer og læringens rammer. Bestyrelsen vurderer at der på dagligt basis er behov for at den pædagogiske leder bør være den person der er undervisningsmatriklens samlingsperson for lærere, børn og forældre. Bestyrelsen anmoder om at der snarest efter en beslutning udarbejdes en specifik 2020 plan der viser hvordan målsætningerne omkring liniefagsdækning, elevtrivsel og fagligt niveau for kommunen vil blive implementeret på vores sammenlagte skole. Forældre I forbindelse med en sammenlægning vil de tre skolebestyrelser skulle slås sammen for at varetage eleverne tarv. Det anbefales at den kommende skolebestyrelse sammensættes således at der, hvis muligt er en forælder repræsentant fra hvert skoletrin og for hver undervisningsmatrikel: Bestyrelsens forældre sammensætning kunne således bestå af 2 3 repræsentanter fra Kingoskolen, 2 3 repræsentanter fra Byvangskolen og Lindegårdskolen, hvoraf der om muligt er 1 fra og mindst 1 fra klasse. Der bør som minimum være en personalerepræsentant fra hver undervisningsmatrikel. Med Venlig Hilsen Skolebestyrelsen på Byvangskolen, Frederikssund Kommune 17 Side 2 af 2

18 MED-udvalget Kingoskolen - struktur Hører til journalnummer: K Dato 26. januar 2015 Høringssvar vedr. Forslag om ny skolestruktur MED-udvalget på Kingoskolen har med interesse læst Forslaget om ny skolestruktur og har følgende bemærkninger til høringsmaterialet: Ved en gennemførelse af ny skolestruktur i Frederikssund finder vi det vigtigt at: De nye skoler får tid og fred til at implementere den nye struktur. Det er vigtigt at der ikke laves nye store strukturelle ændringer på skoleområdet de kommende år, således at ledere og medarbejder på de nye skoler får den nødvendige tid til at komme godt fra start med både skolereform og skolestruktur. Ledelsen får/bevarer ledelsesretten til at foreslå og beslutte processer omkring fusionen, samarbejdet og strukturen mellem de enkelte matrikler i skoledistriktet. Ledere, medarbejdere og skolebestyrelser alle bliver inddraget i fusionen og beslutninger herom. Dette gør det muligt at sikre lokale hensyn, og derved en bedre tilpasning og en højere kvalitet af skoletilbuddet på de enkelte skoler. Der laves en klar arbejdsbeskrivelse for de enkelte ledere. Dette skal bl.a. sikre at medarbejdere, elever og forældre ved hvem de skal henvende sig til med forskellige spørgsmål og opgaver. Det vil ydermere kunne sikre at de pædagogiske ledere ikke pålægges for meget almen drift og derved ikke har tid til at være de ønskede pædagogiske sparringspartnere for medarbejderne. Der er min. en sekretær på hver matrikel, da det vil være med til at fastholde de kompetencer der er nødvendige i forhold til de forskellige typer opgaver der findes på de forskellige matrikler. Hvis ikke der er en sekretærer på hver matrikel vil dette også kunne gøre at opgaver sekretærerne kan klare ad hoc vil blive pålagt den KINGOSKOLEN Strandstræde 28A 3550 Slangerup Telefon kingoskolen@frederikssund.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

19 pædagogiske leder og derved fratage tid til pædagogisk sparring. Der for at sikre den bedst mulige sparring til den daglige pædagogiske leder i forhold til medarbejder, bevares en TR og en AMR på hver matrikel. At MED-udvalget for den samlede skole består af pædagogiske medarbejder-repræsentanter fra alle matrikler. Vi sikrer den mest optimale sammenhæng gennem skoleforløbet. Det være sig fagligt og socialt. Ressourcer til efteruddannelse af lærere mhp. 95% målsætning af linjefagsuddannede lærere. Mange skoler lever på nuværende tidspunkt ikke op til denne målsætning. Hvis målsætningen skal nås er det derfor vigtigt at skolerne får tildelt ressourcer til videre - og efteruddannelse. Dels for at kunne dække omkostninger til kursusvirksomhed, men også får at kunne dække de timer de pågældende lærere ikke kan læse på en kvalificeret måde. Skolerne bør tildeles så tilstrækkelige ressourcer, at fagfordelingen på de enkelte matrikler vil kunne tilgodese, at der ikke bliver cykellærere. Som udgangspunkt ønsker vi én lærer én matrikel. Det overvejes at tilknytte en specialskoleafdeling til skolen i Slangerup., Derved vil man opnå at fordele elever, viden, ressourcer og afdelinger mere jævnt i kommunen. MED-udvalget Kingoskolen 19 2/2

20 Lokal- MED Familieafdelingen - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. Skoler/SFO og klubber MED-lokaludvalget Familieafdelingen udtaler tilfredshed med forslaget om en fysisk samling af de nuværende 3 heldagsskoler. Samling af medarbejderne vil bidrage til en faglig mere sammenhængende, differentieret og fleksibel indsats. Det er imidlertid vigtigt, at lokalerne har en volumen, der giver mulighed for dette. Heldagsskoleeleverne har både brug for en vis afskærmning og samtidig ikke at blive for isoleret, så det ikke modarbejder en evt. senere inklusion i almenmiljøet. Foruden at de fag som heldagstilbuddet ikke slev rummer mulighed for, skal kunne opnås ved en nærliggende almen skole. Vi kan være usikker på at en placering på Jægerspris skole i sin nuværende form rummer de tilstrækkelige fysiske rammer, ikke mindst til at kunne opfylde ovenstående muligheder for afskærmning, selv om den naturligvis vil kunne opfylde behovet for det rent fagfaglige samarbejde. For MED-lokaludvalgets B side Per Larsen, næstformand 20

21 MED-udvalget Kingoskolen - FRITID Hører til journalnummer: K Dato 27. januar 2015 Høringssvar vedr. organisering af fritidsdelen MED-udvalget på Kingoskolen har med interesse læst materialerne vedr. Organisering af fritidsdelen og har følgende bemærkninger til høringsmaterialet: Ifbm. beslutningen om en ny organisering af fritidsdelen finder vi det vigtigt at: Der bliver sammenhæng mellem fritidstilbud og skoledel, så der i højere grad bliver sammenhæng i elevernes daglige liv og skal samtidig tilpasses børn og unge i aldersgruppen fra 0. til 9./10. klasse. Gruppen af unge mellem årige skal have deres eget tilbud. SFO- og klubtilbud skal placeres lokalt. Klubbernes åbningstider bør rettes mod behovet, og økonomien prioriteres i forhold til dette. Formålet Alle børn og unge skal udfordres.så deres potentiale udnyttes bedst muligt, bygger på et helhedssyn. Organisering og ledelse af fritidsdelen skal bygge på det sammen. Indflydelse -> Ejerskab -> Samarbejde ->Ansvar fra alle implicerede parter, skole / SFO, klubber, ungdomsskole, lokalsamfund, forebyggelse, bør således ikke begrænses af at skulle placeres under en bestemt lovgivning eller et givent ledelses /personaleansvar, men af hvordan opfyldelsen af formålet er bedst tilgodeset. KINGOSKOLEN Strandstræde 28A 3550 Slangerup Telefon kingoskolen@frederikssund.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag MED-udvalget Kingoskolen 21

22 Frank Nørby Nielsen dalby if - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar til: Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Med et svagt håb om, at byrådspolitikkerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Borgernes Liste både læser og forstår nedenstående, vil jeg her forsøge at belyse den åbenlyse tåbelighed i Frederikssund kommunes forslag om en ny skolestruktur. Uddannelsesudvalget, med Anne-Mette Risgaard Schmidt fra Venstre i spidsen, har af forvaltningen modtaget et oplæg, der er fuldstændig blottet for empirisk belæg. At vores forvaltning åbenbart er komplet inkompetente er én sag, men at vores folkevalgte kan være totalt blottet for indsigt og kritisk tilgang er katastrofalt. Det giver associationer om en sort fortid hos vores naboland i syd! De såkaldte borgerlige og liberale, igen med Anne-Mette Risgaard Schmidt i spidsen, har på borgermøder og i medier stået på mål for forslaget med den samme rille igen og igen, med komplet udokumenterede påstande om strukturens effekt. Faldende børnetal, styrket faglighed og opfyldelse af skolereformens krav (Og så selvfølgelig borgmesterens afsluttende bemærkning på det sidste borgermøde om økonomiske gevinster). Faldende børnetal Faldende børnetal er naturligvis en udfordring, men tror byrådet selv på, at man ved at lukke og amputere skoler/institutioner løser den udfordring? Kan man forestille sig, at det vil have den stik modsatte effekt? De såkaldte borgerlige/liberale snakker (papegøjer) om vækst og om at bruge styrkerne ved lokalsamfundene. Det gik de blandt andet til valg på! De har også snakket meget om vigtigheden af en ny bro for at sætte skub i udviklingen af Hornsherred, hvilket man næppe gør ved at afvikle lokalsamfundene. Ifølge Teknologisk Instituts analyse af skolelukninger vil afvikling blive tilfældet! Paradoksalt nok har forvaltningen netop brugt denne rapport som argument for, at skolelukninger ikke vil få negative konsekvenser for de små samfund tragikomisk. Min påstand er, at enten har flertallet i byrådet ikke læst denne rapport, eller også har de simpelthen ikke forstået budskabet. Begge dele er dybt tragisk. Styrket faglighed Der er formentlig ingen, der har det mindste imod at styrke fagligheden blandt kommunens skoleelever. Desværre mangler forvaltningen/flertallet i byrådet fuldstændig at dokumentere, at deres forslag skulle indfri dette ønske. Det giver slet ingen mening, når de ramte skoler leverer nogle af kommunens bedste resultater! Rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen som forslaget bl.a. bygger på, er mildest talt en tynd kop the, og er i bedste fald spild af skattekroner, og i hvert fald ikke noget, man bør basere en strukturændring på, da den på ingen måde kan forsvare forvaltningens/byrådets spådom om øget faglighed. En undersøgelse fra New Zealand er af forvaltningen/byrådet ligeledes en grundsten for forslaget, hvilket selvfølgelig giver god mening, da danske folkeskoler minder utroligt meget om New Zealandske (sarkasme kan forekomme). Derimod har forvaltningen og de såkaldte borgerlige/liberale partier bag forslaget, fuldstændig negligeret rapporter fra den borgerlige/liberale tænketank CEPOS (en tænketank de borgerlige/liberale ellers normalt ynder at lytte meget til), som bygger på analyser af danske forhold. Analyser som med stor statistisk sikkerhed påviser, at nedlukninger og sammenlægninger til større enheder ikke fører til større faglighed snarere tværtimod. CEPOS påviser samtidig stigende omkostninger! 22

23 Opfyldelse af skolereformens krav Det er ualmindeligt skræmmende, når vores lokale folkevalgte, eller i hvert fald et snævert flertal mener at vide, at kravene i skolereformen ikke kan opfyldes, blot få måneder efter den er søsat. Med alle de uheldige sociale og lokalsamfundsmæssige konsekvenser, lugter det fælt af den værste form for bedrevidenhed, når store dele af forslaget er fuldstændig stik imod elementære dele af reformen. Den åbne skole, som skal forankres lokalt, hvilket Solbakkeskolen er et pragteksemplar på med bl.a. deres tætte samarbejde med Dalby IF, og som burde bruges som forbillede for resten af kommunen, virker til at være gået hen over hovedet på det snævre flertal, der med deres forslag modarbejder de gode initiativer. Er det at opfylde kravene i skolereformen? Med den længere skoledag og for mange en vanvittig lang transport til og fra skole, vil det højst sandsynligt betyde ringere muligheder for et aktivt foreningsliv, med et stærkt stigende BMI og dermed et fald i sundheden til følge, hvilket vil koste på både livskvaliteten, fagligheden og på bundlinjen i kraft af stigende sundhedsomkostninger. Er det en del af skolereformen? Er det fuldstændig utænkeligt, at man med et tæt samarbejde de små skoler imellem, vil kunne imødekomme kravene om faglokaler og linjefagsdækning eksempelvis ved at udnytte faglokaler på andre matrikler og at udnytte ressourcepersoner på flere matrikler? Nej vel.. Økonomi Selvom det gentagene gange er blevet påstået fra flere sider af flertallet i byrådet, at der på ingen måde er tale om en spareøvelse, så måtte vores kære borgmester alligevel krybe til korset på det sidste borgemøde i Frederikssundhallerne, at det bestemt er en faktor, at det vil koste kommunen 2,6 millioner at bevare status quo i Hornsherred. Hvilket sjovt nok kom som den afsluttende bemærkning (så slipper man jo også for spørgsmål til en sådan kovending). De borgerlige/liberale mangler endnu at belyse, hvilke omkostninger forslaget eventuelt vil føre med sig, men med gevaldige øgede transportudgifter og ombygning/tilbygning på Marbækskolen for at huse de mange nye elever, virker 2,6 millioner ikke af ret meget. I øvrigt under 1 % af det samlede budget for skoleområdet! Et budget, som i øvrigt vil blive negativt påvirket, når forældre flytter deres børn på privatskoler og til skoler i andre kommuner (hvilket allerede er i fuld gang, med ét medlem af byrådets flertal som foregangsmand!!) Hertil bliver man også nødt til at se på, at man jævnfør Teknologisk Institut med skolelukninger får et faldende uddannelsesniveau (lavere skattegrundlag og større overførselsindkomster) og faldende huspriser (lavere skattegrundlag og evt. nedrivningsomkostninger). Disse omkostninger påvirker selvfølgelig ikke skoleområdets budget direkte, men en endog lidet ansvarlig byrådspolitikker er jo nødsaget til at se det overordnede billede, hvor det selvfølgelig vil være et klokkeklart selvmål for kommunens samlede økonomi hvilket vel er det essentielle? Løsning Håbet om, at det snævre flertal bag høringsforslaget vågner op, og rent faktisk holder deres valgløfter og begynder at få visioner for Hornsherred er ikke stort, men hvis blot I får halvt så store ambitioner for Hornsherred, som for fatamorganaet Vinge, så vil det med den kommende broforbindelse være lige til højreskøjten at udvikle, og ikke afvikle. Hvis I får mod til at investere de samme penge i de små lokalsamfund på Hornsherred, vil der ikke være behov for at lukke og amputere skoler, snarere tværtimod. Så vil I kunne udvikle og styrke landsbyerne (jeres valgløfte) i en grad, så Hornsherred vil blive én stor attraktiv perle, som vil sætte Frederikssund på landkortet, og de faldende børnetal vil blive til stigende og væksten vil stige til gavn for hele Frederikssund kommune. 23

24 Hvis I har mod til at investere i de små skoler, så vil I ikke blot være skyldige i bevarelsen af de små lokalsamfund (valgløfte), I vil også bevare kommunens bedst præsterende skoler. Hvis I er visionære, vil I stå faddere til, at man i de enkelte distrikter - eller i hele kommunen - deles om essentielle ressourcepersoner, så man udnytter de specifikke kompetencer bedst muligt. Det vil betyde højere faglighed for hele kommunen. Hvis I får mod til at give skolereformen en chance, og lade det eksemplariske samarbejde mellem Solbakkeskolen og Dalby IF få lov at udvikle sig, vil kravene i reformen ikke blot blive indfriet, men I vil stå tilbage med et skoleeksempel på intentionerne i reformen. Det vil ikke blot være et eksempel for resten af kommunens skoler, men også en lækkerbisken for skolesøgende i andre kommuner (der er i øvrigt allerede elever, der er kommet til fra andre kommuner). Det kan blive udgangspunktet for et større samarbejde fodbold- og håndboldklubberne imellem, som vil skabe muligheden for sportslige ambitioner, som ikke er set før overhovedet i Frederikssund Kommune, hvilket vil gøre både Frederikssund kommune og Hornsherred i særdeleshed endnu mere attraktiv. Den planlagte motortrafik med tilslutning ved Onsved, markerer blot yderligere Dalby som centrum i Hornsherred, geografisk som logistisk, og giver de bedste forudsætninger for aflevering og afhentning af skolebørn, hvilket vil gøre idrætslinjen endnu mere attraktiv, også for elever fra andre kommuner, som vil være til gavn for hele kommunen. Alt andet end at udnytte dette faktum og de mange muligheder for vækst og udvikling vil være visionsløst, og logistisk set vil det være et selvmål af dimensioner. Det kan ikke være formålet at tabe med vilje! Venlige hilsener Frank Nørby Nielsen Ungdomsformand Fodbold DALBY IF 24

25 Kim Beckman - skolestruktur Høring vedr. Frederikssund Kommunes Forslag til ny skolestruktur Hører til journalnummer: K Afsender: Kim Beckman, Kløvertoften 1, 4050 Skibby. Borger i Vejleby, medlem af og aktiv i flere lokale foreninger m. social-kulturel udvikling og formål. Vores 23 byrådspolitikere varetager ikke deres fulde ansvar overfor livet rundt om skolen i de små lokalsamfund Forslaget er efter omhyggelig læsning af det udsendte materiale og set med formålet udvikling og højnelse af kvaliteten af almen undervisning af børn i vores kommune og til bedre administrativ og pædagogisk ressource-styring formentlig og forhåbentlig på sin plads. Det kan i virkeligheden kun fremtiden vise både her i kommunen og overalt i landet, hvor lignende tiltag er blevet gennemført eller bliver det snarest. Dette høringssvar retter sig derfor ikke mod den konkrete skolemæssige indsats, som vores ansvarlige ansatte kommunale embedsmænd og folkevalgte byrådspolitikere her leverer. Her i vores lokalsamfund i den mest sydvestlige del af kommunen ligger den aktive og levende Ferslev Skole, Pilehuset og de to SFO-ordninger, hvilke alle fire med forslaget står til definitiv lukning. Matriklerne står til enten at blive solgt eller anvendt til andre kommunale formål. Hvorfor er hele livet omkring den lille skole børnenes og de voksnes liv, socialt og kulturelt ikke på ansvarlig vis taget med i en så gennemgribende ændring af dagligdagen og de nære kontakter og netværk for så mange mennesker her i lokalsamfundet? Kære lokalpolitikere, som for de flestes vedkommende jeg kender fra mange lokale møder gennem flere år: Hvordan viser I, at det virkelig ligger jer på sinde, at det virkelig betyder noget afgørende for jer, når I med mellemrum erklærer, at NU MÅ OG VIL vi gøre noget for livskvaliteten i landområderne? I ved udmærket, at med lukning af de små skoler, følger lidt senere lukning af dagligvarebutikker, idrætsforeninger, diverse klubber og andre mellem de lokale borgere opretholdte daglige kontakter, transporter, hjælpefunktioner, små håndværk osv. Hvis det lokale borgerliv i kommunens yderområder virkelig betyder noget for jer, hvis I virkelig har en ansvarsfølelse for livet herude og tager dette ansvar alvorligt som folkevalgte politikere, så må det vise sig ved, at I fremsætter forslag til, hvordan I BÅDE kan forbedre skoleforholdene som I nu ønsker OG SAMTIDIG med flertal fremsætter konkrete initiativer til sikring af de små lokalsamfunds sociale og kulturelle liv udenfor børnenes undervisnings- og pasningstimer. Har I samtidig med dette strukturforslag varetaget jeres ansvar for livet i kommunens landområder? Jeg mener ikke at kunne få øje på dette. Mvh, Kim Beckman. 25

26 forældrebestyrelsen Klubberne - organisering Hører til journalnummer: K Dato 20. januar 2015 FREDERIKSSUND KLUBBERNE Heimdalsvej 85, 3600 Frederikssund 3600 Frederikssund Høringssvar fra Forældrebestyrelsen, Frederikssund Klubberne vedr. den tværfaglige arbejdsgruppes anbefaling til organisering af fritidsdelen, Frederikssund Kommune Bestyrelsen for Frederikssund Klubberne mener i store træk, at arbejdsgruppens anbefalinger til organiseringen af fritidsdelen ser fornuftige ud. CVR-nr.: Kontortider: Se vores hjemmeside for kontorog åbningstider i klubberne. Vi noterer os med glæde forslaget om, at de fremtidige fritidstilbud lægges under dagtilbudsloven, da det sikrer en god overensstemmelse mellem Frederikssund Klubbernes fælles værdier og lovteksten. Vi er enige i arbejdsgruppens anbefaling om, at den nye struktur for de kommunale fritidstilbud skal omfatte elever fra 4.klasse til 18/25 år, og at organiseringen følger de fem skoledistrikter. Det er positivt, fordi det betyder, at børnene kan fortsætte relationen til kendte voksne og børn. Af samme årsag mener vi, at det så vidt muligt bør undgås at have pendler-medarbejdere, som vil have svært ved at skabe en tæt og stabil kontakt til børnene. Det er positivt, at klubbernes medarbejdere med den nye struktur får mulighed for at samle de børn op, som hidtil har forladt klubberne efter klasse, og som de nu kan følge i de sårbare ungdomsår. Dette vil give en større helhed i fritidstilbuddet, og vi ser det som en - tiltrængt - styrkelse af Frederikssund Kommunes tilbud til vores unge. Som forældre mener vi dog, det er vigtigt, at der ikke er for store aldersmæssige spring i de enkelte fremtidige 26

27 klubtilbud, så vi undgår, at en 12-årig fx skal være på samme matrikel som en 20-årig. Vedr. ledelse Vi kan være bekymrede for, om ledere med ansvar for 3-4 matrikler som i Frederikssund Syd og Nord vil kunne bibeholde den tætte kontakt til forældre og børn. Vi foreslår derfor, at der i hvert distrikt tilføres økonomiske midler til oprettelse af en stilling som souschef som del af ledelsesteamet. Dette kan sikre, at de fem fritidsledere får tid til at varetage den overordnede pædagogiske ledelse og de koordinerende ledelsesopgaver. Vi har en forventning om, at der findes en model, der kan sikre, at der også fremover kan foregå et tæt og koordineret samarbejde på tværs i de fem distrikter til gavn for børn og unge i klubberne. Vi håber, at klubberne kan fortsætte det gode samarbejde omkring fælles arrangementer og initiativer som fx klubfester, Vilde Vulkaner, skiture, turneringer m.m. med deltagelse af børn og unge fra hele kommunen. Vedr. ungdomsklubdelen Vi vil pege på, at en stor del af de nuværende tilbud i ungdomsskolen er klubtilbud, hvilket der bør tages højde for, således at der overføres økonomi fra ungdomsskolen til den nye organisering af ungdomsklubber. Som forældre mener vi, at taksten er afgørende for, om de unge vælger at fortsætte i ungdomsklubben. Vi opfordrer derfor til, at taksten holdes på et lavere niveau end taksten til fritidsklub, og helst under 100 kr., hvilket vi ser som en magisk grænse. Med venlig hilsen Frederikssund Klubbernes Forældrebestyrelse 27 2 /2

28 Byvangskolens MED-udvalg - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra Byvangskolens MED-udvalg Byvangskolens MED-udvalg konstaterer med glæde, at formålet med den nye skolestruktur i Frederikssund ikke er at spare stillinger på lærere eller ledelse, men at udnytte de eksisterende ressourcer bedre. Et faldende børnetal vil nødvendigvis betyde færre ressourcer, men der er gennem de sidste 6-7 år nedlagt ca. 50 lærerstillinger i Frederikssund Kommune. Besparelser som først og fremmest er hentet ved ændringer i skolestrukturen og ikke som følge af faldende børnetal. Samtidig underviser lærerne i gennemsnit 83 timer mere i dette skoleår, hvilket efter tidligere forhold alene ville have udløst ca. 50 stillinger. Det er hermed sagt, at skoleområdet ikke tåler yderligere besparelser på stillinger, uden at det går ud over kvaliteten og i sidste ende eleverne. Byvangskolens MED-udvalg vil derfor se frem til, at de besparelser, der kan hentes i den foreslåede stordrift, bliver på skolerne til gavn for implementeringen af den nye skolereform og til at højne kvaliteten i undervisningen. Det fremgår ikke af høringsmaterialet, at der er medtænkt TR og AMR- repræsentation på alle matrikler efter skolesammenlægningerne. Byvangskolens MED-udvalg ønsker, at hver matrikel fortsat har sin egen tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, ligesom det i dag er tilfældet på Ådalens Skole. I vores hverdag spiller tillidsrepræsentanten en afgørende rolle som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Tillidsrepræsentanten har i en svær brydningstid haft en nøglerolle i at sikre samarbejde og god tone, både medarbejderne imellem og mellem medarbejdere og ledelse. Her er det lokale kendskab til de enkelte ledere og medarbejdere afgørende. Byvangskolens MED-udvalg er glade for, at der, med en ny skolestruktur, ikke er tænkt en besparelse på ledelse, men en styrkelse. Vi håber, at de enkelte ledelsesopgaver og den nye ledelsesstruktur vil blive præciseret på en måde, der både tydeliggør de enkelte lederes ansvarsområder og sikrer et ledelsesmæssigt råderum til at opbygge lokale skoler med egne kulturer og særpræg. Byvangskolens MED-udvalg respekterer mulighederne for, at man med den nye skolestruktur kan få en bedre udnyttelse af ressourcer. Vi vil imidlertid præcisere, at det forhold, at en lærer ufrivilligt kan blive bedt om at undervise på flere matrikler, hverken vil være til gavn for elever eller lærere. I vores hverdag oplever vi, at vi har mange elever, som er skrøbelige, og hvor den personlige relation til deres lærer er afgørende for, at de overhovedet vil lade sig undervise. Dette vil give en lærer, der kommer få timer ugentligt fra en anden matrikel, overordentligt svære vilkår for at gennemføre god undervisning. Ud over, at elevernes får et ringere udbytte af undervisningen, frygter vi, at disse lærere vil blive svære at fastholde og tiltrække. Vores skoler har brug for at kunne fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Såfremt Heldagsskolen fra Gyldenstenskolen lægges under Jægerspris skole, håber vi, at der findes en løsning, der fysisk sikrer, at disse elever i deres skolehverdag kan få den ro 28

29 og struktur, som både de, og eleverne i normalklasserne har brug for. Både i den timeopdelte undervisning og i pauserne. Byvangskolen har igennem mange år draget ubeskrivelig nytte af de ressourcer og kompetencer, Gyldenstenskolen har kunnet tilbyde os til hjælp med børn i vanskeligheder. Dette gælder både Gyldenstensskolen rådgivende supervision og afdeling Bakketoppens udadgående funktion. Vi håber, at der i den nye skolestruktur medtænkes en sikring af, at den ressourcebank stadig vil være bevaret, hvis Gyldenstenskolen lægges under de øvrige skoler i kommunen. Endelig ønsker vi i Byvangskolens MED-udvalg, at man i de nye skolebestyrelser sikrer, at forældrene på alle matrikler har let adgang til at blive hørt. 29

30 Skolebestyrelsen Ådalens skole - skolestruktu Hører til journalnummer: K Den 20. januar 2015 Høringssvar vedrørende skolestrukturen i Frederikssund Kommune. Skolebestyrelsen Ådalens skole. På baggrund af det fremsendte høringsmateriale har vi følgende kommentarer, forslag og spørgsmål. Da det er en meget omfattende ændring i kommunens samlet skolestruktur, er der mange perspektiver og positioner man kan stille sig i. Vi vil som udgangspunkt tage stilling til det der vedrører Ådalens skole, dog med enkelte kommentarer til det samlede forslag. Vi vil således også lade skolerne på Hornsherred svare for sig, da det er radikale ændringer, der sker i deres distrikter. Grundlæggende kan man om hele forslaget sige, at der er meget der ikke står i materialet og som vi derfor ikke kender betingelserne og betydningen af. Hvis vi som skolebestyrelse derfor skal svare, bliver svaret i høj grad med fokus på spørgsmål om materialet og kvaliteten, hvor på Byrådet skal træffe beslutning. Det første spørgsmål vi ønsker at stille i denne høringsproces og som ikke fremgår af materialet er, Hvordan svarer forslaget på de krav, der er stillet i formålet? Det fremgår af høringsbrevet og høringsmaterialet fra budgettet, at man ønsker en ny skolestruktur for at kunne imødekomme skolereformens krav og intentioner, herunder holddeling, linjefagsdækning og faglig/økonomisk robusthed. Det fremgår ikke af indeværende materiale om skolestruktur, hvordan skolestrukturen er et svar på dette. Vi ved derfor ikke som skolebestyrelse, hvad formålet er med denne skolestruktur og derfor hvad man ønsker at løse? I forhold til skolereformen kunne man stille følgende krav/spørgsmål: Hvordan understøtter skolestrukturen en længere og mere varieret skoledag, hvor børn lærer mere og trives bedre? I skolereformens intentioner ligger også, gennem den længere og mere varieret skoledag, en inddragelse af andre faggrupper i skoledagen samt partnerskab med det omkringliggende samfund, hvordan bliver det imødekommet? I dette spørgsmål vil vi gerne sætte fokus på det andet høringssvar vedrørende fritidstilbuddet i Frederikssund og hvordan man ikke har formået at skabe den sammenhæng. Et andet tema som er fraværende i skolestruktur materialet er inklusion. Med både nationale mål og faglige mål om inklusion og sammenhæng i børns liv er det bekymrende, at der ikke noget sted i materialet er taget stilling til, hvordan man gennem en ny skolestruktur kan understøtte det inkluderende perspektiv for børn, forældre, medarbejder og ledelse. Det er fremhævet, at det ikke er en sparerøvelse i forhold til ledelse. I beskrivelsen af ledelse fremgår det, at uagtet af antallet af matrikler i de nye distrikter skal der være 1 skoleleder og 1 administrativ leder. Herunder skal der være en række pædagogiske ledere. Vi ønsker som skolebestyrelse en langt mere præcis beskrivelse af ledelsesstrukturen, da det i materialet ikke er nemt at tyde, hvilke typer af ledelsesfunktioner man ønsker. Skal der fx fyres 1 pædagogisk leder for at tilføre en administrativ leder eller udvider man økonomien til ledelse og tilfører en 1 administrativ leder. Grund ideen med en administrativ stærkere ledelse også i forhold til analyse, lovgivning, økonomi mm. er godt, men vi mangler en beskrivelse af styrkelsen af den faglige ledelse og herunder ledelse set i et bredere 30 Ådalens Skole afd. Nord Kornvænget 4, 3600 Frederikssund Tlf Mail: aadalensskole@frederikssund.dk

31 perspektiv. Som eksempel kan nævnes, at den nuværende SFO leder funktioner kunne bidrage ind i undervisningsdelen i højere grad og på samme måde kunne ledere Hører i undervisningsdelen til journalnummer: K bidrage til SFO og klub tid. (her skal igen gøres opmærksom på høringssvaret for fritidsområdet). Udskrevet Det nævnes, den at der skal laves en proces for ledelse og her skal det understreges, at vi som skolebestyrelse skal inddrages og høres, især hvis det omhandler ansættelse af leder og herunder, hvis man ønsker at flytte skoleledere mellem skoler. Ved tildeling af administrative ledere til de enkelte skoler vil vi anbefale, at skolernes økonomi styring ændres, således at ansvar for lønramme flyttes fra den centrale skoleforvaltning og ud på de enkelte skoler med større frihedsgrader mellem drift og lønramme. Ønsket er, at understøtte skolernes mulighed for at skabe løsninger på lokale problemstillinger. I forhold til sikker skolevej og skolebus nævnes, at dette først afklares senere. Hvis det først fremlægges samtidig med byrådets beslutning om skolestruktur kan vi som bestyrelse kun opfatte, at det betyder der ingen serviceforringelse er, hverken som beskrevet service, men også som oplevet service, hvilket betyder at de børn der skal køre med skolebus forsat kan køre med bussen uagtet der ændres i distrikter eller der nedlægges matrikler. På samme måde fastholdes der en strategi om sikker skolevej med sikre cykelstier og overgang ved veje. Der er i materialet beskrevet, at der kommer en proces for skolebestyrelser senere. Vi forventer, at Ådalens Skole er undtaget denne proces, da vi ikke er i en situation med behov for hverken suppleringsvalg eller skal sammenlægge bestyrelser. I forhold til økonomi har vi en bekymring for, at der ikke er afsat midler til denne proces. I alle fusioner af skoler samt nedlæggelser af skolematrikler kræver det økonomi til at gennemfører disse. Da der i materialet ikke fremgår ressourcer til disse frygter vi som skolebestyrelse, at Ådalens Skole igen kommer til at betale gennem en ringere normering. Da vi i forvejen er underlagt en fusion, et byggeri samt skolereform ønsker vi, at man i denne proces afsætter midler til processen således det ikke bliver økonomi, der tages fra børnenes skolehverdag. Derudover er der ikke i materialet gjort rede for, hvilken betydning denne strukturændring har for fordelingen af ressourcer mellem skolerne. Det betyder, at vi ikke kan forholde os konkret til vores egen skoles økonomiske konsekvenser og dermed ikke forholde os til skolestrukturens samlede forslag, da økonomi er en central del af det at drive skole. Vi er således sat i en situation, hvor vi skal svare på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag, samme situation må Byrådet således også være i. Afrundingsvis vil vi gerne sætte fokus på en ganske central del af skolestrukturen. Det er spørgsmålet om hvordan forholder denne skolestruktur sig til barnet og barnets hverdag? Med venlig hilsen Skolebestyrelsen fra Ådalens skole en skole i bevægelse. 31 side 2 af 2

32 Skolebestyrelsen ved Ådalens skole - organise Hører til journalnummer: K Den 20. januar 2015 Høringssvar til organisering af fritidstilbuddet i Frederikssund Kommune Skolebestyrelsen Ådalens skole. Skolebestyrelsen på Ådalens skole har en række spørgsmål til fritidstilbuddets organisering og vil gerne have at dette høringssvar ses i sammenhæng med det indgivne høringssvar på skolestrukturen. En forskel på de to forslag (skolestruktur og fritidstilbud) er, at der har været en inddragelsesproces i arbejdsgruppen til fritidstilbuddenes organisering, hvilket ses som en kvalitet. Der er tre centrale spørgsmål til fritidstilbuddenes organisering, som er ledelse, alder og organisering ift skolereform og de store unger. Alle tre hænger sammen men er centrale i forhold til, hvordan vi forstår at lave tilbud til børn og unge i vores kommune. Organiseringen af fritidstilbuddet bør have sammenhæng med den vigtigste reform på skoleområdet gennem de sidste 200 år, nemlig skolereformen som lige er trådt i kraft. I denne fremgår, at børn skal lære mere, uanset baggrund, samtidig med de trives. Dette skal ske gennem en længere og mere varieret skoledag. Denne variation af skoledagen opstår blandt andet ved, at forskellige faggrupper arbejder tæt sammen om læringsmål (og trivsel) gennem hele barnets dag. At tænke i opdeling i skole (gammeldags tænkning af skole) og fritid (gammeldags tænkning af fritid) og en adskillelse af disse to i forskellige organisationer giver ikke mening. Derfor er det uforståeligt, at man ikke ønsker at lægge klubberne til og med 9. klasse ind under skolerne, således at lærer og pædagoger samlet under en pædagogisk leder kan arbejde med børnene i sammenhængende varieret skoledag. Det er de værdier der fremgår af slide 13 i materialet. Værdier der alle kan løses i skolens (den moderne og skolereformsudviklet skole) rammer. Såfremt man ønsker at fastholde fritidstilbuddet adskilt fra skolerne kunne disse ligeså godt referere til Dagtilbuds- og Fritidstilbuds chefen og ikke skolechefen. Vi mener. at man som kommune ikke er ambitiøse på skoleområdet, hvis man ikke lægger klubberne ind under skolerne på samme måde, som vi har haft SFOer i snart 30 år og arbejdet med pædagoger i skolen. Organisering på dagtilbudsloven kontra folkeskoleloven skal det understreges, at brugerbetalingen på klubområdet ikke giver lige adgang for børn og kræver en administration, der kan undværes, hvis det lægges i betaling af tilbuddet i stedet. Når ungdomsskolen gøres til ren skole uden klub tilbud bør der i forslaget gøres tydeligt, hvilke forventninger man har til ungdomsskolens undervisningstilbud. Derfor tænker vi også at det ikke giver mening, at lave en skolestruktur og en ens parallel fritidsstruktur uden at tænke ledelsen sammen. Vi mener anvendelsen af timer i skolen forvaltet af fritidsleder, der ikke er en del af skolen, er en dårlig udnyttelse af ressourcer og det giver ikke sammenhæng for hverken børn eller ansatte. Derudover virker det ikke sammenhængende, at en fritidsleder referere direkte til skolechefen på linie med en skoleleder og det derved er skolechefen, der skal sikre sammenhæng mellem fritid og undervisning. 32 Ådalens Skole afd. Nord Kornvænget 4, 3600 Frederikssund Tlf Mail: aadalensskole@frederikssund.dk

33 I forhold til alder er der en bekymring for aldersspændet fra 4. klasse til 25 år. Vi Udskrevet mener, den at der i højere grad skal tænkes i skolebørn og ungemiljø. Derfor vil et centralt ungemiljø i form af værested eller klub være vigtig. På samme måde har man heller ikke fået sat fokus på specialbørnene og deres muligheder/begrænsninger ved, at der etableres klubber adskilt fra skolen og hvordan denne overgang vil påvirke deres muligheder for at være inkluderet. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Ådalensskole - en skole i bevægelse Hører til journalnummer: K side 2 af 2

34 BILAG - MED-udvalget Ådalen - Sskolestruktur Hører til journalnummer: K /. Bilag: Økonomi og fysisk placering af Videnscenteret Ang. selvstændigt budget: Videnscentret er Frederikssund Kommunes specialtilbud for elever fra kl. med svære vanskeligheder indenfor tale/sprog og dysleksi. Videnscentret er beliggende på Ådalens Skole. Videnscentret er takstfinancieret og der er pt. 14 elever af 49 fra andre kommuner. Det betyder, at vi har en forpligtelse overfor andre kommuner, at de ikke betaler for Ådalens Skoles drift, men for Videnscentrets drift og udvikling. Som på andre specialskoler er der et stort administrativt (sam)arbejde med både interne skoler og andre kommuner ifm. visitation/revisitation, taxakørsel, henvendelser til familieafdelinger, PPR, indkaldelse til netværksmøder og derfor er der behov for sekretærtid målrettet Videnscentret. Pt. udgør denne tid 22 timer pr. uge. Videnscentret er nødt til at være meget fleksibelt ift. ressourcer (personale, støtte til elever, uddannelse af specialfaglige kompetencer, materialer mv.), fordi undervisningen er stærkt specialiseret og fordi eleverne har mange forskellige diagnoser ud over tale/sprog og læse/skrivevanskeligheder. For at kunne skabe den nødvendige fleksibilitet har Videnscentret gennem nogle år haft et rammebudget, så ledelsen kan træffe de nødvendige beslutninger om, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt f.eks. at beholde en medarbejder og i stedet skære lidt ned på materialer, ansætte en pædagog i perioder med store sociale udfordringer blandt eleverne eller specialuddanne personale. Videnscentret har også kommunens supportfunktion ift. at inkludere elever med læse/skrivevanskeligheder i alm. klasser. Derudover tilbyder vi 3 forskellige typer elevkurser inkl. kursus for deres lærere og forældre samt kortere observationsforløb i klasserne. Supportfunktionen skal nødvendigvis være meget fleksibel, fordi efterspørgslen varierer fra år til år. Derfor kan der være behov for i perioder at bruge ressourcerne anderledes, end de først var tænkt. Videnscentret har derfor for at kunne agere så fleksibelt som muligt behov for et selvstændigt budget. Ang. fysisk placering/placering i distrikt: Det kan tages op til drøftelse, om der ville være fordele ved at tilføje Videnscentret til specialskoledistriktet med Kølholm og Skolen ved Kæret. 34 Ådalens Skole aadalensskole@frederikssund.dk Afd. Syd Roskildevej 160D 3600 Frederikssund Tlf Afd. Nord Kornvænget Frederikssund Tlf

35 Mange af opgaverne, især de administrative, ligner hinanden og vil kunne varetages centralt af en sekretær. Ved, om muligt,. at placere Videnscentret fysisk Hører ved til journalnummer: Kølholm kan K medarbejderne bruge hinandens kompetencer vedr. ADHD, tale, sprog, læse, skrive. Det Udskrevet vil dog den være vigtigt, at der stadig vil være tale om to specialtilbud, da eleverne til de to tilbud også er meget forskellige. Videnscentret kan også placeres på en anden lokalitet, hvor der er ca. 10 lokaler gerne i forskellig størrelse, da nogle lokaler bruges i én til én taleundervisning, og andre skal rumme klasser med op til 12 elever. Yderligere vil det blive meget vanskeligt, lokalemæssigt, at få plads til 7 tale/sprog/læse/skriveklasser, samt kursustilbud i min. 24 uger om året, på den nye Ådalens Skole, som prognosen ser ud nu. På MED-udvalgets vegne Flemming West Clausen Skoleleder 35

36 MED-udvalget Ådalen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Frederikssund Kommune Skoleafdelingen Opvækst, Uddannelse og Kultur Torvet Frederikssund Høringssvar vedrørende forslag om ny skolestruktur. MED-udvalget ved Ådalens Skole tager forslaget til efterretning. Hvad angår økonomi og fysisk placering af Videncenteret, henviser vi til vedlagte bilag. På MED-udvalgets vegne Flemming West Clausen Skoleleder./. Bilag: Økonomi og fysisk placering af Videnscenteret 36 Ådalens Skole aadalensskole@frederikssund.dk Afd. Syd Roskildevej 160D 3600 Frederikssund Tlf Afd. Nord Kornvænget Frederikssund Tlf

37 MED-udvalget Ådalens - fritidsdelen Hører til journalnummer: K Frederikssund Kommune Udviklingsafdelingen Torvet Frederikssund Høringssvar vedrørende organisering af fritidsdelen.. MED-udvalget ved Ådalens Skole tager forslaget til efterretning. Dog vil vi udtrykke vores undren over, og vores tvivl om effektiviteten i den foreslåede overordnede organisering i relation til skolechefen. Som vi læser oplægget, sidestilles fritids- og ungdomsklublederen i det enkelte distrik med skolelederen. En sidestilling, vi finder vanskelig, når man ser på de to områders størrelse, og med det dermed følgende antal ansatte. Også i relation til samarbejde finder vi det mere relevant, hvis man finder en organiseringsform, så fritids- og ungdomsklublederen sidestilles med sfo-lederen i distriktet. På MED-udvalgets vegne Flemming West Clausen Skoleleder 37 Ådalens Skole aadalensskole@frederikssund.dk Afd. Syd Roskildevej 160D 3600 Frederikssund Tlf Afd. Nord Kornvænget Frederikssund Tlf

38 MED-udvalg og Skolebestyrelse Gyldenstensskol Hører til journalnummer: K skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig skolestruktur og har følgende høringssvar. Marbækvej Frederikssund Telefon Høringssvar vedr. forslag til organisering af fritidsdelen. gyldenstenskolen@ frederikssund.dk Generelt: Det er vigtigt for eleverne fra Gyldenstenskolen, at tilgangen til fritids- og ungdomsklub er så enkel som overhovedet mulig. Store afstande eller dårlige trafikforbindelser vil være barrierer for elevernes brug af både fritids- og ungdomsklub. Heldagsskolen: I forhold til eleverne på Heldagskolen og tilknytning til fritids- og ungdomsklub kan vi pege på to måder at organisere dette på: 1. Placeres Heldagsskolen på Jægerspris Skole kan eleverne knyttes til distriktets klub. Der skal tænkes på personale til inklusion af eleverne i klub- og ungdomsklub 2. Eleverne kan tilknyttes fritids- og ungdomsklub i eget distrikt. Her skal der også medtænkes personale til inklusion, 38

39 MED-udvalg og Skolebestyrelse Gyldenstensskol Hører til journalnummer: K skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig skolestruktur og har følgende høringssvar. Marbækvej Frederikssund Telefon Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: Høringssvaret fra Gyldenstenskolen deles op, således at der kommenteres i forhold til den foreslåede fremtidige opdeling: Heldagsskolen Med afdelingerne Bakketoppen, Hanghøj og Svinget som foreslås placeret på Jægerspris Skole. Heldagsskolen har 54 elever. Specialskolen Med afdeling Kølholm, som foreslås administrativt sammenlagt med Skolen ved kæret. Afdeling Kølholm har 46 elever Heldagsskolen Hvilke elever går på Heldagsskolen? I høringsmaterialet omtales Heldagsskolen som specialklasser. Det er vigtigt at gøre sig klart, at eleverne på heldagsskolen ikke er specialklasseelever. Eleverne på Heldagskolen er: Elever med vanskeligheder i både skole, fritid og hjem som gør en samlet indsats nødvendig. Elever med omfattende sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Disse udfordringer kommer til udtryk ved at eleverne er impulsstyrede, har svært ved at behovsudsætte og kan ved krav have en udadreagerende adfærd. Eleverne er udfordret i det sociale felt og har brug for tæt guidning. 39

40 Eleverne på Heldagsskolen har haft skolegang eller har gået i børnehave i almenområdet. Elevernes udfordringer har betydet, at der har været iværksat en række pædagogiske tiltag i længere tid, for at forsøge dem inkluderet i almenområdet. På trods af disse tiltag er det ofte endt med at eleven kommer i et solist-tilbud, en skoledag hvor eleven er ekskluderet fra egen klasse og har mange eller alle timer sammen med få kendte voksne. Eleverne på Heldagsskolen er visiteret til skolegang på Heldagsskolen. En visitation gennemføres på baggrund af en PPV en pædagogisk, psykologisk vurdering. Denne vurdering udarbejdes af en psykolog. En visitation afgøres på et børneråd med deltagelse af visiterende psykolog, sagsbehandler, repræsentant fra familieafdelingen og repræsentant for Heldagsskolen. I samtlige visitationer beskrives, at eleven har behov for et lille trygt miljø, med få og forudsigelige voksne, med en fast dagsstruktur og i langt de fleste visitationer, et tæt samarbejde med familieafdelingen og familien. Vi oplever, at almenskolen har succes med at inkludere flere elever end tidligere. Det betyder, at de elever der visiteres til Heldagsskolen nu, har mere komplekse udfordringer end tidligere. Det betyder at en stor del af eleverne, der nu visiteres til Heldagsskolen færdiggør resten af deres skoletid på Heldagsskolen. En vurdering pt. er, at omkring 90% af eleverne færdiggør deres skolegang på Heldagsskolen. Eleverne på Heldagsskolen har behov for særlige fysiske rammer: Eleverne er på Heldagsskolen er opdelt i klasser med 8-9 elever i hver klasse. Klasserne har et fælleslokale, men derudover er muligheden for at opdele eleverne i endnu mindre enheder et væsentligt pædagogisk værktøj. Der er pt. 7 klasser på Heldagsskolen, det vil sige, at der er behov for 7 klasselokaler og 14 grupperum. Et væsentligt element i det pædagogiske arbejde foregår i et køkken, f.eks. at give eleverne et pusterum, samtaler omkring ernæring, vægtproblemer etc. Derfor er et vist antal køkkener en forudsætning. Derudover bruges værksteder aktivt som læringsrum samt til praktisk arbejde. Udearealerne spiller også en rolle i det pædagogiske arbejde med eleverne. I konfliktsituationer er det vigtigt at kunne forlade klasselokalet. Det har afgørende betydning at udepauser kan holdes i et lille, trygt og struktureret miljø /6

41 Samling af de tre Heldagsskole afdelinger. Bakketoppen, Svinget og Hanghøj har i indeværende år 54 elever, hvilket er det antal vi også er normeret til. Vi har selv peget på en samling af Heldagsskolens tre afdelinger. Vi oplever, at vi efter en større økonomisk reduktion i 2012, ikke i en tilstrækkelig grad er bæredygtige. Vi er sårbare i forhold til personalets kurser, sygdom, ferie m.m. Vi har derfor i 2013 foreslået, at Heldagsskolens nuværende tre afdelinger blev samlet på den nedlagte institution Femhøj. Det viste sig imidlertid at udgiften til renovering ville beløbe sig til 10 mio. kroner, hvorfor dette projekt blev skrinlagt. På det tidspunkt vurderede vi behovet for den fysiske kapacitet på en fremtidig placering til at være: 7 klasselokaler, 14 grupperum, tre køkkener, toilet og bademuligheder, et personalerum, arbejdspladser til pt. 28 personaler, plads til administration: ledelse, PPR og sekretær, legepladser og mulighed for opbevaring af div. legeredskaber m.m. 1 Vi vurderer at en sammenlægning, udover en større bæredygtighed, også vil give følgende fordele: Tydeligere arbejde med en faseopdelt skole på linje med opdelingen i almenskolen Større mulighed for sparring personalet imellem og dermed en større sikring af, at den viden personalet har oparbejdet bliver bevaret og styrket Minimere elevernes oplevelse af skift mellem afdelingerne Bakketoppen eller Svinget til overbygnings afdelingen Hanghøj. Vi anbefaler: Vi vil fortsat anbefale en samling af Heldagsskolen, også ifht. en placering på en almenskole. Vi vil dog gerne præcisere følgende: At man fortsat betragter Heldagsskolen som en Heldagsskole, hvilket betyder, at eleverne også har deres SFO-tilbud på Heldagsskolen. At den viden personalet på Heldagsskolen igennem tiden har samlet, fastholdes ved at sikre at Heldagsskolen fortsætter som en organisatorisk enhed, at personalet er samlet med selvstændig pædagogisk afdelingsledelse. At eleverne sikres, at de fortsat har til huse i et skolemiljø. Et miljø, der kan karakteriseres som trygt, skærmet og med mulighed for at opbygge den fornødne struktur. På borgermøderne har der været talt om at udarbejde en analyse forud for en endelig placering af Heldagsskolen. Det vil vi klart anbefale, således at de elever, der er de mest skrøbelige, ikke skal flyttes til noget nyt, hvis succes der kan være en vis usikkerhed omkring. 1 Nøjagtig beskrivelse af behovet er opgjort af souschef Bodil Madsen og kan rekvireres ved henvendelse til Gyldenstenskolen 41 3 /6

42 I første omgang vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at lægge ledelsen af heldagsskolen ind under Jægerspris Skole, idet analysen kan pege på en anden fysisk placering af Heldagsskolen. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan vil man sikre: At det tætte samarbejde mellem Familieafdelingen og Heldagsskolen fortsætter, sådan at eleven og dennes familie kommer i trivsel og udvikling? At eleverne på Heldagsskolen fortsat oplever sig inkluderet i et skolemiljø? Ofte er det på Heldagsskolen første gang i elevens skoleforløb, at eleven har følt sig inkluderet. Eleverne på Heldagsskolen bor i hele Frederikssund Kommune. Hvis Heldagsskolen opløses, og eleverne organiseres i grupper i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen bliver eleverne da elever i Jægerspris Skoles distrikt? Eller forestiller man sig, at eleverne forbliver i eget skoledistrikt og en given udslusning skal så ske til dette? Der er samme problematik i forhold til klub hvor hører eleverne til? Skal eleverne ikke udsluses til Jægerspris Skole, kan det så tænkes, at der vil blive gruppeordninger på de enkelte distriktsskoler? Hvordan vil det være muligt at opretholde den nødvendige kvalitet i sådanne gruppeordninger? Lige nu er det sådan, at distriktsskolerne betaler for distriktets elevers skolegang på Heldagsskolen. Dette betyder, at Heldagsskolen har selvstændig økonomi. En selvstændig økonomi har betydning for pædagogiske prioriteringer i forhold til eleverne læring. Det er vigtigt at sikre dette råderum fremadrettet. Evidensbaseret viden på området Niels Egelund og BDO rapport: Niels Egelund har i samarbejde med Århus Universitet i 2014 udarbejdet en rapport om kvalitet i 2 specialskoler. Specialskoler spænder meget bredt i denne rapport, men undersøgelserne som ligger til grund for rapporten underbygger vores iagttagelser. 3 Det kan konstateres, at man på specialskolerne finder, at elevgruppen faktisk kan karakteriseres ved stadigt mere komplekse læringsbehov... det kan imidlertid også være en følge af, at kommunen siden strukturreformen har tilstræbt at anvende mere inkluderende former end specialskoler og derfor har visiteret færre elever af gruppen med lettere vanskeligheder. Specialskolerne har i deres pædagogik nogle specialiserede tilbud, særligt skærmende undervisningsmiljøer, undervisning på et andet niveau end 2 Definitionen af specialskoler i rapporten rummer en meget varieret gruppe m.h.t. skolestørrelse, organisering og målgruppe på baggrund af elevgruppens mangfoldighed og den historiske udvikling på området s. 9 3 Niels Egelund, Kvalitet i Specialskoler, Århus Universitet, 2014, side /6

43 tilsvarende klassetrin og undervisning i sociale mestringsstrategier Specialskolerne rummer også særlige fysiske rammer, udstyr og træningsfaciliteter, som sjældent ville kunne tilbydes, hvis der ikke var et vist volumen af elever med de pågældende behov. BDO rapport 4. anbefaler BDO, at de stående tilbud reduceres i omfang, og at kompetencerne og udbuddet af ydelser koncentreres på færre enheder, da dette vil imødekomme en øget faglig sårbarhed ved at færre ressourcer samles på de nuværende stående tilbud En sammenlægning af de tre lokationer vil betyde, at vi mindsker sårbarheden i forhold til personalefravær, kan lave en tryg og glidende overgang for eleverne og kan få alle medarbejderes kompetencer i spil på en mere hensigtsmæssig måde. Specialskolen - Afdeling Kølholm De børn og unge der visiteres til skolegang på afdeling Kølholm er: Elever med specifikke udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD området, hvilket viser sig som vanskeligheder ifht. opmærksomhed, hukommelse, hyperaktivitet og impulshæmning. Elever med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, som typisk har vanskeligheder indenfor kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne Eleverne er normalbegavede. De har typisk haft vanskeligheder indenfor de nævnte områder størstedelen af deres før-skoletid. De fleste af eleverne går det meste af deres skolegang på afdeling Kølholm og er præget af deres handicap i en sådan grad, at det ikke er muligt at udsluse dem til almenskolen. Eleverne visiteres til skolegang på afdeling Kølholm via PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Afdeling Kølholm modtager elever fra netværk 2, hvilket består af kommunerne Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund. Afdeling Kølholm foreslås administrativt og ledelsesmæssigt sammenlagt med Skolen ved Kæret. Vi anbefaler: Vi ser forslaget om at etablere en specialskole, med en bred målgruppe, som en god konstruktion. Fælles for de to institutioner er takstfinansiering og dermed drift af et Heldagsskoletilbud til elever i og udenfor Frederikssund Kommune. Takstfinansieringen giver en række fælles arbejdsområder. 4 BDO rapport, Analyse af merforbrug på det specialiserede undervisningsområde, side /6

44 Vi vil foreslå, at Videnscentret medtænkes i den nye specialskole, da Videnscentret også er takstfinansieret, og derfor arbejder administrativt med mange af de samme problematikker. En sammenlægning af Kølholm, Skolen ved Kæret og Videncentret giver ud over nogle administrative fordele, en mulighed for fælles uddannelse, og en øget mulighed for et tættere samarbejde mellem de forskellige vidensområder. En samlet specialskole kunne gennem fælles ledelse bedre placere børn, der befinder sig i et gråzoneområde mellem målgrupperne, og sikre en hurtigere vej til specifik viden til opgaven. En sammenlægning kunne effektivisere og øge udnyttelsen af både eksterne og interne ressourcepersoner. Via denne konstruktion vil Frederikssund Kommune få en samlet specialskole med en vifte af specialiserede tilbud. Disse tilbud vil komme den visiterede målgruppe til gode. Et tæt samarbejde med almenskolen vil sikre, at almenskolen også vil kunne drage nytte af den samlede viden. Derfor er det af central betydning, at lederen af den kommende specialskole kobles til almenområdet via deltagelse i den overordnede ledelse af skolevæsenet i Frederikssund /6

45 Skolebestyrelse og MEDudvalg Lindegårdskolen Hører til journalnummer: K Udtalelse: Høring om ny skolestruktur. Vi kan forstå, at der er to muligheder omkring skolebestyrelserne enten at lade de nuværende bestyrelser forsætte samlet, som én bestyrelse, eller lave nyvalg. Vi vil klart anbefale, at der vælges en ny skolebestyrelse, da antallet af medlemmer ellers bliver for stort og besværliggør arbejdet. Det skal sikres, at der mindst er én forældre med børn fra hver matrikel i den nye bestyrelse. Desuden skal der være minimum én medarbejderrepræsentant fra hver undervisningsmatrikel. Vi vil foreslå, at der oprettes skoleråd (rådgivende) i en eller anden form på de enkelte matrikler, så der bliver en forankring og fundering for den nye bestyrelse. Der skal opstilles en klar kompetenceprofil mellem skoleleder, administrative - og pædagogiske ledere, sådan at der i det daglige, er selvstændig beslutningskompetence på de enkelte matrikler. Vi noterer os, at der i høringsmaterialet er lagt op til, at man skal undgå, at lærerne skal pendle mellem flere matrikler, det synes vi er godt. Kravet om 95 % linjefagsdækning i 2020 ændrer forslaget ikke noget ved, da lærerne jo netop ikke skal pendle mellem skolerne. En af ideerne med forslaget er, at kunne højne niveauet i skolerne og sørge for 95 % linjefagsdækning, derfor skal der afsættes økonomi og tid til skolerne, så de kan opfylde 95 % målsætningen og få flere lærere linjefagsuddannet. Det store spørgsmål er, hvornår vi ved, om skolestrukturændringerne er blevet en succes? Vi vil foreslå, at der opstilles succeskriterier, så vi om 2-3 år kan se, om vi er på rette vej eller skal justere tingene. Succeskriterierne kunne være: Fastholde eleverne i det kommunale skolesystem. Fastholdelse af personale. Øget søgning til ledige stillinger. Forældretilfredshed. Elevernes trivsels og faglige udvikling. Medarbejdertilfredshed/sygefravær. Succeskriterierne skal være tydelige og målbare. Vi vil opfordre til at de forskellige faggrupper på de enkelte matrikler, forsat er repræsenteret med TR og AMR. 45

46 Medarbejderinddragelse, højt informationsniveau og god kommunikation er yderst vigtigt i strukturændringsprocessen på alle niveauer. Der bør derfor udformes en plan for dette. Det er blevet noteret, at skolebestyrelserne er blevet tilbudt konsulenthjælp i strukturændringsprocessen, - det er vi tilfreds med. Økonomien hertil skal tilføres skolevæsnet. Med venlig hilsen Henriette Døssing skolebestyrelsesformand på Lindegårdskolen Medudvalget på Lindegårdskolen tilslutter sig skolebestyrelsens udtalelse, men vil især fremhæve vigtigheden af, at bibeholde de forskellige faggruppers repræsentanter i form af TR og AMR. 46

47 MED-udvalget Solbakkeskolen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedrørende skolestruktur og organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune. Overordnet: Kortlægningen, som kommunen har gennemført, viser helt tydeligt, at det ikke er strukturforandringer, der er brug for, men en øget mulighed for forberedelse til lærerne, vi ønsker at levere en god undervisning, der vil kunne rykke reformen imod dens egentlige mål, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Aktuelt er den enkelte lærer pålagt for mange opgaver, der gør det meget svært at leve op til reformen. Vil man virkelig rykke på noget, er det her der skal sættes ind. Der er ingen steder i høringsmaterialet beskrevet, hvordan TR og AMR funktionerne skal varetages, men det er Solbakkeskolens ønske at bibeholde funktionerne på alle matrikler. TR og AMR er en afgørende medspiller i samarbejdet mellem ledelse og lærere, og nødvendigheden af, at de har deres daglige gang på den enkelte matrikel, ser vi som en yderst vigtig faktor. TR og AMR har præsteret at sikre samarbejde og god tone, i en meget svær tid med kolossale forandringer. Dette kan også måles på sygefraværet, hvor kommunen ikke, som mange andre har et markant større fravær. Det ligger i ordet tillidsrepræsentant, at det er vigtigt med personer man har tillid til, som man komme til, når det er svært, og her er det lokale kendskab til ledelse og medarbejdere essentielt. Vedrørende lukning af udskolingen på Solbakkeskolen og overflyttelse til Marbækskolen. Vi har på Solbakkeskolen implementeret skolereformen via vores samarbejde med den lokale idrætsklub, og startet en fodbold- og en håndboldlinje i skoleåret 14/15. Ingen andre steder i kommunen er der startet lignende tiltag op! Tiltaget er lokalt forankret, det vil sige at det er lokale mennesker med tilknytning i den lokale klub, der laver dette arbejde. Det gør de af kærlighed til deres klub og sporten, og deres interesse ligger i, at udøve dette lokalt, for at styrke samarbejdet mellem skole og idrætsklub og derved medvirke til at give kulturlivet et boost i området. Vi har 40 drenge og piger der hver uge dyrker deres sport i skoletiden, med dygtige faglige uddannede mennesker omkring dem. Vi har elever der har valgt Solbakkeskolen til, fordi de ønsker at kombinere skole og idræt, som vi gør det på Solbakkeskolen, som det eneste sted i kommunen. Desuden lægger vi os op ad Frederikssund Kommunes nyeste tiltag fra gymnasiet, Frederikssund Fodbold Akademi (FFA), der tilbyder unge mennesker, med ønske om at blive student og samtidig dyrke fodbold på eliteniveau optimale vilkår. Samlet giver det en gennemgående rød tråd i kommunen, hvor vi på den lange bane vil kunne tilbyde fodbold gennem hele deres skolegang på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. 47

48 Det giver ingen mening at man vil lukke dette arbejde ned, da det i aller højeste grad følger den politiske reform der blev vedtaget omkring den nye folkeskole. Skolerne skal åbne sig imod det omgivende samfund, og det har Solbakkeskolen formået. Yderligere har skolen også en science-linje på tegnebrættet, der er klar til at blive foldet ud, når næste skoleår starter. Denne linje skal køre på lige fod med fodbold/håndbold-linjen. Desuden ligger der også en musisk-kreativ linje i støbeskeen! Endnu et skridt imod det som regeringen ønsker. Og endnu en grund til at Solbakkeskolen ikke må miste deres overbygning. Hvis vi kigger lidt på tallene omkring skolen, så er der væsentlige punkter vi gerne vil fremhæve: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Frederikssund 2011/ / /2010 Jægerspris skole 6,7 7,0-0,3 6,5 6,5 0,0 6,9 6,8 0,1 Kingoskolen 6,0 6,6-0,6* 5,7 6,3-0,6* 6,8 6,8 0,0 Marbækskolen 5,7 6,2-0,5 5,9 6,3-0,4 6,4 6,6-0,2 Marienlystskolen 6,5 6,9-0,4 4,8 5,6-0,8* 6,6 6,6 0,0 Solbakkeskolen 6,5 6,4 0,1 5,8 5,8 0,0 6,1 6,3-0,2 Kilde: Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Samlet giver tallene følgende billede: Skoleår 2010/ /2013 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Jægerspris skole 6,4 6,7-0,3 Kingoskolen 6,2 6,7-0,5* Marbækskolen 6,0 6,4-0,4* Marienlystskolen 6,0 6,6-0,6* Solbakkeskolen 6,2 6,1 0,1 Ådalens Skole 6,4 6,6-0,2 Taget fra Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport

49 På Solbakkeskolen bevæger vi os i den rigtige retning og lægger os op ad de socioøkonomiske referencer, som vi bliver målt på, og som den eneste skole i kommunen, kan man se udviklingen, der går i den rigtige retning. En sidste parameter er den andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Frederikssund. Her ligger Solbakkeskolen med på 100%. Alt i alt vil det være et kæmpe skridt i den forkerte retning, hvis man vælger at lukke Solbakkeskolens udskoling og flytter den på Marbækskolen. Lukning af Solbakkeskolens udskoling vil medføre en elevflugt. Dette er ikke bare internt i kommunen, men også ud over kommune grænsen og på private- og friskoler, hvilket på ingen måde er en fordel for kommunen. Solbakkeskolen har med deres fodbold/håndbold-linje, og kommende science og musisk-kreative tiltag, sat en standard for, hvordan den nye reform kan implementeres i folkeskolen. I stedet for at lukke Solbakkeskolens udskoling burde man bruge den som et eksempel for resten af kommunen på, hvordan man på kan åbne sig imod det omgivende samfund og inddrage dem i skoledagen. Vi håber på Solbakkeskolen, at man vil genoverveje planen om lukning af vores udskoling, da det på ingen måde vil understøtte implementeringen af folkeskolereformen, men derimod sætte en stopper for en skole med initiativ og positiv tilgang til reformen. MED-udvalget på Solbakkeskolen 49

50 24-2 Vellerup Bylaug - Høringssvar vedr forslag til Vellerup Bylaug Stig Pedersen Vigvejen 10 Vellerup 4050 Skibby stig.vellerup@gmail.com Hører til journalnummer: K Vellerup januar 2015 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Frederikssund Kommune Bestyrelsen for Vellerup Bylaug har på et ekstraordinært møde den 5/ drøftet forslaget til ny struktur på skoleområdet, som det fremgår af Frederikssund Kommunes hjemmeside og som det blev fremlagt på borgermøderne i Skibby og Frederikssund. Vi ser med bekymring på de konsekvenser, som en nedlæggelse af Ferslev Skole / Landsbyordningen i Ferslev vil får for livet i vores landsby og for bomulighederne generelt i det område, der udgør den sydvestlige del af Frederikssund Kommune Udkantsfrederikssund. Vi betragter omstruktureringen af skoleområdet i direkte modstrid med de initiativer, der er iværksat af kommunen med projektet Fremtidens Landskaber - bolig/planlaegning/fremtidens- landskaber/projektbeskrivelse, som blev præsenteret på borgermødet i Skibby i efteråret Med dette udgangspunkt ønsker bestyrelsen for Vellerup Bylaug at fastslå, at kvaliteten af fremtidens landskaber i Frederikssund Kommune, herunder den sydvestlige del af Hornsherred, er helt afhængig af det levede liv, der udfoldes af mennesker i alle aldre i områdets landsbyer og øvrige bosætninger. Disse menneskers kulturelle og sociale hverdagsliv i samspil med den lokale natur er helt centralt for en kvalitativ udvikling af netop områdets landskab og natur. Uden dette liv bliver fremtidens landskaber i Frederikssund Kommune blot en ligegyldig og uinteressant kulisse. Folkeskolen og de tilhørende institutioner, foreninger og kulturelle aktiviteter, der lever i tilknytning denne, er et fundamentalt omdrejningspunkt for det lokale liv i by og land. Det er her mennesker fra forskellige sociale klasser og med forskellige interesser og synspunkter mødes. Det er her venskaber opstår og meninger brydes. Den lokale skole er ganske enkelt den kulturelle grundsten i det danske samfund. Her skal sammenhængskraften vokse og demokratiet læres og udvikles for børn og voksne i alle aldre. Derfor er det vores synspunkt, at det er væsentligt, at vi også i Udkantsfrederikssund fortsat har en lokal skole i Ferslev. Vi må forvente, at en centralisering af skoletilbudet i den sydvestlige del af Frederikssund Kommune vil medføre en radikal nytænkning af infrastrukturen i området. Vi ser med bekymring på konsekvenserne for den kollektive trafik. Disse bekymringer bliver ikke mindre af, at spørgsmål desangående på borgermøderne blev besvaret med politisk tågesnak. Det er bekymrende, hvis centraliseringen af skoleområdet medfører, at skoleeleverne skal tilbringe øget tid, som passive passagerer på daglige busudflugter i lokalområdet. Det er ligeledes bekymrende, hvis omstruktureringen betyder, at skoleeleverne skal involveres i trafikuheld, fordi der ikke etableres tilstrækkeligt med cykelstier, der kan sikre de forlængede skoleveje. Bestyrelsen for Vellerup Bylaug forventer, at Frederikssund Kommune, hvis den fremlagte skolestruktur, på trods af indsigelserne, vedtages, straks iværksætter omfattende anlægsarbejder, der kan trafiksikre de nye skoleveje. Desuden forventer vi, at der etableres fleksible brugerbillige kollektive transportsystemer for skoleelever og øvrige bruger af de aktiviteter, der knytter sig til skoler og de tilhørende institutioner og foreninger. En etablering af disse ting vil være en kraftig belastning af de kommunale budgetter og de ønsker om besparelser, der tilsyneladende driver værket i Børn & Unge vil øjensynlig medføre øgede udgifter i Teknik & Miljø. Handler omstruktureringen blot om at flytte udgifterne internt i Frederikssund Kommune? Med venlig hilsen Vellerup Bylaug Stig Pedersen, formand. 50

51 Dorthe Holmer Hører til journalnummer: K Til Frederikssund kommune. Vedr. høringssvar til den nye skolestrukturering. Jeg er mor til 2 børn i Jægerspris skole,og er dybt bekymret over yderligere mistrivsel på vores skole. Som hverdagen ser ud nu,på Jægerspris skole, er der rigeligt med konflikter imellem lærer,elever,der er bare ikke nok ressourcer til at hjælpe alle elever til at få en "OK DAG". Der er meget fokus på,at det er bedre for de elever med "udfordringer",at være en del,af den almen skole, men er der nogle,som tænker på de elever,som går i skole med en angst og frygt for, om der er nogle elever,der går amok idag, ( for der er jo en del elever, der bliver aggressive og utilregnelig), HVAD MED DE ELEVER? er det den trivsel,den nye skolereform skal give vores børn?. Jeg læser osse,at der kommer extra pæd.personale o.s.v. men har svært ved at se,hvordan det løser problem stillingen,da mange af disse elever fra special klasserne,har et stort behov for ro,tryghed og små arealer. Dette er ikke tilfældet på Jægerspris skole,det kan være angst provokere,bare parkeringspladsen,,,der er rigtig mange elever,osse elever med udfordringer i hverdagen på Jægerspris skole,jeg mener ikke, det er nogen gennemtænkt løsning,at Jægerspris skole får 3 special klasse, Jægerspris skole har lige fået ny ledelse, og med 51

52 skole reform,og arbejds reform, synes jeg,det virker helt urimeligt,at vi osse skal have 3 special klasse, ind på Jægerspris skole, der er nok udfordringerne for eleverne,som det er!! Tænk over hvilken hverdag vores børn sidder i, om vi har børn,der har specielle behov,eller børn,der bare gerne vil lære noget i skolen.. Dorthe Holmer 52

53 Skolebestyrelsen på Solbakkeskolen - skolestr Hører til journalnummer: K Solbakkeskolen Høringssvar vedrørende forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Skolebestyrelsen på Solbakkeskolen har følgende kommentarer til det fremsendte høringsmateriale bemærk at høringssvaret kun forholder sig til det som bliver kaldt Distrikt Skibby Skolebestyrelsen ønsker at man foretager en navneændring til f.eks. Distrikt sydlige Hornsherred. Dette skoledistrikt dækker ca. 100 km2 hvoraf Skibby udgør en lille del af dette meget store skoledistrikt derfor må navnet ændres. Overordnet: Solbakkeskolens bestyrelse ønsker ikke et fælles skoledistrikt, men accepterer dog byrådets krav om større skoledistrikter. Netop et samlet skoledistrikt, vil gøre det muligt at bibeholde alle de nuværende 4 matrikler idet en hvis form for centralisering af forskellige funktioner kan foretages. Netop et samlet skoledistrikt gør at man skal tænke helt nyt og IKKE sammenligne de forhold der er pt. på de enkelte matrikler oplægget fra forvaltningen, hvor argumenter fra den nuværende struktur blandes som æbler og pærer med en nedlæggelse af en skole samt en overbygning virker ikke professionelt gennemarbejdet. Et samlet skoledistrikt vil gøre det muligt at bevare de 4 matrikler, idet der nu kan klasseoptimeres indenfor hele skoledistriktet, dog må der opstilles hensigtsmæssige krav i forhold til hvor langt et skolebarn kan transporteres i så stort et skoledistrikt. Ved et samlet skoledistrikt er der også ET samlet børnetal for hele distriktet. Børnene kan så fordeles på de 4 matrikler ud fra principper som fastsættes af f.eks. skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen henstiller til at man bibeholder alle skolebestyrelser fra de 4 matrikler. Dette for at undgå et tab af stor viden omkring de enkelte matrikler samt for at sikre et fortsat momentum. Hvis dette ikke rent lovgivningsmæssigt er muligt skal det være muligt at have skoleråd på hver enkelt matrikel. Endvidere skal det sikres at alle eksisterende matrikler er ligeligt repræsenteret i skolebestyrelsen. 53 Lukning af overbygningen på Solbakkeskolen: Skolebestyrelsen undrer sig over at man ønsker at nedlægge den største af de to overbygninger, der findes i dette skoledistrikt. Færre elever skal flyttes hvis man i stedet lukker overbygningen i Skibby, hvilket vi dog ikke anbefaler. I stedet ønsker Solbakkeskolens bestyrelse at bevare begge overbygningsskoler. De to overbygninger dækker et samlet areal på ca 100km2 og derfor er der et behov for 2 overbygningsskoler alene ud fra skoledistriktets geografiske størrelse. Endvidere er Solbakkeskolen så langt i implementering af skolereformen med bl.a. etablering af faglinjer at momentum vil tabes fuldstændigt ved en sammenlægning og med stor fare for at målet for 2020 ikke nås. Man må ikke underkende de erfaringer

54 der er gjort ved andre skolesammenlægninger i f.eks. de Hører omkringliggende til journalnummer: kommuner K hvor der selv efter flere år ikke er skabt et reelt fagligt miljø, der kan Udskrevet retfærdiggøre den en sammenlægning. Byrådet anvender her at ledelse skulle løse dette problem. Det virker til tider temmelig urealistisk med de krav der stilles til den kommende ledelse byrådet bliver nødt til at anerkende, at sammenlægge 4 skolekulturer både mht. ændret ledelsesstruktur, sammenlægning af skoler/klasser samt ændring i lærernes arbejdsforhold vil have en massiv påvirkning og igen vil ledelse ikke være nøglen til at få løst alle de problemer der kommer. Vi kunne her referere til flere undersøgelser der dokumenterer at man ikke har opnået større faglighed ej heller sparet penge (snarere tværtimod) ved skolesammenlægningerne (feks CEPOS). Set i lyset af at skolerne skal indfri folkeskolereformens krav, virker det næsten som rent hasardspil med elevernes trivsel og fremtid at skulle gennemfører en så drastisk ændring i matriklerne samtidig. Byrådet mener at en samling af flere klasser pr. årgang vil give et bedre læringsmiljø. Skolebestyrelsen er af den overbevisning at flere klasser ikke nødvendigvis vil give et bedre læringsmiljø end det der allerede eksisterer på Solbakkeskolen. Der findes både dokumentation og undersøgelser der viser at store enheder ikke giver en bedre faglighed, deriblandt undersøgelser fra CEPOS. Tværtimod viser undersøgelser at det tværfaglige samarbejde er det der fremmer fagligheden. I stedet for at ensrette, skal der i Frederikssund Kommune være mulighed for mangfoldighed, særligt fordi Hornsherred er præget af store landområder fyldt med mange små landsbyer. Disse landsbyer har alle et rigtigt landsbyliv. Syddansk universitet har lavet en undersøgelse der med al tydelighed viser at der sker en afvikling af landsbyerne når netop man lukker skoler. Byrådet har udtalt at der da findes landsbyer der ikke har skoler som klarer sig fint. Denne argumentation holder nu ikke helt da de eksisterende skoler netop også holder de omkring liggende landsbyer i live. For netop lokalsamfundet i Dalby vil det have store konsekvenser at flytte overbygningen. Idrætslivet er lukningstruet hvis alle overbygningseleverne flyttes. Faglighed: Der intet der tyder på eller kan dokumentere at Solbakkeskolen ikke kan overholde folkeskolereformen krav. Et argument der bringes op igen og igen, men uden nogen form for dokumentation, netop fordi vi endnu ikke har haft folkeskolereformen implementeret i mere end ½ år. Solbakkeskolen har netop arbejdet konstruktivt med at få implementeret reformen. Solbakkeskolen har markeret sig som en linjefagsskole og har allerede fra dag 1 etableret et tæt samarbejde med Dalby IF, for netop at imødekomme reformens krav/ønske om den åbne skole. Solbakkeskolen udvider denne udvikling med bl.a. en Science-linje samt en musisk/kreativ-linje, ud over de to idrætslinjer som er etableret, fra næste skoleår. Endvidere har Solbakkeskolen implementeret et fagligt samarbejde med Frederikssund Gymnasium på det naturfaglige område, hvor elever fra 5. og 6. klasse vil skulle have undervisning på gymnasiet. Derudover etablerer Frederikssund Gymnasium et fodbold akademi hvilket vil være en naturlig forlængelse af Solbakkeskolens idrætslinje. I det kommende forår er der indgået et samarbejde med ungdomsskolen omkring et kajakundervisningsforløb, netop som folkeskolereformen angiver, at få inddraget de lokale områder samt samarbejde med andre faglige institutioner. Derudover viser de nyeste tal at 100% af Solbakkeskolens elever (den eneste skole med 100% i Frederikssund kommune) 15 mdr. efter 9. klasse, er startet på en ungdomsuddannelse. 54

55 Faglærer: Hører til journalnummer: K Solbakkeskolen har en meget høj andel af faglærere indtil for små 2 Udskrevet måneder den siden havde skolen en faglærerdækning på 95% - men af ukendte årsager ønsker Frederikssund kommune nu at beregne faglærerdækningen på en ny måde de tal der er fremkommet for Solbakkeskolen i den forbindelse, er blevet udfordret af skolens ledelse og forvaltningen er ved at undersøge hvorfor tallene er så markant anderledes for Solbakkeskolen, som jo før den nye beregning have en faglærerdækning på 95%. Faglærerne forsvinder jo ikke ved at indfører nye beregningsmodeller. Fag-faglig sparring: Byrådet vurderer at det vil være nødvendigt med øget fag-faglig sparring mellem de enkelte faglære. For det første er der ikke nogen entydig dokumentation for at denne form for fagfaglig sparring vil øge indlæringen, i stedet tyder alt på at man øger indlæringen hos eleverne ved at have tværfaglig teamsparring. Derudover finder skolebestyrelsen det ejendommeligt at man i 2015 mener at fagfaglig sparring skal foregå ved fysisk sparring mellem faglærerne. I 2015 er der så mange muligheder for at lave fag-faglige virtuelle møder. Det er skolebestyrelsens holdning at sådanne virtuelle møder er langt mere fokuserede og effektive frem for fysiske møder. De virtuelle møder kan allerede nu etableres via IPad og white-boards. Det er uambitiøst at sige at fag-faglig sparring skal foregå ved fysiske møder. Faglokaler: Solbakkeskolen har i flere år udlånt faglokaler til Ferslev skole. Udlån af disse faglokaler har givet skolerne den helt oplagte mulighed for at få introduceret de kommende udskolingselever på Solbakkeskolen til at lære skolen og dens lærere at kende en helt unikt model. Endvidere har det gjort at dyre faglokaler udnyttes fuldt ud. Skolens faglighed: Solbakkeskolen har arbejdet hårdt for at implementere den nye skolereform. Dette har bl.a. resulteret i at man har fået etableret 2 idrætslinjer der dækker både fodbold og håndbold. Et initiativ der er indgået, fuldstændig i henhold til skolereformen, med den lokale idrætsklub. Dette initiativ er blevet rost og anerkendt af byrådet, senest ved at tildele projektet økonomisk støtte. Idrætslinjens faglokaler er 12 professionelle fodboldbaner, hvor trænere er uddannet af Danmarks Idrætsforbund. Dalby Idrætsforening er netop gået ind i dette samarbejde for at styrke ungdomsidrætten og for at få flere unge til at dyrke idræt igen, helt i tråd med Folkeskolereformen. Samarbejdet mellem Dalby Idrætsforening og Solbakkeskolen er ikke nyt. Der har været samarbejde mellem skole og idrætsliv siden år 2000, bl.a. med indsatsområdet sprog og adfærd. Byrådet mener at idrætslinjen, ved en evt. lukning af Solbakkeskolen overbygning, vil kunne flyttes til Marbækskolens idrætsanlæg samt at Dalby IF jo så bare kan træne i Skibby. Skolebestyrelsen tænker på om byrådet ville bede Brøndby IF trænere, træne på FCK hjemmebane? Mener byrådet virkelig at man kan sammenligne professionelle fodboldbaner med skole-fodboldbaner det der skal være rammerne for rigtig gode fag -lokaler Skolebestyrelsen har den helt klare holdning, at skal man have en idrætslinje skal den køres professionelt og på eliteplan, derfor kan skolefodboldbaner på Marbækskolen ikke anvendes. Kvaliteten af disse skolebaner er alt for ringe. 55

56 Elevtal: ELEVTAL Solbakkeskolen Skoleår pr / / / / Dags dato Prognose/Dags 2014/ dato Hører til journalnummer: K * INDMELDTE UDMELDTE 2010/ / / / **Dags dato Skoleskift: Intet i høringsmaterialet tager hensyn til børnenes tryghed og trivsel. Hvordan kan man fra politisk side tro, at man bare lige flytter børnene fra deres velfungerende dagligdag til en ny skole, nye skolekammerater, nye lærer og så forvente at fagligheden stiger. Børnene vil skulle bruge mange kræfter og energi på at skulle forholde sig til sådan en stor forandring, at det vil gå ud over deres læring. Dette er næppe reformens formål. Tidspunktet for en ændret skolestruktur i Hornsherred Syd er rigtig dårligt valgt. Vi skal løfte vores børn ikke sende dem bagud. Den påståede mer fag-faglig sparring lærerne skulle få ud af denne ændring, vil ingen betydning have på børnene, da de vil være alt for påvirkede til at det vil have en virkning. Skolebestyrelsen vil udtrykke sin store bekymring for at flytte skolebørn (skoleskift), specielt den kommende 9. klasse, der står foran folkeskolens afgangseksamen. Byrådet anerkender ikke at et skoleskift vil påvirke de berørte børn kraftigt, men følgende udtalelse er givet af Jennifer Warlick, professor of economics and policy studies at the University of Notre Dame: We need to tell people how detrimental it is to switch schools, Warlick says. We want to let people know how much they may be hurting their children. It puts kids behind, and they may never catch up. Jennifer Warlick dokumenterer, at et skoleskift kan sætte et barns læring tilbage med op til et halvt år. Forvaltningen har valgt frit at tolke dette som ikke at gælde for en samlet flytning af skolebørn. Der er ingen belæg for denne tolkning af Jennifer Warlicks forskning. 56

57 Transport: Hører til journalnummer: K Den massive daglige flytning af skolebørn, der skal transporteres rundt Udskrevet i det den geografisk store distrikt, er helt utilstedelig. At forvente at skolebørn skal køre det sydlige Herred rundt, med op til 1 times transport, samtidig med at skolebørnene nu har en skoledag til feks 15.45, uden at dette vil påvirke børnenes trivsel er urealistisk. De børn der nu skal transporteres rundt i det sydlige Herred på tværs, med børn den ene vej og andre børn den anden vej, vil komme til at påvirke indlæringen. Lokalsamfundet: Generelt er skolebestyrelsen rystet over hvor lidt visionære byrådet er omkring udviklingspotentialerne på Hornsherred. Vi beboere på Herredet føler os stemplet som udkants-frederikssund og byrådet gør sit for at få det til at blive en selvopfyldende profeti ved konstant at udtale at der ikke er vækstpotentiale i landsbyerne på Herredet. Det er helt utilstedeligt at man ikke fokusere på udviklingen af lokalområderne der er masser af potentiale ellers var Davidsen såmænd nok ikke flyttet til Venslev! F.eks. kan små virksomheder som drives via nethandel være et oplagt potentiale for at tiltrække til Herredet der er masser af små virksomheder der kan etablere sig i de eksisterende ejendomme. Dalby og de omkringliggende lokalsamfund vil blive påvirket af at miste overbygningseleverne. Specielt idrætsforeningen vil blive hårdt ramt i det de unge ikke vil have mulighed for at udnytte idrætsklubben i samme grad på grund af lang transport fra Skibby. Også Dalby Brugsen vil kunne mærke at overbygningseleverne ikke længere vil frekventerer butikken. Købmanden udtaler at han kan mærke på omsætningen når overbygningseleverne har aktiviteter udenfor skolen. Svanholm kollektivet er netop i gang med et stort generationsskifte og netop det at have en lokalskole hvor eleverne kan blive i nærområdet helt frem til folkeskolens afgangseksamen er en vigtig parameter for at tiltrække nye beboere. Konklusion: Skolebestyrelsen forventer hermed at byrådet undlader at flytte overbygningen fra Solbakkeskolen til Marbækskolen På Vegne af Solbakkeskolen: Med venlig hilsen Marianne Vincent Hedegaard Formand 57

58 Sofie Nielsen og Kristine Dissing 8A, udskoli Hører til journalnummer: K Høringssvar til ny skolestruktur Som elever på en skole som vi er glade for, har vi fulgt med i debatten omkring skolestrukturen og især omkring lukningen af vores skoles udskoling. Vi kommer begge fra de to mindste skoler i vores distrikt. Og det er det, der har skabt vores fundament for gode karakterer. Vi er efter 6. klasse overflyttet til Solbakkens udskoling, nu efter hhv. 2 og 3 år på Solbakken, vil skolestrukturen medføre at, vi skal skifte skole igen. Vi skal begge i gang med vores afgangs år efter sommerferien, og vi er bange for, at det vil påvirke vores karakterer og fremtidsmuligheder. Solbakkeskolen har efter sommerferien planlagt at, der skal være en science linje, det glæder vi os meget til, da vi synes at det vil hjælpe os til at hæve vores faglige niveau. Vi er bekymret for, om der findes en lignende linje på Marbækskolen, vi har ikke kunne finde oplysninger om det nogen steder. Vi har lige skulle forholde os til en ny skolereform, og den har forvirret os så meget, og nu vil I have, at vi skal forholde os til en ny skolestruktur midt i det hele, Elever og lærer der flyttes rundt, nye måder at undervise os på, nye måder at skulle planlægge lektier på, hvordan er fagligfordybelse, hvordan er understøttende undervisning, vi ved ingenting, der er ingen der kan forklare os, hvorfor undervisningen skal blive mere faglig af, at vi bliver flyttet til Marbæk. Vi oplever at, lærerne ikke har nok tid til at forberede sig, og det påvirker os elever. Der er elever, som er flyttet fra Marbækskolen til Solbakkeskolen på grund af, at de er blevet mobbet, så vi mener at det ville være respektløst at flytte dem tilbage. Skal man som elev ikke selv have mulighed, (med forældres tilladelse) for at vælge hvilken skole man vil gå på? Det kan godt være, at Marbækskolen ligger inde i en lidt større by, men det betyder ikke, at vi vil få et bedre socialt liv. Hvis man bliver rykket over på en skole, hvor man ikke har lyst til at gå, så er det eneste, man har lyst til er at skynde dig hjem, i stedet for at koncentrer sig om skolen og social livet. Der er i Skibby et hårdt miljø. Hvilket vi ikke har lyst til at blive blandet ind i. Af Sofie Nielsen og Kristine Dissing 8A, udskolingen på Solbakkeskolen 58

59 Birthe Moberg Kristensen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Birthe Moberg Kristensen Kirkegade 42 Ferslev 4050 Skibby De fleste eventyr begynder med Der var engang, og de slutter som oftest med, at nogen levede lykkeligt til deres dages ende. Det gør denne fortælling måske - også. Der var engang en prins der hed Carl. Den gang Carl levede, var det ikke almindeligt at alle kunne læse og skrive, faktisk var det slet ikke almindeligt at gå i skole og slet ikke, hvis man boede på landet, der var nemlig ikke så mange skoler. Men Carl kunne både læse og skrive, og han mente, at det burde alle skulle kunne. Deri var han ganske enig med sin bror, der hed Frederik og var konge. Kongen besluttede en dag, at nu, skulle der oprettes skoler over hele landet. Det var et stort arbejde og det var dyrt, så prinsen Carl, der var godsejer og havde et gods i Jægerspris og landets øvrige godsejere måtte hjælpe kongen. Når det kom til det med skolerne var Carl en driftig herre, og allerede før 1700 havde han oprettet skoler i Jægerspris, Landerslev og Gerlev (den nordlige del af Hornsherred). Det var fremsynet og det var i Hornsherred. I den sydlige del af herredet ville man på ingen måde stå tilbage for Carl, så de gode mennesker på Svanholm, Egholm og Selsø godser bidrog til skoler i dette område. De næste mange, mange år gik børnene i skole og blev dygtigere og dygtigere og klogere og klogere. Den ene generation efter den anden. Tiderne ændrede sig, som tider nu gør. Der var tider med krig og ufred, og der var tider med ro og fordragelighed. Der var tider med overflod og der var tider med smalhals. Uanset tidens karakter, var skolerne der. De ændrede sig, både i forhold til hvad børnene skulle lære og hvordan de skulle opføre sig, sådan i al almindelighed. Hen ad vejen blev der bygget mange nye skoler, sådan alt efter hvad den aktuelle tidsånd dikterede. Der blev også nedlagt nogle skoler - tiden var løbet fra dem, sagde man. De var for små og for gammeldags, og det kunne der måske være noget om. Men nogle skoler fik lov at forblive små, de blev ganske vist udbygget, så der blev plads til lidt flere børn og de blev moderniseret så de levede op til tidens krav. Den lille skole i Ferslev var en af disse små skoler, der blev lidt større, blev moderniseret, fik gymnastiksal og lå nu og strålede som den perle i midten af kæden, der samler det hele, for de mindre skoler i omegnens landsbyer var nedlagt. Den var fuld af glade børn, og hele byen kunne høre når der var frikvarter, og så blev de voksne også glade. Når børn er glade, så bliver de voksne nemlig også glade. Rigtig glade var de voksne også fordi der ved siden af den fine skole blev bygget en børnehave og der blev etableret en klub for de lidt større børn. Der var så dejligt derude på landet. Alle kendte hinanden og følte sig trygge og godt tilpas. Skolebørnene kunne vinke til de mindre søskende i børnehaven ved siden af og omvendt. I salen på skolen var der juletræsfester, som byens idrætsforening arrangerede for børnene, der var fastelavnsfester, der blev spillet teater og om sommeren afholdt idrætsforeningen og skolen i fællesskab en fest på byens fodboldbane med leg, spil, sport, sang og dans. Det var i sandhed glade dage. Men så skete der noget med tiden igen den skiftede, som tider nu gør. Skiftet var kommet lidt snigende, først fik den lille skole at vide, at nu, skulle børnene godt nok blive dygtigere for ellers måtte skolen lukke. 59

60 Jamen dog, sagde man i Ferslev og omegn og alle kræfter blev smidt ind på at gøre børnene dygtigere og klogere. Det lykkedes, det sydlige Hornsherred nærmest myldrede med kloge og dygtige børn. Nu var alle glade igen. Men der var lige det med tiden, den blev ved med at snige sig ind på det gode liv på landet. Der var nemlig sket det, at de der bestemte med tiden var blevet så kloge, at de havde mistet fantasien. De troede at de vidste alt, hvad der var værd at vide og at det de vidste, var det eneste rigtige. (Sådan var det over hele landet, og derfor var det ganske land egentlig blevet lidt kedeligt. Alle større byer lignede efterhånden hinanden med store indkøbscentre, store dyre boliger ved de gamle havne og biografteatre med flere sale.) Det var sølle. Denne fortsatte snigen af skiftende tid ramte endnu engang den lille skole i Ferslev, og de der bestemte ville lukke den igen. Alle byerne var nu blevet ens, men skolerne var stadig forskellige og dermed også de børn der gik i skolerne det duede ikke. Igen blev det bestemt, at børnene skulle være dygtigere, men denne gang ville man, at alle skulle være lige dygtige. Men børnene i Ferslev var jo allerede dygtige og havde det dejligt i den lille skole. Det vidste man godt hos de der bestemte, men det betød ikke noget så længe der var børn andre steder, der ikke var så dygtige. Alle skal være ens, og lære det samme og i øvrigt skal alle børn også dyrke mere idræt - sagde man, og derfor skal alle gå i den samme skole. Vi kan ikke have, at nogen skiller sig ud fra mængden og har det for godt i forhold til andre. Nu lukker vi børnehaven, skolen og klubben, for det småtteri, er der ikke fremtid i, ensretning og stordrift er vejen frem, og der sker jo heller ikke rigtigt noget, derude på landet, der er ikke tilstrækkelig vækst. Puhh-ha, sagde man i Ferslev og omegn den er grum, men man rankede ryggen, og udvidede samarbejdet mellem skole, lokalsamfund og idrætsforening, læste grundigt på bestemmernes opskrift for fremtiden, alt sammen for at værne om børnene og lokalmiljøet, fastholde og samtidig styrke sammenholdet, men i særdeleshed for at bibeholde det aktiv, som en børnehave og skole er, hvis der fortsat skulle være fremtid i at bo og bosætte sig på landet. Samtidig med alt dette havde bestemmere en idé om, at de godt ville have flere til at bo på landet. De ville gerne have vækst, sagde de. Og de var blevet enige om at bygge en bro det bliver godt, sagde de, nu flytter mange flere ud på landet. Det ønske lugtede mærkeligt, for hvordan kan man tale om vækst i et område fra hvilket man nedlægger de tilbud, der er vigtige for en øget vækst. Puste og have mel i munden sagde nogle, andre sagde Give med den ene hånd tage med den anden, og det var der da også nogle, der gjorde bestemmerne opmærksomme på. Kære Byråd vælg selv én af nedenstående afslutninger på eventyret. 1) Men trods alle anstrengelser blev skole, børnehave og klub lukket, idrætsforeningen lukkede, for uden børn duede det ligesom ikke længere. Ingen gad rigtig bo på der mere, husene stod tomme længe, nogle måtte rives ned, fordi de ikke blev solgt og bare stod og forfaldt. Nogle turister forvildede sig forbi, men forsvandt hurtigt igen, for uagtet der var smuk natur, så var der ligesom ikke rigtig noget liv - og tænk, alt dette skete bare fordi de, der bestemte var blevet så kloge, at de havde mistet fantasien, og mente, at det eneste rigtige var, at alle skulle være ens. Men det var ikke kun fantasien, der var væk det var også modet. Mod til at indrømme, at der var noget ganske særligt ved den lille skole, at der var noget helt specielt ved det lokalsamfund, som skolen var så vigtig en del af, og mod til at bakke om denne skole og det omliggende samfund væk pist borte, forsvundet med den sidste valgplakat, hvor en stor del af de folkevalgte bestemmere ellers bedyrede, at der netop skulle bakkes op om de små samfund. Den nu lukkede skole forfaldt og til sidst blev den også revet ned. Det var som om Tolkiens mørke skyer over Mordor havde lukket sig om byen. En dag mødtes de sidste indbyggere fra Ferslev og omegn på den gamle skolegrund, og der rejste de i skolens og lokalsamfundets navn en skamstøtte over bestemmerne. 60

61 2) Nogle af bestemmerne begyndte nu at tænke sig om. Hrmmm tænkte de, måske er vi ved at brænde vores lys i begge ender. De kunne godt se, at der var uoverensstemmelse mellem det de havde stillet i udsigt, da de gerne ville vælges til at være bestemmere, og det, de nu rent faktisk bestemte. De forsøgte sig så lidt med en undskyldning om, at de, der bestemte endnu mere end de selv gjorde, havde vedtaget en reform, som skulle efterleves, men de kunne godt selv høre, at det lød lidt hult. Og de tænkte, og tænkte så det knagede, det kunne høres helt til Ferslev. En dag kunne den knagende tænkelyd ikke høres mere, og fra bestemmerne kom der da også en meddelelse om, at nu var beslutningen taget. Selvfølgelig skulle Ferslev have en skole og en børnehave og en klub, selvfølgelig skulle der være et aktivt lokalsamfund, der for tilflyttere ville være attraktivt, selvfølgelig skulle bestemmernes ønske om vækst i landområderne underbygges, ikke kun i form af en bro, men også i form af et nærmiljø med tilbud om børnepasning, undervisning og idrætsaktiviteter. Det var modigt gjort, og stille og roligt begyndte folk at flytte ud på landet. Med den nye bro var det jo nemt at komme derud, og folk havde jo hørt den gode historie om stedet og de bestemmere, som havde mod til at gå mod strømmen. Små iværksættere slog sig ned, lokalsamfundet blomstrede. Også turisterne kom i en lind strøm, for ikke kun var der smukt, men der var også liv, det være sig i Ferslev med kirke, børnehave, skole, klub og idrætsforening som samlingspunkt, men også i de øvrige landsbyer i området. Der åbnede små butikker, ikke kun til gavn for turisterne, men også for lokalsamfundet som helhed. Der var tryghed, sammenhold og fællesskab unge og gamle imellem, og alle levede lykkeligt til deres dages ende. 61

62 MED-udvalget, Skolen ved Kæret - skolestruktu Hører til journalnummer: K Skoleafdelingen Lundevej Frederikssund Dato 24. januar 2015 SKOLEN VED KÆRET Høringssvar vedr. forslag om ny skolestruktur. I forbindelse med gennemlæsning af forslaget om ny skolestruktur i Frederikssund Kommune er vi først og fremmest glade for, at der er blevet lyttet til vores bekymring om at slå Skolen ved Kæret sammen med Ådalens Skole, således at det i stedet er valgt at foreslå sammenlægning kun med Gyldenstenskolen, Afdeling Kølholm. Vi har desuden følgende kommentarer til det nye forslag: Opvækst, Uddannelse og Kultur Åbjergvej 28, 3600 Frederikssund 3600 Frederikssund Telefon Telefax CVR-nr.: Under pkt Forslag til ny skolestruktur, læser vi på side 6, at Frederikssund Kommune foreslås fremadrettet at have 5 almenskoler og en specialskole. Hver af de fem almenskoler har således: o Én skole Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag o o o o o o Én skoleledelse Én skolebestyrelse Ét distrikt Ét budget Én personalegruppe Én elevgruppe I afsnittet fremgår det ikke tydeligt, om det samme vil være gældende for den nye specialskole. MED-udvalg, TR og AMR Vi ønsker, at der er MED på begge matrikler. 62

63 Hvis der kun skal være 1 MED-udvalg, skal alle TR ere og AMR ere fra begge matrikler være med i MED. Det fremgår ikke af høringsmaterialet, at der er medtænkt TR og AMR-repræsentation på alle matrikler efter skolesammenlægningerne. Skolen ved Kærets MED-udvalg ønsker, at hver matrikel fortsat har sin egen tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, ligesom det i dag er tilfældet på Ådalens Skole. I vores hverdag spiller TR og AMR en afgørende rolle som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Nærhedsprincippet er vigtigt for TR og AMR, som bør have sin daglige gang på skolen for at være tæt på kulturen og de kolleger, der repræsenteres. Nej tak til pendling mellem matriklerne Vi går ud fra som givet, at medarbejderne ved Kæret, henh. Kølholm ikke skal pendle mellem matriklerne. Det at segmentere læringsmålet for den enkelte elev, så det bliver en vigtig og naturlig del af udviklingen, er kerneopgaven for specialskolens personale. Det kræver et indgående kendskab til den enkelte elev at kunne opdele de fagfaglige mål i bittesmå bidder, så det fx udvikler en elev med et funktionsniveau på 3 mdr. Det fordrer desuden et skarpt øje at kunne identificere niveau, mål og fremskridt. Det er af stor betydning for vores elever med en fast gruppe af voksne omkring sig, da de har svært ved at tage vare på sig selv og er ekstra sårbare i forhold til relationerne til de voksne. For personalet vil pendlingen i den grad forværre arbejdsmiljøet. Teamsamarbejdet har i mange år været højt prioriteret i Frederikssund Kommune. For at teamsamarbejdet kan være kvalificeret, kan man kun høre til ét sted. Desuden er det to forskellige specialpædagogiske verdener, Kæret og Kølholm repræsenterer /4

64 Vores mål som personale må være, at eleverne udvikler sig på egne præmisser, og at vi har fokus på den gode specialskole både på Kæret og Kølholm. Ledelse Det er for MED-udvalget vigtigt at fremhæve vigtigheden af, at ledelsen har specialpædagogisk viden og erfaring, så beslutninger kan træffes på et så optimalt grundlag som muligt. Kærets elever repræsenterer de 3 % af Danmarks samlede elevtal, der ikke er omfattet af regeringens mål for inklusion. De er ganske specielle og kræver dermed personale med specialpædagogisk baggrund. Personalet har brug for og må kunne forvente sparring med ledelsen. Vi har forstået, at der skal være 3 slags lederjob. Vi ønsker at se en arbejdsbeskrivelse for disse. Husk I hele denne sammenlægningsproces er det af stor vigtighed at huske tæt inddragelse af personalet og MED og holde fokus på personalepolitikken. Navn Helt lavpraktisk tænker vi, at navnet på den nye specialskole til dels kunne bibeholdes i en form som fx hhv.: Frederikssund Specialskole, afd. Kæret og Frederikssund Specialskole, afd. Kølholm. I øvrigt Til slut vil vi udtrykke vores bekymring over, at 56 elever fra Gyldenstenskolen skal inkluderes inde på selve Jægerspris Skole. Fritidsdelen Vedr. fritidsdelen må det påpeges, at specialdelen slet ikke er nævnt, hvilket vi naturligvis undrer os over, da dette er en del af lovgivningen nærmere bestemt servicelovens kap /4

65 På nuværende tidspunkt er der på skolen caféaftener 10 gange årligt fra for udskolingens elever. Der er stor tilslutning til dette. Til caféaftenerne får vi ikke tilført særlige resurser m.h.t. personale, så timerne bliver taget ud fra årsnormen for pædagogerne. Derved bliver normeringen i hverdagen lidt ringere. Med venlig hilsen MED-udvalget, Skolen ved Kæret 65 4 /4

66 Skolebestyrelsen - Skolen ved Kæret - skolest Hører til journalnummer: K Skoleafdelingen Lundevej Frederikssund Dato 24. januar 2015 SKOLEN VED KÆRET Høringssvar vedr. forslag om ny skolestruktur. I forbindelse med gennemlæsning af det nye forslag om ny skolestruktur i Frederikssund Kommune, er vi først og fremmest glade for, at der er blevet lyttet til vores bekymring om at slå Skolen ved Kæret sammen med Ådalens Skole, således at det i stedet er valgt at foreslå sammenlægning med Gyldenstenskolen, Afdeling Kølholm. Vi har desuden følgende kommentarer til det nye forslag: Opvækst, Uddannelse og Kultur Åbjergvej 28, 3600 Frederikssund 3600 Frederikssund Telefon Telefax CVR-nr.: Under pkt Forslag til ny skolestruktur, læser vi på side 6, at Frederikssund Kommune foreslås fremadrettet at have 5 almenskoler og en specialskole. Hver af de fem almenskoler har således: Én skole Én skoleledelse Én skolebestyrelse Ét distrikt Ét budget Én personalegruppe Én elevgruppe Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag I afsnittet fremgår det ikke tydeligt, om det samme vil være gældende for den nye Specialskole. Vi ser selvfølgelig os selv, med den samme struktur, som alle de øvrige skoler, men mener også at det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvad planen er. 66

67 Vi ser det ikke som en mulighed at hverken personale eller elever skal pendle mellem matriklerne, grundet elevernes særlige behov. Det er for skolebestyrelsen nødvendigt at fremhæve vigtigheden af, at alle i ledelsen har specialpædagogisk viden og erfaring, samt ledelseserfaring. Det er en forudsætning for at lede en specialskole, at ledelsen har specialpædagogisk viden og erfaring, så der kan sparres omkring de meget komplekse problemstillinger, personalet dagligt oplever. På den måde kan ledelsen understøtte den faglige og daglige sparring, således at skolen fortsat er en skole i fremdrift og udvikling. Vi finder det naturligt, at der udskrives nyvalg til skolebestyrelse i forbindelse med en evt. sammenlægning. Vedr. den nye skolebestyrelse er det vigtigt, at begge matrikler er ligeligt repræsenteret både med hensyn til forældre og medarbejdere. Helt lavpraktisk tænker vi, at navnet på den nye specialskole til dels kunne bibeholdes i en form som fx hhv.: Frederikssund Specialskole, afd. Kæret og Frederikssund Specialskole, afd. Kølholm. Organisering af fritidsdelen Omkring fritidsdelen må det påpeges, at specialdelen ikke er nævnt, hvilket vi naturligvis undrer os over, da dette er en lovbestemt forpligtigelse, kommunen har nærmere bestemt Servicelovens kap. 8. Der mangler fortsat et klubtilbud til unge med psykisk/fysisk udviklingshæmning. Da flertallet af mennesker med udviklingshæmning har begrænsede evner til selv at opbygge og udvikle sociale netværk og indgå i 67 2 /3

68 meningsfulde fællesskaber uden hjælp og støtte fra omverdenen, ser vi en stor nødvendighed af, at unge med udviklingshæmning så tidligt som muligt får støtte til at skabe sociale netværk i kendte og trygge rammer og i deres nærmiljø. Vi forudser, at de begrænsede muligheder for at danne sociale netværk kan føre til isolation, ensomhed og andre psykiske problemer, ud over de psykiske og fysiske handicaps, de unge allerede har. Ved en omorganisering af fritidsdelen må skolebestyrelsen på Skolen ved Kæret på det bestemteste anbefale, at medtænke vores elever med særlige behov. Skolebestyrelsen på Skolen ved Kæret stiller sig naturligvis til rådighed med hensyn til at sammensætte og udarbejde det bedst mulige klubtilbud for eleverne. Venlig hilsen Skolebestyrelsen - Skolen ved Kæret 68 3 /3

69 Kirsten Lykke - skolestruktur Hører til journalnummer: K Til Uddannelsesudvalget i Frederikssund Kommune Ferslev Normalt skriver jeg altid Kære, når jeg indleder et brev, men det har jeg simpelthen ikke lyst til, efter at have hørt formanden for uddannelsesudvalget i Frederikssund Kommune, udtale sig om lukningen af vores skole. Hun udtrykker fuldstændig ligegyldighed med de konsekvenser, det har for familierne her. Hun påstår argumentet er, at der ikke kan gennemføres linjefagsundervisning, men intet om hvorfor, det ikke kan lade sig gøre??? Hun forsøger at give indtryk at, at det ikke har noget økonomisk på sig, at skolen lukkes, og jeg må sige, at det virker sådan set rigtigt nok, for der skal jo bruges rigtigt mange penge på at få gennemført denne strukturændring lidt upassende tænker jeg, for vi er, så vidt jeg ved, en ret fattig kommune. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at det smukke vi har her, skal kværnes og fjernes. Den landsbyidyl vi har, skal smadres til en stresset hverdag med fokus væk fra hjemmene her i Ferslev. Børnene i byen vil blive til små pakker, vi transporterer rundt i biler, og læsser dem af i skole, derefter videre til kammarater, hvis der er tid, måske en fritidsaktivitet, hvis det kan nås, inden de skal i seng, fordi de skal tidligt op, så de kan nå at blive transporteret videre rundt i deres stressede dagligdag. Intet under, at flere vælger det offentlige fra, tilbuddene er simpelthen nået et discounstadie, og mange vil deres børn det bedre. Jeg har ingen forventning om, at formanden for uddannelsesudvalget tager nogle af vores henvendelser alvorlige. Derfor har jeg valgt at skrive min lige fra hjertet, da det er her, det fylder mest, det I er ved at gøre ved vores lille by. Faktisk ville det ikke virke meget være, hvis i med det samme anlagde en motorvej igennem, når nu i er i gang med at fjerne, det der gør vores oase til andet end en ørkesløs gennemkørselsby. At begynde at bruge tid på at sætte mig ind i, hvad der findes af alternativer og komme med forslag, der skulle få formanden til at blinke, bare med det ene øje, ville være spild af tid, for hun har ikke vist mig en attitude, der gør, at jeg tror på, det vil ske. Til gengæld bakker jeg fuldstændigt op om alt, hvad jeg har hørt Helle Dissing sige i medierne, og håber inderligt, at et par af jer, der holder med uddannelsesformanden vil overveje, om der kunne findes en løsning, der gør jeres borgere glade for jer, i stedet for at komme til at hade jer, som jeg er kommet til det med denne kolde og kyniske uddannelsesudvalgsformand. Hilsen Kirsten 69

70 Skolebestyrelsen på Kingoskolen - skolestrukt K I N G O S K O L E N Hører til journalnummer: K S K O L E B E S T Y R E L S E N Slangerup, 25. januar Høringssvar vedrørende forslag om ny skolestruktur Fra Kingoskolens bestyrelse vil vi indledningsvis gerne sige, at vi i forbindelse med processen omkring forslaget om en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune, har sat stor pris på den åbenhed og medinddragelse Uddannelsesudvalget og Forvaltningen har inviteret til, og på at Forvaltningen har stillet konsulenter til rådighed til et fælles møde mellem skolebestyrelserne i Slangerup. Vi har meget positive forventninger til et evt. fremtidig samarbejde i en samlet skole. Det er også i dette forum, med Uddannelsesudvalg og Forvaltning, at vi er blevet præsenteret for forslaget om ny skolestruktur og ledelsesreform, som en forudsætning for, at skolerne i Frederikssund Kommune vil kunne opfylde målsætningerne i skolereformen, samt leve op til kommunens børne- og unge politik. Dette er tiltag som vi må bifalde, men som vi også ser, giver anledning til en række udfordringer. Såvel lærere som elever på Kingoskolen har, siden sommerferien, været udfordret med at finde sig til rette i en ny hverdag og nye arbejdsvilkår, det er derfor vores forventning, at implementeringen af endnu en strukturændring i umiddelbar forlængelse af folkeskolereformen, ikke skal blive på bekostning af læring for vore elever i udskolingen, der alle skal kunne holde fokus på målene for at afslutte folkeskolen med bedst muligt resultat. Fra Skolebestyrelsen på Kingoskolen beder vi jer være særligt opmærksomme på følgende punkter i forhold til implementeringen at en ny Skolestruktur. Elevernes vilkår og uddannelse: Succeskriterier o Øget undervisningseffekt for eleverne, (tæt monitorering af den nye struktur) o Øget trivsel for eleverne o Øget søgning / fastholdelse af elever Anbefaling o Begræns antallet af skoleskift. o Skoleledelsen gives ledelsesrum til at sikre optimal trivsel og læring for eleverne. o Skolebestyrelsen gives råderum til at skabe de nødvendige rammer. o Der bør sikres en optimal sammenhæng i hele skoleforløbet. o Bevar pasningsordningen for 0-3 kl. på samme matrikel som eleverne går i skole. 70

71 Lærernes vilkår: Succeskriterier o Fastholde medarbejdere på matriklen / skolen o Stigning i kvalificerede ansøgere til ledige stillinger o Lavt sygefravær Anbefaling: o Ressourcer til efteruddannelse mhp. 95% målsætning af linjefagsuddannede lærere. o Ressourcer til kvalificeret vikardækning o Prioritering af nærhedsprincip i lærer- elev samarbejdet. o Fagfordelingen skal tilstræbe at lærerene er tilknyttet én matrikel. Ledelsesrollen: Succeskriterier o Fælles vision for hele Slangerup Skole, hvor alle kender formål, midler og egen rolle for at nå målet Anbefaling o Klar funktionsbeskrivelser, med def. af kompetence og ansvar. o Forvaltningen bør ikke øge administrationsbyrden på matriklerne. o De pædagogiske leders tid til supervision må ikke sluges af daglig drift. o Sekretær på samtlige matrikler. Forældrerollen: Succeskriterier o En engageret forældregruppe med en positiv oplevelse af, at se sig selv som en aktiv medspiller i deres børns skolegang. Anbefaling o Skolehjemsamarbejdet skal prioriteres højt o Forældreansvaret skal synliggøres og fremhæves o Kontaktforældre-rollen skal synligøres og bruges, til gavn for skolebestyrelsens arbejde o Forældre fra såvel indskoling, mellemtrin som udskolingen skal være repræsenteret i skolebestyrelsen. Med Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kingoskolen Pernille Paulin Mouritsen 71

72 33-28 K I - N Skolebestyrelsen G O S K O L E N på Kingoskolen - fritid Hører til journalnummer: K S K O L E B E S T Y R E L S E N Slangerup, 25. januar Høringssvar vedrørende forslag om organisering af Fritidsdelen i Frederikssund Kommune. Skolebestyrelsen på Kingoskolen har gennemgået høringsmateriale og bilag, og forslaget er drøftet på forældrerepræsentanternes formøde med de fremmødte kontaktforældre. Høringsmaterialet har givet anledning til følgende kommentarer: For børn og unge i Slangerup er transport med offentlige transportmidler til ungdomsskole og fritidstilbud, andre steder i Frederikssund Kommune, til stadighed en udfordring, ligesom det for mange, af samme grund, kan være mere hensigtsmæssigt, ved valg af ungdomsuddannelse, at søge uddannelsessted uden for kommunen. Transporttid er en væsentlig faktor for de unge, der med en længere skoledag, også er presset på tid i forhold til ungdomsskolens tilbud, at kunne dyrke sport og andre fritidsinteresser, passe et fritidsjob, omgås kammerater mm., alle aktiviteter, der også er med til at understøtte Visionen om at: Alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. Vi vil derfor henstille til at, der fra politisk side, ses på hvordan transportmulighederne til fritidstilbuddene rundt omkring i kommunen kan optimeres, således at det også bliver reelle tilbud til alle børn og unge. Vi vil stærkt opfordre til at SFO 1 ikke blot organiseres under skolerne, men ligeledes at den rent fysisk bevares på den matrikel hvor eleverne går i skole. Nærhedsprincippet er vigtigt, ikke kun for de yngste brugere. Vi mener det er vigtigt, at det med den ny organisering sikres, at de lokale ungdomsklubber bevares, således at de unge lokalt har mulighed for at mødes og dyrke et socialt fællesskab med mulighed for voksen sparring, på tværs af skoleklasser, sport- og andre fritidsinteresser. Kingoskolen har i tidligere høringssvar, i forhold til organisering af fritidsdelen, tilkendegivet, at tilbuddet til unge mellem år, med behov for fritidstilbud i kommunalt regi, skal rumme en voksen pædagogisk indsats med aktiviteter og rammer der er målrettet denne aldersgruppe og ikke inkluderes i et tilbud sammen med en yngre målgruppe ned til 7 kl., der ligeledes, socialt og pædagogisk, er bedre tilgodeset blandt jævnaldrene kammerater, dette synspunkt fastholder vi. Med Venlig hilsen 72 Skolebestyrelsen på Kingoskolen Pernille Paulin Mouritsen

73 Jan og Ghita Eenholt skolestruktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedrørende ny skolestruktur i Frederikssund kommune. Sønderby Vi er et forældrepar, som bor i Sønderby sammen med vores søn, som går på Hanghøj i Skibby. Jeres forslag om ny skolestruktur er diffust, hvorfor vi må stille følgende spørgsmål: 1. Hvor er beregningen på, hvor meget dette forslag vil spare/koste kommunen? 2. Er der overhovedet lokaleplads til børn (pt. 7 klasser) og speciallærer fra Bakketoppen, Svinget og Hanghøj på Jægerspris skole? 3. Bliver Gyldenstenskolens elevgruppe placeret samlet et sted lokalemæssigt el. bliver de blandet med de andre elever? 4. Skal Gyldenstenskolens elever have frikvarter alene el. med de øvrige elever? 5. Kan vi være sikker på, at elevantallet ikke bliver højere i specialklasserne end de er i dag? 6. Kan vi være sikker på, at de penge, der i dag bevilges til Bakketoppen, Svinget og Hanghøj fortsat vil følge specialklasserne og ikke ende i Jægerspris skole fælles kasse? 7. Kan I garantere, at det ikke ender med at blive en tvunget inklusion af Gyldenstensskolens elever til almen Jægerspris skole og specialklasserne nedlægges? 8. Hvem/hvilke kompetente specialister skal foretage denne analyse af, hvor Gyldenstensskolens elever bedst vil profitere af at være placeret? Vi synes, det er en dårlig idé at flytte Bakketoppen, Svinget og Hanghøj til Jægerspris skole, da netop disse børn og deres forældre ikke har brug for igen, at de skal flyttes, men i stedet blive på det sted, som de kender, som kan rumme/inkludere dem, som er overskuelig/struktureret og trygt for dem. Inklusion af specialelever i folkeskolen landet over har på ingen måde været en succes, fordi lærerene hverken er uddannet/rustet til disse elever og der ikke følger ressourcer med eleverne i form af penge, speciallærer og pædagoger m.m., så hvorfor skulle det være anderledes i Fr.sund? Hvis man absolut vil flytte disse børn, så kunne man samle gyldenstensskolerne et sted - som specialskole. Med venlig hilsen Jan og Ghita Eenholt 73

74 35-3 Svanholm Storkollektiv - Indsigelse vedr luknin Hører til journalnummer: K Indsigelse fra Svanholm Storkollektiv mod nedlæggelse af overbygningen på Solbakkeskolen i forbindelse med høring vedr. forslag om ny skolestruktur Svanholm Storkollektiv ligger ganske tæt ved Solbakkeskolen, og mange børn fra Svanholm går på skolen. Svanholm er midt i et generationsskifte, der tilflytter rigtig mange med små børn, og der fødes også mange børn på stedet de seneste år er der tilflyttet omkring 4 småbørnsfamilier årligt, og der vil også fremover komme nye til. Et af mange gode argumenter for børnefamilier for at flytte til Svanholm er netop den nemme tilgang til Solbakkeskolen gennem hele folkeskoleforløbet. Det fremgik også af kommunens oplæg på høringsmøde d i Frederikssundshallen, at Solbakkeskolen ikke har faldende elevtal. Vi må derfor protestere meget kraftigt mod planerne om at nedlægge overbygningen. Ud over denne for os meget vigtige og legitime grund til at lægge vægt på en opretholdelse af det fulde forløb på Solbakkeskolen er der også en række andre bredere begrundelser: Hvis der kun skal være en overbygningsskole i det kommende skoledistrikt for den sydlige del af Hornsherred, er det både geografisk, socialt og transportmæssigt uhensigtsmæssigt og uacceptabelt at placere denne i udkanten af området. Solbakkeskolen ligger langt mere centralt, hvilket samlet set indebærer betydelig mindre transport med dertil hørende udgifter, tidsspild, forurening og belastning af børn og forældre. (Transportproblemer vil i øvrigt blive endnu mindre, hvis både Marbæk- og Solbakkeskolen har overbygning). Solbakkeskolen har for øjeblikket en velfungerende overbygning med plads til eleverne og næsten fuld liniefagsdækning blandt lærerne. Marbækskolen har kun en liniefagsdækning på 70%, og der er for øjeblikket ikke faglokaler eller andre lokaler nok. Der vil nødvendigvis skulle sættes ret betydeligt og bekosteligt byggeri i gang på Marbækskolen, hvis den skal kunne rumme alle skoledistriktets overbygningselever, hvilket ikke er nødvendigt for Solbakkeskolens vedkommende. På høringsmødet d angav formanden for uddannelsesudvalget, Anne-Mette Risgaard Schmidt, som en af begrundelserne for at flytte Solbakkeskolens overbygning til Marbækskolen i Skibby, at denne ligger mere bymæssigt. Er det nu blevet flertallets politik, at der ikke skal være skoler til unge mennesker i landområderne? Det kan vi simpelthen ikke tro, det er da meget imod, hvad partierne i dette flertal hidtil har stået for, og det er i åbenlys modstrid med, hvad der har været stillet vælgerne i udsigt. Derfor må dette flertal, hvis det opretholdes, være forpligtet til at give saglige og pædagogisk bæredygtige begrundelser for en så drastisk omvendelse, som der på ingen måde blev givet udtryk for i deres valggrundlag. Vi vil gerne understrege, at det er en dybtgående svækkelse og ulempe for et lokalområde, hvis man kører en betydelig del af områdets unge mennesker væk i busser hver dag, som der nu lægges op til. Dalby er en landsby med et stort opland, indkøbsmuligheder og et blomstrende idrætsliv. Eksistensen af en skole med et fuldt skoleforløb betyder meget for at opretholde evnen til at fungere som ramme for et attraktivt dagligliv, og vi vil meget nødig stå model til et så kraftigt anslag mod netop den del af kommunen, som er mest sårbar på dette område. Vi kan opfordre til, at udvalget tager en studietur til f.eks. Rødby eller andre steder på Lolland for at se på spøgelsesbyer med alt for mange ældre mennesker, der sidder i huse, de vanskeligt kan sælge. Et forretnings- og foreningsliv, der langsomt lukker ned, fordi der ikke flytter nye familier til. Ved en nedlæggelse af overbygningen på Solbakkeskolen vil kommunalbestyrelsen give den sydlige del af Hornsherred et kraftigt spark i retning af sådanne tilstande det er hverken, hvad kommunen eller området har brug for. Solbakkeskolen har igangsat adskillige tiltag både i forbindelse med den nye skolereform, men også mere generelt for at gøre skolen til et bedre sted at være. De fleste af disse tiltag, der betyder meget for det lokale liv, vil gå tabt, hvis skolen ikke længere har et fuldt forløb, fordi de netop i 74

75 særlig grad involverer de ældste elever. Eksempler på sådanne tiltag er: Klar, parat, start et tiltag for skoletrætte børn i udskolingen, der sendes i praktik hos virksomheder. Påbegyndelse af aftale om mulig idrætslinje med Frederikssund Gymnasium. Fodbold- og håndboldlinje i 7. og 8. klasse. Det er tiltag, som Svanholms børn og unge i høj grad kan have glæde af, netop når de findes i nærområdet. For øjeblikket er der et stort sammenhængende område omkring Solbakkeskolen med vuggestue, børnehave, skole, SFO, fritidsklub og idrætsforening. Der er et udstrakt samarbejde, og vores børn og unge oplever det som en helhed. Det er attraktivt for de unge at kunne fastholde denne sammenhæng gennem hele deres folkeskoleforløb og det er attraktivt for nyindflyttere. Især fritidsklubben vil umiddelbart blive truet, hvis overbygningen lukkes. En fraflytning af de store elever vil bl.a. også have en kraftig negativ indvirkning på den lokale idrætsforenings muligheder, for hvis der efter de nye længere skoledage skal indlægges en større afbrydelse med transport, vil det naturligvis medføre en tendens til, at mange falder fra. Som helhed er det paradoksalt at flytte Solbakkeskolens velfungerende overbygning til Marbækskolen, der praktisk ikke har nær de samme muligheder for at etablere samarbejdsmæssige tiltag. Det kan ikke undgå at hæmme implementeringen af skolereformen, hvis man lægger ud med at lukke de allerede velfungerende, succesfulde og gennemarbejdede tiltag på Solbakkeskolen ned. På vegne af Svanholm Storkollektiv Birgitte Simonsen Svanholm Alle Skibby tlf Hører til journalnummer: K

76 Dina Fagerhøj - skolestruktur Hører til journalnummer: K HØRINGSSVAR I forbindelse med Frederikssunds kommunes foreslåede nye skolestruktur (Hornsherred Syd) Fra Dina Fagerhøj, Dalby, Jægerspris Uddrag af Frederikssund kommunes vision: Visionen er, at Frederikssund Kommune skal være en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret enhed i Øresundsregionen. Udviklingen i kommunen skal beskytte, styrke og bruge kommunens særlige kendemærker: landskab, natur, kulturhistorie og de levende bymiljøer. Kvaliteterne i landsbyerne skal udvikles med respekt for de særlige forudsætninger, der gælder i den enkelte landsby. Hvorfor ikke fjerne alle former for fysiske skel og opdeling områderne i mellem? Fjernelse af klasser i Dalby resulterer i, at der ikke er frit skolevalg i Hornsherred Syd. Det er absolut kun hvis der er plads i de andre områder. Derved stavnsbinder man de børn til området, da de kun kan vælge eet sted, hvis der ikke lige er plads i en anden skole i et andet skoleområde. DET TIDSMÆSSIGE ASPEKT AF DEN FORESLÅEDE STRUKTURÆNDRING Een af de største udfordringer med den foreslårede strukturændring er de trafikmæssige forhold i kommunen. Alle ved, at forældrene kører mod Frederikssund størsteparten i hvert fald. Herunder må jeg lige nævne, at bemærkningen med at lærerne skal ikke transporterer sig selv rundt ifm. et forslag om, at man jo kunne fordele lærergerningen, så de dygtigste lærere kunne operere på mere end een skole virkelig forarger mig. Det er så i orden at små børn har flere timers transport hver dag? I det mindste får lærerne da økonomisk kompensation for transport hvor børnene derimod kommer til at tilbringe 6% af deres liv i skoleugerne med transporttid? Det kan blive helt op til 3600 timer i de helt grelle tilfælde uden at tage børnehavetiden eller ventetiden med døgn udfra 2 timers transport 5 dage om ugen i 40 uger i 9 år. Hvor er rimeligheden i det? Når man kigger på dette kæmpe område kilometer-kvardratmæssigt så er det meget svært at sammenligne med de andre distrikter. Afstanden er voldsom og der er ikke let tilgængelige veje, det er små snoede naturskønne småsteder man kører igennem og det tager tid. Transport-logistikken bliver svær at tilrettelægge. 76 LANDSBYER DER VÆKSTER Mijøministeriet har udarbejdet en udmærket rapport over 68 landsbyers udvikling imod strømmen og baggrunden for deres positive befolkningstilvækst. Hovedpunkterne belyses ved ildsjæle, kultur og lokal identitet såsom for eksempel i vores tilfælde Dalby IF af 1901 bemærk år 1901! Et udpluk: Af de 68 landsbyer med befolkningstilvækst i perioden er der en skole i de 43. (Desværre skriver de ikke om antallet af skoler i samtlige 205 landsbyer dog forventer jeg ikke 64%, som det er her. Det skal også nævnes, at jeg i bilaget kun tæller 42 skoler men teksten skriver 43 så eet eller andet sted er der enten glemt et kryds eller lavet en skrivefejl...) Et andet udpluk: hvilken trussel man anså for den største i henseende til landsbyens fremtid, fremhævede man i samtlige landsbyer med stadigt eksisterende skoler netop en mulig skolelukning som den største. Som ovennævnt anså man ikke en skolelukning som et uomgængeligt dødsstød, men overalt forventede man i givet fald en markant omdefinering af landsbyen som bosætningssted: den hidtidige succes med tiltrækning af børnefamilier vil ændres Page 1

77 til fastholdelse, hvilket i landsbyer med stærkt lokalt idrætsliv ville underminere foreningslivet. Netop Solbakkeskolen og Dalby IF (1901) har taget skolereformen til sig og opstartet et samarbejde, som det var meningen skulle udbygges i det nye skoleår. Solbakkeskolen har nogle fantastiske lokaler, idrætsfaciliteter og meget solide mursten, som i hvert fald een af Jer i Byrådet åbenbart lægger meget vægt på. DET GRUNDLÆGGENDE FUNDAMENT I DE SMÅ LANDSBYER ER FAMILIERNE De små lokalområder ser frem til en negativ befolkningsfremskrivning, som jvf. Danmarks statisk går imod den generelle udvikling. Da hovedstaden trækker rigtig mange mennesker er København meget styrende for disse statistikker. Dog viser fremskrivningen også, at der foregår en vis fraflytning fra området i alderen fra 0 til 1 år ellers ville antallet år 0 være enslydende med år 1 året efter. De forskellige rapporter på området viser, at forældre ofte flytter ud fra byen og til mindre forstadsbyer og/eller hjem, hvor børnepasningen/familien findes. De søger de trygge omgivelser for deres børn. 77 Mange landsbyer såsom Gundsømagle i Roskilde kommune har ligesom Dalby i Frederikssund mange generationer i byen. Det er ikke ensbetydende med, at de bliver hele deres liv men fraflytter når uddannelsen skal på plads og får etableret en karriere. De kommer tilbage, når der kommer børn til verden for at komme til de trygge rammer og vante omgivelser. Dette belyses også i nedenstående rapport fra Lolland-Falster, men i virkeligheden så er det bare at spørge i den lokale brugs hvor meget familie har du i byen og så vil man hurtigt kunne udlede, at det er et rodnet af generationer i mange af de enkelte landsbyer af en vis størrelse. I Gundsømagle fandt jeg frem til at 18% af byen havde familiemæssig tilknytning til byen og at de helt gamle gårde, som eksisterede helt tilbage i 1800 tallet (med forbedringer undervejs, naturligvis) havde familie stadigvæk i byen. Det var dog lidt usikker hvilken generation man efterhånden var nået op på. Lolland Falster rapporten: Page 2

78 _og_fraflytningsanalyse-_motiver_for_til-_og_fraflytning_p_lolland-falster/ Tilflyttede børnefamilier. Lolland-Falster formår at tiltrække en del børnefamilier, selv om undersøgelser viser, at denne gruppe er kendetaget af lav mobilitet. Børnefamilierne tiltrækkes dels af de billige og store boliger, dels af naturen og de rolige omgivelser, ligesom mange flytter til for at komme tættere på familien. Ikke desto mindre overvejer hver tredje i gruppen at flytte igen som følge af utilstrækkelige job- og uddannelsesmuligheder samt utilfredshed med den offentlige transport. Det er samme oplevelse jeg får af Dalby. Alle, der har fået børn, er tilbage i deres område eller i nærheden. De har selv gået på skolen og hilser i dag på den skolelærer, som de selv dengang havde. Hvorfor er de flyttet til Dalby igen? De søger de trygge omgivelser, som de selv voksede op i, det er også derfor at landsbyerne består rundt omkring. Men hvis man ændrer de trygge forhold, kan der ske en negativ udvikling af denne ellers vante tradition med at komme hjem. Jeg har talt med både HOME og Danbolig i Jægerspris. Begge har samme svar på mine 2 spørgsmål: Hvordan mener I, at den nye bro (som er vedtaget til at stå færdig senest år 2020) til Hornsherred området vil invirke på hussalget. Begge udtaler, at den vil indvirke positivt. HOME udtaler, at det er svært at sætte tal på, måske mellem 5-15% stigning men det er svært at gisne om på forhånd. Hvad hvis der foretages skolelukninger i de små landsbyer? Begge udtaler, at det vil helt bestemt indvirke negativt, da attraktiviteten vil falde. Hovedparten af de købere, der de sidste år ER flyttet til Hornsherred, er unge familier, som jeg også selv havde en anelse om men lige skulle undersøge. De unge familier vil ikke finde det attraktivt i samme grad uden de dagstilbud, som der tilbydes i dag. Så jo landsbydød på sigt især i Ferslev med mindre private tiltag i form af en privatskole og privat pasningsordning kommer til senere, hvilket forhåbentlig sker såfremt denne skolestruktur gennemføres. Udfra Teknologisk Instituts rapport Skoler i Landsdistrikters tabel 24 nedenfor vises husprisernes udvikling opdelt efter, hvilken type kommune landdistriktsområdet ligger i. Tabel 24: Gennemsnit årlig udvikling i kvadratmeterpris ved salg af enfamiliehus indekseret i forhold til udviklingen i alle sogne i landdistrikter 78 Tallene viser, at husprisernes udvikling er mest negativ i lokalområder, hvis skolen lukker Page 3

79 uden alternativ i et udkantsområde (-2,23) end hvis den eksempelvis ligger Udskrevet i en den bykommune (-0,86). Dette mønster passer med, at befolkningsudviklingen i lokalområder i landdistrikter, 54 hvor der er lukket skoler, varierer en del alt efter, hvorvidt de ligger i nærheden af et centerområde. INGEN TILBAGEGANG I FERSLEV OG DALBY Den baggrund i Teknologisk Instituts rapport, som jeres bevæggrunde for strukturændringen bygger på er decideret forkert fordi: 2.2. Udviklingen i lokalområder, hvor skoler er lukket Skolelukningerne er ikke årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang. Der er ikke tegn på tilbagegang i hverken Ferslev eller Dalby. Tværtimod vil flere højst sandsynligt flytte til landsbyerne, når trafiksituationen ændrer sig sammenholdt med at kunne bo billigt, naturskønt, trygt og sikkert. Et klart signal om udstykning af grunde i områderne indenfor 4-7 år med økonomisk udbytte til grund for Frederikssund kommune, og der er udstykningsmuligheder kan jeg læse udfra Jeres Kommuneplan Så hvorfor ikke udnytte disse meget positive muligheder? Samtidigt viser CEPOS rapporten De foreløbige erfaringer med fra kommunernes skolelukninger 2013 også, at den økonomiske fordel af de store skoler helt udebliver men tværtimod øges udgifterner samlet i forhold til bevaring af skoler. De store investeringer, der er foretaget på Marbækskolen skal også ved en ny struktur igen koste penge, da investeringerne dengang ikke tog højde for udvidelse af antallet af klasseværelser. Skoleområdet burde være et element på højde med kommuneplanen mindst tænkt 5-10 år frem og ikke det gør vi da bare lige, som det bærer præg af. Grædende børn og usikre fremtidsudsigter for Frederikssunds borgere er helt utilstedeligt. Og det er resultatet af bare lige politik. Samtidigt sker der også en øget tilflytning til privatskoler. 79 DEN NYE SKOLEREFORM KRÆVER RE-ORGANISATION IKKE LUKNING Den nye skolereform gør at børnene får senere fri fra skole og såfremt der er for langt til fritidsinteresserne, vil dette have en negativ indvirkning på de idrætsforeninger i nærområdet. Dette er sket på landsplan, men ikke i området Dalby/Ferslev. Det skyldes det samarbejde som Dalby IF har indgået i med Solbakkeskolen samtidigt med at faciliteter er på skolens område om eftermiddagen. Men når eleverne ikke længere er i nærområdet, vil den nationale tendens meget sandsynligvis også indvirke her, hvilket virkelig er bekymrende. Der er en stor tradition med idræt og derfor er børnenes BMI også meget flot. Det er også det absolutte flertal, der involverer sig i idræt i området. Nok også fordi deres forældre også er meget involveret og generationerne før. Men det vil - set udfra den udvikling på landsplan nok desværre opleve en nedgang såfremt skolestrukturen gennemføres. Page 4

80 Der er jo ingen tvivl om, at den nye skolereform fordrer nogle ændringer, men at begå samme fejl som andre kommuner, forstår jeg ikke baggrunden for. For det er tydeligt belyst, at større skoler er dyrere og mere problemfyldte. Og det er langt fra i orden at bruge den nye skolereform som undskyldning. Det kræver mere en re-organisering end noget andet. Rent faktisk har jeg en teori om, at skolereformen vil få en positiv socio-økonomisk udvikling for Danmark, da meget af det konfliktfyldte lektie-læsning på hjemmefronten er forsvundet hos familierne og dermed udfra min teori vil bidrage til færre skilsmisser på sigt. Men det vil jo først kunne belyses om 5 års tid for at få et korrekt statistisk belæg for teorien. Samtidigt er vi også på vej mod bedring i økonomien, som også vil spille ind. TRYGHED OG SIKKERHED FOR VORES BØRN Det forlyder - og da jeg ikke har kunne få mere officielle kontakter i brug plus jeg er tilflytter, kan jeg kun sige, at baseret på rygter, så ville nogle sociale tiltag i Skibby være ønskeligt, da der øjensynligt er lidt problemer med salg og forbrug af stoffer. For 30 år siden var det "på eget ansvar at gå i byen der, er jeg blevet fortalt. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok har ændret sig en del, men det lyder som om der stadig er nogle tilrådelige indsatser i området omend måske i mindre grad end tidligere. Hvis ellers velfungerende børn fra landet placereres iblandt mere hårdkogte elever vil dette uværgeligt have en indvirkning. Hvor er trygheden de forældre og de elever, der også ved, at de kommer til at blive udsat for disse miljøer? Det er en ægte bekymring hos nogle af forældrene. Nogle af dem har også allerede søgt på andre skoler i området med trafikken om morgenen. For at letteregøre deres hverdag. Det er jo nok ikke tilfældigt, at cirka 30 børn de sidste år har fravalgt Marbækskolen til fordel for Solbakkeskolen. Hvorfor? Ja, så længe kommuner ikke automatisk sender et spørgeskema ud, når børn flytter skoler for at analysere udmeldingen og de bagvedliggende årsager, så vil kommunen aldrig være klar over hvorfor. Et ellers simpelt værktøj for at belyse, om der er nogle problemer, som burde blive taget hånd om. For eksempel stikker een skole af i Roskilde kommune med de største antal af fastholdelser og udmeldinger fra skolen, men reelt set blev der ikke gjort noget ved det. For de vidste ikke, hvorfor der var forskel på den i forhold til andre. Men med den nye skolereform og mere selvstyre på skolerne, ville det ellers være godt værktøj for de hovedansvarlige kommunernes skole- og uddannelsesafdeling og i sidste ende byrådet. Men disse cirka 30 elever samt flere er jo sandsynligvis begyndt at finde andre alternativer. Måske også udenfor kommunegrænsen, for flere skoler i Frederikssund kommune har allerede meldt ud, at der ikke længere er plads? Og mod nord er det samme ved at være gældende. Men jeg forstår til fulde hvorfor Frederikssunds udmelding omkring mulige fremtidige skoleordninger ikke længere anses for attraktiv for forældrene. 80 ANALYSE AF DET BAGVEDLIGGENDE MATERIALE TIL GRUND FOR ÆNDRINGEN Jeres materiale, som ligger til baggrund for forslaget er blandet andet rapporten: fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste (2010) Følgende er også belyst de efterfølgende år iht. fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste (2010) udfra de andre rapporter fra CEPOS, Teknologisk Institut, andre institutter og lidt egne personlige erfaringer: Lærernes kompetancer skal styrkes: - Øgede kompetancer giver ikke nødvendigvis bedre resultater. Engagement derimod fordrer positive resultater. Rapporten ledelse, læring og trivsel i folkeskolen belyser denne problemstilling. Page 5

81 Ledernes kompetancer skal styrkes: - Stor kompetance og øget løn bidrager ikke nævneværdigt til bedre resultater. Styrket forskning i skoleudviklingen: - Jeg har personligt fundet rigtig mange analyser og spændende læsning på området, de bliver åbenbart bare ikke benyttet. Ellers er den jo også fra Tydelige mål for hvad elever skal lære: - Det er der i dag klare og målbare tests på og hvert fag har sin egen årsplan på intra, som forældre har adgang til. Altså indført. Stærkere fokus på skolers resultater: - Dette sker desværre primært kun gennem karakterer og nationaltests, hvilket ikke tager hensyn til de bløde værdier. Det er værd at huske at mange af de store iværksættere i Danmark ikke har været en ørn i folkeskolen, men har haft engagement, vilje og energi til at udvikle en personlig interesse til en success. Men selvfølgelig skal man have nogle målbare resultater. Det er dog ikke den endegyldige sandhed og burde ikke stræbes blindt efter. Langt færre elever skal i specielle tilbud: - Det er også meget sjovere for lærerne at have yderligere udfordringer i store elevtalsklasser. (Læs: Sarkasme har selv en meget sød men diskussionslysten søn og dermed temmelig udfordrende for lærerne.) Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte: - Jamen så er det da bare at ansætte de mennesker, der har den nødvendige viden på området til folkeskolerne. Men det tror jeg langt hen ad vejen allerede er gået op folk de mennesker involveret, at inklusionen bliver både omkostningsfyldt, problematisk og der bliver tabt børneskæbner undervejs. Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler: - Enig jo fladere organisation jo bedre. Flere valg og mere IT - Enig har også et forslag til bedring senere i mit høringsvar. Styrket faglighed gennem større skoler: - Det viser sig jo så gennem de nyere rapporter, at det er helt fejlagtigt anslået. Afprøvet, dumpet og dyrt. CEPOS 2013: De foreløbige erfaringer med kommunernes skolelukninger: Hvad angår effekten af ændringer af skolestruktur og skabelse af større skoleenheder så findes imidlertid en negativ sammenhæng mellem gennemførelse af strukturændringer og udvikling i skolernes præstationer (i tabellen vist ved, at der er en positiv sammenhæng mellem jo flere folkeskoler der kommer i kommunen og den opnåede undervisningseffekt). Sammenhængen er imidlertid kun moderat statistisk signifikant, men resultatet angiver i det mindste en tendens. 81 CEPOS 2014: Lærerkompetancer og læring i folkeskolen Selv om der ikke generelt opnås positive resultater ved større anvendelse af linjefagskompetencer, kan det principielt godt forholde sig sådan, at der under bestemte omstændigheder faktisk fremkommer positive resultater. Det er også undersøgt, om der kan udpeges omstændigheder, hvor anvendelse af linjefagskompetencer i undervisningen giver positive resultater. Undersøgelsen eftersøger, hvorvidt anvendelse af linjefagskompetencer giver bedre resultater, såfremt en skole er større, har flere penge til lærerlønninger per elev eller befinder sig i en kommune, der fungerer med vidtdreven decentralisering af kompetence til de kommunale institutioner. Resultatet af denne eftersøgning er imidlertid, at ingen af de efterprøvede veje synes farbare, idet der ingen statistisk sammenhæng findes overhovedet. Afsluttende bemærkning i rapporten: Page 6

82 De (tabellerne i rapporten) viser med stor tydelighed, at ingen af de afprøvede veje til at opnå positive effekter ved at organisere undervisningen, så den baseres på linjefagskompetencer, er farbare. Alle resultater er meget langt fra at være statistisk signifikante. Rapporten Ledelse, læring og trivsel i Folkeskolen opåviser med al tydelig den svære gang med at analysere folkeskolen. Langt hen af vejen benyttes fraser som resultaterne giver ikke stærk støtte til... ordet kan og sandsynlig benyttes ofte ikke statistik sikker sammenhæng ikke muligt at finde støtte til hypotesen således ikke bekræftet giver undersøgelsen ikke noget helt entydigt indtryk af - Alt i alt er rapporten ikke et validt pejlemærke på, hvordan man kan uddrage reelle arbejdsredskaber andet end at eksterne konsulenter bidrager positivt i folkeskolen. Faglig læring er ligeledes belyst dog ikke med for meget uddannelse hos lederne. Det har været en tydelig svær opgave at udarbejde denne rapport til brug i virkelighedens folkeskole. Men noget jeg faldt over undervejs var følgende: Som man kunne forvente, fører en socialt svag elevbaggrund til, at skoleledelsen samarbejder mere med socialforvaltningen, men det er bekymrende, at lederne på disse skoler (store skoler) oplever dette samarbejde som mere konfliktfyldt end ledere på andre skoler, da behovet for et godt samarbejde må formodes at være særligt stort på skoler med mange socialt svage elever. Det er jo naturligt, at der er større udfordringer på store skoler, og at een leder har elever og dermed nærmest dobbelt så mange forældre at servicere plus en kæmpestab, så er presset langt større. Den større lønning til trods, så virker det ikke til at være en særlig attraktiv eller behagelig stilling. Hvis hverdagen bliver anset for at være mere konfliktfyldt, vil ledelsens indtryk som oftest have en afsmittende effekt ned i organisationen som i andre virksomheder. Små skoler er mere overskuelige og den tættere kontakt burde alt andet lige fordre til tættere samarbejde dog under hensynstagen til de sædvanlige brodne kkar, som findes overalt uanset arbejdsplads. Med hensyn til elevernes trivsel og lærernes trivsel antyder resultaterne, at hverken anvendelse af afdelingsopdeling eller organisering af lærerne i team synes at have nogen videre betydning. Dog er der andre rapporter, som viser at team-opdelinger har mere positive resultater end fagopdelte. Uanset hvad, så skal der nok forberedes en øget stab i PPR-konsulent afdelingen i Frederikssund såfremt skolestrukturen indføres. ALTERNATIVT FORSLAG Men det bringer mig også frem til en mere alternativ løsning. Hører til journalnummer: K Bibehold de små skoler som de er og lav om på hele strukturen og nedbring områderne til 2 eller 3 skoleområder, hvor Jægerspris og Hornsherred Syd er i samme område. Historisk set har Dalby også altid været tilknyttet Jægerspris og derfor er der allerede lavet et idrætsmæssigt tiltag mellem Jægerspris, Dalby, Skuldelev og Skibby i form af FC samt Hornsherred håndboldklub også på tværs af byerne i nærområdet. Udnyt de udstykninger I har mulighed for og lav i stedet markedsføringen om 4-5 år, når broen er ved at være helt på plads og få den økonomisk fordel af dette. Skønne naturområder med små, trygge skoler og et fantastisk idrætsliv og tætte sociale relationer. Både Ferslev og Dalby udmærker sig i den grad med at sige velkommen til nye mennesker det har jeg selv følt på egen krop. Dejlige, varme mennesker med god humor og stor forståelse og accept for menneskers forskelligheder. Der er plads til alle her i Hornsherred Syd. Området er også meget stort med mange små landsbyer. Men de landsbyer holder sammen. Det sammenhold, der er her, er både beundringsværdigt og trygt. Noget især børnefamilier værdsætter. Page 7

83 OPRETTELSE AF EN VIKARBANK Med 2 til 3 skoleområder kan man jo gøre følgende: Opret et godt vikar-grundlag for hele kommunen med en fast vikarstab, som hurtigt kan indgå på de forskellige skoler. Hver skole har i dag deres egne vikarer, men en overordnet struktur vil have en positiv effekt samt også en fremtid ansøger, der hurtigt ville kunne indgå i skolen som en allerede lettere etableret medarbejder. Derved sikres også kvaliteten af undervisningen gennem kvalificerede vikarer, måske endda god linjefagsdækning til trods for sygdom, barsler og eventuelle kursus- og uddannelsesfravær. Det vil letteregøre processen for skolerne og nedbringe de mange, mange timer med at få vikarer ind om morgenen på skolerne, da der vil være eet sted at ringe hen. Om denne vikarbank skulle styres af kommunen eller en fælles instans i skoleområdet måtte være op til skolelederne. FULD DÆKNING OG UDNYTTELSE AF DE STORE KOMPETANCER I KOMMUNEN De dygtigste speciallærere med deres store kompetancer indefor fysik, kemi og andre specialiserede områder brug dem i større grad. Jeg er sikker på, at hvis de er nørdede nok, så ville de elske at få ram på så mange elever som muligt. Det er jo trods alt derfor, at de i sin tid gerne ville være lærere. At inspirere og undervise. Dygtige dansklærere, hvor deres speciale ligger i udskolingen lad dem blive i udskolingen og fokusér på dansk. Hvorfor ikke tilgodese de største kompetancer - f.eks. en litteraturekspert, der pendler på skolerne i et fast tilrettelagt skema, hvor kompetancen bliver viderebragt og indbefatter mange flere elever som en lækker godbid eller bliver involveret i de tværfaglige uger, hvor vores kommende danske forfattere bliver inspireret eller bare hvor eleverne kan få øjnene op for de store forfattere, digtere og banebrydende tænkere på verdensplan. Det samme med matematikken. Et lille indblik i hvordan matematik kan bruges i virkeligheden og de spændende historiske opdagelser undervejs indenfor dette fag eller fysikkens mangfoldige områder. Altså en stab af kernedygtige specialister, som kan nå flere indenfor deres område ved at få et større geografisk område under deres virke. Dette under hensynstagen til hvad lærerne vil og ikke vil naturligvis. Men der skal nok være nogen, der gerne så at flere blev inspireret. OMRÅDELEDELSE UNDER HENSYN TIL SAMARBEJDE OG KONTEKST Med indførelse af områdeledelse vil man skabe det nødvendige overblik. Det er udfra mit synspunkt godt med områdeledelse, men kun hvis det udarbejdes i tråd med at skolelærerne ikke føler sig svigtet. Der skal være en ansvarlig person på hver skole. En slags sous-chef. Ellers bliver dagligdagen nok opfattet som meget svær. Det behøver ikke at indebære yderligere omkostninger, da mangel på ledelse kan resultere i øget sygdomsfravær, da staben ikke føler sig hørt. Og nedbringelse af sygdomsfravær burde være en høj prioritet. Derfor burde der være en organisatorisk fast tilrettelagt plan for timefordelinger i samarbejde med lærerstaben. Den historiske baggrund hvor lærerne havde indflydelse på deres arbejde kan jeg udlede er taget lidt fra dem. I Danmark hvor vi generelt er meget selvstændige i vores arbejde og særdeles beslutningsdygtige er det en meget stor fejl at begå. Men i og med at der er tillidsrepræsentanter og andre repræsentanter på skolerne, burde en arbejdsgruppe ikke være svær at få op at stå. Med en arbejdsgruppe mener jeg et nøje udvalg af kontaktpersoner, der indsamler data til ros og ris. Ros sat først, da de gode eksempler helst burde være fokus-området. Ris kunne behandles som trial and error og tilrettes løbende hvis de rigtige personer med indsigt i administrationen og undervisningen er involveret, ville processen ikke være hverken omkostningsfyldt eller 83 Page 8

84 bureaukratisk. Se også hvornår dette kunne gøres under afsnittet med de Udskrevet tværfaglige den uger. UDVIKLING AF ET IT-PROGRAM TIL AT LETTE HVERDAGEN FOR SKOLERNE En god idé ville også være at få lavet et IT skema-program, som kan med flere variabler såsom ønskede arbejdstider for den enkelte lærer forberedelsestid klassefordelinger idræts- og lektietider gymnastik, hvor det analysemæssigt giver mest udbytte osv. Dette program selvom omkostningsfyldt ved første blik kan sælges til andre skoler og dermed få mere end dækket dem på kort sigt. Frederikssund kommune den banebrydende kommune... Skema-planlægning har generelt altid været problematisk de bliver lavet om hvert halvår og de nye fag, som udbydes splitter de øvre klassetrins elever op i små grupper, hvilket kræver yderligere overblik. Så hvorfor ikke lette hverdagen for skemalægningen. Et program kan også tage hensyn til kørsel osv. Eller de 23 minutters indbyggede bevægelsestimer. Det er helt klart blevet mere kompliceret at skemalægge. Vi er ikke helt dårlige til software i Danmark trods alt. Og mere avancerede programmer er helt klart udviklet. SÅ kompliceret ville det heller ikke være at få dette lavet. SIMPEL OG NEM KONTROLINSTANS TIL GAVN FOR KOMMUNEN Indførelse af spørgeskemaer ved afgang og tilgang ville ikke være endnu en kontrolinstans nej det ville være pejlemærker over, hvor man muligvis havde en opgave, som skulle løses. Det er jo trods alt bedre at løse opgaverne frem for at stikke hovedet i jorden som en struds alt i mens opgaverne voksede sig større og blev mere omkostningsfyldt i fremtiden. BEDRE UDNYTTELSE AF DE TVÆRFAGLIGE UGER (EMNE-UGER) Videreuddannelse og udvikling af eleverne. Jeg mener, at man kunne udnytte de tværfaglige eller emneuger MEGET bedre. Eksterne konsulenter bliver i nogle rapporter anset for at have været positive. For det første kunne man i 2 eller 3 af de tværfaglige uger få vikarer og eksterne konsulenter på banen og samle klasserne fra de forskellige klassetrin på de forskellige skoler i området og lave en helt speciel indsats på nogle af områderne. Det kunne være i kemi, hvor eksempelvis Novo Nordisk kom med en medarbejder eller 2 i en uge. Så eleverne rent faktisk kunne få en forståelse af, hvad deres læring benyttes til i virkeligheden. Idrætsuge med konsulenter fra DBU eller lignende. Eller lokale kunstnere, der brænder for deres kunst til malerier, skulpturer eller lignende. Og nogle bankkonsulenter, der samlede 9. klasserne og forklarede dem om privatøkonomi? De 2-3 uger ville også give plads til videreuddannelse af lærerstaben gennem kurser, vidensdeling og de seneste tiltag og udviklinger på deres område. Det ville også gøre, at lærerstaben i de enkelte områder ville blive meget mere sammentømret, da de havde disse årlige møder. Bevaring og udvikling af personalet. Om det skulle være tværfagligt eller teamopdelt eller generel uddannelse. Tiden ville i hvert fald være frigivet til det. Samtidigt kunne man inkludere administrationen, ledelsen og lærerrepræsentanterne i hvad er der sket siden sidst og hvad kan vi gøre bedre? seancer nogle gange om året. Disse kernepersoner skal selvfølgelig også være mere tilgængelige for forslag og opsnapning af udfordringer. 84 BEDRE UDNYTTELSE AF DE LATENTE RESSOURCER Hvorfor udnyttes forældrene ikke mere konstruktivt, nu når vi er befriet for de hjemmeopgaver? Der er flere af os, som kunne tage en dag fri til noget fællesundervisning, bare for at opnå større forståelse for de udfordringer lærerne står overfor i dag, og det kunne højst sandsynligt bidrage til bedre samarbejde. Bare en hvad beskæftiger jeg mig med. Vi er meget med til fester, julesammenkomster med mere, men ikke til at afhjælpe og opnå forståelse for selve undervisningen. Ikke alle lærere er Page 9

85 dog interesserede i denne assistance, da det kan opfattes som indblanding, Udskrevet så det den skal selvfølgelig indføres under hensyntagen til deres ønsker. AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Alt i alt søger jeg bare en lidt mere visionær tilgang til en omstrukturering af Frederikssund kommunes skoleområder. Nytænkning. Faktum er, at samtlige rapporter ikke entydigt kan pege på den gyldne løsning, og jeg tvivler stærkt på at udenlandske rapporter kan tage vores kultur med i betragtning. Vi er et lidt specielt folkefærd på det område. Derfor kræver det for mig at se meget mere grundlæggende indsigt i og forståelse for, hvilke redskaber man i virkeligheden burde drage udnytte af. Men engagement er dybt forankret i rapporterne. Ikke for meget uddannelse og ikke for lidt uddannelse altså status quo selvom videreuddannelse nok aldrig skader, så er engagement det primære. Både for eleverne og lærerne. Så den bedste løsning er at skabe de bedste rammer for undervisningen både for lærere, elever og forældrene. Lærerne vil gerne gøre en forskel og have en god social og udviklende arbejdsplads. Eleverne vil gerne have en uddannelse, hvor arbejdsmiljøet er rart og trygt, så læringen får den fulde udnyttelse og siver ind. Forældrene vil gerne have at deres børn klarer sig optimalt og at de er i trygge hænder. Der er ingen af disse 3 ting, som opfyldes af den nye skolestruktur, som der sat forslag til. Det er en det giver ingen mening løsning for mig at se. 2 velfungerende skoler med gode resultater og især på Ferslev en virkelig god trivsel med høj linefagsdækning og især i Dalby med virkelig gode innovative idéer og etablering af diverse typer samarbejde både på skolen men også efter skolen, som andre høringsforslag viser. Allerede nu er der rigtig mange børn fra Ferslev, der er flyttet over kommunegrænsen til en ny skole og flere børn, der har søgt hen på Solbakkeskolen. Især når elever flytter over kommunegrænsen er det bekostningsfyldt for vores kommune. Men når man tænker på det store område distriktet Hornsherred Syd dækker over, er det ganske forståeligt. Det sammenhold i Ferslev klasserne burde heller ikke gå tabt. Så en fuld forståelig løsning fra forældrenes side med de fremtidsudsigter, der lægges for dagen. Følg Jeres egne visioner, tag de gode tiltag som er kommet til syne efter skolereformen er indført. Brug de gode eksempler og skrinlæg forslaget og tænk lidt mere over, om der ikke kunne være andre og bedre løsninger derude. Jeg håber på, at I vil besinde Jer og ikke begå disse meget store fejl. Jeg stoler på, at ideologiske partipolitiske holdninger ikke vil indvirke på Jeres stemmer, da kommunal politik ikke altid burde bære præg af disse. Alt i alt burde et byråd tænke på deres kommunes borgere og denne løsning vil være omkostningsfyldt både økonomisk, samfundsmæssigt og medføre uhensigtmæssige personlige omkostninger for både børn og voksne. Hav modet til at gøre det rigtige for Jeres vælgere. Brug den danske sunde fornuft og lav en ommer! Med venlig hilsen Dina Fagerhøj 85 Page 10

86 Kildemateriel: _motiver_for_til-_og_fraflytning_p_lolland-falster/ Fwww.sfi.dk%2FFiles%2FFiler%2FSFI%2FPdf%2FRapporter%2F2011%2F1139_Ledelse_af_folkeskolerne. pdf&ei=bf3bvoepiibsuswtgbak&usg=afqjcne9vlw4icewxrh6h4gjmqqhtpcvlg&sig2=f3hclysgmp386adudlkeq&bvm=bv ,d.d24 86 Page 11

87 Lotte Viuf - skolestruktur Hører til journalnummer: K Jeg har 3 børn på Solbakkeskolen, Både i indskolingen og på mellemtrinet. Jeg spurgte mine børn, i forbindelse med dette forslag, om hvad de ønskede!!! Min store datter der går i 6. klasse sagde Mit største ønske er at blive på Solbakken! Og efterfølgende sagde hun Hvorfor er det sådan, at de voksne har glemt hvordan det er at være børn? Jeg spurgte ind til, hvad hun mente, og hun fortsatte Hvordan kan det være at de voksne vil udsætte os for noget, de ikke selv ville have ønsket for dem selv. Og her måtte jeg komme til kort. For jeg kan ikke give et overbevisende svar, som jeg selv tror på. Jeg beder jer om at gentænke øvelsen, og få set på de børn der kommer i klemme. Det er jo i sidste ende dem der kommer til at betale prisen for en lukning. Jeg er ikke i gang med at tale for en løsning der vil gøre det nemmere for mig selv Jeg bor i Skibby, og bruger derfor længere tid på at aflevere og hente mine børn, Men det er ikke mit behov for nemhed der skal diktere mine børns trivsel, Det er at de går på en skole de er glade for, med klassekammerater de fungere godt med, udover det er de på en skole hvor der er et godt skole/hjem samarbejde, som har taget år for at bygge op. Dette må børnene ikke miste! De bedste ønsker for børnene på Solbakkeskolen Lotte Viuf Nordmandsvænget 8F Skibby 87

88 Camilla Hultén Fruelund - Skolestruktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. Forslag til ny struktur på skoleområdet Hvad skal der til for at beholde Landsbyordningen i Ferslev? Jeg er bekymret over udsigten til, at Ferslev Landsbyordning lukker. Ikke kun fordi jeg tror, at det trygge nærmiljø og dermed gode opvækstvilkår, jeg har flyttet mine børn til, bliver ødelagt, men også fordi de alternativer I skitserer, ikke er attraktive. Min datter skal ifølge jeres forslag flyttes til Marbækskolen eller Solbakkeskolen. Det skal foregå via bus, for det vil ikke være forsvarligt at lade hende cykle på vejene fra Ferslev til Solbakkeskolen eller fra Ferslev til Marbækskolen. Hvis I gennemfører planerne om at lukke, er det mit ønske, at der etableres cykelstier, så børn fra alle dele af den sydvestlige del af Hornsherred (tilhørende Frederikssund Kommune) har mulighed for at transportere sig selv. Uanset jeres hensigter om at gøre transporten så smertefri som muligt, så er det sandsynligt, at det bliver et problem at sikre pålidelig transport, og at det vil give meget lange skoledage for børnene. Ved at etablere cykelstier giver I børn og forældre noget af den frihed tilbage, vi mister ved lukningen af landsbyordningen. Børnene kan selv transportere sig sikkert og er ikke afhængig af bustransport. Hvis I gennemfører lukningen af Ferslev Landsbyordning, følger I en national trend, hvor små skoler/institutioner lukkes og store skoler/institutioner gøres større. Det er en trend, som sandsynligvis vil have en begrænset levetid, fordi det ikke er en trivselsmæssigt, fagligt eller økonomisk bæredygtig trend. Fakta er, at elevers trivsel og faglighed falder på store skoler. Fakta er, at det ofte er dyrere at drive store skoler. Fakta er, at når en landsbyskole lukker, så bliver hvert sjette barn flyttet til en privatskole. Det er fordi mange forældre ønsker små skoler til deres børn. De ønsker det så meget, at de er villige til at knokle både for at kunne betale skolegangen og fordi privatskolerne kræver et stort forældreengagement. I kølvandet på dette er der derfor opstået en ny trend: Når en kommune ønsker at lukke en landsbyskole, henvender forældrene sig til kommunen med spørgsmålet Hvad skal der til for at vi kan beholde vores skole? Det har f.eks. afstedkommet såkaldte børnekontrakter, hvor forældrene har forpligtet sig til inden for en årrække på 5 år at sørge for x antal ekstra elever til skolen. Smart fordi hver enkelt forælder bliver en form for ambassadør både hvad gælder arbejdet med at sørge for, at skolen er en god skole, men også ift. at sprede rygtet om, at det er et godt sted at bo, et godt sted at have sine børn i skole. Det har også afstedkommet dialogmøder om, hvad forældrene kan gøre for praktisk at støtte skolen. På privatskoler underviser forældrene eksempelvis, når lærerne er på kursus. På privatskoler er der ikke kun én arbejdsdag om året, men fire eller flere. På privatskoler kommer forældrene med alt muligt, skolen kunne have brug for, som blot står i forældrenes kældre. Der er mange muligheder. Disse ting giver kendskab forældrene imellem og det påvirker børnenes trivsel positivt. Frederikssund Kommune har faktisk en enestående mulighed for ikke at følge en håbløs udvikling, men springe en trend over og rykke direkte videre til det, der med stor sandsynlighed bliver den nye trend: At bevare landsbymiljøerne, fordi de er basis for et trygt opvækstmiljø, ikke mindst for de børn, der har brug for lidt ekstra. I må aldrig glemme, at I har udviklingen i jeres hule hånd. I kan som kommune påvirke tendenser/trends. Hvis I lukker landsbyskolerne, er I med til at skabe den tendens, der gør landområder til rådne bananer. Hvis I derimod bevarer landsbyskolerne, har I mulighed for at tiltrække dem, der allerhelst vil kunne bo på landet, men som ikke magter det, hvis infrastrukturen er for dårlig. Det er børnefamilier. I har med andre ord valget mellem at understøtte udviklingen af en rådden banan eller udviklingen af Nordsjællands oversete perle i pendlerafstand til København. 88

89 For at imødekomme 2020 målene omkring linjefagsuddannede lærere og de rette faglokaler foreslår jeg cirkulation af både lærere og elever. Det har været en fornøjelse for min datter at komme til Solbakkeskolen en gang om ugen for at benytte deres faglokaler og faglærere. Og mht. lærerne er jeg sikker på, at man kan finde en god ordning for de lærere, det vil være hensigtsmæssigt at cirkulere. Ferslev Skole har det ikke godt i øjeblikket. Implementering af ny skolereform, ekstraordinære lærerkurser (oven i implementering af skolereformen ) og det at den er lukningstruet giver dårlige vilkår for skolen pt. Forældre flytter deres børn i panik. Ikke til kommunens andre skoler, men til Kirke Hyllinge og til Sofiehøj Friskole, begge i Lejre Kommune. Det er et klart budskab til Frederikssund Kommune. Vi ønsker ikke de alternativer, I byder os. Men spoler vi et år tilbage, så var Ferslev Skole en rigtig god skole, og det kan den blive igen. - Når I ombestemmer jer og inviterer os til en dialog om, hvordan vi sørger for at bevare og udvikle de gode opvækstbetingelser vores børn har i den sydvestlige del af Hornsherred, fordi vi har Ferslev Landsbyordning. Jeg glæder mig til invitationen. Med venlig hilsen Camilla Hultén Fruelund 89

90 Solbakkeskolens elevråd - skolestruktur Lukning af udskoling Elevrådet Hører til journalnummer: K Hej Frederikssund komune. Her på Solbakkeskolen er vi meget kede af at vi skal flyttes til Marbækskolen. Først og fremmest fordi der ikke er plads og at dennne skole er velfungerende. I siger også at dette projekt ikke er på grund af besparelser. Hvorfor så lukke vores udskoling? Der bliver snakket om at vi kommer til at sidde i barakker dette er jo så bare ikke særlig sjovt for de kommende 9 klasser da vi kommer til at sidde med prøver og en masse opgaver. Dette er ikke særlig fedt i en barak, der sikkert ikke er varm så alle kommer til at sidde med jakker og dette resulterer i dårligt indeklima. Det siges at det tager omkring 1 år til 1 1/2 at falde til på en ny skole. Hvad så med de nye 9 klasser? De kan ikke nå at falde til inden afgangsprøver. Vi skal så også have nye lærere der skal fører os op til eksamen. Der er blevet lovet at de kommende 8 og 9 klasser må bliver og gøre vores skolegang færdig på Solbakkeskolen. Dette ville jo være dejligt da vi ikke behøver at falde til lige inden eksamen. Man kan også tænke på det økonomisk, hvis man tager Ferslev skole som et eksempel så har de lige fået renoveret en masse forskellige ting, som klasselokaler. Og nu skal det hele bare lukkes? det er jo en ufattelig stor spild at penge. Det kan også være meget overvældende at skulle begynde at gå på sådan en stor skole når man kommer herude fra landet yngre elever især, må føle sig overvældet. Og mange må føle sig overset. Her i Dalby har vi jo lavet et samarbejde med DalbyIF om at få en træner i fodbold som valgfag kaldt elitefodbold og det samme hvor man kan vælge håndbold som valgfag, med en træner for DalbyIF der ved hvad de laver. Det hjælper jo også eleverne med at motivere sig til mere sport. Og undersøgelser viser, at man får bedre indlæring ved at bevæge sig hen af dagen. De samme muligheder og faciliteter har man bare ikke på Marbækskolen, og der mister man jo også et velfungerende samarbejde. vi kan helller overhovdet ikke se hvorfor at børnehaven i ferslev skal flyttes til Skibby, børnehaven har i ferslev en kæmpe bygning med stor legeplads, mange udendørs mugligheder, gode lokaler. hvis i flytter alle fra ferslev til skibby, skal der bygget ud, der bliver sindsyg mange i børnehaven, og det er ikke alle børn der kan overskue at være så mange børn, der bliver også mindre tid til hver enkel, i ferslev er hver enkel noget særligt, man er ikke bare en i mængden, men alle er noget særligt. Med venlig hilsen Solbakkeskolens elevråd. 90

91 Bente Pedersen - skolestruktur Kære byråds politikere Hører til journalnummer: K I føler sikkert I hørt alle gode argumenter for at vores institutioner skal overleve, men jeg vil alligevel dele mine tanker med jer. Jeg arbejder i en af kommunens skoler og ser dagligt problemer med at få styr på den nye reforms konsekvenser. Tror I at det arbejde bliver lettere af den struktur I nu lægger op til? Har I overhoved overvejet det? I taler om nødvendigheden af at foretage strukturændringer i forhold til reformen, men så forklar mig præcis, hvad det er for nogle ting som vi ikke lever op til nu? Faglærer? Faglokaler? Det er vist kun et spørgsmål om prioritering, Faldende børnetal, ja det må jo også være en prioriteringssag. Hvis man langsomt fjerner mulighederne få at komme til og fra, ja så bliver det også svært at bosætte sig i vores område. Hvis man så også konstant truer med lukning af institutioner, brobetaling og osv. ja hvorfor mon så ikke nye børnefamilier flytter til. Hvad har I gjort for at vores område bliver attraktivt for børnefamilier? Hvad har I gjort for at vores område bliver attraktivt for virksomheder? Jeg er led og ked af at høre om Vinge, og hvad kommunen gør for det område. Jeg bor i Ferslev. Jeg er stemmeberettiget, og jeg vil dælme gerne høre, hvad kommunen kan gøre for mig og mit område. Med venlig hilsen Bente Pedersen Baygårdsvej Skibby 91

92 Lars og Trine, forældre til Jonas, Silas og L Hører til journalnummer: K Hej politikere I skal lade være med at lukke Ferslev skole, fordi at det er den bedste skole og alle børn har det godt på den. Hvis I lukker skolen, vil alle børn som gik på den blive rigtig kede af det! Mvh Silas 7år Hej politikere På hele Ferslev skole er der ikke en eneste, der synes, den skal lukke. Alle er kede af det. Skolen har klaret sig bedst i hele kommunen. Alle i vores klasse er kede af og irriteret over, I lige skal vælge vores skole, fordi vi allesammen er rigtig gode venner. Fordi det er sådan en lille skole kender allesammen hinanden. Hvis skolen lukker kommer der et hul i hjertet og det hele bliver bare øv. Jeg har prøvet, at den skole jeg startede på, blev lukket af politikere og jeg savner stadig dem jeg kendte engang og derfor ved jeg, at det ikke er rart. Jeg har fået nogle rigtig gode nye venner og dem vil jeg ikke miste ligesom på den gamle skole. Mine lærere er rigtig gode og de kender alle børnene og er søde mod os og gode til at undervise. Mvh Jonas 9 år Hej politikere Jeg vil ikke have, I lukker den skole, som jeg havde glædet mig til at starte på. Mvh Lea 5 år Hej politikere Hvis bare I forstod hvor meget bekymring og hvor mange tårer I har givet vores børn, ved at komme med dette forslag. Hvis bare I kunne se hvor mange gange vi har trøstet børn der græd, over det I har gang i. Vi har en fantastisk skole hvor børnene er glade, lærere er engagerede og forældrene er tilfredse. Hvorfor lukke den? Vi arbejder begge i det private og tanken om at man for at spare og optimere vælger at lukke den mest velfungerede afdeling, virker helt ærligt ugennemtænkt. I vores verden skal man da lukke de steder tingene ikke fungerer og bruge de velfungerende steder som forbillede. Vi har deltaget i borgermøder og kan forstå det åbenbart ikke handler om at spare, men om at leve op til den nye skolereform og tilbyde børnene det bedste? Men tør man vove den påstand, at vi forældre er fuldt ud bevidste om,hvad der er bedst for vores børn? I denne familie har vi aldrig haft tvivl om at Ferslev skole er det perfekte sted for vores børn. Høj faglighed, et trygt nærmiljø, højt læringsniveau og et sammenhold ( det viser de sidste par måneders kamp vist også tydeligt ) som man ikke finder andre steder. Lad os beholde det bedste vi kan tilbyde vores børn og giv vores børn ro i hverdagen igen. Tanken om op til 45 min. buskørsel for vores datter der skal starte i 0.kl efter sommerferien eller læringscontainere til vores drenge er IKKE det bedste vi kan tilbyde dem, og indbyder ikke til ro. Derfor har vi truffet valget om at de alle tre skal på privatskole i en anden kommune, hvis I lukker Ferslev. Ved I, at vi ikke er de eneste der har truffet det valg? Ved I,at I risikerer folk flytter fra kommunen og har I tænkt over, at vores børn også en dag skal stemme? Mvh Lars og Trine, forældre til Jonas, Silas og Lea. 92

93 Vejleby bylaug - skolestruktur Hører til journalnummer: K Vejleby Bylaug Lene Ottesen, Kærstrædet 34, 4050 Skibby Høringssvar angående Ferslev skole og Landsbyordningen, januar 2015 Vejleby bylaug har netop haft generalforsamling (23/1 2015). Her blev der drøftet Ferslev skole, samt landsbyordningen. På generalforsamlingen blev der givet stor opbakning til et høringsbrev. Til oplysning, kan vi fortælle, at bylauget består af 120 medlemmer. Vi ser med stor bekymring, på planerne angående lukning af Ferslev skole og Landsbyordningen i Pilehuset. En lukning vil medføre mindre aktiviteter i vores nærmiljø. Der vil ikke være noget incitament for børnefamilier samt kommende børnefamilier til at bo i vores landsby og nærmiljø. Dette set i lyset af den kommende omlægning af offentlig trafik (forventet forringelser, for almindelige borgere), synes vi at det ligner lidt salami metoden, lidt efter lidt forsvinder vores daglige liv. Vi er en befolkning, som har valgt at bo på landet, Ikke af nød, men af lyst. Dette er vores verden, vores tilvalg. Vi ønsker nærhed, kulturhistorie og respekt for mennesker og deres forskellighed. Dette er ikke den perfekte verden, men vores. I tager vores verden fra os, I giver os ikke noget valg. Vores børnefamilier, vil få besværligheder med legeaftaler, Måske vil vores børn kun få relationer gennem skole og fritidsaktiviteter. Vi er et lille samfund, som er sårbart. Vi ønsker ikke afvikling, men udvikling. Hvis der skulle være familier med skole børn, vil dette medføre megen transport. Der skal selvfølgelig etableres bustransport for de yngsteskolebørn, de ældre har godt af at cykle, men det skal være forsvarligt trafikalt. 93

94 Jo flere ting/aktiviteter der bliver fjernet fra området, des mere død vil vores område være. Vores huse vil falde i værdi måske oven i købet være svære at sælge. Der vil ikke være megen sociale aktiviteter, ej heller arbejdspladser. Vi kan frygte at blive et sted, hvor man som turist kommer, og kikker på hvordan man boede i gamle dage. Der vil ikke blive bygget nye huse, mulighed for at udvikle landsbyerne forringes. Det levende landsby miljø, er i fare. Vi frygter at blive en endnu større pendler landsby. Hvor er nærvær og nærhed henne til vores børn? Hvor er det gode sted hvor børnene kender alle og føler sig trykke, hvor er tiden til vores børn? Lige nu er stedet bl.a. Ferslev skole og Pilehuset. Vi mener at vores lokale område vil tabe mere, end der vindes ved, at afvikle Ferslev skole og Pilehuset. Hvad tror i der bliver bedre? Vejleby bylaug Formand Lene Ottesen 94

95 Tjarko Landman og Kamilla Larsen - Skolestruk Hører til journalnummer: K Kyndby d 25. jan Til Frederikssund Kommunes byråd. Vedr. skolestruktur og den evt. flytning af udskolingen på Solbakkeskolen. Som forældre er vi bekymret for at byrådet kun ser deres egen vilje frem for hvad der er bedst for VORES børn. Vi har valgt at bosætte os i Kyndby bl.a. fordi størstedelen af vores børns læring kunne foregå på samme matrikel, fra de startede i vuggestue til de engang går ud af skolen i 9. klasse. Deres idrætsliv kan også opfyldes på samme matrikel. Det er vigtigt for os at vores børn er trygge i de læringsmiljøer de er i og det at de ikke skal skifte rundt fra matrikel til matrikel for at få deres læringsbehov opfyldt er trygt. Som vi ser det er Solbakkeskolen en skole med høj faglighed og med gode og realistiske visioner for fremtidens skole. Det at skille Dalbys skole og Dalbys idrætsliv ad, som høringsforslaget ligger op til, vil ikke bare have store konsekvenser for vores familie men nok også for rigtig mange andre familier som hører til Solbakkeskolen og som er brugere af Dalbys idrætsforening. Vi ser mere transport, mindre lokalt idrætsliv, mindre tid til leg for børnene m.m. som nogle af de udfordringer der vil være hvis forslaget bliver vedtaget. Solbakkeskolen er den skole i Horns herred syd med flest liniefagslærer og med det største liniefagstilbud. Pt. er der 2 idrætslinier og fra skolestart 2015 er der planlagt 2 linier mere. Med det store arbejde Solbakkeskolen og idrætsforeningen har lagt og stadig lægger i den nye skolereform, vil det for os være fuldstændig galimatias at tro at det bare kan flyttes til Skibby og så fortsætte som hidtil. Horns herred syd er et stort distrikt, et stort distrikt der ikke kan sammenlignes med Frederikssund bys skoledistrikter. Et distrikt der er så stort arealmæssigt, at der er plads og elever til 2 skoler med udskolingsklasser. Med venlig hilsen Tjarko Landman og Kamilla Larsen. Røglevej

96 Diana larsen - Skolestruktur Hører til journalnummer: K Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Frederikssund kommune. Jeg må desværre svare nej tak. Ideen med at have 5 skoledistrikter er okay. Skibby d 26/ Dog synes jeg, det er lige lovligt voldsomt ovenpå inklusionen, som lige skal have lov til at blive implementeret først. Det nytter jo ikke at alle lærere i kommunen bliver syge eller går ned med stress. Lad dog lærerne få ro nogle år og få tid til at arbejde med inklusionen inden I forventer mere nyt, de skal forholde sig til. Ferslev skole vil I nedlægge, der er for få børn, ja, det er vel generelt over hele landet og også i alle andre skoler i kommunen, det er jeg sikker på. Der er mange der har købt bolig i Ferslev, netop fordi det var muligt at have børnene i institutioner og skole derude, og jeg kan da frygte, at vi får en død by. Der er nok ikke så mange, der vil synes det er særligt attraktivt at flytte dertil mere. Bor man I Ferslev og har børn i institutionerne/skolen, har job, tager bus/ tog dertil, vil det jo være en katastrofe, både om morgenen og når man skal hjem med tog/bus, hente børn i Skibby eller andet sted og så er man strandet, måske i timer, inden man kan komme hjem med det offentlige. Der må kunne laves en ordning, hvor man igennem et par år stille og roligt nedlægger skolen. At der er forslag om at flytte Solbakkeskolens 7-9 klasser til Marbækskolen er da ørgerligt, hvad med det store foreningsliv i Dalby? Det er en del af skolen og jeg troede med den nye inklusion, at nu når børnene går så længe i skole, vil man benytte sig af idrætsforeningen, så den vil bestå i nærmiljøet og blive stærkere. Jeg ser hellere at eleverne bliver på skolen, eller at de kommer på Jægerspris skole, hvor der også er foreningslivet tæt på. 96

97 Der er så store krav til elever nu om dage og lige netop i 7-9 klasse er der så mange lektier, og så meget at tage stilling, til vedrørende deres fremtid, så jeg synes, det er så vigtigt, at de skal bliver i deres trygge rammer. At I foreslår, at de 3 speciel skoler Hanghøj, Bakketoppen og Svinget fysisk skal placeres på Jægerspris skole, bekymrer mig da. Vi har med en meget sårbar gruppe at gøre, en gruppe som nu er i et lille trygt miljø. Jeg kan frygte, at de føler sig totalt udenfor, at de lider nederlag, da de nu kan måle sig med velfungerende børn. At de bliver moppet og der nu kommer fysiske meningsudvekslinger imellem børnene. Har I overvejet at slå alle speciel skolerne sammen i stedet? Så de er på en skole i stedet. I skriver at der bliver tilført # særlig pædagogisk ledelse #, hvad mener I med det? Hvor er lærer og pædagogerne henne i jeres overvejelser? De skal jo fysisk skifte arbejdsplads, er de garanteret job? og på samme vilkår som nu? Ku man ikke vente med dette tiltag til det er bedre gennemtænkt, evt. se på om der er andre steder i Danmark, der er udført lignende tiltag og så drage erfaring af disse steder? Med venlig hilsen Diana Larsen 97

98 Cecilie Jøhnk Egedal - skolestruktur Hører til journalnummer: K Til byrådet I planlægger at lukke udskolingen på Solbakkeskolen i Dalby. Der er ikke umiddelbart en, for mig, indlysende grund til dette. På borgermødet i Marbækhallen, var der ikke nogle af de tilstedeværende politikere der kunne give en eneste valid forklaring på lukningen. Jeg, som mange andre, står tilbage med en mærkelig fornemmelse af at blive "tromlet" af det byråd, der i teorien er ansat af os! For ja, os på landet og i udkanterne af landet har OGSÅ stemmeret! Det er meget svært ikke at føle sig voldsomt negligeret i hele den her proces. Som flere var meget utilfredse med til borgermødet, så brugte flere politikere termen "når det sker" og ikke (som helt ærligt nok er mest intelligent markedsføring) "hvis det sker". Det virker lidt som om i har "glemt" at der, på papiret, er noget der hedder demokrati. En rigtig uheldig oplevelse, som ikke er noget det gavner, det i forvejen, blakkede ry Fr.sund kommune har tildraget sig i gennem årene. Få nu styr på tropperne inden i går i kampberedskab næste gang! Der er rigeligt politikerlede til stede uden i behøver at smide mere brænde på det bål! Og så er vi faktisk meget venlige mennesker herovre i Hornsherred og jeg synes sgu at vi som minimum er berettiget til en forklaring der holder vand. Vi er ikke urealistiske eller uintelligente mennesker, så kom der en solid forklaring så ville nok forstå. Vi er ikke imod den demokratiske proces, men vi er trods alt mennesker der reagerer når der bliver rykket op i vores virkelighed uden forklaringer. Vi er et tæt knyttet samfund der står foran en udfordring af proportioner... Vi skal nu til at rumme en ny virkelighed... Uden forklaringer... Bare adlyde... Mvh Cecilie Jøhnk Egedal Ps Håber i lærer af denne her sag og for fremtiden får jeres bagland i orden inden i prøver at "sælge" noget til jeres borgere en anden gang, for den kontakt der har været har virket meget amatøragtigt når politikerne fremstår så uvidende! 98

99 46-4 Susanne Østergaard Blenstrup - Høringssvar vedr Hører til journalnummer: K Høringssvar vedrørende ny skolestruktur i Frederikssund Kommune Mit navn er Susanne Blenstrup, jeg er bosiddende i Jægerspris med min mand og vores to børn, der begge går på Jægerspris Skole. Jeg må med skam indrømme, at jeg først får skrevet et høringssvar nu tæt på deadline selvom jeg er dybt bekymret for forslaget om at flytte en række specialklasser til Jægerspris Skole da jeg faktisk havde opgivet politikerne i Frederikssund Kommune. Jeg har gennem flere år været involveret i daginstitutionsbestyrelse og derigennem skrevet flere høringssvar til kommunen uden nogensinde at få en erfaring med, at det nyttede noget, at man som forælder blev hørt! Så hvorfor skulle det være anderledes denne gang altså udover at jeg ved møder omkring implementeringen af skolereformen op til flere gange hørte repræsentanter fra kommunen og de til formålet særligt indkaldte eksperter udtale, at forældresamarbejde og i højere grad inddragelse af forældre er afgørende, hvis vi sammen skal lave den bedste folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt? Jeg har læst Marianne DeVeny s høringssvar omkring den nye organisering af specialskolerne og flytning af ca. 60 specialskoleelever til Jægerspris Skole, og jeg kan kun erklære mig enig i flere af overvejelserne og de faglige og saglige argumenter, der i svaret fremføres. Dette er indspark kan dog ikke tage den form det kan det ikke af den simple årsag, at jeg skriver som en forælder og borger i Frederikssund Kommune, der er desillusioneret og uden tillid til, at politikerne har til hensigt at lytte, gå i dialog med eller sågar overveje at ændre i udkastet til skolestrukturen. Dette til trods for tidligere nævnt hensigtserklæring om reel inddragelse og dialog, til trods for at en stor del af disse elever af en grund er flyttet fra det større og til tider mere kaotiske miljø folkeskolen kan tilbyde og til et mindre, fagligt specialiseret miljø, til trods for at flere erfaringer peger på, at inklusion ikke er vejen frem for mange specialelever, det kan endog i højere grad medvirke til en følelse af eksklusion og anderledeshed ; til trods for at Jægerspris Skole ikke fysisk har plads/lokaler til de ca. 60 nye elever; til trods for at der er en reform, arbejdstidsaftale og nyt ledelsesteam, der skal finde sine ben på Jægerpris Skole og til trods for at der er alle eleverne på Jægerspris Skole, der også har ret til og brug for, at der tages hensyn og haves fokus på deres udvikling og trivsel. Det er nærmest ikke muligt at finde tid og rum til at få lavet eksempelvis elevplaner, selvom dette er et essentielt værktøj til, at eleverne kontinuerligt kan følge deres nærmeste udviklingszone, men politikerne må mene, at det sagtens kan lade sig gøre at integrere op til 60 specialelever, nyt personale, ny organisering mv. oveni?? Jeg er ked af, at Frederikssund Kommune på meget få områder synes at gøre noget for børnefamilierne i kommunen, gøre noget for at fastholde tilflytter familier, som min, gøre noget for de ressourcestærke 99

100 familier eller gøre noget for de svageste borgere i kommunen, nemlig de børn der har brug for et særlig tilrettelagt tilbud på deres præmisser. Historien og erfaringerne indhenter politikerne, og den endelige skolestruktur er således allerede kendt blandt de familier, jeg har talt med fra Jægerspris Skole, den vil nemlig se ud, som høringsmaterialet beskriver for sådan er det altid i Frederikssund Kommune, når det drejer sig om vores børns forhold Eller? Med venlig hilsen Susanne Østergaard Blenstrup 100

101 medarbejdersiden fra det Koordinerende lokal Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra medarbejdersiden fra det Koordinerende lokaludvalg 6-16 år Medarbejderne er i gang med at implementere den nye skolereform og har fundet løsninger på nogle af de nye tiltag i forhold til at skabe øget faglighed og trivsel for eleverne. Forslaget om strukturforandringer begrundes hovedsageligt med øget faglighed. Strukturforandringer har meget lille eller ingen effekt i forhold til øget faglighed. (Jf. eksempelvis John Hattie). Invester i medarbejderne og deres mulighed for at levere en solid pædagogisk indsats samt god undervisning, det har markant effekt på elevernes udbytte af deres skolegang. Det er vigtigt at understrege, at medarbejderne skal være tilknyttet et team og en elevgruppe og have tid og mulighed for at samarbejde, dette er vitalt for relationsarbejdet. Vi er bekymrede for: At implementeringen af en ny skolestruktur vil fjerne fokus fra de nye tiltag i skolereformen, som skal implementeres. At vejen fra medarbejder til ledelsen bliver længere i en ny ledelsesstruktur. Dette gælder også i de organer, hvor vi som medarbejdere kan have medindflydelse og tage medansvar; nemlig MEDsystemet og skolebestyrelserne. At man foreslår at placere afdelinger af Gyldenstensskolen på almenskolerne. Her er tale om børn, der af fagligt personale, er visiteret til segregerede tilbud. Splittelsen af Gyldenstens afdelinger, da den pædagogiske- og faglige ekspertise, der gennem en lang årrække er opbygget her, er i fare for at mistes. Vi ønsker: Faglig skole, klub og SFO ledelse, TR repræsentation på alle matrikler, som derved kan understøtte skolens kultur, personalepolitik og udvikling i samarbejde. Der bør være repræsentation af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle undervisningsmatrikler i MED udvalget og der bør være medarbejderrepræsentanter fra alle matrikler i skolebestyrelsen. Det er vitalt for skolens faglighed, udvikling og arbejdsmiljø. At kommunen vælger at inddrage medarbejderne og give dem informationerne på lige fod med skolebestyrelserne i henhold til tillidsreformens 7 punkter. At man lytter til den pædagogiske- og faglige ekspertise i Gyldenstensskolens høringssvar. Frederikssund kommune har, som arbejdsgiver med politikerne i spidsen, ansvar for at skabe en god og bæredygtig arbejdsplads med trivsel og glade medarbejdere. Medarbejderne yder bedst, hvis de bliver hørt og når forandringer skabes i samhørighed med medarbejderne. På vegne af medarbejdersiden i det Koordinerende lokaludvalg 6-16år Rikke Beier 101

102 medarbejdersiden fra det Koordinerende lokal Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. fritidsorganiseringen på 0-18 års området fra det Koordinerende lokaludvalg 6-16 år. Udvalget bifalder ønsket om at tilpasse organiseringen af fritidsdelen på 0 til 18 årsområdet, så den matcher den kommende skolestruktur. Ligeledes er vi enige i, at områderne skal have mulighed for at tage udgangspunkt i lokale behov, samtidig med et ledelsesmæssigt fokus på det tværgående samarbejde for fritids, - og ungdomsklubberne. Udvalget anbefaler, at der udover distriktsklublederen sikres daglig pædagogisk ledelse på hver matrikel til at varetage den daglige pædagogiske sparring af personalet mm.. En placering af fritids, - og ungdomsklubberne under dagtilbudsloven ser vi som en forudsætning for en styrket indsats for alle børn og unge i kommunen. Vi ser ikke reduktion af åbningstiden som en realistisk mulighed såfremt ovennævnte indsatser skal efterleves og den pædagogiske kvalitet i arbejdet bevares. Til slut henstiller vi til at personalet vil blive inddraget i processerne på så tidligt et tidspunkt som muligt. Frederikssund kommune har, som arbejdsgiver med politikerne i spidsen, ansvar for at skabe en god og bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere der trives. Implementering af forandringer kan kun lykkes når medarbejdernes faglige indsigt bringes i spil. På vegne af medarbejdersiden i det Koordinerende lokaludvalg 6-16 år. Rikke Beier 102

103 MED-udvalget på Falkenborgskolen - skolestruk Hører til journalnummer: K Høringssvar Ny skolestruktur Høringssvar omkring ny skolestruktur. Medarbejdersiden fra Falkenborgskolen har disse kommentarer til høringsmaterialet: Vi undrer os over at materialet ikke er mere detaljeret i forhold til hvem, hvad og hvordan en sådan ændring skal udføres. Forslag: Aflys eller udsæt start af ny skolestruktur til januar 2015 Journal nr. Sagsbehandler TDUUS Indledningsvis er tidspunktet for atter at lave en ny skolestruktur i kommunen, ikke det rigtige tidspunkt. Vi er i gang med at implementere den nye skolereform og har fundet løsninger på nogle af de nye tiltag, men de er under udvikling og stadige ikke de optimale i forhold til at skabe faglig højnelse og trivsel for eleverne. Skolereformen kræver forberedelse og efterbehandling og lige præcis dette område er under pres grundet arbejdstidsloven, som har givet flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid. Arbejdsbyrden er for stor i forhold til den tid, der er givet og den ufleksible arbejdstid, som er indlagt i den nye lov. Medarbejdernes kerneopgave er læring og trivsel, men den opgaveløsning kommer under yderligere pres, når flere forandringer end dem, der allerede spil, bliver forøget. Vi kan også se opsigelser og fremskudte pensioner og dermed en utilsigtet udskiftning af personale, hvilket igen skaber uro og utryghed hos elever og forældre og personale. Som medarbejdere i dette nye felt gør vi alt for at finde løsningsmodeller, som tilgodeser formålet med reformen, men ønsker længere tid til en implementering inden vi skal have endnu en forandring (skolestrukturændring) oven i alt det andet. Kommunen har også givet medarbejderne redskaber fra True North til at optimere læringen. Men dette kræver også forberedelse og efterbehandling. Måske har True North nogle gode arbejdsredskaber til at højne læringen, men sammen med alle de nye tiltag kan det være svært at få et overblik. True North fjerner også fokus fra de nye tiltag i skolereformen, som skal implementeres. Hvad er succeskriterierne for True North? Hvem og hvordan implementeres det? Vi foreslår at kommunen undersøger de problemer, som andre kommuner er løbet ind i ved tilsvarende løsning (skolestrukturændring) og tager ved lære af dette. (Halsnæs- og Egedal kommune). Ang. ny ledelsesstruktur foruroliger vi os også om at der bliver længere vej fra medarbejder til ledelsen. Dette gælder også i de organer, som giver 103

104 retningslinjer og indflydelse nemlig MED-systemet og skolebestyrelserne. En veluddannet tillidsmand på hver matrikel bakker op om det pædagogiske læringsmiljø og skaber ro på matriklen. I vores hverdag spiller tillidsrepræsentanterne en afgørende rolle som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Tillidsrepræsentanterne har i en svær brydningstid haft en nøglerolle i at sikre samarbejde og god tone, både medarbejderne imellem og mellem medarbejdere og ledelse. Her er det lokale kendskab til de enkelte ledere og medarbejdere afgørende. Hvert distrikt skal efter høringsmaterialets forslag have en fælles administrator i forhold til økonomi, men økonomi er også pædagogik og kan ikke skilles ad på den måde som det er beskrevet. I forhold til den nye budgetmodel, hvor pengene skulle følge barnet, mangler der en evaluering og en evaluering ud fra nogle succeskriterier, som ikke er særlige synlige. Så inden man sætter noget nyt i værk inden for det specialpædagogiske område, burde kommunen undersøge hvad har virket og hvad har ikke virket. På Falkenborgskolen ser vi allerede konsekvenserne af en måske ny skolestuktur nemlig at vores viceleder har søgt andre græsgange. Det vil sige at vi nu har en reduceret kulturbærende ledelse tilbage, som skal holde styr på det interne. Vi ser meget gerne, at vi kan beholde vores nuværende ledelse, da det skaber tryghed for medarbejderne og giver mere ro til opgaveløsningen. Frederikssund kommune har, som arbejdsgiver med politikerne i spidsen, ansvar for at skabe en god og bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere, som skal løse kerneydelsen på bedst mulig måde. Medarbejderne yder bedst, hvis de bliver hørt og når forandringer skabes i samhørighed med medarbejderne. Det giver ansvarsfølelses over for opgaveløsningen. Derfor aflys eller udsæt skolestrukturændringen. Alle de skjulte besparelser som kommunen allerede har foretaget burde også være nok i denne omgang. Fx 10 % færre lærerstillinger siden kommunalreformen, folkeskolereformen hvor lærerne skal undervise mere med dermed mindre tid til forberedelse, manglende vikardækning af 6 ferieuge, manglende vikardækning af True North og nu også fjernelse af ledere. Vi bekymrer os også om manglende penge til linjefagsuddannelse, sådan at lærerne bliver pendlerlærere, som ikke får nogle relationer til hverken elever, forældre og deres kollegaer, hvis de fx skal være på flere skoler. Allerede nu har vi erfaringer med lånelærer fra Marienlystskolen, hvor der mangler kommunikation i forhold aflysninger, sygdom etc. Hvad kommer sammenlægning af 3 skoler for de kommende skolestartere? Her tænkes særligt på, hvordan klassedannelsen for 0. årgang vil blive håndteret, hvis der fx er få forældre, som kun ønsker én af matriklerne? Vi kunne forudse, at der kan opstå utilfredshed hos de forældre, der ikke får tilgodeset deres ønsker. De forældre, der ikke har fået opfyldt deres ønske til en given matrikel, fravælger måske folkeskolen. Hører til journalnummer: K /3

105 Vi bekymrer os også om hele specialområdet og henviser til Gyldenstenskolens høringssvar. På medarbejdernes vegne Pia Tjagvad 105 3/3

106 MED-udvalget på Falkenborgskolen - fritid Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. organisering af fritidsdelen. Medarbejdersiden i Falkenborgskolens MEDudvalg har med stor interesse læst høringsmaterialet vedr. organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune. Indledningsvis vil vi gerne anerkende, at forslaget til en ny organisering af fritidsdelen tager afsæt i Kommunens Børne- og Ungepolitik, imødekommer og matcher den kommende skolestruktur i kommunen og understøtter intentionerne i folkeskolereformen. For Falkenborgskolens kommende distrikt Frederikssund Nord betyder det et samarbejde med et samlet distrikt; Klub Nord/Klub Mix og Klub Græse Bakkeby, hvilket ikke er meget forskelligt for vores nuværende samarbejde, da vi hidtidigt har haft et tæt samarbejde med Klub Nord/ Mix. Med stor respekt for arbejdsgruppens fremsendte materiale, vil Falkenborgskolen dog stadig fastholde vores anbefaling til organiseringen af fritidsdelen; NOTAT 21. januar 2015 Journal nr. Sagsbehandler HNELL Falkenborgskolen anbefaler at fritidsdelen 0. 6 kl. fremadrettet bliver organiseret som SFO1 og 2.* SFO1 = skolefritidsordning for børn i indskolingen klasse SFO2 = skolefritidsordning for børn på mellemtrinnet klasse Som vi kan læse i arbejdsgruppens uddybende materiale, henviser gruppen til, at denne organisering kan være hensigtsmæssig på flere punkter, men at gruppen vurderer at, med andre store omlægninger på skoleområdet, vil det være mest hensigtsmæssigt at fritidsområdet organiseres selvstændigt i første omgang. Vi er ikke enige i denne vurdering. Vi mener, at når Kommunen vælger at ændre på den nuværende struktur, skal der vælges en løsning, der også vil være bæredygtig i fremtiden. Vi ser 3 særlige forhold i Folkeskolereformen, der har betydning for, Falkenborgskolens anbefaling til organisering af fritidsdelen 0-6 klasse, som en del af skolen og dennes lovgivning, som det kendes fra nuværende SFO1: 1. Der skal med skolereformen være en helhedstænkning for den samlede indsats, så børnene får en sammenhængende hverdag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidstilbud spiller sammen, hvilket vi synes, understøttes bedst i en samlet organisation. 2. Fritidstilbuddet skal tilpasses en hverdag med kortere åbningstid, hvor fleksibilitet og nytænkning mellem tilbuddene er yderst vigtig. 3. Pædagoger varetager dele af den understøttende undervisning i skolen. Det er stadig en ny opgave for klubpædagoger, hvor de skal referere til skolens ledelse og arbejde under folkeskolens mål, værdier og regler. Dette mangler gennemsigtighed om ledelseskompetencen, hvor en personalegruppe arbejder under to ledelser (klub/skole) *(Vi forholder os kun til SFO 1 & 2 i høringssvaret, da vi er Fødeskole med klassetrin 0.-6.) 106

107 Argumenter for organisering af SFO1 & 2 på Falkenborgskolen: Hører til journalnummer: K Beliggende på skoles matrikel Fysiske rammer: Falkenborgskolen ønsker; der etableres en SFO 2, i den ledige bygning G på Falkenborgskolen for elever på mellemtrinnet, hvor hensigten at rumme hvert enkelt barn i hverdagen tilgodeses, både ift. behov, læring og brug af fysiske rammer. Her ses en god sammenhæng mellem lærere og pædagoger, som i fællesskab, naturligt, inddrages i at støtte elever i f. eks. gruppearbejdsprocesser, det sociale, samt at sørge for fordeling af grupperum, computere m.m. Vi mener; SFO 2 vil understøtte kravet om tæt, kontinuerligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, samt at en tæt koordinering, fleksibel planlægning og afvikling af aktiviteterne gøres nemmest inden for samme organisation. Samarbejdet planlægges i en teamstruktur, hvilket taler for at der er en organisatorisk sammenhæng, hvor teamsammensætning, planlægning og prioritering ses samlet. Dette mindsker også kompleksiteten for medarbejdere og ledere vedr. koordinering, ressourcedeling, prioritering, personaleudvikling, rekruttering m.v. I klubbernes materiale over belægning, ses det tydeligt, at klubber som ligger på skolers matrikel, har væsentligt højere fastholdesprocent af børn i fritidstilbuddet, end de klubber, hvor børnene skal transportere sig mellem skole og fritidstilbud. Samme lovgivning Lovgivning: Vi ved; ved at Skole- og fritidsopgaverne hører under samme lovgivning, giver det mulighed for personalet at udveksle relevante oplysninger om det enkelte barn og børnegruppers trivsel, uden forældres forudgående samtykke. Opsøgende arbejde Dagtilbudsloven: Kommunen fastsætter mål og rammer for tilbuddenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge Folkeskoleloven: Der er til folkeskolens virksomhed ikke knyttet udadrettede aktiviteter for børn og unge, der ikke er indskrevet i skolen. Kan dog besluttes af kommunalbestyrelsen. Vi mener: Tages der beslutning om opsøgende arbejde på kommunalt plan, er SFOer forpligtet til dette. SFO 1 & 2 ledelse, som indgår i skolens ledelsesteam Ressourcebesparelse Ledelsesstruktur: Vi forslår; en struktur lig den nuværende model for SFO 1 i Frederikssund Kommune, da vi vurderer, at den er velfungerende i de nuværende SFOer. SFOlederen har et selvstændigt handlerum for udvikling af personaleledelse, skolesamarbejdet og fritidstilbuddet. Ansvaret for den daglige drift af både SFO 1 & 2 er ligeledes SFOlederens, der indgår i skolens samlede ledelsesteam i et ligeværdigt samarbejde med mulighed for indflydelse på, hvordan skolen skal udvikle sig. Skolelederen har det overordnede strategiske, faglige, økonomiske og personalemæssige ledelsesansvar for både SFO1 og 2. (Ved beslutning om distriktsskoler, ser vi naturligvis at overnævnte ledelsesstruktur indgår som del af ny distriktsskoleledelse.) Vi mener; at ved at omlægge klubtilbud til SFO 2,er der mulighed for bedre administrativ styring, idet skolen/sfoens administration forventeligt vil varetage de administrative opgaver på klubområdet, som klublederne pt. varetager. Hermed frigøres ressourcer til mere pædagogisk arbejde. Dvs. bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. (Ved beslutning om distriktsskoler, ser vi naturligvis at overnævnte administrative opgaver 107 2/3

108 indgår som del af ny distriktsskolestruktur.) Skolesamarbejde Lærere og pædagogsamarbejde: Vi mener; at da den understøttende undervisning er underlagt skolelederen, som har ansvaret for at sikre undervisningens kvalitet og sammenhæng med den øvrige undervisning, kan organiseringen af skolepædagogerne i en SFO2 model, derfor umiddelbart ligne den struktur, der kendes fra indskolingen i dag. Fokus på fritidspædagogik Selvstændigt SFO budget Uændret personalenormering Fritidspædagogik: Vi mener; SFO 2 skal være et attraktivt fritidstilbud med en høj pædagogisk kvalitet, hvor der er fokus på børnenes alsidige udvikling, trivsel, leg og læring. SFO 2 skal sammen med skolen sikre, at børnene oplever en sammenhængende hverdag og skabe meningsfulde overgange mellem skolens undervisningsdel og SFOs pædagogiske arbejde. Samtidigt åbner det mulighed for flydende overgang fra SFO1 til 2, at ikke alle børn nødvendigvis flytter fra SFO 1 samtidigt, men ud fra barnets / gruppens behov. SFO 2 skal ligeledes være attraktive arbejdspladser, hvor der sikres fastholdelse af dygtige og kvalificerede medarbejdere, og hvor samarbejdet med skolen er ligeværdigt, og tager afsæt i, at skoler og SFO tager et fælles ansvar for fælles børn. Vi mener at SFO 2 under folkeskoleloven, kan leve op til dagtilbudslovens socialpædagogiske forpligtelser, som klubberne i dag er underlagt og understreger at der ikke er faglige argumenter for, at et velfungerende fritidsklubtilbud ikke kan videreføres i en ny organisering som SFO2. Budget: Vi forslår; at da SFO delvis er forældrefinansieret, afsætter kommunalbestyrelsen et selvstændigt budget for hver SFO, som de selvstændigt disponerer over, under ansvar over for skoleleder og skolebestyrelsen. Der er ikke adgang til overførelse af midler mellem skole og fritid. SFO lederen har ansvar for overblik og styring af det samlede SFO budget. SFO lederen skal arbejde på at udnytte stordriftsfordele og foretage økonomiske, personalemæssige og pædagogiske prioriteringer. (Ved beslutning om distriktsskoler, vil budget indgå som en del af dennes plan) Pædagognormering - anvendelse af personaleressourcer: Vi mener; den nuværende normering i fritidstilbuddet ikke bør påvirkes af ændret organisering. Normeringen fortsætter uændret som vedtaget for SFO og fritidsklub, og der normeres fortsat ud fra en fordeling mellem pædagoger og medhjælpere på 60/40. Uændret lukketid Åbne/Lukketid: Vi mener; der bør ikke ændres på fritidsklubbens nuværende åbne/lukketid. Fritidstilbuddet bør være tilgængeligt fra skoletidens ophør eller efter behov. Ved etablering af SFO 2 gives der desuden mulighed for morgentilbud til SFO2 børn og unge i de nuværende SFOer. Skolebestyrelse som forældre inddragelsesorgan Brugerindflydelse: I en SFO2- model er den formelle brugerindflydelse samlet i skolebestyrelsen, som har kompetencen for det samlede skole- og fritidstilbud. Dette understøtter helhedstankegang i bestyrelsens arbejde omkring børnene skole og fritid. Skolebestyrelsen vil i modsætning til en klubbestyrelse kunne tage udgangspunkt i børnenes samlede hverdag og prioritere udviklingsindsatser på tværs af skole og fritid /3

109 Skolebestyrelsen Ferslev skole - fritid Hører til journalnummer: K Dato 26. januar 2015 Sagsnr. FERSLEV SKOLE Høringssvar vedr. organisering af fritidsdelen Overordnet er det en god ide, at fritidsdelen følger skoledistrikterne. Vi foreslår, at hele kommunen overgår til en model med SFO1 og SFO2, da dette giver en mere fleksibel ledelsesstruktur i forhold til skolerne, dette er især vigtigt i forhold til den nye skolereform. Vi synes, at det er en god ide, at man har mulighed for at anvende alle fritidsordninger i kommunen, når man er tilmeldt én, det er en god og fleksibel løsning, der savnes information om, hvordan denne tilmelding skal dokumenteres, når man kommer i en institution, man ikke plejer. Det er vigtigt, at der på alle matrikler er et aldersvarende fritidstilbud (inden for nær, gåafstand), således at eleverne ikke skal transporteres til deres fritidsordning, da der så vil være mange elever, der efter skolereformens forlængede skoledage, ikke kommer til deres fritidsordning. Opvækst, Uddannelse og Kultur Baygårdsvej Skibby Telefon ferslevskole@ frederikssund.dk CVR-nr.: Med venlig hilsen Helle Dissing Formand for bestyrelsen Landsbyordningen Ferslev. 109

110 Jakob Andersen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Til rette vedkommende, Jeg syntes det er meget bekymrende, at man nedlægger 3 specialskoler for at lægge dem ind under Jægerspris Skole? Jeg kan ikke se andet end, at det dette tilfælde bliver endnu større udfordring for de elever der i forvejen går på Jægerspris skole. For min egen drengs vedkommende - så er der nogle virkelig store problemer i hans klasse (3.C.), som både udspiller sig i timerne, men så sandelig også i frikvarterene, hvor der virkelig opstår nogle voldsomme konflikter. Senest hvor min søn får kastet en mursten i ryggen, af en dreng fra klassen. (første forsøg går lige over hovedet på ham!!!) Hvis vi taler om 60 børn, med særlige udfordringer, tilsyneladende større end dem vi oplever i 3.C og iøvrigt på skolen, så håber jeg virkelig at der følger nogle seriøse ressourcer med?!? For når vi ikke er i stand til at tage hånd om de problemer og udfordringer der allerede findes på skolen, tør jeg ikke tænke på udviklingen? Måske er jeg unødigt bekymret? - det håber jeg inderligt!! Mvh Jakob Andersen Vængetvej 42a 3630 Jægerspris Phone:

111 skolebestyrelsen Falkenborgskolen - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar Ny skolestruktur Skolebestyrelsen for Falkenborgskolen høringssvar til: Ny Skolestruktur Skolebestyrelsen har på de sidste to bestyrelsesmøder diskuteret forslaget om ny skolestruktur herunder specifikt skolebestyrelsens fremtid, klassedannelsen og søskende garanti/hensyn, og nærværende høringssvar sammenfatter bestyrelsens holdninger. 26. januar 2015 Journal nr. Sagsbehandler TDUUS Generelt i f.t. ny skolestruktur: Skolebestyrelsen føler sig ikke overbevist om, at forslaget til den nye skolestruktur er en god idé, og det handler bl.a. om at det fra politisk side ikke er tydeligt, hvilken ambition der ligger til grund for den nye struktur? I stedet for en ny struktur, som griber ind i alle skoler også de velfungerende så ville det være mere reelt at håndtere de relativt få skoler, som har en reel udfordring i f.t. elevgrundlaget og dermed rentabiliteten i skolens drift. Der synes ikke at være en rød tråd i kommunens tænkning på børne-ungeområdet som helhed, idet vi erfarer, at udviklingen og organiseringen i distrikter på daginstitutionsområdet går i en anden retning, end forslaget til den nye skolestruktur peger på. Med andre ord synes det politiske idé- og beslutningsgrundlag for den nye struktur mudret i f.t. om det er økonomiske eller pædagogiske ambitioner, som er styrende. Dette leder frem til, at motivationen for at deltage aktivt i den nye strukturs realisering og implementering kan ligge på et meget lille sted både hos medarbejderne men også hos forældrene, som forventes at deltage aktivt i børnenes skolemæssige udvikling. Skolebestyrelsen mener, at grænsen er nået for hvor mange forandringer i skolelivet man kan byde lærere, elever og forældre. Dette skal ses i lyset af, at skolereformen kun er introduceret men langt fra implementeret; hele den overordnede nationale politiske ambition som ligger i skolereformen baserer sig på en årelang implementeringsproces, som den nye struktur i den grad vil gribe forstyrrende ind i. 111

112 Strukturen vil skabe en unødig usikkerhed i medarbejderstaben, som skal lægges oven i det store arbejde, som de i forvejen bruger ressourcer på i f.t. bl.a. arbejdstidsaftalen, skolereformen i praksis og individuelle læringsmål. Den usikkerhed kan ikke undgå andet end at smitte af i læringsmiljøet og børnene, som dette i sidste ende drejer sig om. I den Kvalitetsrapport på skoleområdet, som også er til høring i øjeblikket, synes der at være fokus på evidens. Det er derfor bekymrende, at samme evidens fokus ikke bringes i spil i f.t. strukturforslaget, idet en åbenlys konsekvens heraf sandsynligvis vil være, at Falkenborgskolen bevæger sig fra sine nuværende 3 spor til 2 til fordel for to 2-sporede skoler på hhv. Falkenborg og Græse Bakkeby. Der er evidens for, at reduktionen fra 3 til 2 spor er ødelæggende for dynamikken og de pædagogiske muligheder i et årgangsteam. Vi er overordnet set også bekymret for, at der bliver meget langt fra det enkelte barn til skolelederen, og at dette kan få negative konsekvenser i f.t. de børn, som har behov for særlig støtte. Vi mener således, at der er en række argumenter, som peger i retning af, at strukturforslaget ikke er en farbar vej i Falkenborgskolens perspektiv, og at man politisk bør afsøge andre muligheder. Såfremt kommunalbestyrelsen alligevel fastholder og beslutter sig for den skitserede struktur på skoleområdet, så anbefaler vi, at man udskyder implementeringen et par år og lader de kommunale hensyn vige for den nationale ambition på skoleområdet. Medarbejderstaben fortjener anerkendelse for den store dedikation, som de har mødt skolereformen med i Frederikssund kommune. Dette skal ses i modsætning til mange andre steder (bl.a. Egedal), hvor reformen er langt fra en succes. Nedenstående specifikke kommentarer bygger på den præmis, at kommunalbestyrelsen fører forslaget om ny skolestruktur ud i livet. Skolebestyrelsen: Der er bred enighed om, at vi som skolebestyrelse har svært ved at se de nuværende bestyrelser fusionere og fortsætte i fora af op til 36 personer. Derfor er der tilslutning til, at der foretages nyvalg, hvor vi anbefaler, at man definerer sammensætningen af bestyrelsen således, at man sikrer en ligelig repræsentation (fx 2 personer) fra hver af de pågældende geografiske matrikler i forhold til både forældre-, medarbejdere- og SFOrepræsentanter. Dette bl.a. for at sikre en videreførelse af den lokale kulturelle ånd. Hører til journalnummer: K /3

113 Klassedannelsen: Vi mener, at hensynet til børnene vejer tungt i f.t. et løbende behov for klassedannelser og sammenlægninger; disse bør principielt undgås og minimeres. Derfor må der efter skolelederens vurdering kunne ske en fredning af eksisterende klasser, som sikrer det basale og trygge læringsmiljø, som er afgørende for børnenes udvikling. Søskende hensyn/garanti: Flydende skoledistrikter ift. hvilken skole, ens børn skal indskrives på/i over en årrække udgør en potentiel stor usikkerhed for de børnefamilier, som må være attraktive indbyggere i Frederikssund kommune. Bestyrelsen skal derfor på det kraftigste opfordre kommunen til at indføre søskendegaranti - eller som minimum et formaliseret søskendehensyn. Det skal sikre, at flerbørnsfamilier ikke risikerer at blive dobbelt belastede af den nye struktur, fordi deres børn måske undervises på forskellige matrikler, selv om de måtte være i samme overordnede aldersgruppe. Organiseringen af fritidsdelen: Vi anbefaler, at fritidstilbuddet samles på skolens matrikel, og bl.a. det lovgivningsmæssige grundlag i f.t. deltagerbetaling taler for etableringen af SFO2 for at skabe mere lige betingelser på tværs af b.la. sociale skel. På skolebestyrelsens vegne Kasper Thorsen 113 3/3

114 Skolebestyrelsen Græse Bakkebyskolen - strukt Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. forslag om ny skolestruktur Dato 26. januar 2015 Sagsnr. GRÆSE BAKKEBYSKOLEN Højvang Frederikssund Høringssvar fra skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen omhandlende ny skolestruktur i Frederikssund kommune 2015 Vi har noteret os forslag til ændringer af de gældende skoledistrikter i Frederikssund kommune og ønsker at fremhæve følgende observationer i forhold til en ny distriktsledelsesstruktur. Skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen er hovedsageligt positiv indstillet overfor en ændret skolestruktur i Frederikssund kommune med det sigte at løfte kvaliteten i undervisningen og højne det faglige niveau. Vi finder det glædeligt, at hensigten med nye distriktsskoler er at frigive tid til pædagogisk ledelse samt sparring for personalet på hver matrikel. Herunder også et ønske om at styrke faglighed, læring samt trivsel på alle matrikler. Vi har dog en overordnet bekymring, da der ikke er dokumenteret erfaring i forhold til distriktsskoler fra andre kommuner og ej heller evidens for, at distriktsskoler er med til at højne kvalitet og trivsel. Især er vi betænkelige ved timingen, således at der ikke har været mulighed for bench-marking af proces og resultater mod andre kommuner. Det stiller store krav til skoleledelsen hos Frederikssund kommune, som i fusionsprocessen skal være særlig opmærksom på, at læreres og pædagogers engagement og virkelyst fastholdes. Et område hvor vi efterlyser konkrete initiativer og handlingsplaner. Hvordan skabes der fællesskabsfølelse og synergi på tværs af matriklerne? Dette bør igangsættes med allerhøjeste prioritet, når/hvis den planlagte strukturændring gennemføres. Telefon Telefax graesebakkebyskolen@ frederikssund.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Udvidelse af skoledistriktet En udvidelse af skoledistriktet vil sikre elevtilgangen til Græse Bakkebyskolen som ellers, ifølge kommunens (COWIs) befolkningsfremskrivning, ville kunne forvente et dalende elevtal. Med det nye foreslåede skoledistrikt vil Græse Bakkebyskolen kunne opretholde 2 spor, og tilgangen af elever vil i distriktet være på niveau med den generelle tendens for hele kommunen. 114

115 Den geografiske opdeling af distriktet i Frederikssund Nord virker umiddelbart hensigtsmæssig. Skolebestyrelsen har længe ønsket en udvidelse af distriktet mod syd, og med den foreslåede ændring bliver skolen én af de største i kommunen. Dette bør langtidssikre distriktets opdeling i forhold til det fremtidige børnetal og samtidig være med til at sikre, at tildelingen af fremtidige ressourcer forbliver på et acceptabelt niveau. Endvidere vil en udvidelse af skoledistriktet sikre en ensartet fordeling af elevsammensætningen. For Græse Bakkebyskolen vil en ændret elevsammensætning kræve ekstra ressourcer til at sikre det høje trivselsog læringsmiljø på skolen bibeholdelse. Den nuværende ordning med familieterapeut ønsker vi at fastholde på Græse Bakkebyskolen og forudser, at behovet kan øges. Det er endvidere nødvendigt at kunne imødegå alle elevers behov ved en anderledes demografi i distriktet. Dette behov bør analyseres og personalet bør efteruddannes, således at alle elever tilgodeses. Flere elever vil sandsynligvis få en længere skolevej og set i lyset af den udvidede undervisningstid, har vi et ønske om, at serviceniveauet for bustransport bliver højnet således, at elever fra yderområderne også tilgodeses. Udover en udvidet skolebusordning vil en sikker skolevej for alle naturligvis være et område, som skal prioriteres. Transporten mellem matriklerne skal kunne foregå sikkert og fleksibelt. Nye navne Vi ønsker at Græse Bakkebyskolens navn skal bibeholdes. En hurtig afstemning blandt elever viste at 9 ud af 10 synes Græse Bakkebyskolen er et godt navn. Endvidere finder vi det ikke hensigtsmæssigt at bruge penge og ressourcer på en navneforandring. Lad navnene på de enkelte matrikler forblive og brug i stedet en overordnet betegnelse for distrikterne som f.eks. Distrikt Nord og lad Græse Bakkebyskolen være en afdeling i Distrikt Nord. Nye skolebestyrelser Hvad angår de kommende skolebestyrelser, har skoleafdelingen fremsendt notat af 31. oktober 2014, der lægger op til en af to modeller: 1: De tre eksisterende skolebestyrelser køres videre som én samlet skolebestyrelse. 2: Kommunalbestyrelsen udskriver valg til en ny bestyrelse i forbindelse med den eventuelle overgang til ny distriktsstruktur. Græse Bakkebyskolens nuværende bestyrelse finder det hensigtsmæssigt at model 2 vælges, så der nedsættes en ny bestyrelse, der afspejler det nye distrikt og matcher visionerne for fremtiden. Dette vil give det bedst mulige fundament for en ny samlet start. Vi ser dog gerne, at antallet af bestyrelsesposter udvides, så alle matrikler er ligeligt repræsenteret (om der skal søges om dispensation for loven, er skoleafdelingen uvis på). De øgede poster skal sikre mindst 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra hver matrikel i skoledistriktet, hvilket vil udligne skævvridning og varetage de forskellige matrikler og skoletypers /5

116 særegne behov og kulturer ligeligt. Derudover kan der i organiseringen med fordel oprettes separate husråd på hver matrikel, der fungerer som sparringspartnere og varetager de lokalt forankrede tiltag. Det er vores overbevisning, at det bedste udgangspunkt for de nye skolebestyrelser vil være, at de sammensættes med ligeligt repræsentantskab fra hver matrikel, både når det gælder forældre-, lærer- og elevrepræsentanter (fx 2, 1, 2 fra hver matrikel). Dette vil, som nævnt, sikre varetagelse af samtlige matriklers behov og kulturer. Vælges model 1, hvor de eksisterende bestyrelser fusionerer til én samlet bestyrelse, mener vi, det enkelte bestyrelsesmedlem skal have mulighed for at træde ud af bestyrelsen, hvis han/hun ønsker det (forudsat af alle bestyrelsesposter forbliver besatte) både for at tilgodese eventuelle ønsker om at forlade bestyrelsesarbejdet qua de ændrede forhold, og fordi de potentielt 33 medlemmer forekommer voldsomt. Uanset hvilken af de to modeller der vælges, anbefaler vi, at den nye skolebestyrelse konstitueres umiddelbart efter en eventuel vedtagelse af nye skoledistrikter. Følger konstitueringen de foreliggende retningslinjer (dvs. en konstituering ved skoleårets start 1. august 2015), vil de nuværende bestyrelser være sat ud af spil i den mellemliggende periode. En hurtig nykonstituering vil skabe engagement i en vigtig forandringsproces og give bestyrelserne oplevelsen af at blive inddraget og hørt. Fundamentet til en ny fælles bestyrelsesidentitet kan etableres i perioden frem til skoleåret 2015/2016 i form af forventningsafstemning, erfaringsudveksling og fællesskabsfølelse. Forældreinddragelse Den foreslåede fusionering af flere skoler rokker ved mange kendte forhold så som ledelsesstruktur, roller, lærernes forhold (og måske engagement), ressourcefordeling og ikke mindst identiteter. Uanset hvor meget fusionsprocessen tilrettelægges, vil det nye og ukendte skabe usikkerhed hos børn og forældre. Græse Bakkebyskolens nuværende bestyrelse opfordrer derfor stærkt til, at kommunikation og gennemsigtighed medtænkes i en eventuel skolefusion. Beslutningstagerne har kendt til planerne længe, deltaget i diskussioner og afgørelser og er derfor mange skridt foran i tilrettelæggelse, såvel som den mentale proces. For at skabe balance, engagement og tryghed, er et højt og kontinuerligt informationsniveau essentielt i forhold til alle parter (nuværende og kommende skolebestyrelser, forældre, medarbejdere og elever). Vi vil blandt andet anbefale, at målsætningerne for hele skolesammenlægningen formidles i detaljer. Fyldestgørende information om bevæggrunde, såvel som tilrettelæggelsen af hele fusionsprocessen, ser vi som væsentligt for hele Frederikssund Kommune og i særdeleshed for de berørte parter i Distrikt Skibby. I en fusionsproces bør forældreinddragelse være i højsædet for at tilgodese nærhedsprincippet. Daginstitutionsområdet gennemgik for nogle år siden en sammenlignelig fusion, og erfaringerne derfra er for mange brugere af børnehusene, at enhederne er blevet for store. Beslutninger tages for langt væk fra hverdagen og en konsekvens heraf er dalende forældreengagement (til foredrag, temaaftner mv.). Derfor vil vi anbefale en solid forældreinddragelse, der kan medvirke til at mindske utryghed, hindre flugt mod privatskolerne og reducere følelsen af et gab /5

117 mellem dem og os, hvilket i sidste instans er til gavn for eleverne og for Frederikssund Kommune som helhed. Ny ledelsesstruktur I forbindelse med besættelsen af lederstillingerne i en ny struktur mener vi, at det er meget vigtigt at holde for øje, at såfremt besættelsen overvejende sker via en omorganisering og omplacering af nuværende skoleledelser, så tilsikrer dette ikke nødvendigvis en kvalitetssikring i de nye rammer. Den overordnede ambition må være at sikre den nødvendige ledelse - både i forhold til forandringsprocessen, men også den fremtidige kvalitet og dette uanset nuværende ansættelsesforhold. Det er glædeligt, at hensigten med dette forslag ikke er, at personalet skal pendle mellem matrikler. Hvis det mod hensigten bliver aktuelt, så er det helt essentielt, at denne tid hverken går fra undervisning eller opsyn med eleverne, og at rammerne sikrer en tilfredsstillende arbejdsuge for personalet. En bekymring kunne være unødig meget koordinering - samt mødeaktivitet på tværs af matriklerne, så ender det op i et yderligere lag i forhold til tidsforbrug og kommunikation. Derudover mener vi, at timingen er helt essentiel, idet en fremtidig forandringsproces bør bæres igennem af ledelsen, personalet samt bestyrelsen, som har været inddraget fra starten af. En implementeringsproces så tæt på skolereformen kræver yderligere forandringsvillighed. Vi kunne godt være bekymrede over, hvorvidt personale, samt ledelse har kræfterne til at bære yderligere forandring igennem på nuværende tidspunkt. Vi oplever, at der allerede er trukket store veksler på både ledelse og personale. Helt konkret ser vi en større vikardækning, hvilket har en direkte indvirkning på både undervisningens kvalitet samt trivsel i den enkelte klasse. Vi vil i den forbindelse nævne, at vikarbudgettet ikke har været prisfremskrevet i flere år, og således er alt for lavt. En implementeringsproces kræver yderligere ressourcer i forhold til den daglige SFO- samt skoledrift. De tildelte ressourcer skal være helt tydelige og direkte koblet på den enkelte matrikel, den pædagogiske ledelse og det enkelte årgangsteam. Det skal opleves og ses, at der er tid og ressourcer stillet til rådighed. En forandringsproces kræver ejerskab, hvilket kun opnås, når målsætningen er klart kommunikeret og ressourcerne er allokeret. Hvis ikke - så forbliver det en overordnet hensigtserklæring. Kvalitetssikring og fusionsproces Distrikt Frederikssund Nord vil have den udfordring, at der er forholdsvis langt mellem matriklerne. Vi ønsker, at der afsættes tid og ressourcer til, at matriklerne kommer til at opleve sig som én samlet skole med én fælles kultur. Hvis ønsket er én skole, skal de tre matrikler så også udadtil syne som én skole? Dette kan vi se en stor udfordring i, da der er forskellige traditioner og måder at gøre tingene på, på de tre skoler. Det er vigtigt for eleverne, at der ikke bliver gjort forskel. Selvfølgelig skal der stadig være plads til forskellighed, men en eller anden form for fællesskab skal der være /5

118 Med sammenlægningen af Græse Bakkebyskolen og Falkenborgskolen som fødeskoler til Marienlystskolen, kan man håbe og måske forvente et større samarbejde mellem de to fødeskoler. Dette er vores forventning Har man tænkt tanker om, hvor den øverste leder skal sidde fysisk? Det har stor betydning for personalegruppen med synlighed. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen /5

119 Skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen - fri Hører til journalnummer: K Høringssvar om organisering af fritidsdelen Dato 26. januar 2015 Sagsnr. GRÆSE BAKKEBYSKOLEN Høringssvar fra skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen omhandlende organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune Skolebestyrelsen på Græse Bakkeby Skolen ser meget positivt på oplægget til organisering af fritidsområdet i Frederikssund Kommune. Vi oplever, at det giver god mening, at fritidsområdet tilpasses organiseringen af skolestrukturen, således at samarbejdet mellem skole og fritid i de enkelte distrikter optimeres. Vi ser også, at det tætte samarbejde mellem skole og klub som vi kender det i dag her på matriklen - kan videreføres i den nye struktur. Vi ser også, at vi her i Græse Bakkeby fuldt ud lever op til oplæggets intentioner om at undgå tomme lokaler. Her på matriklen deler skole, sfo. og klub lokaler allerede. Det nære samarbejde i Græse Bakkeby gør, at vores børn oplever en stor grad af sammenhæng og koordinering, og fremmødet i klubben er højt. Børnene skal ikke hjem først, men kan gå direkte til deres fritidstilbud. Det er trygt for os som forældre, at vi ved, at der ikke er trafikale udfordringer, når vores børn på mellemtrinnet, skal færdes til deres klub. Højvang Frederikssund Telefon Telefax graesebakkebyskolen@ frederikssund.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi har et klubtilbud, som tager højde for skolens aktiviteter og omvendt således, at børnenes tilbud er koordinerede og tilrettelagt, så de komplimenterer hinanden. På Græse Bakkebyskolen har lærere og klubpædagoger altid haft et fantastisk godt samarbejde. De har fælles personaledage, tværfaglige møder og sociale arrangementer. Klubbens samarbejde med de andre klubber har betydet, at vores børn får nogle tilbud, oplevelser og udfordringer, som netop kan lade sig gøre, når man driver stordrift. Der er bl.a. kolonien Vilde Vulkaner, Summer Games, Lillebælt Cup, Kok Amok og Frederikssund Cup. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at man i den nye struktur med distrikter kan fastholde de traditioner og mangfoldige tilbud, som 119

120 samarbejdet på tværs giver. Det er vigtigt, at vores børn bliver en del af den børne- og ungdomskultur, som de senere skal indgå i, når de skal skifte skolemiljø. Den nye struktur bygger bro mellem de tilbud vores børn færdes i på mellemtrinnet, og de tilbud de kan færdes i, når de kommer i udskolingen. På en fødeskole som vores er det som forældre afgørende, at tilbuddet på mellemtrinnet er her på matriklen. Vi har et trygt og mangfoldigt fritidstilbud, og klubben har tradition for at rumme nær 100 % af alle skolens børn. PT er 99 % af skolens børn på mellemtrinnet indmeldt i klubben. Herudover rummer klubben også børn, som går på andre skoler, men som typisk bor i Græse Bakkeby. Vi er positive overfor, at man i forslaget peger på, at klubberne fortsat organiseres under Dagtilbuds loven som rummer mulighed for økonomisk friplads. Dette tror vi er vigtigt for de børnefamilier, som er økonomisk trængte. Her sikrer dagtilbudsloven, at disse børn fortsat kan deltage i klubbens brugerbetalte aktiviteter. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Græse Bakkebyskolen /2

121 MED-udvalget Græse Bakkebyskolen - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. forslag om ny skolestruktur Dato 26. januar 2015 Sagsnr. GRÆSE BAKKEBYSKOLEN Høringssvar fra MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen vedr. forslag om ny skolestruktur MED-udvalget har på et møde den behandlet Forslag til ny struktur på skoleområdet. Da høringsmaterialet i meget stort omfang berører ledelserne på nuværende skoler/distrikter, har vi valgt at afsende et høringssvar fra MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen med kommentarer fra hhv. medarbejder-siden og ét fra ledelsessiden. Medarbejdersiden har følgende bemærkninger til forslaget: Højvang Frederikssund Telefon Telefax graesebakkebyskolen@ frederikssund.dk CVR-nr.: Der bør udarbejdes en overordnet retningslinje i kommunen for overflytning af medarbejdere i kommunen. Hvis medarbejdere skal overflyttes fra én matrikel til en anden, er det vigtigt, at der er ens regler herfor på alle almenskolerne. Ligeledes bør der være ens regler for evt. pendling mellem matriklerne, herunder skal der tages højde for evt. udgift til kørsel mellem matriklerne. Her tænkes på special faglærere. Vi gør opmærksom på, at man skal huske at medtænke, hvordan 60/40-fordelingen af henholdsvis pædagoger og pædagogmedhjælpere i SFO fremover skal udregnes. Det er af afgørende betydning for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i nutidige og fremtidige stillinger, om hvorvidt 60/40-fordelingen fremover gælder for den enkelte matrikel eller for hele distriktet. Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ledelse: Det bør være således, at de pædagogiske ledere får økonomisk råderum, så det ikke tager alt for lang tid at træffe økonomiske beslutninger - vi foreslår at der lægges et budget ud til hver matrikel. Kompetencefordelingen skal være tydelig for alle, hvor og hvilke beslutninger, der kan træffes på matriklerne. Lederne for de enkelte faggrupper, bør have fagkendskab. 121

122 Nedlæggelse af specialskoler: Vi har en bekymring for, om der går faglig og pædagogisk ekspertise tabt. Det er vigtigt, at kvaliteten af undervisningen fastholdes på samme niveau som i dag. Vi ønsker, at fagfolk skal vurdere, om eleverne fra specialområdet kan inkluderes i almenskolemiljø. AMR/TR struktur: Vi ønsker AMR/TR på alle matrikler. Det er vigtigt, at AMR/TR er tæt på kollegerne og har det tætte samarbejde på matriklen. Vi ønsker at AMR/TR samt øvrige personalegrupper (herunder TAP) fra hver matrikel repræsenteres i MED-udvalget. Ledelsessiden har følgende kommentarer til forslaget: Ledelsessiden tager forslaget til efterretning. Med venlig hilsen MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen /2

123 57-5 KUF Høringssvar vedr skolestruktur 2015 Hører til journalnummer: K Kulturrådet i Frederikssund - KUF Frederikssund Kommune Skoleafdelingen Rådhuset, Torvet Frederikssund skole@frederikssund.dk Frederikssund, den 14. januar 2015 Skolelukninger har store konsekvenser for de kulturelle foreninger Fritidspolitikken i Frederikssund Kommune er under nytænkning og på denne baggrund har der i 2014 været afholdt dialogmøder, hvor borgere har bidraget med holdninger og ønsker. Det har været nogle indholdsrige møder, hvor den gennemgående holdning har været at kulturen skal være tæt på. Her tænkes kultur bredt og spænder fra uformelle aktivitetsgrupper, sporten, teater, film, musik mv. Det har også været gennemgående at sikre fysiske rammer - og IKKE kun i kommunens større byer, men at mulighederne var spredt ud over hele kommunen og ikke mindst i de små og mindre byer, hvor transportmulighederne er begrænsede. Nu barsles med skolelukning af små skoler! Gennemføres disse har det store konsekvenser for kulturen lokalområderne vil miste deres fysiske sted til udfoldelse for kulturaktiviteter ligesom fællesskabet, hvor ønsker om uformelle sammenkomster vil uddø. Kulturrådet i Frederikssund anbefaler på det kraftigste, at de politiske drøftelser på det skolepolitiske plan medinddrager borgernes muligheder for et liv med kulturaktiviteter i deres nærområde og undlader at fjerne de fysiske ramme for disse. Med venlig hilsen Kulturrådet i Frederikssund Hanne Jørgensen bestyrelsesmedlem 123 Kulturrådet i Frederikssund Fyrrehaven Jægerspris

124 MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen - fritid Hører til journalnummer: K Høringssvar om organisering af fritidsdelen Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GRÆSE BAKKEBYSKOLEN Høringssvar fra MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen om organisering af fritidsdelen Med-udvalget på Græse Bakkebyskolen har på møde den behandlet forslag om organisering af fritidsdelen og har følgende kommentarer: Vi er meget positive overfor oplæggets intension om at skabe sammenhængende tilbud til de større børn. Vi mener, det er vigtigt, at der i alle distrikter er tilbud til både fritids og ungdomsklubs børn og unge. Vi kan være bekymrede for, om den nye organisering kan få indflydelse på vores klubtilbud og vil derfor understrege betydningen af, at vores børn her på skolen fortsat har det nære og kvalitative tilbud, som klubben er. Vi ønsker et fortsat tæt samarbejde med klubmedarbejderne og ser det gerne udviklet, så det gøres muligt, at klubben inddrages i et formaliseret samarbejde/mødestruktur på mellemtrinnet. Højvang Frederikssund Telefon Telefax graesebakkebyskolen@ frederikssund.dk CVR-nr.: Åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Der bør være fritidsklub på alle matrikler af hensyn til elever, men også af hensyn til samarbejdet mellem skole/klub. Det er meget nødvendigt at have klub i nærområdet. Det er vigtigt, at der er en medarbejder med ledelseskompetence på matriklen, der kan tage stilling til akutte problemstillinger samt tage ansvar for faglærte og anderledes kvalificerede personaler. Man bør tage højde for at SFO, Skole og Klub må have førsteret til lokaler/faciliteter på matriklen i deres åbningstid, dvs. både faglokaler og sportshallen. Først herefter bør det være muligt for foreninger at få adgang. Venlig hilsen 124

125 MED-udvalget på Græse Bakkebyskolen /2

126 Birthe Frydenlund - skolestruktur Hører til journalnummer: K Til byrådet i Frederikssund kommune. Tanker vedr. evt. lukning af landsbyordningen i Ferslev Kære politikere, luk øjnene op, mens tid er. Det får, set fra mit vindue store konsekvenser at lukke Pilehuset, skolen, og SFO i Ferslev, også kaldet Landsbyordningen, da området vil blive meget lidt attraktivt at bosætte sig i. Har selv boet i området siden 1972, og haft 4 børn gående på Ferslev skole, og benyttet fritidshjem og klub, da disse muligheder bød sig. Det gav stor tryghed for både børn og forældre med det nære miljø. Hvis nogle af begrundelserne til en evt. lukning, er svigtende børnetal ja, hvorfor mon så dette problem? hvem har lyst til at bosætte sig et sted, hvor alting er lukningstruet! Hvorfor ikke HJÆLPE udkants Danmark, i Frederikssund kommune (der trods alt er andet end Frederikssund midtby, Sillebroen og Vinge!) Når der er svigtende børnetal i yderområderne, kunne man måske lade forældre i eks. Skibby, køre deres børn i børnehave i Ferslev afstanden må være den samme uanset hvilken vej man skal køre! og så måske oveni købet spare udbygningen af Tumlebo / Skolevejens børnehaver! Tag med i jeres genovervejelser, at uden børnefamilierne på landet, ja så er der heller ikke noget for den ældre generation, hvordan vil busforbindelserne blive? og når vi engang skal sælge nuværende boliger, kan vi så overhovedet det?? Kort sagt ALLE har brug for hinanden, ung som gammel, for at samfundet kan fungere, - og til aller sidst, politikere er også afhængige af vælgere, sådan nogle bor der også på landet! Med venlig hilsen Birthe Frydenlund Fagerholtvej 13, Ferslev 126

127 Carsten Andersen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Jeg er borger i Dalby. Jeg er meget ked af, at der er kommet et forslag frem om, at udskolingen på Solbakkeskolen skal flyttes til Marbækskolen i Skibby. Jeg vil gerne give udtryk for at dette bare ikke er i orden, vi har et lokalsamfund som fungere godt, vi er en lille by som vil værne om vores værdier, dette gælder vores skole, idrætsforening og Brugsen. Vi er tilfredse i hverdagen, og ved godt at vi ikke bor i en stor by og derfor har de samme tilbud, men dem vi har, skal I ikke pille ved. Jeg er ud at en Venstre familie, men det er jeg ikke stolt af. Jeg stemmer ikke på Venstre mere. Med venlig hilsen Carsten Andersen Dalby. 127

128 Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby - st Hører til journalnummer: K Januar 2015 Høringssvar vedrørende ny skolestruktur i Frederikssund Kommune Med forslaget om en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune og i den forbindelse en lukning af Landsbyordningen i Ferslev (børnehave, SFO og skole) og nedlæggelse af udskolingen på Solbakkeskolen, er der rettet et dræbende slag mod det lokale foreningsliv i Hornsherred syd/vest. I små lokale samfund, er sammenhængen mellem skole, øvrige institutioner og foreninger af vital betydning. Det er opbakningen fra forældrekredsen i skolen og institutionerne, der gør, at idrætsforeninger som Kreds 57 har trænere og ledere til idrætsaktiviteterne, og det er børnene fra samme institutioner, der benytter sig af de lokale tilbud. Den lokale skole er simpelthen et omdrejningspunkt i lokalsamfundet og dermed også i foreningslivet. Forældre, der aktivt deltager i deres børns skole- og fritidsliv lægger naturligt deres kræfter i de institutioner, hvor børnene går og i de foreninger, der er umiddelbart knyttet til, og i umiddelbar nærhed af samme. Derfor er det næppe sandsynligt, at en lokal idrætsforening som Kreds 57 overlever, såfremt Landsbyordningen i Ferslev lukkes. Ikke kun mister foreningen et stort medlemsgrundlag og et ledelses- og trænergrundlag, med en lukning mister vi også en gymnastiksal, der er ramme for en mængde øvrige aktiviteter for medlemmer i alle aldre. Landsbyordningen og idrætsforeningen Kreds 57 har et solidt og godt samarbejde, hvor Landsbyordningen benytter foreningens faciliteter og omvendt, og hvor vi er fælles om årlige arrangementer der er vigtige for den sociale forståelse og sammenhængen i lokalmiljøet. Samarbejdet er i 2014 blevet yderligere udvidet og forstærket som en naturlig konsekvens af skolereformen, og gymnastikafdeling i Kreds 57 har fået bevilget et beløb fra Idrætsaktivitetspuljen til et fælles aktivitetsforløb, Landsbyordning og skole imellem. Der er for de bevilligede midler indkøbt redskaber til et gymnastikforløb, som skal understøtte skolereformens krav om bevægelse, hvor fem uddannede gymnastikinstruktører fra Kreds 57 i samarbejde med pædagogerne skal lave forskellige former for gymnastik, dans og bevægelse i den understøttende undervisning i løbet af foråret Set i dette lys, giver det ingen mening, i det ene øjeblik at yde kommunal støtte til et projekt mellem Ferslev Skole og Kreds 57, et projekt, der netop understøtter skolereformens krav, for så i det næste øjeblik at lægge op til en afvikling (lukning) af en af parterne i samme projekt. Samarbejdet mellem skole og idrætsforening er helt i tidens ånd og i tråd med skolereformens krav. 128

129 Man kan selvfølgelig altid sige, at en skole, der for Ferslev skoles vedkommende, har eksisteret siden 1725 (ca.) og en idrætsforening, der har været aktiv siden 1896 næppe har sin berettigelse længere, men NEJ, sådan fungerer det ikke, for såvel skole som forening har fulgt med tiden, udviklet og fornyet sig, men først og fremmest altid været omdrejnings- og samlingspunktet i Hornsherred syd/vest, og af samme grund fortjener at fortsætte dermed. Det er her, at fællesskabet læres, det er her, at sammenholdet opbygges, det er her der er nærhed, tryghed og hvor vi skal alle være her er det grundlæggende. Det er her, alle mødes på tværs af sociale klasser, holdninger og interesser, det er i denne symbiose af skole, børnehave og forening at tolerance læres. Ved en lukning af Landsbyordningen i Ferslev og de konsekvenser det vil få for lokalsamfundet, er det historie. Det anbefales hermed, at Landsbyordningen i Ferslev bibeholdes i sin nuværende form. Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby Bestyrelsen 129

130 Morten og Beate Andersen - Struktur Hører til journalnummer: K Hej Det er med stor uro i maven med tanken om at overbygningen på Solbakkeskolens måske skal flytte til Skibby. Det vil medvirke en del ændringer som jeg ikke mener bliver til det bedre. Der bliver længere transporttid for vores 2 børn. De fratages muligheden for at kunne cykle i skolen på forsvarligvis. Børnene mister muligheden for at blive på en skole som de er trygge ved. Jeg ved at der er nogle elever som er kommet til Solbakkeskolen fra Marbækskolen, fordi de ikke trives på Marbækskolen. Denne valgmulighed vil ikke findes mere. Da der kun vil være en overbygning i deres skoledistrikt. Idrætlinien gør at min dreng i 7 klasse synes at dagen bliver kortere samt at det er nemmere at sidde stille og indtage læring. Dette er bare et lille udpluk i de ændringer det vil betyde for vores børn. Med venlig hilsen Morten og Beate Andersen 130

131 Jan Bo Sørensen - struktur Hører til journalnummer: K Jan Bo Sørensen Kirkegade 42, Ferslev, 4050 Skibby jbs@ferslevby.dk HØRINGSSVAR Vedr. Skolestruktur Sagsnr.:

132 Indhold Om mig 1 Om høringssvaret 2 Høringsforslaget og argumentation 3 Tesen om imødegåelse af folkeskolereformens krav 3 Tesen om faglighed, faglærere og faglokaler 3 Tesen om at centralisering og stordrift altid er af det gode 4 Tesen om at ingen gider bruge en lukningstruet skole 4 Tesen om det handlekraftige byråd 4 Tesen om økonomi 4 Den politiske proces 6 Konsekvenserne ved en lukning 7 Konklusion 8 132

133 Om mig I debatten vedrørende forslaget om skolestruktur er det ofte blevet fremhævet at forældre til elever på de lukningstruede institutioner naturligvis er betænkelige ved en skolelukning, og at dette er naturligt og må tages med i overvejelserne. Strukturændringen rammer imidlertid ikke kun elever og forældre på de berørte institutioner. Det er derfor vigtigt for mig at fremhæve at jeg ikke har, og aldrig har haft, børn i de lukningstruede institutioner. Mine holdninger afspejler udelukkende min personlige frustration over en forestående gennemførsel af en absolut uigennemtænkt beslutning om at lukke velfungerende institutioner i små samfund, hvor netop disse institutioner spiller en så stor rolle som de gør. Jeg er tilflytter til Ferslev og har boet her i snart 15 år. Min politiske observans er p.t. ikke repræsenteret i det nuværende byråd, så læseren må så selv gætte mit politiske tilhørsforhold. Jeg er en almindelig borger der har observeret betydningen af de aktiviteter der foregår i et lille samfund i udkanten af en stor kommune, og jeg er i debatten blevet 100% overbevist om, at de der har stillet høringsforslaget ikke har nogen anelse om, hvad det er de er i færd med at gennemføre. Jeg føler det derfor som min borgerpligt at gøre indsigelse imod forslaget om lukning af institutioner, ikke bare Landsbyordningen i Ferslev, men også nedlæggelsen af overbygningen på Solbakkeskolen i Dalby. Page 1 133

134 Om høringssvaret Nærværende høringssvar handler primært om lukningen af Landsbyordningen (Ferslev Skole, SFO og Pilehuset) samt nedlæggelsen af Solbakkeskolens overbygning. Hvad angår det generelle forslag om ny ledelsesstruktur samt sammenlægning ift. skoledistrikter, så er jeg af den overbevisning at de eksisterende skolebestyrelser i samarbejde ville kunne udarbejde en langt bedre plan end den foreslåede, men eftersom jeg ikke har hverken den faglige eller organisatoriske viden omkring dette område, så vil denne del af høringsforslaget kun blive berørt perifert i nærværende høringssvar. Page 2 134

135 Høringsforslaget og argumentation Når man skal skrive et høringssvar på et høringsforslag som det aktuelle, så er det naturligt at se på hvad høringsforslaget indeholder af argumenter for den i forslaget foreslåede ændring. Ved flere gennemlæsninger af høringsforslaget står det dog lysende klart, at høringsforslaget IKKE indeholder ét eneste argument for nedlæggelse af Landsbyordningen i Ferslev og overbygningen i Dalby! Kan det virkeligt være rigtigt tænker man. En så gennemgribende strukturændring uden et eneste argument i høringsforslaget? Men ja, det er tilsyneladende korrekt. Man forventer at borgerne accepterer en gennemgribende strukturændring uden på skrift at redegøre for hvorfor man ønsker at gennemføre disse ændringer. Når man har konstateret at høringsforslaget ikke indeholder nogen form for argumentation, bliver man nødt til at forsøge at finde argumentation, årsager og formål andre steder. I det følgende forsøger jeg at samle den argumentation jeg har hørt enten sagt, skrevet eller hvisket under den igangværende proces: TESEN OM IMØDEGÅELSE AF FOLKESKOLEREFORMENS KRAV Overordnet set bliver folkeskolereformens krav ofte fremhævet som den direkte årsag til at strukturændringen skal foretages: Det er pga. folkeskolereformens krav at en strukturændring er nødvendig. Dette er blevet udtrykt flere gange i processen. Oftest er dette statement udtrykt uden en egentlig underliggende argumentation og/eller påvisning af fakta. Der mumles noget vagt omkring faglighed, faglærere og faglokaler (se tesen om faglighed nedenfor), uden at dette dog på nogen måde er dokumenteret eller understøttet. Argumentet indgår da heller ikke i selve høringsforslaget, sikkert fordi at der ikke er nogen dokumentation for argumentet. Hele ideen med Landsbyordningen i Ferslev, med skole SFO og børnehus er lige netop et skoleeksempel på hvordan små skoler kan understøtte kravene i den nye folkeskolereform. Det samme gør sig for øvrigt gældende i Dalby. TESEN OM FAGLIGHED, FAGLÆRERE OG FAGLOKALER Det fremhæves i debatten at strukturændringen skulle understøtte tanken om at sammenlægning skulle kunne øge fagligheden pga. bedre udnyttelse af faglærere og faglokaler. Dette skulle i teorien så generelt øge den generelle faglighed. Der er i debatten bla. blevet beskrevet det forhold at der jo ikke er nogen faglærere der gider at cykle rundt imellem skolerne(!). Igen nogen meget løse, ikke underbyggede teorier, der efter min mening ikke har nogen gang på jord. Såvel Ferslev Skole som Solbakkeskolen har bevist at der kan opnås en meget stor grad af faglighed, også på de små skoler. En eventuel udbygning med relevante faglokaler vil kunne opnås langt billigere end en eventuel udbygning af Marbækskolen, der i dén grad i forvejen trænger til et facelift. Jeg er af den overbevisning at en modernisering af skolerne i Skuldelev, Dalby og Ferslev ville være en langt bedre investering rent fagligt end en eventuel sammenlægning. Og Det vil under alle omstændigheder være billigere at give de berørte faglærere en bil med chauffør end det vil være at fragte de mange elever rundt! Page 3 135

136 TESEN OM AT CENTRALISERING OG STORDRIFT ALTID ER AF DET GODE Centraliseringstanken har tilsyneladende bidt sig fast i den borgerlige del af det danske samfund. Båret frem af ideen om minimalstaten, har man på en lang række områder forsøgt at overbevise den undrende befolkning om at centralisering og stordrift altid er af det gode. Indtil videre har dette dog stort set altid været uden held, for ser man på kvalitet, så opstår det meget sjældent ved stordrift. Kvalitet opstår næsten altid som en indsats fra det mindre og det nære. Det samme gør sig i høj grad gældende når man taler om skoler. Trivslen, nærhed og tryghed er meget vigtige faktorer når det gælder undervisning. Disse parametre har langt højere værdi end de simple økonomiske fordele der (måske) kan være ved en centralisering/sammenlægning. TESEN OM AT INGEN GIDER BRUGE EN LUKNINGSTRUET SKOLE Et argument har været at når man en gang er begyndt at overveje at lukke en skole (Ferslev Skole), så har man allerede skabt en situation hvor børn og forældre begynder at fravælge skolen, og at fagligheden på skolen begynder at svigte. Dette argument holder imidlertid ikke. Ferslev Skole har som bekendt i flere omgange været lukningstruet, og hver gang dette har været tilfældet, så har skolen på alle områder forbedret og tilpasset sig til nye krav. En trussel om lukning lukker ikke en skole. TESEN OM DET HANDLEKRAFTIGE BYRÅD I den senere tid er der fra Frederikssund byråd udgået en række tiltag der ikke kan gøre andet end at vække stor undren. Det virker som om at byrådet er i gang med at iværksætte en hel række af projekter og ændringer uden at disse er underbygget af nogen form for dokumentation. Dette gælder bla. etableringen af en storbiograf i Frederikssund og ikke mindst planerne for den nye forstad Vinge. Man sidder tilbage med en fornemmelse af at Frederikssund byråd har mere travlt med at promovere sig på projekter der kan vise handlekraft fremfor reelt at undersøge på hvilke grundlag disse projekter hviler. Hvis man f.eks. så gerne vil udvikle kommunens randområder i Hornsherred, ville det så ikke have været mere på sin plads at forstærke landsbyerne Hornsherred hvor afstandene til Roskilde, Holbæk og Frederikssund by er ca. lige store. Dette vil for alvor styrke Hornsherred-delen af kommunen, ikke mindst når den nye bro kommer. Dette blot nævnt som et eksempel på den manglende innovation der gennemsyres af byrådets projekter, der i den grad mangler dokumentation. TESEN OM ØKONOMI Det er ikke på noget tidspunkt i processen blevet udtrykt klart at strukturændringen handler om en økonomisk spare øvelse. Men når man er gået i nærmere dialog med enkelte byrådsmedlemmer, så er det som sidebemærkning blevet hvisket at økonomi spiller en stor rolle, måske den største rolle i hele begrundelsen for strukturændringen. Det er dog ikke politisk comme il feau at forsøge at gennemføre større strukturændringer udelukkende baseret på en forventning om besparelse, derfor er argumentet heller ikke åbenlyst blevet udtrykt. Såfremt en økonomisk overvejelse ligger bag forslaget, så er der her igen tale om en åbenlyst uigennemtænkt og ikke underbygget tese. Det er meget vanskeligt at forestille sig at en lukning af Landsbyordningen og overbygningen på Dalby Skole kan give økonomiske fordele. Prisen for en eventuel udbygning af Marbækskolen, udbygning af sikre skoleveje samt den enorme Page 4 136

137 investering der skal foretages i at understøtte den nødvendige kontinuerlige transport af elever rundt i det 100 km2 store område vil blive uoverskuelig, formentligt langt større end den her-og-nu besparelse som nogen tror vil kunne realiseres. Besparelse burde derfor ikke kunne være et argument, heller ikke hvis argumentet kun eksisterer som et hemmeligt argument. Page 5 137

138 Den politiske proces Som almindelig borger i en kommune, er det sjældent at man bekymrer sig væsentligt om de politiske processer der foregår i ens byråd. Man følger naturligvis med i verserende sager, og uanset om man er enig eller uenig i de generelle beslutninger, så formoder man at de demokratiske og politiske spilleregler overholdes som i ethvert velfungerende demokrati. Som danskere påpeger vi ofte hvorledes nye demokratiske stater misforstår begrebet demokrati. Når nye demokratiske lande opfatter demokrati som værende en situation hvor den der kan mønstre flest stemmer også er den der har ret, så råber vi vagt i gevær. Vi ved nemlig at når der skal træffes vigtige beslutninger, så er det vigtigt at der er et bredt flertal henover midten. Desværre må man i den konkrete sag konstatere at blokpolitik og flertalsdiktatur også har sneget sig ind i Frederikssund byråd og dermed har været medvirkende til at undergrave det demokrati der burde foregå her. Blokpolitikken har gjort sit indtog i Byrådet i så voldsom grad at samtlige byrådsmedlemmer tilsyneladende stemmer efter partiets overbevisning og ikke (som demokratiet foreskriver) efter egen overbevisning. Det virker fuldkommen usandsynligt at de enkelte byrådsmedlemmers personlige mening og opfattelse for alles vedkommende stemmer fuldstændig overens med partiets overbevisning i den konkrete sag. Dette burde simpelthen ikke være muligt. De i processen indlagte borgermøder gav desværre heller ikke megen klarhed om årsager og sammenhæng i den politiske proces. Disse møder som burde have været grundlaget for en debat/dialog udformede sig således at politikerne brugte så lang tid på at væve rundt i et forsøg på at finde argumenter, at det kun var et fåtal af borgerne der fik tid/mulighed for at stille spørgsmål. De relevante spørgsmål der kom frem, blev enten ikke besvaret eller også blev de genstand for en modargumentation. En saglig debat og forståelse mellem politikere og borgere udeblev totalt. Endvidere er der flere ting I den igangværende proces der vidner om at hele høringsdelen af behandlingen er en ren skueproces. I flere situationer i forløbet virker det som om at beslutningen allerede er taget, og at man kun gennemfører en høringsrunde for at tilgodese bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole, Nr. 700 af 23. juni 2014) og altså ikke fordi man ønsker at høre borgernes mening. Dette lugter desværre fælt af magtarrogance. Page 6 138

139 Konsekvenserne ved en lukning Konsekvenserne ved en lukning af Landsbyordningen i Ferslev og overbygningen på Solbakkeskolen vil for uoverskuelige konsekvenser for landsbyerne i det sydlige Hornsherred. Jeg ved at mange høringsvar fokuserer på dette, og jeg vil derfor kun fremhæve de væsentligste konsekvenser. Den største konsekvens vedrører hele landsbylivet som helhed. Skolerne har et meget tæt samarbejde med de øvrige initiativer der netop er vigtige i små samfund (kirke, erhverv, idrætsforeninger mv.). Landsbyskolerne kan derfor ikke ses som en enkelt brik, de er en del af en større sammenhængende struktur der holder de små landsbysamfund i live. De små udkantssamfund som byrådet netop ønsker at støtte og udbygge(!?). Hele transporten af de mange elever rundt i det 100 km2 store område giver ligeledes nogle konsekvenser som der ikke rigtigt har været nogen politiske løsninger til at imødegå. Det er lidt underligt at se at der i høringsforslaget ikke nævnes noget om det enkelte barns trivsel. Hele forslaget er skrevet som om det drejer sig om omrokering af nogle fysiske og organisatoriske enheder fra det ene sted til det andet. Børnenes trivsel er overhovedet ikke nævnt. Page 7 139

140 Konklusion Jeg mener på baggrund af ovenstående, at hele planen om strukturændringer virker meget lidt gennemarbejdet i forhold til de konsekvenser det vil få for en meget stor del af kommunens befolkning. Hvis man virkelig ønsker en holdbar strukturændring inden for skoleområdet, så burde man sikre sig en gennemarbejdet løsning. En sådan kunne være at man lader den nye folkeskolereform virke, samtidigt med at man tager bestik af situationen. Efter nogle år kunne man så starte en struktur undersøgelse foretaget af en kompetent skare af interessenter. Dette kunne f.eks. være en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra skolebestyrelserne, der må formodes at have den største kompetence på området. Når et evt. nyt strukturudvalg så måske kommer med et ændringsforslag så bør man sikre sig et meget bredt flertal i byrådet, og ikke blot et lille blokpolitisk relateret flertal. Så gennemgribende reformer bør kun vedtages hvis stort set alle i byrådet er enige (bredt forlig). Hvis en sådan enighed ikke er tilstede, så bør det stå klart for enhver at forslaget simpelthen ikke er godt nok. Jeg anbefaler at byrådet kasserer det eksisterende forslag, hvis man absolut ønsker en strukturreform, at man så konstruktivt begynder at se på hvordan en mere bæredygtigt forslag kan udarbejdes, efter at folkeskolereformen er fuldt ud etableret. Endvidere foreslår jeg at en evt. ny arbejdsproces primært skal undersøge hvordan de små skoler kan styrkes i forhold til de givne betingelser. Page 8 140

141 Jens Brogaard Jensen - struktur Hører til journalnummer: K Frederikssund kommune Vejleby d. 26. jan Høringssvar vedrørende, forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund kommune Forslaget til ændringer på skoleområdet i Frederikssund kommune har jeg læst og det er kort og godt en ommer. Forslagets del om at lukke Landsbyordningen i Ferslev er intet mindre end en katastrofe for lokalområdet resultatet vil blive stagnation og tilbagegang på mange områder. Politik kommunalt er selvfølgelig ansvarlig forvaltning af borgernes penge, men man må også kunne forvente politisk mod/evne til at lade andre vægtige parametre, herunder hensyn til liv i alle dele af kommunen og ikke efter en slags salamimetode skridt for skridt udsulte/kvæle et lokalområde. På møder og i høringssvar er der fra mange sider påvist mangler og store ulemper/gener ved at føre forslagets del omkring Landsbyordningen ud i livet ikke mindst at lukke/fjerne ting der fungerer godt og som samtidig er til fælles gavn for mange interessenter i Ferslev området, her tænker jeg primært på kreds 57 og bylaugene. Det vil for mig en meget bitter pille at sluge at såkaldt stram økonomi på skoleområdet åbner for muligheden for at lukke Ferslev Landsbyordning set i forhold til et tidligere rødt flertal i Frederikssund byråd der ikke ville røre ved Falkenborgskolen og derefter brugte mange millioner på gamle og problematiske bygninger, men som vi der bor i det åbne land ved så er afstande og farlig skolevej en helt anden størrelse i Frederikssund by end i Ferslev og omegn. Socialdemokraterne har i denne høring ikke for mig virket særlig tydelige, men de er måske ikke enige internt eller gået i flyverskjul. En enkelt ting jeg vil fremhæve som jeg ikke har kunnet se en løsning/håndtering af er at hvis overbygningen samles i Skibby bliver konfirmationsundervisningen en stor udfordring med tanke på hjemsognene. Hvis det samarbejde med præsterne bliver som Solbakkeskolen har håndteret opgaven i forhold til Ferslev sogn, så er der en alvorlig bekymring herfra, jeg er nemlig en af mange der er glad for vor præst i Ferslev, hvorfor jeg naturligvis forventer kommunen lever op til sit ansvar i den planlægning. Den del af forslaget gående på at fjerne overbygningen på Solbakkeskolen er så sandelig også rystende. I Dalby er der et unikt samarbejde mellem skole og idrætsforening/foreningsliv de mange gode tiltag sat i gang med succes kan man ikke bare transformere til Marbækskolen og stoppes det nu går en masse godt tabt det er ikke med økonomiske briller forsvarligt lokalsamfundet i Dalby bliver taber i så fald. Høringsperioden med den usikkerhed der er skabt har som bekendt allerede haft konsekvenser der er tilgang til Kirke Hyllinge skole fra Ferslevområdet. Jeg anmoder derfor et ansvarligt og helhedsorienteret byråd om at tage lukning af Landsbyordningen i Ferslev af bordet, der er gode nyere bygninger og naturligvis sund fornuft er at bruge disse til det de er bygget til nemlig daginstitution og skole. De dele af forslaget omkring samling i fem distrikter med fælles ledelse og derigennem besparelser på det administrative plan er der så absolut fornuft i, men jeg er ikke sikker på at lukning af Gyldenstenskolens afdelinger er hensigtsmæssig, jeg kan frygte det giver bagslag senere. 141

142 Lukning af Landsbyordningen i Ferslev kan jeg kun tolke som et skridt i retning af afviklingen af livet i Ferslev, jeg bor selv 20 kilometer fra Frederikssund men et forslag som dette får jo atter engang en til at blive bekræftet i at der er dobbelt så langt den anden vej og os her i vest ikke betyder så meget. Læsere af dette høringsvar vil måske mene at skoleområdet bliver set sammen med kultur, bosætning og meget andet, ja og hvad så Frederikssund har jo ansvaret for det hele ikke som på Christiansborg hvor ministre kan have modsatrettede økonomiske ønsker, byrådet er valgt til gøre det bedst muligt for alle kommunens borgere. Dette er i afdelingen for hjerteblod, hvilket jeg håber vil blive respekteret. I forventning om at få svar jeg forbliver. Med venlig hilsen Jens Brogaard Jensen, Hammer Bakke 3, 4050 Skibby, mail, jbj@privat.dk 142

143 Iben Dines Pedersen - skolestruktur Hører til journalnummer: K Da jeg startede i skole var det på Ferslev skole, det var den perfekte start! Alle kendte hinanden, da vi næsten alle sammen havde gået i børnehave sammen, vi kendte også rigtig mange af de større børn, for vi havde leget sammen på legepladsen i børnehaven, ellers var man i familie, naboer, eller bare en af de lokale bekendte. I frikvartererne legede vi tit med de større børn, man tænkte ikke rigtig på hvilken klasse man gik i, for vi legede bare på tværs af klasserne. Én gang om året tog vi på tur med hele skolen, og en gang om ugen var der morgensamling, hvor vi sang sange, hvis der var en klasse som ville fremvise noget gjorde de det der, og en gang imellem lavede vi små lege på tværs af klasserne. Nu går jeg på Solbakkeskolen, og der har jeg aldrig oplevet det samme fællesskab som på Ferslev, det er også fysisk umuligt, da skolen er meget større,og der er mange flere elever, jeg kunne slet ikke havet forestillet mig at starte på sådan en stor skole, det ville have været alt for overvældende, og det er ikke fordi jeg ikke er glad for Solbakkeskolen, for nu har man fået nye venner, samtidig med at man har de venner fra Ferslev. Jeg håber virkelig ikke at i lukker skolen, jeg syntes ikke i være det bekendt over for den lille by, hvis i lukker skolen, lukker i byen! Hilsen Iben Dines Pedersen 143

144 Ferslev Bylaug - skolestruktur Hører til journalnummer: K FERSLEV BYLAUG Høringssvar vedrørende forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Bevar Ferslev bylaug ønsker at bevare Ferslev skole samt børnehaven Pilehuset Det er vigtigt for et lille lokalsamfund at have en skole samt børnehave. Vi har hørt udtalelser fra byrådet om at der jo er mange landsbyer der ikke har skoler og de landsbyer fungerer. Her må vi desværre sige, at det må skyldes manglende kendskab til hvordan netop et landdistrikt fungerer. De omkringliggende landsbyer, som har Ferslev skole som deres skoledistrikt, er jo netop også afhængig af den lokale skole i Ferslev. Utallige undersøgelser dokumenterer at en vigtig faktor for udviklingen af et lokalt samfund er netop en lokal skole. En lukning af Ferslev skole vil være starten på en afvikling af området i det sydvestlige Hornsherred. Byrådet har store visioner og tanker omkring den ny by Vinge, men det kniber gevaldigt (læs: der er ingen) visioner mht. de landdistrikter der er en del af Frederikssund Kommune. Der findes stadig ikke en landsbypolitik. Det er uambitiøst ikke også at satse på udvikling af det sydvestlige Herred, når netop en bro er under vejs. Tanken med broen er jo ikke at fragte borgere ud af Herredet, tanken er at broen skal skaffe fremdrift på Herredet eller de tanker har byrådet måske slet ikke? Der vil være masser af muligheder for vækst af netop små lokale virksomheder som feks er internet-drevet væksten drives ikke nødvendigvis af nybyggerier. Et rigtig godt eksempel på en virksomhed som har til tilvalgt det sydvestlige Herred er Davidsen og med stor succes. Hvis byrådet ønsker vækst i det sydvestlige Herred, er det en afgørende faktor at der en lokal skole. Skoler og børnehaver er netop det der får nye børnefamilier til at bosætte sig. Frederikssund Kommune har i gangsat projektet Fremtidens Landskaber 144

145 - bolig/planlaegning/fremtidens- landskaber/projektbeskrivelse, som også Ferslev Bylaug deltager i. Et sådan projekt er afhængig af at der er liv og bosætning i landsbyerne, uden dette vil der ikke være nogen fremtid for Fremtidens Landskaber. Netop Ferslev Skole og børnehave er vigtig for at sikre liv og bosætning i Fremtidens Landskaber Ferslev Bylaug mener at stukturen i det sydlige Herred adskiller sig så væsentligt fra strukturen i resten af kommunen, at man ikke kan ensrette hele Frederikssunds skolevæsen. Det nye foreslåede skoledistrikt i det sydlige Herred vil dække 100km2. Byrådet må anerkende at det sydlige Herred ikke kan sammenlignes med skoledistrikterne på den anden side af fjorden. For at sikre at vores skolebørn ikke skal bruge deres tid på at transporteres rundt på Herredet, er det vigtigt at bevare alle 4 skoler. Landsbyerne taler af erfaring omkring hvor blændende trafikplanlægningen har været indtil nu. Kære byråd, vis mod og visioner og bevar Ferslev Skole og Børnehave. Det ville være en anerkendelse af Frederikssund Kommune også består af landdistrikter som byrådet også ønsker at udvikle. På Herredet, har vi fulgt med i alle de store visioner der er for Vinge nu må det være tid til at få visioner for Herredet - kom nu op med byrådets visioner (i samarbejde med bylaugene) for landdistrikterne landsbyerne vil udvikling, vi har ikke bosat os for at blive afviklet. Udvikling støttes af at der en lokal skole samt børnehave det viser utallige undersøgelser, senest fra Syddansk Universitet, som dokumenterer at manglende skoler føre til manglende bosætning. På vegne af Ferslev Bylaug v/ Marianne Vincent Hedegaard (formand) 145

146 Trine Reffs - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Frederikssund kommune. Vellerup 26/01-15 Vi er nok ikke alene i denne situation. Min mand og jeg flyttede til dejlige Hornsherred i august 2012, nærmere betegnet Vellerup. Vi kendte til Hornsherred inden køb af hus, da mine forældre er bosat i Kyndby, og området tiltalte os meget. Dejlig natur og ikke mindst levende landsbysamfund. Vi fandt et dejligt hus i Vellerup vi med nød og næppe fik lov at låne penge til, for guderne skal vide, det er ikke nemt at få lov at låne til et hus i udkants danmark! Vi havde selvfølgelig flere ting i mente under vores hussøgning, for planen var at der skulle familieforøgelse til. Huset i Vellerup var perfekt, da vi havde både børnehave og skole i nabolandsbyen Ferslev og sågar med et fantastisk godt rygte og et af kommunens højeste gennemsnit, kunne det blive bedre? Så her sidder vi nu i dag, i et hus i Vellerup, med en datter fra August Vi benytter en fantastisk dagplejer i Ferslev og er helt klar til at vores lille pus skal videre i børnehave om halvandet år og skole om yderligere 3. Dette gik vi stærkt ud fra skulle være i Ferslev, men efter jeres planer om lukningen, vil vi blive tvunget ud i en daglig transport til Skibby, hvor vores datter kommer til at gå på en masseproducerende kæmpe skole, i stedet for en lille, meget velfungerende og tryg landsbyskole som nu engang er det der tiltaler os landsby beboere. Planen var absolut ikke at stoppe ved 1 barn, familien skal da forøges. Jeg er dog ikke sikker på at Frederikssund kommune bliver beriget med ekstra børn fra vores side af, da denne mulige skolelukning, har fået min mand og jeg til kraftigt at overveje om det er værd at blive boende. Ikke nok med at vi selv, mister muligheden for at sende vores børn i en nærliggende landsbyskole, så sørger i samtidig for at der ikke kommer nye børnefamilier til! Det kommer sikkert som en overraskelse, men børnefamilier bliver først og fremmest tiltrukket af pasningsmuligheder og skoler. Ingen børnehaver og skoler lig med ingen børnefamilier. Ingen børnefamilier lig med ingen børn. Ingen børn lig med ingen fremtid. Hvis jeres plan er at landsbyerne på Hornsherred skal ligge øde, så er i helt sikkert på rette spor. Hvis dette ikke er tilfældet syntes jeg bestemt i skulle skifte spor og i stedet forsøge at gøre det attraktivt at flytte til ellers så dejlige Hornsherred, som børnefamilie. -Trine Reffs 146

147 68-6 Mia Monin - Det er med en meget stor undren og o Hører til journalnummer: K Det er med en meget stor undren og ondt i maven, at jeg må skrive dette høringssvar. I forslaget om den nye struktur på skoleområdet, står der bla: Der har tidligere været specialafdeling på Jægerspris Skole, som derfor har en passende lokalestruktur til formålet. Hensynet til den generelle trivsel, udvikling og læring for både Gyldenstenskolens elevgruppe og elevgruppen på Jægerspris Skole vejer tungt. Derfor sættes en proces i gang, hvor klargøring og tilpasning af lokaler samt den generelle flytningsproces, analyseres og planlægges. Jeg er mor til et barn, som startede i 0. Klasse på Jægerspris Skole og som havde sidste skole dag på den skole i slutningen af 1. Klasse. Mit barn kunne ikke rumme de mange børn, voksne og den store skole. Skolen, børn og voksne kunne ikke rumme mit barn. Han blev mere agrrasiv, indelukket og trist. 1. August startede han på Svinget. Der bliver han mødt af anerkendende voksne, flere resourcer, færre børn ( max 8 pr klasse) og et lille trygt miljø. Min søn er begyndt at trives, begyndt at blive mere udafvendt og mere glad. Det er en proces som tager tid, men tiden arbejder for ham. Jeg mangler konkrete planer for, hvordan det kan blive en god løsning, at lægge Svinget på Jægerspris Skole. Jeg kan ikke se, at der er en passende skolestruktur, hvor børn fra heldagsskolerne kan passe ind. Mange af de børn der går på heldagsskolerne, har prøvet at gå på almenskoler, de har dårlige erfaringer derfra og vil blive utrygge ved at vende tilbage. Det vil heller ikke være "smertefrit" for personalet, at skulle rykke børnene. Det vil kræve mange flere resourcer, da mange af børnene trives bedst i små, forudsigelige miljøer. Hvor vil man skabe sådan et miljø på Jægerspris Skole? Så kære politikere, kære Frederikssund Kommune. Jeg håber virkelig ikke at dette bliver en realitet. Mit barn er begyndt at trives. Han er begyndt at udvikle sig. Jeg ønsker for alt i verden ikke, at han skal starte forfra, at han skal tilbage til der, hvor han kun mødte nederlag. Lyt til os, som kender børnene bedst! Lyt til det som I selv skriver, " hensynet til den generelle trivsel, udvikling og læring vejer tungt"! Mia Monin 147

148 DEL udvalget medarbejderside for opvækst, udd Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra DEL-udvalgets B-side. Medarbejderne er i gang med at implementere den nye skolereform og har fundet løsninger på nogle af de nye tiltag i forhold til at skabe øget faglighed og trivsel for eleverne. Forslaget om strukturforandringer begrundes hovedsageligt med øget faglighed. Strukturforandringer har meget lille eller ingen effekt i forhold til øget faglighed. (Jf. eksempelvis John Hattie). Invester i medarbejderne og deres mulighed for at levere en solid pædagogisk indsats samt god undervisning, det har en tydelig effekt på børnenes udvikling såvel som udbytte af deres skolegang. Det er vigtigt at understrege, at alle medarbejderne skal være tilknyttet et team og en elevgruppe og have tid og mulighed for at samarbejde, dette er vitalt for relationsarbejdet. DEL-udvalges B-side er bekymret for: At implementeringen af en ny skolestruktur vil fjerne fokus fra de nye tiltag i skolereformen, som skal implementeres. At vejen fra medarbejder til ledelsen bliver længere i en ny ledelsesstruktur. Dette gælder også i de organer, hvor vi som medarbejdere kan have medindflydelse og tage medansvar; nemlig MED-systemet og skolebestyrelserne. At man foreslår at placere afdelinger af Gyldenstensskolen på almenskolerne. Her er tale om børn, der af fagligt personale, er visiteret til segregerede tilbud. Splittelsen af Gyldenstens afdelinger, da den pædagogiske- og faglige ekspertise, der gennem en lang årrække er opbygget her, er i fare for at mistes. Vi ønsker: Faglig klub, SFO og skoleledelse, TR repræsentation på alle matrikler, som derved kan understøtte klubbens, SFO`ens og skolens kultur, personalepolitik og udvikling i samarbejde. Der bør være repræsentation af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle undervisningsmatrikler i MED udvalget og der bør være medarbejderrepræsentanter fra alle matrikler i skolebestyrelsen. Det er vitalt for skolens faglighed, udvikling og arbejdsmiljø. At kommunen vælger at inddrage medarbejderne og give dem informationerne på lige fod med skolebestyrelserne i henhold til tillidsreformens 7 punkter. At man lytter til den pædagogiske- og faglige ekspertise i specialskolernes høringssvar. 148

149 Til slut henstiller vi til at personalet vil blive inddraget i processerne på så tidligt et tidspunkt som muligt. Frederikssund kommune har, som arbejdsgiver med politikerne i spidsen, ansvar for at skabe en god og bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere der trives. Implementering af forandringer kan kun lykkes når medarbejdernes faglige indsigt bringes i spil. På vegne af DEL-udvalget for opvækst, uddannelse og kultur Mette Wittenburg, Næstformand for DEL-udvalget for opvækst, uddannelse og kultur 149

150 DEL udvalget medarbejderside for opvækst, udd Hører til journalnummer: K Høringssvar fra DEL udvalget for opvækst, uddannelse og kultur vedr. organisering af fritidsdelen. Udvalget bifalder ønsket om at tilpasse organiseringen af fritidsdelen på 0 til 18 årsområdet så den matcher den kommende skolestruktur. Ligeledes er vi enige i at områderne skal have mulighed for at tage udgangspunkt i lokale behov og samtidig med der sikres ledelsesmæssigt fokus på det tværgående samarbejde for fritids, - og ungdomsklubberne. Udvalget anbefaler at der udover distriktsklublederen sikres daglig pædagogisk ledelse på hver matrikel til at varetage den daglige pædagogiske sparring af personalet mm.. En placering af fritids, - og ungdomsklubberne under dagtilbudsloven ser vi som en forudsætning for en styrket indsats for alle børn og unge i kommunen. Vi ser ikke reduktion af åbningstiden som en realistisk mulighed såfremt overnævnte indsatser skal efterleves og den pædagogiske kvalitet i arbejdet bevares. Til slut henstiller vi til at personalet vil blive inddraget i processerne på så tidligt et tidspunkt som muligt. Frederikssund kommune har, som arbejdsgiver med politikerne i spidsen, ansvar for at skabe en god og bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere der trives. Implementering af forandringer kan kun lykkes når medarbejdernes faglige indsigt bringes i spil. På vegne af medarbejdersiden i DEL udvalget Mette Wittenburg, Næstformand i udvalget 150

151 151

152 Mette Jørgensen mf. - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar d Jeg har læst om sammenlægningen af Jægerspris skole og specialskolerne i Frederikssund og ønsker at udtrykke min frustration over sammenlægningen. Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes det rent fysisk skal foregå med placeringen af eleverne. Men tænker at det højst sandsynligt vil blive sådan, at specialeleverne og eleverne fra Jægerspris skole, kommer til at modtage undervisning og holde pauser under samme tag og i samme skolegård? Jeg ser flere problemstillinger i dette scenarie, bland andet at specieleleverne dagligt vil blive mødt med øjne der ser dem som specielle. Jeg tænker at det ikke er fremmende for selvværdet at blive konfronteret med dette hver dag. Jeg tænker at disse elever har et frirum når de er væk fra den almindelige skole. Desuden tænker jeg, at disse speciel elever ofte har problemer i sociale sammenhæng, og dette også kan blive et problem i pauserne, hvor de også pludselig skal forholde sig til alle eleverne på Jægerpris skole. Jeg syntes ydermere at det også er uhensigtsmæssigt, når den nye skolereform ikke engang er kommet ordentligt i gang. Timingen er under al kritik. Hvordan kan man sætte to så store sejl op på næsten samme tid. Sammenlægning og ny skolereform.! Jeg fornemmer at lærerne allerede er udfordret i forhold til den nye skolereform. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det skal gå, hvis sådan et forslag om sammenlægning, kommer igennem. Tænker at det er dømt til, at flere end der allerede er, overbebyrdes, stresses og bliver afbrudt i en proces hvor de er i gang med at omstiller sig, en omstilling som lærerne burde have lov til at bundfælle og afprøve inden noget andet bliver læsset oven i. Jeg har forstået, at der vil komme økonomi og bemanding med hvis sammenlægningen bliver en realitet. Jeg syntes stadig det er en forringelse for de implicerede skoler. Den såkaldte inklusion må også have en begrænsning, og det må være ok at erkende, at nogle gange er det ikke rimeligt, at sammenlægge for enhver pris. Mvh Mette Jørgensen (Aksel 5.b) mobil Samt : Linda Simonsen (Emma 5b ) mobil : Helle Engelbrecth Jensen (Philip 5.b) mobil : Anders Rosenhagen (Philip 5.b) mobil : Bernth Jørgensen (Aksel 5.b) mobil : Betina Sørensen (Magnus 5.b) mobil : Camilla Møller Larsen (Mikkel 5.b) mobil : Charlotte Rantzau Ala (David 5.b) mobil :

153 Henrik og Rikke Autrup - struktur Hører til journalnummer: K d Høringssvar vedr. skolestrukturen og Solbakkeskolens udskoling Vi er forældre til et barn i 4. klasse på Solbakkeskolen, en skole som er i udvikling under den nye skolereform. De tænker kreativt over, hvordan de kan gøre skoledagen god og lærerig for de elever der nu skal gå længere i skole. I udskoling har Solbakkeskolen lavet et samarbejde med idrætsforeningen, som ligger på samme adresse, dvs. at alle idrætsforeningens faciliteter er inden for en overskuelig rækkevide. På byrådsmødet da skolestrukturen blev sendt i høring, sagde Anne-Mette Risgaard Schmidt, at hun da mente at det samarbejde kunne fortsætte i Skibby mellem idrætsforeningen og skolen. Men er I overhovedet klar over hvilken afstand skole og idrætsforening har imellem hinanden i Skibby?! Vores søn som går i 4. klasse går til både fodbold og håndbold i idrætsforeningen i Dalby, og der er et godt samarbejde mellem skolen og idrætsforeningen. Det giver god mening, at han kan gå direkte fra skole og til sin sport frem for at skulle transporteres hjem fra Skibby for at komme til sport. Solbakkeskolen tænker en masse nye tanker for udskolingen, for at gøre denne interessant og spændende for eleverne, det er da ærgerligt at dette skal gå til spilde. En anden ting er, at jeg selv har gået på Solbakkeskolen, den gang den kun gik til og med 7. klasse, derefter flyttede vi til Sogneskolen i Jægerspris, ingen succes var der i det. Skolen som i mange år havde været vandt til at modtage elever fra Solbakkeskolen, var ikke klar eller på nogen måder forberedt på elever fra Dalby. Jeg kan frygte at samme senarie udspiller sig når eleverne fra Solbakkeskolen skal flytte til Marbækskolen. Afstandene her i Hornsherred er store, det vil betyde at vores børn skal befinde sig i en bus i mange timer. Jeg kan forstå at det er det offentlige transportsystem som skal benyttes til at transportere vores børn rundt. Hvis dette er tilfældet skal der budgetteres med en noget bedre busforbindelse i Hornsherred, da det stort set er umuligt at komme rundt til tiden med den offentlige transport som den er nu. Vi håber I vil tage skolestrukturen op til overvejelse, og evt. tage en tur rundt i Hornsherred og se på afstandene vi har herovre! Med venlig hilsen Henrik og Rikke Autrup Østergaardsvej 21, Dalby 3630 Jægerspris 153

154 Sarah Christensen - Struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar Angående forslag om ændring af skolestrukturen i Frederikssund kommune. Jeg stiller mig meget undrende og skeptisk over for Byrådets ønske om at lukke Ferslev Skole. En skole, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, børn der trives samt engagerede og tilfredse forældre. Den argumentation, der er blevet brugt på borgermøderne, bygger hovedsageligt på, at man forventer at Ferslev skole ikke vil kunne leve op til kravene i den nye folkeskolereform. Men der er ingen, som offentligt har forholdt sig til, at under den nye skolestruktur vil Ferslev skole leve op til kravene i den nye folkeskolereform i præcis samme grad som alle de andre skoler i det påtænkte skoledistrikt Skibby, idet det vil blive én samlet skole med flere underafdelinger. Èt argument, der taler for en lukning af Ferslev skole, har dog været fremført. Det kom frem, da borgmester John Schmidt Andersen, modsat alle andre politikere i hele forløbet, valgte at påpege, at det også handler om økonomi, forstået således at byrådet forventer at spare penge ved at lukke skolen. I modsætning hertil er der på borgermøderne blevet talt om, at man er bevist om, at en ændring af ledelsesstrukturen og skolestrukturen kommer til at koste penge, men at man alligevel vælger at gøre det, fordi man gerne vil hæve kvaliteten i kommunen. Men hvis man er villig til at bruge penge på at hæve kvaliteten af folkeskolerne i Frederikssund, hvorfor så ikke investere i at holde en skole åben, som rent faktisk har gode faglige resultater allerede? Ved bevarelsen af Ferslev skole vil man samtidig undgå den øgede udgift, der uvægerligt vil komme, når nogle af de elever med specielle behov, som er blevet inkluderet i det lille trygge miljø på Ferslev skole, ved en lukning ender med at blive flyttet til specialskoler, fordi de ikke kan rummes af de større folkeskoler i Frederikssund Kommune. I den nye folkeskolereform er et af formålene at skabe bedre rammer for inklusion, så folkeskolen kan imødekomme børn med forskellige behov. Med en lukning af Ferslev skole er der en stor risiko for, at det modsatte vil blive tilfældet. Det er blevet påpeget mange gange, at formålet med strukturændringerne, lukningen af Ferslev Skole og overbygningen på Solbakkeskolen er at højne fagligheden blandt eleverne. Hvordan hænger det sammen med at lukke en skole, der netop har gode faglige resultater, og flytte eleverne til en skole med mindre gode 154

155 faglige resultater? Der er ingen evidens for, at større enheder optimerer indlæringen og højner den faglige kvalitet, tværtimod. Gentagne gange er det blevet understreget at målet er at 80% af eleverne skal være sikre læsere og dygtige til matematik, men vi har endnu ikke hørt noget om, hvordan de politiske beslutningstagere tænker det helt konkret skal opnås. Det er åbenlyst, at hvis man lukker en skole, flytte nogle elever, ændrer ledelsestrukturen og ellers fortsætter som hidtil, så bliver resultaterne også som hidtil. En ændring i ledelsesstrukturen er ikke nok, det er en fin overordnet målsætning heller ikke nok og der er en bedre opfyldelse af kravene i den nye folkeskolereform heller ikke. Det skaber stor utryghed og mistillid, at der i denne proces udelukkende er talt om, at formålet med strukturændringen, uden at der konkret siges noget som helst om, hvordan man ønsker at opnå disse mål. Samtidig med indførelsen af den nye skolestruktur vil man indføre en betydelig forringelse af vilkårene for alle familier med skolebørn i Frederikssund Kommune. Man vil indføre klasseoptimering og ændre søskendegarantien til et søskendehensyn. Det er et meget klart udtryk for, at det, der vægtes højst i denne sammenhæng er tal på et regneark frem for små mennesker med rettigheder og familier, som har en hverdag, der skal hænge sammen. Det er tydeligt, at hvis valget står mellem at holde søskende på samme fysiske afdeling af skolen, eller at spare mest muligt ved at have det maksimale antal elever i hver klasse og oprette så få klasser som muligt, så er det sparehensynet, som vægtes højst. Jeg vil gerne protestere mod dette urimelige forslag og opfordre til at se lidt mere på de virkelige mennesker, der er bag tallene. Især på Hornsherred SV, har denne påtænkte ændring store konsekvenser. Det kommer til at blive meget svært at passe de normale arbejdstider på det job, som langt de fleste af os pendler til, samtidig med at vi skal nå at hente og bringe søskende på forskellige adresser, der ligger med mange kilometers afstand. Og i vores tilfælde også i den forkerte retning. Vi bor i Vellerup, skolerne ligger nordpå, og vi pendler begge dagligt sydover. En anden ændring, der påtænkes indført samtidig med ændringen af skolestrukturen, er lukningen af en velfungerende børnehave med meget gode faciliteter både indendørs og i særdeleshed udendørs, nemlig børnehaven Pilehuset i Ferslev. Det påtænkes gennemført, uden at der er blevet præsenteret argumenter, der taler for denne lukning. Samtidig planlægges der at bygge nye børnehaver i Skibby for mange millioner. Det giver ingen mening, når der allerede eksisterer udmærkede faciliteter, som man kunne gøre brug af i stedet. Forslaget om en ændring af søskendegarantien er et tydeligt udtryk for, at økonomi er en vigtig faktor, når byrådet tager beslutninger. Og jeg vil gerne opfordre til, at denne økonomiske sans også kommer 155

156 i spil i forbindelse med beslutningen om børnehaven Pilehusets fremtid. Der er helt oplagt mange penge at spare ved at gøre brug af allerede eksisterende velfungerende faciliteter, frem for at bygge nyt. I den nye folkeskolereform, er der blandt andet fokus på at fremme sammenhængen mellem skole og fritidsliv. Hvis Ferslev skole lukker, vil konsekvensen være det direkte modsatte. Nemlig at skolen kommer til at ligge længere væk fra de fritidstilbud, som børnene fra Ferslev skole i dag benytter (springgymnastik, fodbold mm). Det er ikke utænkeligt, at planen er, at disse elever fremover skal gøre brug af fritidstilbud i Skibby. Men på borgermøderne, har vi hørt Morten Skovgaard formand for fritidsudvalget tale om, at han gerne vil se på, hvordan man kan lave nogle attraktive fritidstilbud og styrke kulturlivet i Ferslev, hvis skolen lukker. Det hænger imidlertid ikke helt sammen. For hvis de nuværende fritidstilbud i Ferslev skal bevares og måske tilmed styrkes, som Morten Skovgaard lægger op til, samtidig med at den nye folkeskolereforms princip om mere sammenhæng mellem skole og fritid efterleves, så forudsætter det, at skolen bliver bevaret! Jeg vil gerne opfordre til, at søskendegarantien bliver bibeholdt, og at forslaget om lukning af Ferslev skole samt børnehaven Pilehuset tages ud af det samlede forslag vedrørende en ny struktur på skoleområdet i Frederikssund Kommune. Med venlig hilsen Sarah Christensen Vigvejen 6, Vellerup 4050 Skibby 156

157 BUPL - struktur og fritid Møde mellem BUPL og Frederikssund Kommune om Høringsmateriale Deltagere: BUPL: Anette Bisgaard, Mette Wittenburg, Boris Kjærgaard Frederikssund Kommune: Claus Pedersen, Hanne Sørensen, Ulla Olin Kommentarer til høringsoplæg BUPL finder, at høringsmaterialet om organiseringen af fritidsdelen er godt. Der er blevet lyttet meget til arbejdsgruppen. BUPL ønsker, at der medtænkes, at en leder får opgaven at sikre tværgående samarbejde for fritids-ungdomsklubberne. BUPL er orienteret om at Skoleafdelingen har fokus på sammenlægningsproces. BUPL vil bede om forhandling, når økonomien mellem fritids- og ungdomsklubber lægges sammen. BUPL ser områdeledelse og distriktsledelse som en styringsform, der kan være lige så god som andre styringsformer. Opmærksomheden bør være på styringsværktøjerne. BUPL ønsker sikring af SFO-ledere i ledelsesteam. Frederikssund Kommune fortæller, at der tænkes 1 skoleleder med et team bestående af én administrativ leder samt ca. 6-8 pædagogiske ledere, her er SFO-lederne som pædagogiske ledere ligeværdige medlemmer af ledelsesteams. BUPL gør opmærksom på, at der også er brug for tværgående koordinering for SFO-indsatser. Frederikssund Kommune fortæller, at både klubledere og SFO-ledere nu deltager i samme møder for at sikre tværgående videndeling. BUPL mener, der fortsat er brug for tydelig ledelsesopmærksomhed på at få medarbejder-teams på skoler til at fungere optimalt. BUPL spørger til sikring af samarbejdet i de nye områder/distrikter mellem skoleleder, områdeleder og klubleder. Frederikssund Kommune svarer, at der er opmærksomhed på at skabe fortsat dialog og et ligeværdigt samarbejde. Generelt finder BUPL, at høringsoplæggende er meget fornuftige i forhold til kommunens Børne- og Ungepolitik samt Folkeskolereformen. Der fortsættes drøftelser fremover i forhold til Understøttende Undervisning og ressourceberegninger på området. Hører til journalnummer: K Ulla Olin, skolechef /1

158 Rikke Autrup - struktur Hører til journalnummer: K d Høringssvar vedr. Skolestrukturen og lukning af Specialskoler Vi har en datter på Jægerspris Skole i 6. klasse. Det er bekymrende at man vil lukke specialskoler for at flytte dem ind på en i forvejen temmelig tætpakket skole med mange børn. For 1½ år siden lukkede man 3 velfungerende specialklasser, for at samle dem i Frederikssund, nu vil man så flytte specialklasser ind igen på Jægerspris Skole, det giver ikke rigtig nogen mening. Skolen rummer i dag mange børn, også børn med udfordringer, og klasserne kæmper med denne inklusion, for det skal folkeskolen jo i dag. Det er også fint nok, men at få elever med så specielle behov og problemer ind på en stor skole med mange elever og meget uro, kan og vil kunne skabe store problemer. Her tænker jeg både på de elever der på nuværende tidspunkt går på skolen, men jeg tænker også på de børn, som netop er placeret i et lille specialtilbud, fordi de ikke kan overskue eller rumme for meget på en gang. Her vil Jægerspris Skole ikke være løsningen for disse børn. Jeg kan frygte at endnu flere konflikter, end der er på nuværende tidspunkt, vil opstå. Jeg synes denne tanke om at lukke specialtilbuddene skal omtænkes af hensyn til lærere og elever fra alle skolerne der er med i dette forslag. Med venlig hilsen Henrik og Rikke Autrup Østergaardsvej 21, Dalby 3630 Jægerspris 158

159 forældregruppe på Solbakkeskolen Frank Gliese Hører til journalnummer: K Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Frederikssund Kommune herunder lukning af Solbakkeskolens overbygning Jægerspris, den 26. januar 2015 Vi er stærkt bekymrede og meget overraskede over Frederikssund byråds forslag om lukning af Solbakkeskolens overbygning 7. 8 og 9. klassetrin. En flytning af Solbakkeskolens overbygning til Marbækskolen i Skibby vil i høj grad kræve at der bliver frigjort ekstra tid til ledelse og sparring, da det er velkendt at selv lykkelige fusioner og organisationsændringer koster på produktiviteten i op til flere år, fordi såvel ledere som medarbejdere skal bruge tid på at orientere sig indenfor og tilpasse sig de nye rammer. Vi finder det meget problematisk at gennemføre så stor en ændring i skolestrukturen midt i implementeringen af en ny skolereform, som i forvejen stiller store krav til både lærere, elever og ledelse i Folkeskolen. Jeres hovedargument for en bedre skole lyder, at en større lærergruppe vil give dygtigere lærere og bedre undervisning. SFI har foretaget en undersøgelse for Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgår at læreres deltagelse i fagteams ikke har nogen positiv betydning for elevernes faglige præstationer. Jeres hovedargument er altså en trossag og ikke baseret på viden! Tryghed - og dette er baseret på viden - er en af de vigtigste faktorer for børns indlæring og trivsel i skolen, og her er det helt unikt at vi i Dalby har vuggestue, børnehave, folkeskole, sfo og klubtilbud liggende helt tæt på hinanden sammen med Dalby IF. Alle kender hinanden og samarbejder på kryds og tværs og medvirker til at skabe trygge rammer for børnene, som altid møder et ansigt de kender. Naboskabet har også udmøntet sig i et samarbejde mellem Solbakkeskolen og Dalby IF om en fodbold- og en håndboldlinje for udskolingens elever. En aftale der flugter fuldstændig med Undervisningsministeriets ønske om en Åben Skole, hvor skole og frivilligt foreningsliv sammen skaber en bedre og mere meningsfuld skoledag for eleverne. Denne samarbejdsaftale annulleres hvis lukningen af overbygningen bliver en realitet. Dette er en hån overfor de frivillige kræfter i Dalby IF og Solbakkeskolens store anstrengelser og mange timers arbejde med at få de nye og velfungerende linjefag i gang på meget kort tid en succeshistorie der fortsætter med flere linjefag til næste år. At I ydermere fjerner søskendegarantien finder vi simpelthen utilfredsstillende! Og det er - ligesom en lukning af Solbakkeskolens overbygning - fuldstændig ude af trit med jeres ønske om at bevare nærhedsprincippet for kommunens børn og unge. Hvor skal det barn som der ikke bliver plads til gå? Adskillige skoler både i og udenfor kommunen har lukket for tilgangen af elever fra andre skoler. For mange familier vil det blive vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen, hvis ens børn ikke går på den samme skole. Et familiemæssigt skrækscenarie kan være at man bliver nødt til at have ét barn på Solbakkeskolen, ét på Marbækskolen og ét i Frederikssund - hvis der altså er plads! 159

160 Som vi ser det er der fagligt, økonomisk og praktisk ingen valide argumenter for at lukke overbygningen på Solbakkeskolen og den unødvendige svækkelse af liv, tilflytning og handel som lukningen desuden vil afstedkomme i området. Vi mener at den ny skolereform har de bedste betingelser for succes på Solbakkeskolen med det omgivende miljøs perfekte rammer; den samarbejdende Idrætsforening og den stimulerende skov og natur lige udenfor skolegården. Desuden vil en bevarelse af Solbakkeskolens overbygning sikre et reelt frit skolevalg i denne del af Hornsherred. Vi opfordrer kraftigt til at forslaget om lukning af overbygningen på Solbakkeskolen tages af bordet, så arbejdet for vores børns daglige læring, trivsel og udvikling kan fortsætte under de nuværende optimale betingelser. Med venlig hilsen Helle Andersen Kasper Sloth Nielsen Tina Fejrskov Pedersen Jan Østergaard Jensen Majken Rindholm Line Jung Lindhard Frank Gliese 160

161 Julie Ustrup Bertelsen - struktur Hører til journalnummer: K Jeg hedder Julie og går i 3. klasse på Solbakkeskolen, som er verdens bedste skole. Her vil jeg gerne blive hele min skolegang, bla. pga. de sjove traditioner vi har her. I vores klasse har vi det rigtig godt med hinanden, fordi her er trygt og rart at være. Når vi har bevægelse, kan vi gå i skoven, der ligger ved siden af skolen eller vi kan løbe og lege på fodboldbanerne. Når jeg skal til fodbold efter skole, går jeg selv over i hallen (Solbakkehallen Dalby IF) som ligger lige ved siden af. I må ikke lukke noget af vores skole for jeg Elsker Solbakkeskolen og ved at det er jeg ikke den eneste der gør!!! Venlig hilsen Julie Ustrup Bertelsen 161

162 Rikke og Nicholas Bertelsen - struktur Hører til journalnummer: K Som forældre til et barn på Solbakkeskolen (og to i Kragebakkens børnehave) undrer det os hvordan man som politiker kan sidde i Frederikssund og komme med forslag om lukning af en del af en velfungerende skole, når man ikke har sat sig ind i hvad det er for et sted man er ved at ødelægge. Hvordan kan man ønske at lukke noget når man ikke har været og set hvordan en skoledag på Solbakkeskolen foregår? Når man ikke har sat sig ind i hvordan samarbejdet med Dalby IF fungerer? Når man ikke har givet sig tid til at mærke atmosfæren og trygheden der er i området omkring Solbakkeskolen og Dalby IF? Som borgere i Dalby ærgrer det os at man vil lukke de små landsbyer der findes her i Horns Herred. Vi er mennesker lige som alle andre, vi har bare valgt at bo et sted hvor her er højt til himlen. Hvor man kommer hinanden ved og hvor man kan føle sig tryg. Vi har valgt at bo et sted hvor vores børn kan vokse op i et velfungerende samfund og med en skole der har de bedste rammer og med naturen lige uden for døren. (skov, strand, marker, Svanholm og idrætsforening) Vi har valgt at bo et sted hvor skole, idrætsforening, Brugs og borgere kommer hinanden ved og skaber et fællesskab og en tryghed der udvikler velfungerende børn. Hvordan kan man sidde i Frederikssund og beslutte at alt dette ikke har nogen betydning??? Venlig hilsen Rikke og Nicholas Bertelsen 162

163 klasse Ferslev skole Hører til journalnummer: K

164 Dorte Hækkerup mf. - struktur Hører til journalnummer: K d. 24. januar 2015 Høringssvar vedrørende ny skolestruktur lukning af overbygningen på Solbakkeskolen Solbakkeskolen er velfungerende og der er et særdeles godt samarbejde med Dalby Idrætsforening. Efter den nye skolereform er der oprettet en idrætslinje på overbygningen med fodbold og håndbold i skoletiden. Et samarbejde som Frederikssund Kommune har bevilget penge til og desuden opfordrer foreninger til at samarbejde med skolerne om. I den forbindelse kan ydermere nævnes, at der er arbejde i gang med etablering af en kunstgræsbane i Dalby. Det er svært at se, hvordan Dalby Idrætsforening skulle kunne opretholde dette samarbejde efter en flytning af overbygningseleverne til Marbækskolen. Idrætsanlægget i Skibby har ikke samme fordelagtige placering i forhold til Marbækskolen, som idrætsanlægget og hallen i Dalby har i forhold til Solbakkeskolen. Som forældre er det svært at se meningen med at lukke et tiltag, som både er støttet og efterspurgt af kommunen. En anden bekymring går på omkostningerne ved flytningen af overbygningen til Marbækskolen. Tilsyneladende er en del klargøring nødvendig før eleverne fra Solbakkeskolen kan rummes på Marbækskolen. Og udsigten til, at en udbygning af Marbækskolen måske kan komme tale, lyder absurd, når lokaler og faciliteter allerede eksisterer på Solbakkeskolen. Dernæst kommer bustransporten. Udgiften til bustransport blev på borgermødet i Skibby forklaret til at være antal transportberettigede elever gange prisen på buskort. Men tænker man på antallet af elever, som skal transporteres og busruterne på Horns Herred, lyder omkostningerne undervurderet. For det første er der flere elever end der kan være i en bus. For det andet må det være nødvendigt med omlægning af flere ruter, når skolebørnene maksimalt må transporteres 30 minutter i bus. Der blev på borgermøderne endvidere givet udtryk for, at fritidslivet ikke skulle påvirkes negativt af den foreslåede lukning af overbygningen på Solbakkeskolen samt lukning af Ferslev skole. Såfremt fritidslivet i de små byer stadig skal være aktivt og attraktivt, stiller dette også nogle krav til busdriften på Horns Herred. Når der ses på geografien i kommunen, er det svært at sammenligne Frederikssund by med det, der i den ny skolestruktur betegnes distrikt Skibby. Forholdene er anderledes og afstandene er længere. Eleverne har ikke de samme muligheder for selv at cykle til og fra skole og sportsaktiviteter, da der er dårlige forhold og ingen cykelstier på de små veje, som fører til Skibby, eksempelvis Svanholm Allé. Desuden vil eleverne skulle krydse rute 53, hvor alle indkørsler til Skibby må betegnes som farlige vejkryds uden lysregulering. En placering af én overbygning i distrikt Skibby på Marbækskolen er desuden langt fra central for området, som skal dækkes. Begrundelsen for lukning af Solbakkeskolens overbygning er tilsyneladende at højne det faglige niveau og lærernes deltagelse i fagteams blev bl.a. nævnt som argument for samlingen af overbygningen. Men af en undersøgelse, som SFI har lavet for Undervisningsministeriet, fremgår det, at lærernes deltagelse i fagteams ikke har positiv betydning for elevernes faglige præsentationer. Det har derimod lærernes deltagelse i tværfaglige klasseteams. Af skolechefens indlæg på borgermøderne fremgik det endvidere, at Solbakkeskolen faktisk har flere linjefagsuddannede lærere end Marbækskolen. Dermed synes de faglige argumenter at smuldre. Det er sagt flere gange, at dette ikke er en spare øvelse (både på byrådsmødet hvor forslaget blev sendt i høring og på borgermødet i Skibby). Så burde der også være plads til to overbygninger i et geografisk stort område, som distrikt Skibby. Også med den længe ventede bro over Roskilde Fjord og en forventet tilflytning til Horns Herred taget i betragtning. 164

165 Med venlig hilsen Dorte og Kalle Hækkerup Helle Andersen og Kasper Nielsen Grønshøjvej 2 Grønhøj Skibby 3630 Jægerspris Lise og Peter Mogensen Rikke Ustrup Nakkedamsvej 110 Egelyvej Skibby 3630 Jægerspris 165

166 Andreas Reffs - struktur Hører til journalnummer: K Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Frederikssund kommune. Kære politikere i Frederikssund kommune. Kyndby Hermed et lille suk fra en frustreret far og bedstefar, jeg og min hustru er flyttet til kommunen for Ca. 8 år siden, vi ville gerne på landet og købte derfor en ejendom på Hornsherred. Vi er grundlæggende rigtig glade for at bo i denne del af kommunen, men er med tiden blevet mere og mere frustrerede over at Frederikssunds politikere gang på gang tager beslutninger der hindrer en positiv udvikling på herredet. Vi har gjort en stor indsats for at fortælle andre om det dejlige ved at bo i området, dette blandt andet bevirket at vores yngste datter er flyttet hertil med sin mand, de har stiftet familie og har fået en dejlig datter som de forventede kunne komme til at gå i skole i Ferslev. Nu er vi så ved at få rigtig dårlig samvittighed over at vi anbefalede dem at flytte på landet, deres datter som skulle gå i den lille hyggelig og gode landsbyskole, vil ved en skolelukning i Ferslev, vil i stedet blive henvist til en pølsefabrikslignende storskole. Vores ældste datter har også overvejet at flytte til Hornsherred med sin mand og deres 2 børn, men jeg tvivler på at det vil blive realiseret med vedtagelse af forslaget til ny skolestruktur. Hvis det er Kommunens hensigt at lukke herredet ned og lade landsbyerne blive til spøgelsesbyer som langsomt forfalder med usælgelige huse, ja så er man godt på vej. Men hvis udviklingen på herredet skal vendes skal der prioriteres anderledes, og så nytter det ikke at man skærer i institutioner, skoler og samtidig planlægger at placere havvindmøller i vores dejlige natur, op og ned af vores huse. Herredet har brug for at unge familier med børn flytter hertil men de kommer ikke hvis de skal have store problemer med at få passet og undervist deres børn i nærområdet og de vil få svært ved at låne penge til boligen pga. postnummer samtidig er jeg sikker på at de potentielle tilflyttere vil finde det attraktivt at en af de store fordele ved at bo på landet, nemlig den lille lokale landsbyskole bliver erstattet af en stor skole, stort er ikke altid godt selvom det i teorien kan se sådan ud. Samtidig er jeg ret sikker på at den økonomiske besparelse ved at lukke skolen i Ferslev aldrig vil komme Kommunekassen til gode, fordi den vil blive spist op af transportomkostninger, udgifter til specialundervisning på de store skoler, samt manglende skatteindtægter fra dem som skulle have boet i de tomme huse. Ved vedtagelse af den nye skolestruktur er det helt sikkert at elevtallet vil falde, for der er ingen forældre der med deres gode vilje vil levere børn til projektet, det er således en selvopfyldende profeti. Men man kunne vende udviklingen og skaffe flere børn til Hornsherred hvis man ville, vi vil gerne hjælpe. Så mit håb er at Frederikssunds Politikere vil vågne op, tage skyklapperne af og bruge den store kugleramme i stedet for den lille, eller med andre ord se helheden i stedet for kun at superoptimere i små kasser. Og nej bedstefar er ikke sur endnu, bare svært skuffet og flov. Med venlig hilsen Andreas Reffs 166

167 De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer J Hører til journalnummer: K Høringssvar vedrørende Forslag til ny skolestruktur På baggrund af fremsendte udkast til forslag om ny skolestruktur i Frederikssund samt møde d fremsendes hermed høringssvar fra de forældrevalgte i skolebestyrelsen på Jægerspris Skole. Vi er glade for, at Frederikssund Kommune denne gang har valgt dialogens vej, og at vi eksempelvis i forbindelse med mødet den 19.1 oplever, at vores synspunkter tages alvorligt. Det skal desuden understreges, at vi grundlæggende ser positivt på en forbedring af de fysiske rammer for børnene på Gyldenstensskolens 3 specialafdelinger. Vi undrer os dog over rationalet bag forslaget om fælles budget for almenskole og specialskole. På mødet d fik vi forklaret, at beslutningen grunder i en besparelse af én lederstilling samt andre faglige argumenter såsom sparring mellem de ansatte, og at ledelsen fagligt vil være bredere funderet. Besparelsen virker derfor umiddelbart minimal i forhold til de voldsomme forandringer for såvel børnene i almenskolen som dem i specialtilbuddet, som dette vil medføre. Vi er derfor bekymrede for, om sammenlægningen er baseret på andre økonomiske motiver, såsom at fremtidige nedskæringer på specialområdet flyttes i komfortabel afstand fra det politiske niveau; måske ikke i år men i en overskuelig fremtid. Det er essentielt, at så gennemgribende ændringer for børnene foretages på et gennemanalyseret og veludforsket grundlag. Empirien på inklusionsområdet er meget tvetydig, og det er vanskeligt at konkludere noget entydigt på baggrund heraf. På mødet d blev der hertil svaret, at der ikke er tale om inklusion, men et fortsat særskilt specialområde og dertilhørende specialklasser. Senere på mødet blev det dog fremhævet, at forskningen viser, at børn i specialområdet har gavn af at være så tæt som muligt på børnene i almenområdet. Vi forholder os derfor undrende overfor, om der er tale om inklusion eller ej. Hvornår skal børnene fra almenområdet og specialområdet være sammen, og hvordan skal de have gavn af hinanden? Empirien er ikke entydig og det virker ikke gennemtænkt, hvor og hvornår børnene skal være sammen, og hvad udbyttet heraf vil være. Dernæst stiller vi spørgsmålstegn ved argumentationen bag valget af Jægerspris skole. Argumentationen er: Pladsforhold tidligere erfaring med specialklasser Jægerspris skole vil børneantalsmæssigt blive den mindste skole i det nye distrikt (nævnt på mødet d ) Pladsforhold Det fremgår af forslaget til den nye skolestruktur at Jægerspris skole har en passende lokalestruktur til formålet. (Forslag om ny struktur på skoleområdet - Frederikssund kommune, side 13). Vi er vidende om, at flere af de fagpersoner med størst viden om lokaleforholdene og specialbørnenes udfordringer stiller spørgsmålstegn herved, hvorfor vi som forældre undrer os over 167

168 politikernes dybdegående indsigt på området. Vi er som forældre derudover bekymrende for de meget åbne og lidt uoverskuelige rammer som Jægerspris skole har. Kan de sikre de fornødne trygge rammer for såvel specialbørn som almenbørn? Mange forældre på skolen udtrykker en voldsom utryghed ved, at deres børn muligvis skal afholde frikvarterer og gå i SFO med børn, der er flyttet fra skolen grundet voldsom udad reagerende adfærd, hvorfor vi decideret frygter for vores børns sikkerhed. Tidligere erfaring med specialklasser Hvilke erfaringer er der her tale om, og er de overhovedet sammenlignelige. Vi har som forældre ikke kendskab til tidligere erfaringer på skolen, som er relevante for de fremtidige udfordringer. Jægerspris skole vil børneantalsmæssigt blive den mindste skole i det nye distrikt Hører til journalnummer: K Ved at placere 60 elever fra specialområdet på Jægerspris Skole vil andelen af specialbørn udgøre 10% af skolens samlede elevantal. Vi frygter derfor som forældre, at dette vil udvande ressourcerne på skolen og medføre, at almenbørnenes interesser ikke tilgodeses. Dette vil medføre, at de essource stærke forældre vil fjerne deres børn, og vi vil stå tilbage med en folkeskole ribbet for stærke forældre og elever, og hele ideen om inklusion bliver derved til eksklusion. Argumentet om at Jægerspris skole børneantalsmæssigt er en lille skole er i vores perspektiv netop et argument for, at skolen ikke kan rumme et så stort antal specialbørn. Det er derfor tydeligt, at de argumenter, der fremføres for valget af Jægerspris skole som det åbenlyse valg, kan anfægtes. Derudover er der i kølevandet på vores dialog blandt forældrene i bestyrelsen opstået yderligere spørgsmål, som vi ønsker, politikerne forholder sig til. Hvor kommer børnene fra i kommunen, og hvis en eventuel udslusning til normalområdet skal finde sted, når børnene er klar hertil, giver det så ikke mest mening, at dette bliver til børnenes distriktsskole eller område. Vil forældrene fra Frederikssund fragte deres børn (over broen) til Jægerspris, eller vil det i praksis betyde, at børnene vil opstarte på en skole nær forældrenes bopæl, men hvor ekspertisen ikke længere vil være til stede. Måske skal der tænkes i mere fleksible udslusningsmodeller? Ydermere har vi en bekymring angående skolens nuværende situation og parathed til at kunne rumme en sådan forandring. Jægerspris skole er en sammenlægning af to skoler. Denne fusion er blot 6 år gammel, og kulturen bærer forsat præg heraf. I dagligdagen oplever vi som forældre, at det kommer til udtryk ved et manglende fælles ejerskab og sammenhængskraft blandt personalet og i skole-hjem samarbejdet. Vi oplever store trivselsproblemer i klasserne og manglende klasseledelse. Vi har i en længere periode været uden den fornødne ledelsesmæssige kraft, hvilket netop er imødekommet med to nye pædagogiske ledere på skolen. Dette giver os som forældre et håb om fremtidig bedring, men vi kan på ingen måde se, at skolen på nuværende tidspunkt er klar til at gennemgå yderligere massive forandringer. Vi opfordrer til, at man tænker sig nøje om og læner sig op ad fagpersoners udsagn (politisk uafhængige), inden man træffer nærmere beslutninger om både samlet skole og budgetter. Med venlig hilsen De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer Jægerspris skole. 168

169 MED-udvalget Frederikssund Ungdomsskole - fri Hører til journalnummer: K januar 2015 Høringssvar på Organisering af fritidsdelen fra MED-udvalget Frederikssund Ungdomsskole. Alle elever skal udfordres så de bliver så dygtige, de kan. Dette skal ske gennem et fagligt løft, den åbne skole, og samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere. Ungdomsskolen er i lov om folkeskolen nævnt som en part, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. I Frederikssund Ungdomsskole tog vi fra start skolereformen og dens intentioner til os. Vi kunne se at en del af det der efterspørges i skolereformen er det der allerede er implementeret i ungdomsskolens arbejde. Herudover ville den nye forpligtigelse til samarbejdet folkeskole ungdomsskole kunne give et løft for begge parter med fokus på de unges udbytte. I det udsendte forslag Organisering af fritidsdelen deles fritidsområdet op i 5 klubber og en ungdomsskole som udelukkende tilbyder undervisning. Det undre at der på fritidsområdet nu skal ske denne skarpe opdeling. På skoleområdet generet er det intentionen at åbne skolen op og indførelsen af understøttende undervisning mv. er jo netop for at arbejde flersidet og med flere personalegrupper. Det at vi i ungdomsskolen har et integreret klub og undervisningstilbud gør at vi tiltrækker unge bredt. Det gør at vi, med udgangspunkt i den unges styrker og svage sider, i fællesskab, kan motivere unge der ikke umiddelbart er tiltrukket af et undervisningstilbud til at modtage et sådan. Ligeledes er der unge på undervisningshold der profeterer af at blive en del af det sociale ungemiljø i klubben. Det er vores opgave konstant at motivere de unge så de tilegner sig nye (manglende) kompetence. Faglige såvel som sociale. I ungdomsskolens klub og undervisning har vi en bred sammensat personalegruppe. Vi sikre derved at unge møder og kan spejle sig i andre professionelle voksne end lærere og pædagoger. Medarbejdere som er ansat i privat og offentligt regi som tømrer, kok, journalist, mekanikker, jurist osv. MED udvalget anbefaler at man ikke opdeler ungdomsområdets fritidstilbud. Ungdomsskolen kan arbejde bredt og tværsektorielt med en samlet og koordineret indsats. Vi arbejder med en målgruppe fra folkeskolens overbygning ind i ungdomsuddannelserne. Økonomi. En opsplitning af økonomien på ungdomsdelen i flere små enheder vil forringe mulighederne for indsatser og undervisning generelt. Vi har siden sammenlægningen ved kommunalreformen set fordelene ved en større enhed. Ungdomsskolen har på trods af en reduktion af budgettet på op mod 30% kunne fastholde den samlede indsat på klub, undervisning og SSP området. Det har endog, via effektivisering, reduktioner i ledelse og administration været muligt at udvide med f.eks. flere undervisningstilbud, valghold mv. Den synergieffekt der har været ved sammenlægningen vil forsvinde igen og forringe tilbuddet på ungeområdet. Hertil kommer at omlægningen også overenskomstmæssigt vil være fordyrende. Forældrebetaling. MED udvalget kan ikke anbefale at der bliver indført forældrebetaling for medlemskab i ungdomsklub. Unge i vores målgruppe har et meget varieret behov for deltagelse. Nogle benytter kun ungdomsklubben i perioder. F.eks. fordi de i andre perioder går til sportsaktiviteter el.lign. Nogle komme i perioder sporadisk, medens de i andre perioder benytter klubben mere kontinuerligt. Andre kun i forbindelse med undervisningstilbud osv. Mange af disse unge vil ikke komme hvis der opkræves kontingent

170 Vi kan også være bekymret for om de unge der har mest behov for et klubtilbud vil vælge tilbuddet fra. Dermed er de også udelukket fra alle de øvrige sociale aktiviteter der foregår i dette regi. Ofte i samarbejde med SSP. SSP. Det fremgår ikke af høringsmaterialet at SSP organisatorisk skal flyttes fra ungdomsskolen til et andet regi, men vi kan forstå at der arbejdes administrativt på dette sideløbende. MED udvalget kan anbefale at der træffes beslutning om at SSP arbejdet udvides til også at omfatte SSP+ (over 18 år). Dette har vi tidligere anbefalet og ser frem til at det nu officielt besluttes. Vi anbefaler at SSP også i fremtiden bliver tilknyttet en organisation der arbejder bredt i hele kommunen og ikke tilknyttes en institution fra et distrikt. Vi finder det naturligt at det vedbliver organisatorisk i ungdomsskole regi. Ungdomsmiljø tilbud målrettet de ældste brugere. Det er glædeligt at det nu ser ud til at der nu kan oprettes et tilbud målrettet til aldersgruppen 10. kl. /ungdomsuddannelse. Vi anbefaler at tilbuddet får en selvstændig geografisk placering centralt i Frederikssund by, at tilbuddet drives af de unge selv (med støtte) gerne med afsæt i ungdomsrådet. Da ungdomsskolens målgruppe er indenfor denne aldersgruppe, og da ungdomsskolen allerede som en del af Campus Frederikssund arbejder med målgruppen og vi ikke er distriktopdelt, finder vi den bedst placeres organisatorisk i ungdomsskolen. Et decentralt tilbud med et attraktivt ungemiljø. Frederikssund kommunes geografi sammenholdt med mulighederne for offentlig transport gør at ungdomsskolens undervisningstilbud tilstræbes at være decentralt. Det er ikke attraktivt at dygtiggøre sig på et aftenhold i ungdomsskolen hvis det ikke også sker i en ramme med et socialt ungemiljø. Ungdomsskolen kan pege på en model hvor dag/eftermiddagstilbuddet blev sammenhængende med folkeskolen. Dette kunne styrke folkeskolen bl.a. med en forbedring af mulighederne i den understøttende undervisning. Ungdomsskolen kunne så i forbindelse med vores undervisningstilbud, primært i aftentimerne, have et decentralt ungemiljø i form af et ungecafetilbud el.lign. Dette vil kunne skabe et attraktivt miljø omkring undervisningen og dermed være mere attraktivt. Et sådan tilbud vil være med til at der kan fastholdes undervisningstilbud i Slangerup, Skibby og Jægerspris. Undervisnings cafe tilbud Skibby undervisning cafe tilbud Slangerup Undervisning cafetilbud Frederikssund Undervisning Cafetilbud Jægerspris 170 2

171 Fleksible samarbejder med folkeskolen Ungdomsskolen har gennem årene indgået samarbejder med folkeskolerne om at løse særlige eller akutte opgaver. F.eks. når en elev skal have et andet undervisningstilbud (10 timers undervisning) eller tilrettelagt særlige forløb for grupper. F.eks. klar, parat, start for elever i 8./ 9. klasse der trænger til et miljøskift og få fokus på ungdomsuddannelser og kravene dertil. I sådanne projekter har vi netop brugt den brede vifte af medarbejdere fra klub og undervisning. Vores muligheder for hurtigt og fleksibelt at etablere sådanne tilbud vil gå tabt hvis vi udelukkende har undervisningspersonale. 10. klassecenter I høringsmaterialet er en flytning af 10. klassecenteret ikke nævnt. Vi er blevet gjort opmærksomme på at andre foreslår en flytning af 10. klasse til ungdomsskolen. Ungdomsskolen tager gerne opgave op hvis det ønskes. Afslutningsvis vil gerne fremhæve at vi ser en store fordele i opgaveløsningen ved en samlet organisering. En organisering og oversigt over relevante opgaver som vi ser i en samlet løsning fremgår af nedenstående skema. Med venlig hilsen MED-udvalget Frederikssund Ungdomsskole 171 3

172 Louise Baden Askbo - strukturr Hører til journalnummer: K Venslev Louise Baden Askbo Søgade 16 Venslev 4050 Skibby Tlf.: louisebaden@yahoo.dk Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Frederikssund Kommune. Jeg er mor til en søn på 15 år der har gået på Ferslev Skole, en datter på 7 år som går på Ferslev Skole i 1. klasse samt SFO1, og en søn på 4 år som skal starte på Ferslev Skole i Dvs. min familie og jeg er nogle af de mange mennesker som I med jeres forslag om lukning af Landsbyordningen i Ferslev, vil ramme. Jeg har mange gode grunde til at være imod dette forslag, hvorimod I ikke har én eneste god grund til at lukke Ferslev Skole. I viste på en af jeres første sider af jeres gennemgang af forslaget til borgermøderne (d. 01. og 11. dec. 2014), at tryghed er en meget vigtig faktor for at kunne lære og have en god skolegang. I finder ikke en skole hvor børnene er mere trygge end på en lille lokal landsbyskole, som Ferslev Skole, hvor alle kender hinanden, og alle børn kan lege på tværs af klasser/alder/køn, og alle passer på hinanden og på skolen. Der er lavet undersøgelser der understøtter dette, som I jo nok godt ved, siden I bruger tryghed som argument for god læring. At skolelukning vil føre til landsbydød er ikke så svært at tænke sig til. Dette vil ikke kun gælde for Ferslev, men også for de andre småbyer i nærheden som er brugere af Ferslev Skole og børnehave (og af Kreds 57). Med den nye skolestruktur, herunder lukning af Ferslev Skole, vil I højne fagligheden, siger I? Ferslev Skole ligger over gennemsnittet sammenlignet med resten af kommunen, og i nogle tests har Ferslev Skole den højeste placering. Hvorfor kigger I ikke på hvad det er Ferslev Skole gør så godt, og overfører det til de andre skoler som ikke klarer sig lige så godt? Flere undersøgelser viser også er der ingen sammenhæng er mellem større skoler højere faglighed. Det er derfor ikke et argument I kan bruge. Mht. til kravet om linjefagslærere (i 2020!), så har Ferslev Skole ifølge jeres opgørelser som I viste på borgermøderne, flere linjefagslærere end bl.a. Marbækskolen? Hvorfor er det så et af jeres argumenter for at lukke Ferslev Skole? Hvorfor ikke kigge på om et par lærere kan rokere rundt på flere skoler. Det har kunnet lade sig gøre at Ferslev Skole og Solbakkeskolen har haft et samarbejde om faglokaler. Hvor der er vilje er der vej! Og vi er vant til at løse sådanne problemer her ude på landet, så tingene kommer til at fungere. Det kan ikke være så dyrt eller besværligt med en sådan løsning set i forhold til at lukke en hel skole og samtidig nedlægge et lokalsamfund. 172

173 Ferslev Skole har nogle rigtig gode og dejlige faciliteter, med gode lokaler med lys og luft, helt nye vinduer, en god gymnastiksal som også SFO bruger, fine boldbaner hos Kreds 57, en god stor rummelig børnehave og SFO, samt rig natur lige udenfor døren. Som nabo har vi den nyligt gennemrenoverede Ferslev Kirke, som begge nyder godt af et tæt samarbejde. Mange af Ferslev Skoles børn har i dag buskort, og endnu flere skal have hvis skolen lukker, og de skal fragtes rundt til andre skoler. Det vil blive noget af en udfordring for jer at få det puslespil til at gå op, så børnene ikke skal bruge flere timer om dagen på transport. Det bliver en stor udgift med mange buskort, nye- og flere buslinjer. (Held og lykke med det ) Flere af jer politikere har flere gange sagt at I ikke ser Hornsherred som et område med vækstpotentiale? Det må være derfor I så mener det er i orden at nedlægge og afvikle vores del af kommunen, i stedet for at udvikle den. (I har jo travlt nok med at udvikle andre steder i kommunen, f.eks. Vinge, hvor der ikke engang er rigtige mennesker endnu det er der på Herredet!) Vi er mange der bor i Hornsherred af egen fri vilje (ja, det lyder måske mærkeligt i jeres politikerører), som er glade for at bo og leve her, og endda også arbejder/driver virksomhed på Herredet (for ja, vi er mange der rent faktisk oplever vækst på Herredet). Vores børn vokser op i frisk luft, masser af natur og i trygge rammer, hvor vi kender og passer på hinanden. Den lille landsbyskole er en vigtig del af denne pakke. Ferslev Skole giver vores børn en god tryg skolegang, som en stor skole ikke vil kunne give. Landsbyordningen i Ferslev tiltrækker ikke kun børn der ønsker tryghed samt høj faglighed, den tiltrækker også lærere og pædagoger der kan og vil noget, og som bevidst gerne vil en lille skole! Jeres tal om faldende børnetal taler for sig selv, men det kan simpelthen ikke være argument nok for at nedlægge Landsbyordningen i Ferslev (og forårsage landsbydød på Herredet). Hvorfor ikke tænke; hvad kan kommunen gøre for at tiltrække tilflyttere? Vi får snart en bro! Betyder det ikke noget? Hvorfor skal I have befolket Vinge, hvorfor ikke Herredet? Der sidder i byrådet flere politikere som har deres bopæl, venner og familie på Herredet. Endda måske nogle der er vokset op her? Flere af dem kender eller ved hvem vi er, os med børn som denne strukturændring vil ramme. Jeg synes det er meget pinligt og problematisk for jer, det I er med til at ville gennemføre. I plejer at hilse pænt på os. Tænk jer om endnu en gang I skal kunne se os i øjnene når vi mødes til diverse høst-, fastelavn- og sommerfester i vores landsbyer (hvis de da ikke når at uddø inden). Pinligt er det også for Dansk Folkeparti, som i deres valgprogram lægger vægt på at styrke de små landsbyer og lokalsamfund, og ikke går ind for at lukke små skoler? Hvordan hænger det lige sammen med at stemme for en lukning af Landsbyordningen i Ferslev? Måske de tre DF ere i byrådet lige skal læse op på deres partiprogram en gang til inden de skal beslutte sig om Landsbyordningen i Ferslev skal lukkes! 173

174 Pinligt er det også for Emilie Tang fra Venstre, som i sit valgprogram heller ikke gik ind for at lukke skoler. Dette kunne Emilie dog ikke huske noget om på borgermødet d , og det var mærkeligt nok også blevet fjernet kort forinden. I politikere har med dette forslag og denne høringsperiode skabt en turbulent, usikker og ubehagelig tid for os og vores børn. I har også haft succes med at skabe en panikagtig stemning, hvor mange er blevet drevet ud i desperate beslutninger, og børn er blevet udmeldt af Ferslev Skole og blevet indmeldt på andre skoler (en del af disse børn er rykket til private skoler, og skoler i anden kommune). Så jeres faldende børnetal er nu endnu mere faldende da i rent ud sagt har skræmt børn væk fra den kommunale skole. (Flot gjort! Tillykke med det!) Vi der stadig er tilbage og kæmper for at få lov at bevare Landsbyordningen Ferslev, har måske også private alternativer til jeres tilbud, hvis I lukker skolen. Kære politikere! Husk nu det er mennesker, både børn og voksne I har med at gøre. Vi er ikke bare den ærgerlige del af kommunen som I desværre hænger på. Vi vil vores del af kommunen, men vi vil den bare ikke på samme måde som hvis vi boede inde i Frederikssund By. Vi er et landdistrikt med alt hvad der hører sig til. Vi har andre ønsker og behov, og det er det der gør Frederikssund Kommune så unik, at der skal være plads til alle, om man vil bo i by eller på land. Hvis I lukker os ned, vil i komme til at se huse der ikke kan sælges, færre unge, og børnefamilier som tilflyttere, lollandske tilstande med lavere socialt klientel end nu og hvad det kan medføre af problemer og udgifter. Det næste valg er ikke længere væk end at vi vil huske jer for den beslutning i tager ang. Landsbyordningen i Ferslev! Til sidst kommer her linket til vores digitale underskriftindsamling for bevarelse af Landsbyordningen i Ferslev. (Indsamlingen er stadig aktiv.) rnehave/start/0 Med venlig hilsen Louise Baden Askbo PS.: Wilma 7 år, 1. klasse på Ferslev Skole, sagde i går: Mor, det er virkelig rart at vi ikke er så mange i klassen. For der er ikke så meget larm, så vi får ikke ondt i hovedet. (- Gad vide om hun allerede ved hvad der venter hende, hvis I lukker Ferslev Skole?) 174

175 Bestyrelsen Frederikssund Ungdomsskole - frit Hører til journalnummer: K Januar 2015 Frederikssund Byråd Høringssvar til Organisering af fritidsdelen På baggrund af fremlagte udkast til Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune har Frederikssund Ungdomsskoles bestyrelse følgende høringssvar: Flere unge skal vælge og gennemføre uddannelse Der har igennem flere år været fokus på, at flere unge i Fr. sund Kommune skal vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der har fra mange aktører været arbejdet på, at dette mål skal nås. Vi må derfor med bekymring iagttage, at det fremlagte forslag udgår fra overvejelser og hensyn, der primært begrundes i folkeskolereformens indhold samt på organisatoriske ændringer i folkeskolestrukturen i Fr. sund Kommune. Herved har man forbigået perspektiver og hensyn, der er gældende for de unge, som er på vej til at forlade folkeskolen eller har forladt den. Og netop disse unge er i ungdomsskolens målgruppe og i ungdomsklubbernes. Vi vil i den forbindelse henvise til Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor følgende fremgår: Ungdomsskolens tilbud er således en vigtig del af kommunernes ungdomspolitik, og er et selvstændigt undervisnings- og fritidstilbud, der rummer egne aktiviteter for og med de unge i kommunen. Forskel på fritids- og læringsbehov hos hhv. børn og unge Forslaget tager dermed ikke højde for, at der er markante forskelle på de fritids- og læringsbehov, som hhv. børn og unge har. Det gælder både i indhold og i formål. For det er, som det i øvrigt også fremgår af det uddybende materiale (s. 8) og de unges egne udsagn, i et samlet, integreret og fælles ungdomsskole- og klubtilbud, at styrkelse af både de unges faglige forudsætninger og deres personlige samt sociale kompetencer sker samtidigt! Det, der virker, forsvinder Det er her, der udfolder sig et egentligt ungdomsliv med alderssvarende tilbud. Det er her, de fagligt svage unge via deltagelse i klubaktiviteter tør tage skridtet til at deltage i undervisning, så de dermed bliver mere klar til uddannelse eller til at gennemføre uddannelse. Det er her, der er medarbejdere med de kvalifikationer, der skal til for at rumme, støtte og udvikle de unge, så deres generelle livsduelighed styrkes. Det er her, at klubmedarbejdere og undervisere symbiotisk samkonstruerer og udfolder indsatser for de unge, der har behov herfor. Det er her, der arbejdes med andre ungeaktører og uddannelsessteder om de unges udfordringer i overgangen til uddannelse og ungdomslivet. Det er her, de unge møder tilbud, matrikler, læringsrum og voksne, som netop ikke er folkeskoleforbundne og som derfor hos en del unge, især de såkaldte skoletrætte, er et attraktiv. Vi ser, at disse vigtige indsatsområder og muligheder forsvinder, hvis forslaget gennemføres

176 Vi hæfter os desuden ved, at hvor det eksisterende klubtilbud i ungdomsskolens regi både jf. ungdomsskolens målsætning og formål for ungdomsskolevirksomhed har et læringsbaseret afsæt, vil den kommende struktur og de fremover påtænke medarbejdere have sit fokus på det socialpædagogiske. Dette bør man gøre sig klart. Vi skal beklage, at man i forslaget nedlægger den ungdomsklubvirksomhed, som vi kender til i dag, og som ellers i netop denne udformning hos mange andre kommuner fastholdes trods skolereformen, netop fordi den tætte kobling mellem klub og undervisning i ungdomsskoleregi fungerer. Vi henviser i den forbindelse til Ungdomsskoleforeningens rapport (2012), der med UVM s medvirken blev til og hvori følgende bl.a. kan læses: Folkeskolereformen lægger op til en markant styrkelse af samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolerne. Ungdomsskolens ansatte har en mere varieret uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund end folkeskolens lærere. Samtidig har ungdomsskolen mangeårige erfaringer med en interessebåret undervisning. Uddannelsesindsats. Ungemiljø. Med andre ord: Såvel læringstilbud som fritidstilbud ud over skole- og uddannelsestilbud skal have samme fokus og derfor være samordnet, når det gælder at kvalificere de unge til uddannelse og til et aktivt og indholdsrigt unge- og voksenliv. Ungdomsskolens og ungdomsklubbens sigte er hermed det samme; at medvirke til et attraktivt, samlet, ensartet og udviklende ungdomsmiljø i kommunen og at fremme en fælles uddannelsesindsats for de unge. Her vil klubtilbud segmenteret og forskelliggjort i distrikter og oven i købet forankret i folkeskolen ikke slå til. Vi opfordrer derfor til, at man vælger at betragte kommunale tilbud for unge som samlet og på tværs af kommunen. Øvrigt bevæger de unge sig uhindret uden for deres (tidligere) skoledistrikt, og en del af målgruppen går i 10. klasse eller på ungdomsuddannelser i andre byer (og kommuner), hvorfor de for længst har forladt deres folkeskoletilknytning. Unge mobilitet og geografi For de unge, som går i udskolingen endnu, gælder det vel netop om at bringe dem videre i verden, møde nye steder og mennesker og ikke fastholde dem geografisk og uden mulighed for udblik, nye relationer, nye muligheder. Frederikssund Kommune er i forvejen udfordret af, at især de uddannelsessvageste unge ser transporttiden til fx uddannelsessteder som en uddannelsesmæssig barriere, hvilket blev dokumenteret i Rambølls analyse i 2013 før etableringen af hf i Fr. sund. Med klubtilbud alene i de unges hjemstavn går man derfor i modsat retning af, hvad rapporten påpeger. Det må undre. Økonomi I forslaget indgår opkrævning af forældrebetaling i kommende klubtilbud. Eftersom mange unge benytter sig af klubtilbud, når de har behov og dermed ikke kontinuerligt, vil krav om medlemskab og betaling hindre deres deltagelse. Ydermere ses det, at budgettet opsplittes i fem enheder, hvilket foranlediger en 176 2

177 bekymring for, at også brugerbetaling har forskelligheder afhængigt af, hvilket skoledistrikt den unge bor i, hvad der naturligvis ikke er rimeligt. Med forældrebetaling er der endvidere risiko for, at netop de unge, der har mest behov for et aktivt fritids- og ungdomsliv, hindres adgang. Det giver social slagside, hvad der formodentlig ikke er tilsigtet. Kun ungdomsmiljø i Frederikssund by? I forslaget indgår etableringen af et såkaldt ungdomsmiljø; et tilbud for de ældste brugere og et tilbud, der kun gives på én matrikler, hvilket må tænkes at blive i Fr. sund by. Det er i forslaget i øvrigt ikke specificeret, hvad der menes med de ældste brugere. I et ønske om fortsat at koble tilbud om fritidsundervisning sammen med et attraktivt ungdomsmiljø og dermed sikre inklusion af flest mulige unge i læringsaktiviteter fagligt, socialt og personligt er det med bekymring, at vi her ser, at Jægerspris, Skibby og Slangerup ikke tiltænkes lokale ungdomsmiljømuligheder. BESTYRELSEN FOR FREDERIKSSUND UNGDOMSSKOLE HAR DERFOR FØLGENDE FORSLAG Et decentralt undervisningstilbud med cafemiljøer Med bl.a. afsæt i ovenstående ønsker vi følgende pointeret: Skal unge i hele Frederikssund Kommune gives mulighed for dygtiggørelse i undervisningstilbud i ungdomsskolen, skal disse undervisningstilbud placeres decentralt i kommunen. Både geografien i kommunen og mulighederne for offentlig transport vil betyde, at hvis der kun placeres undervisningstilbud i Frederikssund by, er unge fra resten af kommunen hindret i deltagelse. Der bør derfor være ungdomsskoleundervisningstilbud i både Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. En vigtig del af deltagelse i undervisning er, at de unge samtidig mødes i et attraktivt ungemiljø med mulighed for socialt samvær i hensigtsmæssige rammer. Undervisning om aftenen på en tom skole, hvor man kun møder frem til undervisning, er desuden ikke tillokkende. Derfor bør der etableres cafemiljøer i tilknytning til ungdomsskolens undervisningstilbud i samtlige fire områder; Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. I cafemiljøet mødes de unge og møder kompetente voksne, der i samklang med de unge skaber et rum for såvel positivt socialt samvær som for aktiviteter og indsatser, der sikrer, at de unge støttes og fastholdes i læringen, i fællesskabet og i en god udvikling og netop gældende i hele kommunen for alle unge i kommunen. Cafemiljøerne bliver forankret i ungdomsskolen og dermed med mulighed for organisatorisk og indholdsmæssig enshed. Det vil samtidig være med udgangspunkt i cafemiljøerne, at de unge fra 177 3

178 Jægerspris, Skibby og Slangerup motiveres til at tage aktiv del i det beskrevne Ungemiljø i Fr. sund by. Dette skitseres her: JÆGERSPRIS Undervisning Ungecafe FREDERIKSSUND Undervisning Ungemiljø/Ungecafe SLANGERUP Undervisning Ungecafe SKIBBY Undervisning Ungecafe Med venlig hilsen Bestyrelsen for Frederikssund Ungdomsskole. Jette Fischer, souschef UU Vest Region Hovedstaden (formand) Sussie Staun Pallesen, Rektor, Frederikssund Gymnasium Heidi Post Dam, Uddannelseschef, Handelsskolen København Nord Michael Ernst Hansen, Dansk El-forbund Susie Slott Borchersen, Medarbejderrepræsentant Jan Fritzen, Medarbejderrepræsentant 178 4

179 Jesper Askbo - struktur Hører til journalnummer: K Jesper Askbo Søgade Skibby ja@askbo-vvs.dk Aut. VVS Installatør Jeg er meget i mod lukningen af Ferslev Skole, da jeg værdsætter dens størrelse og høje indlærings niveau. Min datter på 7 år går på skolen, hvilket hun er utrolig glad for og jeg havde håbet at min søn på 4 år også skulle få den gode start på sin skolegang. Jeg har en VVS virksomhed med 4 ansatte. Hvis I lukker vores lokalsamfund ned, kan det fjerne grundlaget for min virksomhed, eller jeg kan finde det mere fordelagtigt at flytte den til en kommune, der også er tilhænger af vækst i landområderne. Det er en meget trist og uprofessionel måde i griber tingene an på, som jeg i den grad vil huske næste gang der er valg. Men jeg håber jer der vil lukke vores skole, stadig er lydhøre over for os som det berører, så I har muligheden for at ændre jeres beslutning til vores favør. Med venlig hilsen Jesper Askbo JESPER ASKBO 179 SØGADE 16. VENSLEV SKIBBY. MOBIL: MAIL: ja@askbo-vvs.dk, CVR: