INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER"

Transkript

1 KL INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET FINANSMINISTERIET JUnI 2009 INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER UDMØNTNING AF KVALITETSFONDEN

2

3 Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler udmøntning af kvalitetsfonden Kvalitetsreformen har sat fokus på fornyelse og udvikling af kvaliteten i store dele af den offentlige sektor. Et vigtigt element i kvalitetsreformen er et løft af de fysiske rammer på de borgernære serviceområder i kommunerne. Til dette formål har regeringen afsat en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i daginstitutioner, folkeskoler, idrætsfaciliteter til børn og unge samt på ældreområdet i perioden 2009 til Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for Her er der aftalt et markant investeringsløft i Der er med aftalen sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr. til investeringer i dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og øvrige kommunale serviceområder. Samtidig er der ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i Med aftalen fremrykkes udmøntningen af 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden fra Hermed udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Med udmøntningen af kvalitetsfonden skal kommunerne løfte investeringsniveauet på de borgernære områder fra niveauet de senere år på ca. 5 mia. kr. til mindst 9 mia. kr. i KL har i forlængelse af sidste års aftale om kommunernes økonomi for 2009 offentliggjort investeringsplanen Fundament for fremtiden, hvor der vurderes et behov for højere investeringer på folkeskoleog vejområdet og i dagtilbud. Investeringsplanen har bidraget til et godt grundlag for drøftelserne af rammerne for kommunernes økonomi for For at understøtte kommunernes lokale udmøntning af kvalitetsfonden har regeringen og KL igangsat dette fælles udredningsarbejde, der har til formål at inspirere og hjælpe kommuner, daginstitutioner og skoler med at udpege forhold, man kan være opmærksom på, når man bygger. Publikationen præsenterer en række eksempler på, hvordan forskellige daginstitutioner og folkeskoler i et bredt udsnit af landets kommuner har lykkes med at skabe gode løsninger vedrørende indretning, ombygning og nybyggeri. Publikationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet i regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting og Rambøll samt Arkitektfirmaet Gorm Nielsen, Udviklingsforum og LOOP har indsamlet og bearbejdet eksemplerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Annette Straagaard, Bascon, har bidraget til eksempelkataloget på dagtilbudsområdet. Eksemplerne er indsamlet i perioden januar til og med april En særlig tak rettes til de daginstitutioner og skoler, som har medvirket i publikationen. 1

4 Indhold Introduktion til eksempelkataloget 4 Eksempler på indretning, renovering og byggeri af daginstitutioner 11 Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling og trivsel 12 Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed 30 Indeklima, trivsel og sikkerhed 44 Køkkener 58 Eksempler på indretning, renovering og byggeri af folkeskoler 69 Skolefritidsordninger 70 IT og medier som en integreret del af undervisningen 82 Undervisningsdifferentiering 90 Idræt, sundhed og trivsel 112 God anlægs- og ejendomsstyring i kommunerne 130 Gode råd til totaløkonomisk byggeri via OPS 138 2

5 Publikationens struktur Indledningsvist introduceres kriterierne for udvælg else af eksemplerne. Et overordnet hensyn har blandt andet været at sikre en spredning i kommuner og institutionstyper, så flest mulig kommuner og institutioner kan finde inspiration i eksemplerne. Dertil er der i udvælgelsen af eksempler lagt vægt på byggeri, som demonstrerer en effektiv arealudnyttelse, og som er omkostnings effektivt det vil sige med en fornuftig totaløkonomi for både etablerings omkostninger og efterfølgende driftsomkostninger i et langsigtet perspektiv. Herefter præsenteres en række eksem pler på, hvordan forskellige dag institutioner og folkeskoler i et bredt udsnit af landets kommuner har lykkes med at skabe gode løsninger på indretning, ombygning og nybyggeri. I slutningen af publikationen opsummeres centrale konklusioner fra rapporter vedrørende god anlægsstyring samt effektiv ejendomsadministration. Disse rapporter er også udarbejdet i regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. Afslutningsvis er der opstillet en række gode råd til, hvordan man kan arbejde systematisk med totaløkonomi, blandt andet via offentligt-private samarbejdsformer (OPS). 3

6 Introduktion til eksempelkataloget De udvalgte eksempler belyser muligheder for at skabe gode rammer for dagtilbud og skoler. Eksemplerne har til formål at inspirere og hjælpe kommuner, daginstitutioner og skoler med at udpege forhold, man kan være opmærksom på i forbindelse med indretning, ombygning eller nybyggeri af daginstitutioner og skoler. Det er med de udvalgte eksempler ikke hensigten at sætte en fælles standard for, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et byggeri kan opfattes som tidssvarende. Det er med eksemplerne heller ikke ambitionen at give en udtømmende liste over udviklingstendenser for dagtilbudsog folkeskoleområdet. Dette kunne omfatte tendenser inden for pædagogik, læringsbegreber og undervisningsmetoder, samt krav i lovgivning og vejledninger, som ofte indebærer en række nye funktionskrav, som bør overvejes ved ombygning eller nyopførelse af dagtilbud og skoler. Eksemplerne udgør tværtimod en bred vifte af forslag til omkostningseffektive løsninger indsamlet fra vidt forskellige kommuner og institutioner, som har haft forskellige ambitionsniveauer og rammebetingelser. Spredning i kommuner og institutionstyper For at sikre, at flest mulige kommuner og institutioner kan finde inspiration i eksempelkataloget, er eksemplerne udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af kommuner og institutionstyper. Der er således i udvælgelsen lagt vægt på en spredning i følgende faktorer: Geografi Kommunestørrelse Urbaniseringsgrad (by, forstad, landsby) Graden af indgreb (indretning, ombygning eller nybyggeri) For dagtilbud er der endvidere lagt vægt på en spredning i forhold til følgende faktorer: Størrelse af dagtilbud (børnetal og areal) Ejerform (kommunal, selvejende, privat) Udvalgte temaer Eksemplerne fra dagtilbud er udvalgt, så de illustrerer, hvordan byggeri og indretning af funktionaliteter i dagtilbuddet kan understøtte tidssvarende pædagogiske principper for leg og læring, udvikling, trivsel, et godt indeklima, sikkerhed, samt levering af mad. Der fokuseres på følgende temaer: 1. Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og specialfunktioner 2. Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed 3. Indeklima, trivsel og sikkerhed 4. Køkkener 4

7 Eksemplerne fra daginstitutioner fokus på følgende funktionaliteter: Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og specialfunktioner Udendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling, trivsel og sikkerhed Indeklima, trivsel og sikkerhed Organisatoriske løsninger, som har betydning for en god arealudnyttelse. Jo mere børnene Gode mødesteder for personale, forældre, børn mv. Samspillet mellem inde- og udearealer, eksempler på overgangszoner, kolde Effektive fysiske løsninger i forhold til termisk indeklima, samt lys- og luftforhold. kan fordele sig i alle rum jo bedre udnyttes den plads, der er til rådighed. Bevidst brug af udendørsarealer, andre Gode legesteder, som kan skabes ved at give mulighed for afgrænsninger via rum og nicher og med tæpper, møbler, reoler, lys mv. vinter haver og opholds rum mv., som kan medvirke til at forlænge tiden, børn og voksne opholder sig udendørs. Effektive løsninger i forhold til akustisk indeklima og støj, herunder pædagogiske tiltag og fysiske løsninger (støjdæmpende lofter, faciliteter i nærområdet mv., som frigiver indendørsarealer. God fleksibel udnyttelse af fællesrum med Gode bevægelsessteder, som kan skabes i rum eller gange med plads til bevægelse med podier eller trapper. God indretning af belægning og beplantning, som skaber gode muligheder for bevægelse og lege. møbler, reoler, opslagstavler, tæpper, støjdæmpning af kasser, klodser mv.) Gode overgangszoner mellem ude- og inde- plads til alle og indrettet med nicher, der indbyder til samvær mellem få, giver flere legesteder. Inventar, som kan tilgodese mange forskellige funktionaliteter og nemt kan flyttes, og som giver mulighed for opdeling af rum, blandt andet med henblik på at tilgodese børn med særlige behov og specialfunktioner. God udnyttelse af gangarealer med eksempel vis nicher, der indbyder til leg, er med til at optimere arealerne. Gode værksteder, som tilbyder barnet muligheder for f.eks. at tegne, male, læse, arbejde med træ, natur, it mv. Garderobe med hensigtsmæssig placering i forhold til indgang, legeplads, toilet og med god indretning. Sovesteder for vuggestuebørn med fokus på personalets arbejdsgange. Systematisk brug af mulighederne i nærområdets udendørsarealer. Gode ankomstforhold med lys, niveaufri adgang, plads til cykler, barnevogne mv. Gode værksteder, møde- og opholdssteder samt andre tiltag, der kan medvirke til at forlænge tiden børn og voksne opholder sig udendørs. Gode lege- og læresteder (plads til at løbe, gynge, rutsje mv., bålpladser, vandlege, regn vandsopsamling, sandkasser, areal, der medvirker til at aflaste indeklimaet. Køkkener Køkkener med forskellige grader af tilberedning: Køkken med fuld tilberedning Køkken med begrænset tilberedning mudder steder mv.) 5

8 I forhold til udvælgelse af eksemplerne fra folkeskoleområdet er der valgt at sætte fokus på udvalgte temaer, som er særligt aktuelle. Folkeskoleloven indeholder således en række regler vedrørende undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold, der kan indgå i overvejelser om tidssvarende skolebyggeri. Det har ikke været muligt at behandle alle disse forhold dækkende inden for rammerne af denne publikation. Eksemplerne fra folkeskolen er derfor udvalgt, så de illustrerer, hvordan byggeri og indretning af funktionaliteter i skolen kan understøtte tidssvarende pædagogiske principper for undervisning, brug af it og medier, samt sammenhængen mellem idræt, sundhed og trivsel. Der fokuseres på følgende temaer: 1. Skolefritidsordninger 2. It og medier som en integreret del af undervisningen 3. Undervisningsdifferentiering 4. Idræt, sundhed og trivsel. 6

9 Eksemplerne fra folkeskolen fokus på følgende funktionaliteter: IT og medier som en integreret Skolefritidsordninger del af undervisningen Undervisningsdifferentiering Idræt, sundhed og trivsel Lokaler og gangarealer, der er indrettet med Organisering eller anvendelse af digitale Ombygning eller indretning af basislokaler Idrætsfaciliteter, der er baseret på multi- henblik på fællesudnyttelse til undervisning lærings ressourcer, der understøtter forbedring med henblik på at understøtte undervisnings- anvendelse. og fritidsaktiviteter. Inventar og lokaleindretning, som kan understøtte både undervisnings- og fritidsaktiviteter. af grundlæggende færdigheder såsom læsning, skrivning og regning, eventuelt gennem elevsamarbejde. differentiering, herunder muligheder i tilknytning til basislokaler for at benytte holdrum. Udnyttelse af gangarealer og fællesarealer Udendørs idrætsanlæg, skolegårde og akti vitets områder (naturområder), der indbyder til forskellige former for fysisk Placering og indretning af andre faglokaler og værkstedsområder, der kan anvendes til både undervisning og fritidsaktiviteter. Organisatoriske løsninger med henblik på benyttelse af it i undervisningssituationer, her under evt. montering/anvendelse af inter aktive tavler mv., både i basislokaler (klasse lokaler) og værksteds- eller faglokaler. Organisering af it-ressourcer, der tillader en differentiering af undervisningen, idet eleverne kan arbejde i deres eget tempo i overens stemmelse med deres foretrukne (aulaer) til undervisningsaktiviteter. Indretning af særlige værkstedsmuligheder i basislokaler f.eks. ved hjælp af fleksibelt, flytbart inventar, der indeholder forskelligt værktøj og udstyr. Placering og indretning af faglokaler/ værkstedslokaler/bibliotek, så de kan anvendes til aktivi teter ud over de specifikt faglige formål. aktivitet og ophold. Idræts- og aktivitetsanlæg, der anvendes både i undervisningen og SFO, herunder tumle- og motorikrum. Kantiner eller skoleboder, der er indrettet, så elever både kan yde en indsats og nyde sunde måltider. Indretning af skolegårde, der faciliterer inde- læringsstil og med forskellige emner. Løsninger med et tilsigtet fokus på tilgænge- og udeundervisning. Anvendelse af flere former for it koblet med varierende pædagogiske metoder eller lighed, herunder hensyntagen til handicappedes færdsel på skolen. special undervisning. Organisering med henblik på at optimere tilgængeligheden for elever og medarbejdere i forhold til it-udstyr og andre medier. 7

10 Gældende lovgrundlag Udvælgelsen af dagtilbud og skoler til eksempelkataloget er foretaget under hensyn til gældende lovgrundlag, det vil sige byggetekniske og organisatoriske bestemmelser for dagtilbuds- og skolebygninger. Eksemplerne i udredningsrapporten er vurderet i relation til love og regler, som er gældende i 2009, for offentlige byggerier, hvor børn og unge opholder sig. Ansvaret for den bygningsmæssige standard i dagtilbud og folkeskolen påhviler kommunen. Eksemplerne er vurderet i forhold til regler for indretning og udformning: BR08 Bygningsreglement 2008, 2. udgave, 2009 Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april 2004 DS 3028, Tilgængelighed for alle, 2001 SBI-anvisning 218 om lydforhold i undervisningsbyggerier, 2008 DS EN 1177, faldunderlag for legeredskaber Relevante AT-bekendtgørelser og vejledninger Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (folkeskolen) Hygiejneforordninger (dagtilbud) De fleste af de viste eksempler er ombygget eller nybygget under tidligere gældende love og regler. Eksemplerne er generelt realiseret i forhold til Bygningsreglementet fra 1995 inkl. tilretninger i Hovedforskellene mellem disse to bygningsreglementer og det nye BR08 er nye energikrav ved nybygning, øget krav om tilgængelighed (handicappede og gangbesværede), og skærpede krav til indeklimaet. Det gælder blandt andet lydkrav (efterklangstider) samt krav til luftskifte. Derudover er der en række formelle ændringer og lempelser. Lovligheden af de undersøgte eksempler er belyst ved at undersøge, om der foreligger påbud eller bemærkninger fra brand myndighederne, AT-besøg eller i arbejdspladsvurderinger (APV). De væsentligste lovgivningsmæssige krav vedrører følgende forhold: Brandforhold Flugtveje Brandbelastning heraf (f.eks. inventar i gange, trapperum mv.) Det anbefales at vurdere tiltag under det årlige brandeftersyn Indeklima Bygningsreglementet har opstillet relativt klare krav til luftskifte og lydregulering. De enkelte eksempler er vurderet i relation til: Termisk indeklima, luftens og overfladers temperatur, samt lufthastighed Luftkvalitet materialers emissioner og ventilation Akustisk indeklima særlige krav til akustisk regulering Dagslys, udsyn og kunstig belysning Arbejdsmiljø Her fokuseres på det fysiske arbejdsmiljø i forhold til Arbejdstilsynets krav og bestemmelser samt Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Tilgængelighed Offentligt byggeri skal være et foregangseksempel i relation til tilgængelighed for alle. De enkelte eksempler er vurderet i relation til: Adgangsforhold Hensyn til tilgængelighed ved indretning og valg af inventar For de institutioner og skoler, der står overfor at bygge, kan der være forskellige måder at opfylde de forskellige krav i lovgivningen. Det anbefales derfor at inddrage teknisk forvaltnings byggesagsbehandling tidligt i processen, så de overordnede rammer fastlægges fra starten. 8

11 hvordan benyttes omkostningseffektivitet Lave etableringsomkostninger Høje etableringsomkostninger Lave driftsomkostninger Over middel omkostningseffektivitet Middel omkostningseffektivitet Høje driftsomkostninger Middel omkostningseffektivitet Under middel omkostningseffektivitet Udvælgelse af eksemplerne Eksemplerne er udvalgt, så de repræ senterer en omkostningseffektiv arealudnyttelse. Nedenfor gennemgås kort, hvad der forstås ved de to begreber. Omkostningseffektivitet Et centralt element i udvælgelsen af eksem pler har været, at de udvalgte eksempler er omkostnings effektive, det vil sige med en fornuftig totaløkonomi for både etablerings omkostninger og efterfølgende drifts omkostninger i et langsigtet perspektiv. Etableringsomkostningerne indbefatter umiddelbare omkostninger forbundet med etablering af tiltagene, herunder materialer og timer. Etableringsomkostninger knytter sig direkte til graden af indgreb, der spænder over bygningstilretning og ombygning til nybygning. Tilbygning henhører her under enten ombygning eller nybygning afhængig af tilbygningens karakter. Driftsomkostninger indbefatter løbende omkostninger forbundet med drift og vedligehold af tiltagene. Eksempelvis kan lave etableringsomkostninger modsvares af relativt høje driftsomkostninger, der bringer den samlede omkostnings effektivitet ned på et ufordelagtigt niveau. Eller omvendt, at en højere etablerings omkostning kan indbringe løbende driftsøkonomiske besparelser, der gør omkostningseffektiviteten fornuftig. I eksemplerne illustreres de tiltag, der er foretaget i dagtilbuddet eller skolen, og omkostningseffektiviteten af tiltaget vurderes på følgende skala, jf. ovenstående tabel: Over middel omkostningseffektivitet Middel omkostningseffektivitet Under middel omkostningseffektivitet Vurderingen er foretaget ud fra en række analyser af relevante faktorer, f.eks. tidspunktet for byggeriet eller ombygningen, lokale grundpriser, bygningernes disponering, materialevalg, slitage mv. Det kan endvidere variere afhængigt af tema og indsatsområde. Vurderingen af om et tiltag er omkost ningseffektivt, beror på, hvilken forandring, der er opnået for pengene, hvad alternativet eventuelt var eller kunne tænkes at være for et dagtilbud eller en skole af den pågældende type, og i hvilken kontekst forandringen blev iværksat. Etableringsomkostninger er for det enkelte eksempel vurderet med afsæt i orien terende kvadratmeterpriser, angivet i V&S Byggedata, hovedgruppe (9) Anlægsudgifter med tillæg/fradrag for geografisk prisvariation. I hvert eksempel angives konkrete kriterier for vurderingen og dermed, hvorfor tiltaget kategoriseres som henholdsvis over middel eller middel (idet tiltag med en omkostnings effektivitet under middel, altså en dårlig totaløkonomi, ikke er medtaget i eksempelkataloget). Angivne beløb er ikke fuldstændigt sammenlignelige, da nybyggeri og ombygninger er foretaget i forskellige år, i forskellige kommuner, med forskellige finansieringsmodeller mv. Et eksempel på et tiltag med middel omkostningseffektivitet kunne være en skole eller daginstitution, hvor vinduer er udskiftet som en del af en større ombygning. Ved vinduesudskiftning kan vælges et træ/alu-vindue, det vil sige et vindue med aluminium udvendigt og træ indvendigt, monteret med energiglas. Dette er en dyrere løsning, sammenlignet med et trævindue, som har træ udvendigt, og som er monteret med traditionelt termoglas. De løbende driftsomkostninger ved træ/ alu-vinduet er lavere til både vedligeholdelse og energiforbrug. Løsningen er dermed kategoriseret som en middel omkostningseffektivitet (høje etableringsomkostninger og lave driftsomkostninger). I eksempelsamlingen indgår ikke eksempler fra figurens nederste højre hjørne med både høje etablerings- og driftsomkostninger (lav omkostningseffektivitet og dermed dårlig totaløkonomi). 9

12 Arealudnyttelse Et andet centralt element for udvælgelsen af eksempler er arealudnyttelsen. De valgte eksempler illustrerer, hvordan en effektiv arealanvendelse kan sikre fleksibilitet i bygningen og udnyttelsen af den. Flere forhold kan medvirke til at tilvejebringe en effektiv arealudnyttelse. Indretning og disponering af indendørsarealer kan skabe rum i rummet, hvor børnene kan fordele sig mere hensigtsmæssigt. En god udnyttelse af udearealer kan skabe plads på indendørsarealer og reducere belastning og slitage af indendørsarealer. Eksempelkataloget indeholder en række eksempler på kreative løsninger, der skaber bedre arealudnyttelse via effektiv brug af ude- og indearealer, bedre belægningsgrad og effektiv arbejdsorganisering. Mange af de udvalgte eksempler illustrerer endvidere, hvordan man gennem andre tiltag, f.eks. en indeklimaindsats, har forbedret trivslen i dagtilbud eller på skoler. I vurdering af om dagtilbud lever op til lovgivningens arealkrav skal følgende særligt iagttages: Minimumskrav til opholdsareal i vuggestuer skal være 3 m 2 pr. barn og i børnehaver 2 m 2 pr. barn. Der er tale om en opgørelse af de primære børnevendte arealer, det vil sige opholdsrum, samt rum hvis anvendelighed er at sidestille med opholdsrum. De angivne nøgletal udregnes derfor som nettoareal pr. barn i opholdsrum i henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Derudover skal øvrige bestemmelser i Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets krav til arbejdsrum iagttages, jf. tidligere afsnit om gældende lovgivning. De udvalgte dagtilbudseksempler illustrerer blandt andet, hvordan samspillet mellem børnevendte arealer og supplerende arealer både inde og ude kan sikre en effektiv arealudnyttelse. 10

13 EKSEMPLER PÅ INDRETNING, RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER

14 Indendørsarealer leg, læring, sundhed, udvikling og trivsel En institution danner ramme om mange forskellige funktioner, der skal overvejes i forbindelse med indretningen af indendørsarealerne i både nybyggeri og ombygninger. I det følgende behandles først en række overordnede forhold om bygningen og dernæst en række specifikke funktionaliteter. Overordnet om bygningen Der sker over tid forandringer omkring en daginstitution. Pædagogikken og arbejdet i dagtilbuddet ændrer sig, børnesammensætningen ændrer sig, og nye normer og regler udvikles for området. Det er derfor fordelagtigt at opnå en vis foranderlighed i såvel nybyggeri som i ombygninger. Det kan eksempelvis overvejes, om bygningen skal forberedes til at kunne rumme pusle pladser og liggehal, selvom der måske i første omgang bygges til en børnehave. Fleksibilitet i bygningens konstruktive og tekniske anlæg giver ligeledes mulighed for et vist omfang af forandring. En enkel måde at skabe foranderlighed er med flytbare elementer som f.eks. rumdelere og med reoler og andet inventar med hjul. De skærmer dog ikke i særlig grad for støj. Lovkrav og anbefalinger om de fysiske rammers rummelighed og kapacitet Af lovgivningen følger en række krav til fysiske rammer for dagtilbud, som blandt andet vedrører rummelighed og kapacitet. Ligeledes har de indholdsmæssige krav i dagtilbudsloven betydning for de fysiske rammer. Øvrige lovmæssige krav vedr. brandforhold, tilgængelighed, indeklima og arbejdsmiljø beskrives nærmere i afsnittet Indeklima, trivsel og sikkerhed. I bygningslovgivningen stilles der krav om, at opholdsrum i daginstitutioner mindst skal have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og 2 m 2 pr. barn i børnehaver 1. Inden for rammerne af disse krav kan der være forskellige måder at skabe plads i en daginstitution. Indretningen af institutionen vil i sagens natur have stor betydning for, hvor rummelig den virker. Benytte udendørsarealer og andre muligheder Det er dog ikke blot de fysiske rammer, der har betydning for pladsen i en insti tution, idet man flere steder ved hjælp af organisatoriske løsninger har skabt mere plads ved velovervejet samspil med institutionens udendørsarealer (jf. også afsnit om Udendørsarealer) og systematisk udnyttelse af eksisterende lokaler i andre kommunale servicetilbud, såsom skoler og idrætsfaciliteter. Pædagogiske læreplaner Med dagtilbudsloven fra 2004 er der rettet fokus på dagtilbuddet som et læringsog udviklingsmiljø. Ifølge formålsparagraffen i dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, der forholder sig til temaerne; 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener samt 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Det pædagogiske arbejde er nogle steder organiseret omkring disse læreplanstemaer, herunder også i indretningen af institutionen. Der er eksempelvis institutioner, hvor rummene er indrettet med udgangspunkt i læreplanstemaerne med f.eks. læsekrog med børnebøger, særlige rum til målrettet sprogarbejde o. lign. Dette skal også ses i lyset af, at alle 3-årige børn ifølge dagtilbudsloven skal have tilbudt en sprog vurdering og efter behov skal have tilbud om sprog under støttende aktiviteter og bistand. Denne udvikling har givet et forøget fokus på sprogarbejde i dagtilbud dene. Funktioner i institutionen I det følgende beskrives en række specifikke funktioner i indendørsarealerne. Store og små rum til forskellige funktioner I planlægningen af bygningen kan der med fordel sættes fokus på rumlig variation, overskuelighed og foranderlighed. Rumlig variation handler om samspillet mellem større rum, f.eks. fællesrum og gangarealer, og mindre rum. De større rum giver mulighed for at samles og mødes, men inviterer let til fysisk aktivitet, som kan medføre 12

15 13

16 konfrontationer med andre funktioner i rummene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at leg ikke har gode vilkår i rum med mange ganglinjer. I fællesrum kan ganglinjer derfor med fordel placeres i den ene side, og gangarealer kan udføres med nicher og hjørner, der danner naturlige afgrænsninger i forhold til ganglinjerne. Mindre rum understøtter de mere stille aktiviteter, som f.eks. læsning, tegning og sprogvurderinger, og giver mulighed for at afgrænse støjende aktiviteter. Overskuelighed er ligeledes væsentlig, idet forældre og personale herved kan overskue helheden og aktiviteterne i de enkelte rum, og børnene får lyst til at afprøve bygningens forskellige tilbud. For at gøre en institution overskuelig kan der arbejdes med sammenhæng mellem de enkelte rum via f.eks. glasdøre og vinduer mellem de enkelte rum og gangarealer. Lege- og læresteder Ved indretning af lege- og læresteder kan det overvejes, hvordan rummene kan tilgodese, at børn gerne leger på mindre afgrænsede områder. Jo flere børn på et sted, jo større er børnenes behov for tydelige afgrænsninger, hvilket kan give konflikter og hæve støjniveauet. Afgrænsninger kan både skabes via bygningens disponering og via møbleringen, f.eks. ved at placere lave reoler ud fra væggene, så de danner små rum i rummet. Børnene synliggør og omkranser ofte selv deres legeområder med f.eks. taburetter, som stilles tæt sammen omkring legen, så andre ikke kan gå ind. Forudsætningen for, at børnene kan skærme et hjørne af på denne måde, er, at der ingen ganglinjer er. Nogle legeområder skal måske kunne markeres, så legen kan udfolde sig i en længere periode i løbet af dagen. Bevægelsessteder De fleste børn har behov for at kunne udfolde sig via fysiske aktiviteter, og dette har blandt andet stor betydning for deres motoriske udvikling. Der kan imidlertid være et dilemma forbundet med at skabe plads til den fysiske udfoldelse, da bevægelse på den ene side støtter udviklingen af barnets krop og sundhed og på den anden side er pladskrævende og støjende. Vuggestuebarnet mestrer almindeligvis sine fysiske færdigheder i en sådan grad, at det stiller særlige krav til omgivelserne. Vuggestuebarnet har f.eks. stor glæde af podier med et par trappetrin, så det kan øve sig i at gå op og ned og opleve omgivelserne fra et nyt perspektiv. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at trapper indebærer risiko for fald og i visse tilfælde kræver opsyn. De ældre børns udfoldelser er typisk vanske ligere at understøtte indenfor, fordi det er pladskrævende og kan frembringe støj og uro. Mulighederne for fysisk udfoldelse i institutioner med børnehavebørn kan dog understøttes ved at rette særlig opmærksomhed på udfoldelse, som kræver koncentration. Der kan f.eks. opsættes en vandret klatrevæg, så man klatrer hen omkring et hjørne i et motorikrum, man kan stå på balance brædder, balancere på en lav bom og anden aktivitet, som er tilstrækkeligt udfordrende til at være attraktivt for barnet. Og en gang imellem kan man måske rydde det store fællesrum og øve sig i at stå på rulleskøjter. Endelig kan man være opmærksom på så vidt muligt at udnytte de muligheder, der er uden for på legepladsen mv. til at understøtte børns fysiske udfoldelse (jf. også afsnit om Udendørsarealer). Værksteder Ved værksteder forstås områder, hvor der lægges op til bestemte aktiviteter gennem særlig indretning, møblering, tilgængelige materialer mv. Værkstederne kan etableres i et rum for sig selv eller i lokaler med andre funktioner, afhængigt af hvilke forudsætninger der skal til, for at funktionen kan udfolde sig. Værkstederne kan f.eks. være læsesteder, som skabes ved at indrette en krog i et roligt hjørne eller rum. Mange institutioner indretter atelier, tegneog malekroge. Her er brug for en vask, som barnet kan nå, og hvor flere kan stå ved siden af hinanden. Det er også praktisk med en rengøringsvenlig gulvbelægning. Det prioriteres mange steder højt, at man kan lukke døren til rummet, så der kan skabes fred om aktiviteterne. 14

17 I alle værksteder er det hensigtsmæssigt med god opbevaringsplads, så værktøj og materialer er inden for rækkevidde. I nogle værksteder kan det være hensigtsmæssigt, at der er en dør til det fri, så aktiviteten også kan trækkes udenfor. Mødesteder Der er brug for mange forskellige mødesteder i institutionen. Forældrenes møder med pædagogerne kan understøttes i indretningen og i måden, man ankommer og fordeler sig i bygningen på. Lederens kontor kan placeres i umiddelbar nærhed af indgangen, så der derved skabes nem adgang til en samtale. Infovægge og opslagstavler appellerer ligeledes til samtaler og dokumentation af børnenes hverdag i børnehaven. Når alle mødes, kan det ske i alrummet, som ofte kan være placeret i midten af bygningen. Der kan også være behov for at mødes om de specialfunktioner, der varetages i institutionen. Det kan f.eks. omfatte arbejdet med udsatte børn, specialister der kommer i dagtilbuddet, arbejdet med sprogvurderinger, personalets arbejde med dokumentation og evaluering, samtaler med forældre, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og studerende. Det kan overvejes, om det er muligt at skabe plads til f.eks. specialfunktionerne i rum eller stille områder. Garderober Indretningen af en god garderobe handler blandt andet om placeringen i forhold til ude arealerne. Det kan være en fordel, hvis garderoben placeres, så der er direkte adgang både fra indgangspartiet og fra legepladsen. På denne måde koncentreres smuds- og fugt belastningen udefra til et enkelt område f.eks. i form af et vindfang eller en grov garderobe, som man passerer igennem, inden man kommer til selve garderoben. Hvis der er mange børn i institutionen, kan det være en fordel at opdele garderoben i mindre områder til en mindre gruppe børn. På den måde bliver det nemmere at holde overblik over børnenes tøj og sko. I garderoben er der ofte behov for effektive tørresteder til vådt tøj, der er behov for toiletter i umiddelbar forbindelse med garderoben og et podium eller påklædningsbord til de børn, der skal have hjælp. Sovesteder Indretning af sove- og liggesteder i institutionen skal passe til arbejdsgange i institutionen. De 0 2-årige børn sover ofte udenfor i barnevogne eller krybber. Inden de lægges til at sove, bliver de skiftet og får overtøj på. Derfor er der behov for nem adgang til både garderobe og puslerum og herfra videre til liggehal eller over dækning, hvor krybberne eller barne vognene står. Sengetøj skal opbevares så det ikke er koldt om vinteren, når børnene lægges til at sove. Det er praktisk, hvis der er plads til sengetøjet i nærheden af puslerum og de udendørs sovesteder. Sovesteder skal overvåges, og placering og indretning kan derfor overvejes med henblik på at sikre relativt let adgang til sovestederne. 15

INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER

INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER KL INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET FINANSMINISTERIET JUnI 2009 INSPIRATIONSKATALOG TIL RENOVERING OG BYGGERI AF DAGINSTITUTIONER OG FOLKESKOLER

Læs mere

Indhold. Indledning side 3. Generelle fokuspunkter side 4. Specifikke fokuspunkter side 6. Inspiration side 8. Udarbejdet 2016 af.

Indhold. Indledning side 3. Generelle fokuspunkter side 4. Specifikke fokuspunkter side 6. Inspiration side 8. Udarbejdet 2016 af. Visioner for daginstitutionsbyggerier Juni 2016 Indhold Indledning side 3 Generelle fokuspunkter side 4 Specifikke fokuspunkter side 6 Inspiration side 8 Udarbejdet 2016 af Aabenraa Kommune Børn og Skole

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

50. HEJLS BØRNEHAVE. Det Lange Hus. Det Skæve Hus. Det Lige Hus. Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021. Hejls Landevej 20, 6094 Hejls

50. HEJLS BØRNEHAVE. Det Lange Hus. Det Skæve Hus. Det Lige Hus. Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021. Hejls Landevej 20, 6094 Hejls Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 50. HEJLS BØRNEHAVE Hejls Landevej 20, 6094 Hejls Institutionen er beliggende i Hejls og er normeret til 80 børnehavebørn med aftalt

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Skovsgård Tranum Skole Hovedgaden 69, 9460 Brovst Hovednummer: 72 57 81 50 Skovsgaardtranum@jammerbugt.dk www.skovsgårdtranumskole.dk Skoleleder: René Neve Henriksen Direkte:

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

Program for Fuglekær. Ønsker til bygning, indgangspartier, legeplads og beliggenhed

Program for Fuglekær. Ønsker til bygning, indgangspartier, legeplads og beliggenhed NOTAT Center for Dagtilbud og Skole Program for Fuglekær Ønsker til bygning, indgangspartier, legeplads og beliggenhed 3. maj 2016 16/4079 Skabe fornemmelsen af det nære og trygge for børnene ved, at institutionen

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Områdeinstitution Nordøst Deltagere: Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport Guidelines

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

I nedenstående tabel ses, hvilke funktionskrav i Funktionsprogram for Daginstitutioner, Rambøll har kapitaliseret som særkrav:

I nedenstående tabel ses, hvilke funktionskrav i Funktionsprogram for Daginstitutioner, Rambøll har kapitaliseret som særkrav: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Dagtilbudsområdet funktionskrav Børne- og Ungdomsforvaltningen har i Funktionsprogram for daginstitutioner opstillet forvaltningens

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Sammenfattende vurdering

Sammenfattende vurdering Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 37. PETERSBJERGGÅRD Petersbjerggård 30, 6000 Kolding Peterbjerggård er beliggende i den nordlige del af Kolding. Institutionen

Læs mere

11.4 DAGINSTITUTIONEN PETERSBJERGGÅRD

11.4 DAGINSTITUTIONEN PETERSBJERGGÅRD Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 11.4 DAGINSTITUTIONEN PETERSBJERGGÅRD Petersbjerggård 30, 6000 Kolding Petersbjerggård er beliggende i den nordlige del af Kolding.

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

BØRNEMILJØVURDERING 2012

BØRNEMILJØVURDERING 2012 BØRNEMILJØVURDERING 2012 Børnehuset Mariehønen Vrensted Børnemiljøvurdering: D. 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling

22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling 22.1 BØRNEHUSET VED ÅEN - Børnehaveafdeling Engstien 9, 6000 Kolding Børnehuset Ved Åen er beliggende i Kolding by og består af en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling. Institutionen er normeret til

Læs mere

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR MODEL 2D - MODEL 2D - DRAGØR SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 07.02.2012 2D - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse

Læs mere

Randers Kommune. R. Hougårds Vej Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Randers Kommune. R. Hougårds Vej Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne R. Hougårds Vej Børnehave November 2009 Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers

Læs mere

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR MODEL 2C - MODEL 2C - DRAGØR SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR 2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2C Dragør Nord Indskoling 0.-5. klasse 0.-5. klasse

Læs mere

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne Bredstrupsgades Børnehave November 2009 Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 Begrund gerne felterne JA DELVIST Børnehuset Skarntyden 1. Vurderes det, at børnehuset har plads

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

6. BØRNEHAVEN SEEST GL. SKOLE

6. BØRNEHAVEN SEEST GL. SKOLE 6. BØRNEHAVEN SEEST GL. SKOLE Bredevej 44, 6000 Kolding Børnehaven er beliggende i den vestlige del af Kolding, og er normeret til 50 heldags børnehavepladser med aftalt vip til 54. Sammenfattende vurdering

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV)

Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV) Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV) Lov om børnemiljø i dagtilbud Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling

22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling 22.2 BØRNEHUSET VED ÅEN - Vuggestueafdeling Engstien 5, 6000 Kolding Børnehuset Ved Åen er beliggende i Kolding by og består af en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling. Institutionen er normeret til

Læs mere

Udendørs opholdsarealer

Udendørs opholdsarealer Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius Institution Idrætsinstitutionen Aktivarius som er en del af Børnehusene på Herredsåsen, og har til huse på toppen af Klosterparkvej i Kalundborg. Aktivarius

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Vision for skolernes fysiske rammer

Vision for skolernes fysiske rammer Vision for skolernes fysiske rammer Baggrund for visionen Vision for skolernes fysiske rammer indeholder en række principper for, hvad der skal til for at skabe en moderne skole med optimalt lærings- og

Læs mere

27. KONGEÅENS BØRNEHAVE

27. KONGEÅENS BØRNEHAVE 27. KONGEÅENS BØRNEHAVE Østergade 80, 6580 Vamdrup Børnehaven er beliggende i Vamdrup by i forbindelse med Kongeåskolen. Institutionen er normeret til og rummer 60 heldags børnehavepladser, 13 heldags

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

BMV Børnemiljøvudering

BMV Børnemiljøvudering BMV Børnemiljøvudering Daginstitution: Vittrup Gl. Mejeri 2017 Ny lov ang. BMV. Der skal laves en skriftelig BMV, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet. Sundhed Legepladsen Fysisk

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Memo. Modelprogram for daginstitutioner. Ulla Schødt, Halsnæs Kommune HLHA. Beslutningsliste

Memo. Modelprogram for daginstitutioner. Ulla Schødt, Halsnæs Kommune HLHA. Beslutningsliste Memo Modelprogram for daginstitutioner Titel Møde IV Opsamling Dato 28 maj 2010 Til Kopi Fra Ulla Schødt, Halsnæs Kommune HLHA COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45

Læs mere

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS MN SAG NR 11123-01 - SIDE NR 1 AF 16 Saltsøvej affaldsgård redskabsskur cykeloverdækning klapvogne parkering ca. 30 pladser legeplads større børn bålhytte låge HOVEDINDGANG HCparkering

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 19. januar 2017 for været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Ved besøget deltog daglig leder Anders Kokkenborg, afdelingsleder

Læs mere

- udarbejdet af intern arbejdsgruppe bestående af institutionsleder, medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant.

- udarbejdet af intern arbejdsgruppe bestående af institutionsleder, medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant. 22. marts 2012 Notat Retningsgivende bygherreønsker til Ny daginstitution i Haarby - udarbejdet af intern arbejdsgruppe bestående af institutionsleder, medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant.

Læs mere

Refleksionsskema for daginstitutioner

Refleksionsskema for daginstitutioner DCUM-vejledning a.x.x November 2012 Refleksionsskema for daginstitutioner Psykisk børnemiljø Alsidig personlig udvikling: 1 Oplever børnene genkendelige strukturer i hverdagen? Fx gennem morgenrutiner

Læs mere

ROSMUS BØRNEHUS. Behovsanalyse

ROSMUS BØRNEHUS. Behovsanalyse ROSMUS BØRNEHUS Behovsanalyse Vi vil være Syddjurs bedste børnehave/vuggestue som en integreret del af et børne- ungemiljø dækkende fra 0 18 år. Vuggestue/børnehave har sammen med skole/sfo et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Børnehaven er beliggende i Ødis by. Institutionen er normeret til 37 heldags børnehavepladser med aftalt vip til 40 samt en vuggestuegruppe

Børnehaven er beliggende i Ødis by. Institutionen er normeret til 37 heldags børnehavepladser med aftalt vip til 40 samt en vuggestuegruppe Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 59. ØDIS BØRNEHAVE Ødis Byvej 3, 6580 Vamdrup Børnehaven er beliggende i Ødis by. Institutionen er normeret til 37 heldags børnehavepladser

Læs mere

13.1 DAGINSTITUTIONEN FIRKLØVERET - ENGLØKKE

13.1 DAGINSTITUTIONEN FIRKLØVERET - ENGLØKKE Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 13.1 DAGINSTITUTIONEN FIRKLØVERET - ENGLØKKE Engløkke 5-7, 6091 Sdr. Bjert Institutionen er opdelt i to afdelinger beliggende på

Læs mere

MASTERKONCEPT/ UDVIKLING AF LYNGBORGHAVE 42-46

MASTERKONCEPT/ UDVIKLING AF LYNGBORGHAVE 42-46 MASTERKONCEPT/ UDVIKLING AF LYNGBORGHAVE 42-46 GRUNDLAG/KONCEPT Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Indretning Akustik Trivsel Dagslys Kultur Indeklima Byggeteknik

Læs mere

Overbliksrapport. Test-rapport. Termometeret

Overbliksrapport. Test-rapport. Termometeret Overbliksrapport Termometeret Rapportstatus Antal dagtilbud i rapporten 2... Dagtilbuddenes navne,... Antal reflektionsskemaer i rapporten 5... Refleksionsskemaernes navne Bæverne jan. 24, Grøn stue, Gul

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Nordstrandensvuggestue

Nordstrandensvuggestue BMV Nordstrandensvuggestue I Nordstrandensvuggestue har vi arbejdet med Børnemiljøvurderingen, ved at personalet enkeltvis har besvaret et refleksionsskema, som stiller spørgsmål til børnemiljø og læreplaner.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 BESKRIVELSE ELLIDSHØJ SKOLE FAKTA Adresse Ellidshøj skole Ny skolevej 2 9230 Svenstrup Telefon 99824430 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Hjerm Dagtilbud... Antal reflektionsskemaer i rapporten 3... Refleksionsskemaernes navne Blåbær Forår 214, Hindbær Forår 214, Tyttebær Forår 214... Dato

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Tylstrup skole Pogevej 3-5 9382 Tylstrup Telefon 99 82 40 50 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ VUGGESTUE PERSONALE KØKKEN FÆLLES VUGGESTUE BØRNEHAVE KRABBE NY DAGINSTITUTION I GRENÅ NORD beplantningsbælte udeareal krabbe gruppe etape II udeareal vuggestue fællesareal, offentligt område højbed med

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: 1. Vurderes det, at børnehuset har plads nok?, indendørs har vi mange rum og pænt med plads

Læs mere

21.3 BØRNEHAVEN KLØVERBO

21.3 BØRNEHAVEN KLØVERBO Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 21.3 BØRNEHAVEN KLØVERBO Søndre Allé 28A, Stepping, 6070 Christiansfeld Børnehaven er beliggende i Stepping by. Institutionen er

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

Funktionskrav på BUF s anlægsområde - aflæggerbordssag til BUU d. 14.1.2015

Funktionskrav på BUF s anlægsområde - aflæggerbordssag til BUU d. 14.1.2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Funktionskrav på BUF s anlægsområde - aflæggerbordssag til BUU d. 14.1.2015 I forbindelse med behandlingen af Københavns

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

21. DAGINSTITUTIONEN NØRREMARKEN

21. DAGINSTITUTIONEN NØRREMARKEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 21. DAGINSTITUTIONEN NØRREMARKEN Nørremarksvej 18, 6000 Kolding Daginstitutionen Nørremarken er beliggende i den nordlige del af

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Adresse Borgmester Fischers Vej 12

Adresse Borgmester Fischers Vej 12 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Solmarken Adresse Borgmester Fischers Vej 12 Leder Karin Meyer Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 20 indmeldte

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og

Læs mere

NORD MODEL 2A - NORD MODEL 2A - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR KLASSE I 2 SPOR

NORD MODEL 2A - NORD MODEL 2A - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR KLASSE I 2 SPOR MODEL 2A - MODEL 2A - DRAGØR SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR 2A - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A Dragør Nord Helhedsskole 0.-10.

Læs mere

bygherrerådgivning udvalgte referencer

bygherrerådgivning udvalgte referencer bygherrerådgivning udvalgte referencer Hovedbilbliotek og kulturhus Ledøje-Smørrum 1996-1998 Nyt hovedbibliotek med medborger facilitetter. Arkitektgruppen varetog bygherrerådgivningen med blandt andet

Læs mere

Børnemiljø vurdering (BMV)

Børnemiljø vurdering (BMV) Børnemiljø vurdering (BMV) Indholdsfortegnelse Børnemiljø vurdering (BMV)...2 Loven:...2 Formål:...2 Retningslinjer for udarbejdelse:...2 Økonomi:...2 Ledelsen har ansvaret:...3 ARBEJDET I PRAKSIS:...3

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere