NEUROPSYKOLOGISK REHABILITERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEUROPSYKOLOGISK REHABILITERING"

Transkript

1 12 PSYKOLOG NYT Nr

2 NEUROPSYKOLOGI AF LENE BAYLEY NEUROPSYKOLOGISK REHABILITERING Hvordan håndterer vi patienter med forskellige niveauer af sygdomsindsigt? Det besvarer denne artikel på baggrund af erfaringer med neuropsykologisk rehabilitering. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Forstyrrelser af selvindsigten, og hvordan de måtte ændre sig over tid, er vigtig at forstå i neuropsykologisk rehabilitering. Det gælder om at kunne skelne forskellige fremtrædelsesformer, da de har diagnostisk betydning og betydning for valg af behandlingsstrategien. Med hensyn til fremtrædelsesformer er der fx forskel på den vage fornemmelse af, at noget er galt, eller referencen til, at andre synes, man har et problem, til indsigten i, at man har et problem, der har en række konsekvenser, og som viser sig på en række specifikke måder. Patienten med ringe indsigt i sygdomsfølgerne formår ikke at bemærke dem, når de viser sig i forskellige situationer, og han udvikler ikke erfaringer i at tackle dem, endsige forebygge dem. På denne baggrund udgør udviklingen af sygdomsindsigt ofte et mål for neuropsykologisk rehabilitering, hvormed patienten bedre kan kompensere for følgerne af hjerneskaden og opnå maksimal selvhjulpenhed. Problemstillinger i forbindelse med patientens indsigt er også kendt inden for andre behandlingsområder, såsom alkoholisme, spiseforstyrrelser og skizofreni, hvor patienterne ofte anser deres tilstand og problemernes omfang som mindre alvorlige end pårørende og behandlerne. Der forskes også inden for disse områder i organiske årsager til svigtende sygdomsindsigt såvel som udvikling af behandlingsmetoder, der øger patientens motivation og deltagelse i behandlingen. Indsigt efter hjerneskade Ifølge Sherer et al. [1] er det karakteristisk for forstyrrelse af selvindsigten efter hjerneskade, at patienten rapporterer færre skadesfølger i forhold til deres pårørende, klager mindre over ikkefysiske skadesfølger (adfærdsmæssige og kognitive) end fysiske, og i mindre grad er i stand til at vurdere egne evner generelt. Endvidere vil pårørende til den hjerneskaderamte have flere klager Nr PSYKOLOG NYT 13

3 NEURO PSYKOLOGISK i relation til ikke-fysiske skadesfølger end fysiske. Det giver problemer i forhold til at engagere patienten i behandlingen, det er vanskeligt at behandle, og i de ekstreme manifestationer ser man desværre ofte også et ringe behandlingsudkomme samt problemer med, at patienten kan fastholde et arbejde [2]. Totalt fravær af indsigt over tid ses imidlertid sjældent, ofte fluktuerer indsigten, og det kan være vanskeligt at få hold på behandlingsmæssigt. Der er en del problemer med at skelne, hvad der er baggrunden for tilsyneladende svigtende indsigt, fordi såvel psykologiske som organiske faktorer indgår i et kompliceret samspil [3] og påvirker behandlingsudkommet i forskellige retninger [4]. Flere teoretiske modeller har forsøgt at forklare problemer med selvindsigt efter hjerneskade ud fra et organisk perspektiv. Der har imidlertid hersket problemer med at nå til klarhed over erkendelsesforstyrrelsernes sammenhænge til bestemte hjernefunktioner, dels fordi totale syndromer kan ses ved skader forskellige steder i hjernen, dels fordi totale og delvise syndromer kan ses ud fra primært ens skadeslokalisationer. Læseren henvises til teoretiske modeller for yderligere detaljer (se fx [5], [6]). Manglende indsigt efter hjerneskade har desuden mange fremtrædelsesformer, og som neuropsykolog forsøger man at udrede de bagvedliggende årsagssammenhænge med henblik på behandling. Hjerneskaden kan give specifikke sensoriske og perceptuelle deficits, som medfører, at patienten ikke får det fulde billede af omverdenen. Patienten med skade i bageste højre hjernehalvdel kan fuldstændig negligere verden til venstre for sig, han går ind i dørkarme og ænser ikke personer til venstre for sig, og han virker ikke alarmeret, når andre påpeger problemet for ham. Patienten vil ofte reagere bagatelliserende overfor bekymrede miner om fx færdsel i trafikken. Andre hjerneskader kan medføre kognitive forstyrrelser og forandringer i følelseslivets forvaltning, som giver problemer i forhold til at udlede erfaringer og holde den røde tråd gennem hændelser, fornemme andres reaktioner og afstemme følelsesmæssige reaktioner adækvat til situationer. Patienter med udbredt diffus skade af hjernen eller med skade mod den forreste del af hjernen vil kunne beskrive oplevelsen af at have ændret sig, men viser usikkerhed med hensyn til vurdering af omfang og konsekvenser (selv om det måtte være tydeligt for omverdenen). Den samme 14 PSYKOLOG NYT Nr

4 patient kan reagere uforudsigeligt således skiftevis skamfuld og selvnedvurderende og pludseligt opfarende og udadreagerende. Ud over de hjerneskademæssigt betingede kilder er der andre kilder til ufuldstændig sygdomsindsigt. Langer og Padrone [7] gør opmærksom på, at man ikke må overse uvidenhed hos patienten som følge af manglende information om skadesfølger og implikationer. Derudover er benægtelse som en psykologisk forsvarsmekanisme ikke ualmindeligt, når patienten konfronteres med ubehagelige realiteter (tab i forbindelse med hjerneskaden), og benægtelsen tjener til at beskytte personen mod smertelig indsigt. Malia [8] skriver rammende, at man som kliniker uvægerligt vil støde på patienter, som i første omgang benægter deficits, men som under nærmere udspørgen kan vedkende sig problemer, de har svært ved at acceptere. Kortte og Wegener [9] har fremsat en taksonomi for manglende sygdomsindsigt, hvor benægtelse klassificeres som et psykologisk fænomen og anosognosi som et hjerneskadebetinget fænomen. Benægtelse kategoriseres yderligere som henholdsvis negativ eller positiv med forskellige konsekvenser for sygdomsindsigten. Benægtelse i dets negative form involverer, at patienten nedtoner, fornægter eller viser modstand mod at erkende sygdommen og dens konsekvenser. Hos nogle af disse patienter er der delvis indsigt i sygdomsfølgerne, hvorved der ses en implicit viden om funktionstab. Andre udviser fuldstændig mangel på forståelse for symptomer og konsekvenser for funktion i hverdagen, og der ses en total undgåelse af viden om eller erfaringer med hjerneskaden. I den positive variant ses delvis eller implicit sygdomsforståelse. Patienten tilbageviser ikke sin sygdomstilstand og følgevirkningerne, men betydningen omformes, så den personlige trussel minimeres, hvorved tænkningen har et skær af illusorisk overbevisning. Patienten hævder, at tilstanden ikke er så alvorlig, eller demonstrerer forvisning om, at restitution er uundgåelig. Den negative benægtelse har udelukkende negativ indvirkning på sygdomsforløbet, idet undgåelse over for alt, der har med sygdommen at gøre, er det centrale. Den positive benægtelse nedsætter patientens identifikation af sygdomsfølgerne, men har også en tilpasningsvenlig funktion for patienten. Denne patienttype ser problemer og fiaskoer som noget midlertidigt og som noget, han på længere sigt kan overkomme, og der er optimisme med hensyn til fremtiden. Implikationerne vedrørende de organiske og psykologiske teorier er, at ufuldstændig indsigt hos patienten kan ændre sig over tid (dog ikke i noget fast mønster), fra fx konfabulation under primære indlæggelse til en opklaring mod hel eller delvis indsigt. Partielle syndromer af svigtende sygdomsindsigt kan således opdeles i enten defensive eller ikke-defensive måder at håndtere den partielle information på [10]. Benægtelse og svigtende indsigt kan ses som et kontinuum af variabler, som interagerer i patienten over tid. Disse variabler udgør betydningsfulde faktorer for både vurdering og behandling. Det kan fx ikke nytte at behandle neuropsykologiske deficits som psykologisk baserede, ligesom man Flyttet? Så skynd dig at give besked til Dansk Psykolog Forening. Ellers ender Psykolog Nyt i den blå luft. (Benyt ændringsblanketten bagest i Psykolog Nyt eller på se medlemsafsnittet) Nr PSYKOLOG NYT 15

5 NEURO PSYKOLOGISK heller ikke bør behandle benægtelse som neurologisk baseret [7]. Klinikeren er altså konfronteret med den enorme opgave konstant at overveje variationer over tid i enhver given patient. Det involverer vurdering fra både et neuropsykologisk og psykologisk dynamisk perspektiv. Erfaringen i praksis viser, at den totale sygdomsbenægtelse sjældent ses, men at konsekvenserne er lig det, man ser ved ansognostiske syndromer. I begge tilfælde kan det være uhyre svært at opnå en behandlingsalliance, og det hænder, at patienten vælger at afbryde behandlingen i utide, ligesom der kan opstå problemstillinger der vedrører etik, forsvarlighed og patientens sikkerhed. Det er vigtigt meget tidligt i behandlingsforløbet at identificere denne gruppe, da det afgør valget af behandlingsstrategien. Overordnet er det hjælpsomt at skelne mellem to grupper af hjerneskaderamte, hvad angår indsigt i sygdomsfølgerne: (1) svært benægtende eller anosognostiske, og (2) patienter med hel eller delvis sygdomsindsigt. Vurdering af svigtende indsigt Selv om svigtende sygdomsindsigt ofte sker samtidig med specifikke neuropsykologiske deficits, har man ikke kunnet påvise en bestemt neuropsykologisk profil eller skadeslokalisation i hjernen, som pålideligt har kunnet forudsige eller forklare fænomenet [11]. Det komplicerede samspil mellem organiske og psykologiske faktorer gør også, at man ikke alene kan benytte sig af såkaldte objektive fund i forbindelse med vurdering. Eftersom indsigt ikke kan måles, men må udledes, er der brug for en anden klasse af informationer, nemlig de kliniske observationer. Ofte vil måden, klienten reagerer på, under feedback i forbindelse med vurdering og behandling kunne hjælpe til at fastslå de ætiologiske kilder yderligere. Giacino og Cicerone [11] har identificeret tre typer adfærdsmæssige karakteristika for manglende sygdomsindsigt, som kan have diagnostisk værdi: 1. Forstyrrelse af kognitive subsystemer; patienten har kognitive reaktioner i form af overraskelse eller forvirring, affektive reaktioner i form af øget bekymring og foruroligelse, hvorpå der kan følge en dysforisk stemning, og der gøres aktive forsøg på at integrere og gøre brug af informationer om deres funktion. 2. Psykologisk benægtelse; patienten har kognitive reaktioner i form af tilbagevisen af problemerne, modbeviser og tilskriver problemerne til omgivelserne, affektive responser i form af øget arousal eller vrede, hvilket over tid kan udvikle sig til depression, eller intolerance og aktiv modstand overfor feedback. 3. Neurologisk skade; patienten har kognitive reaktioner i form af rationalisering eller bagatellisering, affektivt ses mangel på mærkbar følelsesmæssig anfægtelse, affektaffladning eller indifference. Perpleksitet vedr. adfærdsmæssige begrænsninger, og en tydelig mangel på eller fravær af information om selvet, er også karakteristisk [12]. Forfatterne foreslår, at man vurderer indsigten ud fra patientens grad af overbevisning om, hvor sikker han er på, at et bestemt funktionsområde er intakt 16 PSYKOLOG NYT Nr

6 eller forringet. Denne overbevisningsvurdering kan give et mål for, hvor bøjelig eller tilgængelig for bearbejdning overbevisningen er. Selv hos de patienter, der først afslår indsigt i en sygdomsrelateret deficit, kan der dukke åbninger op. Det kan være ret vanskeligt at adskille grupperingerne fra hinanden, og mange patienter præsenterer da også blandingstilstande. Alene ud fra beskrivelserne ser man overlap på nogen af punkterne mellem henholdsvis 1 og 2 (følelsesmæssige reaktioner), og 2 og 3 (de kognitive reaktioner). Tydeligst er adskillelsen mellem gruppe 1 og 3, men der kan snige sig tvivl ind, eftersom personligt reaktionsmønster og coping stil også gør sin indflydelse gældende. For en pragmatisk tilgang giver det imidlertid mening at forsøge at skelne den gruppe af hjerneskaderamte, som umiddelbart er klar til at arbejde med sine sygdomsfølger, fra den gruppe, for hvem det blot vil kompromittere involveringen i en behandling. I det følgende ses på behandlingen af først anosognostiske/benægtende og siden hen behandlingen af patienter med hel eller delvis indsigt. Nr PSYKOLOG NYT 17

7 NEURO PSYKOLOGISK Uparate patienter Selv om terapilængde og -struktur tilpasses ændringer i patientens opmærksomhed, koncentration og hukommelse, er det behovet for at håndtere ændringer i indsigt og motivation, der ofte udgør den største barriere for succesfuldt engagement i terapien [13]. Karakteristisk for lav eller mangelfuld sygdomsindsigt er ifølge Barco et al. [14], at patienten fokuserer på én ting, men udelukker andre mindst lige så vigtige, fx nævnelse af fysiske deficits, men ikke kognitive. Patienten kan citere andre for at have bemærket problemer hos ham og har svært ved at identificere, hvornår og hvordan en situation vil kunne påvirke ham problematisk. Observation af patienten i konkrete situationer viser, at der sker upåagtede fejl og gentagelser af fejl, og patienten kan fortsætte uden at rette dem og uden at have bemærket dem [15]. I forbindelse med anosognosi vil man ofte finde spor af perpleksitet hos patienten. Perpleksiteten beror på såkaldt uvidenhed om, hvad, hvornår og hvordan noget går galt, fordi mentale overvågningsprocesser eller neurologiske baner er defekte. Uvidenheden udfordres, når andre påpeger at man har et problem. Det agtes måske ikke særligt i begyndelsen, fordi patienten netop ikke selv kan genkende, at der skulle være noget galt, men efter gentagelser kan modstanden over for omgivelserne vokse. Mange hjerneskaderamte af denne type har ringe eller svingende motivation for at ændre på tingene, og det er afgørende, at terapeuten forholder sig undersøgende til patientens parathed for at arbejde med problemerne, inden man går i gang med at reducere dem. Hjerneskadeområdet har ladet sig inspirere af erfaringer inden for behandlingen af misbrugsproblemer, hvor en model af Prochaska og DiClemente ofte citeres [13]. Ud fra denne tankegang er der forskellige grader af parathed til at arbejde med problemerne [16]: 1. Før-overvejelse: Patienten entrerer en behandling, men synes ikke han har et problem, eller ønsker ikke at ændre sig. Han føler sig eventuelt under pres fra andre til at gå i behandling. 2. Overvejelse: Patienten begynder at være klar over at der er et problem, men er usikker på hvor stort det er. Han oplever ambivalens med hensyn til problemets årsag og løsning, og søger mere information, men har ikke forpligtet sig til at foretage en ændring. 3. Handling: Patienten er aktivt gået i gang med at ændre adfærden, og udøver en betydelig indsats. Eftersom benægtende eller anosognostiske patienter befinder sig i en uparathed til at arbejde i behandlingen, bliver opgaven i første omgang at finde et andet fokus for arbejdet end indsigt og den gængse problemorientering. Behandlingsalliancen må ifølge Manchester og Wood [13] dreje sig om at forstå og normalisere perpleksiteten eller frustrationen, at tydeliggøre de modsatrettede oplysninger, som patienten har for ham, og udforske negative konsekvenser af adfærden samt opsummere fordele og ulemper ved at foretage ændring frem for at fortsætte uændret. Det videre arbejde drejer sig om at styrke patientens færdigheder, så han kan opleve at genvinde mere kontrol. Ofte er der en higen efter at øge uafhængigheden fra andre (pårørende, behandlere m.fl.). Behandlingstilgange, som ser indsigt som et prominent mål, kan for denne gruppe af hjerneskaderamte kritiseres for nødvendigheden af, at første stadium af behandlingen skal rette sig mod højnelse af selvindsigten [17]. Metoden involverer ofte feedback vedrørende præstationer og psykoedukation vedrørende skadesfølger, og behandlingen tvinger blot patienten til at forstærke sin modstand og forsvare sin position yderligere. Man gør fordringer på en evne til at arbejde med selvindsigten, som ikke er der, hvilket svarer til at behandle en patient med svær hukommelsesforstyrrelse (amnestisk syndrom) med mnemoteknikker [17]. Andre er gået så vidt som til at udfordre antagelsen om, at indsigt overhovedet er nødvendigt for at kunne kompensere for følgerne efter hjerneskaden. I et casestudie påvistes fremgang i patienternes adfærd og færdigheder uden egentlige fremskridt i sygdomsindsigten [18]. Det anbefales i stedet, at man i de første stadier af behandlingen retter sig mod en højnelse af motivationen for at arbejde i behandlingen og paratheden til at foretage ændringer [13]. Tilhængere af, at arbejdet med selvindsigt undgås for denne sygdomsgruppe, fremfører, at de fleste patienter med anosognosi og benægtelse alligevel godt kan erkende, at de særlige kompensationsstrategier støtter dem i at fungere mere effektivt, hvilket er motiverende for vedligeholdelsen af den ny adfærd. Det, der gør denne form for behandling effektiv, er fjernelsen af self fra self awareness, hvorved det centrale er at fremme opmærksomheden for konkrete sammenhænge i konkrete situationer og tillære nye færdigheder. Behandlingsresultatet er imidlertid begrænset til en situationel kontekst. Der er trænet bestemte færdigheder inden for konkrete 18 PSYKOLOG NYT Nr

8 situationer, og man kan næppe forvente den store overføringsværdi til andre situationer [14]. Ud over vurdering af ætiologien bag forstyrrelse af indsigten, og paratheden til behandling, involverer behandlingstilrettelæggelsen, for denne gruppe, også problemanalyse og målsætning. Det drejer sig om at identificere hvad det er der skal ændres, foretage en baseline måling af problemforekomsten, intervenere og evaluere [19]. I de tilfælde, hvor patienten primært er i forsvarsposition (benægtelse negative variant) mere end egentlig anosognostisk, drejer det sig først og fremmest om at forstå truslen eller faren, sådan som den opleves af personen, før man gør forsøg på at reducere den [8]. Ser man benægtelse som en beskyttelsesmekanisme mod tab og smerte, med det formål at bevare kontrol og fremhæve status af uafhængighed, så nytter det ikke at bevæge patienten til at tænke i mere realistiske baner. Han gør allerede sit bedste for at få greb om problemerne, sådan som de opleves. Andre forfattere refererer til nødvendigheden af at forholde sig egostøttende i behandlingen [7;14] og fremme opmærksomheden for succeser frem for problemer [4]. Det er vigtig at forsøge at nå denne patienttype. Hvis den benægtende patient går ubehandlet hen, er der større risiko for udviklingen af depression, ligesom undgåelsen af sygdomserkendelse tiltager med tiden [20]. Parate patienter Efter hjerneskade kan forstyrrelser i tænkningen påvirke akkuratheden, hvormed selvrefleksion og problemstillinger fremstilles, herunder ultimativ indsigt. Patienten, der har sygdomsindsigt, er ofte bevidst om situationer, hvor han har fejlet, og han fremstår umiddelbart parat til at arbejde med metoder der kan reducere besværlighederne. Den største udfordring for behandlingen af denne type patient ligger ikke så meget i vurderingen af, om der er sygdomsindsigt. Det er snarere nuanceringen af, hvor meget viden patienten har om manifestationerne af hjerneskaden, egne reaktioner i kritiske situationer samt om erfaringer med virksomme måder at håndtere vanskelighederne på. Oplysningerne er vigtige, fordi de fortæller terapeuten, hvor god patienten er til at kompensere for en given følge af hjerneskaden. Almindeligvis foretages neuropsykologisk undersøgelse forud for behandlingen, og resultatet bruges Nr PSYKOLOG NYT 19

9 NEURO PSYKOLOGISK til planlægning af behandlingen. Eftersom formålet med den neuropsykologiske undersøgelse går ud på at udrede de kognitive forstyrrelser og emotionelle forandringer i forbindelse med hjerneskaden, opnås som regel kun et indtryk af patientens sygdomsindsigt og kompensationsfærdigheder på et forholdsvis overordnet plan. Som sådan kan der typisk foretages en vurdering af, om patienten har forstyrrelse af sygdomsindsigten eller ej, men man har ikke vigtige detaljer omkring patientens indsigt og kompensationsfærdigheder. Behandlingen går som regel i gang med en tilbagemelding til patienten om resultaterne af den neuropsykologiske undersøgelse, hvorefter der arbejdes med indsigten i sygdomsfølgerne gennem forskellige træningsgrupper og øvelser i behandlingsmiljøet. Det antages, at denne viden kan udbygge patientens indsigt i, hvad det er der går galt for ham i de konkrete situationer i hverdagen, og højne paratheden til at arbejde med kompensationsstrategier for hjerneskaden. Nogle patienter har imidlertid draget for vidtgående konklusioner ud fra de mange situationer, hvor de har fejlet som følge af hjerneskaden, og er præget af tristhed, skamfuldhed eller angst. Disse patienter har nærmest for meget sygdomsindsigt, og man risikerer et negativt behandlingsudkomme med konfronterende psykoedukation. Andre fremstår benægtende over for omfanget af problemer, og patienten foretrækker fokus drejet væk fra vanskelighederne hen imod succeser. Nok så interessant, selv om disse benægtende patienter har tendens til at underrapportere problemer i relation til hjerneskaden, spiller det en større rolle for graden af selvafsløring end for udviklingen af indsigt og kompensationsfærdigheder per se [3]. Man kunne overveje, hvornår psykoedukation vedrørende skadesfølgerne er betimeligt, og nok så vigtigt: om informationen bibringer patienten den tilsigtede indsigt og gør ham mere parat til brugen af kompensationsmetoder? I nogle tilfælde er der risiko for, at terapeuten overbeviser patienten, dels om hvad der er af følger efter hjerneskaden, dels om det nyttige i, at patienten gør brug af bestemte kompensa tionsmetoder. Eftersom folk som regel lettere bliver overtalt af de argumenter, de selv har fundet, end de andre har bragt ind i deres bevidsthed (jf. Pascals Pensées, 17. århundrede), kan behandlingstilgangen medføre en noget træg proces. I en undersøgelse af, hvornår hjerneskaderamte oplevede indsigt i sygdomsfølgerne, fandt Dirette [21], at indsigten opstod i situationer i dagligdagen, hvor nuværende funktion blev sammenlignet med tidligere præstationer (fx overraskelse forbundet med, at man fejler), og ikke som terapeuten troede under tilbagemeldingen af den neuropsykologiske undersøgelse. Nyere behandlingsresultater tyder på, at indsigten i, hvordan en kognitiv forstyrrelse manifesterer sig i kritiske situationer i hverdagen, er mere fremmende for patientens motivation for at bruge hjælpemidler og -metoder end ved mere traditionel behandling af indsigten på intellektuelt plan via psykoedukation [22;23]. Wood og Worthington [24] påpeger, at der er betydelige svagheder forbundet med traditionel hjerneskadebehandling, nemlig især det forhold, at hvis ikke man binder processen, gennem hvilken man lærer en færdighed (eller viden) sammen med dets anvendelse, så risikerer man, at det der læres, aldrig spontant anvendes. 20 PSYKOLOG NYT Nr

10 Det er ud fra denne tankegang centralt, at indlæringen af nye færdigheder sker gennem gentagne øvelser, og erfaringer i selv at udføre færdighederne i dagligdagen frem for gennem instruktioner og øvelser i behandlingsmiljøet alene. Som neuropsykolog i rehabiliteringen savner man metoder til behandlingsplanlægningen, der opfylder kriteriet for, at det både skal være neuropsykologisk og terapeutisk meningsfuldt. Den neuropsykologiske undersøgelse ses som uundværlig for udredningen af, hvad der skal behandles, men den er ikke hjælpsom til planlægningen af, hvordan denne behandling skal foregå [25]. Hovedformålet med rehabiliteringen er ikke at forbedre fx ordmobilisering på en given test, men snarere at afhjælpe implikationerne af den frontale dysfunktion, som ligger til grund for testresultatet. Fokus retter sig således mod problemer i form af, at patienten ikke kan tage beslutninger eller har besvær med at påbegynde aktiviteter eller har besvær med at klare mere end én ting ad gangen. I behandlingsplanlægningen må man altså sørge for at udrede de funktionelle implikationer af hjerneskaden for personens hverdag [26]. Det drejer sig om at indsamle oplysninger om, i hvilke situationer problemerne dukker op, såvel som detaljeret analyse af, hvad der sker i disse Nr PSYKOLOG NYT 21

11 NEURO PSYKOLOGISK situationer. En kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang giver struktur til en måde at analysere problemer på, et middel til at udrede hverdagsmanifestationerne af de kognitive problemer (eller adfærdsændringer) på og en metode til at evaluere effektiviteten af behandlingsprogrammer på [27;28]. Behandlingsmetoden indebærer, at målet snarere er tillæringen af nye færdigheder end sygdomsindsigt, hvilket vil betyde konkrete forandringer i hverdagen for patienten. Eftersom patienten er den vigtigste informationskilde til, hvordan problemerne viser sig, og hvor godt strategierne virker, åbner det tillige umiddelbart op for et mere ligeværdigt samarbejde i behandlingsalliancen. Afslutning Der er således både teoretiske, udrednings- og behandlingsmæssige problemstillinger, som giver eftertænksomhed i forhold til traditionelle behandlingsmetoder, hvis primære udgangspunkt og drivkraft er, at der skal ske en udvidelse af sygdomsindsigt som forudsætning for forandring og udvikling. Så vidt vides, er der sparsom dokumentation for størrelsesordenen af de forskellige grupperinger inden for hjerneskaderamte, hvad angår sygdomsindsigt. Hoofien et al. [29] anslår, at hen ved en tredjedel af 61 hjerneskadede fremstod med benægtelse og forstyrrelse af sygdomsindsigten. Fleming et al. [4] fandt, at ca. halvdelen af 50 hjerneskaderamte fremstod med hudløs bevidsthed om sygdomsfølgerne og næppe tålte problemfokuserende og konfronterende behandling, ligeså fremstod lidt over en tredjedel med benægtelse og forstyrrelse af sygdomsindsigten. En forsigtig sammenligning af disse tal giver anledning til at overveje, om ikke en del hjerneskaderamte kunne profitere af en mere differentieret opstart af behandlingen, end det er vores praksis i dag? Den, der ønsker at udvikle mere struktur på den pragmatiske tilgang til behandlingen af kompensationsadfærd, henvises til Ownsworth et al., som har udviklet et semistruktureret interviewskema, The Self-Regulation Skills Interview [3]. Interviewskemaet kan bruges til vurdering af patientens viden om, hvordan sygdomsfølgerne viser sig i konkrete situationer og påvirker personen, samt til vurderingen af strategier, som patienten har fundet effektive i dagligdagen. Inden for neuropsykologisk behandling mangles stadig evidens for, hvilke interventioner der optimerer udbyttet for hvilke klienter. Det kan siges, at vi er kommet til et punkt, hvor man i mindre grad har brug for at høre om, hvilken behandling man skal gøre brug af, men i højere grad hvilke klienter man kan bruge hvilke behandlingsmetoder på [30]. Fremover vil der blive brug for at udvide de terapeutiske behandlingsmetoder, så færdighederne i at behandle de patientgrupperinger, som vi bliver stadigt bedre til at vurdere, styrkes. Lene Bayley, neuropsykolog lb@hsc.aaa.dk 22 PSYKOLOG NYT Nr

12 Referencer: 1. M. Sherer, C. Boake, E. Levin, B.V. Silver, G. Ringholz, and W.M.J. High, Characteristics of impaired awareness after traumatic brain injury, Journal of the International Neuropsychological Society (1998) M. Sherer, P. Bergloff, E. Levin, W.M.J. High, K.E. Oden, and T.G. Nick, Impaired awareness and employment outcome after traumatic brain injury, Journal of Head Trauma Rehabilitation (1998) T.L. Ownsworth, K. McFarland, and D. Young, The investigation of factors underlying deficits in self-awareness and self-regulation, Brain Injury 16 (2002) J.M. Fleming, J. Strong, and R. Ashton, Cluster analysis of self-awareness levels in adults with traumatic brain injury and relationship to outcome, Journal of Head Trauma Rehabilitation (1998) G.P. Prigatano and D.L. Schacter, Awareness of deficit after brain injury: clinical and theoretical issues, Oxford University Press, D.T. Stuss and V. Anderson, The frontal lobes and theory of mind: Developmental concepts from adult focal lesion research, Brain & Cognition 55 (2004) K.G. Langer and F.J. Padrone, Psychotherapeutic treatment of awareness in acute rehabilitation of traumatic brain injury, Neuropsychological Rehabilitation (1992) K. Malia, Insight after brain injury: What does it mean? Journal of Cognitive Rehabilitation 15 (1997) K.B. Kortte and S.T. Wegener, Denial of Illness in Medical Rehabilitation Populations: Theory, Research, and Definition, Rehabilitation Psychology 49 (2004) G.P. Prigatano, Disturbances of self-awareness and rehabilitation of patients with traumatic brain injury. A 20-year perspective, Journal of Head Trauma Rehabilitation 20 (2005) J.T. Giacino and K.D. Cicerone, Varieties of deficit unawareness after brain injury, Journal of Head Trauma Rehabilitation (1998) G.P. Prigatano and P.S. Klonoff, A clinician s rating scale for evaluating impaired self-awareness and denial of disability after brain injury, Clinical Neuropsychologist (1998) D. Manchester and R.L. Wood, Applying cognitive therapy in neurobehavioural rehabilitation. In: R.L. Wood, T.M. McMillan (Eds.), Neurobehavioural disability and social handicap following traumatic brain injury, Psychology Press, Hove, 2001, pp P.P. Barco, B. Crosson, M.M. Bolesta, D. Werts, and R. Stout, Training awareness and compensation in postacute head injury rehabilitation. In: J.S. Kreutzer, P.H. Wehman (Eds.), Cognitive rehabilitation for persons with traumatic brain injury, Paul H. Brookes Publishing Co., Baltimore, 1991, pp T. Hart, T. Giovannetti, M.W. Montgomery, and M.F. Schwartz, Awareness of errors in naturalistic action after traumatic brain injury, Journal of Head Trauma Rehabilitation (1998) J.M. Fleming, J. Strong, and R. Ashton, Self-awareness of deficits in adults with traumatic brain injury: How best to measure?, Brain Injury (1996) S. Bieman-Copland and J. Dywan, Achieving rehabilitative gains in anosognosia after TBI. Brain & Cognition 44 (2000) M.M. Sohlberg, C.A. Mateer, L. Penkman, A. Glang, and B. Todis, Awareness intervention: Who needs it?, Journal of Head Trauma Rehabilitation (1998) N. Alderman, Managing challenging behaviour. In: R.L. Wood, T.M. McMillan (Eds.), Neurobehavioural disability and social handicap following traumatic brain injury, Psychology Press, Hove, 2001, pp K.B. Kortte, S.T. Wegener, and K. Chwalisz, Anosognosia and denial: their relationship to coping and depression in acquired brain injury, Rehabilitation Psychology 48 (2005) D. Dirette, The development of awareness and the use of compensatory strategies for cognitive deficits. Brain Injury 16 (2002) J.M. Fleming, D. Shum, J. Strong, and S. Lightbody, Prospective memory rehabilitation for adults with traumatic brain injury: A compensatory training programme. Brain Injury 19 (2005) G. McKerracher, T. Powell, and J. Oyebode, A single case experimental design comparing two memory notebook formats for a man with memory problems caused by traumatic brain injury. Neuropsychological Rehabilitation 15 (2005) R.L. Wood and A.D. Worthington, Neurobehavioural rehabilitation: a conceptual paradigm. In: R.L. Wood, T.M. McMillan (Eds.), Neurobehavioural disability and social handicap following traumatic brain injury, Psychology Press, Hove, 2001, pp B.A. Wilson, Compensating for cognitive deficits following brain injury. Neuropsychology Review 10 (2000) M. Ylvisaker, R. Hanks, and D. Johnson-Greene, Perspectives on rehabilitation of individuals with cognitive impairment after brain injury: Rationale for reconsideration of theoretical paradigms. Journal of Head Trauma Rehabilitation 17 (2002) B.A. Wilson, Towards a comprehensive model of cognitive rehabilitation. Neuropsychological Rehabilitation 12 (2002) B.A. Wilson and J. Evans, Does cognitive rehabilitation work? Clinical and economic considerations and outcomes. In: L.P. Pliskin, G.P. Prigatano (Eds.), Clinical Neuropsychology and Cost Outcome Research, Psychology Press, Hove, 2003, pp D. Hoofien, A. Gilboa, E. Vakil, and O. Barak, Unawareness of Cognitive Deficits and Daily Functioning Among Persons With Traumatic Brain Injuries. Journal of Clinical & Experimental Neuropsychology 26 (2004) A. Bajo and S. Fleminger, Brain injury rehabilitation: What works for whom and when? Brain Injury (2002) Nr PSYKOLOG NYT 23

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING

VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING Temadag om specialiseret rehabilitering den 02. September 2019 Iris Dam, Ledende neuropsykolog, specialist i neuropsykologi og i psykopatologi Definition Værdibaseret neurorehabilitering

Læs mere

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Den terapeutiske relation

Den terapeutiske relation STOF nr. 13, 2009 Den terapeutiske relation - samarbejdet mellem patient og behandler om forandring Hvordan oplever patienter og behandlere deres indbyrdes roller, og hvordan indvirker denne opfattelse

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark

Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark BOG: Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

49 Terapeutens selvevaluering

49 Terapeutens selvevaluering 8 vurderingsskemaer 49 Terapeutens selvevaluering Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra»kognitiv terapi-skala«(young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor,

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Patient og psykolog i cyberspace

Patient og psykolog i cyberspace Patient og psykolog i cyberspace Kan fjernbehandling blive nært? Erfaringer fra Internetpsykiatrien.dk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet Vejle Sygehus, 23. juni 2017 Ellen Stenderup Specialpsykolog,

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Afdækning af din motivation

Afdækning af din motivation Afdækning af din motivation AS3 2 Motivationsfaktorer Det er meget forskelligt, hvad der motiverer os hver især. Med dette materiale kan du kortlægge, hvad der motiverer dig og derigennem finde dine motivationsfaktorer

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

Noter: 2

Noter: 2 1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere