ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke"

Transkript

1 ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke Et anmelderrost oplysnings- og opslagsværk på 280 sider, der indeholder et meget interessant og spændende alkoholleksikon på 112 sider. ALKOHOL DRÆBER kontra lykkelig ædru bestilles hos forfatteren Mogens Moos: Skalstrupvej Nees Vemb Tlf Kr plus forsendelse Kr = Kr TV-2 Midt-Vest s udsendelse om fagbogen ALKOHOL DRÆBER Indholdsfortegnelse ALKOHOL DRÆBER side 5 og 6 1

2 Boganmeldelse af forfatteren Kristian Kristiansen Der er det fine at sige om denne bog, at den er anderledes end de fleste andre på markedet. - Vi har at gøre med noget så sjældent som en vaskeægte agitator - et stridsskrift - der i glød og kompromisløshed kun kan finde en eneste placering på boghylden: Ved siden af Larsen-Ledets bøger. Den er så at sige tre-bøger-i-een: 1: Dels er der en fortløbende tekst om såvel våd- som tørsprit (benzodiazepiner) og relaterede problematikker. - 2: Dels er der et meget interessant leksikonafsnit, hvor forfatteren - altid kortfattet og ofte lidt polemisk - behandler en lang række emner. - 3: Endelig har forfatteren med generøs hånd - i små bokse spredt ud over bogen leveret et fyldigt katalog over eksempler på Alkoholens Svøbe, som både han og andre har oplevet. - Som sagt en bog, der glimrer ved at være helt sin egen og som derfor får den bedste anbefaling med på vejen. *** Lektørudtalelse. - Jette Landberg, Dansk Biblioteks Center Samlet konklusion: En stærkt personlig og rystende men også meget faktamættet bog med meget debatstof, som bør læses af alle med interesse for emnet. - Anvendelse/Målgruppe/Niveau: For alkoholafhængige, der her får en personlig beretning og samtidig mange facts, der kan lede til fuldstændigt alkoholstop. - Også for pårørende, der uretmæssigt føler medskyld i misbruget og for behandlere, Sundhedsstyrelsen og politikere. - Beskrivelse: Mogens Moos er tidligere alkoholafhængig, men har nu været ædru i over 20 år. - Han er professionel alkoholrådgiver og har stor erfaring med alkohol og behandlingstilbud. - Hans hovedtese er, at alvorlig alkoholafhængighed er genetisk betinget, da man som disponeret udvikler stoffet THIQ, et morfinlignende stof, når man indtager alkohol. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på max. antal genstande er derfor en katastrofe for mennesker med denne disponering, idet det eneste mulige er at holde sig fuldstændig fra alkohol. - Bogen gennemgår, hvad der sker i hjernen og kroppen, de fejlagtige behandlingsmetoder, de sociale følger, alt blandet med små historier fra egen og andres afhængighed. Sammenligning: Der findes en del personlige beretninger om alkoholafhængighed, fx Allan Olsens og Ole Michelsens biografier. *** Boganmeldelse fra Bogsyn Mogens Moos gør op med Sundhedsvæsenet: Hvilket det ser ud til, at han roligt kan gøre, idet han er manden på gulvet, der arbejder med andre på gulvet ud fra et nærhedssynspunkt. - En rigtig spændende bog: Masser af grundstof der på mange måder skal have ros for at komme med en masse kildekritik, spørgsmålstegn og direkte opgør med officielle og offentlige undersøgelser og handlingsplaner. Der er mange spændende, oplysende, initiativforløsende og nyskabende oplysninger i denne bog: Det er en bog, der på mange måder bryder med de officielle, normdannende og meningsdannende beretninger om alkoholproblem og hvad vi i samfundet bør gøre ved dem. - Den fortæller f.eks., at genstandsanbefalingerne på det nærmeste legaliserer drikkeriet frem for at mindske overforbruget. 2

3 Mogens Moos Alkoholrådgiver. Underviser. Forfatter ALKOHOL DRÆBER - Det gør et alkostop ikke Gennem 20 år har jeg meget intenst fulgt international forskning og undersøgelser om alkohol. - Har læst utallige artikler om emnet på internettet, i aviser og som faglitteratur. - Specielt det genetiske og hjernens biokemi i forbindelse med alkohol. - Forskningen passer 100 % på mig og min familie på fædrenes side gennem flere generationer, samt på de m a n g e mennesker jeg gennem årene har rådgivet om alkohol. - Egen afhængighed af alkohol og benzodiazepiner gennem 15 år. - Ædru siden 26. januar Herefter rådgiver, underviser, projektleder, foredragsholder. Manden med leen Meget alkohol og mange piller medfører mange sygdomme og dødsfald. Der er mange barske beretninger om Alkoholens Svøbe. - Beretninger, der viser, hvor livsfarligt det organiske opløsningsmiddel alkohol er for den menneskelige organisme og familierne. - At de dybt ulykkelige familier, i forbindelse med passiv drikning, ofte har det endnu værre end de afhængige. 3

4 FORORD Bogen er en rystende, hudløs ærlig og personlig beretning, som må gøre et uudsletteligt indtryk på alle. - Samtidig præsenterer den en omfattende viden præget af selvoplevelse og empati. Desværre en meget, meget nødvendig bog, som bør inddrages i undervisningen af folkeskolens ældste klasser, på gymnasier, i ungdomsuddannelserne, på højskoler, i social- og sundhedsuddannelserne. - Kombineret med andre materialer kunne den medvirke til at ændre mange unges ulykkelige og alvorlige drikkemønstre, og således forebygge en eventuelt senere alkoholisme. Christian Overgaard, B.A. Psych., underviser og terapeut Det siges, at et samfund kan måles på den måde, de svageste behandles på. - I Alkohol Dræber er der kritiske holdninger til den danske alkoholpolitik og til den teoretiske alkoholbehandling i relation til de omkring mennesker, der er direkte belastet af den genetiske sygdom alkoholafhængighed. - Holdninger der er forfatterens. Alkohol Dræber er en meget personlig bog, der sammenfatter mange års erfaringer om Alkoholens Svøbe. - Bogen fokuserer på de barske bivirkninger og kroniske sygdomme for de hårdt belastede familier. - Den skelner skarpt mellem afhængighed, der er en arvelig, genetisk sygdom og misbrug der er en socialpsykologisk lidelse. - Øl, vin, spiritus er årsag til hundredtusindvis af familietragedier samt talrige psykiske, fysiske og psykiatriske sygdomme. - Alkohol koster året rundt på alle områder ekstremt meget for de mange fortvivlede familier; menneskeligt, socialt, økonomisk, familiemæssigt. Bogen er delt op i 5 dele og 27 kapitler, der hver især indeholder tankevækkende informationer. - Der vil forekomme gentagelser i kapitlerne, da de kan læses uafhængigt af hinanden. - Bogen kan på den måde bruges som et kombineret oplysnings- og opslagsværk. Én måde at anvende bogen på kunne være, at læse indholdsfortegnelserne til de forskellige dele først. - Derefter kan man så vælge, hvilke emner og oplysninger, der i første omgang virker mest relevante. - Et stort stikordsregister gør det let at finde rundt i bogen, som et slags alkoholleksikon i relation til alle de aspekter og nuancer, der er i forbindelse med øl, vin og spiritus. - Bogen har ligeledes fokus på de andre stemningsændrende misbrugsmidler. - I bogen er der fremhævet mange barske beretninger. Fagbogen Alkohol Dræber kan være medvirkende til, at mange familier får løst længerevarende afhængighed af alkohol. - Håbet er, at bogen kan få det etablerede system og Sundhedsstyrelsen til at begrave 7/14- og 14/21-genstandsanbefalingerne, da de øger alkoholindtagelsen i stedet for sænke forbruget. - At de vil anerkende, at 10 % af danskerne er genetisk disponeret til sygdommen alkoholafhængighed. - Afhængige og misbrugere af alkohol bør tilbydes differentieret behandling og rådgivning. 4

5 Indhold Alkohol Dræber Forord 9 1: En skæbnesvanger misforståelse 11 Samfundsudgifterne til alkohol er 5 gange større end til tobak. Alkohol er 3 gange så skadeligt som tobak og kokain. Alkoholdødsfald. Lykkelig ædru. Pinlig ædru. Den danske alkoholpolitik er kørt af sporet. Lavrisikogrænse. Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning. Alkoholens Svøbe. Passiv drikning. Passiv rygning. ½ liter cola om ugen. Det danske fordærv. Hvilken slags usundt er farligst? Alkohol-u-kultur. Menneskelige tragedier. Kritik af kommunernes alkoholbehandling. Del 1 - Side 22 2: Benægtelse 24 Eksempler på benægtelser. Selvbedrag. Selvdestruktivt. 4 nationalsporte. 3: Hvilket rusmiddel er farligst? 26 Glemt folkesygdom. De rigtige kloge. Den hykleriske dobbeltmoral. Hvem bestemmer alkoholpolitikken? Afhængighed er en genetisk sygdom. 4: Afhængighed eller misbrug 32 Alkohol er årsag og virkning. Overdødelighed. Individuelle drikkemønstre. Yderst sundhedsskadeligt. Samfundsudgifterne. 5: THIQ. Hjernens alkoholskurk 38 Hvem er genetisk disponeret? THIQ er lumsk og ekstremt farligt. 4 alarmerende faresignaler. Ekstrem hjernebiokemi. En usynlig grænse. 6: Sygdomsbegrebet. Genetik 42 Genetik og genstandsgrænser. En skæbnesvanger, tragisk misforståelse. Alkoholafhængighedens udvikling. Tvillinger og adoptivbørn. Verdenssundhedsorganisationen WHO. Forandrede gener på grund af alkohol. Del 2 - Side 50 7: Graviditet 51 Europarekord i brug af alkohol. Alkohol skader de ufødte børn. Fulde babyer. Damp og ADHD. Alkohol er farligt for alle gravide. 8: Det uskyldige børneguld % af børnene drikker selv meget. Omsorgssvigt. Tragiske børneskæbner. Fordrukne unge, økonomi og depression. 9: Familien eller flasken 62 Født eller brygget. Akademisk selvdestruktion. Familien eller flasken. Den familieødelæggende fjerde halvleg. Sammenligningsgrundlaget. Skilsmisse. Ingen er skyld i en genetisk sygdom. Grisebassen og elephanten. Del 3 - Side 68 10: Alarmerende faresignaler 71 Overflodssyndom. Fattigdomssyndrom. Blackout og hjerneskader. Alkoholens Svøbe. Så skæbnesvangert ser det ud. 11: Den uhyggelige, ustyrlige drikketrang 80 Socialt og kontrolleret drikning. Tilbagefald. Uhyggelig mareridtsdrøm. 5

6 Indhold Alkohol Dræber 12: Kontrolleret drikning 83 Èn meget stor fjende. Dårlige resultater. Eventyrdrømmen. 13: Tilbagefald og efterbehandling. Smuttere 86 Ubevidst drikketrang. Sådan starter et tilbagefald. Faresignaler der kan medføre tilbagefald. Efterbehandling, alkoholfri øl og vin. 14: Sammenlignende drikkemønstre. Alkohol-u-kultur 91 Europarekord i druk. Verdensrekord. Fiasko. 10-dobling af alkoholproblemerne. Lægers afhængighed. De velhavende og veluddannede drikker mest. Penge og intelligens. Det etablerede system ligger røgslør ud. Der mangler en 100 % uafhængig alkoholundersøgelse. Alkoholtanker. 15: Samfundsøkonomi % af bruttonationalproduktet. 25 % af lønsummen er uden værdi. Del 4 - Side : Serotonin. Depression. Angst 105 Genforandring. Lykkepiller. Alkohol fremprovokerer depression. 17: Kendsgerninger om antabus 108 Talrige bivirkninger. Kraniets dødsdrom. Antabusfarcen er absurd. Grotesk. 18: Fakta om benzodiazepiner 112 Milliarder af benzodiazepiner. Forfærdelige bivirkninger. Hverdagens Legale narkomaner. Mediciner og stoffer der kan medføre tilbagefald. En medicinsk mennesketragedie. Tragisk viden. Forbyd benzodiazepiner. 19: Ernæring, blodsukkerbalancer og stress 124 B-vitaminer og blodsukkeret. Junkfood. Bugspytkirtlen. Stress. 20: Hash. Et farligt eller ufarligt rusmiddel? 128 Kronisk afhængighed. Giftigt rusmiddel. Troede ikke på rådgiveren. 21: Narkotiske rusmidler 130 Narkotikaens Svøbe. 4 moderløse børn. Dobbeltdiagnose. Del 5 - Side : Hvordan drikkes der? 134 Spørgeskema om alkohol 136 Facitliste spørgsmål om alkohol side : Alkoholleksikon : Læserbreve af Mogens Moos : De alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald stiger og stiger 264 Forvirring af begreberne Et tåbeligt forslag Ædru, omvendt lobbyisme om Alkoholens Svøbe 26: Jobansøgning til sundhedsminister Bertel Haarder 267 Udtalelser 27: Prosadigte om alkohol 270 Stikordsregister 272 Litteraturliste 279 6

7 PASSIV DRIKNING Samfundsudgifterne til alkohol er 5 gange større end til tobak. - Alkohol er 3 gange så skadeligt som tobak og kokain. Hykleriet og dobbeltmoralen om tobak og passiv rygning kontra alkohol og passiv drikning er absurd, grotesk, skæbnesvanger. Det organiske opløsningsmiddel alkohol er på alle områder Danmarks suverænt største problem menneskeligt, familiemæssigt, socialt, økonomisk, tankemæssigt, fysisk, psykiatrisk, psykisk. - Det er derfor grotesk, at der fokuseres langt mere på tobak og passiv rygning end på alkohol og passiv drikning. Det anslås, at hver afhængig, ca , i gennemsnit har 4 pårørende. - Passiv drikning, der belaster uskyldige pårørende, virker som fremmedord. - Hver dag er det alkohol, der opløser ægteskaber, familier, parforhold, børnetryghed, venskaber, arbejdsrelationer, de fleste af kroppens organer, hjernen. - Livet. Passiv drikning Nej, vi har ikke en afdeling for passiv drikning. Alkohol medfører i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier Tragedier, sygdomme, problematikker der også opstår, SELV OM Sundhedsstyrelsens 14/21 og 7/14 genstandsanbefalinger overholdes. - Alkohol og passiv drikning medfører ufattelige menneskelige lidelser. - I hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier. - Ufatteligt mange dødsfald. - Uofficielt op til om året. - Alkohol koster hvert år samfundet enorme milliardbeløb. Passiv drikning medfører ekstremt mange flere familietragedier end passiv rygning. 7

8 Kapitel-1 EN SKÆBNESVANGER MISFORSTÅELSE Socialpsykologiske teorier De socialpsykologiske teorier, i relation til afhængighed af alkohol, har gennem mange år ikke kunnet dokumentere effektive, stabile behandlingsresultater med genetisk afhængige. - Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er nærmere årsag til mere legalt drikkeri frem for at mindske overforbruget. Det etablerede har i årtier fastholdt teorierne* om, at det er den sociale arv, der medfører alkoholafhængighed. - Ikke, at det er den genetiske arv. - Det er en stor skæbnesvanger* misforståelse og dybt bekymrende i et moderne, videnskabeligt samfund, at den officielle alkoholpolitik er præget af sådanne behandlingstanker. - Og ikke som man kunne forvente i det 2100-århundrede af kendsgerninger og anderledes nytænkning om bl.a. genetik og hjernens biokemi i forbindelse med alkohol, piller, hash, alle stemningsændrende rusmidler. De politikere, embedsmænd eller chefer. - Både i det offentlige og i det private erhvervsliv, der måske selv er noget tørstige, bremser de fleste tiltag i relation til anderledes tanker på alkoholområdet. - Men hvem tør sætte sig op i mod disse magtfulde mennesker? Lykkelig ædru I Danmark vrøvles der om at være pinlig ædru. - At det er sjovere at være en tørstig drukmås end en ulykkelig ædru. - Men ikke noget om at være en lykkelig ædru. - Det er der få, der ønsker at være. - Men de fleste vil gerne være lykkelige berusede. Mange familietragedier kunne være undgået, hvis de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker var blevet anerkendt og brugt i Danmark fra 1970 erne, hvor international alkoholforskning endnu engang anerkendte Alkoholens Svøbe som en sygdom. - USA i Rødvinsglasset 1-2 glas rødvin skaber en ustyrlig drikketrang hos genetisk afhængige. Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning har medført 8

9 mange tragiske dødsfald. - Når afhængige, med års alkoholproblemer, drikker 1-2 genstande, fortsætter de. - De kan ikke stoppe. - Men et Alko- Stop slår ingen ihjel. Der er mange livgivende fordele for tidligere afhængige ved at stoppe med at drikke. - Så undgås også alle de barske følgesygdomme og bivirkninger som: Angst, dårlige nerver, nervebetændelse, depression, maniodepression, kræftsygdomme, den uhyggelige, ustyrlige drikketrang, abstinenser, blackout, hallucinationer, paranoide tvangstanker, delirium. - Et elendigt liv for ægtefælle, børn og familien i det hele taget. Veluddannede og velstillede tror heller ikke på, at afhængighed er en genetisk sygdom. - Har Sundhedsstyrelsen et medansvar for, at landets alkoholproblemer er blevet så store? - Både for de velstillede og højtuddannede og for de unge, der permanent har Europarekorden i druk. Min erfaring er, at når nogle bliver ved med at snakke om kontrolleret drikning, der er en livsfarlig illusion for afhængige, så har forslagsstillerne måske selv problemer med alkohol. - Lidt i stil med, at dem, der vil have legaliseret hash, selv bruger hash. Alkohol er årsag til talrige sygdomme Er årsag til de fleste dødsfald, talrige sygdomme, fedme, angst, dårlige nerver, depression, voldtægt, vold, voldskriminalitet, slagsmål, incest, mord, familiestridigheder, familietragedier, børnemishandling, tvangsfjernelser, promillekørsel, skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser, graviditetsproblemer, nedsat fertilitet, barnløshed, dårligt immunforsvar, allergi, ernæringssygdomme, overvægt, hyperaktive børn, dampbørn, skilsmisser, utroskab, HIV, AIDS, ulykker, selvmordsforsøg, selvmord, arbejdsskader, arbejdsforringelser, produktionstab. Alkohol medfører: Forskelligartede kræftsygdomme som tyktarmskræft, endetarmskræft, brystkræft, testikelkræft, psykiatriske sygdomme, bugspytkirtelbetændelse, fedtlever, skrumpelever, nervebetændelse, hjerneskader og alkoholdemens. - Antallet med kroniske alkoholproblemer stiger og stiger og det har efterhånden karakter af en kronisk folkesygdom*. Indenfor det offentlige er der brugt milliarder af kroner på den traditionelle socialpsykologiske behandling med antabus, benzodiazepiner, kontrolleret drikning, en lang række medicintyper. - Har alle disse milliarder og al denne medicin hjulpet? - Nej, for i så fald ville der være blevet færre med afhængighed. - Men flere drikker. - Og flere drikker mere og mere. Det hænger nok sammen med manglende forståelse, indsigt og egen lyst til, i alle samfundsgrupper, at ændre på egen alkohol-u-kultur. Det gælder også for ministre, politikere, chefer og behandlere på både de offentlige arbejdspladser og i de private erhvervsvirksomheder, der burde være et godt eksempel til efterfølgelse af en sund livsform og livsstil. Dansk alkoholpolitik er forældet Dansk alkoholpolitik er forældet. - Mærkelig. - Pudsig. - Skabes der effektive, stabile resultater med de sygdomsorienterede og biokemiske tanker, bliver denne alkoholbehandling af etablerede eksperter: Talt hånligt om. Grint af. Rystet på hovedet af. Latterliggjort som sekterisk hjernevask. Kaldt plattenslageri med religiøst islæt. Forsøgt bortforklaret. Arrogant nedvurderet. - Det ville være langt mere relevant, at det var de rådgivere, der opnåede de mest effektive, stabile behandlingsresultater, der blev lyttet til. 9

10 Kapitel-2 BENÆGTELSE Benægtelse af afhængighed betyder, at der benægtes noget, der er en realitet. - Det benægtes, at alkohol er årsag til problemerne. - Familie, omstændigheder, andre eller andet får altid skylden. - Men det er alkohol, der både er årsag og virkning. - Kontroltab*. Under rusen indtræffer der blackout*. - Og det benægtes, at der er gjort de ting, der foragtes, når andre berusede gør det samme. Det overses gang på gang, at alle de ubehagelige ting kun sker, når der drikkes. - Benægtelse er ét af flere alarmerende faresignaler i relation til afhængighed af alkohol, og nok det farligste af alle. - Så længe det benægtes, at der drikkes ufornuftigt, eller der er problemer med alkohol, så længe er afhængigheden umulig at stoppe. Eksempler på benægtelser 1: Det benægtes hårdnakket og højrøstet, at der er nogen som helst problemer med alkohol. - 2: Nedturene, angsten og depressionen har ikke noget med alkohol at gøre. - 3: Der findes andre, der drikker mere. - 4: Fortsættes der med at benægte, kommes der ligeså langt ud. - 5: Accepteres magtesløsheden overfor alkohol ikke, fortsættes der med at benægte. Og så fortsætter nederlagene og nedturene. - 6: Accepter, at afhængighed af alkohol er en genetisk, biokemisk sygdom. - 7: Stop helt med at drikke. 4 danske nationalsporte 1: Alkohol. - 2: Give alle andre/andet skylden. - 3: Fodbold. - 4: Skattesnyd. *** Kapitel-4 AFHÆNGIGHED eller MISBRUG Alkohol er både årsag og virkning Ordene afhængighed* eller misbrug* af alkohol bruges ofte i flæng. - Men, der er ekstrem stor forskel på disse to ord. - Langt de fleste alkoholproblemer opstår i forbindelse med års ufornuftigt* drikkemønster og den deraf følgende afhængighed*. Afhængighed af alkohol Afhængighed belaster de genetisk disponerede, der efter få år ikke kan kontrollere* deres drikkemønster* bl.a. på grund af. - 1: Benægtelse*. - 2: Nære familierelationer. - 3: THIQ-blackout*. - 4: Den uhyggelige, ustyrlige drikketrang*. - Disponerede får abstinenser* og drikker videre næste dag. Misbrug af alkohol Misbrug berører ikke-disponerede, der drikker lidt for meget*. En aften, weekend, ferier, fester, alt socialhygge*, helligdage, en personlig krise, dødsfald og skilsmisse. - Ikke-disponerede udvikler ikke afhængighed eller kroniske alkoholproblemer. - Hos dem opstår der tømmermænd*. - Ikke-disponerede drikker ikke videre næste dag. 10

11 Kapitel-5 THIQ. HJERNENS BIOKEMISKE ALKOHOLSKURK Hvem er genetisk disponeret Der er nøje sammenhæng mellem familiesygdommen alkoholafhængighed, arvelig genetik, blackout*, angst*, depression*, hjernens biokemi*, morfinstoffet THIQ. - Mine 35 års erfaringer på alkoholområdet viser, at der er en effektiv måde at adskille, hvem der er genetisk disponeret til afhængighed. Tidligere afhængige, der har været ædru* i 1, 5, 10, 15 år eller mere, der endnu engang vil forsøge at drikke socialt og kontrolleret, vil hurtigt udvise nøjagtigt samme belastende symptomer, som sidst de drak. 1 genstand, selv efter en lang pause, virker sammen med den i forvejen ophobede THIQ i hjernen som 6-7 genstande. - Det medfører alvorlige tilbagefald. - Morfinstoffet THIQ en i hjernen forsvinder aldrig, men forbliver permanent i hjernen og aktiveres hurtigt igen, når der drikkes. Alarmerende faresignaler Der er faresignaler*, der synliggør, om afhængighed er ved at udvikle sig eller har udviklet sig. - 1: Benægtelse. - 2: THIQ-Blackout. 3: Nære familierelationer til andre, der har, eller har haft problemer med alkohol. *** Kapitel-7 GRAVIDITET Fulde babyer, Damp, ADHD Europarekord i brug af alkohol Undersøgelse fra februar 2007 fortæller skræmmende, at gravide danske kvinder har Europarekord i brug af alkohol. - Gravide kvinder på over 30 år med en akademisk uddannelse og fast arbejde er den gruppe af gravide, der har sværest ved at holde sig fra den daglige rødvin eller øl, både i almindelighed, og mens de venter børn. Der er flest tilfælde af brystkræft hos veluddannede og højtlønnede kvinder, da denne gruppe drikker meget alkohol. - Jo ældre og bedre uddannet de gravide kvinder er, jo større er alkoholforbruget. Gravide bør ikke drikke øl, vin eller spiritus. - Størrelsen af moderens alkoholpromille overføres nøjagtigt til det ufødte barn og dets ufærdige hjerne. - Har moderen en promille på 1.0 = ca. 4 genstande, har fostrets hjerne en tilsvarende på Selv en meget lille promille kan være årsag til, at den ufødte får skader på livsvigtige områder, svære hjerneskader, væksthæmning. Glemt er, at mange tror, det udelukkende er alkoholiserede mødre, der føder børn med alkoholskader. - Men børn med alkoholskader fødes i alle samfundets sociale lag. 11

12 Fulde babyer Der fødes flere børn, der er fulde ved fødslen. - Det udtalte en kendt dansk overlæge og forsker i 2003: Omkring 400 børn fødes hvert år med et føtalt alkoholsyndrom. - De har hjerneskader i varierende grad, karakteristiske ansigtstræk og lavere fødselsvægt end andre nyfødte. - Tallet er sandsynligvis en del større, plus et stort antal med mindre måske permanente alkoholskader. Lettere alkoholskader kan medføre, at børnene har svært ved at koncentrere sig, er urolige og usikre, har store indlæringsproblemer, spændingshovedpine, adfærdsforstyrrelser, angst og depression. - Problemer, der kan følge børnene resten af livet. - Der er ingen tvivl om, at mange af dem, vi betegner som dampbørn, har medfødte skader på grund af alkohol. - Det gælder også en del af de hyperaktive børn, børn med indlæringsvanskeligheder samt børn med adfærdsmæssige forstyrrelser. *** Kapitel-8 DET USKYLDIGE BØRNEGULD 70 % af de børn, hvis forældre har et alkoholproblem, drikker også selv meget. - De forsøger også gang på gang, at lære det, deres afhængige forældre aldrig har kunnet. - At drikke kontrolleret*. Når far og mor er glade, er børn glade. - Men er børn triste, utrygge, urolige, aggressive, hyperaktive, har svært ved indlæring, skal have ekstra undervisning, så er der sandsynligvis en far eller mor, der drikker. Tragedierne i flasken Jo, flere penge afhængige bruger på alkohol. Jo, elendigere får familierne det. Omsorgssvigt Det går udover børns udvikling, når kærligheden mest går til alkohol. - Bliver forældres afhængighed ikke behandlet effektivt, bliver familien ikke velfungerende. Socialforskning har vist, at børn i afhængighedsfamilier udsættes for omsorgssvigt. - Der er tale om så store belastninger, at børnene senere i livet gang på gang udsættes for store nederlag. Alkohol øger risikoen for, udover en angstfyldt, dårlig opvækst, at børn via deres genetik udvikler kronisk afhængighed af alkohol samt følelsesmæssige frustrationer, psykiatriske* sygdomme, lavere udviklingsniveau, fysiske og psykiske følgesygdomme, skilsmisser, arbejdsløshed, selvmordsforsøg, selvmord. 12

13 Tragiske børneskæbner Børn med afhængige forældre er ofte problembørn, der udviser en dårlig, social adfærd. - Bliver der ikke samlet tæt op på denne gruppe udsatte børn og unge, medfører det, at de får mange problemer og nedture gennem livet med alkohol, stoffer og kriminalitet. - Det er chokerende og uhyggeligt, at der ikke er meget mere opmærksomhed på alle de uskyldige børn. Mange tragiske skæbner kunne undgås, når børnene selv stifter familie, hvis problemet, som det burde, blev opdaget i børnehave, skole, fritidshjem eller af de sociale myndigheder. - Myndigheder, der hverken kan, eller må være uvidende om, hvor børn mistrives. - Heller ikke i de såkaldte velfungerende familier, hvor der også forekommer store omsorgssvigt. Det overses ofte, at det er de veluddannede og veletablerede, der drikker mest alkohol. - Og i disse samfundsgrupper ses der sjældent tvangsfjernelser af børn, selv om flere af disse er lige så belastet som i de sociale grupper, der ofte får tvangsfjernet deres børn. Fordrukne unge og økonomi Nye undersøgelser fortæller, at mange unge har en dårlig økonomi. De lider af angst og depression. - Det hænger måske også sammen med, at mange unge ofte både fester og drikker meget. - De bruger mange penge til øl, vin, spiritus og stoffer. - Angst, depression og dårlig økonomi hænger tæt sammen med alkohol og andre stemningsændrende rusmidler. Unge, der drikker meget, er også rygere, trætte, uoplagte, har dårlige madvaner, et mindre godt helbred, utilfredse med deres skolegang, forældre, livet. - Børn, der vokser op i alkoholramte familier, har i mange tilfælde fået så store mentale mén på grund af de mange svigt, fysisk vold, verbale psykiske overfald, at de er belastet af angst og depression. - De tror ikke på nogen, er bange for at være alene og frygter for igen at blive svigtet. - De kan derfor senere i livet have svært ved at slappe af i et parforhold. *** Kapitel-9 FAMILIEN eller FLASKEN Født eller brygget Jeg har mange gange spøgt med, om jeg var født eller brygget, så meget som alkohol har fyldt hos mig gennem hele mit liv. - Flaskerne og pillerne forandrede gennem årene min personlighed. - Fra en ærlig og kærlig mand og far til en aggressiv, selvdestruktiv bums. Ikke på gadehjørnerne. - Men bums i mit eget hjem. - Her tyranniserede jeg konen og børnene. - Og det var endnu værre, når jeg ikke drak. - Så var jeg højtråbende, ondskabsfuld, aggressiv, depressiv, abstinent. Familieharmoni Harmonien i en familie styres ikke alene af antallet af genstande, men mere af, hvordan familien fungerer kærlighedsmæssigt, ægteskabeligt, socialt, økonomisk med børnene. - Fungerer én af disse ting ikke, er der noget alvorligt galt. - Drikker manden 3 øl om dagen, og kvinden synes, at det er 13

14 for meget, har familien et alvorligt problem, hvis manden fortsætter og omvendt. Familiemedlemmers forsøg på at stoppe drikkeriet vil ofte være dømt til at mislykkes på forhånd. - Vil et menneske drikke, men intet problem har i egne øjne, er der ikke noget at gøre. Vælger den ene part at stoppe med at drikke, er det en misforståelse, at ægtefælle og andre familiemedlemmer bør gøre det samme. - Familie og venner bør indtage alkohol, som de plejer, da overdreven hensynsfuldhed overraskende nok kan medføre tilbagefald for den ædru. Familien eller flasken Når et afhængigt menneske med mangeårige problemer ikke vil søge behandling for at stoppe drikkeriet, skal familien straks stille følgende benhårde ultimatum: Flasken eller familien. - Drikkes der videre, så opløses familien alligevel på et tidspunkt. - Vælger den afhængige flasken i stedet for ægtefælle og børn, er de alligevel ikke værd at fortsætte samlivet med. Og de bør omgående smides ud. Ægtefælle, børn og pårørende er mere belastet end de afhængige. - De har et elendigt liv med skyldfølelser over, om de er årsag til, at der drikkes. Det er de ikke. - Det er alkohol, der både er årsag og virkning. - Alkohol der forandrer hele familien. - Ikke familien, der forandrer den afhængige. - Afvis alle de berusede undskyldninger og løgne, afhængige opfinder for at kunne drikke videre. - Afhængiges løgne virker alt for tit som sandheden, og belaster familierne med tab af livsmod og livsglæde. Sammenligningsgrundlaget Ægtefæller og børn får de nøjagtige samme dårlige adfærdsmønstre som afhængige med angst, skyldfølelse, isolation, benægtelse og fortvivlelse. Stoppes afhængigheden, bør hele familien have tålmodighed. - Men mest er det de afhængige, der bør udvise samme tålmodighed overfor familien, som den har vist dem gennem afhængighedsårene. I mange parforhold har afhængige haft længere ædru perioder. - Det er disse perioder, der er sammenligningsgrundlaget om den oprindelige personlighed. - En kvinde, der er gift med eller lever sammen med en afhængig mand, mislever en frustreret, stresset tilværelse. - Stress kan, via disponering, være årsag til fysiske, psykiatriske og mentale sygdomme. Ingen er skyld i en genetisk sygdom En kvinde holder ofte en afhængig mand ud i år og hun er meget interesseret i hans behandling. - Kvinder tager selv initiativet til en behandling. - Omvendt holder mænd kvindelige afhængige ud i 2-3 år. - De er som regel ikke interesseret i hendes behandlingsforløb. - Mænd tager sjældent initiativ til en behandling. Det gør kvinden for dem. 14

15 Kapitel-10 ALARMERENDE FARESIGNALER Det første faresignal Det første faresignal om afhængighed er første gang, tanken opstår hos os selv eller i familien om, at drikkemønstret har udviklet sig meget anderledes end hos de fleste andre, der drikker engang imellem. Drikkes der meget, får alle i familien et problemfyldt liv med talrige nederlag og nedture. - Flere undersøgelser viser, at jo større indkomst, jo mere drikkes der. - Afhængighed kan nærmest betegnes som et overflodssyndrom og ikke som et fattigdomssyndrom. Personlighedsændring Disponerede afhængige udvikler et helt anderledes drikkemønster*, hjernebiokemi, adfærd og personlighedsændring end ikke-disponerede. Afhængige har nogle barske abstinenser*, når der ikke drikkes eller holdes pauser. Disponerede kan drikke en del mere end ikke-disponerede. Det er som regel de genetisk disponerede, der kan drikke mest eller andre under bordet, der udvikler afhængighed. Før en medarbejdersamtale Jeg passer da mit arbejde, selv om jeg får et par stykker om dagen. 9 alarmerende faresignaler 1: Benægtelse JA: NEJ: 2: Blackout JA: NEJ: 3: Nære familierelationer til andre, der har JA: NEJ: eller har haft problemer med alkohol 4: Ansigtstrækkene omkring øjnene JA: NEJ: 5: Kontroltab JA: NEJ: 6: Forudoptagethed om næste genstand? JA: NEJ: 7: Den uhyggelige, ustyrlige drikketrang JA: NEJ: 8: Genstande dagen derpå JA: NEJ: 9: Drikker alene JA: NEJ: 2 JA. - Så er det meget alvorligt Faresignalerne i Fase-1: (Drukket i 1 til 6 år) Faresignalerne i Fase-2: (Drukket i 6 til 15 år) Faresignalerne i Fase-3: (Drukket i 15 år eller mere) 15

16 Kapitel-11 DEN UHYGGELIGE, USTYRLIGE DRIKKETRANG Genetisk afhængige af alkohol belastes af en uhyggelig, ustyrlig drikketrang*, der opstår biokemisk i hjernen som en kombination af morfinstoffet THIQ og et lavt serotoninniveau*. Drikketrangen* er stærkere end viljestyrken*. - Både når der holdes pauser og mens ædrueligheden* stabiliseres. - Pas meget på i disse faser. Tænkes der blot det mindste på at forsøge at lære at drikke kontrolleret*, så vender drikketrangen hurtigt tilbage med et barsk tilbagefald*. *** Kapitel 12 KONTROLLERET DRIKNING 1 meget stor fjende Det er de behandlere og rådgivere, der bliver ved med at tale om antabus* og kontrolleret drikning. - Kontrolleret drikning kan ikke lade sige gøre for genetisk afhængige. Kontrolleret drikning burde forbydes i alkoholbehandling af genetisk afhængige. - Disse to ord har gjort langt mere skade, end de har gavnet. - De har medført flere unødvendige dødsfald. - Er en farlig* illusion om noget, der ikke kan lade sig gøre for afhængige*. - Ægtefælle, børn og familie, der endnu engang tror på den afhængiges løfter om, at kontrolleret drikning nok er muligt, vil hele tiden være meget angste for, hvornår der igen startes med at drikke. - Det sker gang på gang. Dårlige resultater Kontrolleret drikning er afprøvet mange gange med ekstremt dårlige resultater for genetisk afhængige. - Det kan ikke lade sig gøre andet end teoretisk*. - For afhængige vil selv meget små mængder medføre en ustyrlig drikketrang med barske tilbagefald. Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret* drikning har medført mange barske tilbagefald, smertefulde sygdomme, tragiske dødsfald. - Er en skæbnesvanger* misforståelse. - Når afhængige, med års alkoholproblemer, drikker 1-2 genstande, fortsætter de. - De kan ikke stoppe. - Men et AlkoStop slår ingen ihjel. Der er mange livgivende fordele, for tidligere afhængige, ved at stoppe med at drikke og så undgås også alle de barske følgesygdomme og bivirkninger som angst*, dårlige nerver, nervebetændelse, depression, maniodepression, kræftsygdomme, den uhyggelige, ustyrlige drikketrang*, abstinenser*, blackout*, hallucinationer*, paranoide* tvangstanker, delirium*. - Et fortsat elendigt liv for ægtefælle, børn, familie. - Ædru alkoholafhængige = lykkelige* Ædru undgår at blive belastet på alle disse områder. 16

17 Kapitel-16 SEROTONIN DEPRESSION. ANGST Genforandring Alkohol fremprovokerer en anderledes adfærd og personlighed hos alle, der indtager alkohol. - Langt mest hos genetisk afhængige. - Et amerikansk/ finsk forskerhold fandt i 1993 et gen, der gav stor risiko for at udvikle alkoholafhængighed, angst og depression, hvis serotoninen kom under naturligt niveau. - Forskningen, offentliggjort i Chicago Tribune, beviste, at det oprindelige gen blev forandret af alkohol. - Efterfølgende reducerede det vigtige biokemiske stof serotonin i hjernen. Alkohol slår hjerneceller ihjel hos alle, der drikker meget. - Der kan være ødelagt så mange celler i serotonincentret, at organismen ikke naturligt kan genopbygge dem. Prozac-serotoninmedicin har vist sig effektiv i behandlingen af alkoholafhængighed. - Drikketrangen* nedsættes, når serotoninniveauet er i balance. Kommer balancen på grund af alkohol under normalt niveau, medfører det, at et stort antal hjerneceller ikke arbejder sammen. - Sammenlign det med en bilmotor med 16 ventiler, hvor kun de 3 virker. Motoren fungerer elendigt. Lykkepiller Forskere har klarlagt, at angst og depression mere skyldes genetik og biokemiske kortslutninger i hjernen end barndom og opvækst. Der er skabt effektiv medicin mod angst og depression. - Det betyder, at biokemisk behandling fremover vil erstatte meget af psykoterapien. SSRI-medicin fra prozacgruppen kaldes af nogle nedladende for lykkepiller. - Det er ikke rimeligt, da man bliver ikke lykkeligere ved at tage dem. - Biokemien med manglende serotonin finjusteres, så hjernereceptorerne igen arbejder sammen. - Medicinen har bevist sin effektivitet mod angst, depression og drikketrang. - Hvis der ikke samtidigt bruges alkohol, antabus og benzodiazepiner. Alkohol fremprovokerer depression I USA har undersøgelser vist, at patienter, der har fået psykoterapi i længere perioder, uden resultat, der ordineres SSRI-medicin, hurtigt får det bedre. Undersøgelser i Frankrig, USA og Sverige viser, at % af de indlagte på psykiatriske hospitaler har fremprovokeret deres angst, depression og sindslidelse i forbindelse med alkohol. - Disse skæbnesvangre* tal gør sig med stor sandsynlighed også gældende i Danmark. I USA er der gennem mange år forsket i og undersøgt, hvorfor depression og maniodepression rammer unge mennesker. - Resultaterne viser, at det i mange tilfælde drejer sig om generationers disponerede, ubehandlede alkoholproblemer, depression og maniodepression. 17

18 Kapitel-17 KENDSGERNINGER om ANTABUS Antabus lægeordineres gennem 1, 5, 10, 15 år eller mere. - Alt for ofte sammen med de stærkt afhængighedsskabende og vanedannende piller fra benzodiazepingruppen*. Antabus bruges/misbruges meget i det etableredes alkoholbehandling, men helbreder intet hverken fysisk eller tankemæssigt. - Den fjerner ikke den uhyggelige, ustyrlige drikketrang*. - Antabus er en narresut. - En kortvarig pause-afskræknings-pille, der blot udskyder drikkeriet til næste gang. Sættes der ikke andet i stedet, løses afhængigheden ikke. Behandlere, der anbefaler antabus til genetisk afhængige gennem mange år, er måske ikke klar over antabussens mange bivirkninger. - Skelner ikke mellem disponerede og ikke-disponerede. - Afhængighed eller misbrug. THIQ-produktionen fortsætter Er der flere gange ordineret antabus uden resultat. - Har man skiftet mellem Bussemanden og drikke, så drejer det sig om genetisk afhængighed. Antabus udskiller tetraetylthiuramdisulfid og acetaldehyd i leveren. - Acetaldehyd er det stof, der hos afhængige danner det biokemiske morfinstof THIQ i hjernen. - Også i de perioder hvor der ikke drikkes alkohol. Der er sammenhæng i sygdomsforløbet. - Produktionen af morfinstoffet THIQ fortsætter, mens der tages antabus. - Det er forklaringen på, hvorfor disponerede på antabus i denne periode føler den ustyrlige drikketrang, der medfører barske tilbagefald. Antabusfarcen Antabus giver en stor, falsk illusion, både for de afhængige og for de pårørende om, at problemet kan løses på denne måde. - Det kan det ikke. - Det er fuldstændigt underordnet, hvor tit, der er en behandler, terapeut, læge, socialrådgiver, pædagog, psykiater eller psykolog, der siger dette. - Det er noget sludder. - Pillen skal ikke bestemme, om der kan drikkes. Men det skal komme indefra de afhængige selv. - Det er dem, der har ansvaret for at stoppe, ikke antabus, der kun medfører kortere pauser. I professionel* alkoholbehandling, i relation til genetisk afhængige, bruges antabus ikke. - Gennem 15 år fik jeg ordineret antabus, benzodiazepinpiller og depressionsmedicin. - Drak. Holdt pauser. Drak. - En absurd og grotesk behandling, der overhovedet ikke duede. - Men tværtimod gjorde sygdommen endnu værre. Antabus og benzodiazepiner har kostet samfundet store udgifter. Uden den store positive virkning. - Endda snarere med voldsomme bivirkninger. - Antabus har længe været det etableredes skæbnesvangre* vidundermiddel i den traditionelle* alkoholbehandling. - Det er nemt at røre bussemanden op i et glas vand. - Det kaldes behandling. Men virker behandlingen? - Ses der på problemet for 40 år siden og i dag, er der nu 10 gange flere med problemer end dengang. - Og det selvom, der er brugt tonsvis af svovlpillen. - Antabus burde forbydes andet end meget kortvarigt. - Hvor længe fortsætter Antabusfarcen? 18

19 Kapitel-18 FAKTA om BENZODIAZEPINER Ekstremt afhængighedsskabende Medicin fra benzodiazepingruppen kom på markedet i 1950 erne. Og de blev fra starten betragtet som noget nær en mirakelmedicin mod angst, dårlige nerver og søvnbesvær. - Men allerede i 1961 var der advarsler om, at pillerne var vanedannende og ekstremt afhængighedsskabende efter kun få ugers brug. - Advarslerne blev overset. Sundhedsstyrelsen og verdenssundhedsorganisationen WHO har gennem mange år anbefalet, at benzodiazepiner som sovemedicin kun må bruges i højst 2 uger. - Som nervemedicin kun i højst 4 uger. - Disse anbefalinger blev også overset. - Lægemidlerne, der er receptpligtige, er blevet udskrevet til de samme i 1, 5, 10, 15, 20, 25 eller flere år. - Ofte med forfærdelige, tragiske følger for titusindvis af ulykkelige, fortvivlede mennesker. Mange mennesker ordineres piller fra benzodiazepingruppen, tørsprit, der virker nøjagtig som alkohol i hjernen og centralnervesystemet. Medicinen er endnu mere afhængighedsskabende end alkohol, og så danner den også den farlige acetaldehyd, der omdannes til THIQ i hjernen hos disponerede. - Pillerne er tørsprit, der progressivt* vil videreudvikle et begyndende alkoholproblem. - Dobbeltafhængighed af alkohol og benzodiazepiner er meget vanskelig at behandle. Livsfarlige bivirkninger Drikketrang. Hovedpine. Brystsmerter. Nedsat følelse med prikkende eller stikkende fornemmelser. Tågesyn. Belastet lyd, lys og følesans, svedeture. Svimmelhed. Rysteri. Balanceproblemer. Influenzalignende* symptomer. Ligegyldighed. Hukommelsesproblemer. Koncentrationsbesvær. Rastløshed. Panik. Angst. Depression. Psykisk, tankemæssig afhængighed. Ophidselse. Psykotisk. Søvnproblemer. Nedsat appetit. Smagsforstyrrelser. Kvalme. Mave- og tarmproblemer. Diare. Muskelkramper. Seksuelle forstyrrelser. Menstruationsproblemer. Benzodiazepiner Alopam. Alprazolam. Alprox. Apodorm. Apozepam. Bromam. Bromazepam. Dalmadorm. Deprinocte. Diazepam. Desitin. Domnamid. Dormicum. Dumolid. Dumozolam. Esculid. Euhypnos. Flunipam. Flunirazepam. Frisium. Halcion. Hexalid. Klopoxid. Lendorm. Lexotan. Librium. Lomesta. Lorabenz. Midazolam. Dumex-Alpharma. Mogodan. Nitraze-pam. Normison. Oxabenz. Oxapax. Pacisyn. Pronoctan. Rilamir. Risolid. Rivotril. Rohypnol. Ronal. Serapax. Stesolid. Tafil. Tafil Retard. Temastapam NM. Temesta. Tranxen. Triazolam NM. Triazoral. Valaxona. Valium. - Plus et stort antal kopimediciner med andre navne. Forbyd benzodiazepiner Benzodiazepiner burde forbydes andet en meget kortvarigt, 2-4 uger som Sundhedsstyrelsens anbefalinger siger. - Eventuelt bør de kun bruges 2-5 dage i forbindelse med abstinensbehandling. - Men det sker sandsynligvis ikke, da medicinalindustrien så ville miste milliarder i omsætning. 19

20 Alt er at miste Ægtefælle, børn, familie, venner, selvværdet, selvtilliden, selvrespekten, arbejdet, helbredet. - Måske snart livet. AFHÆNGIGHED AF ALKOHOL ER EN ARVELIG, GENETISK SYGDOM. - Et sundhedsproblem. - Og ikke et socialt problem. Mennesker drikker ikke alkohol på grund af sociale problemer, angst, dårlige nerver, depression. - Men, de får sociale problemer, angst, dårlige nerver, depression, netop fordi de drikker. MOGENS MOOS Alkoholrådgiver / Underviser / Forfatter Skalstrupvej 109 / Nees / 7570 Vemb / / 20

Mogens Moos. Alkohol DRÆBER. - Kontra Lykkelig Ædru. Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger?

Mogens Moos. Alkohol DRÆBER. - Kontra Lykkelig Ædru. Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Mogens Moos Alkohol DRÆBER - Kontra Lykkelig Ædru Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Alkohol Dræber er en faktuel debatbog og AB-Z-leksikon, der giver de afhængige

Læs mere

ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru?

ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru? Uddrag fra bogen ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru? Alkoholens A-BZ giver mange svar 202 A-4 sider Se indholdsfortegnelse Mogens Moos Alkohol DRÆBER - vil du være ædru? Hvem udvikler afhængighed? Hvem

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos

KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos KRONIKKER. - Side-2 til 10 LÆSERBREVE. - Side-11 til 41 Prosadigte om alkohol. - Side 42 Fagbogen ALKOHOL DRÆBER kontra lykkelig ædru. - Side-43 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

ALKOHOL DRÆBER BESTILLES HOS:

ALKOHOL DRÆBER BESTILLES HOS: Et anmelderrost oplysnings- og opslagsværk på 280 sider, der indeholder et meget interessant og spændende alkoholleksikon på 112 sider. ALKOHOL DRÆBER BESTILLES HOS: MOGENS MOOS - Tlf. 25 21 11 11 - moos@alkostop.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALKOHOISME OPFATTET SOM EN SYGDOM

ALKOHOISME OPFATTET SOM EN SYGDOM Alkoholisme opfattes som en sygdom i mange lande Den amerikanske lægeforening American Medical Association (AMA) vedtog i 1956 at anerkende alkoholisme som en sygdom. Sygdommen er: Kronisk Fremadskridende

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Ældre og alkohol Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Hvad vil det sige at drikke for meget? Sundhedsstyrelsen siger 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Men meninger om hvornår man drikker

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Alkoholbehandling de nye farmakologiske midler og samtalen om alkohol Alkoholbehandling Ulrik Becker, professor, overlæge, dr.med., Hvidovre Sverre Barfod, Speciallæge i almen medicin, Frederiksværk

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere