Overvægt - må man se i øjnene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægt - må man se i øjnene."

Transkript

1 Overvægt - må man se i øjnene. Masterspeciale i Sundhedsantropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Udarbejdet af:, studienummer Vejleder: Vibeke Steffen Undervisere: Mette Meldgaard, Vibeke Steffen og Helle Samuelsen Antal enheder:

2 Indholdsfortegnelse: Abstract Overvægt - må man se i øjnene Indledning Problemformulering Analytisk ramme Masterspecialets opbygning Samfundspolitisk relevans Indgangen til feltet Metoder Deltagerobservation Det kvalitative forskningsinterview Det fokuserede gruppeinterview Forskerens position ved feltarbejde Dilemmaer og etiske overvejelser Materialets muligheder og begrænsninger Teori Dominerende diskurser og den levede erfaring Levet erfaring: Analyse Diskurser Den naturvidenskabelige definition af overvægt Psykens kræfter Samfundets kræfter Opsamling Erfaring Medicinsk semantik De fysiske begrænsninger De ubeskrivelige kræfter, der styrer kroppen og sindet De sociale kræfter Opsamling Konklusion Perspektivering Refleksioner over anvendeligheden i eget arbejdsfelt Litteraturliste

3 Abstract Taking off from an anthropological approach to overweight, this master thesis is focussing on the experience and conception on overweight, made by the overweight patients and their care staff themselves. The survey has taken place among patients and staff at a smaller regional hospital in Denmark. With the use of qualitative methods such as in-depth interviews and participant observation, new insight and angles to the understanding and handling of overweight are made. The analysis of the thesis takes off from the relation between the dominating health discourse and the personal and practical experience on overweight made by the individual. Using examples from the survey, it is described how overweight is experienced in the everyday life, what is at stake when it comes to the individual s own understanding of overweight, and how the experience of each individual both coincide and is separate from the scientific focus and definition of health and disease. The survey shows, that patients and staff internalise and combine different discourses with their own experience in order to understand the phenomenon of overweight. It also shows that overweight is a complex phenomenon which derives from many different causes depending on time and place. This common understanding of overweight has significance on the staff s handling of the overweight patient and creates a possibility to reduce the stigmatisation within the patient s care. 3

4 1 Overvægt - må man se i øjnene. Rosa fortæller: Jeg blev selv rystet, da jeg stod der, trykkede og vred mine hænder sammen og jeg tænkte hvad gør jeg, jeg følte det var meget uheldigt, hvad skulle jeg gøre, patienten vejer 246 kg jeg vidste ikke hvordan jeg skulle klare det 246 kg? Jeg ringede efter en ekstra seng, og bandt to senge sammen. Det var min frygt, han kunne jo ikke være i vores senge. Det næste problem var tøj, vi havde ikke en skjorte han kunne passe. Han kom gående, som en mumitrold, hvad med tøjet? Jeg var nervøs ved situationen, for jeg havde ikke nået at tænke den igennem, som jeg ellers plejer ved en ny indlæggelse, men dette var akut. Patienten kom selv med løsningen, han sagde, jeg beholder dette her på, og ringer så til min datter efter mere tøj. Han havde lungebetændelse, og jeg forsøgte at møde ham, der hvor han var, jeg fandt noget til ham at drikke det var han glad for, men så kom problemet, da han skulle til røntgenundersøgelse, sengen kunne jo ikke komme gennem døren. Han måtte over på en seng og sengen kunne kun tage 200 kg. De nye senge kan tage 250 kg. Det første, vi skal tænke på, er om vores udstyr kan bære. Jeg følte, at jeg ikke slog til, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. 1.1 Indledning. På globalt plan er der i løbet af de sidste 25 år sket en drastisk forøgelse i antallet af overvægtige. Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder udviklingen for en veritabel fedmeepidemi og anser nu overvægt for at være blandt de største trusler mod verdenssundheden(who 2000). Specielt i de vestlige lande har forekomsten af overvægt været stærkt stigende og Danmark er ingen undtagelse. Her har stigningen især taget fart inden for de seneste 15 år, og Sundhedsstyrelsen anslår nu, at knap halvdelen af alle voksne danskere er overvægtige i lettere eller sværere grad(sundhedsstyrelsen 2003). Det anslås, at af den danske befolkning er svært overvægtige eller fede 1. Offentlige forsøg på at bremse udviklingen, for eksempel ved hjælp af sundhedskampagner, har ikke haft den ønskede effekt. I pressen og lægevidenskabelige tidsskrifter understreges det ofte, at overvægtige lægger beslag på en stadig større del af de udgifter, samfundet har i forbindelse med 1 I biomedicinen defineres fedme som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Den nøjagtige andel af kropsfedt, som medfører negative helbredskonsekvenser kendes ikke. I praksis anvendes oftest Body Mass Indeks(BMI), som beregnes kropsvægt i kilo/(højde i meter)x2. Et BMI mellem klassificeres som overvægt, BMI over 30 som fedme(svendsen et al, 2001 i Iversen 2004:194). 4

5 sygdomsforebyggelse og -behandling. Overvægt er et aktuelt og stærkt omdiskuteret fænomen, hvor de overvægtige ofte præsenteres som en problematisk gruppe. I Storstrøms Amt, har afdelingerne i Storstrømmens Sygehus haft flere patienter indlagt med en vægt op til 300 kg og det har ikke været muligt for plejepersonalet, at løse denne plejeopgave tilfredsstillende i praksis 2. I flere tilfælde har det har været nødvendigt med ad hoc løsninger for at klare den praktiske del af plejen og det har givet uheldige og nedværdigende situationer for såvel personale som patienter. For at løse de ovenfor skitserede problemer, er der nedsat en arbejdsgruppe, med det formål at belyse, analysere og komme med forslag til, hvordan bariatriske 3 patienter fremover skal håndteres(henriksen 2005). Der er dilemmaer forbundet med overvægt. Hvorfor taber man sig ikke bare? Et spørgsmål, som ikke blot den svært overvægtige stiller sig, men også omverdenen, de sundhedsprofessionelle og politikerne undrer sig over dette. Ingrid, som jeg traf på sygehuset, døjede med rygsmerter og havde deraf bevægelsesbegrænsninger. Hun havde fået stillet en operation i udsigt, hvis hun tabte sig til under 100 kg. Alligevel tabte hun sig ikke. Den danske antropolog Lone Grøn fortæller i sin ph.d. afhandling om en kursist, der siger om sin overvægt Gud ved, hvad det er, der gør at jeg den ene gang efter den anden falder så voldsomt tilbage at alt det, jeg faktisk ved der er det rigtige at gøre, ligger milevidt fra det, jeg faktisk foretager mig? (Grøn 2005:9). Ligeledes undrer fænomenet overvægt sundhedschefen på Storstrømmen Sygehus i Fakse, hun udtrykker det sådan: Hvad er det dog, der gør at nogen mennesker bare spiser og kan være lidt overvægtige, at andre er overvægtige og dog lever o.k. med det, men hvad betinger, at atter andre mennesker er og bliver så svært overvægtige, at det giver fysiske og sociale begrænsninger i hverdagens forskellige gøremål. Set i lyset heraf udarbejdes dette masterspeciale med fokus på patienten og plejen af den overvægtige patient. For udover de praktiske vanskeligheder ved at pleje patienterne, oplever personalet manglende indsigt i, hvordan de overvægtige opfatter og oplever sig selv. Hvad ser de som årsag til deres overvægt, og på hvilken måde påvirker den deres liv og selvforståelse? Ønsker de at tabe sig, og hvorfor er det i så fald så svært set med deres øjne? Hvordan er det at være indlagt? 2 Praksis betyder at handle, men handle på en normal, forudsigelige måde. Når plejepersonalet, har en bestemt praksis, referere det til at de normalt gør den pågældende ting på en bestemt måde. 3 Bariatri er læren om fedmerelaterede sygdomme og behandlingen heraf. Ordet stammer fra græsk og betyder tyngde(henriksen 2005). 5

6 Masterspecialet besvarer disse spørgsmål i en erfaringsnær analyse af personalets og de overvægtiges oplevelser og opfattelser af overvægt. I slutningen af februar og begyndelse af marts 2006 udførte jeg feltstudie på Storstrømmens Sygehus Fakse. Her søgte jeg gennem deltagerobservation og interview at afdække, hvordan plejepersonale og patienter oplever at leve i en tid med stigende fokus på overvægt, og hvordan dette har betydning for personalets håndtering af den overvægtige patient. Jeg fulgte hverdagen på sygehuset, som den foregik ved sygesengen, ved morgenrapport, stuegang, i frokostpausen, ved intern undervisning og ved besøg hjemme hos patienterne, nuværende som tidligere indlagte. I masterspecialet sættes fokus på patienternes og plejepersonalets oplevelser og forståelser. Dette føres ind i en større social og kulturel kontekst ud fra den antagelse, at vestlige forestillinger om krop og sind, sundhed og sygdom og ikke mindst fornuft og følelse er med til at forme opfattelsen af overvægt og forholdet mellem patienter og personale. Hensigten med masterspecialet er først og fremmest at give indsigt i, hvad det vil sige at være overvægtig og indlagt på sygehuset i Danmark i dag. Samtidig ønsker jeg at afdække nogle af de antagelser, der ligger til grund for forskellige professionelle og populære forståelser af overvægt og vise, hvilke implikationer de får for den overvægtige. Hvor overvægt set fra et politisk og lægevidenskabeligt perspektiv først og fremmest handler om sygdom og sundhed, handler overvægt for den overvægtige selv om meget andet og mere. 1.2 Problemformulering. Med udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af de forestillinger, der knytter sig til overvægt, hos plejepersonale og patienter på et dansk provins sygehus, diskuteres forestillingerne ud fra følgende forskningsspørgsmål: Hvordan håndteres overvægt i de dominerende og populære diskurser? Hvordan håndteres overvægt af patienter og plejepersonale i det erfaringsnære perspektiv? Hvordan håndteres overvægt i relationen mellem plejepersonale og patienter, herunder stigma? 6

7 1.3 Analytisk ramme. Overvægt er et gådefuldt og problemfyldt fænomen. Der er ingen helt entydige definitioner af overvægt, og hvad overvægt skyldes. Der er professionelle og populærere forklaringer, som giver forskellige svar på spørgsmålene. Den analytiske ramme for dette masterspeciale tager udgangspunkt i, hvordan en række forståelser af overvægt udfolder sig på et overordnet, diskursivt niveau. Disse sammenholder jeg med patienters og plejepersonalets egne forståelse af overvægt, som den kommer til udtryk i deres levede erfaringer og viser, hvordan patienter og personale tilegner sig, håndterer og sammenholder de forskellige overordnede diskurser. Den levede erfaring udfoldes ved den enkeltes subjektive beskrivelser af at forstå og leve med overvægt. Diskursbegrebet får altså her et dobbelt sigte, hvor det overordnet bliver brugt til at definere og forklare begrebet politisk og sundhedsvidenskabeligt og endvidere til at kontekstualisere informanternes forståelse af overvægt. Derfor bliver antagelsen, at den usikkerhed, der ligger på det diskursive plan om, hvad overvægt skyldes, sammen med de forskellige forklaringers undertoner påvirker informanternes egen forståelse af overvægt og ikke mindst rammer deres selvforståelse. I informanternes øjne kan det betyde, at idealet om at opnå den slanke krop, kommer uden for rækkevidde. Stigmatisering drages ind, for at belyse et fundamentalt forhold, der er på spil i mødet mellem patienter og plejepersonale, såvel som i mødet med andre. At forholde sig til stigmatisering er væsentligt, da det er i interaktionen mellem plejepersonale og patient, at den officielle diskurs mødes med den enkeltes egen subjektive erfaring med fænomenet overvægt. 1.4 Masterspecialets opbygning. I forhold til problemformuleringen inddeler jeg masterspecialets indhold som følger: Indledningen indeholder problemmotivering, baggrunden for masterspecialet som yderligere uddybes med problemformulering og beskrivelse af den analytiske ramme. Desuden er heri afsnittet om masterspecialets samfundsmæssige relevans. Metoder for undersøgelsen. Her kommer en grundig præsentation af feltarbejdet og informanterne. Desuden beskrives de metodiske overvejelser, jeg har gjort mig undervejs i processen, for at drage grundlaget for mine analyser frem. Den antropologiske vinkel på emnet samt den teoretiske baggrund præsenteres her. Kapitlet beskriver den antropologiske vinkel på emnet, for at kunne diskutere de antropologi- 7

8 ske overvejelser, ved at bruge social og kulturel konstruktion i forbindelse med den fænomenologiske tilgang. Diskurser har udgangspunkt i tre forskellige anskuelser af fænomenet overvægt, en naturvidenskabelig, en psykologisk og en social-kulturel. Disse trækker jeg frem for at diskutere de offentlige og populære tilgange for forståelse af fænomenet overvægt sammen med patienternes og plejepersonalets egne oplevelser på det diskursive niveau. Erfaring er nøgleordet og kapitlet tager udgangspunkt i erfaringer og oplevelser hos både patienter og plejepersonale omkring håndtering af overvægt og den overvægtige patient. Analysen tager temamæssigt afsæt i informanternes erfaring ud fra følgende temaer: o Kroppen og sindets magt o usikkerheden som et livsvilkår o relationen mellem patient og personale, herunder oplevelsen af overvægt, som stigma Opfølgningen på analysen. Kapitlet afrunder masterspecialet med konklusion og relevans for eget fagområde. Her følges op på problemformuleringen og antagelsen om patienter og plejepersonale benytter de samme forklaringsmodeller, egne erfaringer og oplevelser til at forstå og håndtere overvægt. Forholder det sig sådan at lægmand og professionelle befinder sig i en fælles sfære, hvor den offentlige korrekte og de populære diskurser, i kombination med de erfaringsnære oplevelser, viser strategierne for at leve med og forståelse for at håndtere overvægt. Heri konkluders også på de erfaringer de overvægtige patienter har med stigmatisering 1.5 Samfundspolitisk relevans. I 2003 udkom Oplæg til National Handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver udgivet af Sundhedsstyrelsen. Den officielle politik på området sigter hovedsagelig mod en forebyggende indsats, mens der kun er få offentlige tilbud til folk, der allerede er overvægtige. For eksempel kan folk, der ønsker at tabe sig, henvende sig til deres praktiserende læge og få råd om kost og motion, få foretaget en månedlig eller ugentlig vejning, eller blive henvist til en diætist, der ligeledes står til rådighed med kostråd og vejledning. Den offentlige sektor har desuden lanceret en række sundhedskampagner med det formål at oplyse og inspirere befolkningen til at ændre deres kost- og motionsvaner i en sundere retning, blandt andet kampagnen 6 om dagen (Sundhedsstyrelsen 2004). Generelt vidner politikken på området om bekymring for befolknin- 8

9 gens sundhedstilstand, men også om, at overvægt i sidste instans anses for at være den enkeltes eget problem og ansvar. Inden for lægevidenskaben er der generel enighed om, at overvægt rent fysiologisk skyldes, at individets energiindtag overstiger dets energiforbrug, eller mere populært sagt, at man spiser for meget og bevæger sig for lidt(iversen 2004). Overvægt synes dermed umiddelbart at være et problem, som nemt kan løses ved, at individet spiser mindre og motionerer mere. Hvad der virker nemt i teorien, har imidlertid vist sig at være langt sværere i praksis. Det viser sig, at de fleste mennesker er i stand til at tabe sig og fastholde vægttabet over en kortere periode, men at langt de fleste tager de tabte kilo på igen over længere tid(richelsen et al. 2006). På trods af de mange forskellige indsatser, som nævnt ovenfor, har hverken private eller offentlige tiltag givet gode eller vedvarende resultater med vægttab, og samtidig stiger antallet af overvægtige støt, dog ikke i samme grad som i USA(Nielsen et al. 2006). Den fysiologiske forklaring af overvægt kan ikke alene forklare overvægtsepidemien, og fra politisk og lægevidenskabeligt hold er der stor uenighed og usikkerhed med hensyn til, hvad den øgede forekomst af overvægt egentlig skyldes, og hvordan overvægten bedst kan behandles. Tidligere har det været hævdet, at fedme har været forbundet med ringe socioøkonomisk og psykosociale vilkår. Resultaterne af flere prospektive undersøgelser tyder på, at det er en bidirektionel reaktion. Den almindelige opfattelse er, at de ringe psykosociale vilkår skyldes, at for megen kost, for ringe kost og ringe fysisk aktivitet øger risikoen for en positiv energibalance, med heraf følgende fedme, men denne sammenhæng er ikke konkret påvist(astrup 2006). Omvendt er det holdningen, at fedmens negative psykosociale virkninger er en konsekvens af de fedes tilsyneladende fedmefremkaldende adfærd - fordomme om de fedes såkaldte karaktersvaghed, som årsag til denne adfærd, stigmatisering og til slut egentlig diskrimination i uddannelsesforløbet, på arbejdsmarkedet og i privatlivet (ibid.:136). Mange læger og politikere anser individuel livsstilsændring for at være løsningen, mens en del psykologer mener, at overvægt bunder i psykologiske problemer, som må løses, før den enkelte kan komme overvægten til livs. Medicinalindustrien og en del læger mener, at farmakologisk behandling er vejen frem, mens andre læger og samfundsforskere anser overvægt for at være et problem, der skal løses ved hjælp af samfundsmæssige ændringer. Indtil videre har ingen behandlingsmodeller resulteret i et permanent vægttab for de overvægtige, og overvægt udgør således et stort problem, både økonomisk, sundhedspolitisk, ætiologisk, og ikke mindst menneskeligt(sundhedsstyrelsen 2003). 9

10 Nærværende masterspeciale er et bidrag til den helhedsforståelse af patienternes situation, som plejepersonalet gerne skulle have i ethvert behandlingsforløb. Masterspecialet ligger på grænsen mellem antropologi og folkesundhed. Masterspecialet har afsæt i en skæv vinkel af forebyggelsesapparatet i Danmark, da undersøgelsen foregår i den sekundære sektor, frem for den primære sektor, som har ansvaret for forebyggelsen af livsstilssygdomme hos befolkningen. Dette skyldes, at overvægtige mennesker ofte ikke kommer ind i det offentlige behandlingssystem, før der tilstøder dem en sygdom, der kræver behandling på et sygehus. Ifølge det biomedicinske paradigme betragtes fysiske og biokemiske processer i kroppen, som mere væsentlige i forhold til sundhed end patienternes livsverden og sociale sammenhænge. Formålet med masterspecialet her er at udbrede indsigten i overvægtige menneskers livsverden. 1.6 Indgangen til feltet. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (SUSY 2000) udført at Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af svært overvægtige på landplan er 9,5 %, men andelen af svært overvægtige i Storstrøms Amt er på 11,5 %. På den baggrund er det aktuelt, at Storstrømmens Sygehuse er interesseret i, at få fænomenet belyst. Feltarbejdet foregår derfor på sygehuset i Fakse, som ligger i den østlige del af Storstrøms Amt. Fortællingen i indledningen stammer også derfra. En mørk februar morgen kører jeg tidligt hjemmefra, for at være klar til vagtskifte kl. 7 på medicinsk afdeling. På vej mod Fakse kommer jeg ad landevejen, forbi herregårdene Lystrup og Jomfruens Egede, og mine tanker ledes hen på Holbergs skuespil Elverhøj. Egnen er historisk interessant, og der har boet mennesker i Elverkongens rige gennem mange årtusinder, vel at mærke på den rigtige side af åen. Fakse er centrum for kommunen og huser udover, det mindre lukningstruede sygehus, rådhus, VUC center, samt mindre og større industrivirksomheder, såsom Faxe Kalk, Faxe Bryggeri og Haribo. Byen har et stort opland, med landbrug og gartneri som hovederhverv. Fakse er anlagt omkring Store Torv og Lille Torv med kirken. Ved Store Torv er anlagt et mindre butikscenter og omkring centrum ligger en del købmænd, samt andre butikker med alle slags fornødenheder, bilhandlere og ejendomsmæglere osv. Da jeg stiger ud af bilen bliver jeg mødt med en helt anden duft end jeg havde forventet. Det dufter af bolchekogning, og jeg bliver lidt forvirret er jeg kørt forkert? Duften kommer fra Haribo, som har gang i maskinerne. Fabrikken ligger lige overfor sygehuset. 10

11 Feltarbejdet skal foregå på medicinsk afdeling, da plejepersonalet her har haft oplevelser med overvægtige patienter. Oplevelser, som har sat sig spor, blandt andet da modtagelsen af patienten var vanskelig, på grund af manglende udstyr, såsom seng, stol, patientskjorte osv. Afdelingen er en akut medicinsk afdeling med plads til 22 patienter. Patienterne indlægges til udredning af forskellige symptomer, ofte kan lidelsen behandles lokalt, ellers flyttes patienten videre til det større regionssygehus, ca. 30 kilometer væk. På afdelingen indlægges primært patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse(kol), diabetes, hjerte/kar lidelser, mavesmerter og lignende. Afdelingen er bygget op om en lang gang med tilstødende lokaler på hver side. Til højre ligger sengestuerne, henholdsvis 1, 2 og 4 mandsstuer og tilhørende badeværelser. Til venstre ligger depot, køkken, afdelingssygeplejerskens kontor, reception, medicinrum, skyllerum, personalestue og samtaleværelse. Arbejdet er organiseret med to team af plejepersonale, som varetager den grundlæggende sygepleje. Hvert team består af 1-2 sygeplejersker, 3-4 social- og sundhedsassistenter samt en sygeplejestuderende. Dagens opgaver tilrettelægges og fordeles ved morgenkonferencen klokken 7, der holdes umiddelbart efter vagtskifte. Omkring klokken 7 er der helt stille på afdelingen. Dog høres spredt snorken fra sengestuerne. De to teams sidder bag lukkede døre og fordeler dagens opgaver. En halv time senere er der liv på gangen og på stuerne. Der er mange praktiske ting, der skal ordnes inden kaffepause klokke 9.30 og den efterfølgende stuegang kl Ud over morgentoilette, som nogle patienter skal have hjælp til, skal plejepersonalet, som en del af den daglige rutine, tage temperatur og veje patienterne. Der er en god stemning. De fleste patienter kommer fra Fakse og byens opland, det samme gælder for personalet. Kendskabet til lokalområdet er det fælles bånd, der knytter patienter og plejepersonale sammen, og som gør samtalen mindre formel på sengestuen. Det er fælles emner, der tales om i personalestuen, såvel som på sengestuerne, for eksempel drejer samtalen sig begge steder, om de nye lejligheder, der etableres, i de tidligere kornsiloer på havnen. En sygeplejerske har tidligere kørt som hjemmesygeplejerske i kommunen og har derfra et stort lokalt kendskab. Hun kan spørge til patienternes børn, ægtefælle, hus og have. Jeg bliver taget godt imod på medicinsk afdeling og føler mig velkommen, fra det øjeblik jeg går ned ad gangen og ser mit navn skrevet på informationstavlen, der hænger ved receptionen og giver oplysninger om dagens personale og andre begivenheder til patienter og pårørende. Ikke en eneste af medarbejderne forsøger at undgå mig eller siger fra, hvis jeg spørger om at følge dem. Min nervøsitet og mine spekulationer over at klare den praktiske del af opgaven er gjort til skamme, alle er 11

12 engagerede og svarer villigt på det jeg spørger om. Det, der ikke lykkes, ligger udelukkende på mine skuldre. Det varer ikke længe, før jeg er introduceret til Fakse Universitetshospital, den lokale jargon. Flere af de ansatte er i gang med diplomuddannelser ved det nærliggende CVU og min tilstedeværelse er også en del af at være med. Her er der åbenhed for nye impulser og kan jeg komme med gode ideer til at tabe sig, er det fint. Faktisk tales der meget om vægt og at tabe sig i pauserne. Måske fordi jeg er der? Nej, ikke alene det. Snarere fordi, den overvægtige patient er i fokus, og fordi personalet åbenlyst forsøger at sætte sig i patientens sted. Samtidig kommer en af sygeplejerskerne tilbage fra uddannelsesorlov, efter at have arbejdet med kommunikation og overvægt. I den uge jeg er på afdelingen, starter personalet en fitnessklub op, hvor de to gange om ugen vil dyrke motion sammen i personaleforeningens motionscenter. De tager livvidde og måler hinandens BMI. Der grines om emnet og tjattes til hinanden. Imødekommenhed får jeg til fulde af personalet, som fortæller såvel egne oplevelser med overvægt, som oplevelser med patienterne. 2 Metoder. I dette afsnit præsenteres felten, de metoder der er anvendt, og de overvejelser jeg gør mig i den forbindelse. Ifølge antropologen Charlotte Baarts er vidensopbygning i et kvalitativt perspektiv at gå i dialog med feltet, såvel kropsligt som sprogligt(baarts 2005:15). De data, der indhentes på feltarbejde, hænger nært sammen med de metoder, der er brugt til at opnå dem, fordi metoderne er afgørende for, hvad feltarbejderen oplever og lærer(ibid.:15-17), ligesom den person jeg er, og den måde jeg griber feltarbejdet an på påvirker, hvad jeg ser og den information jeg får. Hensigten med kapitlet er at synliggøre, hvordan de empiriske data, som opgaven bygger på, er opnået. Som antropolog kan jeg nærme mig den sociale verden på forskellige måder, jeg kan søge interview hos udvalgte nøglepersoner, og derved få indsigt i deres forestillinger og tanker om deres specifikke verden. Jeg kan iagttage og jeg kan søge deltagelse i aktiviteter, der optager deltagerne selv. Jeg bruger alle tre muligheder. Feltet er således et fleksibelt analytisk objekt, hvor man kan identificere såvel den relevante befolkning som de gældende værdier i praksis (Hastrup 1999:181). 2.1 Deltagerobservation. Forankring i feltet handler om, at forskeren risikerer sig selv ved at turde sætte sig i den andens sted(baarts 2005). Jeg trækker i plejepersonalets uniform, hvid tunika og slacks. Ligger smykker og ur fra mig. Herefter følger jeg personalet rundt på sengestuerne, med mig har jeg en lille sort bog 12

13 med spiral ryg, hvori jeg vil gøre feltnotater i løbet af dagen. Den er i lommen og kuglepennen sidder i brystlommen. Min bog i lommen betyder ikke noget, så længe den er der, selv lægerne går med deres lille grønne i højre lomme. Min ide er at tage notater i løbet af dagen, men det er svært. Jeg må til sidst kapitulere overfor min egen plan og sætter mig ind på personalestuen for at skrive. Min position er at følge med og iagttage. Den bliver efterhånden kedelig og jeg overtager mindre opgaver, som at hente saft til patienterne, rede senge osv. Via deltagerobservationen og de mindre praktiske opgaver fik jeg den kropslige forankring i feltet. Jeg deltager i felten en tilfældig uge på medicinsk afdeling i Fakse, hvor min problemstilling er forankret. Tilfældigheden gør, at der i den uge ikke er nogen svært overvægtige patienter indlagt, hvilket selvfølgelig medfører, at mit felt og mine iagttagelser må ændres til håndtering af overvægtige patienter med et lavere BMI. At udføre deltagerobservation gør mig mere tillidsfuld med forholdene og giver personalet og mig en indbyrdes fortrolighed med hinanden. Desuden hjælper det mig senere, ved de opfølgende interviews. Såvel ved fokusgruppe- som ved de individuelle interviews benytter jeg mine oplevelser ved sygesengene, som igangsætter for dialog. 2.2 Det kvalitative forskningsinterview. Steinar Kvale definerer det semistrukturerede forskningsinterview som..et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livssituation med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 2005:19). Formålet med de forskellige individuelle semistrukturerede interviews, jeg har gennemført, er at få en forståelse af informanternes livsverden. Der er på forhånd lavet en overordnet interviewguide, med de temaer jeg gerne vil omkring, men undervejs opstår der nye emner, som forfølges og der stilles mange uddybende spørgsmål undervejs. Ofte vendes tilbage til emner vi har drøftet, for at få mere nuancerede og uddybende svar på spørgsmålene. Informanterne er udvalgt efter deres kontakt til Fakse Sygehus og medvirken i interviewene er baseret på udvælgelse og frivillighed. Jeg interviewer både mænd og kvinder, i alderen fra år. Det havde været interessant med yngre informanter, men disse meldte desværre fra, sandsynligvis ud fra omstændighederne i forbindelse med deres indlæggelse. De er begge indlagt i forbindelse med fødsel med kejsersnit og kommer fra et andet hospital. Alle interviewene foregår på afslappet vis, enten i den interviewedes private hjem eller på sengestuen, ofte kun med os to til stede. Alle interviews er optaget på MP3 og er herefter transskriberet. Selve kodningen foregår via gennemlæsning af nedskrevne data og gennemlytning af båndede data. Efter et par ugers arbejde med de indsamlede data, har jeg en rimelig distance til mit empiriske ma- 13

14 teriale og felten. En distance der er en forudsætning for at magte analyse og fortolkningen af data(malterud 2003:93 ff., Kvale 2005:186 ff.). Endvidere beskriver Kirsten Hastrup(Hastrup 2004), at det tager tid mentalt at komme væk fra felten og den indlevelse man har indsat så meget energi i at opnå, at afstanden hertil er nødvendig for det analytiske arbejde. Efter en grov kodning er opgaven at inddele data i emner og temaer. Denne manøvre giver mig større overblik og indsigt i materialet. Til sidst foretages en selektiv udvælgelse af, hvad jeg anser for de centrale emner. Transskriptionsprocessen er nærmest en periode i forløbet med at skrive masterspeciale. Fordelen ved en længere transskriptionsperiode, er at processen hele tiden udvikler sig til en lang række af erkendelser, hvor jeg under forløbet forbliver åben for nye erkendelser for at forfølge nye temaer og sammenhænge. Temaet stigmatisering, fører mig videre til begrebet usikkerhed, som et grundlæggende livsforhold. Sikkerhed for at kunne klare sig gennem livet og usikkerhed for at have eller ikke have nok at spise og at mennesket må spise for at opretholde livet. Samtidig det paradoksale i at det at spise - for meget - også kan betinge døden. Interviewene varer mellem tre kvarter og to timer. Jeg oplever, at informanterne er interesserede i at fortælle og viser mig stor tillid i deres svar. Flere fortæller om dybt personlige og smertefulde oplevelser - om alt fra pinagtige oplevelser med overvægt til udelukkelse fra kammeraters side i ungdommen. Interviewene giver viden om patienternes liv uden for hospitalet og deres oplevelse af personalets forståelse af overvægt på hospitalet. Opfattelser af forskellige forhold, der spiller ind på det at være overvægtig, foruden at være en slags uddybende kommentarer til, hvad jeg selv oplever på stedet. I analysen henvises ofte til interviewene, hvilket kan virke som en overdreven opprioritering af interviewene i forhold til deltagerobservationen. Når jeg i høj grad henviser til interviewene i analysen, er det fordi, det er en meget præcis form for information, der kommer til udtryk i dem. Efter min opfattelse er deltagerobservationen min primære datakilde, både fordi det, at opleve mennesker i samspil, giver et mere direkte indblik i informanternes liv, end interviews kan, men også fordi, det havde været umuligt for mig, at få så gode interviews, hvis ikke folk følte sig fortrolige med mig. 2.3 Det fokuserede gruppeinterview. Det fokuserede gruppeinterview er en arrangeret samtale blandt en gruppe personer om et emne valgt af forskeren(maunsback 1997). Metoden er velegnet til at opnå forståelse af plejepersonalets holdning og forestillinger om overvægt. Hensigten hermed er at sætte fokus på fænomenet fedme og høre hvilke forskellige opfattelser plejepersonalet har. Jeg vil udfordre dem i forhold til det jeg har oplevet og de historier, som patienterne har fortalt mig(rifkin 2005, Maunsbach 1997). For ikke 14

15 at udelukke nogen i plejegruppen er der valgt to tilfældige dage ud, hvor vagtplanerne er lagt, hvor jeg ikke kender til, hvem der er på vagt. Fokusgruppeinterview er afholdt i forlængelse af frokostpausen. Da hverdagen er travl på afdelingen, vælger jeg at indordne mig i hverdagens rytme og planlægger tiden, hvor det er mest hensigtsmæssigt for arbejdet. Her kan jeg opnå mest lydhørhed for mit projekt. I diskussionerne deltager det faste personale og afdelingssygeplejersken, samt vikarer og sygeplejestuderende. Ved min efterfølgende egen evaluering, kunne jeg undervejs have strammet op i den livlige og hurtige snak under fokusgruppeinterviewet, for at forfølge og udfordre personalets meninger og holdninger yderligere. For eksempel da en af sygeplejerskerne fremhæver, at alle stigmatiserer i mere eller mindre grad, blandt andet fremført i deres fagblad(kruse 2006), vender afdelingssygeplejerske snakken til det positive og kommer med eksempler på afdelingens rummelighed, de har budt mig indenfor, taget fat på at løse de praktiske problemer ved at have disse patienter indlagte osv. Her kunne jeg have udfordret personalet i diskussionen yderligere, men gik ikke videre. Temaet blev senere belyst igennem de øvrige interviews. 2.4 Forskerens position ved feltarbejde. I kvantitet kan mit feltarbejde ikke sammenlignes med antropologen Bronislaw Malinovskis arbejde, som er grundlæggende for det klassiske antropologiske feltarbejde. Endvidere er jeg ikke rejst til fjerne egne af verden for at studere fremmede kulturer og blev ikke boende ude i længere tid. Da antropologer ofte er optaget af at studere det, der er common sense, kan det at udføre feltarbejde i egen kultur diskuteres. Når patienter, plejepersonale og jeg deler samme kultur og historie, kan der være felter af vores virkelighed, som tages for givet og derfor bliver blinde punkter for mig som forsker(grøn 2005:15). Antropologen Catrine Hasse skriver om feltarbejde i egen kultur, at en given kultur ikke er at betragte som et stabilt, homogent system og at vi derfor ikke kan tage for givet, at informanternes forståelser og oplevelser stemmer overens med ens egne eller hinandens (Hasse 2002:16). Feltarbejderen må altid møde felten med åbenhed. Uanset, hvor feltarbejdet foregår, fordrer det de samme bestræbelser på at få indblik i en anden gruppe menneskers handlinger, oplevelser og forståelser, hvilket fordrer specifikke metodiske overvejelser og refleksioner(hastrup 2003). Cathrine Hasse påpeger desuden, at hvis antropologen producerer andre tekster i en dansk sammenhæng, kunne det hænge sammen med, at refleksionsgrundlaget ændres ved forbløffelse og implicit komparation på et andet refleksions niveau end i førstegangsmødet med en verden, hvor der er 15

16 mere iøjnefaldende forskelle at få øje på (Hasse 2002). På et metodekursus arrangeret af Institut for Antropologi i Indien, oplevede jeg, hvordan jeg brugte alle mine sanser for samle data og ikke i så høj grad, rettede min opmærksomhed udelukkende på metoder. Hospitalets lyde og dufte kom også her til mig og fik betydning. Dette tror jeg kom tydeligere frem, da jeg havde gjort erfaring med feltarbejdet i en fremmed kultur. Trods mit åbne sind, må jeg indse, det som Bourdieu(Bourdieu og Wacquant 2001)bringer på bane omkring feltarbejde i egen kultur, at forskerne ubevidst eller mekanisk kan reproducere stereotyper, baseret på forskellig positionering i det sociale rum. Også jeg tænker: hvor dum kan man være at blive så tyk, men jeg indser først, at jeg har haft andet i tankerne, da en kollega på hospitalet siger til mig: Dum er han jo ikke. Trods min baggrund som sundhedsprofessionel, ergoterapeut, er denne hospitalsverden fremmed for mig. Jeg har ikke siden min praktik, for snart 20 år siden, været i sekundærsektoren. Den biomedicinske ideologi, der præger behandlingen, kunne jeg som forsker tage med åbent sind. Når jeg deler kultur med mine informanter og i forbindelse med sygdom i familien og min tidligere praksis, er tæt på systemet, falder jeg hurtigt til og naturligt følges plejepersonalet rundt på afdelingen. Plejepersonalet har en nysgerrighed efter at vide og fortælle mig om forholdene. Dog også en afventende holdning, for at vide om jeg får hvad jeg skal have, om de gør det godt nok for mig, og hvad antropologi er for noget. Jeg tilstræber en gennemsigtighed i den skriftlige fremstilling ved citater fra interviewene for at synliggøre, hvad der ligger til grund for de konklusioner, der drages. Opgaven er skrevet i nutidsform for at gøre stoffet mere levende. 2.5 Dilemmaer og etiske overvejelser. Steinar Kvale(Kvale 2005:123) påpeger tre væsentlige etiske aspekter ved forskerrollen. Det drejer sig om videnskabelig ansvarlighed, forholdet til interviewpersoner og forskerens uafhængighed. Det første gælder min ansvarlighed overfor mit fag, således at jeg fremlægger den viden det er værd at vide. Det andet aspekt gælder forholdet til interviewpersonerne. Flere af informanterne ønsker under samtalen med mig en afklaring af, om jeg kender til metoder, der kan hjælpe dem af med overvægten. Umiddelbart bliver jeg, som normal vægtig, opfattet at måtte vide det, eller også skyldes det, at jeg som forsker med dette forskningsprojekt, må have interesse for emnet. Jeg kan ikke give dem et fyldigt svar og må gå tilbage til mit udgangspunkt, at få dem til at fortælle om oplevelser, erfaringer og forståelser af overvægt i deres eget sprog. Der opstår under interviewene en åbenhed i mellem 16

17 os, som kan minde om en vennerolle, men det er forhold, som forpligter overfor informanten, et forhold der ikke skal overskride deres urørlighedszone og jeg forsøger, at vise respekt overfor informanternes sårbarhed og ikke komme i en rolle som udnytter (ibid.:123). Samtidig med, at vores samtale ikke drejer sig om nederlag i forhold til fedmen, da jeg ikke skal ikke fremstå, som den moralske vogter i forhold til sundhed. Tværtimod skal samtalen dreje sig om informantens syn på og oplevelse af hans verden. Alle informanterne er orienteret om min tilknytning til Fakse Sygehus og at masterspecialet udspringer at et samarbejde med to medlemmer fra arbejdsgruppen vedrørende den bariatriske patient. Kvale fremhæver, at forskningens uafhængighed kan sluges ovenfra eller nedenfra af projektets ophavsmænd eller deltagere. Jeg finder ikke dette er tilfældet fra nogen af de deltagende parter. Af hensyn til informanternes anonymitet har jeg ændret alle navne. 2.6 Materialets muligheder og begrænsninger. Antropologiens styrke findes i analysen af de små steder, som kan udfolde noget om de store spørgsmål, jvf. titlen på antropologen Hylland Eriksens bog Små steder, store spørgsmål (Hylland Eriksen 2004). Feltstudiet forløber over 4 uger og med erkendelsen af den korte tid på medicinsk afdeling, præsenteres de spor, som de overvægtige og plejepersonale følger og søger efter i forbindelse med håndtering af deres og andres overvægt. Jeg betragter derfor undersøgelsens resultater, som mulige måder at opfatte og opleve overvægt på samt måder at håndterer den på i pleje og behandlingssituationen. Altså ser jeg på det sigende fund frem for det typiske fund(sanjek 1990). Mit fokus er at lave en eksplorativ og bred undersøgelse og afgrænsningen er overordnet foretaget i forhold til de temaer, mine informanter finder vigtige for dem. Informanterne er i grupper, henholdsvis en samlet gruppe af patienter og en samlet gruppe af plejepersonale. I min analyse betragtes patienterne som en kategori, trods deres forskellighed i alder, køn og erhvervsmæssig baggrund. Nogle af informanterne er skilt, nogle lever sammen gennem lang tids ægteskab. Nogle er erhvervsaktive, andre er på efterløn eller får pension. Nogle har en længerevarende uddannelse, andre en mellemlang eller en kort. Jeg vælger, at skrive om dem som en kategori fordi, fokus er på deres overvægt og indlæggelsen på hospitalet. Overvægt har stor indflydelse på deres liv uanset, alder, køn og personlighed. Nogle havde været overvægtige fra de var børn, andre ikke. 17

18 De samme gælder for plejepersonalet, som jeg også betegner og analytisk bruger som en gruppe, fordi mit fokus er deres håndtering af den overvægtige patient og ikke deres uddannelse, køn eller andet. Fælles for alle er deres tilknytning til Fakse Sygehus enten som bruger eller ansat. Jeg afholder interview med seks patienter henholdsvis på hospitalet og i deres hjem, hvor de er udenfor eller i deres egen kontekst. Masterspecialet rammer i et spændingsfelt mellem sundhedsfremme og forebyggelse, som på den ene side er en del af den national politiske styring, der distribueres gennem det offentlige social- og sundhedssystem samt på den anden side handler om behandling og rehabilitering. Med erkendelsen af begrænsningerne i materialet og den korte tid på medicinsk afdeling præsenterer jeg de spor, som de overvægtige og plejepersonalet vælger og søger efter i forbindelse med håndtering af deres og andres overvægt. De overvægtige bærer et fænomen i sig selv, udtrykt og synliggjort gennem den offentlige diskurs, som alle og enhver har en mening om. 3 Teori. Overvægt i et antropologisk perspektiv. En systematisk søgning på litteratur om overvægt indenfor den antropologiske litteratur giver ikke indtryk af, at emnet ikke har stået centralt indenfor faget. Ofte er det kommet frem som et undertema til emner, som kroppe, mad og livsstil jvf. Lupton(Lupton 1995) og Tine Gammeltoft(Gammeltoft 1992). Eller som feministiske studier om kvinder og kropsidealer blandt andet af filosoffen Susan Bordo(Bordo 1993) og den svenske sociolog Anna Johansson(Johansson 2000). En kulturforsker, der særligt har beskæftiget sig med overvægtsepidemien er Robert Pool, der i sin bog Fat: Fightning the obsity Epidemic (Pool 2001), forsøger at finde en forklaring på den stigende forekomst af overvægt i Vesten. Hans udgangspunkt er den social konstruktivistiske tilgang, og han argumenterer for, at det moderne vestlige samfund med dets rigelige mængder af mad, slik og arbejdsbesparende teknikker og infrastrukturen med nem adgang til biler, tog, bus, ikke bare muliggør fedmeepidemien, men gør den uundgåelig. Han mener, at det spørgsmål der oftest stilles i forbindelse med overvægt, nemlig hvad det er ved de overvægtige, der gør dem overvægtige, bør vendes om, så man spørger, hvilke faktorer i vores samfund medfører, at så mange bliver overvægtige(ibid.:14). 18

19 Sociologen Anna Johansson giver i bogen En elefant i nylonstrømper (Johansson 2000) en let tilgængelig analyse af kvindelighed og overvægt og fremstiller, hvordan den kulturelle opfattelse af overvægt hænger sammen med historiske og socioøkonomiske forhold. Blandt andet beskriver hun, hvordan man i Nicaragua, et land plaget af krig, naturkatastrofer og mangel på mad, ikke kun betragter overvægt som noget smukt og attraktivt, men også som et tegn på sundhed, styrke og et liv uden lidelser. Hun fremhæver at overvægt er en social konstruktion, hvis betydning ændrer sig i forhold til tid og sted. En lignende beskrivelse af fænomenet overvægt, har jeg erfaret, på den tidligere omtalte, studietur til Indien, hvor jeg i flyet traf en inder, der var interesseret i emnet for min studietur. Samtalen i flyet, faldt på det vestlige begreb livsstil og livsstilssygdom. Disse begreber er helt ukendte for inderne og min samtalepartner anså det for det rene sludder at betragte overvægt, som tegn på usundhed. Litteraturen giver et noget generaliseret syn på overvægt og fremtrækker sjældent, hvordan den enkelte oplever overvægt. Den danske antropolog Lone Grøn har arbejdet med emnet i ph.d. afhandlingen Winds of change, bodies of persistence (Grøn 2004). Hun har, som jeg, arbejdet med den erfaringsnære tilgang til emnet. 3.1 Dominerende diskurser og den levede erfaring. Social eller kulturel konstruktion. Den antropologiske brug af social- eller kulturel konstruktion har været kritiseret af antropologen Susan Reynolds Whyte, der hævder, at der ofte i antropologiske analyser sættes lighedstegn mellem den sociale konstruktion af et fænomen og den enkeltes subjektive oplevelse af det(whyte 1995:268). Whyte mener, at det er udtryk for forenkling, fordi folks oplevelser altid vil være mere varierede, foranderlige og sammensatte, end disse analyser viser. Undervejs i min dataindsamling og senere arbejde med masterspecialet, har processen udviklet sig fra et Foucault inspireret magtperspektiv til et fænomenologisk og pragmatisk erfaringsperspektiv. I dette afsnit diskuteres brugen af diskursbegrebet i forhold til det fænomenologiske syn, der ligger i masterspecialet. Det er interessant, at fokus under bearbejdningen af materialet, bevæger sig fra en top-down til en down-top tilgang i forhold til, at emnet overvægt er så udtalt i det offentlige rum, at det sættes på dagsordenen i medierne og udlægges som en byrde for samfundet, som den enkelte har ansvar for at undgå. 19

20 Diskurs og den levede erfaring. Diskurs bygger ifølge Whyte på en antagelse om, at fænomener skabes, begribes og gives mening gennem de måder, hvorpå folk kommunikerer om dem og at individer ikke forholder sig passivt til diskurser og at diskursens påvirkning af den enkelte ikke kan tages for givet. Den franske historiker og filosof Michel Foucaults anvendte version af begrebet diskurs er blevet kritiseret af mange for at være determinerende for menneskelige handlinger og erfaringer, hvorved individet kommer til at fremstå som et tilpasset menneske, der blot handler i overensstemmelse med diskursens udstukne principper. Denne opfattelse indebærer, at individet lammes i forhold til diskursen, hvorved betydningen og mangfoldigheden af menneskelige erfaringer og handlinger sløres. Whyte mener, at der kan være uoverensstemmelser mellem how people are represented in an authoritative discourse and the character of their (often varied) experience (Whyte 1995:283). Diskursernes betydning kommer i realiteten frem i et komplekst samspil mellem de dominerende diskurser og individets levede erfaringer. Whyte arbejder ud fra, at uvished i tilværelsen er et livsvilkår, der må anerkendes som et karakteristikum både ved oplevelse af held og ulykke og ved håndtering af lidelse og ulykke. I artiklen Uncertain undertakings (Whyte 2005) skriver Whyte om Nayole folkets håndtering af at få diagnosticeret AIDS. I korte træk beskriver hun, hvordan folkene handler irrationelt ved at søge forklaringer hos åndemanere, sandsigerske osv. til trods for det faktum, at de kender til den rationelle forklaring, nemlig den biologiske forklaring af sygdommen. Whyte kommer til den konklusion, at uforudsigelighed og uvished ikke bare er noget, der er i folks hoveder, men det er en egenskab ved tilværelsen. Hun beskriver om erfaringen(whyte 1997), at den er betinget af tid og sted og andre mennesker, og som sådan bliver den åben og usikker. Usikkerhed skal her forstås som en specifik usikkerhed og ikke en vag grundangst. Den grundlæggende usikkerhed bliver derved agenten for handling og levet erfaring bliver herved en særlig dynamik for menneskelige handlinger, der følger af denne grundlæggende usikkerhed. Desuden påpeger Whyte(Whyte1997), at individer ikke forholder sig passivt til diskurser, hvorfor diskurserne virkning ikke kan tages for givet. 3.2 Levet erfaring: Arthur Kleinman skriver sammen med sinologen Joan Kleinman artiklen Suffering and its professional transformation, Toward an ethnography of interpersonal experience (Kleinman 1998). Heri argumenterer de for, at den antropologiske analyse af fænomener som smerte, lidelse og magt skal være med fokus på den levede erfaring(ibid.: 201). Fortolkning af en persons eller en gruppes lidel- 20

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

SMOF symposium 29. november 2013

SMOF symposium 29. november 2013 SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere