Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed"

Transkript

1 AABENRAA KOMMUNE Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed Elsebeth Hynding Petersen og Pernille Nordblom Vilhelmsen Philipsen Kommunes Sundhedscenter 2013

2 2 Indhold Den motiverende samtale Side 3 Kost Side 10 Rygning Side 18 Alkohol Side 23 Motion Side 31 Stress Side 37 Kopiark Side 43 Foreninger Side 49

3 3 Motivationssamtalen Grundtanken i motivationssamtalen At tage udgangspunkt i borgerens egne holdninger, overvejelser og ønsker At finde ressourcer til forandring hos borgeren At undgå konfrontation og modstand i samtalen At hjælpe borgeren med at blive frigjort nok fra indre splittelse til at kunne starte en forandringsproces At anerkende borgerens ret til selv at bestemme At styrke troen på, at forandring er mulig Spørgeteknik Der findes forskellige spørgsmålstyper Er du opmærksom på, hvordan du spørger/hvordan stiller du dine spørgsmål? Lukkede spørgsmål Gode til at indsamle specifik information Lukkede spørgsmål giver korte svar, ofte med enkelte ord som ja, nej, godt, skidt Eks. o Har du det godt? o Er du glad for chokolade? Åbne spørgsmål Gode til at få en forståelse af hvad borgeren tænker og oplever og dermed mere personlig viden Åbne spørgsmål inviterer til mange svarmuligheder og ofte mere forklarende svar Eks. o Hvordan har du det i dag? o Hvad sætter du pris på at spise? At spørge forandringsudsagn Hvad er det der gør, at du godt kunne tænke dig at gennemføre den ændring vi taler om? (ønske) Hvis du beslutter, at gennemføre den ændring vi taler om, hvordan vil du så gribe det an? (evne) Hvad er de 3 vigtigste fordele, du ser ved at gennemføre den ændring vi taler om? (grunde) Hvor vigtigt er det for dig? Evt. på en skala fra 1-10 (nødvendighed)

4 4 Hvad tror du, du vil gøre? (forpligtelse) Hvad gør du allerede nu for at fremme din sundhed / passe på dit helbred? (handling) At lytte forandringsudsagn Når du hører borgeren sige nedenstående ting, så husk dem og saml dem til en buket af forandringsudsagn, som du kan servere for borgeren senere i samtalen. Ønske Jeg ville gerne.. Jeg kunne godt tænke mig.. Jeg ville ønske.. Evne Jeg kunne.. Jeg kan.. Jeg kan måske... Grunde Jeg ville nok få det bedre hvis.. Jeg er nødt til at have mere energi til at lege med mine børn Nødvendighed Jeg burde.. Jeg er nødt til.. Forpligtelse Jeg vil.. Jeg har tænkt mig at.. Handling Jeg har faktisk.. Sidste uge begyndte jeg.. Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Handling Adfærdsændring Før ændring Handlingsparat Støt op om ændring

5 5 Forandringscirklen Her illustrerer forandringscirklen et rygestop, men alle livsstilsændringer kan sættes ind i cirklen. Mød din borger, der hvor borgeren er, og ryk kun 1 skridt af gangen. Førovervejelsesstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Borgeren har ikke tænkt sig at gøre noget ved det og er derfor ikke motiveret. Mener ikke de har et problem. Din opgave: Afdække hvad der gør at borgeren ikke oplever han/ hun har et problem (forsvar, manglende viden) Triggerspørgsmål: Hvad oplever du er problematisk? Hvad betyder det for dig? Hvad ved du om det?

6 6 Overvejelsesstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Kan se det hensigtsmæssige i at ændre adfærd, men er ambivalent. Din opgave: Afdække ambivalensen sammen med borgeren. Fx ved hjælp af ballanceskema Triggerspørgsmål: Hvordan har du det med problemet? Fordele ved at fortsætte med? Ulemper ved at fortsætte med? Fordele ved at holde op med..? Ulemper ved at holde op med..? Balanceskema (tomt skema til brug ved samtale side 44) Fordele ved at fortsætte som nu Fordele ved at ændre adfærd Ulemper ved at fortsætte som nu Ulemper ved at ændre adfærd Forberedelsesstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Borgeren har besluttet at der skal gøres noget, men kan være i tvivl om hvordan Din opgave: Styrke borgerens selvtillid og tro på, at det kan lade sig gøre. Undersøge om borgerens vurdering af mulighederne for at løse problemet er realistiske. Vigtigt, at det er borgeren og ikke dig, der beslutter hvad og hvordan det skal ske. Triggerspørgsmål: Har du overvejet hvordan du kan gøre det? Hvordan kan du få det ind i din hverdag? Har du nogle erfaringer fra tidligere? Hvordan vil du gribe det an?

7 7 Handlingsstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Borgeren er i gang med forandringen og er motiveret. Din opgave: Finde den rette balance mellem at støtte borgeren og motivere borgeren til selv at løse problemerne. Finde et redskab borgeren kan bruge til selvevaluering Triggerspørgsmål: Hvordan har du det med forandringerne? Hvordan passer de ind i din hverdag? Hvem eller hvad kan hjælpe dig? Vedligeholdelsesstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Borgeren fastholder sine forandringer. Omverdenen er ikke længere opmærksom på forandringen, derfor er borgerens egen motivation vigtig Din opgave: Hjælpe borgeren med at identificere risici for tilbagefald og strategier for forebyggelse af tilbagefald Triggerspørgsmål: Hvilke problemer ser du, der kan opstå? Har du tænkt på hvordan du vil reagere på disse problemer? Tilbagefaldsstadiet i forandringscirklen Kendetegn: Succes er ikke garanti for tilbagefald. Borgeren er faldet tilbage i tidligere adfærd og kan følelsesmæssigt svinge i forhold til dette tilbagefald Din opgave: Hjælpe borgeren videre i forandringscirklen v.h.a. spørgsmål. Vigtigt at du ikke definerer tilbagefald med falitter, men som episoder af potentiel positiv erfaring Triggerspørgsmål: Hvad var det der skete? Hvordan har du det med det skete? Hvad skal der til for at komme i gang igen?

8 8 Små skridt Når du skal gennemføre store livsstilsændringer, kan det være en god ide at anvende Små skridt metoden. Med små skridt foretager du hele tiden små ændringer / justeringer i dine vaner. Det er vigtigt at ændringerne er så små, at de næsten føles latterlig nemme at opfylde. På den måde ændrer du langsom og sikkert dit liv i en sundere retning og du får positive oplevelser af at lykkes. Du kan sammenligne små skridt med en bjergvej, lang og snoet for at udglatte stigningen. Store skridt ville så være den korte og lige vej som bjergbestigeren tager. Bjergvejen er måske nok længere, men den er mere sikker. Den direkte og korte vej, har til gengæld en stor risiko for (tilbage)fald Små skridt opfylder 2 krav 1. De virker: De er gode for din sundhed 2. De passer til dit liv: de er realistiske både nu og på længere sigt. Små ændringer i vaner kan fx holde din vægt nede: Hvis du tager flere små skridt. Det er summen af skridtene, der virker. Hvis du går videre i samme retning. Dine sundhedsvaner bliver bedre og bedre Hvis du ikke går tilbage til gamle vaner. De små skridt virker på langt sigt, hvis du holder ved. Du skal nyde turen og lade vægttabet komme hen ad vejen. Når du planlægger dine små skridt, er det vigtigt at du har med: 1. Hvad du ønsker at gøre? 2. Hvor meget du ønsker at gøre? 3. Hvornår du vil gøre det? 4. Hvor mange gange du vil gøre det? Eksempel: I denne uge vil jeg gå (hvad) en tur på 30 min. (hvor meget) inden frokost (hvornår) 2 gange (hvor mange).

9 9 Vigtigt at understrege: Handlingen skal være et ønske. Det skal være en ændring, der er lystbetonet og overkommelig. Og ikke noget du syntes du bør gøre, eller andre siger, at du skal gøre. Det skal være realistisk, dvs. du skal have ressourcer og tid til det. Det skal være praktisk muligt at leve med det på længere sigt. Det skal være en handling, fx er at tabe sig er ikke en handling! Dvs. det skal være helt konkret. Jo mere konkret jo mere sikker er handleplanen. Og det hjælper de 4 spørgsmål til. Endelig skal ændringen være effektivt - sund og hjælpe din vægt ned. Skema over effektive ændringer kan vises Gammel vane Ny vane Vægttab pr år Smør på to skiver rugbrød Intet fedtstof 6,4 kg 50 g lakrids hver aften 1 æble 5,6 kg ½ l alm. Sodavand ½ l light sodavand 7,3 kg 100 g lyst brød til aftensmad 100 g grøntsager ekstra Arbejdet med sikkerhed: 8,5 kg Når handleplanen er udarbejdet, så spørg borgeren På en skala fra 0 10 med 0 som slet ikke sikker og 10 som helt sikker hvor sikker er du så på, at du vil. Hvis svaret er 7 eller derover, er handleplanen sandsynligvis realistisk. Under 7, bør handleplanen revurderes. Spørg evt. Hvad gør dig usikker?, Hvilke problemer forudser du? Og handleplanen tilpasses. Kilde til afsnit om motivationssamtale: Undervisnings materiale fra Kursusleder MPL Vinie Levinsen Komiteen for sundhedsoplysning + Sundhedsstyrelse: Små skridt til vægttab der holder

10 10 Kost Fakta om kost De 8 kostråd Spis frugt og grønt 6 om dagen Frugter og grøntsager indeholder mange kostfibre og forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Spis derfor forskellige slags. Husk at mindst halvdelen skal være grøntsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis fisk 2 gange om ugen til det varme måltid. Eller 1 gang om ugen til det varme måltid og næsten hverdag som pålæg. Varier mellem fede fisk Fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud hvor forureningen er størst. Fordelene ved er spise flere og forskellige fisk er markant større end risikoen ved forurening. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag Vælg fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Spis mindst 75 g. fuldkorn om dagen fx 1 portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Variér fx med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Kroppen har ikke brug for sukker. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad og du risikerer at blive overvægtig. Vi spiser og drikker i gennemsnit 36 kg. sukker om året. Det er langt mere end der plads til, hvis vi skal spise sundt. De største kilder til sukker i vores mad er slik, chokolade og kager samt sukkersødede drikke. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men du skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser du fedt, øger det risikoen for, at du bliver overvægtig. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i plante olier og

11 11 fisk, det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Vælg mager mælk, yoghurt, og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt fra. Undlad eller skrab smørret på brødet og smid stegefedtet væk. Sluk tørsten i vand Kroppen består af ca % vand. I løbet af en dag afgiver kroppen væske fra huden, lungerne og blæren. I Danmark er det normal tilstrækkeligt, at voksne drikker 1-1 ½ liter væske i døgnet. Drik vand flere gange om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. Spis varieret og bevar normalvægten De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikrer du, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Bevæger vægten sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner og vær mere fysisk aktiv. Beregn om din vægt er passende Har du et BMI (Body Mass index) på 18,5 25 og er mellem 19 og 65 år, er din vægt passende. Sådan beregner du dit BMI: Vægt i kg. divideret med højde i m. x højde i m. Fx 79 kg. : 1,78 x 1,78 = 25 BMI under 18,5: Du er undervægtig BMI mellem 18,5 og 25: Din vægt er passende BMI mellem 25 og 30: Du er overvægtig BMI over 30: Du er svært overvægtig Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kroppen er beregnet til at blive brugt. Daglig brug af dine muskler er vigtig for en sund og velfungerende krop. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed din fysiske form. Voksne skal mindst bevæge sig 30 minutter om dagen og børn mindst 60. Det hjælper dig med at bevare normalvægten og holde dig glad og rask.

12 12 Kender du Y-tallerkenen Når du spiser, betaler det sig at bruge lidt tid på Y-tallerkenen. På denne måde sikrer du en varieret kost, der oven i købet levet op til anbefalingerne. Du deler din tallerken op i 3 felter ved at forestille dig et Y. Fordel maden sådan her: 2/5 kartofler, ris, pasta eller brød 2/5 grøntsager eller frugt 1/5 fisk, fjerkræ, kød, ost, æg og fedtstof

13 Gi madpakken en hånd Hvis du står for madpakken, så er der også nogle gode huskeregler for den. 13

14 14 Vægttab Mad og fysisk aktivitet er lige vigtige for sundheden. Men i forhold til at få vægten ned, er madændringer mere effektive end fysisk aktivitet. Det er fordi, maden udgør 100% af energiindtagelsen. Til sammenligning udgør fysisk aktivitet kun omkring 20% af energiforbruget, mens resten går til at holde kroppens funktioner i gang, herunder stofskifte og kropstemperatur. Men fysisk aktivitet er alligevel særdeles vigtig. Fysisk aktivitet øger dit fedttab, gør dig sundere og gladere - og gør, at du ikke så let tager på igen. Hvad er de 3 vigtigste gevinster ved et vægttab for dig? Se gevinsterne for dit indre blik. Mærk dem. Find de gevínster, der motiverer lige netop dig på en positiv måde Hvor motiveret er du på en skala fra 1-5 for at tabe dig og opnå dine 3 gevinster? Slet ikke motiveret Meget motiveret Hvis du har svaret 3 eller mindre: Hvilken anden gevinst motiverer dig så meget, at du svarer 4 eller 5? Når du har fundet den eller de gevinster, der motiverer dig mest, så skriv det ned et sted hvor du ser det hver dag. Mind dig selv om gevinsterne dagligt. Langsigtede mål holder bedre Hvis du vil opnå et varigt vægttab, må du have et langsigtet perspektiv. Det handler ikke om, at du nu skal tabe så mange kg. som muligt, så hurtigt som muligt. Beslut dig i stedet for at nå din målvægt om fx 12 måneder, i stedet for 12 uger. Din succes med at opnå varigt vægttab afhænger først og fremmest af, hvorvidt det lykkes for dig at gennemføre de rigtige ændringer i dine vaner mht. mad, drikke og fysisk aktivitet og holde fast i ændringerne. Der findes desværre ingen mirakel kure, der får kiloene til at rasle af for evigt.

15 15 Små skridt Små ændringer i vaner kan fx holde din vægt nede: Hvis du tager flere små skridt. Det er summen af skridtene, der virker. Hvis du går videre i samme retning. Dine sundhedsvaner bliver bedre og bedre Hvis du ikke går tilbage til gamle vaner. De små skridt virker på langt sigt, hvis du holder ved. Du skal nyde turen og lade vægttabet komme hen ad vejen. 10 vigtige principper - når du vil opnå varige ændringer i dine vaner og dermed varigt vægttab 1. Vægttab handler om balance Dit samlede vægttab afhænger af, om du over en længere periode indtager færre kalorier, end du forbruger. Du bliver ikke overvægtig af at spise en enkelt småkage. Du kan opveje balancen ved at spare på noget andet senere eller bevæge dig mere. 2. Det behøver ikke være perfekt for at være godt Du behøver ikke overholde et perfekt program for at tabe dig. Du skal blot bevæge dig i den rigtige retning. Husk, at to skridt frem og et tilbage samlet set er et skridt frem. Glæd dig over små fremskridt 3. Alt er tilladt Lad være med at forbyde dig selv bestemte madvarer, som du virkelig har stor lyst til. Vi mennesker har nemlig en tendens til at spise mere af lige netop det, vi går og forbyder os selv. Øv dig i at spise lækkerier med stor nydelse og uden dårlig samvittighed men i mindre mængde end du plejer. Tænk på mad som Hverdagsmad (fx frugt, grønt og fuldkorn) og sjældenmad (Fx kage, slik og chokolade) i stedet for at opdele maden i tilladt og forbudt 4. Alt giver dig noget godt Lad være med at dømme nogle vaner som dårlige vaner. Alle vaner giver dig noget godt ud fra et bredt perspektiv. Chokolade kan fx give dig nydelse, belønning og ro. Men når du vil tabe dig, så spørg dig selv: Hvordan kan jeg opnå den samme gevinst på en sundere måde? 5. Acceptér din lyst Det er naturligt at være lækkersulten af og til. Det skyldes bl.a. lystområder i hjernen, der kræver at blive tilfredsstillet. Overvej, hvilke lækkerier du kan spise, så du får tilfredsstillet din trang på en mere kalorievenlig måde. Eller måske kan du gøre noget helt andet end at spise, der også giver nydelse.

16 16 6. Brug nye ord Slet disse og lignende ord fra dine tanker og dit sprog: slankekur, diæt, kaloriekontrol, forbudt, fedende, falde i, skal og må ikke. Brug i stedet ord som : vaner, livsstil, mad, valg, muligheder, kan og må gerne. Tænk positivt. 7. Vær tålmodig Målet er ikke et hurtigt og stort vægttab, der ofte efterfølges af en hurtig og stor vægtøgning. Målet er et vægttab på længere sigt. Giv det tid og husk, at vægttab ikke er det eneste mål. Det handler først og fremmest om at have det så godt som muligt. 8. Døm ikke dig selv Lad være med at dømme det, du gør eller ikke gør. Prøv i højere grad blot at konstatere uden at være hård ved dig selv. Hvis noget ikke virker, så accepter det og prøv så noget andet. 9. Vær nysgerrig Vær nysgerrig, åben og eksperimenterende i forhold til dine vaner og valgmuligheder. Det er kun dig, der ved, hvad der fungerer for dig. Du er eksperten. Prøv forskellige muligheder af og bliv ved med det, der føles godt for lige netop dig. 10. Bliv ved Det er bedre at gøre lidt af det rigtige, som du kan blive ved med, end at ændre en masse, som du ikke kan blive ved med. De fleste tager nemlig på igen, fordi de ikke kan holde fast i de nye vaner. Derfor skal du hver dag huske dig selv på gevinsterne ved, at du lever sundere og taber dig. Ikke kun i starten, men også når du har nået dit mål.

17 17 Hvor kan jeg finde mere Gode pjecer: 10 veje til vægttab Små skridt til vægttab der holder Komiteen for Sundhedsoplysning Hjemmesider med kost: Fødevarestyrelsen Fiskeribranchen Hjemmesider med vægttab: Kilder til afsnit om kost: Komiteen for sundhedsoplysning + Sundhedsstyrelse: Små skridt til vægttab der holder SundKultur på Arbejdspladsen, udgivet af TYPE2DIALOG

18 18 Rygning Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet en række kriterier for, hvornår man er afhængig. Afhængighed er en særlig form for adfærd, der er tillært ved at indtage et stof, fx nikotin eller alkohol, gentagne gange. Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder denne form for tillært adfærd et afhængighedssyndrom. Afhængighedssyndrom En person lider af et afhængighedssyndrom (i dette tilfælde afhængighed af tobak), når tre eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for tre måneder eller gentagne gange inden for et år: 1. Man har trang (craving). 2. Man har svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. Man har abstinenser og ryger for at undgå abstinenser 4. Man har svært ved at nedsætte og stoppe forbruget (toleranceudvikling). 5. Rygning spiller en dominerende rolle i forhold til, hvordan man prioriterer og bruger sin tid. 6. Man ryger fortsat, selvom der er negative konsekvenser. Nikotin er det stof i tobak, der gør rygere afhængige. Nikotin stammer primært fra tobaksplanten, der er en del af natskyggefamilien. Tobaksplanten danner nikotin som en naturlig beskyttelsesmekanisme, idet nikotin virker som et giftstof på plantespisende insekter.

19 19 Udvikling af tobaksafhængighed Afængighed af nikotin udvikles gradvist, efterhånden som nikotin skaber vedvarende forandringer i nervesystemet. Afhængighed udvikles i hjernen. Nikotin påvirker de kemiske stoffer i hjernen, der sender besked mellem nerverne. Nikotinen skaber forandringer i balancen mellem bestemte kemiske stoffer, som bl.a. har betydning for humør, koncentration og stress - og det er med til at skabe afhængighed. Afhængigheden udvikles, efterhånden som nervesystemet vænner sig til, at der er en bestemt mængde nikotin til stede i kroppen hele tiden. Nikotin frigiver dopamin Det kemiske stof i hjernen, som har størst betydning for udvikling af afhængighed, er dopamin. Når man ryger en cigaret, bliver der udløst dopamin. Dopamin er et belønningsstof, som hjernen også producerer naturligt i forbindelse med adfærd, som er med til at sikre vores overlevelse. Dopamin udløses normalt, fx når vi spiser, drikker vand eller dyrker sex. Dopamin giver en følelse af velbehag, nydelse og afslapning. Når man ryger, får hjernen en fejlagtig besked. Den tror, at rygning er godt for overlevelsen, fordi der bliver udløst dopamin. Når man ryger, bliver der frigivet dopamin ved hvert sug. Det betyder, at kroppen efterhånden sænker sin naturlige produktion af dopamin. Når rygeren mangler noget af den naturlige dopamin, får han behov for at ryge for at kunne føle sig godt tilpas. Metoder til rygestop Mange rygere er motiverede for at holde op med at ryge. Men de mangler ofte selvtillid og færdigheder i forhold til at gennemføre et rygestop. Derfor har det betydning, hvordan tilbuddene tilrettelægges. Kast dig ikke ud i rygestoprådgivning, men henvis til egen læge, apoteket eller Kommunes Sundhedscenter. Dit job er at motivere borgeren til et rygestop og bakke op omkring den indsats borgeren selv gør for at holde op med at ryge Rygestopforløb Det kan anbefales at kombinere gruppeforløb og nikotinerstatning. Telefonrådgivning Særligt i forhold til socialt udsatte er der mange fordele ved telefonrådgivning ved rygestop. Der er mulighed for en samtalerække på 8 samtaler ved kontakt til Stoplinien tlf.:

20 20 Medicinsk behandling Medicinsk behandling i form af nikotinerstatning eller receptpligtige tabletter øger sandsynligheden for rygestop væsentligt. Samtidig behandling af nikotinafhængighed og misbrug Behandling af tobaksafhængighed kan med fordel ske samtidig med behandling af alkohol- eller stofmisbrug. Rygehistorie Hvor længe har du røget? Hvornår / hvordan startede du? Hvornår blev du afhængig? Hvor meget ryger du dagligt? Er der særlige tidspunkter hvor du især har brug for at ryge? Grunde til at stoppe Hvordan kan det være at du ønsker at holde op? Hvem er særligt interesseret i at du holder op med at ryge? Hvilke forventninger har du til dit rygestop? (det bedste og det værste, der kan ske) Rygestophistorie Hvor mange tidligere stopforsøg har du? Hvor lang tid varede de? Hvad lærte du af dine stopforsøg? Hvordan bar du dig egentlig ad med at holde rygestoppet så længe? (spørgsmålet kan bruges til at skifte synsmåde, hvis borgeren selv er skuffet over at rygestoppet ikke varede i længere tid) Hvad er det der har gjort at du ikke har givet op endnu? (spørgsmålet kan følges op med at anerkende indsatsen og er velegnet til at skifte synsmåde, hvis borgeren skammer sig over at have mange mislykkede stopforsøg)

21 Mød din borger, der hvor borgeren er, og ryk kun 1 skridt af gangen. Hvis din borger er i overvejelsesstadiet kan du med fordel tegne balanceskemaet (se side 6 og 46) på et stykke papir og på den måde klarlægge borgerens prioriteringer omkring rygevaner. 21

22 22 Hjælp til rygestop i kommune: Elsebeth Hynding Petersen Tlf.: Sundhedscenteret og apotekerne kører løbende gruppeforløb med hjælp til rygestop Kom & Kvit. Tilmelding direkte til Sundhedscenter eller apotek eller på Tinglev Apotek tlf.: Padborg Apotek tlf.: Svane Apotek tlf.: Hjemmesider om rygning: Dit digitale stop program Hjælp via filmklip på hjemmeside samt opmuntrende s og SMS er indeholder hjælp til rygestop unge og rygning til unge bl.a. med daglige SMS ere Tlf.: Se hvilke tilbud der er tæt på dig. Kilder til afsnittet om rygning: SundKultur på Arbejdspladsen, udgivet af TYPE2DIALOG

23 23 Alkohol Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, som man kan blive afhængig af. Et stort alkoholforbrug er forbundet med en lang række følgesygdomme, som skrumpelever, kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kræft og hjertekarsygdomme. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt. Et stort alkoholforbrug øger desuden risikoen for ulykker. 5% af alle dødsfald i Danmark kan tilskrives storforbrug af alkohol. Syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Sådan lyder den mest nyskabende af de syv udmeldinger om alkohol, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i august Princippet om 7/14 markerer et niveau danskerne kan orientere sig efter, hvis de vil undgå alkoholrelaterede sygdomme. Det anbefales derudover, at man ikke drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed. Det skyldes, at personer, der har et lejlighedsvist højt alkoholforbrug, har højere risiko for sygelighed og dødelighed end personer, der fordeler deres forbrug jævnt over ugen. Alkohol og træning Selv små mængder alkohol har negativ virkning på træning og motion. Det går ikke så meget ud over konditionen, men påvirker især balance, bevægelser og dømmekraft i negativ retning. Al idræt er en blanding af udholdenhed, balance, bevægelse, bedømmelse, taktik og teknik. Det er praktisk taget umuligt at træne og lære nye bevægelser, ny teknik og taktik efter bare en enkelt genstand. Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol: Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol

24 24 Børn og unge Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer Alkohol bidrager til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Der bliver løbende bedre evidens for, at alkoholindtag bidrager til udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande. Det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forhold til risikoen for at udvikle visse former for kræft, og at risikoen for kræftudvikling stiger parallelt med forbruget. Det drejer sig om kræftformer som kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder. Der er individuelle forskelle på, hvordan kroppen nedbryder og skades af alkohol. Et alkoholforbrug, der er uskadeligt for nogen, kan derfor være skadeligt for andre. Dette forhold gør det særlig påkrævet at understrege, at der ikke er noget risikofrit alkoholforbrug Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Et lille alkoholforbrug kan have en hjertebeskyttende effekt for midaldrende og ældre Men det er sundere at beskytte sit hjerte med fx sund kost og motion, som ikke er kræftfremkaldende Undersøgelser af iskæmisk hjertesygdom viser, at der for kvinder over 45 år og mænd over 35 år kan være en hjertebeskyttende effekt af et forbrug på omkring en til to genstande om dagen. Hovedparten af risikoreduktionen i forhold til hjertesygdom opnås ved et forbrug på 10 gram (en lille genstand) hver anden dag. Sundhedsstyrelsen finder dog ikke, at det er sundhedsfagligt velbegrundet at anbefale, at man forebygger hjertesygdom ved at anbefale forbrug af et potentielt sundhedsskadeligt stof, når fx kost og motion er sundhedsfremmende metoder, der har god hjerteforebyggende effekt

25 25 Lav risiko for sygdom Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd Dokumentationen peger ikke på et helt præcist antal genstande, der er tale om en afvejning af forskellige risici Det defineres som en lav risiko, når én person ud af 100 med et forbrugsniveau på 20 gram alkohol dagligt (knap to genstande) dør af en alkoholrelateret sygdom Det anbefales, at man fordeler forbruget af alkohol hen over ugen Som anført har internationale kræftorganisationer forsøgt at veje kræftrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til iskæmisk hjertesygdom peget på et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Dette forbrug giver den laveste risiko, hvis det fordeles hen over ugen Der er ikke dokumentation for et helt præcist antal genstande, som entydigt kan defineres som et lavrisikoforbrug. Der vil altid være tale om en afvejning af forskellige risici, en afvejning, der også afhænger af, hvilken risiko man betragter som acceptabel. Der er flere grunde til at være særlig forsigtig i udmeldingen vedrørende alkohol, når det gælder kvinder: Det er veldokumenteret, at kvinder generelt er mere sårbare end mænd over for alkohol, bl.a. i forhold til udvikling af afhængighed Ved et forbrugsniveau på 3-4 (30-40 gram) genstande om dagen ligger kvinders risiko for alkoholrelateret død % over mænds Risikoen for alkoholrelaterede skader stiger stejlere for kvinder end for mænd Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de alkoholrelaterede kræftformer, og denne risiko rammer primært kvinder Dertil kommer, at de hjerte-kar forebyggende effekter ikke er påvist for kvinder under 45 år Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at det vil være relevant at lægge et lavrisiko niveau lavere for kvinder end for mænd

26 26 Høj risiko for sygdom Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Hvis du drikker mere end 14/21 genstande er der behov for, at du justerer dit alkoholforbrug, fordi risikoen for at skade dit helbred er stor Sundhedspersonale opfordres til ved et forbrug der overstiger 14/21 genstande at vurdere, om der er behov for en kort intervention hos den alment praktiserende læge eller henvisning til alkoholbehandling Ved et alkoholforbrug på mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er der høj risiko for at skade helbredet. De sundhedsprofessionelle anbefales at vurdere, om personer med dette forbrug eller højere skal have en kort intervention hos alment praktiserende læge eller en henvisning til alkoholbehandling Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Jo mere du drikker på en gang jo mere skader det dit helbred Især unge skal være forsigtige, da deres hjerner er under udvikling og derfor særligt følsomme over for alkohol Især unge, der drikker meget alkohol på en gang, har en stor risiko for uheld, ulykker og forgiftninger Det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader man risikerer at få af alkohol. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man fordeler de 7/14 genstande hen over ugen. Den hjertebeskyttelse, som et meget lille alkoholforbrug formentlig

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE. Sundhedskuffert. Redskaber til samtaler om sundhed. Elsebeth Hynding Petersen. Aabenraa Kommunes Sundhedscenter

AABENRAA KOMMUNE. Sundhedskuffert. Redskaber til samtaler om sundhed. Elsebeth Hynding Petersen. Aabenraa Kommunes Sundhedscenter AABENRAA KOMMUNE Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed Elsebeth Hynding Petersen Aabenraa Kommunes Sundhedscenter 2015 2 Indhold Den motiverende samtale Side 3 Kost Side 10 Rygning Side 22

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 STRESS Kend symptomerne og styr din stress HVAD ER STRESS? Vi bliver stressede, når vi bliver stillet over for større krav, end vi kan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere