Undervisningsevaluering. En håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsevaluering. En håndbog"

Transkript

1 Dinna Balling & Camilla Kølsen de Wit Undervisningsevaluering En håndbog MDC-udgivelse nr. 014 April 2004 Metode- og Dokumentations Centret (MDC) Amtscentret for Undervisning

2 Dinna Balling og Camilla Kølsen de Wit Undervisningsevaluering En håndbog er udgivet af Metode- og Dokumentationscentret MDC, Amtscentret for Undervisning, Århus Amt Vesterskovvej Skanderborg Lay-out: Lars Andersen Tryk: Amtscentret for Undervisning April ISBN Metode og Dokumentations Centret er en selvstændig evalueringsenhed under Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. MDC arbejder med dokumentation og evaluering af undervisning og uddannelse, IT-projekter, læringsforsøg og skoleudvikling. Cand. mag, ph.d. Camilla Kølsen de Wit arbejder udelukkende med projekter i Metode- og Dokumentations Centret. Hun arbejder ud fra et tværfagligt perspektiv, der spænder over humaniora, informatik, økonomi og ledelse. Cand.mag. og pædagogisk konsulent Håkon Grunnet arbejder bredt med ungdoms- og voksenuddannelse, herunder dokumentation og evaluering. Cand.mag. og pædagogisk konsulent Else Storgård arbejder med voksenuddannelse, herunder dokumentation og evaluering. Cand.mag. og pædagogisk konsulent Charlotte Wegener arbejder med Social- og sundhedsuddannelser, herunder dokumentation og evaluering. Kontakt til MDC: Amtscentret for Undervisning, Vesterskovvej 4, 8660 Skanderborg. Tlf ; 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Generelt om evaluering Hvad er evaluering? Hvorfor evaluere? Hvordan evaluere? Kapitel 3: Undervisningsevaluering Hvordan kan man evaluere undervisningen? Hvad kan man evaluere i undervisningen? Vanskeligheder ved undervisningsevaluering? Evaluering af evalueringen Kapitel 4: Metoder til evaluering af undervisningen Metoder til opstilling af mål og værdier Evalueringsmetoder Dataindsamling til evalueringen Litteraturliste Relevante links

4 Kapitel 1: Indledning I foråret 2002 oprettede Århus Amt en ny enhed på Amtscentret for undervisning, nemlig Metode- og Dokumentations Centret (MDC, se ). Formålet med dette center er at øge videndeling på tværs af institutioner og hjælpe lærere og skoler med at udvikle metoder og redskaber til skoleudvikling. Konkret sker det gennem MDC s arbejde med dokumentation og evaluering af undervisningen, uddannelser, IT-projekter, læringsforsøg og egentlige skoleudviklingsprojekter. En del af arbejdet afvikles som større evalueringsopgaver, hvor MDC har laver en ekstern evaluering af forskellige udviklings- og forsøgsarbejder rundt om på skolerne. I den forbindelse har flere lærere givet udtryk for et behov for at kvalificere den evaluering, de selv forestår i deres klasser. MDC har også gennemført en del skoleudviklingsprojekter, der direkte har haft til formål at arbejde med en given skoles evalueringskultur. Undervisningsevaluering er ikke et nyt begreb, og det har i mange år været en obligatorisk del af enhver lærers arbejde at evaluere undervisningen sammen med eleverne. Imidlertid er evaluering et begreb, der oftere og oftere diskuteres i medierne, og der er grund til at antage, at evalueringer af skoler og undervisning bliver et mere centralt fænomen, end det hidtil har været. Også set i det perspektiv vil en kvalificering og bevidstgørelse omkring evalueringsprocesser være en fordel for lærere og skoler. En kvalificering og styrkelse af anvendelsesmuligheder og læringspotentialer i en fornuftigt gennemført undervisningsevaluering vil efter vores overbevisning kunne medvirke til at opbygge egentlige evalueringsmiljøer på skolerne. Derved kan evaluering blive en ressource for undervisningen og for skolerne i stedet for - som det ofte opleves - endnu en tidsrøver, der fjerner fokus fra kerneydelsen, nemlig undervisningen. Undervejs i arbejdet med at give lærere og skoler de nødvendige redskaber til at arbejde konstruktivt med evaluering, har vi i MDC følt et behov for et hæfte, der dels kunne afklare nogle af de begreber, der er centrale i en evalueringsproces, dels kunne inspirere lærere og skoler til andre former for evaluering, og her menes der evaluering af undervisningen i undervisningen. 4

5 I dette hæfte gennemgår vi derfor i andet kapitel en række centrale begreber og definitioner, der ofte dukker op i en diskussion af enhver evaluering. Vi diskuterer også, hvorfor og hvordan der kan evalueres. I tredje kapitel fokuseres på undervisningsevaluering og de muligheder og farer, der er ved at gennemføre en undervisningsevaluering. Sidste kapitel giver så en række mere konkrete ideer til, hvordan en undervisningsevaluering kan gennemføres. Der er bevidst tale om appetitvækkere, hvor lærerne efterfølgende selv må arbejde med at udforske, tilpasse og videreudvikle metoderne. I næsten alle afsnit er der henvisninger til steder, hvor metoderne er mere udførligt omtalt. Desuden er det en mulighed at rette henvendelse til MDC for at få gennemgået og indøvet metoderne. Dinna Balling Camilla Kølsen de Wit MDC, april

6 Kapitel 2: Generelt om evaluering. 2.1 Hvad er evaluering? At evaluere er syntesen af at beskrive og at reflektere på et ekspliciteret værdigrundlag. Beskrivelse er tilvejebringelse af data gennem samtale, spørgsmål, iagttagelse, samling af materiale, fortælling, undersøgelser, test osv. Refleksion er at bringe sig på en arms afstand af beskrivelsen, at undersøge data for det de måtte udsige noget om, at tolke på beskrivelsen, at spejle i forskellige mulige sammenhænge osv. Refleksion er et metaniveau til beskrivelsen, et andet-ordensperspektiv, hvor man iagttager iagttagelsen. [Frode Boye Andersen side i Evaluering(2003)] Typisk kan der for en skole eller et undervisningsforløb opstilles værdier (fx deltagende og aktive elever), der udmøntes i mål for undervisningen (der skal være aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for at deltage), der igen konkretiseres i aktiviteter i undervisningen (fx projektarbejde). Denne kæde er i sin essens analytisk, og vil man evaluere i forhold til værdigrundlaget, så skal man i dette eksempel ind og se på, hvorvidt projektarbejdet har gjort eleverne aktive og deltagende [Heidemann, T m.fl. (2001)]. Generelt kan man sige, at der i en evaluering skal være sammenhæng mellem de værdibaserede spørgsmål, man sætter sig for at evaluere, de data man indsamler, sammenligningen mellem evalueringens data og værdierne, samt den opfølgning der kan komme på de punkter, hvor der ikke er overensstemmelse mellem data og værdier. [Bisgaard(2002)]. Der skelnes i litteraturen mellem: 6 a. Summativ evaluering evaluering som bedømmelse: Gennemføres efter afslutningen af et projekt eller et forløb med det formål at dokumentere eller argumentere for bestemte beslutninger. Måler, om der er levet op til forudbestemte krav. Eksamen er et eksempel på en summativ evaluering. Og b. Formativ evaluering evaluering som læreproces for deltagerne: En evaluering undervejs i processen, der tjener til at forbedre et projekt eller et forløb. Mellem: a. Intern evaluering: Deltagerne i evalueringen opstiller selv

7 mål og kriterier for evalueringen. Og b. Ekstern evaluering: Evalueringskriterier og mål fastsættes af en ydre instans. Mellem : a. Målfri evaluering : Søger at afdække alle effekter af indsatsen, afdækker og beskriver effekter, ofte via interviews. Denne type evaluering er i familie med eksplorative feltundersøgelser. Og b. Målbaseret evaluering : Bruger forud fastlagte kriterier for interne og eksterne effekter, der skal opnås gennem indsatsen for at denne kan betegnes som en succes. Disse forud specificerede effekter bliver til mål for indsatsen. Og mellem: a. Selvevaluering: Evalueringen planlægges og gennemføres af aktørerne selv. Og b. Fremmedevaluering: Evalueringen foretages af en tredjepart. Opdelingen i fire modsætningspar er til en vis grad kunstig, og enhver evaluering vil indeholde både summative og formative elementer, både intern og ekstern evaluering og både selv- og fremmedevaluering. F.eks. gennemføres også mange formative evalueringer ved afslutningen af et undervisningsforløb, og der evalueres som regel både på undervisningsformer (interne mål) og i forhold til f.eks. en bekendtgørelsestekst (eksterne mål). Det centrale i en given evaluering er, hvor fokus lægges ud fra formålet med at evaluere. 2.2 Hvorfor evaluere? Evaluering skal kunne bruges til noget, hvis den skal give mening for deltagerne. Men hvis evalueringstyperne flyder sammen, så er det indlysende, at også anvendelsesmulighederne flyder sammen. Peter Dahler-Larsen opstiller følgende typologi for anvendelsesmuligheder af en evaluering: a. Kontrol Evaluering som kontrol laves ofte udfra skolen som helhed. 7

8 Der kan f.eks. være tale om evaluering af et forsøg med det formål at afgøre, om forsøget skal fortsætte eller ej. Organisatoriske problemstillinger kan i den forbindelse komme i konflikt med pædagogiske problemstillinger. Man må på forhånd have gjort sig klart, hvad man vil gøre ved de problemer, som en kontrolevaluering kan pege på. b. Læring Formålet kan omskrives til at handle om at finde årsager til tingenes tilstand og udbedre dem, således at indsatsen kan forbedres. Det er meget svært at evaluere for at lære, fordi man må erkende, at læreprocesser koster noget læreprocessen peger på problemer, men man kan ikke løse problemet, før man har ord for det. Problemer, der gør ondt, omskrives måske til noget uskyldigt, og derved fremstår de ikke som de centrale problemer, de er. Det er nødvendigt at have et sprog, som kan bruges til at tale om problemerne med, og evalueringerne må ofte løftes til et organisatorisk niveau for at blive omsat i handlinger. c. Oplysning En evaluering anvendes til oplysning, når den løftes ud af den tid og det rum, som den er lavet i. Dvs. der laves en generalisering, hvor andre interessenter forsøger at lære udfra evalueringen. Det er en vigtig funktion måske den mest vigtige for ofte har evalueringerne ikke andre funktioner. I denne forbindelse må man tænke på videndeling, og på at man åbner fronten mellem skolen/ undervisningssituationen og offentligheden eller kollegerne. Der vil være andre mennesker, der forventer en god forklaring på de forhold, som de nu er blevet oplyst om. Evaluering som oplysning har også lang levetid der bliver ofte henvist til overraskende evalueringer i flere år efter, at de er offentliggjorte. d. Strategisk/ taktisk Denne anvendelse handler om timingen af evalueringen. Hvis man ønsker at fremvise et specifikt resultat, så kan det betyde meget, hvornår man vælger tidspunktet for evalueringen. Formålet med den type evaluering kan f.eks. være at vise noget, man ved i forvejen for at give legitimitet til beslutninger Evalueringen viser, at klasserne skal lægges sammen eller at forhindre en debat Skal vi ikke vente med at disku- 8

9 tere det, til evalueringsprocessen er overstået?. e. Symbolsk Man evaluerer for at evaluere. Evalueringer af denne type må godt koste noget, jo mere de koster, jo mere seriøs virker indsatsen, der evalueres på. Det er en form for autoritetsargument, hvor man siger til omverden : Vi evaluerer, altså er vi seriøse, så hold jer væk!. f. Konstituerende Det interessante ved denne anvendelse af evalueringen er, at man anerkender, at der kan være utilsigtede effekter ved evalueringen, som gør, at der vokser en ny virkelighed frem, der hvor man evaluerer. Evalueringen har en formende, skabende virkning. Indsigten går på, at man får de resultater, som målesystemet (kriterier, belønningssystemer mv.) lægger op til. Man skal altså være varsom med at opsætte kriterier, og være opmærksom på, om de evalueredes faglige samvittighed holder udviklingen i gang eller blot leverer dét, som målesystemet forlanger. Det kan meget nemt ende med, at evalueringen skaber en adfærd, der modsvarer målesystemet frem for at lægge op til forsøg og udvikling af undervisningen. Læreren vælger f.eks. et undervisningsindhold, der erfaringsmæssigt giver en god elevevaluering eller et godt eksamensresultat. Den sidste evalueringstype er ikke Dahler-Larsens, men den har relevans for undervisningsevaluering som proces for eleverne, både med hensyn til at skabe blik for demokratiske processer og refleksion. g. Formålsrationel (Man evaluerer med henblik på at opnå et mål) Evaluering som formålsrationel handler dels om at evalueringens formål er at skabe refleksion og forandring, og dels om at se evaluering som socialisation, hvor det handler om at træne eleverne til værdierne på arbejdsmarkedet og til at kunne indgå i de nutidige livsformer. Evaluering er i dag et vilkår i mange sammenhænge. Anvendelsen af evaluering imødekommer det moderne samfunds krav om effektivisering og dokumentation. Under disse omstændigheder er det alfa og omega, at man er klar over, hvad det er for nogen begreber, man benytter, når man evaluerer: Hvad er en skole, hvad er en lærer, en 9

10 elev, undervisning mv., for det er disse begreber, der afgør målesystemet, og dermed får de en vis afsmitning på virkeligheden. Der er blandt mange skolefolk en sund skepsis overfor at gennemføre evalueringer, og denne skepsis knytter dels an til problemerne med begreberne i evalueringerne, og dels knytter den an til den erfaringsopbygning blandt lærerne, som først i disse år er undervejs. Mange lærere oplever således, at de mangler tid og forudsætninger for at gøre sig de iagttagelser, der udgør datagrundlaget i en evaluering. Lærerne mangler flere redskaber til og flere erfaringer med at dokumentere og sprogliggøre, hvad den erfarne lærer udmærket véd ubevidst. Det er væsentligt for sammenhængen i lærerens arbejdsdag, at de evalueringsmetoder han/hun anvender kan anvendes samtidig med, at læreren udfører sit arbejde. Det skal være en form for reflection-in-action [Schön, D A (1983)] for lærere og elever, som måske skal iscenesættes og have et andet rum end selve undervisningen, men som ikke mentalt set er adskilt fra arbejdet med at undervise eller være elev i klassen, hvor der foregår undervisning. I øjeblikket ser det ikke ud som om der er et påtrængende behov for mere evaluering, men snarere for en kvalificering af den evaluering, som pågår allerede. [Frode Boye Andersen, side 102 i Evaluering(2003)] 2.3 Hvordan evaluere? Poulsen(1995) skelner mellem egenevaluering og gensidig evaluering. Han har den pointe, at enhver gensidig evaluering bør baseres på en selvevaluering læreren kan kun med legitimitet evaluere elevernes udbytte af undervisningen, hvis han har selvevalueret undervisningen. Ligeledes bør eleverne kun forholde sig til undervisningen, når de har overvejet deres egen indsats. Følgende figur illustrerer de 4 elementer af evalueringen: Egenevaluering Lærer Egen evaluering af undervisningen Elev Egen evaluering af udbytte, arbejdsindsats og deltagelse Gensidig evaluering Evaluering af elevernes udbytte f.eks. karaktergivning Evaluering af lærerens valg af arbejdsformer, indhold etc. 10

11 Der er ingen redskaber eller metoder, der i sig selv skaber en kvalificeret evalueringsproces. Det afgørende er på hvilken måde og dermed ud fra hvilken tænkning der bliver grebet i værktøjskassen. Hvis ikke man er sig sin tænkning bevidst eller reflekteret på sit didaktiske hvorfor-hvad-hvordan vil en tilfældig metode nemt kunne få utilsigtede konsekvenser. [Frode Boye Andersen side 102 i Evaluering(2003)] Evalueringer er som oftest baseret på implicitte og/eller eksplicitte mål og værdier. Hvis der forud for en evaluering af undervisningen ikke er et værdigrundlag at evaluere udfra, så bør den første aktivitet være at lade eleverne deltage i værdisætningen af (opstilling af evalueringskriterier for) deres undervisning før de bliver bedt om at evaluere den. 11

12 Kapitel 3: Undervisningsevaluering. 3.1 Hvordan kan man evaluere undervisningen? Fra nu af vil vi i dette hæfte koncentrere os om undervisningsevaluering. Vi vil diskutere, hvordan man kan evaluere undervisning, hvad man kan evaluere og vanskelighederne ved en undervisningsevaluering. Det er værd at bemærke, at hæftet i denne sidste del er fokuseret på elevinddragende evaluering af undervisningen. I næste kapitel af hæftet vil vi gennemgå en række konkrete metoder til undervisningsevaluering. Der findes en række overordnede modeller for, hvordan der kan evalueres, f.eks. kvalitetsstjernen, SMTTE-modellen og Hiim & Hippes model. Vi vil her kort præsentere de tre modeller og i øvrigt henvise til litteraturlisten. SMTTE-modellen: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Sammenhæng: Baggrund, forudsætninger, bekendtgørelser, fysiske rammer. Tiltag handlinger Evaluering registrering/vurdering Kilde: KIFs hjemmeside. Tegn sanseindtryk Mål ønsket tilstand Mål: Hvad vil vi opnå, hvad skal eleverne lære? Tegn: Konkretisering af mål. Hvad viser, at vi nærmer os målet? Tegn er mediet mellem det abstrakte og det konkrete, og begrebet tegn er det særlige ved SMTTE-modellen. Tiltag: Handlinger. Hvad skal vi gøre, hvem har ansvaret? Evaluering: Hvordan evalueres de enkelte mål? Hvilke metoder er 12

13 velegnede til evaluering af delmålene? Hvornår skal der evalueres? Hvem skal evalueres? Hvordan skal evalueringen bruges? Hvordan skal den formidles og til hvem? Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er: At der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier At kategorierne støtter hinanden optimalt ved f.eks. at tiltagene støtter visionen Og at tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for visionen. [Boye Andersen 1998] Kvalitetsstjernen: Status Hvor står vi? Hvad har vi gjort hidtil? Kvalitetskriterier Det er vellykket når... Evalueringsplan Hvordan skal vi evaluere? Kilde: KIF s hjemmeside Evaluering Handlingsplan Hvad kan bidrage til målets opfyldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hiim & Hippes model: En anden model, der ofte anvendes som ramme om undervisningsevaluering er Hiim & Hippes model, som er vist på den følgende side [Hiim og Hippe i Læring gjennom oplevelse, forståelse og handling, 1993]. Modellen er lavet med henblik på at skabe den gode læreproces ud fra en forståelse af læreprocessens samvirkende elementer. Men den kan samtidig bruges som en struktur for evaluering, fordi modellen 13

14 viser, hvilken sammenhænge der er vigtige i undervisningen, hvis eleverne skal lære noget, fx peger modellen på en sammenhæng mellem mål og læringsforudsætninger, hvilket i en undervisningsevaluering kunne handle om individualiseret undervisning. Det er med andre ord en slags tjekliste for undervisningsevalueringen, hvis man gerne vil afdække de faktorer og sammenhænge, der har indflydelse på læringen. Det er en model af helheden i undervisningen, og på den måde er den i familie med kvalitetsstjernen ovenfor. Hele cirklen skal beskrives, hvis man vil vide, hvordan undervisningen virker. Læringsforudsætninger Vurdering Rammefaktorer Læreprocessen Mål Indhold Evaluering indebærer et valg af evalueringsmetoder og metoder til dataindsamling og baseres på en accept af evalueringen hos deltagerne. De valgte metoder skal være troværdige, præcise og angå det fænomen, der skal evalueres. De fleste evalueringer skal for at blive taget seriøst også kunne pege på handlemuligheder. Evalueringskriterierne skal formuleres, så de er tydelige for alle parter og i et sprog, der forstås af alle parter. Undervisningsevaluering kan således kun gennemføres meningsfuldt, hvis kriterierne er formuleret i elevsprog. Det er nødvendigt at prioritere evalueringen, at fokusere den, men en sådan fokusering kan risikere at føre til en utilsigtet og uheldig nedprioritering i undervisningen af de forhold, der ikke evalueres. Evaluering involverer således en række essentielle valg: Hvad, hvorfor, hvordan, hvornår, hvem? 14

15 Problemet er ikke at det kan være vigtigt at måle, men om vi kan udvikle metoder til at måle det vigtige. [Jens Raahauge side 85 i Evaluering(2003)] 3.2 Hvad kan man evaluere i undervisningen? Indholdet af en undervisningsevaluering kan være meget forskelligt. Alt efter hvad der skal evalueres, skal der vælges metoder som understøtter evalueringens værdisætning. En ufuldstændig liste over fokus for forskellige undervisningsevalueringer er: a. Kvaliteten af det faglige stof: Er det relevant, aktuelt, virkelighedsnært? Omfang og dybde. b Passer det valgte faglige niveau til eleverne? er der behov for individualiseret undervisning? c. Kvaliteten af fremstillingen: Er det forståeligt, varieret, har elevoplæg faglig kvalitet eller er de spild af undervisningstid? d. Kvaliteten af samtalen i klassen: Deltager eleverne? Giver samtalen overblik og/eller fælles oplevelser? e. Arbejdsformer: Er de hensigtsmæssige, varierede, begrundede, deltager eleverne i valg af arbejdsformer? mangler eleverne arbejdsformer? f. Er rammerne på en måde, så eleverne kan deltage i arbejdsformerne? (er der fx grupperum, computere mv. til rådighed) g. Omgangsformer: Taler vi pænt til hinanden, bliver nogen mobbet/latterliggjort? h. Elevdeltagelse: Er eleverne forberedte? Er de oplagte? i. Udbytte: Lærer eleverne noget? Føler de, at de lærer noget? Lærer de at lære/reflektere? Den karakter, en evaluering giver en bestemt undervisning vil afhænge af, hvilke kriterier, man lægger vægt på, jf. værdisætningen dvs. hvilke værdier man opstiller for sin evaluering, herunder evt. den ramme man har valgt til evalueringen. En undervisningsevaluering kan evaluere hele skolen og elevens oplevelse af den, den enkelte lærers undervisning eller lærerens og elevernes personlige egenskaber, interesser, arbejdsindsats og trivsel. En evaluering kan indeholde objektive elementer som f.eks. faglige kriterier, men meget af evalueringen vil være elevernes og lærerens sub- 15

16 jektive vurderinger og oplevelser. Man kan evaluere personer, situationer, produkter eller metoder. For at en evaluering kan sætte en proces i gang hos eleverne er det vigtigt at de inddrages i alle evalueringens faser. Hvis eleverne reduceres til nogen der bare skal aflevere oplysninger, som de i øvrigt ikke ved hvorledes bliver brugt, så bliver de ikke inddraget i den proces en evaluering sætter i gang. Det vil i praksis sige, at der som minimum må finde en dialog sted mellem lærer og elever i alle evalueringens faser, men det forhindre naturligvis ikke at læreren kan fastholde bestemte krav til evalueringen ligesom eleverne og grupper af elever kan. Der er i litteraturen vedrørende evaluering af undervisning meget klare tendenser til, at tegnene på en udvikling er meget væsentligt. Hvad er tegnene på en god kvalitet i en fremstilling? Er det at eleverne lytter intenst, at de skriver notater, at de stiller spørgsmål eller hvad? Tegnniveauet er helt afgørende for validiteten i evalueringen, fordi det er tegnene, der binder den konkrete undervisningssituation sammen med værdierne og målene. Eller sagt med andre ord: Det er tegnene der afgør, om man evaluerer på det, man siger, man evaluerer på (intern validitet). Samtidig spiller valget af tegn på en værdi/ et mål ind i evalueringens konstituerende effekt, i det man bevidst kan vælge at styre udviklingen i undervisningen ved at fremhæve nogle tegn på bekostning af andre. [Boye Andersen, F (1998)] 3.3 Vanskelighederne ved undervisningsevaluering Evaluering af undervisning i undervisningsinstitutionernes eget regi er generelt set ret kompliceret, fordi undervisningen er karakteriseret ved at være præget af immaterielle værdier som demokrati, deltagelse og dannelse, fordi det er en situation, hvor mennesker arbejder sammen med hinanden og fordi der er metodefrihed. Det er med andre ord et evalueringsobjekt, hvor der er mangetydige mål, hvor der er en lang horisont på den endelige målopfyldelse, mange af de vigtige faktorer ligger udenfor lærerens kontrol (er der fx store eller små klasser, reformer mv.), der er usikkerhed om, hvad det er, der skal ændres for at opnå ændringer i resultaterne, og der er ofte værdikonflikter. [Handal, G(1996)]. 16

17 Centrale problemstillinger i en undervisningsevaluering er: a. Kan undervisningsevaluering adskilles fra elevevaluering? Medtænk her f.eks. Sten Clod Pedersens pointe om selvevaluering og gensidig evaluering. Elevernes udbytte af undervisningen afhænger ikke kun af undervisningen. b. Evalueringsresultatet afhænger af meget andet end det, der eksplicit evalueres. Elevernes vurdering af undervisningen vil afhænge af deres oplevelser med andre lærere og i andre timer, af deres øjeblikkelige humør og af tidspunktet, hvor der evalueres. c. Det er svært for eleverne at skelne personlig sym- og antipati fra undervisningen. De skal trænes i evalueringskompetence. Fx er det typisk sådan at den lærer, der yder god service til sine elever også får en god undervisningsevaluering. d. Der er asymmetri i relationen mellem lærer og elever. Læreren skal give eleverne karakterer, og det vil spille ind på elevernes evaluering af undervisningen. e. Kan man evaluere stien, mens man træder den? Resultatet af pædagogiske processer kan ikke vurderes i eller umiddelbart efter den pædagogiske situation. Det tager tid, før elevernes viden har bundfældet sig, og de kan se, hvad de har lært. f. Både lærer og elever forventer, at læreren tager ansvar for undervisningens indhold og struktur og for undervisningsformerne. Eleverne bidrager kun til formerne, hvis der er noget, de finder utilfredsstillende eller uhensigtsmæssigt. g. Evaluering uden faglige mål bliver til evaluering af undervisningsformen, planlægningen, lektiemængden etc. h. Underviseren skal arbejde med og på trods af elevernes øjeblikkelige opfattelse af undervisningen. Eleverne kan ikke overskue forløbet, de er forvirrede, og det gør ondt at lære noget. Elevernes forudsætninger må medtænkes, når man drager konklusioner. Evaluering af undervisning er væsentlig, men den er ikke tilstrækkelig det ville føre til en fastholdelse af undervisningsformer, som eleverne er trygge ved. Eleverne ønsker ikke nybrud og udvikling af undervisningsformer.[engel(2003)] i. Lærer og elever møder med forskellige forudsætninger omkring uddannelse, undervisning og studieformer. Evalueringer kan give indblik i disse forskelle. j. Der er en tendens til, at eleverne evaluerer lærerens præstation i stedet for deres eget udbytte. Det kan føre til populari- 17

18 tetssøgende undervisning. [Dahler-Larsen(2000)] Evaluering må ikke føre til brugerundersøgelser eller tilfredshedsundersøgelser eller til gensidig mudderkastning. Endelig kan man rejse diskussionen om de etiske aspekter af evaluering af undervisningen [Bisgaard (2002)]. Er det suspekt at iagttage elever og kolleger i forbindelse med at opbygge et datagrundlag i en evaluering, eller bør det være en tjenestepligt at evaluere? Men det kan næppe diskuteres, at lærerne kommer til at bruge tid på at dokumentere og evaluere i tiden der kommer, så det gælder under alle omstændigheder om at rette dokumentationen mod det, der fremmer ens egen kompetence og arbejdsglæde. 3.4 Evaluering af evalueringen En vigtig del af at træne elevernes evalueringskompetence er at diskutere ikke bare evalueringsindholdet med eleverne, men også evalueringsformen. Det er en god ide at lade dem afprøve flere evalueringsformer. Det skal også være klart for eleverne, hvilke konsekvenser en evaluering har haft: Nu gør jeg sådan, fordi I sagde sådan...der findes ikke værdifrit evalueringsværktøj, hverken i anvendelsen eller oprindelsen, og det er en del af den didaktiske øvelse at komme bag om redskaber og metoder for at afgøre det hensigtsmæssige i evalueringsmetoden: Søger disse spørgsmål at skabe tilpasning eller selvindsigt? Bygger denne evalueringsmodel på en lineær tænkning eller på systemisk forståelse?... Det handler om at kunne se bagom det som faktisk sker i evalueringsprocessen, om at kunne komme på metaniveau i forhold til sin evalueringspraksis. [Frode Boye Andersen i Evaluering(2003)] Der er mange måder at definere evaluering af undervisning på (se listen i afsnit 2.1). Ser man igennem alle ordene og fokuserer på de aktiviteter, som foregår, er ordet aktions-(ud)forskning rammende for det lærerne laver på deres egen undervisning. Ordet aktions-udforskning præciserer, at nok skal lærerne dokumentere deres evalueringsresultater, men trods alt ikke efter de samme rigide krav til validitet og metode, som der er til forskning medmindre lærerne selv ønsker at leve op til disse krav. Det spændende i 18

19 denne sammenhæng er imidlertid, at den indbyggede forudsætning for aktionsforskning er at udvikle gennem påvirkninger af praksis, hvilket faktisk er formativ evaluering. Ses evaluering af undervisningen som aktions-udforskning, så er man i gang med at udvikle undervisningen gennem påvirkningen af praksis via de formative og elevinddragende evalueringsmetoder, hvoraf nogen beskrives i kapitel fire i dette hæfte. Lærernes oplæring i denne reflection-in-action af deres egen praksis skulle gerne gennem de elevinddragende metoder også smitte af på elevernes evner til at forholde sig til deres undervisning og læring. Dermed får den formative, elevinddragende evaluering af undervisningen, som er i fokus i dette hæfte et dobbelt formål, jf. den formålsrationelle evalueringtype. 19

20 4. Metoder til evaluering af undervisningen Dette afsnit vil kort skitsere forskellige mere konkrete teknikker til evaluering af undervisning. Der er tale om elevinddragende evalueringsteknikker, der retter sig mod evaluering af undervisningen i undervisningssituationen. Det er igen den aktions-udforskende tankegang, støttet af refleksion-i-praksis over praksis. Som det fremgår af de foregående afsnit, skal man være varsom med blindt at følge én metode, alle metoder har fejl, og valg af metode skal tilpasses evalueringskriterierne. Når man udvælger en metode, skal man overveje sammenhængen mellem værdier/ evalueringsspørgsmål, data, sammenligning af værdier og data og opfølgning, fordi der skal anvendes en metode, som frembringer data, der knytter an til de spørgsmål, man stiller sig. Beskrivelserne af metoderne er meget oversigtsagtige, fordi det ikke har været hensigten at skrive en instruktionsbog, men derimod at lave en introduktion til undervisningsevaluering. Fatter man interesse for en metode, er der ved næsten hver metode angivet litteratur, hvor metoden uddybes. I afsnit 4.1 omtales 2 metoder til opstilling af mål og værdier. I afsnit 4.2 omtales 8 evalueringsmetoder. Afsnit 4.3 afslutter kapitlet med en oversigt over metoder til dataindsamling. 4.1 Metoder til opstilling af mål og værdier Kompetenceevaluering Metoden er oprindeligt udviklet til at styrke medarbejderes kompetence i forhold til opgavevare-tagelsen. Metoden er inspireret af den amerikanske Empowerment Evaluation. Metoden er meget omfangsrig og tager lang tid. Elementer af den kan sandsynligvis bruges i undervisningsevaluering, men den er måske mere velegnet i forbindelse med afklaring af mål og værdier for en hel skole. Tankegangen bag metoden er, at alle har deres individuelle kompe- 20

Forudsætninger. Om evaluering, dec.2004

Forudsætninger. Om evaluering, dec.2004 Skitse til evalueringsplan i det 2-årige forløb i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf, udarbejdet af Anne Grethe Dumstrei, Middelfart Gymnasium, Morten Damsgaard-Madsen, Århus Akademi og Torben Spanget

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kompetenceevaluering. Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet

Kompetenceevaluering. Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet Kompetenceevaluering Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet 1 Kompetenceevaluering Disposition: 1) Opskrift på kompetenceevaluering 2) Idegrundlaget for kompetenceevaluering 3) Om at overkomme

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere