Medicinsk optimering. Etiske overvejelser og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk optimering. Etiske overvejelser og anbefalinger"

Transkript

1 Medicinsk optimering Etiske overvejelser og anbefalinger

2

3 Medicinsk optimering Etiske overvejelser og anbefalinger

4 Medicinsk optimering Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2010 ISBN: Udgivet af Det Etiske Råd 2010 Grafisk tilrettelæggelse, omslag og illustration: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Publikationen kan bestilles på Det Etiske Råds hjemmeside

5 Indholdsfortegnelse Forord / 5 Indledning / 7 Kapitel 1: Overblik / 11 Kapitel 2: Forskning i medicinsk optimering / 19 Kapitel 3: Den moderne medicinforbruger / 25 Statistik og undersøgelser om medicinforbrug / 25 En amerikansk undersøgelse: Selvbestemmelse og pres / 27 En svensk undersøgelse: Begrænset accept af optimering / 29 Det eksistentielle aspekt ved at bruge medicin / 31 Medikaliseringen af samfundet / 34 Hvad vil fremtiden vise? / 35 Kapitel 4: Brugen af medicin i det 20. århundrede - sygdom eller tilpasning? / Stigning i forbrug af centralstimulerende medicin / Sygdom i sammenhæng ADHD som eksempel / Sygdom eller tilpasning / 43 Kapitel 5: Etik og medicinsk optimering / Naturens visdom / Optimering og grundvilkår for menneskelig sameksistens / Optimering, autenticitet og kultur / Retfærdighed / 57 Sammenfatning / 61 Kapitel 6: Nuværende regulering / 63 Kapitel 7: Anbefalinger om medicinsk optimering / 67 Det Etiske Råds fælles anbefalinger / Offentlig debat om medicinsk optimering / Uddannelsessteder og arbejdspladser opfordres til at indføre en politik på området / 68 Nogle medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler: / En særskilt lovgivning om medicinsk optimering / Indikationsområdet for præstationsfremmende medicin bør indskærpes / 71 Etiske argumenter vedrørende medicinsk optimering / 72 Litteratur / 75 DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 3

6 DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 4

7 Forord Det Etiske Råd ønsker med denne redegørelse at fremme debatten om medicinsk optimering på et tidligt tidspunkt. Samtidigt leverer Rådet nogle overordnede anbefalinger til politikerne om den ønskelige samfundsmæssige håndtering af medicinsk optimering. Medicinsk optimering skal her forstås som en betegnelse for de tilfælde, hvor mennesker indtager medicin alene med det bevidste formål at præstere bedre, fx i uddannelse eller på jobbet. Det Etiske Råd fokuserer herunder udelukkende på medicinsk optimering som forbedring af såkaldte kognitive eller mentale evner dvs. evner som fx hukommelse, indlæring og koncentrationsevne. I Danmark og internationalt koncentrerer debatten sig om en lille håndfuld medicintyper, der er udviklet til anvendelse ved anerkendte diagnoser, men som i forskellig grad også har vist sig at kunne gøre en forskel for mennesker, der tager medicinen for at forbedre deres mentale evner, fx ved præstationer i uddannelsessammenhæng. Det er medicintyper som fx modafinil og methylphenidat (Ritalin), der anvendes ved behandling af henholdsvis sygelig søvntrang og ADHD (en adfærdslidelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet). Undersøgelser i andre lande har vist, at medicin til behandling af sygdom i nogen udstrækning anskaffes af studerende ved fx universiteter og anvendes til præstationsfremme. Undersøgelser viser også, at der er bevægelse i den almene befolknings holdning til forbrug af medicin: flere end før synes, at det er acceptabelt eller etisk forsvarligt, at det enkelte menneske vælger at anvende medicin til at præstere bedre, særligt på de mentale områder. I redegørelsen diskuterer Det Etiske Råd spørgsmålet, om en udvikling i retning af øget anvendelse af medicinsk optimering er ønskværdig eller uønskværdig. Er medicinsk optimering et relativt uproblematisk gode i nutidens samfund, og er det blot én blandt mange andre acceptable måder at blive bedre på? Eller er medicinsk optimering en etisk betænkelig udvikling, fx for retfærdigheden i samfundet eller for vores opfattelse af, hvad der er ægte menneskelige præstationer? Det Etiske Råds redegørelse om medicinsk optimering diskuterer disse og lignende etiske spørgsmål knyttet til en udvikling, hvor flere mennesker end før måske er på vej til at acceptere eller anvende brugen af medicin til bedre præstationer i hverdagslivet. Redegørelsen er behandlet og vedtaget af Det Etiske Råd på møder i august, september og oktober 2010 efter oplæg fra en arbejdsgruppe i Rådet bestående af Klavs Birkholm (formand), Niels Jørgen Cappelørn, Karin Verland og Birthe Skaarup (sidstnævnte udtrådte af Rådet før arbejdets færdiggørelse). DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 5

8 Rådet og arbejdsgruppen ønsker at takke følgende personer for at have stillet deres viden til rådighed undervejs: Dr. Joachim Boldt, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, Institut für Ethik und Geschichte der Medizin. Praktiserende læge Niels Damsbo, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet. Stud.jur. Alexander Brynaa Hansen, tidligere ADHD-diagnosticeret. Forskningsmedarbejder cand. psyk. Peter la Cour, Center for forskning i Eksistens og Samfund, Københavns Universitet. Professor Dr. phil. Uffe Juul Jensen, Afdeling for Filosofi, Århus Universitet. Speciallæge i samfundsmedicin, Helle L. Johansen, Lægemiddelstyrelsen. Professor Karin Johannisson, Inst. för idé- och lärdomshistoria, Uppsala universitet. Professor, tidl. Institutchef Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi. Dr. Med Gitte Moos Knudsen, Rigshospitalets forskningscenter for neurobiologi. Dorthe Lindberg, Skat, Told Eksterne Toldrelationer. Professor, MSO Claus Møldrup, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Lektor, antropolog og hjerneforsker Andreas Roepstorff, Center for Funtionelt Integrativ Neurovidenskab, Århus Universitet. PhD, DMSc. og cand. psych. Donald F. Smith, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital. Idéhistoriker, cand. mag. og ph.d. Mads P. Sørensen, Esbjerg Højskole. Ph.d. Julie Thiesen Winthereik, IT-universitetet i københavn Cand. mag. Thomas Laursen fra Det Etiske Råds Sekretariat har været projektleder for arbejdsgruppen og har sammen med cand.mag., ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen og cand.scient., ph.d. Morten Andreasen udarbejdet manuskriptet på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen og Rådet. Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Lise Wied Kirkegaard Sekretariatschef DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 6

9 Indledning At gøre mennesket mere perfekt én gang for alle at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder dét er en forestilling, der i løbet af de seneste tiår med stadig større eftertryk dukker op i og omkring den medicinske og bioteknologiske forskning. I den faglige og filosofiske debat benævnes fænomenet optimering på engelsk: human enhancement. Den kulturhistoriske kontekst er en tiltagende fokusering på den biologiske side af menneskets eksistens. For blot en generation siden var det en dominerende antagelse, at mennesket er bestemt af sociale og psykologiske påvirkninger i den tidlige barndom og det omgivende miljø. I dag er pendulet svinget til den modsatte yderlighed. I kølvandet på genetikkens og molekylærbiologiens opkomst er det blevet mere og mere almindeligt at opfatte menneskets fysiske, kognitive og emotionelle tilstande som udslag af biologiske årsagsmekanismer. Derfor rettes opmærksomheden i stigende grad i den retning. Sundhed, sundhedspolitik, medicinsk forskning, bioteknologi og medicinalindustri indtager en stadig mere central plads i politik og samfundsdebat. Vores fysiske fremtræden, vores fysiske form, vores mentale evner og emotionelle karakteristika opfattes nu mere og mere som et projekt, der kan styres i forskellige retninger: Lader man stå til eller stræber man efter højere perfektion? Og hvorfor nu ikke gå efter det optimale? Hvorfor ikke optimere sig selv, kropsligt og mentalt, ud over de grænser, som naturen indtil nu har sat for det enkelte menneske og for menneskearten, men som videnskaben i dag har gjort det muligt at overskride? Det Etiske Råd satte optimering på dagsordenen i efteråret 2007; det skete dels med websitet HomoArtefakt.dk 1, dels med en debatturné, hvor vi præsenterede en række nye teknologier og deres etiske dilemmaer for et bredt udsnit af danskere på højskoler, folkebiblioteker, i forsamlingshuse, på virksomheder og gymnasieskoler. Nærværende redegørelse udspringer af de debatter, der udspandt sig under denne turné eller rettere: af en ganske bestemt problemstilling, vi flere gange blev stillet over for. Homo Artefakt handler om intelligent hardware, der som en slags robotteknologi indsættes i krop og centralnervesystem og derved øger menneskets fysiske eller mentale evner. Men hvis det eksempelvis er etisk betænkeligt at øge et menneskes hukommelse eller koncentrationsevne ved hjælp af en computerchip i hjernen, skulle det så være mindre problematisk at fremkalde de samme virkninger ved hjælp af farmaceutisk fremstillede medikamenter? Det var et spørgsmål, vi hyppigt mødte på den omtalte debatturné. Er der i etisk henseende nogen væsentlig forskel på henholdsvis mekanisk og medicinsk optimering af Homo sapiens? 1 blev lanceret den 21. august DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 7

10 Svaret er, at der både er store ligheder og en del forskelligheder. En af de største forskelle er, at fremstillingen af farmaceutiske optimeringsmidler er mere simpel, og at medicin derfor er lettere og billigere at producere i stor skala end eksempelvis en kunstig arm, der sender sanseimpulser til individets bevidsthed, og hvis bevægelser styres af hjernen via optiske fibre eller bluetooth-teknologi. Derfor kan dilemmaerne i den medicinske variant af optimeringer måske hurtigere blive aktuelle for samfundet. En anden, betydelig forskel er størrelsesordenen af de involverede risici. Selv om implanteringen af fremmedlegemer i hjerne og centralnervesystem er behæftet med betydelige farer, er de mange forskellige virkninger og afledede virkninger af en systematisk, farmaceutisk påvirkning af hjernens kemi alligevel langt mere uoverskuelige. Påvirkningen er mindre lokalt begrænset, og selv om hjerneforskningen i disse år gør imponerende fremskridt, erkender den selv, at vores kortlægning af hjernens mangfoldige funktioner og biokemiske processer endnu er særdeles begrænset. Men der er selvfølgelig også afgørende ligheder mellem mekanisk og medicinsk optimering. Fælles for de to former er blandt andet det påtrængende, ubehagelige spørgsmål om grænsen mellem behandling og reparation på den ene side, optimering på den anden side. Og fælles er frem for alt: driften efter det perfekte menneske. Med denne redegørelse ønsker vi at sætte den medicinske optimering til debat i alle dens aspekter. DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 8

11

12 DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 10

13 Kapitel 1: Overblik Vi indtager medicin med det formål at afhjælpe lidelser og sygdomme, der kan være mere eller mindre alvorlige. Noget medicin udskrives på recept af en læge, mens anden medicin kan købes i håndkøb på apoteket, i helsekostbutikken eller i supermarkedet. Vi tager en hovedpinepille, hvis vi har hovedpine. Er det mere alvorligt, bliver medicinen udskrevet af en læge. Det kan fx være medicin til at dæmpe blodtrykket, eller det kan være medicin, der virker over for psykiske lidelser; fx antidepressiv medicin, hvis man lider af depressioner. Medicin bruges altså som et middel mod lidelser og sygdomme, der i mere eller mindre alvorlig grad truer vores helbredsmæssige velbefindende. Det er nogenlunde den forståelse af medicin, de fleste af os har, uden at tænke nøjere over det, når vi til daglig bruger ordet. Men i det 21. århundredes begyndelse kan man iagttage en teknologisk udvikling og en ændring af forbrugsvaner i forhold til indtagelse af medicin en ændring, der udfordrer vores forståelse af medicin som noget, vi udelukkende bruger til at behandle åbenbare lidelser eller sygdomme med. 2 Vi kalder denne tendens medicinsk optimering. 3 Det handler især om nyere medicintyper, der mere målrettet end tidligere kan påvirke de processer i hjernen, som har indflydelse på vores mentale liv, fx stemningsleje, hukommelse eller koncentration. Debatten om medicinsk optimering er levende i USA, i Europa og herhjemme, og den koncentrerer sig stort set om en lille håndfuld medicintyper, der egentlig er udviklet til anvendelse ved anerkendte diagnoser, men som i forskellig grad også har vist sig at kunne gøre en forskel for mennesker, der tager medicinen for at forbedre eller optimere deres mentale evner, fx ved præstationer i uddannelsessammenhæng. Det er medicintyper som SSRI-præparater (antidepressiv medicin, populært kaldet lykkepiller ), modafinil med produktnavne Modiodal, Cephalon og Modafinil (anvendes til behandling af narkolepsi, dvs. sygelig søvntrang) og methylphenidat med produktnavnet Ritalin, Concerta, Equasym Depot, Medikinet og Motiron (anvendes blandt andet til behandling af ADHD, en adfærdslidelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet) 4. I det følgende vil vi anvende betegnelsen Ritalin om den sidstnævnte medicintype, fordi produktet er bedst kendt under dette navn. 2 Fx Møldrup og Nielsen 2006, Rose 2009 og Maher, B Det Etiske Råd anvender i denne redegørelse medicinsk optimering som en betegnelse for bestræbelser på ved hjælp af medicin at hæve stemningslejet eller forbedre andre mentale evner hos personer, der ikke opfatter sig som syge og alene anser formålet med medicineringen for at være optimering eller præstationsfremme. Man kan således tale om intenderet medicinsk optimering og dette udtryk vil blive brugt enkelte steder i redegørelsen. Ved medicinsk optimering anvendes medicinen til ikke-medicinske formål, det kan være i forbindelse med uddannelse, i arbejdslivet og i sociale sammenhænge i det hele taget. 4 I denne redegørelse anvendes den mest kendte betegnelse, ADHD, selv om diagnosen hedder hyperkinetisk forstyrrelse i det diagnosesystem (ICD-10), der officielt benyttes i Danmark. DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 11

14 Det Etiske Råd ønsker med denne redegørelse at fremme debatten om medicinsk optimering på et tidligt tidspunkt. Det betyder, at Det Etiske Råd anerkender og har som præmis, at de indtil nu gennemførte undersøgelser, dels om menneskers villighed til at bruge medicin som optimeringsmiddel, dels om raske menneskers faktiske brug af den slags medicin, højest kan ses som indikative for en igangværende udvikling. Undersøgelserne beviser ikke i sig selv, at medicinsk optimering vil blive en udbredt praksis. I øjeblikket er methylphenidat (Ritalin) den medicintype, der er mest omtalt. Ritalin udskrives til behandling af især børn, som har fået stillet diagnosen ADHD det er børn, der lider af hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser i en sådan grad, at det giver dem alvorlige vanskeligheder i deres hverdag og i deres sociale liv og udvikling (blandt andet, fordi deres adfærd gør det svært for dem at indgå i læringsfællesskabet i en almindelig skoleklasse). Der er primært tre årsager til, at Ritalin er et meget omtalt eksempel inden for diskussionen om medicinsk optimering: For det første viser undersøgelser i USA en tendens til, at studerende ved universiteterne anskaffer Ritalin uden recept og bruger medicinen til at øge deres koncentration med det formål at opnå bedre resultater i deres studier og ved eksamener. 5 For det andet er Ritalin en medicintype, hvor det er dokumenteret, at medicinen kan forbedre koncentrationsevnen hos mennesker, der ikke har en diagnosticeret lidelse. For det tredje er der sket en meget kraftig vækst i antallet af personer, der er under lægelig ordineret behandling med Ritalin. Herhjemme er der de seneste 10 år sket en tidobling af antallet, der er under behandling med Ritalin fra personer i år 2000 til næsten personer i behandling i Institut for Rationel Farmakoterapi har peget på, at især stigningen i forbruget af Ritalin blandt drenge mellem 10 og 19 år bør følges opmærksomt, idet de vurderer, at det ikke er hele den kraftige stigning, der kan forklares rationelt altså, at stigningen indeholder tilfælde, hvor der enten er tale om overmedicinering eller, hvor medicinering ikke er nødvendig af helbredsmæssige grunde. 7 Medicinsk optimering mellem selvet og samfundet I debatten om medicinsk optimering anvendes begrebet undertiden i flere forskellige betydninger. Det Etiske Råd vælger her en snæver definition, ifølge hvilken medicinsk optimering kan beskrives som en bestræbelse, hvor den enkelte selv har en klar opfattelse af at indtage medicinen med det formål at præstere bedre eller bringe sig selv i bedre mental balance. Personen føler sig med andre ord overvejende rask eller i hvert fald fri for behandlingskrævende symptomer. Han eller hun er simpelthen motiveret til at tage medicin ud fra et bevidst ønske om at præstere bedre. 5 McCabe S.E. et al og 2005, Maher, B Lægemiddelstyrelsen (a), Som opfølgning på forbrugsanalysen har Lægemiddelstyrelsen desuden lavet en fokusrapport om anvendelsen af methylphenidat til behandling af voksne med ADHD eller andre indikationer. Al brug af methylphenidat til behandling af voksne er off-label, idet effekten og bivirkninger ikke er undersøgt for voksne. I 2009 var der mere end voksne i Danmark, der fik ordineret methylphenidat på recept. Styrelsen konkluderer: Der er tilsyneladende gode erfaringer med methylphenidat-behandling af voksne med ADHD. Dog mener vi, man bør have for øje, at der er et omfattende off-label-forbrug, og at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for medicinens sikkerhed og effekt i forhold til denne patientgruppe. Styrelsen mener, der specielt er grund til at rette opmærksomheden mod risiko for hjerte-/karsygdomme, behandling i forbindelse med graviditet, misbrug og alvorlige psykiske lidelser (Lægemiddelstyrelsen (b), Institut for Rationel Farmakoterapi, nyhedsbrev 29. marts 2010 (http://www.irf.dk/dk/nyheder/forbruget_af_adhdmedicin_marts_2010.htm). DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 12

15 I en vis forstand er der ikke noget nyt i dette. Gennem store dele af det 20. århundrede har man kendt til forskellige former for speed, ferietabletter og humørpiller, der har været brugt og misbrugt til de samme formål. I dag er præparaterne ganske vist mere specifikt målrettede og derfor mere anvendelige til optimeringsformål. Fx bestod speed af amfetamin, og nutidens ritalinpræparater er blot mere avancerede udviklinger af amfetamin. Tilsvarende var humørpiller også kaldet husmorpiller baseret på benzodiazepiner, mens SSRI-præparater som Fontex, Cipramil, Cipralex og Zoloft antages at have færre bivirkninger. Men det virkeligt nye ligger i forbrugsmønsteret. Hvor indtagelse af ferietabletter og speed førhen var et foretagende for vovehalse, der turde løbe en risiko mod til gengæld at besidde ekstraordinære kræfter i en weekend eller et ugeforløb, hvor en opgave skulle gennemføres er vi i dag alle som individer ansvarlige for at styre vores egen biologi. Læger, ernæringseksperter og sundhedskonsulenter er vores vejledere, når vi shopper i de nye designermediciner. Vi har fået ansvar for egen sundhed og er derfor nærmest blevet stillet i valget om, hvordan vi ønsker at optimere vores kropslige og mentale præstationsevner. 8 Et for tiden hyppigt omtalt eksempel på medicinsk optimering i denne forstand er, når studerende i USA eller som omtalt i pressen også i Danmark 9 på det sorte marked anskaffer sig medicin, der kan forbedre deres mentale evner (koncentration og hukommelse) op til eksamener. Medicinsk optimering er altså i denne redegørelses terminologi altid intenderet. Men der findes unægtelig mange grænsetilfælde, hvor brugen af medicin kan diskuteres, skønt baggrunden er, at en person kommer til lægen, fordi han eller hun føler sig syg og dermed møder op med den form for helbredsmæssige symptomer, som ud fra vores dagligdags forståelse gør det relevant at opsøge en læge. Personer, der kommer til en læge med et problem, de opfatter som undersøgelses- eller behandlingskrævende, møder op med vidt forskellige baggrunde og vidt forskellige symptomer og oplevelser. Hvilken medicinsk behandling, der vil være velbegrundet rent sundhedsfagligt, vil i mange helt almindelige situationer være afhængigt af lægens vurdering i samspil med patientens ønsker og indstilling. Her er der afgjort gråzoner, hvor der vil være forskellige meninger også lægefagligt begrundede meninger om, hvorvidt en given behandling er en kur mod en sygdom, eller snarere blot må ses som en hjælp til forbedring af patientens hverdag. Dog skal det siges, at det i Danmark er lægen, der med sin faglige dømmekraft suverænt afgør, om en patient faktisk har et problem, som det er velbegrundet at behandle medicinsk. Det vil sige, at lægen i og for sig definerer patientens problem som et helbredsmæssigt anliggende i det øjeblik, han eller hun iværksætter en behandling. Derfor rummer lægens praksis gråzoner og dilemmaer i forhold til medicinsk optimering. Er der fx tale om behandling af sygdom, eller er det mere rigtigt at beskrive det som medicinsk optimering, hvis en læge udskriver beroligende eller koncentrationsforbedrende medicin til et ungt menneske, der over for lægen udtrykker nervøsitet ved at gå til eksamen? Er der tale om sygdomsbehandling eller medicinsk optimering af normale egenskaber, hvis en læge udskriver psykofarmaka til en patient, der er nervøs og ind imellem umotiveret begynder at græde, men som ikke har en egentlig depression? Her er der tale om to eksempler inden for et gråzoneområde. 8 Se fx Rose 2009: Se fx Information DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 13

16 Man kan kalde eksempler i denne gråzone for medicinsk optimering ud fra en sygelighedsopfattelse. Og eftersom det historisk nye i den intenderede medicinske optimering som nævnt er den kulturelle kontekst at vi som borgere hovedsageligt defineres som biologisk bestemte selv er udgør denne kontekst også efter Det Etiske Råds opfattelse en slags bro mellem den intenderede medicinske optimering og bemeldte gråzone. Ligesom vi alle er ansvarlige for egen sundhed, er vi i en vis forstand også alle præ-patienter. Så selv om Det Etiske Råd her, hvor vi for første gang tager hul på det omfattende spørgsmål om ændrede medicinvaner, kun sætter den intenderede medicinske optimering til debat, forbliver spørgsmålet om lægelig indikation for behandlinger og dermed spørgsmålet om sygdomsbegreber og diagnostik nødvendige baggrundstemaer. Man kan sige, at sundhedsvæsnet og forholdet mellem lægelig praksis og menneskers helbredsforståelse har betydning for, hvad der allerede accepteres, og hvad der i fremtiden vil blive accepteret som tilstande, der kan eller bør behandles med medicin. Et helt tydeligt eksempel herpå finder man aktuelt i USA. Her har en gruppe ansete forskere i tidsskriftet Nature i 2008 argumenteret for, at man bør regulere medicinsk optimering ud fra en grundlæggende accept dvs. at det bør være lovligt at anvende og udskrive fx Ritalin til brug for at fremme præstationsevnen blandt universitetsstuderende. 10 Det er efterfølgende blevet fulgt op af den amerikanske forening af læger med speciale i neurologi, som har godkendt nye retningslinjer fra foreningens etiske komité. Retningslinjerne slår fast, at det er etisk og juridisk forsvarligt for en læge at udskrive medicin uden for indikationsområdet og til brug for medicinsk optimering. Foreningen mener nemlig, at medicinsk optimering ( neuroenhancement ) bør sammenlignes med fx kosmetisk kirurgi. Både medicinsk optimering og kosmetisk kirurgi er lægelige behandlinger, der ikke hører til lægens kerneopgaver. Men det er indgreb, som lægen både ud fra en etisk og en juridisk betragtning har lov til at gennemføre under ansvar for, at behandlingen er gennemført efter almindelige lægefaglige standarder og principper. 11 Herhjemme viser meningsundersøgelser, at der er en stigende accept af at anvende medicin til optimering af mentale evner. 12 Man kan spekulere over, om en del af den drastiske stigning i udskrivningen af Ritalin til personer, der får en ADHD-diagnose, måske er forårsaget af samfundets øgede krav om mentale præstationer. 13 Hvis dette er tilfældet, er der måske en sammenhæng mellem de tendenser i tiden, der fører til øget almen accept af præstationsfremmende medicin og til en voksende diagnosticering af adfærdsbetonede lidelser. Der er to grunde til at beskrive det, vi her kalder intenderet medicinsk optimering i sammenhæng med den ovenfor omtalte medicinsk optimering ud fra en sygelighedsopfattelse : (1) For det første har udviklingen af medicinordination og diagnoser betydning for, hvor den begrebslige grænse sættes mellem normale og behandlingskrævende tilstande, og det vil være en grænse, som oftest uudtalt spiller med i vores dagligdags forventninger om, hvad lægeligt ordineret medicin kan hjælpe os med. 10 Greely et al Larriviere, Møldrup og Nielsen, Se fx MetroXpress 2010, hvor der henvises til et igangværende forskningsprojekt på Aalborg Universitet. DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 14

17 (2) For det andet er det et åbent spørgsmål, om den intenderede medicinske optimering, hvor personen også i egen selvopfattelse er rask, i længden vil blive mere og mere identisk med den medicinske optimering ud fra en sygelighedsopfattelse. For lægelig praksis har altid været præget af nødvendige skøn, hvor det i mange tilfælde vil kunne diskuteres, om der ligger en sygdom til grund for en udskrivning af medicin, eller om der blot ligger en vurdering af patientens almene tarv til grund. Derfor kan det heller ikke afvises, at fx en middelmådig koncentrationsevne i et stærkt konkurrencepræget samfund med tiden vil kunne betragtes som lidelse og sygdom, som det er passende at behandle med medicin. Således kan sammenhængen mellem en intenderet medicinsk optimering og den lægelige praksis for udskrivning af medicin til adfærdsbetonede lidelser knyttes til to mulige udviklinger i fremtiden: For det første kan man tænke sig, at hvad der aktuelt opfattes som bevidst optimering, fremover i stigende grad vil blive opfattet som sygdomsbehandling eller i det mindste hjælp til vitale behov i et almindeligt hverdagsliv. For det andet er det muligt, at selve opfattelsen af, hvad det lægelige system kan og bør hjælpe med, vil ændre sig i takt med de farmakologiske muligheder (et klart eksempel er den nævnte amerikanske lægelige organisation, der for ganske nylig har anbefalet at gøre visse præstationsfremmende midler lovlige i lægelig ordination se ovenfor). Etiske problemstillinger i forbindelse med medicinsk optimering Hverdagen og arbejdslivet i nutidens samfund stiller høje krav til netop de evner, som man kan optimere ved hjælp af moderne typer af medicin, der påvirker hjernen sådan, at evnen til koncentration, hukommelse og informationshåndtering øges. På den ene side kan man betragte medicinsk optimering som et uproblematisk gode i nutidens samfund for de mindst risikovillige måske under forudsætning af, at den medicin, man tager, ikke medfører væsentlige risici for bivirkninger. For vi kaster os jo hele tiden ud i en mængde andre bestræbelser for at forbedre og udvikle vores mentale evner. Det er ganske vist bestræbelser, vi nok opfatter som mere naturlige og mere knyttet til vores sociale samliv med andre mennesker nemlig skolegang, opdragelse, uddannelse, øvelse, kost mv. Men selvom der er forskel på hukommelsesforbedrende medicin og almindelig læring, så er det ikke givet, at der er en etisk relevant forskel. På den anden side vil mange mennesker uden tvivl føle en intuitiv modvilje mod anvendelse af medicin til at forstærke og forbedre helt almindelige egenskaber som fx hukommelse og koncentration hos personer, der ikke i vores dagligdags forståelse af ordet er syge. Der er flere mulige argumenter og værdimæssige grundsynspunkter, som vil kunne støtte eller afkræfte en sådan intuitiv modvilje. En liste over de etiske aspekter af medicinsk optimering udfolder vi i 5. kapitel af denne udredning. Det drejer sig om fire grundovervejelser: (1) Medicinsk optimering kan skabe uretfærdighed, fordi de økonomisk og socialt privilegerede, nu får en potent mulighed for at blive yderligere privilegerede i intelligens og mental kapacitet. (2) Medicinsk optimering er en risikabel udfordring mod naturens visdom hjernen er alt for kompleks til, at vi kan overskue de eventuelle følgevirkninger af ikkesygdomsbekæmpende kemiske indgreb i dens processer. DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 15

18 (3) Medicinsk optimering kan svække grundlaget for samfundsfællesskab, som traditionelt har været, at mennesker ikke selv er ansvarlige for deres talenter eller mangel på talenter, og at alle derfor er velkomne, uanset hvor meget hver især kan yde. (4) Medicinsk optimering kan mindske den menneskelige autenticitet. For hvis man fx doper sig med Ritalin forud for en eksamen og derved får en bedre karakter end ellers, så er præstationen ikke på samme måde ægte og i samme grad ens egen, som hvis præstationen udelukkende er en konsekvens af de evner, man har, og de anstrengelser, man har gjort sig. DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 16

19

20 DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 18

21 Kapitel 2: Forskning i medicinsk optimering Mange nye typer af medicin til hjernen er kendetegnet ved, at de målrettet virker ind på ét af de bestemte kemiske stoffer i hjernen, som kaldes neurotransmittere. Meget kort sagt er neurotransmittere kemiske stoffer, som er med til at bestemme, om et givet signal i hjernen bliver kommunikeret videre fra en hjernecelle til en anden. Der findes tusinder af forskellige neurotransmittere med forskellige kemiske egenskaber og derved med forskellige funktioner i forhold til videreførelse eller hæmning af de elektrokemiske signaler, som udgør den komplekse og vidtforgrenede kommunikation mellem hjernecellerne. I dag har forskerne formentlig ikke kendskab til alle neurotransmittere. Men i den medicinske og neurofarmakologiske forskning er der særligt fokus på nogle få vigtige neurotransmittere, der har indflydelse på væsentlige områder af menneskers mentale liv. Det er kemiske stoffer som fx serotonin og dopamin. Tilstedeværelsen af dopamin har blandt andet indflydelse på, i hvor høj grad man som menneske opnår en følelse af belønning og glæde ved de aktiviteter, man er i gang med. Ritalin, der bruges i behandlingen af børn og unge med ADHD (koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelse), virker ved at hæmme genoptagelsen af dopamin i den enkelte hjernecelle, hvorfra et givet signal skal transporteres videre til andre hjerneceller. Når genoptagelsen hæmmes betyder det omvendt, at mængden af dopamin øges i det lille mellemrum mellem den ene og den anden hjernecelle. Dette mellemrum kaldes den synaptiske kløft, og de kemiske processer, der foregår her, er afgørende for, om et givent signal bliver sendt videre til andre hjerneceller. Meget forsimplet kan man sige, at når mængden af dopamin øges i dette mellemrum, så øges også sandsynligheden for, at det elektrokemiske signal fx et signal om belønning overlever og vokser sig stærkt fra hjernecelle til hjernecelle. Det skyldes, at en neurotransmitter og i dette tilfælde dopamin udelukkende virker ved at binde sig kemisk til bestemte receptorer på den næste hjernecelle. Når dette sker, opstår der ændringer i den elektriske ladning af både den enkelte hjernecelle og de nærtliggende hjerneceller, og hermed øges sandsynligheden for, at den enkelte celle fyrer og dermed sender signalet videre. Det er i meget korte træk sådanne farmakologiske påvirkninger af neurotransmittere, der karakteriserer de præparater, som allerede er på markedet, såvel som de præparater, der er på forskningsstadiet. Blandt de præparater, der allerede er på markedet, er det lige nu særligt de to præparater methylphenidat (Ritalin) og modafinil (Modiodal), der diskuteres i den nationale og internationale debat om neurofarmakologisk optimering af raske menneskers mentale evner. Begge medicintyper er udviklet til at behandle diagnosticerede sygdomme, nemlig henholdsvis ADHD og sygelig søvntrang. Men de to medicintyper kan også have en i hvert fald moderat forbedrende effekt på raske menneskers evne til at holde sig vågne, opmærksomme og koncentrerede om en given opgave. Blandt de medicintyper, der er på forskningsstadiet, er det især værd at nævne de såkaldte ampakiner. Ampakiner er neurofarmakologisk medicin, der kan styrke den DET ETISKE RÅD - MEDICINSK OPTIMERING 19

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år

Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 1 BAGGRUND... 2 RESULTATER OG DISKUSSION... 3 MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE - BÅDE

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Psykiske lidelser. Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression)

Psykiske lidelser. Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression) Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression) Psykose: manglende realitetstestning (grænsepsykose, skizofreni hos unge, produktiv psykose) Psykiske lidelser

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

IKKE-MEDICINSK BRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN BLANDT ÅRIGE UNDER UDDANNELSE

IKKE-MEDICINSK BRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN BLANDT ÅRIGE UNDER UDDANNELSE IKKE-MEDICINSK BRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN BLANDT 18-25 ÅRIGE UNDER UDDANNELSE HELSEFONDEN (2015-2017) Medikaliseret ungdomsliv? Et kvalitativt studie af unges ikke-medicinske brug af receptpligtig medicin

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere