Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Godkendt den 17. september 2013 i DRRLV 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet samfundsmedicin er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram er en konkretisering af Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007" og indeholder en beskrivelse af afdelingen / afdelingerne, som varetager den aktuelle samfundsmedicinske introduktionsuddannelse inkl. arbejdsfunktioner, undervisning, forskning mv. Det indeholder endvidere en skematisk oversigt over kompetencekravene og de tilhørende lærings og kompetencevurderingsmetoder samt en beskrivelse af, hvordan disse udmøntes i de(n) konkrete afdeling(er). Tilsvarende er der en beskrivelse af, hvordan uddannelsesvejledningen foregår i de(n) pågældende afdeling(er). Sidst i uddannelsesprogrammet findes oplysninger om evaluering af uddannelsen samt nyttige links. Specielle regionale forhold Den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse består jf. målbeskrivelsen af 12 måneder introduktionsuddannelse og 48 måneders hoveduddannelse. I forbindelse med introduktionsuddannelsen, som har en varighed af 12 måneder, skal den uddannelsessøgende læge gives indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. Med henblik på at kvalificere lægens evt. valg af samfundsmedicin, som sit fremtidige speciale, tilbydes introduktionslægen som et led i karrierevejledningen 2 3 uddannelsesdage på de samfundsmedicinske afdelinger i videreuddannelsesregionen, som har en opgaveportefølje, der er væsentligt anderledes end på den afdeling, hvor lægen er ansat. Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg foretages i samarbejde mellem den uddannelsessøgende og vejlederen i god tid inden afslutningen af introduktionsuddannelsen. Karrierevejledning indgår som et væsentligt element i lægers videreuddannelse og skal være med til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til muligheder og kompetencer inden for den fastsatte tidsramme i den lægelige videreuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord tilbyder den uddannelsessøgende læge information om, hvor og hvordan han/hun kan få yderligere oplysninger om de enkelte specialer, herunder relevante hjemmesider og faglige profiler. Den samfundsmedicinske hoveduddannelse består af mdr. ansættelse på samfundsmedicinske uddannelsessteder samt mdr. ansættelse på kliniske ansættelsessteder. I VUR Nord består hoveduddannelsesforløbene af 18 mdr. samfundsmedicinsk ansættelse 18 mdr. kliniske ansættelser 12 mdr. samfundsmedicinsk ansættelse Uddannelsesforløbene tilstræbes sammensat, således at uddannelseslægen får et så bredt kendskab til de mange forskelligartede samfundsmedicinske som muligt. 3

4 Den kliniske del af hoveduddannelsen aftales individuelt og godkendes af specialets Postgraduate Kliniske Lektor (PKL), hvorefter det regionale videreuddannelsessekretariat udarbejder et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale. De enkelte kliniske ansættelser skal være af mindst seks måneders varighed, og de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for mindst to af de kliniske hovedområder: intern medicin, kirurgi, almen medicin eller psykiatri. Det skal tilstræbes, at de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbene, har et bredt udsnit af patienttyper. Formålet med den kliniske uddannelse er at udvikle den uddannelsessøgende læges generelle kliniske færdigheder til et niveau, der ligger væsentligt over den kliniske basisuddannelse, således at lægen får et bredt kendskab til den kliniske referenceramme som grundlag for det fremtidige samfundsmedicinske virke. I de kliniske ansættelser forventes den uddannelsessøgendes kliniske arbejde at foregå på niveau med læger i introduktionsstilling i de pågældende specialer. Desuden bør den kliniske ansættelse så vidt muligt give mulighed for at sætte arbejdet på den kliniske afdeling i samfundsmedicinsk perspektiv, fx ved inddragelse i afdelingens administration, ledelse og planlægning af afdelingens arbejde, inddragelse i samarbejdsrelationer til embedslægeinstitutionerne og lignende. En forudsætning for at opnå tilladelse til at betegne sig speciallæge i samfundsmedicin efter afsluttet hoveduddannelse er underskrift i logbogen på opfyldelse af alle kompetencemål (introduktions og hoveduddannelse). Kompetencerne underskrives af daglig vejleder / hovedvejleder / uddannelsesansvarlig overlæge på den afdeling, hvor den pågældende kompetence er opnået hhv. af kursusleder for så vidt det drejer sig om kompetencer opnået ved kursus. Attestation for at alle læringsmål er opnået (summativ evaluering) skal foretages af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om speciallægeanerkendelse efter endt hoveduddannelse skal der foruden udfyldt ansøgnings og skema over lægebeskæftigelser indsendes: udfyldt logbog for såvel I stilling som hoveduddannelse i original attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer i original attestation for generelle obligatoriske kurser attestation for gennemført forskningstræning kopi af ansættelseskontrakt for hoveduddannelse herunder eventuelle ændringer I videreuddannelsesregion Nord (VUR Nord) afholdes der to gange årligt et møde, hvor specialets PKL samt alle uddannelsesansvarlige overlæger (UAO), hovedvejledere og uddannelseslæger indenfor det samfundsmedicinske speciale diskuterer aktuelle, uddannelsesrelevante emner, fremlægger forskningstræningsprojekter og inspireres af relevante faglige oplæg. Uddannelsesdagene arrangeres af uddannelseslægerne på skift. Den konkrete, individuelle vejledning foregår på de enkelte uddannelsessteder. Spørgsmål og problemer i relation til konkrete uddannelsesforløb, der ligger udover den almindelige vejlederrolle, skal forelægges de konkrete afdelingers uddannelsesansvarlige overlæge eller ledende overlæge. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 4

5 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed. Nærværende uddannelsesforløb har således følgende sammensætning: 1. samfundsmedicinske ansættelse Kliniske ansættelser 2. samfundsmedicinske ansættelse Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Aftales individuelt. 18 mdr. 18 mdr. 12 mdr. Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. Ansættelse: Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Afdelingens hjemmeside Ansættelsesstedet generelt Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering (KSR) er en afdeling under CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Afdelingen har to afsnit, dels et afsnit på Regionshospitalet i Herning, dels et afsnit i Regionshuset Århus. Afdelingen yder et differentieret udbud af ydelser inden for den socialmedicinske del af det samfundsmedicinske speciale. Økonomisk er KSR overvejende indtægtsfinansieret gennem kontrakter med kommunerne samt salg af en række enkeltydelser som f.eks. speciallægeerklæringer og psykologiske vurderinger og undersøgelser. Afdelingens aktiviteter bygger på et sygdomsbegreb med fokus på funktionsevne. Der arbejdes procesorienteret gennem dialog med såvel klienter som samarbejdspartnere. Afdelingen varetager størstedelen af undervisningen i faget klinisk socialmedicin for lægestuderende på Århus Universitet og underviser på en række andre uddannelser. Desuden varetages ad hoc undervisning af bl.a. fagpersonale på de kommunale revalideringsinstitutioner. Afdelingen indgår også som en afdeling i Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Afdelingen bidrager til udvikling af det socialmedicinske område ved udviklings og forskningsaktiviteter. Disse aktiviteter er under kraftig udbygning på Forsknings og Udviklingsfunktionen, Marselisborgcentret. Projekter tager primært udgangspunkt i afdelingens arbejdsområder. Desuden deltager afdelingens læger i ad hoc arbejdsgrupper i Region Midtjylland f.eks. med henblik på udvikling nye ydelser og arbejdsområder samt i forbindelse med udarbejdelse af baggrundsnotater til regionens direktion og Regionsrådet. 5

6 Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Afdelingens læger er uddannet inden for flere lægelige specialer. Flere har speciale i både almen medicin og samfundsmedicin. I arbejdet i KSR fungerer alle læger som sociallæger. Afdelingen har en overlæge i psykiatri ansat, og to reumatologer er tilknyttet på konsulentbasis. Arbejdsfunktioner Lægekonsulentfunktion i flere af Region Midtjyllands kommuner. Lægekonsulentfunktionen udøves typisk i de kommunale jobcentre, som har ansvaret for sygedagpengeopfølgning, revalidering, førtidspension og kontanthjælp. Desuden udøves klinisk socialmedicinsk arbejde med direkte borgerkontakt i form af samtaler og undersøgelser på flere kommunale revalideringscentre. Det tilstræbes, at alle læger er fast tilknyttet én kommune. Socialmedicinsk vurdering ved ansøgning om abort efter 12. uge og socialmedicinsk vurdering ved ansøgning om sterilisation. Socialmedicinske speciallægeundersøgelser af kommunalt henviste borgere. Det drejer sig typisk om borgere, der skal have afklaret deres funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet. Psykologiske undersøgelser og vurderinger af kommunalt henviste borgere. Korterevarende smertetacklingsforløb, supervisions. Specialistteam som foretager en samlet tværfaglig, koordineret udredning af borgere med mere komplekse, ofte uafklarede helbredstilstande. I teamforløbet foretages socialmedicinske undersøgelse, samtaler, psykologiske vurdering eller undersøgelser, kortere procesforløb og samtaler med socialrådgiver. Efter behov udføres endvidere reumatologiske og psykiatriske speciallægeundersøgelser. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdet søges tilrettelagt, så alle læger og psykologer kommer i kontakt med de kommunale forvaltninger gennem konsulentarbejde i kommunerne, foruden involvering i vurderinger og undersøgelser i de to afsnit i henholdsvis Herning og Århus. For uddannelseslægernes vedkommende er der til hver knyttet en hovedvejleder, samt forskellige daglige vejleder(e). Introduktion Der arrangeres løbende introduktion til hele CFK for alle nyansatte. For nye læger i afdelingen planlægges introduktionsprogram, som gennemføres i de første 2 uger. Introduktionsprogrammet sigter mod, at uddannelseslægen hurtigt skal blive fortrolig med afdelingens og samarbejdsformer, samt afdelingens værdigrundlag. Der vil i løbet af de første 2 uger blive tilrettelagt introduktionssamtale med hovedvejleder. Ved denne samtale påbegyndes den individuelle uddannelsesplan og introduktion til portefølje. Uddannelseslægen vil inden for den første måned blive inviteret til samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge. Introduktion til sekretærfunktion Introduktion til journalkoncepter Introduktion til Jobcenter 6

7 Introduktion til abortområdet Introduktion til abortjournal Abortfølgevagt Abortvagt Introduktion til Lokalfredag/fælles fredag Introduktion til lægekonsulentarbejde Samarbejdspartnere Formidling Introduktion til arbejde på revalideringsinstitutioner Introduktion til specialistteamet Introduktion til ledende overlæge Introduktion til vejleder Introduktion til psykologer i afd Introduktion til socialfaglig konsulent Introduktion til Center for folkesundhed Introduktion til MC Introduktion til Diktur Introduktion til ESDH(journalsystem) Introduktion til arbejdsplan Introduktion til kørselsskema Introduktion til tidsregistrering Undervisning Konferencer: Møder er en afgørende faktor for afdelingens og den enkeltes faglige udvikling. Hele afdelingens personale er samlet én dag om ugen. Ca. 1 gang hver tredje uge samles både Herning og Århus afdelingen. På den ugentlige mødedag afvikles diverse møder, af såvel tværfaglig som monofaglig karakter, sparringsmøder med drøftelse af enkeltsager, supervision, vejledningsseancer, stabsmøder og faglige temamøder. KSR fungerer som uddannelsesafdeling i det samfundsmedicinske speciale. Der afholdes tematiske seminardage årligt internt i afdelingen. Der afholdes møder for uddannelseslæger ca. 1 gang månedligt, hvor uddannelsesforhold diskuteres, og hvor man ved behov arrangerer tematiske undervisningsforløb. Ved uddannelsesmøderne deltager den uddannelsesansvarlige overlæge eller anden repræsentant fra ledelsen, samt afdelingens uddannelseskoordinerende yngre læge. Fredag er tværfaglige mødedage, hvor der tilrettelægges monofaglige og tværfaglige møder, stabsmøder og supervision, samt tværfagligt sagsarbejde. Formaliseret undervisning: Det faglige niveau og den enkelte medarbejders kompetencer søges udviklet ved formaliseret undervisning i afdelingen, intern uddannelse og oplæring, supervision, MUS samtaler og åbenhed og vilje til refleksion over egen faglighed. Kurser og kongresser Afdelingen har tradition for bred deltagelse i kurser, konferencer og kongresser inden for socialmedicin og rehabilitering. Endvidere er der mulighed for deltagelse i kurser og undervisning inden for de traditionelle kliniske fag ved behov. Afdelingens læger deltager i DASAMS Dansk Sam 7

8 fundsmedicinsk Selskabs årlige konference på Hindsgavl. CFK deltager i de årlige Folkesundhedsdage, der afholdes af DSFF Dansk Selskab for Folkesundhed. Afdelingen opfordrer uddannelseslægen til deltagelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 årlige samfundsmedicinske uddannelsesdage, hvor generelle forhold om uddannelse og karriere drøftes. Uddannelsesdagene arrangeres af uddannelseslægerne på skift. Foruden uddannelseslæger deltager hovedvejledere og uddannelsesansvarlige overlæger samt PKL. Forskning Afdelingens forskningsaktiviteter er forankret på Forsknings og Udviklingsfunktionen, Marselisborgcentret. Afdelingen arrangerer Journalclub for uddannelseslæger. Dette gennemføres i perioder, hvor der er flere uddannelseslæger i afdelingen på samme tid. 2. samfundsmedicinske ansættelse: Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune titutionen.dk Ansættelsesstedet generelt Sociallægeinstitutionens hoved er konsulentydelser samt socialmedicinske, psykiatriske og psykologiske vurderinger til Beskæftigelses og Socialforvaltningen i Århus kommune. Ydelserne leveres inden for voksenområdet. Aarhus kommunes jobcenter og arbejdsmarkedscentre har tilknyttet sociallæger, som fungerer som konsulenter for sagsbehandlere og teams inden for sygedagpenge, revaliderings, kontanthjælps, pensions og flexjobområdet. På et af kommunens arbejdsmarkedscentre indgår sociallæge med bl.a. undervisning og samtaler i et tværfagligt rehabiliteringsteam omkring udviklingsforløb af arbejdsevne hos henviste borgere. Sociallægeinstitutionen har behandlingsansvaret på forsorgs og misbrugsområdet i Århus kommune. Sociallæger og psykologer udarbejder skriftlige vurderinger og undersøgelser inden for beskæftigelsesområdet. Her beskrives borgerens helbredsforhold, således at både fysiske, psykiske, sociale og i visse tilfælde også kulturelle forhold, der har betydning for borgerens funktionsevne, medinddrages. Sociallægeinstitutionens psykiatere løser først og fremmest kliniske og konsultative i Socialforvaltningen inden for det socialpsykiatriske område. I Sociallægeinstitutionen arbejder sociallæger og psykologer sammen i et afklaringstilbud, Reva Si, for sygemeldte borgere. På baggrund af samtaler med den sygemeldte udfærdiges forslag til handleplaner mhp. at borgeren kan vende tilbage i arbejde. I flere sammenhænge varetager et team af sociallæge og psykolog samtaler med henviste borgere sammen med sagsbehandler/vejleder, når der er brug for afklaring af helbredsproblemers betydning for funktions og arbejdsevne som grundlag for beslutning om videre kommunal indsats. Sociallægeinstitutionen indgår løbende i projektarbejde som retter sig mod forskellige målgrupper. I de senere år har sociallæger og psykologer haft tilbud for sygemeldte med depression og borgere med smertetilstande, som er på offentlig forsørgelse. Antropologer ansat i Sociallægeinstitutionen har tilbud om udredning og afhjælpning af kulturelle barrierer, der hindrer borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi indgår også i projekter sammen med andre af Beskæftigelses 8

9 og Socialforvaltningens medarbejdere. Vi varetager jævnligt formidlings og undervisnings i sundhedsrelaterede emner for både borgere og personale. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner En uddannelseslæge i hoveduddannelse får dels kliniske med undersøgelse/samtaler med borgere og dels som konsulent for kommunens sagsbehandlere inden for områderne sygedagpenge, revalidering, aktivering, flexjob og førtidspension. Uddannelseslægen oplæres i at lave socialmedicinske vurderinger, dvs. at lave skøn over borgerens funktionsevne og muligheder for at forbedre denne. Dette sker på baggrund af viden om borgerens fysiske og psykiske helbredsforhold samt sociale og kulturelle situation. Uddannelseslægen oplæres i at fungere i rollen som konsulent for sagsbehandler og får rig mulighed for at træne kommunikation og samtale både i forhold til den enkelte borger og i forhold til samarbejdspartnere. Helt konkret vil hoveduddannelseslægen afhængig af forudsætninger, ønsker og interesse og den mulige arbejdstilrettelæggelse skulle løse inden for flere af følgende kliniske og forvaltningsmæssige arbejdsområder: Lægekonsulentfunktion på jobcenter. Lægekonsulentfunktion for sagsbehandlere/vejledere samt teams på arbejdsmarkedscenter. Samtaleforløb og vurderinger af borgere henvist til Sociallægeinstitutionens afklaringstilbud for sygedagpengemodtagere (Reva Si). Indgå som sociallæge i Sociallægeinstitutionens tværfaglige sociallæge/psykolog teams i forbindelse med belysning af helbredsmæssige problemstillingers betydning for borgeres mulighed for at deltage i beskæftigelsesrettede forløb. Udfærdigelse af socialmedicinske undersøgelser og vurderinger. Have samtaleforløb med henviste borgere om håndtering af helbredsmæssige problemer. Varetage på Center for Misbrugsbehandling med iværksættelse og opfølgning af substitutionsbehandling for borgere afhængige af opioider. Desuden indgå i de øvrige lægelige inden for området addiktiv medicin efter nærmere aftale og oplæring. Undervisning Konferencer: Sociallægeinstitutionens læger holder lægemøde den 2. og 4. fredag i måneden. Formålet med lægemøderne er faglig koordinering af det sociallægelige arbejde, hvilket sker ud fra drøftelse og sparring af enkeltsager samt fokus på den faglige kvalitet og samarbejdet med de arbejdssteder, hvor sociallægerne fungerer som konsulenter. Der udveksles information og der kan laves justeringer i sociallægernes arbejdstilrettelæggelse. Den anden time af lægemødet er reserveret til et tema, som er aftalt på forhånd. Det kan enten være interne drøftelser ud fra et oplæg eller intern undervisning. Hoveduddannelseslægen kan på lægemøderne opnå kompetencer inden for rollen som kommunikator. Sociallægeinstitutionens medarbejdere indgår i forskellige tværfaglige teams, som typisk enten er en gruppe medarbejdere med et arbejdsfællesskab eller medarbejdere som løser på forskellige lokationer, hvor ne ligner hinanden. Nogle teams varetager planlægning af, hvordan vi løser vores. Andre teams fungerer som gensidig støtte for den enkelte medarbejder, der hvor der er udfordringer på forskellig vis i det daglige arbejde. Hoveduddannelseslægen kan indgå i aktiviteter i teams og opnå kompetencer inden for rollen som 9

10 leder og administrator En gang om måneden samles hele afdelingen til tværfagligt dialogmøde hvor vi drøfter aktuelle emner af relevans for alle Sociallægeinstitutionens faggrupper. Formaliseret undervisning: I lægegruppen har vi en række tilbagevendende tematiske oplæg, som afdelingens læger holder på lægemødet. Disse oplæg med efterfølgende diskussion har særlig relevans for uddannelseslægerne. Det drejer sig om oplæg med følgende emner: Socialmedicinske modeller Funktionsevnebegrebet. Kroniske smerter, herunder smertemekanismer og smertebehandling. Lovgivning Sygedagpengelov, betingelser for flexjob, revalidering, førtidspension mm. Sociallægernes og rolle på Jobcentrene og Arbejdsmarkedscentrene. Indhentelse af lægelig og anden dokumentation på Job og Arbejdsmarkedscentrene. Hvad? Hvornår? En arbejdsgruppe arrangerer intern undervisning for alle faggrupper, oftest med eksterne undervisere, ca. 3 gange i løbet af hvert halvår. Emnerne er udvalgt mhp. at følge med i ny viden og forskning inden for det socialmedicinske, det sundhedspsykologiske og antropologiske område. Kurser og kongresser Sociallægeinstitutionen holder hvert år et todages seminar for alle medarbejdere. På seminaret sætter vi fokus særlige udviklingsområder og ideer til nye initiativer. Vi henter inspiration til vores daglige arbejde fra indbudte oplægsholdere og diskuterer nye ideer og tiltag med hinanden. Deltagelse i eksterne kurser og kongresser sker efter aftale med Sociallægeinstitutionens ledelse. Forskning I Sociallægeinstitutionen foregår der forskelligt projektarbejde, hvor nye metoder og tilgange til det socialmedicinske arbejde prøves af. Desuden udarbejder uddannelseslæger i hoveduddannelsesstilling deres forskningstrænings under vejledning af læger med forskningserfaring på ph.d. niveau. 10

11 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings og kompetencevurderingsstrategier. Indholdet og rækkefølgen af kompetencer, konkretisering af kompetencer og lærings samt kompetencevurderingsmetoder i nedenstående checkliste er kopieret fra målbeskrivelsens logbog. Checklisten giver en anvisning på i hvilken ansættelse og hvornår de enkelte kompetencemål skal opnås. Kompetenceerhvervelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at lægen skal have opnået samtlige kompetencer. Det forventes således, at uddannelseslægen udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. For hver enkelt kompetence er der angivet konkretisering og anbefalede læringsmetoder samt kompetencevurderingsmetoder. I afsnit 3.2 ses en nærmere beskrivelse af, hvordan de forskellige lærings og kompetencevurderingsmetoder anvendes i de(n) enkelte afdeling(er). Under såvel introduktions som hoveduddannelse foregår erhvervelse af de enkelte kompetencer under vejledning. I starten af en ansættelse følges den uddannelsessøgende tæt, men i løbet af ansættelsesperioden foregår arbejdet mere og mere selvstændigt i takt med det stigende kompetenceniveau. De, som uddannelseslægen arbejder med i introduktionsuddannelsen er fortrinsvis ukomplicerede og typiske for afdelingen. De, som hoveduddannelseslægen arbejder stiger i sværhedsgrad fra ukomplicerede og typiske for den pågældende afdeling til komplicerede og atypiske. Uddannelseslægen skal opnå færdigheder inden for alle de syv lægeroller: Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Akademiker og Professionel. Alle syv roller er væsentlige i det samfundsmedicinske speciale, og ikke mindst Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator samt Sundhedsfremmer rollen betragtes som en væsentlig del af den samfundsmedicinske ekspertrolle. Opdelingen i lægeroller er teoretisk, idet enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de syv roller. Opdelingen kan dog tjene til en bevidstgørelse om indholdet af de enkelte kompetencer. Det er karakteristisk for de lægelige, at læring bliver en cirkulær proces, hvor uddannelseslægen springer på et sted i cirklen, og efterhånden får en forståelse af de mange elementer cirklen er bygget op af. Med andre ord, så foregår læring inden for det samfundsmedicinske fagområde ikke som en lineær læringsproces, hvor det ene håndgreb er en forudsætning for, at det næste håndgreb kan læres. Disse forhold betyder, at det ikke giver mening detaljeret at angive i hvilken rækkefølge kompetencerne erhverves. Derimod kan der angives et ca. tidsrum, indenfor hvilket den enkelte kompetence forventes opnået i den pågældende ansættelse. 11

12

13 CHECKLISTE hoveduddannelse (anvendes som logbog) Mål, nummer og kompetence mål. Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Medicinsk ekspert generelle samfundsmedicinske kompetencer H1 Offentlig forvaltning Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig H2 Afgørelser og indstillinger H3 Lægefaglig indsigt H4 Lægefaglig information H5 Organisering af kliniske afd. forvaltning Kunne træffe afgørelser, rådgive i og lave indstillinger i enkeltsager i overensstemmelse med lovgivning og administrativ praksis på et givet område Kunne anvende lægefaglig indsigt i en samfundsmedicinsk sammenhæng Kunne uddrage de væsentligste aspekter af lægefaglige informationer og kunne anvende disse i sagsbehandlingen Kunne inddrage erfaring om organisering af kliniske afdelinger eller almen praksis i det samfundsmedicinske arbejde Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) 1.ansættelse Måned ansættelse Måned kompetence Dato og underskrift 13

14 H6 Klinisk sprogbrug H7 Politiske prioriteringer H8 Sundhedsfaglig analyse H9 Udarbejde notater H10 Rådgive og vejlede H11 Planlægge indsats H12 Evaluere indsats Kunne inddrage erfaringer med sprogbrug og paradigmer for kliniske journaler i det samfundsmedicinske arbejde Kunne varetage sagsbehandling, som kræver viden om politiske prioriteringer og programmer for sundhedsområdet Kunne beskrive, analysere og vurdere sundhedsfaglige problemstillinger på lokalt, regionalt eller nationalt niveau Kunne udarbejde notater eller besvarelser til interne eller eksterne samarbejdspartnere Kunne rådgive og vejlede om samfundsmedicinske spørgsmål i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere Kunne planlægge en indsats vedrørende sundhedsforhold i en samfundsmæssig sammenhæng over for grupper eller individer Kunne evaluere en given samfundsmedicinsk indsats Struktureret fremlæggelse

15 H13 Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed H14 Journalisering H15 Sundhedslov H16 Sundhedsøkonomi H17 MTV Kunne redegøre for generelle principper, begreber, og anvendelsesområder for kvalitetsudvikling og patientsikkerhedsarbejde Kunne redegøre for principper i journalisering Kunne redegøre for indholdet i Sundhedsloven og andre centrale samfundsmedicinsk relevante lovtekster Kunne redegøre for og anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser Kunne redegøre for metoder og teori fra medicinsk teknologivurdering (MTV) Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse kursus kursus kursus Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus

16 H18 Planlægning af sundhedsvæsen H19 Finansiering af sundhedsvæsen H20 Interessenter i sundhedsvæsen H21 Betingelser for folkesundhed H22 Udviklingslande H23 Immigration Kunne redegøre for struktur, organisering, funktion, planlægning og styring af det danske sundhedsvæsen inkl. specialeplanlægning Kunne redegøre for forskellige principper i og betydning af finansiering af sundhedssystemer inkl. DRG systemet Kunne redegøre for væsentlige interessenter i det danske sundhedsvæsen Kunne redegøre for samfundsmæssige og kulturelle betingelser for befolkningens sundhed og sygelighed Kunne redegøre for folkesundhed i udviklingslande Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark, inkl. flygtninge og indvandreres særlige sundhedsmæssige udfordringer kursus kursus kursus kursus kursus kursus SOL kursus I,II og III 1 48 SOL kursus I,II og III 1 48 SOL kursus I,II og III 1 48 Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus

17 H24 Smitsomme sygdomme H25 Miljømedicin H26 Beredskab H27 Misbrug Kunne redegøre for principper for bekæmpelse af smitsomme sygdomme samt for forebyggelse af smitteudbredning ved tilfælde af smitsomme sygdomme Kunne redegøre for væsentlige miljømedicinske forhold Kunne redegøre for lovgrundlag og fagligt/teoretisk grundlag for beredskabsplanlægning Kunne redegøre for misbrugstilstandes ætiologi, epidemiologi og forløb samt relevante akutte og opfølgende behandlingstilbud Medicinsk ekspert administrativ medicin H28 Kunne udarbejde et beslutningsoplæg til politisk Beslutningsoplæg eller administrativt forum i H29 Kommissorier relevant sprog og form Kunne medvirke til udformning af kommissorier eller opgavebeskrivelser for udvalg, råd og lignende kursus kursus kursus kursus Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus 1 4 Specialespecifikt kursus 1 48 Specialespecifikt kursus

18 H30 Planlægning Kunne redegøre for og anvende udvalgte administrative arbejdsmetoder (fx planlægnings eller projektimplementering) Medicinsk ekspert socialmedicin H31 Socialmedicinsk journal H32 Børn og unge H33 Sundheds og sygdomsbegreb H34 Arbejdsmetoder Medicinsk ekspert kliniker Kunne optage en socialmedicinsk journal (inkl. journal optaget i børne og ungeafdeling eller misbrugscenter) Kunne redegøre for børns og unges livsvilkår og de indsatsmuligheder, der findes over for børn med særlige behov eller børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk Kunne redegøre for det socialmedicinske sundheds og sygdomsbegreb Kunne redegøre for og anvende udvalgte socialmedicinske arbejdsmetoder (inkl. samtalemetoder, ressourceprofiler og handlingsplaner) Selvstændigt studie Selvstændigt studie KSR+Fokusere t ophold, Børn og Unge, Århus Kommune Fokuseret ophold, Børn og Unge, Århus Kommune

19 H35 Akutte tilstande H36 Udredning og diagnose H37 Behandling Selvstændigt kunne modtage, diagnosticere, iværksætte initial behandling ved behov og foretage relevant henvisning eller tilkalde fornøden bistand ved akutte behandlingskrævende tilstande på den kliniske afdeling/almen praksis Selvstændigt kunne modtage patienter, fremkomme med diagnoseforslag og initiere relevant udredning af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis Selvstændigt kunne påbegynde behandling, monitorere effekten af behandling og foretage adækvat justering af behandling af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis Casepræsentation Casepræsentation Casepræsentation Klinisk ansættelse Klinisk ansættelse Klinisk ansættelse 19

20 H38 Kroniske sygdomme H39 Rehabilitering Selvstændigt følge patienter med længerevarende sygdomsforløb i ambulatorium/almen praksis til efterkontrol og få rutine i stillingtagen til målet med behandling Kunne rådgive om og vurdere behovet for rehabilitering ved kroniske sygdomme, herunder vurdere prognose for patientens fremtidige arbejdsformåen Forebygger og sundhedsfremmer H40 Identificere forhold H41 Reagere på forhold H42 Vurdere risikofaktor Kunne identificere forhold af betydning for folkesundheden Kunne reagere på forhold af betydning for folkesundheden eller enkeltpersoners sundhed, hvor rådgivning, oplysning ellers særlige tiltag er påkrævet Kunne vurdere en given risikofaktors betydning for sundhed og sydom på gruppe eller individniveau Casepræsentation Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Klinisk ansættelse Klinisk ansættelse

21 H43 Risikostyring H44 Styrke ressourcer Kommunikator H45 Formidlingsindsats H46 Professionel samtale H47 Formidle risikovurdering Samarbejder H48 Vælge samarbejdspartnere Kunne redegøre for principper for risikostyring, f.eks. i relation til beredskabsplaner, patientsikkerhedsarbejde eller smittespredning Kunne rådgive enkeltpersoner eller grupper af personer omkring udnyttelse af egne ressourcer med henblik på at fremme sundhed Kunne planlægge og gennemføre en formidlingsindsats Kunne etablere og gennemføre en relevant og professionel samtale med enkeltpersoner Kunne formidle resultatet af en konkret vurdering af risiko til individer eller grupper Kunne vurdere og prioritere valg af samarbejdspartnere i forhold til den aktuelle opgave Struktureret fremlæggelse Struktureret fremlæggelse Refleksion over praksis kursus Specialespecifikt kursus

22 H49 Tværfagligt samarbejde H50 Aktiv deltager i samarbejde H51 Samspil ml. sektorer Leder og administrator H52 Leder af team H53 Motivere andre H54 Ændre arbejdsgange Kunne varetage samarbejde i mindre og større grupper med deltagelse af samarbejdspartnere med forskellig faglig baggrund og interesse samt forskellige samarbejdsrelationer Kunne indgå som aktiv deltager i lægefagligt og tværfagligt samarbejde omkring daglige i afdelingen Kunne deltage med samfundsmedicinsk viden i samspillet mellem forskellige sektorer fx. mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, socialforvaltning, institutioner mv. Kunne varetage funktionen som leder af team eller arbejdsgruppe Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere Kunne gennemføre ændringer i interne arbejdsgange inden for rammerne af gældende lovgivning Refleksion over praksis

23 H55 Projektledelse H56 Budget Akademiker H57 Samfundsmedicinsk analyse H58 Litteratursøgning H59 Forskningsmetoder H60 Vurdering af videnskab Kunne redegøre for principperne i organisationsteori vedr. projektledelse og projektstyring Kunne opstille et budget for gennemførelse af en afgrænset opgave eller et projekt Kunne analysere en aktuel samfundsmedicinsk problemstilling systematisk og kritisk, således at væsentlige aspekter afdækkes Kunne gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling Kunne redegøre for udvalgte samfundsmedicinsk relevante kvalitative eller kvantitative forskningsmetoder, herunder anvendelse af spørgeskema Kunne vurdere et videnskabeligt studies resultater kritisk, herunder vurdere undersøgelsesdesign, dataindsamlingsprocedure, analysemetoder, bias, validitet og anvendelighed Casepræsentation Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave kursus forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul Specialespecifikt kursus Forskningstræning 1 18 Forskningstræning 1 18 Forskningstræning 1 18 Forskningstræning

24 H61 Forskningsformidling H62 Videnskabsetik H63 Epidemiologi H64 Registre H65 Screening Kunne skriftligt og mundtligt formidle samfundsmedicinsk forskning Kunne vurdere videnskabsetiske problemstillinger, herunder fx behovet for godkendelse af projekt samt have kendskab til det videnskabstiske komitésystem Kunne redegøre for de væsentligste statistiske og epidemiologiske begreber samt anvendelsen af disse Kunne redegøre for indhold i og anvendelse af registre af betydning for det samfundsmedicinske arbejde Kunne vurdere nytten af screening på baggrund af oplysninger om sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave Udarbejdelse af selvstændig opgave forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul forskningstræningsmodul Forskningstræning 1 18 Forskningstræning 1 18 Forskningstræning 1 18 Forskningstræning 1 18 Specialespecifikt kursus

25 H66 Facilitere læring H67 Undervise Professionel H68 Prioritere arbejdet H69 Balancere roller H70 Balancere hensyn Kunne facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback Kunne forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen Kunne prioritere egen arbejdsindsats og prioritere mellem forskellige arbejdsfunktioner Kunne handle i balance mellem personlige og faglige roller og personligt ansvar Kunne håndtere balancen mellem hensynet til den enkelte og til samfundet, lovgivningen, det politiske og administrative system Refleksion over praksis Casepræsentation Refleksion over praksis Refleksion over praksis Refleksion over praksis

26 H71 Motivere til ændringer Kunne redegøre for og anvende samfundsmedicinsk evidens til at motivere til ændringer hos beslutningstagere eller i befolkningen (fx gennem medier, beslutningsoplæg m.v.) Struktureret fremlæggelse ansættelse: Uddannelsesansvarlig overlæges summative evaluering (dato, underskrift og stempel) 2.ansættelse: Uddannelsesansvarlig overlæges summative evaluering (dato, underskrift og stempel) 26

27 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted En komplet liste over mulige lærings og kompetencevurderingsmetoder findes i målbeskrivelsen. Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. 1. ansættelse: Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Afdelingens hjemmeside Struktureret fremlæggelse Udarbejdelse af selvstændig opgave Læringsmetoder Alle nedennævnte læringsmetoder anvendes. Læringsmetoder Definition Selvstændigt studie At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, lovgivning m.m. Skal sikre en progression i kompetenceudviklingen, således at arbejdet med relevante tager hensyn til både uddannelses behovet og ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsne superviseres og evalueres Casepræsentation Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte patient eller sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet Refleksion over praksis At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagbogen i porteføljen, og drøftes. Læringsdagbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder I tilfælde, hvor tildeling af relevante ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et område for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx fremlæggelse af emneområde i forbindelse med intern konference eller møde Udarbejdelse af opgave fx som led i forskningstræning. Der kan anvendes kvantitativ eller kvalitativ samfundsmedicinsk metode. Hvis opgaven er led i forskningstræningen, evalueres den som led deri. Hvis opgaven udarbejdes i arbejdsregi, evalueres den af vejleder 27

28 Kompetencevurderingsmetoder Alle nedennævnte kompetencevurderingsmetoder anvendes. Kompetencevurderingsmetode Definition med Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vejleder vurdering af arbejds, casepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejds forskningstræningsmodul Det regionale forskningstræningsmodul godkendes ved godkendelse af såvel den teoretisk kursusdel som den selvstændige opgave som led i forskningstræningen. Se i øvrigt under kursus samt Udarbejdelse af selvstændig opgave 2. samfundsmedicinske ansættelse: Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Læringsmetoder Alle nedennævnte læringsmetoder anvendes. Læringsmetoder Definition Selvstændigt studie At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, lovgivning m.m. Skal sikre en progression i kompetenceudviklingen, således at arbejdet med relevante tager hensyn til både uddannelses behovet og ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsne superviseres og evalueres Casepræsentation Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte patient eller sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet Refleksion over praksis At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed 28

29 Struktureret fremlæggelse for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagbogen i porteføljen, og drøftes. Læringsdagbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder I tilfælde, hvor tildeling af relevante ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et område for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx fremlæggelse af emneområde i forbindelse med intern konference eller møde Kompetencevurderingsmetoder Alle nedennævnte kompetencevurderingsmetoder anvendes. Kompetencevurderingsmetode Definition med Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vejleder vurdering af arbejds, casepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejds 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Der er ingen specialespecifikke kurser i introduktionsuddannelsen. I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge gennemgå 10 specialespecifikke kurser (30 dage á syv timer). De specialespecifikke kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Ansvarlig for kurserne er hovedkursusleder for DASAMS. Annoncering og nærmere beskrivelse af de enkelte kurser og læringsmål findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 29

30 Forskningstræning De regionale følgegrupper / uddannelsesudvalg / råd udarbejder i samarbejde med den postgraduate lektor en oversigt over forskningstræning, som findes på det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside. Her findes også de særlige formularer, der skal underskrives af vejleder, uddannelsessøgende læge og PKL i forbindelse med forskningstræningsopgaven. 30

31 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. Nedenfor findes kort beskrivelse af uddannelsesvejledningen på de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Afdelingens hjemmeside Organisering af den lægelige videreuddannelse Daglig vejledning i KSR varetages af alle ansatte uanset faggruppe. Uddannelseslægen er tilknyttet en fast hovedvejleder, som er speciallæge i Samfundsmedicin eller på et højere niveau i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse. De overordnede rammer for uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge, som er speciallæge i Samfundsmedicin og en uddannelseskoordinerende yngre læge. Rammer for uddannelsesvejledning Der foregår systematiske formaliseret vejledning jf. Sundhedsstyrelsens vejledning. Afdelingen tilstræber, at der som minimum afholdes vejledningssamtale hver 3. måned. Der afsættes ca. 1 time ugentligt til uddannelsestid, som kan bruges til vejledersamtale, læringsdagbog, og lign. Udarbejdelse af uddannelsesplan Vejleder og uddannelseslæge skal ved introduktionssamtalen udarbejde en uddannelsesplan, som løbende kan revideres i forbindelse samtalerne, såfremt der findes behov for dette. Afdelingen anvender portefølje(samling af relevante obligatoriske dokumenter, udvalgte skriftlige produkter, læringsdagbog, litteraturliste). Denne bruges i vejledersamtaler og danner grundlag for løbende justeringer af uddannelsesplanen. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Der er obligatorisk gruppesupervision i afdelingen. Dette foregår i tværfaglige grupper. Uddannelseslægen modtager daglig supervision på arbejds af daglige vejledere, og ved vejledersamtaler med hovedvejleder gives der supervision og vejledning på de 7 lægeroller. Konferencer/møder Se under afsnit samfundsmedicinske ansættelse: Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Organisering af den lægelige videreuddannelse I Sociallægeinstitutionen har den uddannelsesansvarlige overlæge ansvaret for uddannelsesforløbene i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse. Afdelingens speciallæger fungerer på skift som hovedvejledere. Alle afdelingens læger kan fungere som daglige vejledere. Hvis der opstår problemer i et uddannelsesforløb skal uddannelseslæge og vejledere hurtigt informere den uddannelsesansvarlige overlæge. 31

32 Rammer for uddannelsesvejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelseslægen får ved ansættelsens start tildelt en hovedvejleder, som sammen med uddannelseslægen holder aftalte uddannelsessamtaler, mindst hver 3. måned, men oftere ved behov. Første vejledersamtale finder sted inden for de første 4 ugers ansættelse. Ved samtalerne foregår uddannelsesplanlægning, justeringer og evaluering. Hovedvejleder og uddannelseslæge skal sammen sikre, at der er den progression i uddannelsesforløbet, som er fastlagt i uddannelsesprogrammet. De samfundsmedicinske uddannelseslæger i Videreuddannelsesregion Nord arrangerer på skift 2 uddannelsesdage om året. Uddannelseslægen opfordres til at bidrage og deltage. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelseslæge og hovedvejleder udarbejder i forbindelse med introduktionssamtalen en uddannelsesplan, som løbende justeres i løbet af uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af uddannelseslægens interesser og erfaringer samt afdelingens aktuelle muligheder. Planen indeholder overvejelser om mål/forventninger til forløbet, arbejds og arbejdstilrettelæggelse, mødeaktiviteter, aftaler om supervision, vejledning og undervisning samt selvstændige studier. Uddannelsesplanen er med til at sikre, at minimumskompetencerne jf. uddannelsesprogrammet opnås. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Uddannelseslægen får tildelt én eller flere daglige vejledere. Det er kolleger, som uddannelseslægen arbejder sammen med i det daglige omkring løsning af fælles arbejds. Der foregår formaliseret supervision i forbindelse med en del af arbejdsne i Sociallægeinstitutionen. Konferencer/møder Se afsnit