AT FLYTTE PÅ PLEJEHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT FLYTTE PÅ PLEJEHJEM"

Transkript

1 AT FLYTTE PÅ PLEJEHJEM

2 AT FLYTTE PÅ PLEJEHJEM et temahæfte udgivet af Dorthe Mariehjemmet Redaktion: Flemming Høj Jermiin Charlotte Bach Foto: Wouter van Dam Layout: Wouter van Dam Tryk: Oplag: 220 stk Udgivelse: juli 2012

3 AT FLYTTE PÅ PLEJEHJEM et temahæfte udgivet af

4

5 indhold Forord 6 Liv på afdelingerne 9 Livsfortællingen skal med på plejehjemmet 15 Når ulykken rammer 19 Glad mand på trods 23 Nogle dage er bedre end andre 27 Et værdigt liv en værdig død 31 Hvilken type bolig findes der? 39 En bolig for livet 43 Fra livskrise til livsmod 47 Pædagogisk rod og individuel omsorg 51 Højteknologi i ældreplejen 57 Det bedst mulige 63 Profilplejehjem og pensionater er fremtiden 69

6 6 Af: Flemming Høj Jermiin Ledelsen Dorthe Mariehjemmet Hver alders frugter Hver alder bærer sine frugter. Det gælder kun om at kunne anrette dem! Raymond Radiguet, fransk forfatter ( ) Jeg kendte en gang en pragtfuld mand, som hed Arnold. Han var min pap-morfar. Han havde et flot liv. Fordi han var et flot menneske. Som menneske mere end som folde-ud-mand. Format var der over ham. Også nok til, da han var 101 år og på mit spørgsmål, om han ikke rigtig gad mere, at svare: 101 (på jysk: Hunderjæn) er ude, do! Som læseren vil vide: når 101 er ude, er der sådan set ikke mere at komme efter. Ikke mere at gøre. Han forlod denne verden på sin 102 års fødselsdag. Der er en vis stil over det! Arnold er et eksempel på noget, vi meget gerne vil stræbe efter i vort møde med de mennesker, som ender deres liv på Dorthe Mariehjemmet. At møde den enkelte med respekt. For den enkeltes format og med ligeværd. Ikke mindst i det indledende møde med hver enkelt. Det har været baggrunden for, at vi har vendt os ud mod de andre, der har meninger om eller indsigt i dette at skulle flytte på plejehjem for at pejle os ind på: når det nu ikke kan være anderledes. Som virkeligheden udfolder sig, er det ikke sådan, at man som ældre sætter sig tilbage i Chesterfielden og når frem til, at Nu flytter vi to spil me på plejehjem, mutter! Man får bevilliget en plads, når det ikke er muligt at passe den gamle fra hjemmeplejen. Måske har man netop mistet sin ægtefælle, og det var det, der fik balancerne til at tippe. Måske blev man ramt af en alvorlig legemlig sygdom, et slagtilfælde, en blodprop Måske gled man ind i et dement tågeland Ét eller andet skete ofte, som udløste, at nu kan det ikke være anderledes. Nu er 101 ude.

7 7 At flytte på plejehjem er derfor meget ofte forbundet med en krise eller et tab. En eksistentiel krise, om man vil. Det er dette udgangspunkt, vi også gerne har villet indkredse og tage ind som en del af udgangspunktet for at kunne møde hver enkelt ny beboer fra et individuelt, et respektfuldt og et ligeværdigt afsæt. Og med format. I sektoren kæmper vi med den evige dialektik, der opstår af, at fordi man har brug for hjælp og støtte til mange dagligdags gøremål, indebærer det ikke, at man ikke kan fastholde både retten til og forventningen om at blive mødt respektfuldt og ligeværdigt. Alle har deres eget format. Dette lille temahæfte skal hjælpe os som organisation og hver enkelt af os som medmenneske til at begribe og forstå. Til bedre at være i stand til at anrette også den sidste alders frugter bedst muligt. Rødovre juni 2012 Nogle af de almindelig daglige gøremål er også de helt basale: at få mad, bad og komme ud af sengen. Såvel for den gamle som for personalet ligger der en udfordring i at holde hinanden fast i, at man ikke er et andet menneske end tidligere, fordi man skal have denne basale hjælp, eller fordi glemslens tågeslør har lagt sig over ens sind. Ens ret til at blive mødt fra et voksent og respektfuldt, empatisk udgangspunkt skal stå uantastet.

8

9 Liv på afdelingerne

10 10 Liv på afdelingerne Flyt aktiviteterne ind på afdelingerne og giv plejepersonalet mere viden om aldring, kommunikation og skabelse af venskaber. Det foreslår to psykologer i Frederiksberg Kommune. For de fleste ældre er det en svær beslutning at flytte i plejebolig. Hvordan bliver livet og hverdagen, og kan man gøre, som man plejer? Næsten alle ældre siger i første omgang nej til at flytte på plejehjem. Boligen bliver med årene en del af vores identitet. Derfor kan det medføre en eksistentiel krise at skulle sige farvel til det liv, man har levet. Som gammel, syg og skrøbelig har man ikke overskud til at forestille sig, hvad den nye plejebolig indebærer. Men man har heller ikke kræfterne til den hverdag, der hører til et uafhængigt liv. Nogle ældre sidder alene og mistrives. Det kan føre til depression. Men flytning til en plejebolig kommer ikke på tale, og derfor får mange ældre anbragt sig i en umulig situation, hvor de klynger sig til deres dårlige liv og ikke orker at foretage et valg. Det forklarer Ingrid Lauridsen, der er specialist i gerontopsykologi og demenskonsulent i Frederiksberg Kommune. Hun har været med til at afklare det svære valg hos mange ældre borgere, når de skulle beslutte sig for at flytte på plejehjem. Når de så har boet på plejehjemmet et stykke tid, synes de at glemme, hvad de forlod. Måske fortrænger de, hvor dårligt de havde det. At de jævnligt faldt eller hvis de havde en demenslidelse fór vild, når de var ude af boligen. Og det er da en udmærket mestringsstrategi til livet, at vi mennesker fortrænger og glemmer vores dårlige oplevelser og er i stand til at acceptere de nye livsvilkår. Ydermere erfarer vi, at mange gamle mennesker med den livserfaring, som et langt liv giver, viser sig at være ganske godt rustede til at håndtere nye situationer, siger Ingrid Lauridsen procent af beboerne på plejehjem lider af demens i en eller anden grad. Alle gamle også demente kan stimuleres. Ifølge psykolog og demenskonsulent i Frederiksberg Kommune, Susanne Kaagaard, mangler der blandt mange af de ansatte viden om aldring, demens og aktiviteter. Det er egentlig ganske ligetil at forstå, hvad der betyder noget for os mennesker. Det gør gode menneskelige relationer, nogen at tale med, musik, en hobby og naturen. Sådan er det også for ældre mennesker, men disse forhold mangler til en vis

11 11 grad på plejehjemmene, siger Susanne Kaagaard. Hun foreslår, at aktiviteterne foregår på afdelingen i stedet for i et aktivitetscenter, der som oftest står tomt. Er der liv og glade dage på afdelingerne, giver det beboerne mulighed for at lære hinanden at kende, påpeger hun. Bordfodbold og bordtennis kunne f.eks. sagtens befinde sig på afdelingen, og de pårørende og de ansatte kunne også tage sig en omgang til moro for beboerne. Der er megen god aktivitet i at lade sig underholde fra sidelinjen. Vi skal have liv på afdelingerne, siger hun. Susanne Kaagaard mener, at især mændene er understimulerede. Nogle plejehjem har bygget et skur i haven, hvor genkendelige ting som redskaber og værktøj ligger fremme. Man kan sætte en gammel bil eller en motorcykel i haven, som beboerne kan skille ad. Man kan give mulighed for at spille petanque eller kaste med ringe over plastic-spyd eller andre udendørs aktiviteter. Det vil helt sikkert være en attraktion for beboerne, mener Susanne Kaagaard. Ingrid Lauridsen påpeger vigtigheden af, at de pårørende også lader sig involvere i aktiviteterne.

12 12 Begge psykologer anfægter den måde, der ofte kommunikeres på, hvor plejepersonalet taler i tredje person om en beboer, der er til stede. F.eks.: Han har lige sovet. Hun vil ikke tage sin medicin. At tale på den måde hen over hovedet på beboeren er faktisk et sprogligt overgreb. Personalet siger det i den bedste mening, men det er alfa og omega at kommunikere på en god måde. Det højner den ældres selvfølelse, siger Ingrid Lauridsen og nævner et eksempel på det modsatte. Hun besøgte en ældre kvindelig beboer, som ville lave kaffe i sit tekøkken til sin gæst. Hun baksede lidt med tingene, og en medarbejder stak hovedet ind og foreslog, at hun tog den færdiglavede kaffe fra termokanden i spisestuen. Det var selvfølgelig for at hjælpe beboeren, men det tog også hendes værdighed og selvstændighed fra hende, når nu hun ville lave kaffen selv, forklarer Ingrid Lauridsen. Hun mener, det er så som så med selvbestemmelsen, når man er på plejehjem og kalder det en pseudo-selvbestemmelse. Man kan selvfølgelig spise og sove, når man vil, men kan man også bestemme, hvad der skal serveres af mad, og kan man reelt bestemme, hvornår man vil i bad? Hvis man har været vant til at gå i bad om aftenen kan det så lade sig gøre? spørger hun. Mange plejehjem forsøger at være så fleksible som muligt og imødekomme den enkeltes ønsker, men de hæmmes af manglen på personale, især om aftenen og i weekenden. Mange forsøger at plejedifferentiere, så der gives særlige tilbud til dem, der har lidt ressourcer og andre muligheder for de demente, men især det sidste kniber det med, er Ingrid Lauridsens erfaring. Susanne Kaagaard påpeger, at netop gennem kulturarrangementer, musik, dans, motion og lignende dannes der venskaber. Hun synes, at mange plejehjem er for rigide, hvis afdelingerne ikke går sammen om aktiviteter. Det burde være lettere at finde venner på tværs af afdelingerne eller grupperne, mener hun. Desuden er hun ærgerlig over, at det skal være så bøvlet at flytte inden for samme plejehjem, hvis man har fundet gode bekendtskaber på en anden afdeling. Det er nemlig private boligselskaber, der står for lejen af boligerne, og det indebærer en del administrativt arbejde med indskud, der både skal ud og ind.

13 13

14

15 Livsfortællingen skal med på plejehjemmet

16 16 Livsfortællingen skal med på plejehjemmet Vi eksisterer i kraft af de sammenhænge, vi indgår i. Derfor er det at flytte på plejehjem ofte det samme som et funktionstab, da meget af det, man selv klarede før nu gøres af andre. Man kan føle sig til overs, til besvær at der ikke er brug for én. Der er ikke kun tale om et funktionstab, men også om et identitetstab, når man flytter på plejehjem. Meget af ens livshistorie ligger jo i den bolig, man har bygget op og i de ting, man omgiver sig med. Den livshistorie tabes for en stor dels vedkommende i de nye omgivelser. Det påpeger filosof og mag.art. John Engelbrecht, som ikke mindst er kendt for sine talrige foredrag om den tredje alder. Han fortæller om en gammel dame, der hele sit voksne liv havde gået med forklæde på, fordi hun arbejdede i have og køkken dagen lang. Da hun kom på plejehjem, blev forklædet taget af hende. Det havde hun jo ikke brug for nu. Men i forklædet lå en stor del af hendes identitet. Stoltheden og selvværdet amputeres, når man taber relationer, identitet og erindring. Når man er låst fast i en situation, hvor man er afhængig af andres hjælp og er funktionsløs. Og fremtidsudsigterne ændrer ikke på dette. Tværtimod. Der er nok at frygte. Smerte, afhængighed, ensomhed, døden, hævder Engelbrecht. Men han understreger, at flytning ud over afsked og tab også rummer mulighed for nye sammenhænge, nye værdier. Kan man finde relationskompetence, reflektionskompetence og meningskompetence i det nye liv på plejehjemmet, er man godt hjulpet. Det gælder om at kunne se meningen med sit liv, finde den røde tråd fra barndommen, forsone sig med sin fortid og se livets puslespilbrikker falde på plads, siger John Engelbrecht. I opbruddet kan ligge en positiv forventning om det nye. Man kommer med sin livserfaring, sin livshistorie, og man bladrer i sin indre billedbog. Man får øje på værdier i stilheden og langsomheden, og man kommer hjem til sig selv et selv der med alderen er blevet mere tolerant, mere rummeligt, mere tilgivende også over for én selv. Desuden finder man en ny frihed til at slippe det, der før belastede. Man har fået tid til at nyde, at hvile, at slippe for forpligtelser. Man finder måske overskud til humor og glæde og kan le af sig selv, understreger filosoffen.

17 17 Tilværelsen på plejehjem afhænger af en lang række faktorer som alder, livserfaring, netværk, livsopfattelse, menneskesyn, robusthed, gemyt og humor. Hvad har vi med i den åndelige bagage? Hvordan håndterer vi livets store goddag er og ikke mindst farvel er? Hvordan kan man rumme sit liv? Det gælder om at forsone sig med det, der gik i vasken i løbet af livet og hente guldet frem af slaggerne. Livsglæden er en muskel, der skal styrkes, og man kan overleve ved at fortrænge det triste og tvinge sig til at være munter. Kan man forsone sig med sine nederlag og sin smerte, kan man lettere acceptere døden. Men man skal også fryde sig med frugten af sin livserfaring. Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom. Den var måske ikke lykkelig i virkeligheden, men måden vi vælger at opleve den på kan stå i et lysere skær, forklarer John Engelbrecht. Han råder til at man som beboer på plejehjem fylder så meget som muligt. Deler sin livsfortælling med andre, for livet er vel en fortælling værd. I livsfortællingen bliver vi mennesker hele og finder grundlaget for vores identitet og meningen med livet. Vi eksisterer i det omfang, vi er i stand til at fortælle historien om os selv, siger John Engelbrecht. Men plejehjemmet bør ifølge filosoffen også gøre sit til at fremme samtalen om både fortid og nutid. Erindringskasser med genstande fra beboernes yngre dage er fremragende til at forny samtale og fortælling. Og nutidens samtaleemner kunne peppes op med nyttehaver, så beboerne kan pusle med dem i det omfang, de er stand til det og dermed få både nyt indhold i hverdagen og nye fortællinger, foreslår Engelbrecht.

18

19 Når ulykken rammer

20 Når ulykken rammer Det har været et chok af traumatiske dimensioner for Lillian Rasmussen at flytte på plejehjem efter en alvorlig blodprop. Fra den ene dag til den anden forsvandt hendes hidtidige liv og hjem. Det er hårdt at skulle sige farvel til sit eget hjem. Her der ligger en stor del af ens identitet. Møbler, tæpper, malerier, dækketøj, linned, fotografier, nips. Der knytter sig minder til det alt sammen, og man kan kun have en brøkdel med på plejehjem. Desuden er der naboerne og kvarteret, som man må slippe. Ofte efter mange års bekendtskab. De daglige gøremål som indkøb, madlavning, rengøring er også forbi, og et nyt indhold i dagligdagen kan være svært at finde. Flere beboere på Dorthe Mariehjemmet har givet udtryk for denne smerte. For selv om de synes, at medarbejderne er søde og hjælpsomme, så kan et plejehjem aldrig erstatte et rigtigt hjem. Der sniger sig noget institutionelt og praktisk ind, som overskygger den hjemlige atmosfære. En af dem, der har haft og stadig har det svært, er Lillian Rasmussen på 88. Hun flyttede ind på Dorthe Mariehjemmet i april Han faldt om i sit hjem på Randrupvej i Rødovre den 3. november En blodprop slog hende omkuld. Hun kom på Herlev Hospital og siden til genoptræning på rehabiliteringsafdelingen i Broparken. Hun kan ikke gå, og sidder derfor i kørestol. Hendes venstre arm er lammet, og da hun er venstrehåndet, har hun skullet træne den højre hånd ekstra meget. Det er det værste, jeg nogensinde har været ude for. Mit hjem, som jeg har boet i siden 1972, er borte. Jeg får det aldrig at se mere. Jeg har grædt og grædt, og jeg græder stadig ved tanken. Jeg har tænkt på at tage mit eget liv, siger Lillian Rasmussen.

21 21 Hun mistede sin mand i Også han blev ramt af en blodprop, og de sidste godt fire år, han levede, var han stærkt handicappet. Var halvt lammet og kunne ikke tale. Sammen med hjemmehjælpere passede Lillian Rasmussen sin mand, til han døde i hjemmet. Det var utrolig hårdt, fortæller hun. Et lyspunkt er hendes tre døtre, deres ægtemænd, børn og 12 oldebørn. De har hjulpet hende gennem de svære tider. Både i 1980erne og nu. Døtrene planlagde, hvad hun skulle have med på plejehjem og fordelte indboet mellem sig. F.eks. har en svigersøn ved navn Bendt overtaget nogle flotte glas med et sandblæst B. Det stod for Børge, som Lillian Rasmussens mand hed. Et andet lyspunkt er den gode ven hun har fået i enkemanden Søren Olesen, som bor få opgange fra Lillian Rasmussens tidligere hjem. De to har gennem mange år været sammen hver dag på skift i hinandens hjem, og i dag kommer Søren Olesen hver eftermiddag og besøger Lillian Rasmussen på Dorthe Mariehjemmet. Vi er lidt ude en tur, hvis vejret er til det, og så sidder vi her i den store fællesstue og drikker kaffe, siger Søren Olesen, der indrømmer, at han er lige så ked af det, der er sket, som Lillian Rasmussen. Hverdagen har ikke rigtig noget indhold for Lillian Rasmussen bortset fra Søren Olesens og familiens besøg. Hun bliver hjulpet op om morgenen. Sat i en stol. Vasket. Får morgenmad i den fælles spise stue. Kører lidt rundt på afdelingen i sin kørestol. Får frokost. Kører lidt rundt igen. Får aftensmad og går i seng ved tiden. Alt for vågen, som hun siger. Jeg har mistet evnen til at læse, se TV eller høre radio. Jeg kan ikke få fat i det. Og med en arm ude af spillet kan jeg ikke lave håndarbejde, som jeg ellers har lavet så meget af til familiens børn. Det er ikke så let at finde nogen at snakke med her på stedet. Mange er meget svage, og det kan være hårdt at se, hvor svært de har ved at spise, og hvor meget de skal hjælpes. Men jeg har fundet en veninde på en anden etage, og vi besøger hin-anden. En gang om ugen er der musik med pianist og harmonikaspiller. Det er ganske underholdende. Men hvis jeg skal være ærlig, så kunne tingene godt blive bedre her på stedet. Når jeg ringer på mit nødkald, kan der godt gå en halv time, før der kommer nogen. Det er længe at vente, hvis man skal på toilettet. Og maden er altså ikke så spændende. Smørre-brødet har altid den samme slags pålæg, siger Lillian Rasmussen. Hun viser rundt i sin bolig. Der er mange fotografier af den store familie, og hun har styr på hver eneste. Lillian Rasmussen og Søren Olesen er opdigtede navne. Parret har ikke ønsket at optræde med deres rigtige navne, som er redaktionen bekendt.

22

23 mand på trods Glad mand på trods

24 24 Glad mand på trods Livet er ikke lutter lagkage. Det ved John Bøg. Alligevel holder han humøret oppe på sig selv og sine omgivelser med lune bemærkninger og musik på harmonikaen. På John Bøgs dør står Flagmand, Sprællemand, Glad mand, Formand, Harmonikamand, og på det lille skilt med Dorthe Mariehjemmets logo, som han bærer på blusen står Undermassa. Det skilt har han fået af forstanderen Flemming Høj Jermiin. De to kan godt lide at gasse hinanden lidt. Man er ikke i tvivl. John Bøg på 78 er lidt af en skælm. Nærmest på trods. For som de fleste af plejehjemmets beboere døjer han også med tunge byrder. Han flyttede ind sammen med sin kone Jytte Bøg i februar Før da boede parret i et lille rækkehus i Horsevænget i Rødovre. Jytte Bøg havde brug for særlig pleje efter et fald, og John Bøg passede hende i seks år sammen med hjemmehjælpere. Men efter en bypass-operation og en dropfod, sagde hans læge, at nu gik den ikke længere. Han kunne ikke mere passe sin kone, som havde fået flere blodpropper. Det kneb også med at klare trapperne i huset.

25 25 Hos mig var der ingen tvivl. Skulle Jytte på plejehjem, skulle jeg med. Jeg ville være, hvor Jytte var og ikke sidde alene i en halvandenværelses et eller andet sted, siger John Bøg. Parret har hver deres bolig og spiser alle måltider sammen. Bagefter får de sig en smøg sammen i Jytte Bøgs bolig. De er også sammen om aftenen, hvor de hygger sig med de andre beboere. De har for nylig fejret deres guldbryllup på Dorthe Mariehjemmet. Medarbejderne har gjort meget for os. Både i det daglige og i forbindelse med vores guldbryllup, hvor vi blev fejret sammen med vores to børn og fire børnebørn. Men skal jeg være helt ærlig, savner jeg vores lille rækkehus og haven. Flytningen gik alt for hurtig. Jeg fik ikke taget ordentlig afsked med møblerne, porcelænet og glassene. Vi havde sådan nogle festlige Tivoli-glas. Det er væk alt sammen. Tæpper, senge, porcelæn. Det skal vi jo ikke bruge her. De mange gode naboer fra Horsevænget ser vi heller ikke. Hele det liv fra dengang er borte. Det er egentlig underligt, når man tænker på, hvor meget Jytte inviterede naboerne og gjorde for dem, siger John Bøg. Han er tidligere buschauffør og har bl.a. kørt i 20 år for SAS med lufthavnsbussen fra Hovedbanen til lufthavnen. Jytte Bøg har arbejdet som damefrisør, med rengøring og med demente. Hun inviterede ofte to-tre demente plejehjemsbeboere med hjem til kaffe på Horsevænget. På Dorthe Mariehjemmet har John Bøg flere pligter. Han hejser flaget hver gang, der er fødselsdag. Han er formand for bestyrelsen i Dorthe Mariehjemmets Boligselskab, og han underholder på harmonika hver onsdag sammen med pianisten Holger Rønnow. Desuden giver han gerne et nummer på harmonikaen, når en beboer har fødselsdag. Når nu det skulle være, så er Dorthe Mariehjemmet ikke noget dårligt sted at bo. Medarbejderne lytter til vores små og store problemer. De er meget søde og betænksomme, siger John Bøg. Han vil gerne lidt mere ud af huset og har søgt om at få en trehjulet cykel, så han kan komme lidt omkring. Et par udflugter til Ishøj og Køge er det blevet til med Dorthe Mariehejmmets udflugtsbus. Men han går ikke til nogle af husets aktiviteter som gymnastik eller samtaleklub. Han synes ikke rigtig, han kan forlade sin Jytte.

26

27 Glad mand på trods Nogle dage er bedre end andre

28 28

29 29 Nogle dage er bedre end andre Det har været et langt liv, og Ewald Urth vil egentlig gerne sætte punktum. Mens han venter, bor han på Dorthe Mariehjemmet. Og der er rart, synes han. Ewald Urth på 97 har klaret sig selv i et hus med have i Rødovre, siden hans kone døde i I januar 2012 flyttede han ind på Dorthe Mariehjemmet, da han, som han siger, blev træt af at lave mad. Men jeg savner mit hus og min have. Jeg boede der i over 20 år. Mine tre børn og svigerbørn tog sig af møblerne og indboet i det hele taget. Jeg ved ikke, hvad de gjorde ved det. Jeg har, hvad jeg skal bruge her. Når man når min alder, er det ikke lige boligindretning, man går så meget op i, siger Ewald Urth med et grin gennem cigarrøgen. Han synes, han har det godt på Dorthe Mariehjemmet. Der er god mad og søde medarbejdere. Han læser avisen hver dag. En gang imellem kigger han lidt på sin frimærkesamling. Han har ikke så meget med de andre beboere at gøre, og han har endnu ikke taget hul på nogle af husets aktiviteter. Jeg ville gerne lidt mere ud. Min datter henter mig en gang imellem til en lille tur, og det er udmærket siger Ewald Urth, der bevæger sig fint omkring blot ved hjælp af en stok. Han er født i Viborg i 1914 og udlært som farvehandler i Lemvig. I mange år havde han en farvehandel i Islev. Det var en god tid, husker han. Egentlig vil jer gerne herfra. Ensomhed er noget skidt. Men nogle dage er bedre end andre, og jeg har det rigtig godt her, siger han.

30

31 Glad mand på trods Et værdigt liv en værdig død

32

33 33 Et værdigt liv en værdig død Den sidste tid på plejehjem skal være rar og værdig. Det blev den for Else Margrethe Mathiasen, der boede fire år på Dorthe Mariehjemmet og døde 14. januar Else Margrethe Mathiasen flyttede ind på Dorthe Mariehjemmet, da hun var 90 år. Hun havde været alenemor med tre børn og arbejdet med rengøring og som husmorafløser. Børnenes far forlod familien, da børnene var ganske små. Else Margrethe Mathiasen mødte fem år senere en ny mand, som blev børnenes stedfar, og hun fik endnu en datter med ham. Han døde imidlertid, da hun var 62 år. Hun syntes ikke, hun kunne klare huset alene i Damhusdalen og flyttede i lejlighed på Tårnvej. Som 65-årig gik hun på pension og fortsatte sit strukturerede liv med spadsereture, aftenskole og øget samvær med børn og børnebørn. Da hun var omkring de 85, fik hendes børn mistanke om demens. Hun fortalte lange, opdigtede historier og havde problemer med at finde hjem, når hun gik ud. Samtidig fik hun jævnligt maveinfektioner, fordi den mad, hun spiste, var for gammel. Den mad, hun fik gennem kommunen, brød hun sig ikke om. En demenstest på Herlev Hospital bekræftede børnenes anelser, og Else Margrethe Mathiasen skrev nødtvungent under på at komme på plejehjem. Hun ville gerne have været på Engskrænten, for det kendte hun, fortæller datteren Else-Marie Mathiasen. Men der var lang ventetid. Så vi kiggede i stedet på det nye, ombyggede Dorthe Mariehjemmet, og min mor fik en bolig tilbudt her. Hun accepterede den og flyttede ind på 3. sal. Det tog næsten et år, før hun holdt op med at pakke kuffert, fordi hun mente, at hun skulle hjem igen,, siger Else-Marie Mathiasen. Jeg vidste godt, at min mor ikke var meget for at komme på plejehjem. Han har altid sagt, at hun helst ville blive i sin lejlighed. Men hun gav også udtryk for, at det kunne blive sådan fat, at der ikke var andet at gøre. Når jeg fortalte, hvordan hun fik maveinfektioner, fordi maden blev for gammel, og at hun nogle gange fór vild og ikke kunne finde hjem, så var hun godt klar over, at det ikke kunne fortsætte på den måde. Men disse uheld glemte hun hurtigt igen, siger Else-Marie Mathiasen.

34 34 Hun og hendes tre søskende delte ansvar og beslutning, men Else-Marie Mathiasen havde det rigtig skidt med at skulle overtale moren til at skrive under. Og selv om hun fortalte moren om risikoen ved at falde om i lejligheden og ligge i mange timer, før nogen opdagede det, så vidste hun godt, at det også handlede om hendes og hendes søskendes utryghed. På grund af min mors demens kunne hun jo ikke tage reel stilling. Så det var svært. Men jeg har ikke fortrudt. Jeg ville have gjort det samme i dag, og jeg er glad for, at min mor fik fire år på Dorthe Mariehjemmet, hvor hun nåede at falde til og være glad for at være der og ikke mindst for personalet omkring hende, siger Else-Marie Mathiasen. Børnene hjalp moren med at vælge de få møbler, der skulle med til plejehjemmet. Noget af det vigtigste for hende var bogreolen og bøgerne. Hendes siddehjørne med sofa, bord, TV, lampe og nips blev omhyggeligt anbragt på plejehjemmet som en tro kopi af lejlighedens hjørne. I tiden på Dorthe Mariehjemmet oplevede Else Margrethe Mathiasen en hel del udskiftning af personalet, men ifølge hendes datter var det hele tiden til det bedre. Else Margrethe Mathiasen fik et par gode veninder, og de tre var ofte sammen til en snak, en tur i haven eller til aktiviteter på plejehjemmet. Men på et tidspunkt bemærkede Annette Hvass, som var hendes kontaktperson, at hun virkede mindre glad for selskabet. Annette Hvass foreslog derfor, at hun blev tilknyttet en anden leve-bo-gruppe. I den gruppe fik hun en ny veninde, som moren fik stor glæde af, indtil veninden døde i sommeren Else-Marie Mathiasen giver udtryk for, at vurderingen fra Annette Hvass side var meget fin og rigtig. Det sidste halve års tid havde Else Margrethe Mathiasen svært ved at indgå i en samtale. Hun trak sig mere og mere fra selv at opsøge kontakt, og hun spiste mindre. I julen 2011, da hun var 94 år, havde Else-Marie Mathiasen hende hjemme til julemiddag og overnatning.

35 De var også til julegudstjeneste i den lokale kirke. Alt forløb fint. Nytårsaftensdag var hun på besøg hos moren på Dorthe Mariehjemmet, hvor de spiste kransekage. Det var sidste gang, Else-Marie Mathiasen så sin mor i nogenlunde form. En halv snes dage senere var moren lettere febril og havde ikke spist i nogen dage. Feberen gik op og ned, og hun havde svært ved at indtage penicillin. Spørgsmålet var, om hun skulle på hospitalet for at få drop med både medicin, væske og næring, eller om hun skulle blive på plejehjemmet for at dø der under kærlig pleje og omsorg. Vi havde et møde med lægen, som anbefalede, at vores mor blev på plejehjemmet. Vores halvsøster ville imidlertid have vores mor indlagt. Hun var rasende og sagde, at jeg iscenesatte vores mors død. Dog var resten af os søskende enige i lægens anbefaling. De aggressive reaktioner fra min halvsøster, hendes mand og hendes voksne søn var meget ubehagelige oven i sorgen over min mors tilstand. Men personalet på Dorthe Mariehjemmet var særdeles støttende, hvilket de viste i deres både professionelle og personlige omsorg for os alle, siger Else-Marie Mathiasen. Hun har lutter ros til medarbejderne for den måde, de drog omsorg for moren og familien i den sidste tid. En sovebriks blev stillet op i morens bolig, så et medlem af familien kunne overnatte, og gæsten fik serveret en morgenbakke, så der kunne spises morgenmad ved morens seng. En cd-afspiller blev anbragt, så der kunne spilles stille musik. Personalet kom hver anden time for at skifte og vende min mor, give hende væske m.m., og hver gang præsenterede de sig og fortalte min mor, hvad de gjorde. Det blev de ved med lige til det sidste, selv om min mor næsten ikke var ved bevidsthed. Det synes jeg var meget værdigt og respektfuldt over for et døende menneske, siger Else-Marie Mathiasen.

36 36 Lørdag den 14. januar 2012 var Else-Marie Mathiasen om formiddagen på vej tilbage fra lufthavnen, hvor hun havde afleveret datteren, der skulle til Singapore, hvor hun boede. Fire nære familiemedlemmer var hos Else Margrethe Mathiasen, og Else-Marie Mathiasen blev ringet op og fik at vide, at morens død nærmede sig. Da Else-Marie Mathiasen nåede frem, havde moren udåndet 10 minutter forinden. Midt i sorgen var der hjælp at hente hos personalet, som havde nogle ritualer, der gav mening for mig og støttede mig. Min mor fik den kjole på, vi havde aftalt, hun skulle bisættes i, der blev tændt to lys, vinduet blev åbnet, så sjælen kunne flyve ud, der blev sat noget stille musik på, og hun fik en blomst i sine foldede hænder. Jeg fik en mappe om det praktiske i forbindelse med bedemand, begravelse osv. Næste dag lagde bedemanden vores mor i kisten, og vi lagde billeder af familiemedlemmer og af min mors forældre i kisten. Hun blev sunget ud af personalet og os familiemedlemmer samt de beboere, som gerne ville deltage. Vi sang Se nu stiger solen af havets skød og Dejlig er jorden. Det hele var meget smukt og værdigt, siger Else- Marie Mathiasen. Nogen tid efter modtog hun fra Annette Hvass fotos af Else Margrethe Mathiasen, der var blevet taget af hende gennem tiden på Dorthe Mariehjemmet. Else-Marie Mathiasen er imponeret over medarbejderne på Dorthe Mariehjemmet. Ud over at de var velinformerede og fagligt meget professionelle, var de også empatiske og hjertelige, og de forstod at håndtere en familiekonflikt, der var ved at løbe grassat, siger hun.

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til 1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du.

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du. MIN LIVSHISTORIE Glemmer jeg, så husker du. Mit navn Evt. kaldenavn Fødselsdag og år INDHOLD: Forord 1. Lidt om hvem jeg er... side 4 2. Baggrund... side 5 3. Sådan kommunikerer jeg med andre... side 7

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke

Hørsholm Kommune. Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke Hørsholm Kommune Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke 22. april 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Om Margrethelund... 4 3. Livet på Margrethelund... 5 4. Den gode flytning... 6

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Velkommen i plejebolig

Velkommen i plejebolig Velkommen i plejebolig - et hjem i trygge rammer Velkommen. Et nyt hjem. I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del at et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det giver at have

Læs mere

Velkommen til Brogårdshøj!

Velkommen til Brogårdshøj! Velkommen til Brogårdshøj! Denne velkomst er tænkt som en hjælp til Dem og Deres pårørende. Velkomsten indeholder en række oplysninger i forbindelse med indflytning og ophold i Brogårdshøj. Har De spørgsmål,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven Til nye beboere og deres pårørende Velkommen til Haven Indhold Velkommen til Haven...3 Personalet...3 Elever...3 Havens værdigrundlag...4 Du skal opleve en god hverdag...4 Traditioner og arrangementer...4

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Plejecentre i Esbjerg Kommune Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave 1. Fakta om boenheden Boenhed Plejecenter Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 28.oktober 2014

Læs mere

Kære nye beboer Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Kære nye beboer Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være Kære nye beboer Velkommen til.et godt sted at være Vi møder borgeren med opmærksomhed og respekt og sammen skaber vi muligheder så borgeren opnår robusthed til at håndtere eget liv ( vision 2015) Vi håber

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Forstander: Anita H Hansen. 39 98 76 60. Daglig leder: Ingelise Andersen 39 98 76 62 Daglig leder Conny Zarp 39 98 76 59.

Forstander: Anita H Hansen. 39 98 76 60. Daglig leder: Ingelise Andersen 39 98 76 62 Daglig leder Conny Zarp 39 98 76 59. Velkommen til Søndersøhave! Denne brochure er tænkt som en hjælp til Dem og Deres pårørende. Brochuren indeholder en række oplysning i forbindelse med indflytning og ophold i Søndersøhave. Har De spørgsmål,

Læs mere

Fra uniformer til mennesker

Fra uniformer til mennesker Fra uniformer til mennesker Interview med Mie Juul, tidl. forstander på Dorthe Mariehjemmet I Mie Juuls tid som forstander på Dorthe Marehjemmet blev opdelingen mellem beboere og medarbejdere mere utydelig.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Velkommen til Fanø Plejecenter. "Hybenhuset "

Velkommen til Fanø Plejecenter. Hybenhuset Velkommen til Fanø Plejecenter "Hybenhuset " Hybenhuset Hybenhuset består af 9 1-værelses lejligheder med fælles køkken og opholdsstue. Hybenhuset er en del af Fanø Plejecenter. Fanø Plejecenters bygninger

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER 1 Postadresse Plejecenter Vest Ollerup Plejecenter Svendborgvej 16 5762 Vester Skerninge Telefon Sektionsleder Berit Klit Larsen 20141138 Mobil Husets 20162693 Telefon

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere