MARTS ÅRGANG NR. 1

Transkript

1 MARTS ÅRGANG NR. 1

2 REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Christian H. Mortensen Næstformand: Mads Gadegaard Olsen Kasserer: Marcello Kristensen PR-/Sportsminister-minister: Mads Sander Bådformand: Sune Blinkenberg Redaktør: Maja Lourenco Barformand: Jonas Nørgaard Barnæstformand: Gorm Knudsen Annoncer, kontakt: Christian Mortensen Telefon Mobil Dette var så den første sæson for mig som ny redaktør, og jeg håber at jeg stadig har posten efter generalforsamlingen. Jeg må indrømme, at det har været svært at finde stof til bladet. Der er ikke mange, der frivilligt har skrevet artikler til mig, men nogle har dog, og mange tak for det. Det er jo ikke, fordi der ikke er sket noget i dette nye år. I navigatørforeningen har vi arrangeret bustur, bowlingtur og elevfest, hvor der desværre ikke mødte så mange nye elever op, men de kan jo stadig nå det næste skoleår. Jeg ser meget frem til alle de nye arrangementer navigatørforeningen har fået stablet på benene; f.eks. Foredrag om sejlads rundt Kap Horn, Bus - turen til Rise Bryggeri og Århus-turen, som vi håber, bliver en god tur for alle. INDHOLD Maja Krarup Lourenco Redaktør Fra rektors kontor, februar Nyt fra elevforeningen Nyt fra kursusafdelingen på Marstal Navigationsskole Gasmåling i»gamle dage« Formandens beretning for 2006 på generalforsamlingen i Marstal Navigatørforening Boganmeldelse:»Vi, de druknede« Beach Party anno Ærø KompetenceUdviklingsCenter Elevforeningen kommende båd Didadi-didi-dadadi-dida-dadidid-dida-didadi-dididi-dida-dada Skolen udvider igen Eksamensafslutning dec Busturen Bowlingturen Elevfesten Store Badedag Dreymanns erindringer Donkeymanden Forside billede: Skoleskibet»DANMARK«på Atlanten, sommeren Fotograf: Allan Godtfredsen. MARITIM LITTERATUR Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være re - daktionen i hænde senest den 21. maj Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Spørg os vi har erfaringen OPLAG: 1300 EKSEMPLARER ÆRØ UGEAVIS BOGTRYKKERI ApS IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, FEBRUAR 2007 Her midt i den grønne vinter er for - årssemesteret godt i gang. Selv om vi nogen gange tror at nu må vi da være færdige med at lave om så blev det i hvert fald heller ikke ved dette årsskifte. I øjeblikket knokler simulatorfolkene med at få deres nye issejlads på plads et tiltag der allerede er så populært, at andre har følt sig foranlediget til at kopiere det. I klasse 1 er der lige nu gang i in - stalleringen af den nye tankskibs - simulator som er indkøbt med støtte fra Den Danske Maritime Fond, og det nye PC-rum i det tidligere sproglaboratorium tager så småt form. Derefter står den på udskiftning og fordobling af Panorama-udstyret i det nuværende PC-rum. Den daglige undervisning kører efter planerne og kantinen har travlt, da der er rigtig mange studerende både på selve navigationsskolen og på VUC. I forbindelse med at det blev nødvendigt at oprette to skibsførerklasser har vi ansat Navigationslærer Jan Møller Jensen og Skibsfører Henrik Bisbo og på grund af ekstraordinær travlhed har vi også formået vores tidligere kollega Leif Rosendahl til at tage en kort tørn mere. HF-rekrutteringen forløber forhåbentlig planmæssigt, men som vi ved fra tidligere år kan den største del af tilmeldingerne først forventes midt i marts. Vi regner da indtil videre med at nå målet på 50 nye til sommer. 3. års HF er snart klar til en stu - die tur til Tallin, som de har planlagt i samarbejde med Jan Gudmundsson. Vores Vietnamprojekt er ved at løbe ind i sidste fase idet det sidste kursus skal afholdes derude i begyndelsen af marts. Denne gang bliver det Leif Rosendahl og Bjørn Kay som afvikler kurset. På kollegiefronten er kollegiet i Nygade (Marinepakhuset) blevet færdigt med 13 flotte boliger og vi har i den forbindelse rømmet Klinten medens vi stadig resten af året har studerende boende i Minors Minde i Teglgade. Det næste kollegium for enden af Skonnertvej sendes i licitation midt i april og skal stå færdigt til nytår. På 4. Maj Kollegiet bliver der lige nu installeret byens/øens absolut bedste internetforbindelse et dyrt projekt, som er finansieret af Den Danske Maritime Fond. ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf Fax aeroe-bog@post. tele.dk BØGER PAPIRVARER MARNAV METROPOLITAN 3

4 EBBES BÅDEBYGGERI DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk DU KAN LIGE NÅ DET! Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter 30. juli 2007 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 17. september 2007 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF NYT FRA ELEVFORENINGEN Af Christian Hey Mortensen I foreningen har vi haft nok at se til siden studiestarten i januar, der har været bustur rundt på øen, bowling tur til Ærøskøbing og elevfest. Generalforsamlingen er netop overstået og der har været en del udskiftning i bestyrelsen, i den forbindelse vil jeg gerne sige til tak de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres indsats i foreningen i det forløbne år. Bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen fremgår af nedenstående oversigt: Formand: Christian H. Mortensen Næstformand: Mads Gadegaard Olsen Kasserer: Marcello Kristensen PR/sportsminister: Mads Sander Bådformand: Sune Blinkenberg Redaktør: Maja Lourenco Barformand: Jonas Nørgaard Barnæstformand: Gorm Knudsen Ellers har vi i foreningen arbejdet med annoncetegning og som det fremgår af bladet har vi fået et par nye annoncer og som noget nyt ud - kommer bladet med 4 sider i farver. Ellers har vi arbejdet med planlægningen af studieturen til Århus, hvor der er tilslutning fra 41 af foreningens medlemmer. Hvad sker der ellers i foreningen? Vi har lagt et stort arbejde i at søge om økonomisk støtte til vores nye båd, i den anledning har vi skrevet 26 ansøgninger om støtte, primært til maritime virksomheder og fonde, i skrivende stund har vi fået 8 tilbagemeldinger, 2 afslag samt 6 tilsagn om at vores ansøgning vil blive behandlet snarest. Seneste nyt er at vi netop har modtaget et tilsagn fra Fionia Bank om ,- kr. i støtte til vores kommende båd. Dermed har vi ca ,- kr. i forhold et budgettet på ,- kr. Selvom vi i skrivende stund mangler ca ,- kr. i at nå målet er det min helt klare opfattelse at vi i løbet af 2007 vil være i stand til at købe en ny båd til foreningen. 4 MARNAV METROPOLITAN

5 NYT FRA KURSUSAFDELINGEN PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Af Sven Leerskov Mathiesen Siden sidst Vi nåede ikke at få»nyt fra Kursusafdelingen«med i sidste nummer af MarnavMetropolitan, så det er så småt omkring et halvt års tid siden, vi i bladet er kommet med en situationsrapport. År 2006 har nok været det mest travle år nogensinde i kursusafdelingen historie. Det må jo nødvendigvis være sådan for os også, når der i alle nicher af den maritime»industri«bare har været fremgang på hele linien. En af»bestsellerne«i 2006 var et kursus rettet imod befragtere og operatører af kemikalietankskibe, afholdt hos kunderne rundt omkring i Danmark og i USA. Kurset behandlede de nye regler for transport af kemikalier, som trådte i kraft 1. januar 2007 og havde en varighed på en til halvanden dag, alt efter hvad kunderne ønskede. Det blev til i alt 18 af den slags kurser i løbet af 2006 og indtil medio februar, med vel nok om kring 175 deltagere. Kunderne var fra syv forskellige danske firmaer med deltagere fra Danmark, Spa - nien, Frankrig og USA. Så vi må sige, det landbaserede personale burde stå godt rustet til at møde de nye regler. Hvad de søfarende angår, har vi afholdt tre todages kurser med fokus på især 2007-reglerne. Her har vi haft vel nok omkring 45 personer på kursus, og der er i nærmeste fremtid planlagt endnu to kurser, som henvender sig til især de søfarende, heraf afholdes det ene kursus på Færøerne i uge 16. En anden»bestseller«i 2006 var en række kurser bestilt af Farvandsvæsenet for de danske lodser. Alle lodserne er blevet udrustet med en laptop med ECDIS, og leverandøren MARIS havde»købt«os til at introducere isenkrammet på en række intensive kurser afholdt forskellige steder i landet. En tredje form for aktivitet, som har optaget en del tid, har været tre kurser af hver en måneds varighed afholdt i Saigon med det formål at give vietnamesiske søfarende en mere international tilgang til erhvervet. Der resterer endnu et enkelt kursus i marts inden kontrakten med DANIDA er opfyldt. SMM 2006 Jeg ser, at vi i sidste nummer af MarnavMetropolitan omtalte en udstilling af udstyr for skibsbygning og -ud rustning i Hamburg, SMM 2006, som Marstal Navigationsskole skulle deltage i sammen med fire andre ærøske virksomheder i september Vi havde tilsyneladende store forventninger til resultatet af deltagelsen. Nogle af de ærøske firmaer, blandt andet Søby Værft og GJ-teknik har vist skaffet sig nogle kontrakter efter udstillingen, men for Marstal Navigationsskole har udstillingen ikke medført nogen som helst nye aftaler, men vi fik da vist flaget, og konstaterede, at det nok ikke lige er ved den slags udstillinger, at vi skal satse vo - res sparsomme reklamepenge i fremtiden. Men sjovt, det var det, og vi fik mødt en masse interesserede men - nesker, men ikke nogen, der ville købe kurser, endnu? Resten af året Det er selvfølgelig lidt tidligt at forudsige hvordan resten af året spænder af, men januar og til dels det meste af februar er gået planmæssigt i noget mere roligt tempo, end vi så i slutningen af 2006, hvor det virkede som om, alle ville have kursus bare her og nu. Der er ganske vist noget under op - sejling ud over de i kalenderen programsatte kurser, blandt andet tyder noget på, at kursus i heavy lift og sur - ring får en kortvarig opblomstring, især med udenlandske deltagere. Ny Liquid Cargo Handling Simulator Vi har påbegyndt opgradering af den simulator, vi bruger på tankskibskurserne.»skibsmodellerne«bliver mo - derniseret, og ikke mindst lokaleforholdene bliver gjort ideelle, idet simulatoren bliver installeret i umiddelbar nærhed af undervisningslokalet. På den måde regner vi med at kunne inddrage simulatoren langt mere i standardkurserne end hidtil og anvender simulatoren aktuelt til flere korte sessions i forbindelse med afviklingen af kurserne. Venlig hilsen kursusafdelingen Der er gang i udskænkning af øl fra Rise Bryggeri på den ærøske stand på udstillingen SMM 2006 i Hamburg. Gadehjørne, Manhattan januar Der var tid til en day off på Mahattan i forbindelse med kursus for Eitzen Chemical i Westport. MARNAV METROPOLITAN 5

6 GASMÅLING I»GAMLE DAGE«Af Sven Leerskov Mathiesen Der er for et halvt års tid siden ud - kommet en femte udgave af»sikkerhedsbibelen«for tankskibe og olieterminaler, ISGOTT (International Safety Guide for Oil Tankers and Terminals). I denne udgave er der sket en op - stramning af reglerne for tankrensning, og herunder gasmålingsprocedurer. I den sammenhæng er det tankevækkende at læse, hvordan gasmå - ling i forbindelse med et værftsophold for et tankskib fandt sted for mere end 70 år siden. Nedenstående er et uddrag fra et»skrift«udgivet af Dansk Esso, da det lukkede som tankskibsrederi for omkring 20 år siden. Forfatteren var pensioneret kaptajn fra Dansk Esso Emil Petersen, og ifølge hans skrift, har han været udsat for lidt af hvert i sin karriere til søs, blandt andet minesprængt to gange under anden verdenskrig. Den 26. juni 1933 rejste jeg til Hamburg for at gå om bord i tankskibet DANMARK som matros. Dette var gengang Danmarks stør - ste skib, et tankskib på tons. En ældre broder var en kort tid i samme skib som 3. styrmand, senere 2. styrmand. Det var et herligt skib, i hvilket jeg følte mig godt tilfreds. Der blev gjort mange rejser på amerikanske og europæiske havne. Den første rejse gik til Aruba, Hollandsk Vestindien, derefter Hull i England. Næste tur til Baton Rouge (Missi - ssippi), hvor vi lastede til tre havne i Sverige, Stockholm, Oxelösund og Malmø. Efter at have renset tankene gik skibet i dok hos Burmeister og Wain i København. Vi kom op i flydedokken en sen eftermiddag. Dæksbesætningen blev afregnet og fik landlov. Jeg skulle være nattevagt. Efter at dæksfolkene var gået i land, kom en mand fra værftet og skulle tage gasprøver af tankene. Jeg skal her indføre, at når et tankskib kommer i dok, skal der ta - ges gasprøver af hver tank, før der tillades at arbejde om bord. En gasprøve foregik den gang på den måde, at en mand gik ned i bunden af en tank med 1/1 liter flaske fyldt med vand, samtidig havde han med sig en gummiprop med glasrør i, et langt og et kort. Når manden nåede»m/t Danmark«på tons, bygget i 1931 på B&W. Emil Petersen sejlede med dette skib fra juni 1933 til maj 1935, først som matros, senere som pumpemand. bunden af tanken (fra dæk til bund 36 fod = 12 meter) tog han korkproppen ud af flasken og satte gummiproppen i. Nu skulle vandet hældes langsomt ud, derved blev flasken så fyldt op med luft fra tanken. Flasken blev så undersøgt for gas på laboratoriet, og viste det sig så at være gas, blev tanken, hvor prøven var taget, renset igen, før arbejdet måtte påbegyndes. Dette var en meget primitiv metode, men god, dog ikke helt ufarlig for den, der skulle gå i tanken. I sådan en tank var det en aften nær gået mig galt. Min bror, som dengang var styrmand om bord, havde også nattevagt, han og jeg var så de eneste til at gå i tankene og tage disse prøver. Det gik længe godt. Min bror tog bagbord side og jeg styrbord side. Nu skulle jeg ned i cofferdam nr.2, en tank, som rækker fra borde til borde i et tankskib, og som kun er 3 fod bred, en meget besværlig tank at bevæge sig i, da der ikke er så meget plads, at man kan løbe hurtigt op af jernlejderen, da de tværgående spanter så ville støde imod ens ryg. Jeg nåede langt ned i tanken, ca. 6 fod fra bunden. Her mærkede jeg en kraftig benzindunst. Jeg satte flasken fra mig på et af de agterste spant, som viste ind mod maskinrummet, og be - vægede mig nu langsomt opad. Jeg mærkede en snurren i mit ho - ved. Det var som om jeg mistede følelsen i alle mine lemmer. Jeg mærkede mine kræfter mere og mere forsvandt, men jeg vidste, at hvis jeg mistede mit tag, ville jeg styrte ned i bunden af tanken, og dette var døden. Hvor højt jeg nu var kommet op ad lejderen, vidste jeg ikke. Jeg råbte om hjælp, og jeg hørte min brors rystende stemme:»bare et par trin mere, Miller, og jeg har tag i dig«. Jeg husker ikke mere, før jeg et øjeblik efter vågnede op på dækket af DANMARK. Hurtigt kom jeg over den forskrækkelse og sundede mig så lidt, hvorpå jeg fortsatte mit arbejde i en anden tank. En anden beretning fra samme»skrift«siger også lidt om, hvilket»stof«folk var gjort af i gamle dage: En anden gang var jeg med dette skib ude for en mærkelig oplevelse, det var sommeren 1934, vi var på rejse fra Baytown i Texas med en last benzin til Aruba. Vi sejlede vest om Cuba og syd om Jamaica, da det stod med uroligt vejr nord for denne ø. På 3. styrmandens vagt en formiddag, vi var ca. 300 sømil vest af Ja - mai ca observerede han en mand i en lille pram drivende underligt om kring. Kursen blev nu lagt imod pram men, og maskinerne blev stoppet. Det viste sig nu, at det var en neger, der i sit skrøbelige fartøj havde forsøgt at sejle fra Jamaica og over til en lille ø der i nærheden. Den kraftige Passatvind havde blæst hans fattige sejl i stykker, og i 14 dage havde han drevet for vejr og vind vestover, stadig i håb om at få Mexicos kyst at se. 6 MARNAV METROPOLITAN

7 Det eneste, denne hårde neger bad om, var at få en spand drikkevand, så måtte vi gerne lade ham drive igen, men dette ville vores kaptajn selvfølgelig ikke høre tale om. De to styr - bords davider midtskibs blev svunget ud og med to stropper om prammen blev denne løftet om bord. Den stakkels forkomne mand fik om bord i DANMARK en god forplejning. Han fortalte os så, hvordan det var gået ham alle de dage i den lille pram. I 12 døgn havde en stor haj gået ved prammens side, som om den ville sige:»jeg er klar til at tage imod dig, når du bliver træt«. Negeren var tømmermand og havde om bord en stor tung værktøjskasse, men som han fortalte, var dette alt hvad han ejede og han ville nødig kaste den over bord, selv om det kunne have været nødvendigt for at holde prammen flydende, da søen til tider var høj for sådan et lille fartøj. Han havde ved sin afsejling fra Jamaica to meloner og fem liter vand om bord, men havde straks, da han begyndte at drive af, sat sig selv på ration. Han havde endnu, da vi fiskede ham op, en lille tår vand tilbage, men havde ingen mad fået i mange dage.»der var ikke så meget plads i prammen, så jeg kunne ligge ned og sove, fortale negeren, jeg sad altid op og sov, men havde taget en line om livet for ikke at falde ud til hajen, som stadig ventede på mig«. Næste dag blev jeg og en ældre matros sat til at sy nogle nye sejl til prammen, og hovmesteren provianterede den ud. Om eftermiddagen var vi ved syd - siden af Jamaica, og nu skulle negeren igen forsøge at nå land. Han fik af skip peren nogle penge og samtidig en konvolut med hans adresse, og bad negeren skrive til sig, når han vel var nået land. Som vi nu skulle sætte prammen på vandet, kom et voldsomt uvejr med torden over os, så det var uforsvarligt at sætte den lille båd på vandet. Det var også tydeligt at se på den fattige neger, at han ikke var glad for den sejltur, han nu skulle ud på, men be - holde ham om bord kunne skipperen ikke, da negeren var engelsk statsborger, og vi kunne af den grund først slippe af med ham, når vi kom til England eller engelsk koloni. Vi var på rejse til hollandsk koloni og der - efter til Hamburg. Efter en time var uvejret ovre, og efter at vi alle havde budt negeren en god tur ind imod land, blev hans lille fartøj igen sat i vandet, og vi fortsatte imod Aruba. Alles øjne fulgte det lille skib, indtil det forsvandt i kimingen. Nogen tid derefter modtog skipperen brev fra ham, at han var landet på Jamaica, men først næste morgen. MARSTAL TLF FAX Drømmer du stadig? eller ta r du udfordringen op? Siunissat qanoq takorloorpiuk? qanoq iliuuseqarfigerusuppiuk? MARNAV METROPOLITAN 7

8 VÆLG EN LEDERUDDANNELSE Bliv officer og få flere karrieremuligheder SØG NU Læs mere om uddannelserne i Hvad kan du blive i Forsvaret Hvis du har ambitioner og lederpotentiale, er officersuddannelsen i Forsvaret et oplagt valg. Officersuddannelsen er en alsidig, videregående lederuddannelse, hvor du får et solidt teoretisk fundament og rige muligheder for at afprøve dine lederkompetencer i praksis. Officersuddannelsen er i høj grad et springbræt til en spændende karriere i Forsvaret, men samtidig en blåstempling til et lederjob i erhvervslivet. Forsvaret er en af landets største arbejdspladser og samtidigt et unikt og spændende uddannelsessted med masser af studievalg og karriereperspektiver på alle niveauer. Læs mere om de mange muligheder i Hvad kan du blive i Forsvaret. Bestil bogen på forsvaretsuddannelser.dk eller SMS Forsvaret2 til 1277.

9 FORMANDENS BERETNING FOR 2006 PÅ GENERALFORSAMLINGEN I MARSTAL NAVIGATØRFORENING I foreningen tog årets sin begyndelse samtidig med studiestarten, hvor vi orienterede om foreningen og viste de nye studerende rundt på skolen. En god mulighed for os, til at præsentere elevforeningen overfor de nye studerende. Den traditionelle bustur fandt sted i begyndelsen af februar og fredag den 10. februar afholdt vi årets første elevfest, ca. 75 af foreningens medlemmer havde fundet vej til salen på navigationsskolen. Som noget nyt havde vi kombineret festen med en tur i bowlinghallen inden, bestemt et initiativ som vi vil fortsætte med fremover. Billetsalget i ugen op til festen gik trægt, men det endte op med god tilslutning og det er be - stemt mit indtryk at alle, som deltog hyggede sig. Onsdag den 15. februar 2006 af - holdt vi ordinær generalforsamling, der forløb uden de store sværdslag. I starten af semesteret brugte vi fra bestyrelsens en del energi på medlemshvervningen såvel internt på skolen som overfor de passive medlemmer, der er med til at give os et godt økonomisk rygstød. I 2006 havde vi således 153 aktive medlemmer og 67 passive medlemmer. Hvad angår de aktive medlemmer giver det en organisationsprocent på 70%, en forbedring på 10 procentpoint i forhold til 2005, hvilket jeg i al ubeskedenhed synes at vi kan være godt tilfredse med. Hvad angår de passive medlemmer får de bladet tilsendt som tak for deres økonomiske støtte til vores arbejde. Hvad bød forårssemesteret ellers på af aktiviteter? Lad mig i flæng nævne: Rundvisning på Marstal Søfarts - museum. Store Badedag af flere omgange. Informationsmøde med Søfartens Ledere. I begyndelsen af maj 2006 fik vi solgt foreningens sejlbåd»svalen«som en opfølgning på beslutningen, der blev truffet på generalforsamlingen i fe - bruar Sammen med båden fik vi ligeledes solgt bådevognen og samlet indbragte salget ,- kr. Et beløb som er sat af til køb af en ny båd jævnfør generalforsamlingsbeslutningen, nærmere om status for båd projektet senere. I weekenden den 12. til 14. maj 2006 deltog vi med et hold i sportsfesten i Elsfleth, Marstals venskabsby. Forinden havde vi fra foreningens side gjort et stort arbejde med at ind - samle tilstrækkeligt med sponsor - støtte til turen. Fra deltagerne har jeg hørt, at de havde en rigtig god tur til Tyskland! Den 22. juni 2006 samme dag som eksamensafslutningen deltog vi med foreningens fane i afsløringen af mindesmærket for krigssejlerne på dampskibsbroen, arrangementet slut tede desværre i en næsten skybrudsagtig regnbyge! Ved studiestarten i slutningen af juli var vi igen tilstede med en præsentation af foreningen, samtidig med at vi deltog i rundvisningen af de nye studerende og det er rart at se, at der fra gang til gang er flere, som vælger at tage deres uddannelse her i Mar - stal. Umiddelbart efter studiestarten afviklede vi igen den traditionsrige bustur rundt på øen, en tur som gang på gang samler mange studerende! Kort tid efter studiestart fik vi gang i travaljeroningen med henblik på Maritim 3 kamp i Svendborg, hvor vi skulle forsvare førstepladsen fra Træningen forløb fint og lørdag den 23. september 2006 afgik et stort hold her fra Marstal, såvel roere som heppekor. Selvom det ikke lykkedes for os at gentage succesen fra 2005, satte vi et positivt og synligt præg på arrangementet iført ens T-shirts med skolens og foreningens logo. Efteråret bød på flere festlige indslag, dels elevfesten den 10. oktober 2006 som blev indledt med bowling i Ærøskøbing, ca. 80 af foreningens medlemmer havde en hyggelig aften i skolens festsal. En måned senere afholdt vi julefrokost samme sted, hvor vi var godt 50 deltagere, som havde en festlig og hyggelig aften. Efteråret bød på yderligere en tur til bowling i Ærøskøbing, samt store badedag og rundvisning på Marstal Søfartsmuseum. Endvidere bød efteråret på et fyraftensmøde med Sø - fartens Ledere hvor Fritz Ganzhorn og Peter Friis fortalte om hvad de som fagforening kan tilbyde os studerende. I efteråret var vi fra bestyrelsens side ude at kigge på ny båd til for - eningen og valget er faldet på en Butterfly 650, en åben motorbåd med en 22 hk dieselmotor godkendt til 8 personer. Budgettet ligger på ,- kr. og i skrivende stund har vi fået tilsagn om ,- kr. i støtte fra Tu borgs Grønne Fond. Fra for - eningens side bidrager vi selv med ,- kr. Derudover har vi skrevet 26 ansøgninger om støtte, primært til mari time virksomheder og fonde, i skrivende stund har vi fået 8 tilbagemeldinger, 2 afslag samt 6 tilsagn om at vores ansøgning vil blive behandlet snarest. Alt i alt tegner det positivt og det er min klare forventning at vi i løbet af 2007 igen vil være i stand til at stille en båd til rådighed for vores medlemmer. Fredagsbaren har holdt flyttedag fra læsestuen til det tidligere svejseværksted, som følge af at skolen skal bruge læsestuen til at indrette et nyt computerrum. Af pladshensyn og for at lette arbejdsgangen i baren, be - sluttede vi i bestyrelsen at skifte flaske øllene ud med fadøl. En be - slutning, der som bekendt har givet an ledning til en del debat mand og mand imellem. Imidlertid skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke kan få en bedre aftale om levering af fadøl end den vi har indgået med Rise Bryggeri, hverken hvad angår pris eller service! Desuden mener jeg at det er vigtigt at vi i stort omfang samarbejder med lokale virksomheder her på Ærø. Til slut vil jeg gerne sige tak til alle som bakker op om foreningen, herunder i særdeleshed vores mange og trofaste sponsorer. Endvidere skal der lyde en tak til de medlemmer som gerne giver en hånd med når vi har brug det. Desuden vil jeg gerne takke skolen for en positiv og imødekommende indstilling overfor foreningen. På bestyrelsens vegne Christian Hey Mortensen formand MARNAV METROPOLITAN 9

10 MARSTAL NAVIGATØR- FORENING Som elev på skolen og medlem af MN har man ret til: At spille gratis badminton og fodbold i Ærøhallen (tider opsat på skolen). At deltage i fester og arrangementer, arrangeret af foreningens bestyrelse. Stemmeret ved generalforsamlingerne. Gratis medlemsskab af Marstal Søfartsmuseum. Rabat på skolebøger, bowling i Arrebohallen. Gratis medlemsskab af Marstal Sejlklub. Som elev på skolen og medlem af MN har man pligt til: At møde op på generalforsamlingerne. At være almindelig interesseret i foreningens arbejde. Som bevis på at man er medlem, får man enten et studiekort, som stemp - les ved betaling, eller man får et medlemskort, hvorpå der er kvitteret for betaling. For passive medlemmer se andet sted her i bladet.»vi, DE DRUKNEDE«BOGANMELDELSE»Vi, de druknede«en roman af forfatteren Carsten Jensen er blevet bragende flot modtaget overalt på ga - den, i hjemmene, i pressen, aviser og TV, og romanen om søfartssiden af Danmark er allerede solgt til adskillige lande. Vor historieskrivning har ikke sat søfarten i fokus, skønt vi bryster os af at være en søfartsnation, men netop dette værk er med til at rette op på den danske histories og fælleshukommelses slagside, ro - ma nen er med til at sætte fokus på det blå Danmark, på søkortet det oprindelige Danmarkskort. Omdrejningspunktet er naturligvis Marstal, der er blevet sparket på plads på globussen også for den ellers tiltagende andel af den danske befolkning, der er ramt af maritim analfabetisme og det er faktisk grumt i en såkaldt søfartsnation. Ærø er faktisk i vinden inden for det maritime, tænk blot på udvidelsen af Søby Værft og Havn og Navigationsskolen. Bogen blev søsat på Marstal Navigationsskole og byen havde sat flagene, og hvorfor skulle man ikke også det, vi bor ikke i Janteby vi bor ved havet. Bogen tager læseren med i Marstal gennem flere generationer, den tager os med på havet i såvel orlogsflåden som på fragtskibe, og mange dramatiske beretninger ruller over siderne. Romanen har ALT I ANTENNER OG PARABOLER & TV CENTER ApS EGET SERVICEVÆRKSTED KONGENSGADE MARSTAL baggrund i sammenkog af beretninger fra mennesker i det virkelige liv, mikset, blandet og udvalgt i forfatterens pen, der også har forfatterens frihed til at krydre og dramatisere tingene og lette sig over vandene uden at skulle aflægge forsvar for den historiske korrekthed. Men her et par udpluk af anmelderroserne, den vælter ned over forfatteren som søgående søanemoner. Jyllands-Posten skrev således: Carsten Jensens skumsprøjtende kæmperoman er på én gang en krønike om søfartsbyen Marstal og en fabel om Danmark og verden. Weekendavisens anmelder skrev under overskriften FULDRIGGER: Carsten Jensens storslåede Marstal-roman buldrer i yd - myg hed og potens Han har støvet rundt i lokalarkivet på Marstal Sø - fartsmuseum og hørt Marstallere be - rette, og han har tydeligvis ladet sig overmande af det manende stof. Det var umuligt for denne læser at værge for sig. Romanen er drevet frem i et nærmest forpustet kæmpe - træk og i en næsten umoden fortællelyst. Begge dele i den mest positive forstand. Forpustet, fordi stoffet har været så påtrængende og krævende. Umodent og smukt, fordi forfatteren har følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det vil titusinder af læsere også gøre, og de vil blive rørt og skræmt, de vil blive klogere og rigere. Hvor mange danske romaner fra de sidste 20 år kan man sige det om? Bogen på 696 sider er trykt og genoptrykt i eksemplarer, den er på forhånd solgt til udgivelse i Holland, Sverige, Norge, Tyskland, England og USA, så der bliver en mulighed for gaver til efterkommere af udvandrere, der ikke mere er kyndige i det danske mål og det ville da også være synd og skam, hvis de skulle snydes for oplevelsen. Baggrundsmateriale til romanen har forfatteren indsnuset i sin barndom i Marstal og under de senere års tiltagende ophold på samme position og snak med folk og ikke mindst i Søfartsmuseets righoldige arkiver, der bl.a. rummer mangfoldige erindringer fra sølivet. En rigtig god bog, der bør have station på enhver boghylde og i ethvert skibsbibliotek. God læselyst! Erik Kromann, Marstal Søfarts museum (hvor bogen samt en masse anden maritim faglitteratur forhandles). 10 MARNAV METROPOLITAN

11 BEACH PARTY ANNO 2007 Af Jesper Galatius Fredag d. 2. februar var dagen for HF ernes Beach Party, og man må sige, at der var godt gang i den. Godt og vel 70 elever var mødt op og mange havde fundet deres hawaii skjorter og shorts frem, men der var dog også enkelte, der havde gjort lidt ekstra ud af deres udklædning. Aftenen var sat til at gå i gang ved en halv syv tiden, men folk skulle selvfølgelig have en lille forfriskning til halsen inden vi blev sat til bords. Maden var der ihvertfald ikke noget i vejen med. Der var sat et ret stort ta selv bord op, hvorefter der var lasagne med en masse god salat til. Som aftenen skred frem, skulle der selvølgelig også synges et par sange, og det gik for det meste ud på at man skulle rejse sig ud for hvert vers der passede til én selv. Man kan dog sige, at sangdelen ikke gik som forventet, men det gik da nogenlunde. Da vi endelig havde overstået sangen, skulle der jo også uddeles præ - mier til dem, der var klædt bedst ud. Der var præmier til den, der havde den mest kreative, den sjoveste og så en helt tredje udklædning. Da det var overstået, stod den på dessert. Det var planlagt sådan, at der blev delt isvafler ud til samtlige elever, så der også var lidt at køle af på. Da vi nu havde fået desserten, skulle der selvfølgelig være tid at være lidt sociale med de andre elever. Der var nu nok kun gået om - kring en time før vi nu skulle til at være aktive igen. I den forbindelse satte Jan Gudmundsson Limbo rock temaet igang, og så var det ellers bare om at bukke sig så langt bag - over som overhovedet muligt, hvis man skulle have en chance for at få lov til at få sig en tur til. Da vi fik overstået Limbodelen, kunne man gå hvert til sit, og ellers drikke, snakke eller danse videre. Folk var i højt humør, da der var et stort udvalg i baren og øllet var sponsoreret af Rise Bryggeri. Så må man også sige, at de 30 kroner var givet godt ud, og det kunne man nærmest også mærke på folk, at de var tilfredse med. Det kan kun siges, at det var en meget våd aften. Alt i alt var det en vellykket aften, og det skal så også lige nævnes til sidst at overskuddet fra festen gik til den studietur som HF 3 nu bliver sendt afsted på her d. 9 april. M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN. Har du lysten, har vi skibet. MARNAV METROPOLITAN 11

12 ÆRØ KOMPETENCEUDVIKLINGSCENTER - Den ærøske satsning på efteruddannelse og udvikling Af Projektleder Christian Folting Fotos: Per Hindkær Et kig på naboskolerne Fra sommeren stod det nye VUC færdig i tæt forbindelse med Marstal Navigationsskole. Men faktisk har en anden og ny type»skole«allerede i et par år delt bopæl med Navigationsskolen, nemlig undervisningsstedet med det lange navn Ærø KompetenceUdviklingsCenter. Som de fleste studerende ved Navigationsskolen nok har bemærket har KompetenceUdviklingsCenteret ligesom VUC og Navigationsskolen haft vind i sejlene. Det efterhånden temmelig store skolekompleks, for en ø af Ærøs størrelse, er derfor hver dag fyldt med mennesker, som søger forskellige former for uddannelse, lige fra de mange navigatørstuderende over HF-kursister til søfolk, håndværkere og sygeplejesker på efteruddannelse. Forhåbentlig kan naboskabet bi - drage med inspiration og udveksling af gode idéer. For eksempel omkring fjernundervisning, hvor KompetenceUdviklingsCentret efterhånden har stor erfaring med videokonferencer i undervisningen samt gennemførsel af hele eller dele af undervisningsforløb langt fra fagskolen. Barrieren for efteruddannelse på Ærø Når det drejer sig om efteruddannelse og kompetenceudvikling, er det generelt en udfordring for virksomheder, at afse tiden og ikke mindst, at undvære personalet i en travl hverdag. Især når virksomheden er beliggende på en Ø med mere end en times færgesejlads til nærmeste kursusudbyder, betyder det megen og dyr transport- og ventetid i forbindelse med rejser til kurser i de større byer, fortrinsvist på Fyn og i Jylland. Hvis nogle virksomheder så selv skulle ønske at etablere kursusaktivitet på Ærø, ligger udfordringerne i at skaffe egnede lokaler, samt be - sværet med at skaffe kvalificerede undervisere, koordinere udstyr, for - plejning, etc. Samtidig kan de færreste firmaer på Ærø skaffe kursister nok i egne rækker, og derfor skal der an nonceres og koordineres tilmel - dinger med andre firmaer. I nogen til - fæl de endda konkurrerende virksomheder. Initiativ skaber forandring I 2004 tog fremsynede kræfter i Mar - stal Kommune og Ærø Erhvervskontor i samarbejde med nogle større virksomheder og udbydere af relevant efter- og videreuddannelse initiativ til at skabe en lokal undervisnings- og serviceorganisation, der kan medvirke til at igangsætte og gennemføre videreuddannelsesaktiviteter for ansatte i såvel private som offentlige virksomheder på Ærø. Blandt udbyderne af efter- og vi de reuddannelse er Svendborg Er - hvervsskole, AMU-Fyn, Social- & sundhedsskolen i Svendborg samt VUC-Fyn, og disse søgte sammen med Marstal Kommune og Ærø Er - hvervskontor støtte fra EU s Mål-2 program for sydfyn og øerne for at få økonomien til at hænge sammen. Lokal forankring og brug af ny teknologi giver resultater Ærø KompetenceUdviklingsCenter holder som nævnt til ved Marstal Navigationsskole. Navigationsskolen byder på et alsidigt og interessant voksenundervisningsmiljø i egnede og rummelige lokaler og med fine kantine- og udenomsfaciliteter. I disse omgivelser har vi indrettet et dedikeret kursuslokale med plads til kursister. Vi råder over 15 kraftige computere, Windows Server, video projektor, scanner, printer, Højhastigheds SHDSL internetforbindelse, m.m. Dette giver mulighed for at afholde en lang række deciderede kontor- og IT-kurser. Men ud - styret er også fundamentet for at mange andre kursustyper kan hente oplysninger og skemaer på nettet, samt benytte instruktions- og opgave CD er, hvilket er almindeligt f.eks. inden for transportområdet til teoriundervisningen. KompetenceUdviklingsCenterets kontor ligger i nabolokalet, således at der er nemt adgang til projektlederen når kurserne skal aftales og afvikles. Både den lokale tilstedeværelse og kendskabet til de enkelte virksomheders kontaktpersoner og behov, samt KompetenceUdviklings- Centerets neutralitet i forhold til kursusudbyderne betyder, at vi ofte har held med at få opsporet kursister nok til et hold, og kan endvidere vælge den bedste kursusleverandør til et kursus uden at skele til egne interesser. Bredbåndsundervisning kan lade sig gøre KompetenceUdviklingsCenteret har også givet sig i kast med at udnytte den nyeste teknologi indenfor bredbånd og fleksibel læring for at kunne tilbyde fjernundervisning over bredbåndsnettet. I samarbejde med Amtscenteret for undervisning i Odense har Ærø KompetenceUdviklings- Center udviklet et helt nyt tilbud til grupper af folkeskolelærere fra alle Øens skoler, i form af kurser via ren fjernundervisning. Undervisningen foregår således i Odense for en sal fuld af mennesker, mens lærerne på Ærø kan følge med og deltage interaktivt med spørgsmål på lige fod med kursisterne, der fysisk befinder sig i Odense. Denne form for kurser foregår typisk om eftermiddagen og sparer dermed lærerne for heldags rejser til Odense og retur, samtidig med at folkeskolerne sparer penge til rejser, diæter og vikarer. Kvaliteten er nu så god, at det er en ren gevinst for alle parter, og der er ingen tvivl om, at vi vil se mange lignende samarbejder med andre kursusudbydere i fremtiden. Stigende aktivitet og økonomisk succes Når man kigger på aktivitetsniveauet i Ærø KompetenceUdviklingsCenter har det været konstant stigende si - 12 MARNAV METROPOLITAN

13 den oprettelsen i Der har nu været omkring 900 kursister på et efteruddannelseskursus arrangeret af centeret, hvilket svarer til hver 8. ærøbo. Succesen kan ligeledes aflæses på, om de økonomiske mål bliver nået. Det er således en forudsætning for EU's Mål-2 støtte, at Ærø KompetenceUdviklingsCenter skaffer doku - mentation for de private og offent - lige tilskud, der ydes til hver enkelt kursists efteruddannelse via den løn arbejdsgiveren betaler, samt de taxametertilskud som nogle kursusudbydere modtager fra staten dette kaldes medfinansiering. Det i denne forbindelse lykkedes Ærø KompetenceUdviklingsCenter at præstere et aktivitets- og dokumentationsarbejde således, at medfinansieringen i 2006 ligger på over 300% af budgettet hvorimod de faktiske kontante omkostninger til selve centerets drift, lokaler og løn, mv. er afholdt indenfor budgettets rammer og kommunen holdes dermed reelt omkostningsfri. Uden at komme yderligere ind på EUs økonomiske tilskudsadministration, kan man som et kuriosum notere sig at overskuddet i medfinansieringen, er et stort beløb som den regionale Socialfondsadministration krone for krone kan glæde andre knap så velkørende projekter i regionen (tidligere Fyns Amt) med. Ærø er således for en gangs skyld kommet i rollen som økonomisk støttebidragsyder til Fyn og de andre øer! I dag balancerer centeret da også på kanten af det praktisk mulige med de til rådighed værende ressourcer i form af kun én 90% ansat (projektlederen), og ét kursuslokale. Foruden det omfattende arbejde med at arrangere, annoncere og koordinere de mange kurser er der også et omfattende administrativt arbejde forbundet med at tilfredsstille de krævende opgaver, som følger med at udviklingsprojektet er EU-støttet. Endelig står projektlederen også selv for sine egne administrative opgaver med løn, regningsbetalinger, budgetter og regnskaber, etc. Et bredt udvalg af aktiviteter (I og uden for huset) Ærø Kompetenceudviklingscenter har arbejdet på at udbyde et varieret ud - bud af kurser, der bredt dækker er - hvervsgrupperne på Ærø. Kurserne annonceres via den lokale ugeavis samt via et netværk af etablerede di - rekte kontakter og opsøgende arbejde. Der er typisk tale om kortere - varende kurser fra få dage op til 5-6 uger. Der er således afviklet kurser i truck- og krancertifikat, svejsekurser, kurser i forskellige kontor ITværktøjer, håndholdte computere og bogføring samt kurser i forflytningsteknik, demens, fødevarehygiejne og rengøring, kommunikation og konflikthåndtering indenfor servicefag samt naturligvis føromtalte fjernundervisningskurser via det fleksible læringssystem. En del af kurserne afvikles helt eller delvist uden for teorilokalet på Ærø KompetenceUdviklingsCenter. Dette kan skyldes behov for særlige faciliteter såsom svejsekabiner og udsugning, kran- og truck køremuligheder, høje bygninger til stilladsopstilling eller hospitalssenge og lifte til forflytningsøvelser. I disse situationer har kompetencecenteret efterhånden opbygget et lokalt netværk af samarbejdspartnere, som i vid ud - strækning har del i centerets succes, da de beredvilligt og uden beregning har stillet deres faciliteter til rådighed for kurserne. Der afholdes desuden med jævne mellemrum såkaldte fødselshjælpskurser hvor lokalet udlånes i ledige stunder til interne efteruddannelseskurser og møder i virksomheder. Dertil kommer de populære fyraftenskurser for håndværkere. Det seneste afholdtes i nært samarbejde med Svendborg Erhvervsskole, Rockwool, Rationel døre og vinduer samt lokale byggemarkeder. Det tiltrak 47 deltagere til emnet»nye regler i byggeriet«, hvilket jo er en betragtelig andel af Ærøs tømrere, snedkere og murere. En succes er skabt og hvad så Ærø KompetenceUdviklingsCenter er således en accepteret succes, hvilket da også har resulteret i ét års forlængelse af projektbevillingen af Mål-2 midler fra EU. Dermed kan projektet nu fortsætte frem til ud - gangen af Med projektets stigende aktivitet og tilstedeværelse i befolkningens bevidsthed, er det af - gjort blevet nemmere og mere at - traktivt at gennemføre efteruddannelse på Ærø. Hvad der så skal ske ved ophøret af EU s projektbevilling ved udgangen af 2007 er endnu ikke fastlagt. Der er i øjeblikket sonderinger i gang med hjælp fra Ærø Erhvervskontor, omkring mulighederne for at søge EU midler i fremtiden, men da der i øjeblikket eksisterer et slags vacuum efter det foregående Mål-2 programs ophør, er der endnu ikke identificeret en sådan finansieringsløsning. Alternativt skal det vise sig om de ærøske politikere mener, at værdien af det skabte er stor nok til at Ærø Kommune selv vil finansiere den fortsatte drift af Ærø Kompetence- UdviklingsCenter til gavn for borgere og erhvervsliv samt ikke mindst kommunens egne ansatte. MARNAV METROPOLITAN 13

14 NEM ADGANG TIL FREMTIDEN Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen. ELEVFORENINGENS KOMMENDE BÅD I sidste blad var der en omtale af den båd som vi arbejder på at købe til foreningen. Her følger 3 fotos af båden. Båden er en åben motorjolle fabrikatet Butterfly 650 og den har følgende dimensioner: Længde ,50 m Bredde ,40 m Dybgang ,80 m Typegodkendt til 8 personer. Vægt: ca kg. 14 MARNAV METROPOLITAN

15 Didadi-didi-dadadi-dida-dadididi-dida-didadidi-dididi-dida-dada Af Finn Ginnerup, Styr1 Baggrunden for at starte på navigationsskolen kan være nok så forskellig sømænd imellem: ambitioner om kar - riere, udsigt til bedre løn- eller frihedsforhold (for os halvgamle udsigten til mindre fysisk arbejde) o.s.v. men fælles for alle er vel, at vi er meget spændte og fyldt med positive forventninger: hvad er det så egentlig, vi skal bruge x antal halve år på De positive forventninger er indtil videre da i høj grad indfriet. Det er jo ikke bare dét, at man skifter stilling fra matros til studerende; det er i lige så høj grad en forvandling pludselig at bo på en ø, der i mange henseender først åbner til påske (det sidste fremgår ekstra tydeligt, hvis man vover sig ud på en sightseeing og lander helt i Ærøskøbing)! På søfartsskolen skulle vi alle prø - ve at tilbringe et døgn i en rednings - flåde (hvilket ikke er helt så ligetil, som man skulle tro; der er ca. 0,09 m? til rådighed pr. mand) her i Marstal skulle vi testes i, om vi kunne overleve i et koldt klima. Heldigvis har alle vi barske søfolk bestået testen (ved hjælp af termounder- og overtøj), så vi nu er vendt tilbage til normal temperatur på skolen. Næste overraskelse var, at vi alle skulle lære at bruge morsealfabetet; man aner nu allerede, at der vil være mange ting undervejs, som absolut aldrig bruges i virkeligheden, men som vi pinedød skal lære (læs: godkendes i), fordi det står i nogle regler, som ikke kan ændres; medmindre 157 stater vedtager det énstemmigt. Nuvel, dette har vi så også be - stået på stribe, og det er måske psykologisk set meget sundt at lægge ud med denne»sejr«. Desuden var un - dervisningen i denne»didida«-teknologi aldeles underholdende. Bare diskussionen om de mnemotekniske fif er uhyre interessant. I det hele taget er der mange spændende sidegevinster at hente i de forskellige fag hvis man er lidt nørdet/videnskabeligt interesseret altså. Vidste den kære læser måske, at det med ét tal i sekundet vil tage 31 1 /2 år at tælle til en milliard? Og som nævnt: det er ligeledes vældig interessant at stifte bekendt - skab med byen, der historisk set har været fyldt med søfolk og skibe. Nu lå julegaven»vi, de druknede«na - turligvis på natbordet i den én-værelses; det gør det jo ikke mindre spæn - dende at høre Erik Kromanns gennemgang på søfartsmuseet; det var tydeligt, at han kunne have fortalt i mange timer endnu. Museet kan i hvert fald anbefales til alle, der interesserer sig for skibe/historier/ men nesker. Og sidst, men ikke mindst, har vi stiftet bekendtskab med Marstal Skipperforening, der var så venlig at byde os på skipperlabskovs (samt de øvrige foreninger, der bød på Rigabalsam). At kommunen så har valgt at slukke lyset i gaderne, når man skal hjem med Riga-balsam i hele hovedet harmonerer jo ikke helt med alle de regler, søfolk lærer om sikkerhed Det er jo altså et meget positivt indtryk, den ydmyge skribent her har fået af skolen og øen. Det skal retfærdigvis siges, at han er positivt forudindtaget ved udsigten til et helt år, hvor han ikke skal knokle med tank - vask, slæbe surringskæder o. lign. og purres på de mest mærkelige tidspunkter. Og på denne årstid sker det jo yderst sjældent, at man tænker:»ih, hvor kunne det være dejligt at sejle nu«sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 21. MAJ 2007 Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF MARNAV METROPOLITAN 15

16 Husk! SKIBSFØRER- UDDANNELSEN tager nu kun 1 år efter sætteskippereksamen Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! SKOLEN UDVIDER IGEN Af Henrik Bisbo Med endnu en udvidelse af lærerstaben, nemlig overtegnede, skete det, som mange havde frygtet: Lærerværelset løb tør for plads! Noget måtte gøres, og ved hjælp af en del omrokeringer og et venligt puf til Christian (Ærø Kompetenceudviklingscenterrepræsentanten (py-ha!)) op ad trappen lykkedes det at finde plads også til mig. Jeg kan således jævnligt findes på kontoret beliggende på gangen modsat lærerværelset, lige overfor toiletterne. Indtil videre er jeg at betragte som en slags altmuligmand, hvilket dels har årsag i min baggrund og dels, at der ofte opstår huller i undervisnings- og kursusplaner, der ikke passer ind i de fastlagte skemaer. Og så er der naturligvis på en skole som vores en række opgaver, der er svære at passe ind i noget som helst. Til en start underviser jeg i Vagttjeneste på 1. semester, tager mig af skolens hyreanvisning for ubefarne skibsassistenter (sammen med Helle), deltager i skolens forskellige reklametiltag for at fastholde rekrutteringen til både skolen og erhvervet som sådan, og sidst, men ikke mindst, arbejder jeg på et par fremtidsprojekter sammen med rektor. Der skal nok tilflyde bladet mere information desangående, når der er lidt mere at fortælle. Min baggrund er ganske alsidig, men hele vejen igennem med søfarten som omdrejningspunkt. Efter aspi - ranttiden sidst i 70 erne sejlede jeg som ubefaren og befaren matros (ja, det hed det altså dengang) i nogle år før jeg tog skibsførereksamen her i Marstal i Siden har jeg sejlet i mange forskellige skibstyper og hos flere forskellige rederier, men de sidste år til søs var hos A.P. Møller, hvor jeg sejlede som overstyrmand i containerskibene. Derefter har jeg været udstationeret i Singapore i to om - gange på tilsammen knap syv år med et par år i København ind imellem. Arbejdet gik ud på at koordinere lastning/losning af containerskibene på Fjernøsten samt tage sig af en lang række andre opgaver i forbindelse med operationen af et stort linienetværk. I august 2004 flyttede jeg til Lagos for at overtage ansvaret for A.P. Møllers operationsafdeling i Nigeria. Det var et særdeles spændende (må - ske lidt for spændende af og til) ar - bejde med mange rejser rundt i hele landet og andre steder i det vest- og sydafrikanske. Jeg havde mit kontor i et par forvoksede containere på havnen i Apapa indtil A. P. Møller Terminals overtog terminaloperationen i marts Derefter kastede jeg mig over en række nye opgaver såsom lastbilstransport, container - depoter over hele landet samt en række udviklingsprojekter. Det blev alt sammen lidt for landkrabbet, og derfor er jeg nu tilbage på åstedet og dermed det maritime her i Marstal. Min kone, der også er navigatør, har fulgt med i tykt (især da vi rejste til Singapore første gang, men det havde sin årsag i en tilstand, der med - førte familieforøgelse med et styk datter, Marie, medens vi boede derude) og tyndt gennem de sidste mange år. Alle i vores lille familie er meget glade for at være kommet til Ærø, og modtagelsen har været fantastisk. I byen som sådan, men i særdeleshed her på skolen. En stor tak til det øvrige personale og de få elever jeg indtil nu har haft glæden af at undervise. Læs om det lokale i Ærø Ugeavis! 16 MARNAV METROPOLITAN

17 EKSAMENSAFSLUTNING DEC Eksamensafslutning december I en stuvende fuld festsal blev der den 21. december sagt tillykke til i alt 35 nye navigatører og samtidig blev der selvfølgelig også sagt farvel til en meget stor del af dem medens andre havde valgt at fortsætte på højere uddannelsesniveauer. Det drejede sig om 16 skibsførere, 13 sætteskippere, 2 styrmænd og 4 kystskippere. Formanden for Foreningen til Sø - fartens Fremme Niels Bagge holdt dimissionstalen og derudover fra der lykønskningstaler fra flere sider ligesom sætteskipper Ole Stryhn Olsen takkede skole og personale og overrakte et meget flot selvgjort knyttet rat til skolen. Det var en stor glæde at se at der udover familierne til dimittenderne og interesserede gæster fra byen også var mødt rigtig mange op fra rederierne rundt om i landet. Fra skolen side skal der endnu en gang lyde et tillykke til dimittenderne med håbet om en lang og god karriere i Det Blå Danmark. Kystskipper Lars Alstrup, Solrød Sune Blinkenberg, Marstal Hans Olav Hagerup, Hellebæk Kaare Balle Pedersen, Fåborg Styrmand Ulrich Skovbo Johannesen Hurup Thy Mads Sander, Ålborg Sætteskipper Lars Østermark Ammonsen Svendborg Michael Melgaard Andersen Storvorde Peter Wilsted Christensen, Marstal Benjamin Solås Eriksen, Stakroge Michael Koldbæk Greisen, Humlebæk Thorkil Volker Kusk, Svendborg Kim Lauritzen, Århus Theis Matthiesen, Marstal Mads Moss, Skælskør Hans Robert O Leary Nielsen, Odder Flemming Olsen, Ringsted Ole Stryn Olsen, Ommel Peter Bräuner Thorsen, Viborg Skibsfører Jannie Cira Lund Andersen, Marstal Johni Andersen, Ålbæk Carsten Bronke, Roskilde Sidsel Stentoft Enevoldsen, Svendborg Brian Sølve Gravsen, Marstal Hans Christian Jacobsen, Kerteminde Bardur Jakobsen, Færøerne Poul Lund, Hadsund Søren Lyngbjørn, Ærøskøbing Ina Krusbæk Olsen, Esbjerg Jesper Thorbjørn Pedersen, Vig Allan Kaasing Rasmussen, Skagen Niels Lykke Riis Rasmussen, Søborg Kim Sandal, Almind Jacob Wedell-Topp, København Taylan Martin Øzer, Marstal MARNAV METROPOLITAN 17

18 BUSTUREN Skrevet af Maja Lourenco Så gik årets første event i luften, kun en uge efter skolestart. Det resulterede i, at det var de færreste nye elever, der havde meldt sig til turen, men der var en god støtte fra de gamle der havde været med før, det var dejligt at se. Turen startede som sædvanligt fra navigationsskolens parkeringsplads, hvor vi efter en times tid i fredagsbaren, kom slæbende med ølkasserne ind i bussen. Der var en rigtig god stemning, og jeg er sikker på, at alle havde det sjovt. Første stop. Vi holdte i tre kvarters tid ved Dunkær Kro. De gavmilde ærøboer gav en omgang, så der var trangt i den lille krostue. Det var ikke til at komme hverken frem eller tilbage, men det var også lige meget, for der var gratis øl. Det er utroligt, så sulten man bliver når man drikker gratis øl, så det var fantastisk at vi havde vores guide med, Mads Sander, som var så venlig at bestille pølser via telefon i Søby. Vi tog 2. stop i Søby i over en time, og vi havde fået den store restaurant helt for os selv. De gav også en om - gang, og det blev vist til lidt mere end bare én omgang for de fleste. Da bussen kørte videre manglede vi en hel del af besætningen, de fleste råbte op, og kunne ikke så godt for - stå hvorfor bussen ikke bare kunne holde stille, så vi kunne få de sidste om bord. Men heldigvis var vores chauffør ædru, og havde åbenbart observeret at de sidste sad på værtshus. Det var ikke, fordi det var Rises øl der var mest populære, der blev desværre ikke afsat så mange Kong Arthur som vi gerne ville, men de få der smagte dem, fik sig en overraskelse:»de smager jo faktisk godt dem her.«3. Stop, flagstangen. Den 12. ja - nuar plejer ikke at være den bedste dag at klatre i flagstang, og det var det vist heller ikke i år 2007, og efter Kort uddannelse Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen. en halv brandert. Jeg mindes ikke, at der var nogle der kom over halvvejs uden hjælp fra de andre, så fustagen med Strong Rudolph måtte afsættes en anden gang. Denne flagstangssag vil jeg ikke komme nærmere ind på, det kan ikke gavne nogle. 4. Stop, Ærøskøbing. Herfra ser vi ikke så godt mere. Jeg husker svagt, at der ikke var noget gratis omgang i byen, og at bussen holdt meget langt fra havnetoiletterne. Jeg siger jo, at vi ikke så så godt herfra. 5. og sidste stop, Skipperkroen i BOWLINGTUREN Af Camilla Sandell, HF 2. Så skulle der væltes kegler fredag den 9. februar, da navigatørforeningen havde planlagt årets første bowlingtur! Selvom deltagelsen nok var på sit minimum med ikke mere end 30 personer, var stemningen alligevel festlig, og man kunne komme til banerne som man ville. Selvom nogle få fra skolen tog spillet mere alvorligt end nok nødvendigt, og som ikke kunne klare at se, når kuglen hoppede ud i renden, var der andre der ikke kunne lade være med at Marstal. De var så venlige at give en omgang til alle os, der valgte at fort - sætte. For mit vedkommende var det rimelig farligt at placere mig lige der, for jeg rørte mig ikke ud af sprækken før sent på aftenen, hvor der var gratis fadøl på Miss Sophy fra kl mod at vise medlemskort. Det skuffede mig, at der ikke var så mange, men det var også overraskende at jeg ikke var gået kold med de andre. Tak for en god dag! Jeg håber det bliver ligeså godt til sommer! more sig, når kuglen konsekvent undgik keglerne de spillede useri - øst og de havde det sjovt! Som aftenen skred fremad og en del drikkevarer var kommet indenbords (også på grund af de dygtige/ heldige, nok mest nummer to, kunne finde ud af at vælte de røde kegler, når de endelig stod forrest på ba - nen), var folk i et vældigt godt hu - mør. Derfor sluttede aftenen be - stemt ikke, da bussen standsede for enden ad Markgade, tværtimod fe - stede folk glædeligt videre ude i byen til langt ud på morgenen. 18 MARNAV METROPOLITAN

19 ELEVFESTEN Af Ulrich Skovbo, Sætte 3 Jadaa..! Så blev det endnu engang tid til at bakke navigatørforeningen op på den allernemmeste, og bedste måde, som man kan. Om lørdagen var salen blevet pyntet op med balloner og jukeboks. Der blev serveret røde pølser, og en ualmindelig god øl som kunne lægge grundlaget, for en midlertidig inddragelse af den blå bog pga. dobbeltsyn eller blindhed. Ej både- og, men enten eller Festen startede ellers fredeligt nok med jukeboks for lavt blus og bestyrelsesmedlemmer bag baren, iført trøjer fra Rise Bryggeri, glasklare øjne og kække smil. Man nåede da heller ikke at løbe særlig langt væk fra baren, før kasseren havde skruet op for jukeboksen og inviteret alle ind i en musikalsk verden, der primært var hentet fra firserne Vi takker.. ell.. Men festen var i gang og udviklede sig med god stemning fra alle. Der blev danset, grint og fortalt røvere fra de 7 have og Øresund.. Dansegulvet var dog aldrig rigtig fyldt op. Det skyldes så absolut ikke at festdeltagerne ikke havde lysten eller evnerne til at svinge rundt med hinanden i et forkvaklet forsøg på rejehoppet (firserne igen), men det skyldes nok mere, at en stor del af foreningens medlemmer havde sat et kryds ud for lige præcis denne lørdag aften, til at lave deres skibsteknikafleveringer, sejladsprojekter og diverse afleveringer. Helt sikkert. Hvis ærligheden skal sejre, blev rejehoppet nok aldrig godt nok. Et stort plus på skalaen for god stemning, godt humør, barpersonalets gåpåmod ud i kunsten at skænke fadøl på diverse røvere. På et eller andet tidspunkt blev lyset tændt, og den lange vandring mod indre Marstal by blev iværksat blev vi klogere?...nej! Var man træt søndag?...ja! Bliver man en bedre sømand af det her?...ja, på det sociale plan, og så er det lidt tankevækkende, at der ikke dukker flere op til et arrangement, hvor frivillige har brugt deres fritid på at pynte salen op, slæbe øl og vand, og koge en milliard røde pølser (med brød til). Overskuddet gik desuden til foreningens snart indkøbte nye, meget meget dyre båd. STORE BADEDAG Af Maja Krarup Lourenco Det var ikke det helt store væld af mennesker, der stod foran svømmehallen onsdag d. 24/1 til store badedag. Jeg var taget ned til svømmehallen for at tage billeder, og se, om der skete noget, hvilket der ikke gjorde til at starte med (der var kun 7). Jeg fik besked på at kigge udenfor, om der stod nogle, der ikke kunne finde vej ind, det gjorde der desværre ikke. Men heldigvis kom der 5-6 stykker flere, og så skete der noget i svømmehallen. Jeg er normalt ikke en vandhund, men jeg fortrød næsten, at jeg ikke havde taget mit badetøj med. Det så rimelig sjovt ud, og så var der dejlig varmt derinde, så det var ikke sjovt at gå derfra. Det er ærgerligt, at store badedag ligger på samme tid som elevforeningens fodbold i hallen, ellers var der nok dukket lidt flere op. Jeg har hørt kommentarer hist og her, der fortæller mig, at folk ikke har lyst til at bade, når de er vinterblege. Men come on, det er (næsten) alle de andre også. Jeg glæder mig til at se nogle flere i svømmehallen næste gang. Rise Sparekasse Tlf Så er kursen sat.. sat... STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! MARNAV METROPOLITAN 19

20 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 20 MARNAV METROPOLITAN