INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER"

Transkript

1 KL INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET FINANSMINISTERIET JUnI 2009 INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER UDMØNTNING AF KVALITETSFONDEN

2

3 Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler udmøntning af kvalitetsfonden Kvalitetsreformen har sat fokus på fornyelse og udvikling af kvaliteten i store dele af den offentlige sektor. Et vigtigt element i kvalitetsreformen er et løft af de fysiske rammer på de borgernære serviceområder i kommunerne. Til dette formål har regeringen afsat en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i daginstitutioner, folkeskoler, idrætsfaciliteter til børn og unge samt på ældreområdet i perioden 2009 til Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for Her er der aftalt et markant investeringsløft i Der er med aftalen sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr. til investeringer i dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og øvrige kommunale serviceområder. Samtidig er der ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i Med aftalen fremrykkes udmøntningen af 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden fra Hermed udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Med udmøntningen af kvalitetsfonden skal kommunerne løfte investeringsniveauet på de borgernære områder fra niveauet de senere år på ca. 5 mia. kr. til mindst 9 mia. kr. i KL har i forlængelse af sidste års aftale om kommunernes økonomi for 2009 offentliggjort investeringsplanen Fundament for fremtiden, hvor der vurderes et behov for højere investeringer på folkeskoleog vejområdet og i dagtilbud. Investeringsplanen har bidraget til et godt grundlag for drøftelserne af rammerne for kommunernes økonomi for For at understøtte kommunernes lokale udmøntning af kvalitetsfonden har regeringen og KL igangsat dette fælles udredningsarbejde, der har til formål at inspirere og hjælpe kommuner, daginstitutioner og skoler med at udpege forhold, man kan være opmærksom på, når man bygger. Publikationen præsenterer en række eksempler på, hvordan forskellige daginstitutioner og folkeskoler i et bredt udsnit af landets kommuner har lykkes med at skabe gode løsninger vedrørende indretning, ombygning og nybyggeri. Publikationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet i regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting og Rambøll samt Arkitektfirmaet Gorm Nielsen, Udviklingsforum og LOOP har indsamlet og bearbejdet eksemplerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Annette Straagaard, Bascon, har bidraget til eksempelkataloget på dagtilbudsområdet. Eksemplerne er indsamlet i perioden januar til og med april En særlig tak rettes til de daginstitutioner og skoler, som har medvirket i publikationen. 1

4 Indhold Introduktion til eksempelkataloget 4 Eksempler på indretning, renovering og byggeri af daginstitutioner 11 Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling og trivsel 12 Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed 30 Indeklima, trivsel og sikkerhed 44 Køkkener 58 Eksempler på indretning, renovering og byggeri af folkeskoler 69 Skolefritidsordninger 70 IT og medier som en integreret del af undervisningen 82 Undervisningsdifferentiering 90 Idræt, sundhed og trivsel 112 God anlægs- og ejendomsstyring i kommunerne 130 Gode råd til totaløkonomisk byggeri via OPS 138 2

5 Publikationens struktur Indledningsvist introduceres kriterierne for udvælg else af eksemplerne. Et overordnet hensyn har blandt andet været at sikre en spredning i kommuner og institutionstyper, så flest mulig kommuner og institutioner kan finde inspiration i eksemplerne. Dertil er der i udvælgelsen af eksempler lagt vægt på byggeri, som demonstrerer en effektiv arealudnyttelse, og som er omkostnings effektivt det vil sige med en fornuftig totaløkonomi for både etablerings omkostninger og efterfølgende driftsomkostninger i et langsigtet perspektiv. Herefter præsenteres en række eksem pler på, hvordan forskellige dag institutioner og folkeskoler i et bredt udsnit af landets kommuner har lykkes med at skabe gode løsninger på indretning, ombygning og nybyggeri. I slutningen af publikationen opsummeres centrale konklusioner fra rapporter vedrørende god anlægsstyring samt effektiv ejendomsadministration. Disse rapporter er også udarbejdet i regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. Afslutningsvis er der opstillet en række gode råd til, hvordan man kan arbejde systematisk med totaløkonomi, blandt andet via offentligt-private samarbejdsformer (OPS). 3

6 Introduktion til eksempelkataloget De udvalgte eksempler belyser muligheder for at skabe gode rammer for dagtilbud og skoler. Eksemplerne har til formål at inspirere og hjælpe kommuner, daginstitutioner og skoler med at udpege forhold, man kan være opmærksom på i forbindelse med indretning, ombygning eller nybyggeri af daginstitutioner og skoler. Det er med de udvalgte eksempler ikke hensigten at sætte en fælles standard for, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et byggeri kan opfattes som tidssvarende. Det er med eksemplerne heller ikke ambitionen at give en udtømmende liste over udviklingstendenser for dagtilbudsog folkeskoleområdet. Dette kunne omfatte tendenser inden for pædagogik, læringsbegreber og undervisningsmetoder, samt krav i lovgivning og vejledninger, som ofte indebærer en række nye funktionskrav, som bør overvejes ved ombygning eller nyopførelse af dagtilbud og skoler. Eksemplerne udgør tværtimod en bred vifte af forslag til omkostningseffektive løsninger indsamlet fra vidt forskellige kommuner og institutioner, som har haft forskellige ambitionsniveauer og rammebetingelser. Spredning i kommuner og institutionstyper For at sikre, at flest mulige kommuner og institutioner kan finde inspiration i eksempelkataloget, er eksemplerne udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af kommuner og institutionstyper. Der er således i udvælgelsen lagt vægt på en spredning i følgende faktorer: Geografi Kommunestørrelse Urbaniseringsgrad (by, forstad, landsby) Graden af indgreb (indretning, ombygning eller nybyggeri) For dagtilbud er der endvidere lagt vægt på en spredning i forhold til følgende faktorer: Størrelse af dagtilbud (børnetal og areal) Ejerform (kommunal, selvejende, privat) Udvalgte temaer Eksemplerne fra dagtilbud er udvalgt, så de illustrerer, hvordan byggeri og indretning af funktionaliteter i dagtilbuddet kan understøtte tidssvarende pædagogiske principper for leg og læring, udvikling, trivsel, et godt indeklima, sikkerhed, samt levering af mad. Der fokuseres på følgende temaer: 1. Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og specialfunktioner 2. Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed 3. Indeklima, trivsel og sikkerhed 4. Køkkener 4

7 Eksemplerne fra daginstitutioner fokus på følgende funktionaliteter: Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og specialfunktioner Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed Indeklima, trivsel og sikkerhed Organisatoriske løsninger, som har betydning for en god arealudnyttelse. Jo mere børnene Gode mødesteder for personale, forældre, børn mv. Samspillet mellem inde- og udearealer, eksempler på overgangszoner, kolde Effektive fysiske løsninger i forhold til termisk indeklima, samt lys- og luftforhold. kan fordele sig i alle rum jo bedre udnyttes den plads, der er til rådighed. Bevidst brug af udendørsarealer, andre Gode legesteder, som kan skabes ved at give mulighed for afgrænsninger via rum og nicher og med tæpper, møbler, reoler, lys mv. vinter haver og opholds rum mv., som kan medvirke til at forlænge tiden, børn og voksne opholder sig udendørs. Effektive løsninger i forhold til akustisk indeklima og støj, herunder pædagogiske tiltag og fysiske løsninger (støjdæmpende lofter, faciliteter i nærområdet mv., som frigiver indendørsarealer. God fleksibel udnyttelse af fællesrum med Gode bevægelsessteder, som kan skabes i rum eller gange med plads til bevægelse med podier eller trapper. God indretning af belægning og beplantning, som skaber gode muligheder for bevægelse og lege. møbler, reoler, opslagstavler, tæpper, støjdæmpning af kasser, klodser mv.) Gode overgangszoner mellem ude- og inde- plads til alle og indrettet med nicher, der indbyder til samvær mellem få, giver flere legesteder. Inventar, som kan tilgodese mange forskellige funktionaliteter og nemt kan flyttes, og som giver mulighed for opdeling af rum, blandt andet med henblik på at tilgodese børn med særlige behov og specialfunktioner. God udnyttelse af gangarealer med eksempel vis nicher, der indbyder til leg, er med til at optimere arealerne. Gode værksteder, som tilbyder barnet muligheder for f.eks. at tegne, male, læse, arbejde med træ, natur, it mv. Garderobe med hensigtsmæssig placering i forhold til indgang, legeplads, toilet og med god indretning. Sovesteder for vuggestuebørn med fokus på personalets arbejdsgange. Systematisk brug af mulighederne i nærområdets udendørsarealer. Gode ankomstforhold med lys, niveaufri adgang, plads til cykler, barnevogne mv. Gode værksteder, møde- og opholdssteder samt andre tiltag, der kan medvirke til at forlænge tiden børn og voksne opholder sig udendørs. Gode lege- og læresteder (plads til at løbe, gynge, rutsje mv., bålpladser, vandlege, regn vandsopsamling, sandkasser, areal, der medvirker til at aflaste indeklimaet. Køkkener Køkkener med forskellige grader af tilberedning: Køkken med fuld tilberedning Køkken med begrænset tilberedning mudder steder mv.) 5

8 I forhold til udvælgelse af eksemplerne fra folkeskoleområdet er der valgt at sætte fokus på udvalgte temaer, som er særligt aktuelle. Folkeskoleloven indeholder således en række regler vedrørende undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold, der kan indgå i overvejelser om tidssvarende skolebyggeri. Det har ikke været muligt at behandle alle disse forhold dækkende inden for rammerne af denne publikation. Eksemplerne fra folkeskolen er derfor udvalgt, så de illustrerer, hvordan byggeri og indretning af funktionaliteter i skolen kan understøtte tidssvarende pædagogiske principper for undervisning, brug af it og medier, samt sammenhængen mellem idræt, sundhed og trivsel. Der fokuseres på følgende temaer: 1. Skolefritidsordninger 2. It og medier som en integreret del af undervisningen 3. Undervisningsdifferentiering 4. Idræt, sundhed og trivsel. 6

9 Eksemplerne fra folkeskolen fokus på følgende funktionaliteter: IT og medier som en integreret Skolefritidsordninger del af undervisningen Undervisningsdifferentiering Idræt, sundhed og trivsel Lokaler og gangarealer, der er indrettet med Organisering eller anvendelse af digitale Ombygning eller indretning af basislokaler Idrætsfaciliteter, der er baseret på multi- henblik på fællesudnyttelse til undervisning lærings ressourcer, der understøtter forbedring med henblik på at understøtte undervisnings- anvendelse. og fritidsaktiviteter. Inventar og lokaleindretning, som kan understøtte både undervisnings- og fritidsaktiviteter. af grundlæggende færdigheder såsom læsning, skrivning og regning, eventuelt gennem elevsamarbejde. differentiering, herunder muligheder i tilknytning til basislokaler for at benytte holdrum. Udnyttelse af gangarealer og fællesarealer Udendørs idrætsanlæg, skolegårde og akti vitets områder (naturområder), der indbyder til forskellige former for fysisk Placering og indretning af andre faglokaler og værkstedsområder, der kan anvendes til både undervisning og fritidsaktiviteter. Organisatoriske løsninger med henblik på benyttelse af it i undervisningssituationer, her under evt. montering/anvendelse af inter aktive tavler mv., både i basislokaler (klasse lokaler) og værksteds- eller faglokaler. Organisering af it-ressourcer, der tillader en differentiering af undervisningen, idet eleverne kan arbejde i deres eget tempo i overens stemmelse med deres foretrukne (aulaer) til undervisningsaktiviteter. Indretning af særlige værkstedsmuligheder i basislokaler f.eks. ved hjælp af fleksibelt, flytbart inventar, der indeholder forskelligt værktøj og udstyr. Placering og indretning af faglokaler/ værkstedslokaler/bibliotek, så de kan anvendes til aktivi teter ud over de specifikt faglige formål. aktivitet og ophold. Idræts- og aktivitetsanlæg, der anvendes både i undervisningen og SFO, herunder tumle- og motorikrum. Kantiner eller skoleboder, der er indrettet, så elever både kan yde en indsats og nyde sunde måltider. Indretning af skolegårde, der faciliterer inde- læringsstil og med forskellige emner. Løsninger med et tilsigtet fokus på tilgænge- og udeundervisning. Anvendelse af flere former for it koblet med varierende pædagogiske metoder eller lighed, herunder hensyntagen til handicappedes færdsel på skolen. special undervisning. Organisering med henblik på at optimere tilgængeligheden for elever og medarbejdere i forhold til it-udstyr og andre medier. 7

10 Gældende lovgrundlag Udvælgelsen af dagtilbud og skoler til eksempelkataloget er foretaget under hensyn til gældende lovgrundlag, det vil sige byggetekniske og organisatoriske bestemmelser for dagtilbuds- og skolebygninger. Eksemplerne i udredningsrapporten er vurderet i relation til love og regler, som er gældende i 2009, for offentlige byggerier, hvor børn og unge opholder sig. Ansvaret for den bygningsmæssige standard i dagtilbud og folkeskolen påhviler kommunen. Eksemplerne er vurderet i forhold til regler for indretning og udformning: BR08 Bygningsreglement 2008, 2. udgave, 2009 Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april 2004 DS 3028, Tilgængelighed for alle, 2001 SBI-anvisning 218 om lydforhold i undervisningsbyggerier, 2008 DS EN 1177, faldunderlag for legeredskaber Relevante AT-bekendtgørelser og vejledninger Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (folkeskolen) Hygiejneforordninger (dagtilbud) De fleste af de viste eksempler er ombygget eller nybygget under tidligere gældende love og regler. Eksemplerne er generelt realiseret i forhold til Bygningsreglementet fra 1995 inkl. tilretninger i Hovedforskellene mellem disse to bygningsreglementer og det nye BR08 er nye energikrav ved nybygning, øget krav om tilgængelighed (handicappede og gangbesværede), og skærpede krav til indeklimaet. Det gælder blandt andet lydkrav (efterklangstider) samt krav til luftskifte. Derudover er der en række formelle ændringer og lempelser. Lovligheden af de undersøgte eksempler er belyst ved at undersøge, om der foreligger påbud eller bemærkninger fra brand myndighederne, AT-besøg eller i arbejdspladsvurderinger (APV). De væsentligste lovgivningsmæssige krav vedrører følgende forhold: Brandforhold Flugtveje Brandbelastning heraf (f.eks. inventar i gange, trapperum mv.) Det anbefales at vurdere tiltag under det årlige brandeftersyn Indeklima Bygningsreglementet har opstillet relativt klare krav til luftskifte og lydregulering. De enkelte eksempler er vurderet i relation til: Termisk indeklima, luftens og overfladers temperatur, samt lufthastighed Luftkvalitet materialers emissioner og ventilation Akustisk indeklima særlige krav til akustisk regulering Dagslys, udsyn og kunstig belysning Arbejdsmiljø Her fokuseres på det fysiske arbejdsmiljø i forhold til Arbejdstilsynets krav og bestemmelser samt Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Tilgængelighed Offentligt byggeri skal være et foregangseksempel i relation til tilgængelighed for alle. De enkelte eksempler er vurderet i relation til: Adgangsforhold Hensyn til tilgængelighed ved indretning og valg af inventar For de institutioner og skoler, der står overfor at bygge, kan der være forskellige måder at opfylde de forskellige krav i lovgivningen. Det anbefales derfor at inddrage teknisk forvaltnings byggesagsbehandling tidligt i processen, så de overordnede rammer fastlægges fra starten. 8

11 hvordan benyttes omkostningseffektivitet Lave etableringsomkostninger Høje etableringsomkostninger Lave driftsomkostninger Over middel omkostningseffektivitet Middel omkostningseffektivitet Høje driftsomkostninger Middel omkostningseffektivitet Under middel omkostningseffektivitet Udvælgelse af eksemplerne Eksemplerne er udvalgt, så de repræ senterer en omkostningseffektiv arealudnyttelse. Nedenfor gennemgås kort, hvad der forstås ved de to begreber. Omkostningseffektivitet Et centralt element i udvælgelsen af eksem pler har været, at de udvalgte eksempler er omkostnings effektive, det vil sige med en fornuftig totaløkonomi for både etablerings omkostninger og efterfølgende drifts omkostninger i et langsigtet perspektiv. Etableringsomkostningerne indbefatter umiddelbare omkostninger forbundet med etablering af tiltagene, herunder materialer og timer. Etableringsomkostninger knytter sig direkte til graden af indgreb, der spænder over bygningstilretning og ombygning til nybygning. Tilbygning henhører her under enten ombygning eller nybygning afhængig af tilbygningens karakter. Driftsomkostninger indbefatter løbende omkostninger forbundet med drift og vedligehold af tiltagene. Eksempelvis kan lave etableringsomkostninger modsvares af relativt høje driftsomkostninger, der bringer den samlede omkostnings effektivitet ned på et ufordelagtigt niveau. Eller omvendt, at en højere etablerings omkostning kan indbringe løbende driftsøkonomiske besparelser, der gør omkostningseffektiviteten fornuftig. I eksemplerne illustreres de tiltag, der er foretaget i dagtilbuddet eller skolen, og omkostningseffektiviteten af tiltaget vurderes på følgende skala, jf. ovenstående tabel: Over middel omkostningseffektivitet Middel omkostningseffektivitet Under middel omkostningseffektivitet Vurderingen er foretaget ud fra en række analyser af relevante faktorer, f.eks. tidspunktet for byggeriet eller ombygningen, lokale grundpriser, bygningernes disponering, materialevalg, slitage mv. Det kan endvidere variere afhængigt af tema og indsatsområde. Vurderingen af om et tiltag er omkost ningseffektivt, beror på, hvilken forandring, der er opnået for pengene, hvad alternativet eventuelt var eller kunne tænkes at være for et dagtilbud eller en skole af den pågældende type, og i hvilken kontekst forandringen blev iværksat. Etableringsomkostninger er for det enkelte eksempel vurderet med afsæt i orien terende kvadratmeterpriser, angivet i V&S Byggedata, hovedgruppe (9) Anlægsudgifter med tillæg/fradrag for geografisk prisvariation. I hvert eksempel angives konkrete kriterier for vurderingen og dermed, hvorfor tiltaget kategoriseres som henholdsvis over middel eller middel (idet tiltag med en omkostnings effektivitet under middel, altså en dårlig totaløkonomi, ikke er medtaget i eksempelkataloget). Angivne beløb er ikke fuldstændigt sammenlignelige, da nybyggeri og ombygninger er foretaget i forskellige år, i forskellige kommuner, med forskellige finansieringsmodeller mv. Et eksempel på et tiltag med middel omkostningseffektivitet kunne være en skole eller daginstitution, hvor vinduer er udskiftet som en del af en større ombygning. Ved vinduesudskiftning kan vælges et træ/alu-vindue, det vil sige et vindue med aluminium udvendigt og træ indvendigt, monteret med energiglas. Dette er en dyrere løsning, sammenlignet med et trævindue, som har træ udvendigt, og som er monteret med traditionelt termoglas. De løbende driftsomkostninger ved træ/ alu-vinduet er lavere til både vedligeholdelse og energiforbrug. Løsningen er dermed kategoriseret som en middel omkostningseffektivitet (høje etableringsomkostninger og lave driftsomkostninger). I eksempelsamlingen indgår ikke eksempler fra figurens nederste højre hjørne med både høje etablerings- og driftsomkostninger (lav omkostningseffektivitet og dermed dårlig totaløkonomi). 9

12 Arealudnyttelse Et andet centralt element for udvælgelsen af eksempler er arealudnyttelsen. De valgte eksempler illustrerer, hvordan en effektiv arealanvendelse kan sikre fleksibilitet i bygningen og udnyttelsen af den. Flere forhold kan medvirke til at tilvejebringe en effektiv arealudnyttelse. Indretning og disponering af indendørsarealer kan skabe rum i rummet, hvor børnene kan fordele sig mere hensigtsmæssigt. En god udnyttelse af udearealer kan skabe plads på indendørsarealer og reducere belastning og slitage af indendørsarealer. Eksempelkataloget indeholder en række eksempler på kreative løsninger, der skaber bedre arealudnyttelse via effektiv brug af ude- og indearealer, bedre belægningsgrad og effektiv arbejdsorganisering. Mange af de udvalgte eksempler illustrerer endvidere, hvordan man gennem andre tiltag, f.eks. en indeklimaindsats, har forbedret trivslen i dagtilbud eller på skoler. I vurdering af om dagtilbud lever op til lovgivningens arealkrav skal følgende særligt iagttages: Minimumskrav til opholdsareal i vuggestuer skal være 3 m 2 pr. barn og i børnehaver 2 m 2 pr. barn. Der er tale om en opgørelse af de primære børnevendte arealer, det vil sige opholdsrum, samt rum hvis anvendelighed er at sidestille med opholdsrum. De angivne nøgletal udregnes derfor som nettoareal pr. barn i opholdsrum i henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Derudover skal øvrige bestemmelser i Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets krav til arbejdsrum iagttages, jf. tidligere afsnit om gældende lovgivning. De udvalgte dagtilbudseksempler illustrerer blandt andet, hvordan samspillet mellem børnevendte arealer og supplerende arealer både inde og ude kan sikre en effektiv arealudnyttelse. 10

13 EKSEMPLER PÅ INDRETNING, RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER

14 Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling og trivsel En institution danner ramme om mange forskellige funktioner, der skal overvejes i forbindelse med indretningen af indendørsarealerne i både nybyggeri og ombygninger. I det følgende behandles først en række overordnede forhold om bygningen og dernæst en række specifikke funktionaliteter. Overordnet om bygningen Der sker over tid forandringer omkring en daginstitution. Pædagogikken og arbejdet i dagtilbuddet ændrer sig, børnesammensætningen ændrer sig, og nye normer og regler udvikles for området. Det er derfor fordelagtigt at opnå en vis foranderlighed i såvel nybyggeri som i ombygninger. Det kan eksempelvis overvejes, om bygningen skal forberedes til at kunne rumme pusle pladser og liggehal, selvom der måske i første omgang bygges til en børnehave. Fleksibilitet i bygningens konstruktive og tekniske anlæg giver ligeledes mulighed for et vist omfang af forandring. En enkel måde at skabe foranderlighed er med flytbare elementer som f.eks. rumdelere og med reoler og andet inventar med hjul. De skærmer dog ikke i særlig grad for støj. Lovkrav og anbefalinger om de fysiske rammers rummelighed og kapacitet Af lovgivningen følger en række krav til fysiske rammer for dagtilbud, som blandt andet vedrører rummelighed og kapacitet. Ligeledes har de indholdsmæssige krav i dagtilbudsloven betydning for de fysiske rammer. Øvrige lovmæssige krav vedr. brandforhold, tilgængelighed, indeklima og arbejdsmiljø beskrives nærmere i afsnittet Indeklima, trivsel og sikkerhed. I bygningslovgivningen stilles der krav om, at opholdsrum i daginstitutioner mindst skal have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og 2 m 2 pr. barn i børnehaver 1. Inden for rammerne af disse krav kan der være forskellige måder at skabe plads i en daginstitution. Indretningen af institutionen vil i sagens natur have stor betydning for, hvor rummelig den virker. Benytte udendørsarealer og andre muligheder Det er dog ikke blot de fysiske rammer, der har betydning for pladsen i en insti tution, idet man flere steder ved hjælp af organisatoriske løsninger har skabt mere plads ved velovervejet samspil med institutionens udendørsarealer (jf. også afsnit om Udendørsarealer) og systematisk udnyttelse af eksisterende lokaler i andre kommunale servicetilbud, såsom skoler og idrætsfaciliteter. Pædagogiske læreplaner Med dagtilbudsloven fra 2004 er der rettet fokus på dagtilbuddet som et læringsog udviklingsmiljø. Ifølge formålsparagraffen i dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, der forholder sig til temaerne; 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener samt 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Det pædagogiske arbejde er nogle steder organiseret omkring disse læreplanstemaer, herunder også i indretningen af institutionen. Der er eksempelvis institutioner, hvor rummene er indrettet med udgangspunkt i læreplanstemaerne med f.eks. læsekrog med børnebøger, særlige rum til målrettet sprogarbejde o. lign. Dette skal også ses i lyset af, at alle 3-årige børn ifølge dagtilbudsloven skal have tilbudt en sprog vurdering og efter behov skal have tilbud om sprog under støttende aktiviteter og bistand. Denne udvikling har givet et forøget fokus på sprogarbejde i dagtilbud dene. Funktioner i institutionen I det følgende beskrives en række specifikke funktioner i indendørsarealerne. Store og små rum til forskellige funktioner I planlægningen af bygningen kan der med fordel sættes fokus på rumlig variation, overskuelighed og foranderlighed. Rumlig variation handler om samspillet mellem større rum, f.eks. fællesrum og gangarealer, og mindre rum. De større rum giver mulighed for at samles og mødes, men inviterer let til fysisk aktivitet, som kan medføre 12

15 13

16 konfrontationer med andre funktioner i rummene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at leg ikke har gode vilkår i rum med mange ganglinjer. I fællesrum kan ganglinjer derfor med fordel placeres i den ene side, og gangarealer kan udføres med nicher og hjørner, der danner naturlige afgrænsninger i forhold til ganglinjerne. Mindre rum understøtter de mere stille aktiviteter, som f.eks. læsning, tegning og sprogvurderinger, og giver mulighed for at afgrænse støjende aktiviteter. Overskuelighed er ligeledes væsentlig, idet forældre og personale herved kan overskue helheden og aktiviteterne i de enkelte rum, og børnene får lyst til at afprøve bygningens forskellige tilbud. For at gøre en institution overskuelig kan der arbejdes med sammenhæng mellem de enkelte rum via f.eks. glasdøre og vinduer mellem de enkelte rum og gangarealer. Lege- og læresteder Ved indretning af lege- og læresteder kan det overvejes, hvordan rummene kan tilgodese, at børn gerne leger på mindre afgrænsede områder. Jo flere børn på et sted, jo større er børnenes behov for tydelige afgrænsninger, hvilket kan give konflikter og hæve støjniveauet. Afgrænsninger kan både skabes via bygningens disponering og via møbleringen, f.eks. ved at placere lave reoler ud fra væggene, så de danner små rum i rummet. Børnene synliggør og omkranser ofte selv deres legeområder med f.eks. taburetter, som stilles tæt sammen omkring legen, så andre ikke kan gå ind. Forudsætningen for, at børnene kan skærme et hjørne af på denne måde, er, at der ingen ganglinjer er. Nogle legeområder skal måske kunne markeres, så legen kan udfolde sig i en længere periode i løbet af dagen. Bevægelsessteder De fleste børn har behov for at kunne udfolde sig via fysiske aktiviteter, og dette har blandt andet stor betydning for deres motoriske udvikling. Der kan imidlertid være et dilemma forbundet med at skabe plads til den fysiske udfoldelse, da bevægelse på den ene side støtter udviklingen af barnets krop og sundhed og på den anden side er pladskrævende og støjende. Vuggestuebarnet mestrer almindeligvis sine fysiske færdigheder i en sådan grad, at det stiller særlige krav til omgivelserne. Vuggestuebarnet har f.eks. stor glæde af podier med et par trappetrin, så det kan øve sig i at gå op og ned og opleve omgivelserne fra et nyt perspektiv. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at trapper indebærer risiko for fald og i visse tilfælde kræver opsyn. De ældre børns udfoldelser er typisk vanske ligere at understøtte indenfor, fordi det er pladskrævende og kan frembringe støj og uro. Mulighederne for fysisk udfoldelse i institutioner med børnehavebørn kan dog understøttes ved at rette særlig opmærksomhed på udfoldelse, som kræver koncentration. Der kan f.eks. opsættes en vandret klatrevæg, så man klatrer hen omkring et hjørne i et motorikrum, man kan stå på balance brædder, balancere på en lav bom og anden aktivitet, som er tilstrækkeligt udfordrende til at være attraktivt for barnet. Og en gang imellem kan man måske rydde det store fællesrum og øve sig i at stå på rulleskøjter. Endelig kan man være opmærksom på så vidt muligt at udnytte de muligheder, der er uden for på legepladsen mv. til at understøtte børns fysiske udfoldelse (jf. også afsnit om Udendørsarealer). Værksteder Ved værksteder forstås områder, hvor der lægges op til bestemte aktiviteter gennem særlig indretning, møblering, tilgængelige materialer mv. Værkstederne kan etableres i et rum for sig selv eller i lokaler med andre funktioner, afhængigt af hvilke forudsætninger der skal til, for at funktionen kan udfolde sig. Værkstederne kan f.eks. være læsesteder, som skabes ved at indrette en krog i et roligt hjørne eller rum. Mange institutioner indretter atelier, tegneog malekroge. Her er brug for en vask, som barnet kan nå, og hvor flere kan stå ved siden af hinanden. Det er også praktisk med en rengøringsvenlig gulvbelægning. Det prioriteres mange steder højt, at man kan lukke døren til rummet, så der kan skabes fred om aktiviteterne. 14

17 I alle værksteder er det hensigtsmæssigt med god opbevaringsplads, så værktøj og materialer er inden for rækkevidde. I nogle værksteder kan det være hensigtsmæssigt, at der er en dør til det fri, så aktiviteten også kan trækkes udenfor. Mødesteder Der er brug for mange forskellige mødesteder i institutionen. Forældrenes møder med pædagogerne kan understøttes i indretningen og i måden, man ankommer og fordeler sig i bygningen på. Lederens kontor kan placeres i umiddelbar nærhed af indgangen, så der derved skabes nem adgang til en samtale. Infovægge og opslagstavler appellerer ligeledes til samtaler og dokumentation af børnenes hverdag i børnehaven. Når alle mødes, kan det ske i alrummet, som ofte kan være placeret i midten af bygningen. Der kan også være behov for at mødes om de specialfunktioner, der varetages i institutionen. Det kan f.eks. omfatte arbejdet med udsatte børn, specialister der kommer i dagtilbuddet, arbejdet med sprogvurderinger, personalets arbejde med dokumentation og evaluering, samtaler med forældre, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og studerende. Det kan overvejes, om det er muligt at skabe plads til f.eks. specialfunktionerne i rum eller stille områder. Garderober Indretningen af en god garderobe handler blandt andet om placeringen i forhold til ude arealerne. Det kan være en fordel, hvis garderoben placeres, så der er direkte adgang både fra indgangspartiet og fra legepladsen. På denne måde koncentreres smuds- og fugt belastningen udefra til et enkelt område f.eks. i form af et vindfang eller en grov garderobe, som man passerer igennem, inden man kommer til selve garderoben. Hvis der er mange børn i institutionen, kan det være en fordel at opdele garderoben i mindre områder til en mindre gruppe børn. På den måde bliver det nemmere at holde overblik over børnenes tøj og sko. I garderoben er der ofte behov for effektive tørresteder til vådt tøj, der er behov for toiletter i umiddelbar forbindelse med garderoben og et podium eller påklædningsbord til de børn, der skal have hjælp. Sovesteder Indretning af sove- og liggesteder i institutionen skal passe til arbejdsgange i institutionen. De 0 2-årige børn sover ofte udenfor i barnevogne eller krybber. Inden de lægges til at sove, bliver de skiftet og får overtøj på. Derfor er der behov for nem adgang til både garderobe og puslerum og herfra videre til liggehal eller over dækning, hvor krybberne eller barne vognene står. Sengetøj skal opbevares så det ikke er koldt om vinteren, når børnene lægges til at sove. Det er praktisk, hvis der er plads til sengetøjet i nærheden af puslerum og de udendørs sovesteder. Sovesteder skal overvåges, og placering og indretning kan derfor overvejes med henblik på at sikre relativt let adgang til sovestederne. 15

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling

22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling 22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling Engstien 9, 6000 Kolding Børnehuset Ved Åen er beliggende i Kolding by og består af en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling. Institutionen er normeret til

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne Bredstrupsgades Børnehave November 2009 Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ VUGGESTUE PERSONALE KØKKEN FÆLLES VUGGESTUE BØRNEHAVE KRABBE NY DAGINSTITUTION I GRENÅ NORD beplantningsbælte udeareal krabbe gruppe etape II udeareal vuggestue fællesareal, offentligt område højbed med

Læs mere

22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling

22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling 22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling Engstien 5, 6000 Kolding Børnehuset Ved Åen er beliggende i Kolding by og består af en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling. Institutionen er normeret til

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

bygherrerådgivning udvalgte referencer

bygherrerådgivning udvalgte referencer bygherrerådgivning udvalgte referencer Hovedbilbliotek og kulturhus Ledøje-Smørrum 1996-1998 Nyt hovedbibliotek med medborger facilitetter. Arkitektgruppen varetog bygherrerådgivningen med blandt andet

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune.

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Indledning: I Holbæk Kommune er det væsentligt, at ansætte de bedste dagplejere til vores små børn.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2.

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. 21: Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. 21 Stk. 2: Dagtilbud

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014

Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014 Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014 Stemningsbilleder fra Rønde Frie Skovbørnehave 2 Hvem er vi Rønde Skovbørnehave blev til i Rønde Kommunes tid i 1992. Børnehaven

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave.

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave. Kære forældre Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til. Vi glæder os til at modtage jeres barn og til at samarbejde med jer. I prioriterer vi udelivet, legen og den motoriske udvikling højt.

Læs mere

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Dok 85261-14 Sag 14-3758 rikn/anbr Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Det foreliggende udmøntningsforslag indeholder beskrivelse af: Pædagogiske rammer

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt papir Trykfarverne er baseret på vegetabilske olier Koncept: JS Media Tools www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET FUNKTIONALITET Loftslifte, afstande mellem arbejdsstationerne, videndeling og gode indeklimaforhold har betydning for personalets stressniveau, arbejdsglæde og risikoen for behandlingsfejl Der er en lang

Læs mere

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole SFO UGLEREDEN SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole 1 VELKOMMEN TIL SFO PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE Med denne lille folder, vil vi gerne byde velkommen til skolefritidsordningen og samtidig

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SVENSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Svenstrup Skole Egemarksvej 1 9230 Svenstrup Telefon 9931 6340 E-mail svenstrupskole@aalborg.dk

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL NY 50 BØRNS BØRNEHAVE I SVENSTRUP

SKITSEFORSLAG TIL NY 50 BØRNS BØRNEHAVE I SVENSTRUP Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ved Aalborg Kommune Idræts- og Naturbørnehaven OLYMPIA / Marathonvej 6 / Svenstrup SKITSEFORSLAG TIL NY 50 BØRNS BØRNEHAVE I SVENSTRUP Knudsen & Østergaard A/S /

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED C & D...4 TAGLEJLIGHED...5 FACADE...6 FACADE...7

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere