Overvægt - må man se i øjnene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægt - må man se i øjnene."

Transkript

1 Overvægt - må man se i øjnene. Masterspeciale i Sundhedsantropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Udarbejdet af:, studienummer Vejleder: Vibeke Steffen Undervisere: Mette Meldgaard, Vibeke Steffen og Helle Samuelsen Antal enheder:

2 Indholdsfortegnelse: Abstract Overvægt - må man se i øjnene Indledning Problemformulering Analytisk ramme Masterspecialets opbygning Samfundspolitisk relevans Indgangen til feltet Metoder Deltagerobservation Det kvalitative forskningsinterview Det fokuserede gruppeinterview Forskerens position ved feltarbejde Dilemmaer og etiske overvejelser Materialets muligheder og begrænsninger Teori Dominerende diskurser og den levede erfaring Levet erfaring: Analyse Diskurser Den naturvidenskabelige definition af overvægt Psykens kræfter Samfundets kræfter Opsamling Erfaring Medicinsk semantik De fysiske begrænsninger De ubeskrivelige kræfter, der styrer kroppen og sindet De sociale kræfter Opsamling Konklusion Perspektivering Refleksioner over anvendeligheden i eget arbejdsfelt Litteraturliste

3 Abstract Taking off from an anthropological approach to overweight, this master thesis is focussing on the experience and conception on overweight, made by the overweight patients and their care staff themselves. The survey has taken place among patients and staff at a smaller regional hospital in Denmark. With the use of qualitative methods such as in-depth interviews and participant observation, new insight and angles to the understanding and handling of overweight are made. The analysis of the thesis takes off from the relation between the dominating health discourse and the personal and practical experience on overweight made by the individual. Using examples from the survey, it is described how overweight is experienced in the everyday life, what is at stake when it comes to the individual s own understanding of overweight, and how the experience of each individual both coincide and is separate from the scientific focus and definition of health and disease. The survey shows, that patients and staff internalise and combine different discourses with their own experience in order to understand the phenomenon of overweight. It also shows that overweight is a complex phenomenon which derives from many different causes depending on time and place. This common understanding of overweight has significance on the staff s handling of the overweight patient and creates a possibility to reduce the stigmatisation within the patient s care. 3

4 1 Overvægt - må man se i øjnene. Rosa fortæller: Jeg blev selv rystet, da jeg stod der, trykkede og vred mine hænder sammen og jeg tænkte hvad gør jeg, jeg følte det var meget uheldigt, hvad skulle jeg gøre, patienten vejer 246 kg jeg vidste ikke hvordan jeg skulle klare det 246 kg? Jeg ringede efter en ekstra seng, og bandt to senge sammen. Det var min frygt, han kunne jo ikke være i vores senge. Det næste problem var tøj, vi havde ikke en skjorte han kunne passe. Han kom gående, som en mumitrold, hvad med tøjet? Jeg var nervøs ved situationen, for jeg havde ikke nået at tænke den igennem, som jeg ellers plejer ved en ny indlæggelse, men dette var akut. Patienten kom selv med løsningen, han sagde, jeg beholder dette her på, og ringer så til min datter efter mere tøj. Han havde lungebetændelse, og jeg forsøgte at møde ham, der hvor han var, jeg fandt noget til ham at drikke det var han glad for, men så kom problemet, da han skulle til røntgenundersøgelse, sengen kunne jo ikke komme gennem døren. Han måtte over på en seng og sengen kunne kun tage 200 kg. De nye senge kan tage 250 kg. Det første, vi skal tænke på, er om vores udstyr kan bære. Jeg følte, at jeg ikke slog til, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. 1.1 Indledning. På globalt plan er der i løbet af de sidste 25 år sket en drastisk forøgelse i antallet af overvægtige. Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder udviklingen for en veritabel fedmeepidemi og anser nu overvægt for at være blandt de største trusler mod verdenssundheden(who 2000). Specielt i de vestlige lande har forekomsten af overvægt været stærkt stigende og Danmark er ingen undtagelse. Her har stigningen især taget fart inden for de seneste 15 år, og Sundhedsstyrelsen anslår nu, at knap halvdelen af alle voksne danskere er overvægtige i lettere eller sværere grad(sundhedsstyrelsen 2003). Det anslås, at af den danske befolkning er svært overvægtige eller fede 1. Offentlige forsøg på at bremse udviklingen, for eksempel ved hjælp af sundhedskampagner, har ikke haft den ønskede effekt. I pressen og lægevidenskabelige tidsskrifter understreges det ofte, at overvægtige lægger beslag på en stadig større del af de udgifter, samfundet har i forbindelse med 1 I biomedicinen defineres fedme som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Den nøjagtige andel af kropsfedt, som medfører negative helbredskonsekvenser kendes ikke. I praksis anvendes oftest Body Mass Indeks(BMI), som beregnes kropsvægt i kilo/(højde i meter)x2. Et BMI mellem klassificeres som overvægt, BMI over 30 som fedme(svendsen et al, 2001 i Iversen 2004:194). 4

5 sygdomsforebyggelse og -behandling. Overvægt er et aktuelt og stærkt omdiskuteret fænomen, hvor de overvægtige ofte præsenteres som en problematisk gruppe. I Storstrøms Amt, har afdelingerne i Storstrømmens Sygehus haft flere patienter indlagt med en vægt op til 300 kg og det har ikke været muligt for plejepersonalet, at løse denne plejeopgave tilfredsstillende i praksis 2. I flere tilfælde har det har været nødvendigt med ad hoc løsninger for at klare den praktiske del af plejen og det har givet uheldige og nedværdigende situationer for såvel personale som patienter. For at løse de ovenfor skitserede problemer, er der nedsat en arbejdsgruppe, med det formål at belyse, analysere og komme med forslag til, hvordan bariatriske 3 patienter fremover skal håndteres(henriksen 2005). Der er dilemmaer forbundet med overvægt. Hvorfor taber man sig ikke bare? Et spørgsmål, som ikke blot den svært overvægtige stiller sig, men også omverdenen, de sundhedsprofessionelle og politikerne undrer sig over dette. Ingrid, som jeg traf på sygehuset, døjede med rygsmerter og havde deraf bevægelsesbegrænsninger. Hun havde fået stillet en operation i udsigt, hvis hun tabte sig til under 100 kg. Alligevel tabte hun sig ikke. Den danske antropolog Lone Grøn fortæller i sin ph.d. afhandling om en kursist, der siger om sin overvægt Gud ved, hvad det er, der gør at jeg den ene gang efter den anden falder så voldsomt tilbage at alt det, jeg faktisk ved der er det rigtige at gøre, ligger milevidt fra det, jeg faktisk foretager mig? (Grøn 2005:9). Ligeledes undrer fænomenet overvægt sundhedschefen på Storstrømmen Sygehus i Fakse, hun udtrykker det sådan: Hvad er det dog, der gør at nogen mennesker bare spiser og kan være lidt overvægtige, at andre er overvægtige og dog lever o.k. med det, men hvad betinger, at atter andre mennesker er og bliver så svært overvægtige, at det giver fysiske og sociale begrænsninger i hverdagens forskellige gøremål. Set i lyset heraf udarbejdes dette masterspeciale med fokus på patienten og plejen af den overvægtige patient. For udover de praktiske vanskeligheder ved at pleje patienterne, oplever personalet manglende indsigt i, hvordan de overvægtige opfatter og oplever sig selv. Hvad ser de som årsag til deres overvægt, og på hvilken måde påvirker den deres liv og selvforståelse? Ønsker de at tabe sig, og hvorfor er det i så fald så svært set med deres øjne? Hvordan er det at være indlagt? 2 Praksis betyder at handle, men handle på en normal, forudsigelige måde. Når plejepersonalet, har en bestemt praksis, referere det til at de normalt gør den pågældende ting på en bestemt måde. 3 Bariatri er læren om fedmerelaterede sygdomme og behandlingen heraf. Ordet stammer fra græsk og betyder tyngde(henriksen 2005). 5

6 Masterspecialet besvarer disse spørgsmål i en erfaringsnær analyse af personalets og de overvægtiges oplevelser og opfattelser af overvægt. I slutningen af februar og begyndelse af marts 2006 udførte jeg feltstudie på Storstrømmens Sygehus Fakse. Her søgte jeg gennem deltagerobservation og interview at afdække, hvordan plejepersonale og patienter oplever at leve i en tid med stigende fokus på overvægt, og hvordan dette har betydning for personalets håndtering af den overvægtige patient. Jeg fulgte hverdagen på sygehuset, som den foregik ved sygesengen, ved morgenrapport, stuegang, i frokostpausen, ved intern undervisning og ved besøg hjemme hos patienterne, nuværende som tidligere indlagte. I masterspecialet sættes fokus på patienternes og plejepersonalets oplevelser og forståelser. Dette føres ind i en større social og kulturel kontekst ud fra den antagelse, at vestlige forestillinger om krop og sind, sundhed og sygdom og ikke mindst fornuft og følelse er med til at forme opfattelsen af overvægt og forholdet mellem patienter og personale. Hensigten med masterspecialet er først og fremmest at give indsigt i, hvad det vil sige at være overvægtig og indlagt på sygehuset i Danmark i dag. Samtidig ønsker jeg at afdække nogle af de antagelser, der ligger til grund for forskellige professionelle og populære forståelser af overvægt og vise, hvilke implikationer de får for den overvægtige. Hvor overvægt set fra et politisk og lægevidenskabeligt perspektiv først og fremmest handler om sygdom og sundhed, handler overvægt for den overvægtige selv om meget andet og mere. 1.2 Problemformulering. Med udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af de forestillinger, der knytter sig til overvægt, hos plejepersonale og patienter på et dansk provins sygehus, diskuteres forestillingerne ud fra følgende forskningsspørgsmål: Hvordan håndteres overvægt i de dominerende og populære diskurser? Hvordan håndteres overvægt af patienter og plejepersonale i det erfaringsnære perspektiv? Hvordan håndteres overvægt i relationen mellem plejepersonale og patienter, herunder stigma? 6

7 1.3 Analytisk ramme. Overvægt er et gådefuldt og problemfyldt fænomen. Der er ingen helt entydige definitioner af overvægt, og hvad overvægt skyldes. Der er professionelle og populærere forklaringer, som giver forskellige svar på spørgsmålene. Den analytiske ramme for dette masterspeciale tager udgangspunkt i, hvordan en række forståelser af overvægt udfolder sig på et overordnet, diskursivt niveau. Disse sammenholder jeg med patienters og plejepersonalets egne forståelse af overvægt, som den kommer til udtryk i deres levede erfaringer og viser, hvordan patienter og personale tilegner sig, håndterer og sammenholder de forskellige overordnede diskurser. Den levede erfaring udfoldes ved den enkeltes subjektive beskrivelser af at forstå og leve med overvægt. Diskursbegrebet får altså her et dobbelt sigte, hvor det overordnet bliver brugt til at definere og forklare begrebet politisk og sundhedsvidenskabeligt og endvidere til at kontekstualisere informanternes forståelse af overvægt. Derfor bliver antagelsen, at den usikkerhed, der ligger på det diskursive plan om, hvad overvægt skyldes, sammen med de forskellige forklaringers undertoner påvirker informanternes egen forståelse af overvægt og ikke mindst rammer deres selvforståelse. I informanternes øjne kan det betyde, at idealet om at opnå den slanke krop, kommer uden for rækkevidde. Stigmatisering drages ind, for at belyse et fundamentalt forhold, der er på spil i mødet mellem patienter og plejepersonale, såvel som i mødet med andre. At forholde sig til stigmatisering er væsentligt, da det er i interaktionen mellem plejepersonale og patient, at den officielle diskurs mødes med den enkeltes egen subjektive erfaring med fænomenet overvægt. 1.4 Masterspecialets opbygning. I forhold til problemformuleringen inddeler jeg masterspecialets indhold som følger: Indledningen indeholder problemmotivering, baggrunden for masterspecialet som yderligere uddybes med problemformulering og beskrivelse af den analytiske ramme. Desuden er heri afsnittet om masterspecialets samfundsmæssige relevans. Metoder for undersøgelsen. Her kommer en grundig præsentation af feltarbejdet og informanterne. Desuden beskrives de metodiske overvejelser, jeg har gjort mig undervejs i processen, for at drage grundlaget for mine analyser frem. Den antropologiske vinkel på emnet samt den teoretiske baggrund præsenteres her. Kapitlet beskriver den antropologiske vinkel på emnet, for at kunne diskutere de antropologi- 7

8 ske overvejelser, ved at bruge social og kulturel konstruktion i forbindelse med den fænomenologiske tilgang. Diskurser har udgangspunkt i tre forskellige anskuelser af fænomenet overvægt, en naturvidenskabelig, en psykologisk og en social-kulturel. Disse trækker jeg frem for at diskutere de offentlige og populære tilgange for forståelse af fænomenet overvægt sammen med patienternes og plejepersonalets egne oplevelser på det diskursive niveau. Erfaring er nøgleordet og kapitlet tager udgangspunkt i erfaringer og oplevelser hos både patienter og plejepersonale omkring håndtering af overvægt og den overvægtige patient. Analysen tager temamæssigt afsæt i informanternes erfaring ud fra følgende temaer: o Kroppen og sindets magt o usikkerheden som et livsvilkår o relationen mellem patient og personale, herunder oplevelsen af overvægt, som stigma Opfølgningen på analysen. Kapitlet afrunder masterspecialet med konklusion og relevans for eget fagområde. Her følges op på problemformuleringen og antagelsen om patienter og plejepersonale benytter de samme forklaringsmodeller, egne erfaringer og oplevelser til at forstå og håndtere overvægt. Forholder det sig sådan at lægmand og professionelle befinder sig i en fælles sfære, hvor den offentlige korrekte og de populære diskurser, i kombination med de erfaringsnære oplevelser, viser strategierne for at leve med og forståelse for at håndtere overvægt. Heri konkluders også på de erfaringer de overvægtige patienter har med stigmatisering 1.5 Samfundspolitisk relevans. I 2003 udkom Oplæg til National Handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver udgivet af Sundhedsstyrelsen. Den officielle politik på området sigter hovedsagelig mod en forebyggende indsats, mens der kun er få offentlige tilbud til folk, der allerede er overvægtige. For eksempel kan folk, der ønsker at tabe sig, henvende sig til deres praktiserende læge og få råd om kost og motion, få foretaget en månedlig eller ugentlig vejning, eller blive henvist til en diætist, der ligeledes står til rådighed med kostråd og vejledning. Den offentlige sektor har desuden lanceret en række sundhedskampagner med det formål at oplyse og inspirere befolkningen til at ændre deres kost- og motionsvaner i en sundere retning, blandt andet kampagnen 6 om dagen (Sundhedsstyrelsen 2004). Generelt vidner politikken på området om bekymring for befolknin- 8

9 gens sundhedstilstand, men også om, at overvægt i sidste instans anses for at være den enkeltes eget problem og ansvar. Inden for lægevidenskaben er der generel enighed om, at overvægt rent fysiologisk skyldes, at individets energiindtag overstiger dets energiforbrug, eller mere populært sagt, at man spiser for meget og bevæger sig for lidt(iversen 2004). Overvægt synes dermed umiddelbart at være et problem, som nemt kan løses ved, at individet spiser mindre og motionerer mere. Hvad der virker nemt i teorien, har imidlertid vist sig at være langt sværere i praksis. Det viser sig, at de fleste mennesker er i stand til at tabe sig og fastholde vægttabet over en kortere periode, men at langt de fleste tager de tabte kilo på igen over længere tid(richelsen et al. 2006). På trods af de mange forskellige indsatser, som nævnt ovenfor, har hverken private eller offentlige tiltag givet gode eller vedvarende resultater med vægttab, og samtidig stiger antallet af overvægtige støt, dog ikke i samme grad som i USA(Nielsen et al. 2006). Den fysiologiske forklaring af overvægt kan ikke alene forklare overvægtsepidemien, og fra politisk og lægevidenskabeligt hold er der stor uenighed og usikkerhed med hensyn til, hvad den øgede forekomst af overvægt egentlig skyldes, og hvordan overvægten bedst kan behandles. Tidligere har det været hævdet, at fedme har været forbundet med ringe socioøkonomisk og psykosociale vilkår. Resultaterne af flere prospektive undersøgelser tyder på, at det er en bidirektionel reaktion. Den almindelige opfattelse er, at de ringe psykosociale vilkår skyldes, at for megen kost, for ringe kost og ringe fysisk aktivitet øger risikoen for en positiv energibalance, med heraf følgende fedme, men denne sammenhæng er ikke konkret påvist(astrup 2006). Omvendt er det holdningen, at fedmens negative psykosociale virkninger er en konsekvens af de fedes tilsyneladende fedmefremkaldende adfærd - fordomme om de fedes såkaldte karaktersvaghed, som årsag til denne adfærd, stigmatisering og til slut egentlig diskrimination i uddannelsesforløbet, på arbejdsmarkedet og i privatlivet (ibid.:136). Mange læger og politikere anser individuel livsstilsændring for at være løsningen, mens en del psykologer mener, at overvægt bunder i psykologiske problemer, som må løses, før den enkelte kan komme overvægten til livs. Medicinalindustrien og en del læger mener, at farmakologisk behandling er vejen frem, mens andre læger og samfundsforskere anser overvægt for at være et problem, der skal løses ved hjælp af samfundsmæssige ændringer. Indtil videre har ingen behandlingsmodeller resulteret i et permanent vægttab for de overvægtige, og overvægt udgør således et stort problem, både økonomisk, sundhedspolitisk, ætiologisk, og ikke mindst menneskeligt(sundhedsstyrelsen 2003). 9

10 Nærværende masterspeciale er et bidrag til den helhedsforståelse af patienternes situation, som plejepersonalet gerne skulle have i ethvert behandlingsforløb. Masterspecialet ligger på grænsen mellem antropologi og folkesundhed. Masterspecialet har afsæt i en skæv vinkel af forebyggelsesapparatet i Danmark, da undersøgelsen foregår i den sekundære sektor, frem for den primære sektor, som har ansvaret for forebyggelsen af livsstilssygdomme hos befolkningen. Dette skyldes, at overvægtige mennesker ofte ikke kommer ind i det offentlige behandlingssystem, før der tilstøder dem en sygdom, der kræver behandling på et sygehus. Ifølge det biomedicinske paradigme betragtes fysiske og biokemiske processer i kroppen, som mere væsentlige i forhold til sundhed end patienternes livsverden og sociale sammenhænge. Formålet med masterspecialet her er at udbrede indsigten i overvægtige menneskers livsverden. 1.6 Indgangen til feltet. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (SUSY 2000) udført at Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af svært overvægtige på landplan er 9,5 %, men andelen af svært overvægtige i Storstrøms Amt er på 11,5 %. På den baggrund er det aktuelt, at Storstrømmens Sygehuse er interesseret i, at få fænomenet belyst. Feltarbejdet foregår derfor på sygehuset i Fakse, som ligger i den østlige del af Storstrøms Amt. Fortællingen i indledningen stammer også derfra. En mørk februar morgen kører jeg tidligt hjemmefra, for at være klar til vagtskifte kl. 7 på medicinsk afdeling. På vej mod Fakse kommer jeg ad landevejen, forbi herregårdene Lystrup og Jomfruens Egede, og mine tanker ledes hen på Holbergs skuespil Elverhøj. Egnen er historisk interessant, og der har boet mennesker i Elverkongens rige gennem mange årtusinder, vel at mærke på den rigtige side af åen. Fakse er centrum for kommunen og huser udover, det mindre lukningstruede sygehus, rådhus, VUC center, samt mindre og større industrivirksomheder, såsom Faxe Kalk, Faxe Bryggeri og Haribo. Byen har et stort opland, med landbrug og gartneri som hovederhverv. Fakse er anlagt omkring Store Torv og Lille Torv med kirken. Ved Store Torv er anlagt et mindre butikscenter og omkring centrum ligger en del købmænd, samt andre butikker med alle slags fornødenheder, bilhandlere og ejendomsmæglere osv. Da jeg stiger ud af bilen bliver jeg mødt med en helt anden duft end jeg havde forventet. Det dufter af bolchekogning, og jeg bliver lidt forvirret er jeg kørt forkert? Duften kommer fra Haribo, som har gang i maskinerne. Fabrikken ligger lige overfor sygehuset. 10

11 Feltarbejdet skal foregå på medicinsk afdeling, da plejepersonalet her har haft oplevelser med overvægtige patienter. Oplevelser, som har sat sig spor, blandt andet da modtagelsen af patienten var vanskelig, på grund af manglende udstyr, såsom seng, stol, patientskjorte osv. Afdelingen er en akut medicinsk afdeling med plads til 22 patienter. Patienterne indlægges til udredning af forskellige symptomer, ofte kan lidelsen behandles lokalt, ellers flyttes patienten videre til det større regionssygehus, ca. 30 kilometer væk. På afdelingen indlægges primært patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse(kol), diabetes, hjerte/kar lidelser, mavesmerter og lignende. Afdelingen er bygget op om en lang gang med tilstødende lokaler på hver side. Til højre ligger sengestuerne, henholdsvis 1, 2 og 4 mandsstuer og tilhørende badeværelser. Til venstre ligger depot, køkken, afdelingssygeplejerskens kontor, reception, medicinrum, skyllerum, personalestue og samtaleværelse. Arbejdet er organiseret med to team af plejepersonale, som varetager den grundlæggende sygepleje. Hvert team består af 1-2 sygeplejersker, 3-4 social- og sundhedsassistenter samt en sygeplejestuderende. Dagens opgaver tilrettelægges og fordeles ved morgenkonferencen klokken 7, der holdes umiddelbart efter vagtskifte. Omkring klokken 7 er der helt stille på afdelingen. Dog høres spredt snorken fra sengestuerne. De to teams sidder bag lukkede døre og fordeler dagens opgaver. En halv time senere er der liv på gangen og på stuerne. Der er mange praktiske ting, der skal ordnes inden kaffepause klokke 9.30 og den efterfølgende stuegang kl Ud over morgentoilette, som nogle patienter skal have hjælp til, skal plejepersonalet, som en del af den daglige rutine, tage temperatur og veje patienterne. Der er en god stemning. De fleste patienter kommer fra Fakse og byens opland, det samme gælder for personalet. Kendskabet til lokalområdet er det fælles bånd, der knytter patienter og plejepersonale sammen, og som gør samtalen mindre formel på sengestuen. Det er fælles emner, der tales om i personalestuen, såvel som på sengestuerne, for eksempel drejer samtalen sig begge steder, om de nye lejligheder, der etableres, i de tidligere kornsiloer på havnen. En sygeplejerske har tidligere kørt som hjemmesygeplejerske i kommunen og har derfra et stort lokalt kendskab. Hun kan spørge til patienternes børn, ægtefælle, hus og have. Jeg bliver taget godt imod på medicinsk afdeling og føler mig velkommen, fra det øjeblik jeg går ned ad gangen og ser mit navn skrevet på informationstavlen, der hænger ved receptionen og giver oplysninger om dagens personale og andre begivenheder til patienter og pårørende. Ikke en eneste af medarbejderne forsøger at undgå mig eller siger fra, hvis jeg spørger om at følge dem. Min nervøsitet og mine spekulationer over at klare den praktiske del af opgaven er gjort til skamme, alle er 11

12 engagerede og svarer villigt på det jeg spørger om. Det, der ikke lykkes, ligger udelukkende på mine skuldre. Det varer ikke længe, før jeg er introduceret til Fakse Universitetshospital, den lokale jargon. Flere af de ansatte er i gang med diplomuddannelser ved det nærliggende CVU og min tilstedeværelse er også en del af at være med. Her er der åbenhed for nye impulser og kan jeg komme med gode ideer til at tabe sig, er det fint. Faktisk tales der meget om vægt og at tabe sig i pauserne. Måske fordi jeg er der? Nej, ikke alene det. Snarere fordi, den overvægtige patient er i fokus, og fordi personalet åbenlyst forsøger at sætte sig i patientens sted. Samtidig kommer en af sygeplejerskerne tilbage fra uddannelsesorlov, efter at have arbejdet med kommunikation og overvægt. I den uge jeg er på afdelingen, starter personalet en fitnessklub op, hvor de to gange om ugen vil dyrke motion sammen i personaleforeningens motionscenter. De tager livvidde og måler hinandens BMI. Der grines om emnet og tjattes til hinanden. Imødekommenhed får jeg til fulde af personalet, som fortæller såvel egne oplevelser med overvægt, som oplevelser med patienterne. 2 Metoder. I dette afsnit præsenteres felten, de metoder der er anvendt, og de overvejelser jeg gør mig i den forbindelse. Ifølge antropologen Charlotte Baarts er vidensopbygning i et kvalitativt perspektiv at gå i dialog med feltet, såvel kropsligt som sprogligt(baarts 2005:15). De data, der indhentes på feltarbejde, hænger nært sammen med de metoder, der er brugt til at opnå dem, fordi metoderne er afgørende for, hvad feltarbejderen oplever og lærer(ibid.:15-17), ligesom den person jeg er, og den måde jeg griber feltarbejdet an på påvirker, hvad jeg ser og den information jeg får. Hensigten med kapitlet er at synliggøre, hvordan de empiriske data, som opgaven bygger på, er opnået. Som antropolog kan jeg nærme mig den sociale verden på forskellige måder, jeg kan søge interview hos udvalgte nøglepersoner, og derved få indsigt i deres forestillinger og tanker om deres specifikke verden. Jeg kan iagttage og jeg kan søge deltagelse i aktiviteter, der optager deltagerne selv. Jeg bruger alle tre muligheder. Feltet er således et fleksibelt analytisk objekt, hvor man kan identificere såvel den relevante befolkning som de gældende værdier i praksis (Hastrup 1999:181). 2.1 Deltagerobservation. Forankring i feltet handler om, at forskeren risikerer sig selv ved at turde sætte sig i den andens sted(baarts 2005). Jeg trækker i plejepersonalets uniform, hvid tunika og slacks. Ligger smykker og ur fra mig. Herefter følger jeg personalet rundt på sengestuerne, med mig har jeg en lille sort bog 12

13 med spiral ryg, hvori jeg vil gøre feltnotater i løbet af dagen. Den er i lommen og kuglepennen sidder i brystlommen. Min bog i lommen betyder ikke noget, så længe den er der, selv lægerne går med deres lille grønne i højre lomme. Min ide er at tage notater i løbet af dagen, men det er svært. Jeg må til sidst kapitulere overfor min egen plan og sætter mig ind på personalestuen for at skrive. Min position er at følge med og iagttage. Den bliver efterhånden kedelig og jeg overtager mindre opgaver, som at hente saft til patienterne, rede senge osv. Via deltagerobservationen og de mindre praktiske opgaver fik jeg den kropslige forankring i feltet. Jeg deltager i felten en tilfældig uge på medicinsk afdeling i Fakse, hvor min problemstilling er forankret. Tilfældigheden gør, at der i den uge ikke er nogen svært overvægtige patienter indlagt, hvilket selvfølgelig medfører, at mit felt og mine iagttagelser må ændres til håndtering af overvægtige patienter med et lavere BMI. At udføre deltagerobservation gør mig mere tillidsfuld med forholdene og giver personalet og mig en indbyrdes fortrolighed med hinanden. Desuden hjælper det mig senere, ved de opfølgende interviews. Såvel ved fokusgruppe- som ved de individuelle interviews benytter jeg mine oplevelser ved sygesengene, som igangsætter for dialog. 2.2 Det kvalitative forskningsinterview. Steinar Kvale definerer det semistrukturerede forskningsinterview som..et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livssituation med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 2005:19). Formålet med de forskellige individuelle semistrukturerede interviews, jeg har gennemført, er at få en forståelse af informanternes livsverden. Der er på forhånd lavet en overordnet interviewguide, med de temaer jeg gerne vil omkring, men undervejs opstår der nye emner, som forfølges og der stilles mange uddybende spørgsmål undervejs. Ofte vendes tilbage til emner vi har drøftet, for at få mere nuancerede og uddybende svar på spørgsmålene. Informanterne er udvalgt efter deres kontakt til Fakse Sygehus og medvirken i interviewene er baseret på udvælgelse og frivillighed. Jeg interviewer både mænd og kvinder, i alderen fra år. Det havde været interessant med yngre informanter, men disse meldte desværre fra, sandsynligvis ud fra omstændighederne i forbindelse med deres indlæggelse. De er begge indlagt i forbindelse med fødsel med kejsersnit og kommer fra et andet hospital. Alle interviewene foregår på afslappet vis, enten i den interviewedes private hjem eller på sengestuen, ofte kun med os to til stede. Alle interviews er optaget på MP3 og er herefter transskriberet. Selve kodningen foregår via gennemlæsning af nedskrevne data og gennemlytning af båndede data. Efter et par ugers arbejde med de indsamlede data, har jeg en rimelig distance til mit empiriske ma- 13

14 teriale og felten. En distance der er en forudsætning for at magte analyse og fortolkningen af data(malterud 2003:93 ff., Kvale 2005:186 ff.). Endvidere beskriver Kirsten Hastrup(Hastrup 2004), at det tager tid mentalt at komme væk fra felten og den indlevelse man har indsat så meget energi i at opnå, at afstanden hertil er nødvendig for det analytiske arbejde. Efter en grov kodning er opgaven at inddele data i emner og temaer. Denne manøvre giver mig større overblik og indsigt i materialet. Til sidst foretages en selektiv udvælgelse af, hvad jeg anser for de centrale emner. Transskriptionsprocessen er nærmest en periode i forløbet med at skrive masterspeciale. Fordelen ved en længere transskriptionsperiode, er at processen hele tiden udvikler sig til en lang række af erkendelser, hvor jeg under forløbet forbliver åben for nye erkendelser for at forfølge nye temaer og sammenhænge. Temaet stigmatisering, fører mig videre til begrebet usikkerhed, som et grundlæggende livsforhold. Sikkerhed for at kunne klare sig gennem livet og usikkerhed for at have eller ikke have nok at spise og at mennesket må spise for at opretholde livet. Samtidig det paradoksale i at det at spise - for meget - også kan betinge døden. Interviewene varer mellem tre kvarter og to timer. Jeg oplever, at informanterne er interesserede i at fortælle og viser mig stor tillid i deres svar. Flere fortæller om dybt personlige og smertefulde oplevelser - om alt fra pinagtige oplevelser med overvægt til udelukkelse fra kammeraters side i ungdommen. Interviewene giver viden om patienternes liv uden for hospitalet og deres oplevelse af personalets forståelse af overvægt på hospitalet. Opfattelser af forskellige forhold, der spiller ind på det at være overvægtig, foruden at være en slags uddybende kommentarer til, hvad jeg selv oplever på stedet. I analysen henvises ofte til interviewene, hvilket kan virke som en overdreven opprioritering af interviewene i forhold til deltagerobservationen. Når jeg i høj grad henviser til interviewene i analysen, er det fordi, det er en meget præcis form for information, der kommer til udtryk i dem. Efter min opfattelse er deltagerobservationen min primære datakilde, både fordi det, at opleve mennesker i samspil, giver et mere direkte indblik i informanternes liv, end interviews kan, men også fordi, det havde været umuligt for mig, at få så gode interviews, hvis ikke folk følte sig fortrolige med mig. 2.3 Det fokuserede gruppeinterview. Det fokuserede gruppeinterview er en arrangeret samtale blandt en gruppe personer om et emne valgt af forskeren(maunsback 1997). Metoden er velegnet til at opnå forståelse af plejepersonalets holdning og forestillinger om overvægt. Hensigten hermed er at sætte fokus på fænomenet fedme og høre hvilke forskellige opfattelser plejepersonalet har. Jeg vil udfordre dem i forhold til det jeg har oplevet og de historier, som patienterne har fortalt mig(rifkin 2005, Maunsbach 1997). For ikke 14

15 at udelukke nogen i plejegruppen er der valgt to tilfældige dage ud, hvor vagtplanerne er lagt, hvor jeg ikke kender til, hvem der er på vagt. Fokusgruppeinterview er afholdt i forlængelse af frokostpausen. Da hverdagen er travl på afdelingen, vælger jeg at indordne mig i hverdagens rytme og planlægger tiden, hvor det er mest hensigtsmæssigt for arbejdet. Her kan jeg opnå mest lydhørhed for mit projekt. I diskussionerne deltager det faste personale og afdelingssygeplejersken, samt vikarer og sygeplejestuderende. Ved min efterfølgende egen evaluering, kunne jeg undervejs have strammet op i den livlige og hurtige snak under fokusgruppeinterviewet, for at forfølge og udfordre personalets meninger og holdninger yderligere. For eksempel da en af sygeplejerskerne fremhæver, at alle stigmatiserer i mere eller mindre grad, blandt andet fremført i deres fagblad(kruse 2006), vender afdelingssygeplejerske snakken til det positive og kommer med eksempler på afdelingens rummelighed, de har budt mig indenfor, taget fat på at løse de praktiske problemer ved at have disse patienter indlagte osv. Her kunne jeg have udfordret personalet i diskussionen yderligere, men gik ikke videre. Temaet blev senere belyst igennem de øvrige interviews. 2.4 Forskerens position ved feltarbejde. I kvantitet kan mit feltarbejde ikke sammenlignes med antropologen Bronislaw Malinovskis arbejde, som er grundlæggende for det klassiske antropologiske feltarbejde. Endvidere er jeg ikke rejst til fjerne egne af verden for at studere fremmede kulturer og blev ikke boende ude i længere tid. Da antropologer ofte er optaget af at studere det, der er common sense, kan det at udføre feltarbejde i egen kultur diskuteres. Når patienter, plejepersonale og jeg deler samme kultur og historie, kan der være felter af vores virkelighed, som tages for givet og derfor bliver blinde punkter for mig som forsker(grøn 2005:15). Antropologen Catrine Hasse skriver om feltarbejde i egen kultur, at en given kultur ikke er at betragte som et stabilt, homogent system og at vi derfor ikke kan tage for givet, at informanternes forståelser og oplevelser stemmer overens med ens egne eller hinandens (Hasse 2002:16). Feltarbejderen må altid møde felten med åbenhed. Uanset, hvor feltarbejdet foregår, fordrer det de samme bestræbelser på at få indblik i en anden gruppe menneskers handlinger, oplevelser og forståelser, hvilket fordrer specifikke metodiske overvejelser og refleksioner(hastrup 2003). Cathrine Hasse påpeger desuden, at hvis antropologen producerer andre tekster i en dansk sammenhæng, kunne det hænge sammen med, at refleksionsgrundlaget ændres ved forbløffelse og implicit komparation på et andet refleksions niveau end i førstegangsmødet med en verden, hvor der er 15

16 mere iøjnefaldende forskelle at få øje på (Hasse 2002). På et metodekursus arrangeret af Institut for Antropologi i Indien, oplevede jeg, hvordan jeg brugte alle mine sanser for samle data og ikke i så høj grad, rettede min opmærksomhed udelukkende på metoder. Hospitalets lyde og dufte kom også her til mig og fik betydning. Dette tror jeg kom tydeligere frem, da jeg havde gjort erfaring med feltarbejdet i en fremmed kultur. Trods mit åbne sind, må jeg indse, det som Bourdieu(Bourdieu og Wacquant 2001)bringer på bane omkring feltarbejde i egen kultur, at forskerne ubevidst eller mekanisk kan reproducere stereotyper, baseret på forskellig positionering i det sociale rum. Også jeg tænker: hvor dum kan man være at blive så tyk, men jeg indser først, at jeg har haft andet i tankerne, da en kollega på hospitalet siger til mig: Dum er han jo ikke. Trods min baggrund som sundhedsprofessionel, ergoterapeut, er denne hospitalsverden fremmed for mig. Jeg har ikke siden min praktik, for snart 20 år siden, været i sekundærsektoren. Den biomedicinske ideologi, der præger behandlingen, kunne jeg som forsker tage med åbent sind. Når jeg deler kultur med mine informanter og i forbindelse med sygdom i familien og min tidligere praksis, er tæt på systemet, falder jeg hurtigt til og naturligt følges plejepersonalet rundt på afdelingen. Plejepersonalet har en nysgerrighed efter at vide og fortælle mig om forholdene. Dog også en afventende holdning, for at vide om jeg får hvad jeg skal have, om de gør det godt nok for mig, og hvad antropologi er for noget. Jeg tilstræber en gennemsigtighed i den skriftlige fremstilling ved citater fra interviewene for at synliggøre, hvad der ligger til grund for de konklusioner, der drages. Opgaven er skrevet i nutidsform for at gøre stoffet mere levende. 2.5 Dilemmaer og etiske overvejelser. Steinar Kvale(Kvale 2005:123) påpeger tre væsentlige etiske aspekter ved forskerrollen. Det drejer sig om videnskabelig ansvarlighed, forholdet til interviewpersoner og forskerens uafhængighed. Det første gælder min ansvarlighed overfor mit fag, således at jeg fremlægger den viden det er værd at vide. Det andet aspekt gælder forholdet til interviewpersonerne. Flere af informanterne ønsker under samtalen med mig en afklaring af, om jeg kender til metoder, der kan hjælpe dem af med overvægten. Umiddelbart bliver jeg, som normal vægtig, opfattet at måtte vide det, eller også skyldes det, at jeg som forsker med dette forskningsprojekt, må have interesse for emnet. Jeg kan ikke give dem et fyldigt svar og må gå tilbage til mit udgangspunkt, at få dem til at fortælle om oplevelser, erfaringer og forståelser af overvægt i deres eget sprog. Der opstår under interviewene en åbenhed i mellem 16

17 os, som kan minde om en vennerolle, men det er forhold, som forpligter overfor informanten, et forhold der ikke skal overskride deres urørlighedszone og jeg forsøger, at vise respekt overfor informanternes sårbarhed og ikke komme i en rolle som udnytter (ibid.:123). Samtidig med, at vores samtale ikke drejer sig om nederlag i forhold til fedmen, da jeg ikke skal ikke fremstå, som den moralske vogter i forhold til sundhed. Tværtimod skal samtalen dreje sig om informantens syn på og oplevelse af hans verden. Alle informanterne er orienteret om min tilknytning til Fakse Sygehus og at masterspecialet udspringer at et samarbejde med to medlemmer fra arbejdsgruppen vedrørende den bariatriske patient. Kvale fremhæver, at forskningens uafhængighed kan sluges ovenfra eller nedenfra af projektets ophavsmænd eller deltagere. Jeg finder ikke dette er tilfældet fra nogen af de deltagende parter. Af hensyn til informanternes anonymitet har jeg ændret alle navne. 2.6 Materialets muligheder og begrænsninger. Antropologiens styrke findes i analysen af de små steder, som kan udfolde noget om de store spørgsmål, jvf. titlen på antropologen Hylland Eriksens bog Små steder, store spørgsmål (Hylland Eriksen 2004). Feltstudiet forløber over 4 uger og med erkendelsen af den korte tid på medicinsk afdeling, præsenteres de spor, som de overvægtige og plejepersonale følger og søger efter i forbindelse med håndtering af deres og andres overvægt. Jeg betragter derfor undersøgelsens resultater, som mulige måder at opfatte og opleve overvægt på samt måder at håndterer den på i pleje og behandlingssituationen. Altså ser jeg på det sigende fund frem for det typiske fund(sanjek 1990). Mit fokus er at lave en eksplorativ og bred undersøgelse og afgrænsningen er overordnet foretaget i forhold til de temaer, mine informanter finder vigtige for dem. Informanterne er i grupper, henholdsvis en samlet gruppe af patienter og en samlet gruppe af plejepersonale. I min analyse betragtes patienterne som en kategori, trods deres forskellighed i alder, køn og erhvervsmæssig baggrund. Nogle af informanterne er skilt, nogle lever sammen gennem lang tids ægteskab. Nogle er erhvervsaktive, andre er på efterløn eller får pension. Nogle har en længerevarende uddannelse, andre en mellemlang eller en kort. Jeg vælger, at skrive om dem som en kategori fordi, fokus er på deres overvægt og indlæggelsen på hospitalet. Overvægt har stor indflydelse på deres liv uanset, alder, køn og personlighed. Nogle havde været overvægtige fra de var børn, andre ikke. 17

18 De samme gælder for plejepersonalet, som jeg også betegner og analytisk bruger som en gruppe, fordi mit fokus er deres håndtering af den overvægtige patient og ikke deres uddannelse, køn eller andet. Fælles for alle er deres tilknytning til Fakse Sygehus enten som bruger eller ansat. Jeg afholder interview med seks patienter henholdsvis på hospitalet og i deres hjem, hvor de er udenfor eller i deres egen kontekst. Masterspecialet rammer i et spændingsfelt mellem sundhedsfremme og forebyggelse, som på den ene side er en del af den national politiske styring, der distribueres gennem det offentlige social- og sundhedssystem samt på den anden side handler om behandling og rehabilitering. Med erkendelsen af begrænsningerne i materialet og den korte tid på medicinsk afdeling præsenterer jeg de spor, som de overvægtige og plejepersonalet vælger og søger efter i forbindelse med håndtering af deres og andres overvægt. De overvægtige bærer et fænomen i sig selv, udtrykt og synliggjort gennem den offentlige diskurs, som alle og enhver har en mening om. 3 Teori. Overvægt i et antropologisk perspektiv. En systematisk søgning på litteratur om overvægt indenfor den antropologiske litteratur giver ikke indtryk af, at emnet ikke har stået centralt indenfor faget. Ofte er det kommet frem som et undertema til emner, som kroppe, mad og livsstil jvf. Lupton(Lupton 1995) og Tine Gammeltoft(Gammeltoft 1992). Eller som feministiske studier om kvinder og kropsidealer blandt andet af filosoffen Susan Bordo(Bordo 1993) og den svenske sociolog Anna Johansson(Johansson 2000). En kulturforsker, der særligt har beskæftiget sig med overvægtsepidemien er Robert Pool, der i sin bog Fat: Fightning the obsity Epidemic (Pool 2001), forsøger at finde en forklaring på den stigende forekomst af overvægt i Vesten. Hans udgangspunkt er den social konstruktivistiske tilgang, og han argumenterer for, at det moderne vestlige samfund med dets rigelige mængder af mad, slik og arbejdsbesparende teknikker og infrastrukturen med nem adgang til biler, tog, bus, ikke bare muliggør fedmeepidemien, men gør den uundgåelig. Han mener, at det spørgsmål der oftest stilles i forbindelse med overvægt, nemlig hvad det er ved de overvægtige, der gør dem overvægtige, bør vendes om, så man spørger, hvilke faktorer i vores samfund medfører, at så mange bliver overvægtige(ibid.:14). 18

19 Sociologen Anna Johansson giver i bogen En elefant i nylonstrømper (Johansson 2000) en let tilgængelig analyse af kvindelighed og overvægt og fremstiller, hvordan den kulturelle opfattelse af overvægt hænger sammen med historiske og socioøkonomiske forhold. Blandt andet beskriver hun, hvordan man i Nicaragua, et land plaget af krig, naturkatastrofer og mangel på mad, ikke kun betragter overvægt som noget smukt og attraktivt, men også som et tegn på sundhed, styrke og et liv uden lidelser. Hun fremhæver at overvægt er en social konstruktion, hvis betydning ændrer sig i forhold til tid og sted. En lignende beskrivelse af fænomenet overvægt, har jeg erfaret, på den tidligere omtalte, studietur til Indien, hvor jeg i flyet traf en inder, der var interesseret i emnet for min studietur. Samtalen i flyet, faldt på det vestlige begreb livsstil og livsstilssygdom. Disse begreber er helt ukendte for inderne og min samtalepartner anså det for det rene sludder at betragte overvægt, som tegn på usundhed. Litteraturen giver et noget generaliseret syn på overvægt og fremtrækker sjældent, hvordan den enkelte oplever overvægt. Den danske antropolog Lone Grøn har arbejdet med emnet i ph.d. afhandlingen Winds of change, bodies of persistence (Grøn 2004). Hun har, som jeg, arbejdet med den erfaringsnære tilgang til emnet. 3.1 Dominerende diskurser og den levede erfaring. Social eller kulturel konstruktion. Den antropologiske brug af social- eller kulturel konstruktion har været kritiseret af antropologen Susan Reynolds Whyte, der hævder, at der ofte i antropologiske analyser sættes lighedstegn mellem den sociale konstruktion af et fænomen og den enkeltes subjektive oplevelse af det(whyte 1995:268). Whyte mener, at det er udtryk for forenkling, fordi folks oplevelser altid vil være mere varierede, foranderlige og sammensatte, end disse analyser viser. Undervejs i min dataindsamling og senere arbejde med masterspecialet, har processen udviklet sig fra et Foucault inspireret magtperspektiv til et fænomenologisk og pragmatisk erfaringsperspektiv. I dette afsnit diskuteres brugen af diskursbegrebet i forhold til det fænomenologiske syn, der ligger i masterspecialet. Det er interessant, at fokus under bearbejdningen af materialet, bevæger sig fra en top-down til en down-top tilgang i forhold til, at emnet overvægt er så udtalt i det offentlige rum, at det sættes på dagsordenen i medierne og udlægges som en byrde for samfundet, som den enkelte har ansvar for at undgå. 19

20 Diskurs og den levede erfaring. Diskurs bygger ifølge Whyte på en antagelse om, at fænomener skabes, begribes og gives mening gennem de måder, hvorpå folk kommunikerer om dem og at individer ikke forholder sig passivt til diskurser og at diskursens påvirkning af den enkelte ikke kan tages for givet. Den franske historiker og filosof Michel Foucaults anvendte version af begrebet diskurs er blevet kritiseret af mange for at være determinerende for menneskelige handlinger og erfaringer, hvorved individet kommer til at fremstå som et tilpasset menneske, der blot handler i overensstemmelse med diskursens udstukne principper. Denne opfattelse indebærer, at individet lammes i forhold til diskursen, hvorved betydningen og mangfoldigheden af menneskelige erfaringer og handlinger sløres. Whyte mener, at der kan være uoverensstemmelser mellem how people are represented in an authoritative discourse and the character of their (often varied) experience (Whyte 1995:283). Diskursernes betydning kommer i realiteten frem i et komplekst samspil mellem de dominerende diskurser og individets levede erfaringer. Whyte arbejder ud fra, at uvished i tilværelsen er et livsvilkår, der må anerkendes som et karakteristikum både ved oplevelse af held og ulykke og ved håndtering af lidelse og ulykke. I artiklen Uncertain undertakings (Whyte 2005) skriver Whyte om Nayole folkets håndtering af at få diagnosticeret AIDS. I korte træk beskriver hun, hvordan folkene handler irrationelt ved at søge forklaringer hos åndemanere, sandsigerske osv. til trods for det faktum, at de kender til den rationelle forklaring, nemlig den biologiske forklaring af sygdommen. Whyte kommer til den konklusion, at uforudsigelighed og uvished ikke bare er noget, der er i folks hoveder, men det er en egenskab ved tilværelsen. Hun beskriver om erfaringen(whyte 1997), at den er betinget af tid og sted og andre mennesker, og som sådan bliver den åben og usikker. Usikkerhed skal her forstås som en specifik usikkerhed og ikke en vag grundangst. Den grundlæggende usikkerhed bliver derved agenten for handling og levet erfaring bliver herved en særlig dynamik for menneskelige handlinger, der følger af denne grundlæggende usikkerhed. Desuden påpeger Whyte(Whyte1997), at individer ikke forholder sig passivt til diskurser, hvorfor diskurserne virkning ikke kan tages for givet. 3.2 Levet erfaring: Arthur Kleinman skriver sammen med sinologen Joan Kleinman artiklen Suffering and its professional transformation, Toward an ethnography of interpersonal experience (Kleinman 1998). Heri argumenterer de for, at den antropologiske analyse af fænomener som smerte, lidelse og magt skal være med fokus på den levede erfaring(ibid.: 201). Fortolkning af en persons eller en gruppes lidel- 20

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter

Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter "Målgruppen for Sundhedshotellet er de 55+ årige borgere i Aarhus Kommune, som har behov for et rekreativt, sundhedsfremmende og rehabiliterende

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere