Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Transkript

1 Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

2

3 Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Redigeret af Søren Carøe og Steen Hager Nielsen

4 Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk og udgivet af Kvindeligt Arbejderforbunds afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg 1998

5 Forord Forord I 1997 udgav Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark rapporten Medlemmernes meninger om uddannelse. Den var baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der involverede ca medlemmer, og som resulterede i en svarprocent på 57. Hovedemnet for undersøgelsen var medlemmernes faktiske kvalifikationer og holdninger til uddannelse. Idéen bestod altså ikke blot i at belyse holdninger, men også at kortlægge medlemmernes formelle og andre kvalifikationer. Spørgeskemaet indeholdt rubrikker, hvor svarpersonerne kunne oplyse postnummeret på såvel arbejdsplads som bopæl. Disse oplysninger har efterfølgende gjort det muligt at sortere medlemmer og deres besvarelser på amter. Den geografiske opdeling af spørgeskemaundersøgelsen og dens resultater giver mulighed for at belyse eventuelle regionale forskelle i medlemmernes uddannelsesprofiler og holdninger til uddannelse og efteruddannelse. Derved er det muligt at opnå et mere detaljeret grundlag med henblik på at skræddersy kurser og uddannelsesforløb, der præcist opfylder medlemmernes behov for kompetenceudvikling, og som også afspejler lokale forhold, for eksempel erhvervsstrukturen. Denne rapport, som har titlen Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?, er udarbejdet på opdrag af KADs afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg. De har tillige finansieret analysearbejdet. Analyserne af de fynske medlemmers uddannelsesmønster baseres på et udtræk af datamateriale fra den omtalte landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og besvarer tre centrale spørgsmål: Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn? Hvilke holdninger og ønsker har de med hensyn til uddannelse og efteruddannelse? Hvorved adskiller de fynske medlemmer sig i uddannelsesmæssige spørgsmål fra deres kolleger på landsplan? Analysevirksomheden Strategisk Netværk har udført det statistiske udredningsarbejde. Rapporten er redigeret af projektchef Søren Carøe og analytiker Steen Hager Nielsen. Endvidere har projektmedarbejder Lasse Ehlers assisteret i forbindelse med rapportens lay-out. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultaterne og fortolkningen af dem. København den 4. august 1998 Søren Carøe Indehaver, projektchef

6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Uddannelsesmæssig baggrund Medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse Kapitel 3: Medlemmernes holdninger til uddannelse Personlig og faglig udvikling Motivationsfaktorer og forhindringer Motivation og branchetilknytning Hindringer for efteruddannelse Medlemmernes kendskab til uddannelsesarbejdet Kapitel 4: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed IT - en udfordring, ikke en trussel Medlemmernes job(u)sikkerhed Fremtiden på arbejdsmarkedet

8

9 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Side 1 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Tabel 1 profilerer KADs medlemmer på Fyn og i hele landet fra forskellige indfaldsvinkler: På Fyn er der tilsyneladende en anelse flere midaldrende og ældre medlemmer end på landsplan. Flere medlemmer er beskæftiget på fuldtid i hele landet end på Fyn. KAD har flere medlemmer i den offentlige sektor på Fyn end i Danmark som helhed. Rapporten - Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? - indeholder fire kapitler. Et resumé af deres indhold følger nedenfor: Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver fastslår, at medlemmerne af de fem fynske afdelinger er meget engageret i uddannelse. De er tillige bevidste om den betydning, som tilbagevendende uddannelse har for deres fremtid på arbejdsmarkedet. KADs afdelinger og uddannelseskonsulent i Fyns Amt kan bruge kortlægningen af medlemmernes kvalifikationer og holdninger til uddannelse til at formulere og gennemføre en strategi for det fremtidige uddannelsesarbejde. Det konstateres endelig, at der er behov for at motivere ledelserne på arbejdspladserne til at satse mere aktivt på personaleudvikling og medarbejderuddannelse. Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse redegør kortfattet og faktuelt for den uddannelsesmæssige baggrund hos medlemmerne på Fyn. De fynske afdelinger har blandt andet flere medlemmer, som har afsluttet skolegangen efter klasse, end afdelingerne på landsplan. De har imidlertid også flere medlemmer med studentereksamen e.l. sammenlignet med det landsdækkende uddannelsesmønster. Endvidere analyseres sammenhængen mellem medlemmernes alder, grunduddannelse og branchetilknytning. Kapitlet slutter med at redegøre for medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse. Tabel 1. Sådan ser KADs medlemmer ud på Fyn - og sådan ser de ud i hele landet (Pct.) Fyns Amt Hele landet Alder år år år år Civilstand Ugift Gift/samlevende Fraskilt/separeret 11 7 Børn under 15 år i husstanden Ingen børn barn børn eller flere børn 3 6 Transporttid til og fra arbejde Under ½ time ½-1 time timer timer 1 2 Over 3 timer 1 1 Stilling I fuldtidsarbejde I deltidsarbejde Arbejdsløs/-søgende På orlov 8 7 Andet (uoplyst) 7 5 Ansættelsesområde Offentlig sektor Private erhverv Antal beskæftigede 5 ansatte og derunder ansatte ansatte ansatte ansatte eller derover Ved ikke 10 9 Note: Procenttallene er afrundede. Kilde: Strategisk Netværk.

10 Side 2 KAD Fyn Kapitel 3: Medlemmernes holdninger til uddannelse belyser årsagerne til, at KADs medlemmer på Fyn deltager i eller ikke deltager i uddannelse og efteruddannelse. Der fokuseres på såvel motivationsfaktorer som forhindringer. Dernæst analyseres medlemmernes oplysninger om, hvad de satser på, når de efterspørger uddannelse, og hvad de har fået ud af at efteruddanne sig. I et afsluttende afsnit redegøres for medlemmernes kendskab til såvel virksomhedernes som KADs uddannelsesarbejde - lokalt og centralt. Kapitel 4: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed bemærker indledningsvis, at enhver uddannelse kan betragtes som et produkt med begrænset levetid og markedsværdi. Det fortsætter med at belyse medlemmernes holdninger til informationsteknologi (IT). De er generelt positive, måske fordi fynboerne bruger IT i noget større omfang end medlemmerne i det øvrige Danmark. Næsten halvdelen af KADs medlemmer på Fyn forventer, at IT vil ændre deres job. Endnu flere ved imidlertid ikke, hvad de skal mene om den sag. Et flertal af medlemmerne anser rationaliseringer og omstillinger på arbejdspladserne for at være endnu vigtigere drivfjedre for forandring end den teknologiske udvikling. Globalisering opfattes tilsyneladende ikke som en nærliggende trussel for medlemmerne og deres arbejde. Kapitlet fastslår til sidst, at medlemmerne på Fyn i særlig grad er interesserede i at uddanne eller videreuddanne sig. Den fynske del af medlemsundersøgelsen baseres på besvarelser fra 123 medlemmer af afdelingerne på Fyn. Se tabel 2. Tabel 2. KADs medlemmer i alt samt antal svarpersoner i stikprøven for hele landet og Fyn fordelt på overenskomstområder Overenskomstområde Medlemmer i alt Svarpersoner i stikprøven for hele landet Svarpersoner i stikprøven for Fyn Fisk og fiskekonserves Øvrige levnedsmidler Kemisk industri Almen industri uden jern Jernindustri Vaskerier Rengøring og kantine Offentlig sektor Blade, aviser og uoplyst I alt Kilde: Strategisk Netværk på basis af oplysninger fra KADs edb-afdeling. Besvarelserne fra medlemmerne på Fyn er et udtræk af de data, der blev resultatet af KADs medlemsundersøgelse i 1997, og som er grundlaget for rapporten Medlemmernes meninger om uddannelse. Den rapport indeholder også et kapitel om medlemsundersøgelsens formål og forløb. Rapporten belyser tillige en række undersøgelsestekniske og statistiske forhold. Analyserne i de efterfølgende kapitler af de fynske medlemmers uddannelsesmæssige baggrund og holdninger til uddannelse tager udgangspunkt i tilkendegivelser fra svarpersoner på følgende overenskomstområder:

11 Sammenfatning og fakta om medlemsundersøgelsen Side 3 Almen industri uden jern - 20 svarpersoner Jernindustri - 29 svarpersoner Rengøring og kantine (private serviceerhverv) - 15 svarpersoner Offentlig sektor (offentlige serviceerhverv) - 49 svarpersoner Alle svarpersoner har bopæl på Fyn. I de følgende kapitler anvendes lejlighedsvis betegnelsen landsundersøgelsen. Dermed henvises til den tidligere omtalte rapport med titlen Medlemmernes meninger om uddannelse. Landsundersøgelsen resulterede i en svarprocent på 57 og en betydelig statistisk sikkerhed. Der er større usikkerhed forbundet med analyserne i Fyns-undersøgelsen, fordi den baseres på et mindre antal svarpersoner. Derfor skal medlemmernes svar på enkelte spørgsmål sammenholdt med for eksempel deres alder, uddannelse og branchetilknytning især fortolkes som udtryk for en tendens - og ikke som et fuldstændigt spejlbillede af deres opfattelser. Sikkerheden er dog tilstrækkelig til at give et dækkende billede af de fynske medlemmers faktiske kvalifikationer såvel som deres holdninger til uddannelse.

12

13 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Side 5 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Medlemmerne af Kvindeligt Arbejderforbunds afdelinger i Hårby, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg har et endda meget stort engagement i uddannelse og efteruddannelse. De har endvidere udpræget forståelse for, hvilke kvalifikationer de skal have for fremover at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen af denne kortlægning af kvalifikationer og holdninger til uddannelse hos KADs medlemmer på Fyn. Undersøgelsens øvrige hovedbudskaber fremgår af tekstboksen. HOVEDBUDSKABERNE I DEN FYNSKE MEDLEMSUNDERSØGELSE Otte ud af ti medlemmer i KADs fynske afdelinger er gået ud af skolen efter eller klasse. Forholdsvis flere fynboer har forladt skolen efter klasse end i resten af landet. Færre medlemmer på Fyn har endvidere klasse. Til gengæld har flere medlemmer på Fyn end på landsplan realeksamen, studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. De private og offentlige serviceerhverv på Fyn beskæftiger forholdsvis flere af KADs medlemmer i aldersgruppen fra 50 år og derover. Industrien beskæftiger derimod relativt flere yngre og midaldrende medlemmer. Flere yngre end ældre medlemmer på Fyn har en erhvervsfaglig uddannelse - også i forhold til det øvrige land. Flere medlemmer i industrien end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse. Medlemmerne på Fyn er mere motiverede for uddannelse og efteruddannelse end kollegerne i resten af Danmark. Medlemmerne på de fynske fremstillingsvirksomheder giver udtryk for et markant større behov for kurser end medlemmerne i det øvrige land. Fynboerne efterspørger især uddannelser og kurser, der er relevante for virksomheder i industrien. De fynske medlemmer oplever kun sjældent hindringer, når de ønsker at efteruddanne sig. Otte ud af ti medlemmer ønsker overenskomstmæssig ret og pligt til at efteruddanne sig med fuld løn. Under en femtedel af medlemmerne i Fyns Amt har benyttet sig af deres nuværende overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. Hovedparten af medlemmerne på Fyn har et stærkt begrænset kendskab til uddannelsesarbejdet på deres virksomhed. Deres primære kilder til information om uddannelsesmulighederne er KADs afdelinger samt ledelsen på de respektive arbejdspladser. En femtedel af de fynske medlemmer anvender IT i deres arbejde. En trediedel har en PC hjemme. Mere end to trediedele af medlemmerne er generelt positive over for IT. Næsten en trediedel ved ikke, hvad de skal mene om den sag. På Fyn betragter medlemmerne rationaliseringer på arbejdspladsen som en større kilde til forandring end IT. Medlemmer med længerevarende grund- og anden form for uddannelse føler sig mest sikre i jobbet. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eventuelt ved at arbejdspladsen flyttes til udlandet. Halvdelen af medlemmerne i de fynske afdelinger er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. Den anden halvdel deler ikke denne frygt. Medlemmerne på Fyn har et stort ønske om både at uddanne og videreuddanne sig. Medlemmerne har en overmåde kritisk indstilling til viljen og evnen hos ledelserne på de fynske virksomheder til at udvikle og uddanne medarbejderne. Medlemmerne er mere positive over for samarbejdsudvalgene.

14 Side 6 KAD Fyn Undersøgelsen giver en klar beskrivelse af, hvad der motiverer medlemmerne til at efteruddanne sig, og hvad der forhindrer dem i det. Denne viden kan KADs afdelinger og uddannelseskonsulent i Fyns Amt bruge på tre måder: De kan formulere en strategi, der præcist angiver det fremtidige uddannelsesarbejdes mål, rammer og indhold. De kan rådgive medlemmerne konkret og individuelt i uddannelsesmæssige spørgsmål. De kan sammenholde oplysningerne om medlemmernes kvalifikationer og holdninger til uddannelse og efteruddannelse med resultatet af de statistiske analyser i publikationen Arbejdsmarkedet på Fyn. Publikationen udgives årligt af Arbejdsmarkedsrådet/AF og belyser blandt andet udviklingen i erhvervsstruktur og beskæftigelse. Ved at sammenholde disse informationer og data kan afdelingerne og uddannelseskonsulenten pejle sig ind på, hvilke kvalifikationskrav medlemmerne skal opfylde for at fastholde og forbedre deres situation på arbejdsmarkedet. Det øger selvsagt afdelingernes og uddannelseskonsulentens muligheder for at give medlemmerne en relevant og opdateret vejledning, når de står over for et valg mellem forskellige uddannelsesinstitutioners tilbud. De kan tillige målrette dialogen med arbejdsgiverne om udvikling og uddannelse af erhvervsaktive medlemmer. Endelig giver den systematiske kortlægning af medlemmernes faktiske kvalifikationer og deres holdninger til kompetenceudvikling afdelingerne og uddannelseskonsulenten et bedre grundlag for at afgøre, hvordan de vil prioritere uddannelsesarbejdet. Det generelle uddannelsesniveau hos KADs medlemmer på Fyn adskiller sig ikke fra niveauet hos medlemmerne på landsplan. De fynske afdelinger har imidlertid mange medlemmer i aldersgruppen år med længerevarende grunduddannelse sammenlignet med forholdene i hele landet. På Fyn har 32 pct. af medlemmerne under 30 år studentereksamen/hf/hhx/htx e.l. I landsundersøgelsen er andelen 17 pct. På Fyn interesserer de industriansatte medlemmer sig for videreuddannelse i højere grad end deres kolleger i det øvrige land. De er tillige mere bevidste om, at videreuddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. KADs medlemmer i de fynske serviceerhverv og den offentlige sektor deler opfattelsen, selv om de ikke udviser samme uddannelsesaktivitet som kollegerne i industrien Der er tendens til, at de industriansatte medlemmer især motiveres til at efteruddanne sig ved udsigten til at få et mere spændende arbejde og blive bedre til at udføre det. Medlemmerne i serviceerhvervene lægger fortrinsvis vægt på mulighederne for personlig udvikling. Medlemmerne i industrien har således blik for motivationsfaktorer, der er direkte jobrelaterede. Denne observation kan danne grobund for et endnu tættere og mere direkte samarbejde mellem arbejdsgiverne på industrivirksomhederne og KADs afdelinger på Fyn om udvikling af medlemmernes personlige egenskaber og udbygning af deres faglige færdigheder. Der er tilsyneladende sammenfald mellem virksomhedernes og de enkelte medlemmers ønsker vedrørende såvel indholdet som udbyttet af kurser og efteruddannelse. De medlemmer, der på Fyn er motiverede til at efteruddanne sig, har erkendt behovet for at råde over en bred portefølje af kvalifikationer, som skal afspejle faglig dybde samt veludviklede personlige egenskaber.

15 Kapitel 1: Uddannelse på Fyn - konklusioner og perspektiver Side 7 Der er tendens til, at medlemmerne efterspørger en kombination af uddannelsesaktiviteter, der kan udbygge deres almene kvalifikationer, for eksempel læsning, stavning, skrivning og matematik, sprogkundskaber og edb-færdigheder. Dertil kommer et ønske om også at udvikle de personlige egenskaber, for eksempel omstillingsevne samt evne til både at kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre afhængig af situation og opgave. Medlemmerne er bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvis de skal gøre sig håb om at kunne bestemme - eller i det mindste være medbestemmende om - deres fremtid på arbejdsmarkedet. De har imidlertid en paradoksal opfattelse af udviklingstendenserne: De både frygter og ikke frygter, at deres kvalifikationer er utilstrækkelige i længden. Bekymringen er mest udtalt hos medlemmer, som på Fyn opfylder følgende kriterier: De er under 30 år - eller over 50 år. De forlod skolen med eller klasse, men kan efterfølgende have bestået ét eller to fag på HF. De er ansat i jernindustrien eller i de private og offentlige serviceerhverv. Medlemmer med denne profil udgør en oplagt målgruppe for KADs uddannelsesarbejde. Det betyder naturligvis ikke, at der skal ses bort fra andre medlemmer og deres behov for uddannelse. Det er ligeledes paradoksalt, at medlemmerne er kritiske over for virksomhedernes personale- og uddannelsespolitiske arbejde, men positive over for samarbejdsudvalgene. De sidste beskæftiger sig vel også med uddannelses- og personaleplanlægning - i hvert fald på det generelle plan. Medlemmerne kan imidlertid have grund til at være kritiske. En lang række undersøgelser gennem de seneste ti år tyder på, at den lave vækst i danske virksomheders indtjening kan skyldes mangelfuld personalepleje og utilstrækkelige investeringer i uddannelse af medarbejderne: Personaleansvarlige deltager sjældent i arbejdet med at formulere virksomhedernes målsætninger og strategier. Det gælder både i den private og offentlige sektor. Personalefunktionen er svagt udviklet i mange virksomheder og udfører ofte blot personaleadministrative og ikke -udviklende opgaver. Virksomhederne afdækker behovet for uddannelse og udvikling tilfældigt. Uddannelsesarbejdet gennemføres sjældent efter faste planer. Derfor er det vanskeligt at opsamle erfaringer og lære af dem på en systematisk måde. Virksomhederne foretrækker hyppigt at ansætte nye medarbejdere i stedet for at uddanne det personale, de allerede har. Virksomhederne reducerer de forholdsvis beskedne uddannelsesbudgetter, når de kommer ud for økonomisk afmatning. Derfor er personale- og uddannelsesplanlægningen utilstrækkelig i mange virksomheder. Medlemmerne reagerer ved at give udtryk for en kritisk opfattelse af ledelsernes konkrete indsats inden for personaleudvikling og medarbejderuddannelse.

16 Side 8 KAD Fyn Det betyder omvendt, at der er et potentiale for forbedring. KADs uddannelseskonsulent og afdelinger på Fyn har i hvert fald en særdeles god grund til at motivere ledelserne på arbejdspladserne til at investere i medarbejdernes, herunder medlemmernes, udvikling og uddannelse: De er en strategisk ressource. Virksomhedernes evne til at klare sig i konkurrencen afhænger nemlig af medarbejdernes kvalifikationer. Kortlægningen af den uddannelsesmæssige baggrund samt holdningerne til uddannelse og efteruddannelse hos KADs medlemmer på Fyn viser, at de er indstillet på at udbygge og bruge kvalifikationerne til fælles bedste.

17 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side 9 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse RESUMÉ På Fyn har KAD forholdsvis flere medlemmer, der har afsluttet skolegangen efter klasse, end i det øvrige land. Færre medlemmer har tilige klasse. Flere har til gengæld realeksamen, studentereksamen, HF, HHX, HTX e.l. Yngre medlemmer har en længerevarende grunduddannelse end ældre. På Fyn har kun 16 pct. af de årige klasse. Det har derimod ni ud af ti medlemmer i aldersgruppen år. Hvert andet medlem under 30 år har klasse og hvert tredie medlem i samme aldersgruppe har studentereksamen/hf/hhx/htx e.l. Det sidste har ingen medlemmer over 50 år. Medlemmernes uddannelsesniveau er altså stigende - og hænger sammen med forlængelsen af den undervisningspligtige alder fra syv til ni år. Medlemmerne i industrivirksomhederne på Fyn har en længere grunduddannelse end kollegerne i de private og offentlige serviceerhverv. Der er også en markant aldersforskel mellem medlemmer i industrien og i serviceerhvervene. To trediedele af de industriansatte medlemmer er yngre. Tre fjerdedele af medlemmerne i serviceerhvervene har derimod passeret 50 år. Forklaringen på denne aldersfordeling mellem ansatte i industrien, henholdsvis serviceerhvervene findes muligvis i erhvervsstrukturen på Fyn. Der er forholdsvis mange fynske industriarbejdspladser og forholdsvis få jobs i serviceerhvervene sammenlignet med det øvrige Danmark. Rationaliseringer i industrivirksomhederne har måske tiltrukket yngre medarbejdere med relevante kvalifikationer inden for det teknologiske område. Da landsundersøgelsen blev gennemført i 1997 deltog 14 pct. af KADs medlemmer på Fyn i kurser eller andre former for efteruddannelse. På landsplan var 9 pct. af medlemmerne på kursus e.l. Fynboerne deltog blandt andet i motivations- og vejledningskurser, edb-og sprogkurser eller var i gang med uddannelsen til industrioperatør. I de seneste tre år har over halvdelen af medlemmerne på Fyn været på kursus. Hovedparten af kurserne foregår på AMU eller VUC. Medlemmernes uddannelsesaktiviteter retter sig både mod personlig og faglig udvikling. Der er ingen tvivl om, at deres øjeblikkelige jobsituation har stor betydning for valget af kursus- og uddannelsesemner. Samtidig deltager medlemmerne i industrien hyppigere i efteruddannelse end kollegerne i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor Uddannelsesmæssig baggrund Dette kapitel belyser den uddannelsesmæssige baggrund hos KADs fynske medlemmer - og sammenholder den med uddannelsesprofilerne på landsplan. Se tabel 2.1 på næste side. På Fyn er langt de fleste medlemmer gået ud af skolen efter eller klasse. Det gælder for dem som i resten af landet, at otte ud af ti medlemmer har en grunduddannelse, der slutter med folkeskolen. Der er dog nogle forskelle: Forholdsvis flere medlemmer på Fyn er gået ud af skolen efter klasse. Forholdsvis færre medlemmer på Fyn har klasse, men flere har til gengæld realeksamen, studentereksamen eller tilsvarende.

18 Side 10 KAD Fyn Tabel 2.1. KADs afdelinger på Fyn har flere medlemmer, der er gået ud af skolen efter 7.-8.klasse, sammenlignet med forholdene på landsplan. De har også forholdsvis flere medlemmer med studentereksamen e.l. (Pct.-afrundet) Fyn Hele landet Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen 8 7 Studentereksamen/HF,HHX, 8 6 HTX e.l. HF-enkeltfag eller almen voksenuddannelse (AVU) 3 3 Kilde: Strategisk Netværk. Hvilken grunduddannelse har medlemmerne i de forskellige aldersgrupper? Svaret fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2. Næsten hver tredie af KADs yngste medlemmer på Fyn har studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. (Pct.- afrundet) Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen Student/HF/ HHX/HTX Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Amt landet Amt landet Amt landet Amt landet HF-enkeltfag/AVU Fyns Amt Hele landet Alder år år år Kilde: Strategisk Netværk. Det ses, at 32 pct. af de årige medlemmer har studentereksamen/hf, HHX, HTX e.l. Denne andel er betydeligt højere end i landet som helhed. Ifølge landsundersøgelsen har nemlig 17 pct. af forbundets medlemmer i hele Danmark tilsvarende grunduddannelse. Det fremgår endvidere af tabellen, at yngre medlemmer har et højere uddannelsesniveau end ældre. 86 pct. af medlemmerne over 50 år har klasse som længstvarende uddannelse. Blandt de årige medlemmer er andelen kun 16 pct. Denne fordeling hænger naturligvis sammen med udvidelsen af undervisningspligten fra syv til ni år. Den er formentlig også en følge af den udefinerlige tidsånd: Det har ganske enkelt været oppe i tiden i mange år at satse på uddannelse. Konsekvensen er, at flere og flere unge udskyder erhvervsvalget ved at blive længere tid i uddannelsessystemet end tidligere generationer.

19 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side 11 Derved adskiller KADs medlemmer på Fyn sig altså ikke fra medlemmerne i det øvrige land. Medlemmerne blev endvidere spurgt, om de har en erhvervsfaglig uddannelse. Ca. 25 pct. svarede ja, mens ca. 75 pct. sagde nej. I landsundersøgelsen defineres den type uddannelse som: EFG-basisår (1. skoleperiode) Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Fri ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse (Lærlinge-/EFG-uddannelse) Ca. 1 pct. af medlemmerne tilkendegav, at de har en mellemlang/lang videregående uddannelse. I hele landet har 3 pct. af medlemmerne en sådan uddannelse. Medlemmerne i de fynske industrivirksomheder har typisk en længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene. Se tabel 2.3. Denne tendens gælder forbundets medlemmer i Danmark som sådan. (Pct.-afrundet) Grunduddannelse klasse klasse Realeksamen Student/ HF/HHX/HTX Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Fyns Hele Amt landet Amt landet Amt landet Amt landet Tabel 2.3. Medlemmerne i den fynske industri har længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene HF-enkeltfag/AVU Fyns Hele Amt landet Overenskomstområde Almen industri uden jern Jernindustri Rengøring og kantine Offentlig sektor Kilde: Strategisk Netværk. Tabellen viser, at: De industriansatte medlemmer typisk afslutter deres skolegang efter klasse. Kollegerne i de private serviceerhverv og den offentlige sektor for hovedpartens vedkommen- de har en grunduddannelse, der ophører efter klasse.

20 Side 12 KAD Fyn Forklaringen er, at KAD har mange medlemmer i serviceerhvervene i aldersgruppen over 50 år. Tilsvarende har forbundet en overvægt af yngre og midaldrende medlemmer i industrien. Se også tabel 2.4. Det fremgår af tabellen, at der er en markant aldersmæssig forskel på medlemmerne i industrien og i serviceerhvervene. To trediedele af medlemmerne under 50 år arbejder i industrien, mens tre fjerdedele af medlemmerne over 50 år er beskæftiget i serviceerhvervene. På dette punkt adskiller de fynske medlemmer sig fra kollegerne i landet som helhed. Ifølge landsundersøgelsen arbejder nemlig 53 pct. af de årige medlemmer i industrien og 47 pct. i serviceerhvervene. Industrivirksomhederne på Fyn synes således i særlig grad at have appel til KADs yngste medlemmer. Det er ikke umiddelbart muligt at forklare denne forskel mellem de forskellige aldersgruppers tilknytning til industrien, henholdsvis serviceerhvervene på Fyn og det øvrige Danmark. Hvorfor beskæftiger industrivirksomhederne på Fyn især de yngre og yngste medlemmer af KAD? Hvorfor er så forholdsvis få af de yngste medlemmer på Fyn ansat i servicefag? En mulig forklaring kan dog findes i den måde, som erhvervsstrukturen på Fyn er sammensat på. I forhold til resten af Danmark: Tabel 2.4. På Fyn beskæftiger serviceerhvervene mange medlemmer over 50 år og industrien mange medlemmer under 50 år (Pct.) Industri Service Fyns Amt Hele landet Fyns Amt Hele landet Alder år år år Kilde: Strategisk Netværk. Spiller håndværks- og industrisektoren en større rolle på Fyn. Det samme gælder jordbrugserhvervene, især gartneri. Har Fyn en væsentlig mindre andel af arbejdspladser inden for privat service. Andelen af arbejdspladser inden for offentlig service er imidlertid stort set på samme niveau som i det øvrige land. Mange industrivirksomheder har moderniseret produktionsprocesserne for at kunne følge med i konkurrencen. Derved øges efterspørgslen på medarbejdere, der har relevante kvalifikationer inden for det teknologiske område, og som samtidig er indstillet på forandring. En sådan udvikling øger alt andet lige efterspørgslen på yngre medarbejdere - også blandt KADs medlemmer. Denne tolkning støttes af følgende observationer, der baseres på oplysninger i datamaterialet om svarpersonernes alder, uddannelse og branchetilknytning: Flere yngre end ældre af medlemmerne på Fyn har en erhversfaglig uddannelse - også i forhold til resten af landet. Flere medlemmer i industrien end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse.

21 Kapitel 2: Medlemmernes uddannelse Side Medlemmernes valg af kurser og efteruddannelse Da landsundersøgelsen blev gennemført i foråret 1997, var ca. 14 pct. af KADs fynske medlemmer på kursus eller efteruddannelse. I landet som helhed var andelen ca. 9 pct. De kurser eller uddannelser, som medlemmerne deltog i på det tidspunkt, omfattede i prioriteret rækkefølge opgjort efter antal deltagere: Motivations- og vejledningskurser Edb-kurser Uddannelsen til industrioperatør Kurser på daghøjskole FiU-kurser Sprogkurser Matematikkurser Uddannelsen til social- og sundhedsassistent Handelsskole/lærling Tabel 2.5 indeholder en karakteristik af de medlemmer, der var på kursus eller i færd med at efteruddanne sig: De ledige og arbejdssøgende medlemmer har den højeste uddannelsesfrekvens. De yngste og midaldrende medlemmer er mere aktive med hensyn til at deltage i efteruddannelse end deres ældre kolleger. KADs medlemmer på Fyn deltager mere i uddannelsesaktiviteter end medlemmerne i resten af landet. For eksempel deltog 10 pct. af de fuldtidsbeskæftigede medlemmer på Fyn i en eller anden form for uddannelse, da landsundersøgelsen fandt sted. På landsplan var andelen 3 pct. På Fyn var endvidere 29 pct. af de ledige og arbejdssøgende medlemmer på kursus eller efteruddannelse mod 17 pct. i landet som helhed. Tabel 2.5. Er du for tiden på kursus/efteruddannelse? (Pct.- afrundet) Fyns Amt 120 medlemmer på Fyn besvarede spørgsmålet, om de havde været på kursus inden for de seneste tre år. Det har ca. 56 pct. svarende til 67 svarpersoner. Langt de fleste har enten været på et AMU-kursus eller et VUC-kursus. Se tekstboks. Ja Hele landet Fyns Amt Nej Hele landet Alder år år år Stilling I fuldtidsarbejde I deltidsarbejde Arbejdsløs/- søgende Note: De fleste svarpersoner har besvaret spørgsmålet med et ja eller et nej. Kun få har undladt at markere. Af hensyn til overskueligheden indeholder tabellen ikke en kolonne med procenttal vedrørende kategorien ubesvaret. Kilde: Strategisk Netværk.