Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?"

Transkript

1 Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

2

3 Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Redigeret af Søren Carøe og Steen Hager Nielsen

4 Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk og udgivet af Kvindeligt Arbejderforbunds afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg 1998

5 Forord Forord I 1997 udgav Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark rapporten Medlemmernes meninger om uddannelse. Den var baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der involverede ca medlemmer, og som resulterede i en svarprocent på 57. Hovedemnet for undersøgelsen var medlemmernes faktiske kvalifikationer og holdninger til uddannelse. Idéen bestod altså ikke blot i at belyse holdninger, men også at kortlægge medlemmernes formelle og andre kvalifikationer. Spørgeskemaet indeholdt rubrikker, hvor svarpersonerne kunne oplyse postnummeret på såvel arbejdsplads som bopæl. Disse oplysninger har efterfølgende gjort det muligt at sortere medlemmer og deres besvarelser på amter. Den geografiske opdeling af spørgeskemaundersøgelsen og dens resultater giver mulighed for at belyse eventuelle regionale forskelle i medlemmernes uddannelsesprofiler og holdninger til uddannelse og efteruddannelse. Derved er det muligt at opnå et mere detaljeret grundlag med henblik på at skræddersy kurser og uddannelsesforløb, der præcist opfylder medlemmernes behov for kompetenceudvikling, og som også afspejler lokale forhold, for eksempel erhvervsstrukturen. Denne rapport, som har titlen Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?, er udarbejdet på opdrag af KADs afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg. De har tillige finansieret analysearbejdet. Analyserne af de fynske medlemmers uddannelsesmønster baseres på et udtræk af datamateriale fra den omtalte landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og besvarer tre centrale spørgsmål: Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn? Hvilke holdninger og ønsker har de med hensyn til uddannelse og efteruddannelse? Hvorved adskiller de fynske medlemmer sig i uddannelsesmæssige spørgsmål fra deres kolleger på landsplan? Analysevirksomheden Strategisk Netværk har udført det statistiske udredningsarbejde. Rapporten er redigeret af projektchef Søren Carøe og analytiker Steen Hager Nielsen. Endvidere har projektmedarbejder Lasse Ehlers assisteret i forbindelse med rapportens lay-out. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultaterne og fortolkningen af dem. København den 4. august 1998 Søren Carøe Indehaver, projektchef

6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Uddannelsesmæssig baggrund Medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse Kapitel 3: Medlemmernes holdninger til uddannelse Personlig og faglig udvikling Motivationsfaktorer og forhindringer Motivation og branchetilknytning Hindringer for efteruddannelse Medlemmernes kendskab til uddannelsesarbejdet Kapitel 4: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed IT - en udfordring, ikke en trussel Medlemmernes job(u)sikkerhed Fremtiden på arbejdsmarkedet

8

9 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Side 1 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Tabel 1 profilerer KADs medlemmer på Fyn og i hele landet fra forskellige indfaldsvinkler: På Fyn er der tilsyneladende en anelse flere midaldrende og ældre medlemmer end på landsplan. Flere medlemmer er beskæftiget på fuldtid i hele landet end på Fyn. KAD har flere medlemmer i den offentlige sektor på Fyn end i Danmark som helhed. Rapporten - Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? - indeholder fire kapitler. Et resumé af deres indhold følger nedenfor: Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver fastslår, at medlemmerne af de fem fynske afdelinger er meget engageret i uddannelse. De er tillige bevidste om den betydning, som tilbagevendende uddannelse har for deres fremtid på arbejdsmarkedet. KADs afdelinger og uddannelseskonsulent i Fyns Amt kan bruge kortlægningen af medlemmernes kvalifikationer og holdninger til uddannelse til at formulere og gennemføre en strategi for det fremtidige uddannelsesarbejde. Det konstateres endelig, at der er behov for at motivere ledelserne på arbejdspladserne til at satse mere aktivt på personaleudvikling og medarbejderuddannelse. Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse redegør kortfattet og faktuelt for den uddannelsesmæssige baggrund hos medlemmerne på Fyn. De fynske afdelinger har blandt andet flere medlemmer, som har afsluttet skolegangen efter klasse, end afdelingerne på landsplan. De har imidlertid også flere medlemmer med studentereksamen e.l. sammenlignet med det landsdækkende uddannelsesmønster. Endvidere analyseres sammenhængen mellem medlemmernes alder, grunduddannelse og branchetilknytning. Kapitlet slutter med at redegøre for medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse. Tabel 1. Sådan ser KADs medlemmer ud på Fyn - og sådan ser de ud i hele landet (Pct.) Fyns Amt Hele landet Alder år år år år Civilstand Ugift Gift/samlevende Fraskilt/separeret 11 7 Børn under 15 år i husstanden Ingen børn barn børn eller flere børn 3 6 Transporttid til og fra arbejde Under ½ time ½-1 time timer timer 1 2 Over 3 timer 1 1 Stilling I fuldtidsarbejde I deltidsarbejde Arbejdsløs/-søgende På orlov 8 7 Andet (uoplyst) 7 5 Ansættelsesområde Offentlig sektor Private erhverv Antal beskæftigede 5 ansatte og derunder ansatte ansatte ansatte ansatte eller derover Ved ikke 10 9 Note: Procenttallene er afrundede. Kilde: Strategisk Netværk.

10 Side 2 KAD Fyn Kapitel 3: Medlemmernes holdninger til uddannelse belyser årsagerne til, at KADs medlemmer på Fyn deltager i eller ikke deltager i uddannelse og efteruddannelse. Der fokuseres på såvel motivationsfaktorer som forhindringer. Dernæst analyseres medlemmernes oplysninger om, hvad de satser på, når de efterspørger uddannelse, og hvad de har fået ud af at efteruddanne sig. I et afsluttende afsnit redegøres for medlemmernes kendskab til såvel virksomhedernes som KADs uddannelsesarbejde - lokalt og centralt. Kapitel 4: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed bemærker indledningsvis, at enhver uddannelse kan betragtes som et produkt med begrænset levetid og markedsværdi. Det fortsætter med at belyse medlemmernes holdninger til informationsteknologi (IT). De er generelt positive, måske fordi fynboerne bruger IT i noget større omfang end medlemmerne i det øvrige Danmark. Næsten halvdelen af KADs medlemmer på Fyn forventer, at IT vil ændre deres job. Endnu flere ved imidlertid ikke, hvad de skal mene om den sag. Et flertal af medlemmerne anser rationaliseringer og omstillinger på arbejdspladserne for at være endnu vigtigere drivfjedre for forandring end den teknologiske udvikling. Globalisering opfattes tilsyneladende ikke som en nærliggende trussel for medlemmerne og deres arbejde. Kapitlet fastslår til sidst, at medlemmerne på Fyn i særlig grad er interesserede i at uddanne eller videreuddanne sig. Den fynske del af medlemsundersøgelsen baseres på besvarelser fra 123 medlemmer af afdelingerne på Fyn. Se tabel 2. Tabel 2. KADs medlemmer i alt samt antal svarpersoner i stikprøven for hele landet og Fyn fordelt på overenskomstområder Overenskomstområde Medlemmer i alt Svarpersoner i stikprøven for hele landet Svarpersoner i stikprøven for Fyn Fisk og fiskekonserves Øvrige levnedsmidler Kemisk industri Almen industri uden jern Jernindustri Vaskerier Rengøring og kantine Offentlig sektor Blade, aviser og uoplyst I alt Kilde: Strategisk Netværk på basis af oplysninger fra KADs edb-afdeling. Besvarelserne fra medlemmerne på Fyn er et udtræk af de data, der blev resultatet af KADs medlemsundersøgelse i 1997, og som er grundlaget for rapporten Medlemmernes meninger om uddannelse. Den rapport indeholder også et kapitel om medlemsundersøgelsens formål og forløb. Rapporten belyser tillige en række undersøgelsestekniske og statistiske forhold. Analyserne i de efterfølgende kapitler af de fynske medlemmers uddannelsesmæssige baggrund og holdninger til uddannelse tager udgangspunkt i tilkendegivelser fra svarpersoner på følgende overenskomstområder:

11 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Side 3 Almen industri uden jern - 20 svarpersoner Jernindustri - 29 svarpersoner Rengøring og kantine (private serviceerhverv) - 15 svarpersoner Offentlig sektor (offentlige serviceerhverv) - 49 svarpersoner Alle svarpersoner har bopæl på Fyn. I de følgende kapitler anvendes lejlighedsvis betegnelsen landsundersøgelsen. Dermed henvises til den tidligere omtalte rapport med titlen Medlemmernes meninger om uddannelse. Landsundersøgelsen resulterede i en svarprocent på 57 og en betydelig statistisk sikkerhed. Der er større usikkerhed forbundet med analyserne i Fyns-undersøgelsen, fordi den baseres på et mindre antal svarpersoner. Derfor skal medlemmernes svar på enkelte spørgsmål sammenholdt med for eksempel deres alder, uddannelse og branchetilknytning især fortolkes som udtryk for en tendens - og ikke som et fuldstændigt spejlbillede af deres opfattelser. Sikkerheden er dog tilstrækkelig til at give et dækkende billede af de fynske medlemmers faktiske kvalifikationer såvel som deres holdninger til uddannelse.

12

13 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Side 5 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Medlemmerne af Kvindeligt Arbejderforbunds afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg har et endda meget stort engagement i uddannelse og efteruddannelse. De har endvidere udpræget forståelse for, hvilke kvalifikationer de skal have for fremover at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen af denne kortlægning af kvalifikationer og holdninger til uddannelse hos KADs medlemmer på Fyn. Undersøgelsens øvrige hovedbudskaber fremgår af tekstboksen. HOVEDBUDSKABERNE I DEN FYNSKE MEDLEMSUNDERSØGELSE Otte ud af ti medlemmer i KADs fynske afdelinger er gået ud af skolen efter eller klasse. Forholdsvis flere fynboer har forladt skolen efter klasse end i resten af landet. Færre medlemmer på Fyn har endvidere klasse. Til gengæld har flere medlemmer på Fyn end på landsplan realeksamen, studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. De private og offentlige serviceerhverv på Fyn beskæftiger forholdsvis flere af KADs medlemmer i aldersgruppen fra 50 år og derover. Industrien beskæftiger derimod relativt flere yngre og midaldrende medlemmer. Flere yngre end ældre medlemmer på Fyn har en erhvervsfaglig uddannelse - også i forhold til det øvrige land. Flere medlemmer i industrien end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse. Medlemmerne på Fyn er mere motiverede for uddannelse og efteruddannelse end kollegerne i resten af Danmark. Medlemmerne på de fynske fremstillingsvirksomheder giver udtryk for et markant større behov for kurser end medlemmerne i det øvrige land. Fynboerne efterspørger især uddannelser og kurser, der er relevante for virksomheder i industrien. De fynske medlemmer oplever kun sjældent hindringer, når de ønsker at efteruddanne sig. Otte ud af ti medlemmer ønsker overenskomstmæssig ret og pligt til at efteruddanne sig med fuld løn. Under en femtedel af medlemmerne i Fyns Amt har benyttet sig af deres nuværende overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. Hovedparten af medlemmerne på Fyn har et stærkt begrænset kendskab til uddannelsesarbejdet på deres virksomhed. Deres primære kilder til information om uddannelsesmulighederne er KADs afdelinger samt ledelsen på de respektive arbejdspladser. En femtedel af de fynske medlemmer anvender IT i deres arbejde. En trediedel har en PC hjemme. Mere end to trediedele af medlemmerne er generelt positive over for IT. Næsten en trediedel ved ikke, hvad de skal mene om den sag. På Fyn betragter medlemmerne rationaliseringer på arbejdspladsen som en større kilde til forandring end IT. Medlemmer med længerevarende grund- og anden form for uddannelse føler sig mest sikre i jobbet. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eventuelt ved at arbejdspladsen flyttes til udlandet. Halvdelen af medlemmerne i de fynske afdelinger er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. Den anden halvdel deler ikke denne frygt. Medlemmerne på Fyn har et stort ønske om både at uddanne og videreuddanne sig. Medlemmerne har en overmåde kritisk indstilling til viljen og evnen hos ledelserne på de fynske virksomheder til at udvikle og uddanne medarbejderne. Medlemmerne er mere positive over for samarbejdsudvalgene.

14 Side 6 KAD Fyn Undersøgelsen giver en klar beskrivelse af, hvad der motiverer medlemmerne til at efteruddanne sig, og hvad der forhindrer dem i det. Denne viden kan KADs afdelinger og uddannelseskonsulent i Fyns Amt bruge på tre måder: De kan formulere en strategi, der præcist angiver det fremtidige uddannelsesarbejdes mål, rammer og indhold. De kan rådgive medlemmerne konkret og individuelt i uddannelsesmæssige spørgsmål. De kan sammenholde oplysningerne om medlemmernes kvalifikationer og holdninger til uddannelse og efteruddannelse med resultatet af de statistiske analyser i publikationen Arbejdsmarkedet på Fyn. Publikationen udgives årligt af Arbejdsmarkedsrådet/AF og belyser blandt andet udviklingen i erhvervsstruktur og beskæftigelse. Ved at sammenholde disse informationer og data kan afdelingerne og uddannelseskonsulenten pejle sig ind på, hvilke kvalifikationskrav medlemmerne skal opfylde for at fastholde og forbedre deres situation på arbejdsmarkedet. Det øger selvsagt afdelingernes og uddannelseskonsulentens muligheder for at give medlemmerne en relevant og opdateret vejledning, når de står over for et valg mellem forskellige uddannelsesinstitutioners tilbud. De kan tillige målrette dialogen med arbejdsgiverne om udvikling og uddannelse af erhvervsaktive medlemmer. Endelig giver den systematiske kortlægning af medlemmernes faktiske kvalifikationer og deres holdninger til kompetenceudvikling afdelingerne og uddannelseskonsulenten et bedre grundlag for at afgøre, hvordan de vil prioritere uddannelsesarbejdet. Det generelle uddannelsesniveau hos KADs medlemmer på Fyn adskiller sig ikke fra niveauet hos medlemmerne på landsplan. De fynske afdelinger har imidlertid mange medlemmer i aldersgruppen år med længerevarende grunduddannelse sammenlignet med forholdene i hele landet. På Fyn har 32 pct. af medlemmerne under 30 år studentereksamen/hf/hhx/htx e.l. I landsundersøgelsen er andelen 17 pct. På Fyn interesserer de industriansatte medlemmer sig for videreuddannelse i højere grad end deres kolleger i det øvrige land. De er tillige mere bevidste om, at videreuddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. KADs medlemmer i de fynske serviceerhverv og den offentlige sektor deler opfattelsen, selv om de ikke udviser samme uddannelsesaktivitet som kollegerne i industrien Der er tendens til, at de industriansatte medlemmer især motiveres til at efteruddanne sig ved udsigten til at få et mere spændende arbejde og blive bedre til at udføre det. Medlemmerne i serviceerhvervene lægger fortrinsvis vægt på mulighederne for personlig udvikling. Medlemmerne i industrien har således blik for motivationsfaktorer, der er direkte jobrelaterede. Denne observation kan danne grobund for et endnu tættere og mere direkte samarbejde mellem arbejdsgiverne på industrivirksomhederne og KADs afdelinger på Fyn om udvikling af medlemmernes personlige egenskaber og udbygning af deres faglige færdigheder. Der er tilsyneladende sammenfald mellem virksomhedernes og de enkelte medlemmers ønsker vedrørende såvel indholdet som udbyttet af kurser og efteruddannelse. De medlemmer, der på Fyn er motiverede til at efteruddanne sig, har erkendt behovet for at råde over en bred portefølje af kvalifikationer, som skal afspejle faglig dybde samt veludviklede personlige egenskaber.

15 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Side 7 Der er tendens til, at medlemmerne efterspørger en kombination af uddannelsesaktiviteter, der kan udbygge deres almene kvalifikationer, for eksempel læsning, stavning, skrivning og matematik, sprogkundskaber og edb-færdigheder. Dertil kommer et ønske om også at udvikle de personlige egenskaber, for eksempel omstillingsevne samt evne til både at kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre afhængig af situation og opgave. Medlemmerne er bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvis de skal gøre sig håb om at kunne bestemme - eller i det mindste være medbestemmende om - deres fremtid på arbejdsmarkedet. De har imidlertid en paradoksal opfattelse af udviklingstendenserne: De både frygter og ikke frygter, at deres kvalifikationer er utilstrækkelige i længden. Bekymringen er mest udtalt hos medlemmer, som på Fyn opfylder følgende kriterier: De er under 30 år - eller over 50 år. De forlod skolen med eller klasse, men kan efterfølgende have bestået ét eller to fag på HF. De er ansat i jernindustrien eller i de private og offentlige serviceerhverv. Medlemmer med denne profil udgør en oplagt målgruppe for KADs uddannelsesarbejde. Det betyder naturligvis ikke, at der skal ses bort fra andre medlemmer og deres behov for uddannelse. Det er ligeledes paradoksalt, at medlemmerne er kritiske over for virksomhedernes personale- og uddannelsespolitiske arbejde, men positive over for samarbejdsudvalgene. De sidste beskæftiger sig vel også med uddannelses- og personaleplanlægning - i hvert fald på det generelle plan. Medlemmerne kan imidlertid have grund til at være kritiske. En lang række undersøgelser gennem de seneste ti år tyder på, at den lave vækst i danske virksomheders indtjening kan skyldes mangelfuld personalepleje og utilstrækkelige investeringer i uddannelse af medarbejderne: Personaleansvarlige deltager sjældent i arbejdet med at formulere virksomhedernes målsætninger og strategier. Det gælder både i den private og offentlige sektor. Personalefunktionen er svagt udviklet i mange virksomheder og udfører ofte blot personaleadministrative og ikke -udviklende opgaver. Virksomhederne afdækker behovet for uddannelse og udvikling tilfældigt. Uddannelsesarbejdet gennemføres sjældent efter faste planer. Derfor er det vanskeligt at opsamle erfaringer og lære af dem på en systematisk måde. Virksomhederne foretrækker hyppigt at ansætte nye medarbejdere i stedet for at uddanne det personale, de allerede har. Virksomhederne reducerer de forholdsvis beskedne uddannelsesbudgetter, når de kommer ud for økonomisk afmatning. Derfor er personale- og uddannelsesplanlægningen utilstrækkelig i mange virksomheder. Medlemmerne reagerer ved at give udtryk for en kritisk opfattelse af ledelsernes konkrete indsats inden for personaleudvikling og medarbejderuddannelse.

16 Side 8 KAD Fyn Det betyder omvendt, at der er et potentiale for forbedring. KADs uddannelseskonsulent og afdelinger på Fyn har i hvert fald en særdeles god grund til at motivere ledelserne på arbejdspladserne til at investere i medarbejdernes, herunder medlemmernes, udvikling og uddannelse: De er en strategisk ressource. Virksomhedernes evne til at klare sig i konkurrencen afhænger nemlig af medarbejdernes kvalifikationer. Kortlægningen af den uddannelsesmæssige baggrund samt holdningerne til uddannelse og efteruddannelse hos KADs medlemmer på Fyn viser, at de er indstillet på at udbygge og bruge kvalifikationerne til fælles bedste.

17 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side 9 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse RESUMÉ På Fyn har KAD forholdsvis flere medlemmer, der har afsluttet skolegangen efter klasse, end i det øvrige land. Færre medlemmer har tilige klasse. Flere har til gengæld realeksamen, studentereksamen, HF, HHX, HTX e.l. Yngre medlemmer har en længerevarende grunduddannelse end ældre. På Fyn har kun 16 pct. af de årige klasse. Det har derimod ni ud af ti medlemmer i aldersgruppen år. Hvert andet medlem under 30 år har klasse og hvert tredie medlem i samme aldersgruppe har studentereksamen/hf/hhx/htx e.l. Det sidste har ingen medlemmer over 50 år. Medlemmernes uddannelsesniveau er altså stigende - og hænger sammen med forlængelsen af den undervisningspligtige alder fra syv til ni år. Medlemmerne i industrivirksomhederne på Fyn har en længere grunduddannelse end kollegerne i de private og offentlige serviceerhverv. Der er også en markant aldersforskel mellem medlemmer i industrien og i serviceerhvervene. To trediedele af de industriansatte medlemmer er yngre. Tre fjerdedele af medlemmerne i serviceerhvervene har derimod passeret 50 år. Forklaringen på denne aldersfordeling mellem ansatte i industrien, henholdsvis serviceerhvervene findes muligvis i erhvervsstrukturen på Fyn. Der er forholdsvis mange fynske industriarbejdspladser og forholdsvis få jobs i serviceerhvervene sammenlignet med det øvrige Danmark. Rationaliseringer i industrivirksomhederne har måske tiltrukket yngre medarbejdere med relevante kvalifikationer inden for det teknologiske område. Da landsundersøgelsen blev gennemført i 1997 deltog 14 pct. af KADs medlemmer på Fyn i kurser eller andre former for efteruddannelse. På landsplan var 9 pct. af medlemmerne på kursus e.l. Fynboerne deltog blandt andet i motivations- og vejledningskurser, edb-og sprogkurser eller var i gang med uddannelsen til industrioperatør. I de seneste tre år har over halvdelen af medlemmerne på Fyn været på kursus. Hovedparten af kurserne foregår på AMU eller VUC. Medlemmernes uddannelsesaktiviteter retter sig både mod personlig og faglig udvikling. Der er ingen tvivl om, at deres øjeblikkelige jobsituation har stor betydning for valget af kursus- og uddannelsesemner. Samtidig deltager medlemmerne i industrien hyppigere i efteruddannelse end kollegerne i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor Uddannelsesmæssig baggrund Dette kapitel belyser den uddannelsesmæssige baggrund hos KADs fynske medlemmer - og sammenholder den med uddannelsesprofilerne på landsplan. Se tabel 2.1 på næste side. På Fyn er langt de fleste medlemmer gået ud af skolen efter eller klasse. Det gælder for dem som i resten af landet, at otte ud af ti medlemmer har en grunduddannelse, der slutter med folkeskolen. Der er dog nogle forskelle: Forholdsvis flere medlemmer på Fyn er gået ud af skolen efter klasse. Forholdsvis færre medlemmer på Fyn har klasse, men flere har til gengæld realeksamen, studentereksamen eller tilsvarende.

18 Side 10 KAD Fyn Tabel 2.1. KADs afdelinger på Fyn har flere medlemmer, der er gået ud af skolen efter 7.-8.klasse, sammenlignet med forholdene på landsplan. De har også forholdsvis flere medlemmer med studentereksamen e.l. (Pct.-afrundet) Fyn Hele landet Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen 8 7 Studentereksamen/HF,HHX, 8 6 HTX e.l. HF-enkeltfag eller almen voksenuddannelse (AVU) 3 3 Kilde: Strategisk Netværk. Hvilken grunduddannelse har medlemmerne i de forskellige aldersgrupper? Svaret fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2. Næsten hver tredie af KADs yngste medlemmer på Fyn har studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. (Pct.- afrundet) Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen Student/HF/ HHX/HTX Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Amt landet Amt landet Amt landet Amt landet HF-enkeltfag/AVU Fyns Amt Hele landet Alder år år år Kilde: Strategisk Netværk. Det ses, at 32 pct. af de årige medlemmer har studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. Denne andel er betydeligt højere end i landet som helhed. Ifølge landsundersøgelsen har nemlig 17 pct. af forbundets medlemmer i hele Danmark tilsvarende grunduddannelse. Det fremgår endvidere af tabellen, at yngre medlemmer har et højere uddannelsesniveau end ældre. 86 pct. af medlemmerne over 50 år har klasse som længstvarende uddannelse. Blandt de årige medlemmer er andelen kun 16 pct. Denne fordeling hænger naturligvis sammen med udvidelsen af undervisningspligten fra syv til ni år. Den er formentlig også en følge af den udefinerlige tidsånd: Det har ganske enkelt været oppe i tiden i mange år at satse på uddannelse. Konsekvensen er, at flere og flere unge udskyder erhvervsvalget ved at blive længere tid i uddannelsessystemet end tidligere generationer.

19 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side 11 Derved adskiller KADs medlemmer på Fyn sig altså ikke fra medlemmerne i det øvrige land. Medlemmerne blev endvidere spurgt, om de har en erhvervsfaglig uddannelse. Ca. 25 pct. svarede ja, mens ca. 75 pct. sagde nej. I landsundersøgelsen defineres den type uddannelse som: EFG-basisår (1. skoleperiode) Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Fri ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse (Lærlinge-/EFG-uddannelse) Ca. 1 pct. af medlemmerne tilkendegav, at de har en mellemlang/lang videregående uddannelse. I hele landet har 3 pct. af medlemmerne en sådan uddannelse. Medlemmerne i de fynske industrivirksomheder har typisk en længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene. Se tabel 2.3. Denne tendens gælder forbundets medlemmer i Danmark som sådan. (Pct.-afrundet) Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen Student/ HF/HHX/HTX Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Amt landet Amt landet Amt landet Amt landet Tabel 2.3. Medlemmerne i den fynske industri har længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene HF-enkeltfag/AVU Fyns Hele Amt landet Overenskomstområde Almen industri uden jern Jernindustri Rengøring og kantine Offentlig sektor Kilde: Strategisk Netværk. Tabellen viser, at: De industriansatte medlemmer typisk afslutter deres skolegang efter klasse. Kollegerne i de private serviceerhverv og den offentlige sektor for hovedpartens vedkommen- de har en grunduddannelse, der ophører efter klasse.

20 Side 12 KAD Fyn Forklaringen er, at KAD har mange medlemmer i serviceerhvervene i aldersgruppen over 50 år. Tilsvarende har forbundet en overvægt af yngre og midaldrende medlemmer i industrien. Se også tabel 2.4. Det fremgår af tabellen, at der er en markant aldersmæssig forskel på medlemmerne i industrien og i serviceerhvervene. To trediedele af medlemmerne under 50 år arbejder i industrien, mens tre fjerdedele af medlemmerne over 50 år er beskæftiget i serviceerhvervene. På dette punkt adskiller de fynske medlemmer sig fra kollegerne i landet som helhed. Ifølge landsundersøgelsen arbejder nemlig 53 pct. af de årige medlemmer i industrien og 47 pct. i serviceerhvervene. Industrivirksomhederne på Fyn synes således i særlig grad at have appel til KADs yngste medlemmer. Det er ikke umiddelbart muligt at forklare denne forskel mellem de forskellige aldersgruppers tilknytning til industrien, henholdsvis serviceerhvervene på Fyn og det øvrige Danmark. Hvorfor beskæftiger industrivirksomhederne på Fyn især de yngre og yngste medlemmer af KAD? Hvorfor er så forholdsvis få af de yngste medlemmer på Fyn ansat i servicefag? En mulig forklaring kan dog findes i den måde, som erhvervsstrukturen på Fyn er sammensat på. I forhold til resten af Danmark: Tabel 2.4. På Fyn beskæftiger serviceerhvervene mange medlemmer over 50 år og industrien mange medlemmer under 50 år (Pct.) Industri Service Fyns Amt Hele landet Fyns Amt Hele landet Alder år år år Kilde: Strategisk Netværk. Spiller håndværks- og industrisektoren en større rolle på Fyn. Det samme gælder jordbrugserhvervene, især gartneri. Har Fyn en væsentlig mindre andel af arbejdspladser inden for privat service. Andelen af arbejdspladser inden for offentlig service er imidlertid stort set på samme niveau som i det øvrige land. Mange industrivirksomheder har moderniseret produktionsprocesserne for at kunne følge med i konkurrencen. Derved øges efterspørgslen på medarbejdere, der har relevante kvalifikationer inden for det teknologiske område, og som samtidig er indstillet på forandring. En sådan udvikling øger alt andet lige efterspørgslen på yngre medarbejdere - også blandt KADs medlemmer. Denne tolkning støttes af følgende observationer, der baseres på oplysninger i datamaterialet om svarpersonernes alder, uddannelse og branchetilknytning: Flere yngre end ældre af medlemmerne på Fyn har en erhversfaglig uddannelse - også i forhold til resten af landet. Flere medlemmer i industrien end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse.

21 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side Medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse Da landsundersøgelsen blev gennemført i foråret 1997, var ca. 14 pct. af KADs fynske medlemmer på kursus eller efteruddannelse. I landet som helhed var andelen ca. 9 pct. De kurser eller uddannelser, som medlemmerne deltog i på det tidspunkt, omfattede i prioriteret rækkefølge opgjort efter antal deltagere: Motivations- og vejledningskurser Edb-kurser Uddannelsen til industrioperatør Kurser på daghøjskole FiU-kurser Sprogkurser Matematikkurser Uddannelsen til social- og sundhedsassistent Handelsskole/lærling Tabel 2.5 indeholder en karakteristik af de medlemmer, der var på kursus eller i færd med at efteruddanne sig: De ledige og arbejdssøgende medlemmer har den højeste uddannelsesfrekvens. De yngste og midaldrende medlemmer er mere aktive med hensyn til at deltage i efteruddannelse end deres ældre kolleger. KADs medlemmer på Fyn deltager mere i uddannelsesaktiviteter end medlemmerne i resten af landet. For eksempel deltog 10 pct. af de fuldtidsbeskæftigede medlemmer på Fyn i en eller anden form for uddannelse, da landsundersøgelsen fandt sted. På landsplan var andelen 3 pct. På Fyn var endvidere 29 pct. af de ledige og arbejdssøgende medlemmer på kursus eller efteruddannelse mod 17 pct. i landet som helhed. Tabel 2.5. Er du for tiden på kursus/efteruddannelse? (Pct.- afrundet) Fyns Amt 120 medlemmer på Fyn besvarede spørgsmålet, om de havde været på kursus inden for de seneste tre år. Det har ca. 56 pct. svarende til 67 svarpersoner. Langt de fleste har enten været på et AMU-kursus eller et VUC-kursus. Se tekstboks. Ja Hele landet Fyns Amt Nej Hele landet Alder år år år Stilling I fuldtidsarbejde I deltidsarbejde Arbejdsløs/- søgende Note: De fleste svarpersoner har besvaret spørgsmålet med et ja eller et nej. Kun få har undladt at markere. Af hensyn til overskueligheden indeholder tabellen ikke en kolonne med procenttal vedrørende kategorien ubesvaret. Kilde: Strategisk Netværk.

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse August 1997 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse Udgivet af Kvindeligt

Læs mere

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Uddannelse og udvikling Oplæg til uddannelsesstrategi Januar 1998 UDDANNELSE OG UDVIKLING Redigeret af Eva Bille, Ann-Britt Olsson, Kjell Rodin Forord Forord Kvindeligt Arbejderforbunds

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet Redigeret af Søren Carøe Mobilitet i

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Uddannelsesordningen

Uddannelsesordningen er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere