Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne"

Transkript

1 2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet 2) Anæstesiologisk Afdeling, Malmø Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V Tabel 1 Lettere hovedtraumer forekommer overordentlig hyppigt. Det skønnes således, at ca patienter årligt får stillet diagnosen hjernerystelse på en dansk skadestue/traumemodtagelse, og at knap halvdelen af disse indlægges i gennemsnitligt 2-3 døgn, hvilket svarer til godt 25 nye indlæggelser dagligt. Hertil kommer et ukendt antal, der enten undlader lægekontakt eller kontakter en praktiserende læge. Antallet af lette hovedtraumer er i absolutte tal størst hos børn i aldersgruppen 0-14 år, mens incidensen er størst i gruppen af årige mænd. I alle aldersgrupper fraset 75+ år indlægges der flest mænd med hovedtraumer [1]. Flertallet af alle hovedtraumer (ca. 85%) er lette og betegnes traditionelt hjernerystelse (commotio cerebri). Karakteristisk for de fleste af disse er et umiddelbart kortvarigt bevidsthedstab fulgt af en kortere periode med hukommelsestab. Diagnosen»let til moderat hovedtraume«kan stilles ved oplysninger om eller stærk formodning om et hovedtraume og efterfølgende hovedpine, kvalme, opkastninger, ukarakteristisk svimmelhed, konfusion, irritabilitet og et bevidsthedsplan, der er normalt eller højst moderat reduceret. De nævnte symptomer og bevidsthedspåvirkningen er resultatet af en hjernepåvirkning i traumeøjeblikket og benævntes traditionelt den primære hjernelæsion. For denne er der stadig ingen kausal, Neurotraumekomitéen i verdenssammenslutningen af neurokirurgiske selskabers kriterier for risiko for udvikling af alvorlig komplikation efter et lettere hovedtraume. Risiko Glasgow Coma Score Kliniske fund a Neurologiske udfald Fraktur i kraniet b Risikofaktorer Lav 15 Middel 15 + Høj 14 +/- +/- +/- +/- 15 +/ / /- + a) En eller flere af: bevidstløshed efter traumet, amnesi, opkastninger og diffus hovedpine. b) Både frakturer i basis og/eller kuplen. c) En eller flere af: øget blødningstendens, alkohol- eller medicin (rusmiddel)-forgiftning, tidligere neurokirurgiske kranie-/hjerneprocedurer, forudbestående epilepsi og alder < 60 år. men kun symptomlindrende behandling. I de første døgn efter et let til moderat hovedtraume kan der udvikle sig alvorlige komplikationer, specielt intrakraniale blødninger, der kan medføre endnu en hjernepåvirkning. Dette kaldes den sekundære hjernelæsion og kan ubehandlet være dødelig. Den sundhedsfaglige udfordring ved disse lettere traumer er således hverken diagnostik af selve den primære læsion eller den symptomlindrende behandling, men identifikation og behandling af en undertiden livstruende komplikation typisk et epiduralt/subduralt hæmatom, intracerebralt hæmatom og/eller hjernehævelse pga. ødem/hyperæmi. Udfordringen er særlig stor, fordi kun meget få blandt rigtig mange får en sådan livstruende komplikation. For børn gør særlige forhold sig gældende, hvorfor de følgende afsnit kun omhandler voksne patienter. RISIKOVURDERING Hyppigheden af alvorlige komplikationer afhænger af traumets sværhedsgrad. I en metaanalyse af studier af hjernerystelse med bevidsthedstab og amnesi, hvor neurologisk undersøgelse på en skadestue var normal, fandtes en mortalitet på 0,1%, en risiko for interventionskrævende komplikationer på 0,9% og en frekvens af abnorme fund på CT af hjernen (CT-C) på 8%. Til sammenligning kan der ved bevidsthedspåvirkning med Glasgow Coma Score (GCS) 13 og GCS 14 påvises abnorme fund på CT-C hos hhv. 32% og 17% [2]. Risikoen for udvikling af en alvorlig komplikation afhænger dog ikke kun af bevidsthedspåvirkningens sværhedsgrad. I et forsøg på at opnå internationalt accepterede kriterier for risikovurdering efter en hjernerystelse publicerede neurotraumekomitéen i verdenssammenslutningen af neurokirurgiske selskaber i 2001 en risikotabel, der omfattede tre forskellige grader af risici for at udvikle en alvorlig komplikation i forbindelse med en hjernerystelse hos patienter med GCS 14 eller GCS 15 vurderet inden for 12 timer efter et hovedtraume (Tabel 1) [3]. De nævnte kriterier for risikovurdering er gennem årene på forskellig vis indarbejdet i retningslinjer for den tidlige vurdering og visitation ved lette hovedtraumer. Accepterede og validerede retningslinjer

2 3 er f.eks. National Institute for Clinical Excellence guidelines [4] og Canadian CT-guidelines [5], hvor sidstnævnte indgår i det amerikanske traumekoncept advanced trauma life support (ATLS). I 2000 publicerede også Skandinavisk Neurotraumekomité evidensbaserede retningslinjer [6]. I disse blev CT-C foreslået som alternativ til»observation under indlæggelse«for en stor gruppe af patienter med hjernerystelse. Evidensvurderingen byggede på i alt 42 studier, men ingen af disse var klinisk kontrollerede, da sådanne ikke fandtes på det tidspunkt. Der er desværre ingen sikker viden om, i hvilket omfang de skandinaviske retningslinjer eller andre evidensbaserede retningslinjer anvendes på danske skadestuer. En undersøgelse fra 2002 på norske skadestuer viste, at de skandinaviske retningslinjer havde ændret praksis [7]. Faktaboks Lettere hovedtraumer er overordentligt hyppige. Selv lettere hovedtraumer kan kompliceres af potentielt livstruende komplikationer. Antitrombotisk behandling øger risikoen for disse komplikationer. CT af hjernen bør pga. strålerisiko kun udføres, når det er relevant. S100B er en biomarkør med en høj negativ prædiktiv værdi ved lette hovedtraumer. Skandinavisk Neurotraumekomité har publiceret nye retningslinjer for den initiale håndtering af voksne patienter med minimalt til moderat hovedtraume. Patienterne kan inddeles i fem risikogrupper ud fra bevidsthedsniveau og forskellige risikofaktorer. Grupperne håndteres forskelligt med»observation under indlæggelse«, CT eller bestemmelse af S100B-koncentration i serum. NYERE VIDEN»Observation under indlæggelse«efter et lettere hovedtraume har været og er stadig standard på mange hospitaler; ikke kun i Danmark, men også i andre skandinaviske lande, uanset evt. normalt resultat af CT-C. I 2006 publiceredes imidlertid fra Sverige det første kliniske studie, hvor»observation under indlæggelse«blev sammenlignet med»ingen indlæggelse«, hvis CT-C viste normale forhold. Konklusionen var, at visitationsstrategierne var ligeværdige. Hos i alt patienter var der i begge grupper samme patienttilfredshed på 93% og samme hyppighed af længerevarende gener (mere end 3 mdr.) på ca. 22% [8]. I en svensk medicinsk teknologivurderingsrapport, også fra 2006, konkluderede man på baggrund af nævnte studie og en supplerende systematisk litteraturgennemgang, at risikoen for en alvorlig komplikation inden for nogle døgn efter en klassisk hjernerystelse var 0,004% (tre ud af i alt patienter), hvis CT-C viste normale forhold. Endvidere ville de direkte sygehusomkostninger være 30% lavere ved CT-C uden efterfølgende indlæggelse end ved»observation under indlæggelse«[9]. I de seneste ti år er antallet af CT er steget meget. Denne udvikling er bekymrende, idet resultaterne af flere studier peger på, at CT pga. sin ioniserende stråling øger risikoen for cancer. Det er estimeret, at cancerrisikoen hos unge voksne er 1: efter en enkelt CT-C. Det er derfor ønskeligt, at CT-C ved lette hovedtraumer kun foretages på grund af klare kriterier og ikke blot»for en sikkerheds skyld«. I de seneste ti år har man i studier om visitationen af patienter med lette hovedtraumer, ud over den selektive anvendelse af CT-C, fokuseret på bestemmelse af hjerneskademarkører i blodet. Blandt forskellige markører har S100B indtil nu vist sig at være den mest anvendelige i klinisk praksis [10]. S100B er et lavmolekylært calciumbindende protein, der overvejende findes i hjernens astrocytter og kun i meget små koncentrationer i cerebrospinalvæsken og serum (0,05 ng/ml). Forhøjede værdier i serum vil derfor i mange tilfælde være forenelige med en strukturel hjerneskade, men desværre forekommer forhøjede værdier også efter ekstrakraniale læsioner, f.eks. ekstremitetsfrakturer. Hertil kommer, at S100B har en kort halveringstid, hvorfor en serumbestemmelse mere end seks timer efter et hovedtraume kan være falsk negativ. Værdien af serum-s100b er således ikke via forhøjede værdier at korrelere til omfanget af en hjernelæsion, men i stedet via normale værdier at dokumentere, at en hjernepåvirkning er minimal eller ikke foreligger. I en metaanalyse med næsten patienter fandt man en samlet negativ prædiktiv værdi på over 99% (95% konfidens-interval: %) ved serum- S100B-niveauer mindre end 0,1 mikrogram/l [11]. En værdi under denne grænse bestemt i en blodprøve, der er udtaget mindre end seks timer efter et hovedtraume, udelukker således for praktiske formål en»hjerneskade«og dermed også abnorme traumatologiske fund på CT-C, og lige så vigtigt udelukkes behovet for senere neurokirurgisk intervention. Denne negative prædiktive værdi er således overordentlig nyttig, idet»indlæggelse til observation«og CT-C kan undlades ved værdier under 0,1 mikrogram/l bestemt inden for seks timer efter traumet. Hertil kommer, at S100B i serum ikke påvirkes af alkoholkoncentration i blodet, hvilket gør S100Bbestemmelse endnu mere klinisk anvendelig, da mange lette hovedtraumer forekommer hos berusede. Bestemmelse af serum-s100b foretages med udstyr, der er tilgængeligt døgnet rundt på de fleste klinisk biokemiske afdelinger i Danmark, og svartiden er den samme som ved f.eks. bestemmelse af troponinkoncentration ved mistanke om akut myokardieinfarkt.

3 4 I samme periode som hjerneskademarkører er blevet udviklet, er visitationen af patienter med hovedtraumer blevet udfordret af et tiltagende antal patienter, der af forskellige grunde er i antitrombotisk behandling, svarende til ca. 8% af befolkningen i Risikoen for intrakraniale blødninger er hos denne gruppe af patienter øget, selv efter meget beskedne hovedtraumer. På baggrund af en række dødsfald skærpede Sundhedsstyrelsen i 2008 opmærksomheden på denne patientgruppe. NYE SKANDINAVISKE RETNINGSLINJER Da der således siden publiceringen af Skandinavisk Neurotraumekomités retningslinjer fra 2000 er opnået ny betydende viden, har komitéen i 2013 publiceret opdaterede retningslinjer, der ikke kun inddrager bestemmelse af serum-s100b, men også udfordringen med patienter i antitrombotisk behandling. Retningslinjerne, der er endnu stærkere evidensbaserede end dem fra 2000, er udarbejdet for voksne 18 år og er de første, der i samme algoritme inddrager ovennævnte nye viden [12]. Skandinavisk Neurotraumekomité arbejder for tiden med udarbejdning af retningslinjer for børn. Ud over en sædvanlig traumeudredning forudsætter anvendelsen af retningslinjerne en bestemmelse af GCS og vurdering af en række risikofaktorer, der er forbundet med en øget risiko for alvorlige komplikationer. Ud fra dette er der opstillet en operationel algoritme, der inddeler minimale til moderate ho- Figur 1 Skandinavisk Neurotraumekomités retningslinjer for den akutte håndtering af voksne patienter med minimalt, let eller moderat hovedtraume. Alle voksne patienter (> 18 år) med minimalt, let eller moderat hovedtraume (GCS 9-15) opstået inden for de seneste 24 timer Moderat GCS 9-13 Let (høj risiko) GCS og mindst en af følgende: Antikoagulationsbehandling eller kendt koagulationsforstyrrelse Kliniske tegn på kraniebrud Let (moderat risiko) GCS og kombinationen af: Alder 65 år og Trombocythæmmende behandling Let (moderat risiko) GCS 14 eller GCA 15 og mindst en af følgende: Mistænkt eller observeret bevidsthedstab Gentagne opkastninger Minimal GCS 15 NEJ Fokale neurologiske udfald NEJ NEJ NEJ Kramper efter traumet Shuntbehandlet hydrocephalus CT CT Alternativt indlæggelse til observation 12 timer > 0,10 ug/l Serum-S100B Kun relevant, hvis < 6 timer efter traumet og Ingen betydende ekstrakraniale læsioner Hvis ikke relevant gøres svarende til > 0,10 ug/l Unormal eller Normal Unormal Normal 0,10 ug/l Indlæggelse til observation 24 timer Overvej kontakt til neurokirrgisk afdeling Gentag CT ved fald i GCS 2 point eller anden neurologisk forværring Udskrives med mundtlig og skriftlig information OBS: Nogle patienter kan have behov for indlæggelse af andre årsager end hovedtraumet

4 5 vedtraumer i fem grupper, hvor hver gruppe har sin egen anbefalede visitationsstrategi, der omfatter tre muligheder:»observation under indlæggelse«, CT-C og/eller bestemmelse af serum-s100b. Retningslinjerne er udarbejdet som et flow chart, der leder brugeren til den foreslåede strategi (Figur 1). Detaljerne vedrørende brug af flow chart et er beskrevet i en originalartikel [12]. Alle, der udskrives direkte fra en skadestue/traumemodtagelse, skal informeres både mundtligt og skriftligt om de karakteristiske symptomer efter et hovedtraume,»faresignaler«og præcis vejledning for genhenvendelse. Skandinavisk Neurotraumekomité har udarbejdet et forslag til en skriftlig information (Figur 2). I andre publicerede retningslinjer indgår der andre risikofaktorer i forskellige kombinationer. I arbejdet med de nye skandinaviske retningslinjer er der for følgende risikofaktorer ikke fundet prædiktive værdier, der er så høje, at det berettiger til inklusion i algoritmen: amnesi for begivenheder både før og efter traumet, intoksikation (f.eks. med alkohol), læsioner over claviculae, kvalme, svimmelhed, hovedpine og selve skadesmekanismen.»observation under indlæggelse«bør vare timer, afhængigt af hovedtraumegruppe. Observationer bør ud over monitorering af vitalparametre omfatte bestemmelse af GCS, pupilforhold og ekstremitetsmotorik. Ved et GCS-fald på 2 point, pupilabnormiteter og/eller fokale udfald bør der foretages CT-C så hurtigt som muligt. En evidensbaseret observationshyppighed foreligger ikke, men komitéen anbefaler tæt monitorering i de første timer efter traumet, f.eks. hvert kvarter i de første fire timer efterfulgt af hver halve time i de følgende fire timer og derefter en gang i timen. Hvis CT-C og bestemmelse af serum-s100b anvendes i visitationen, vil andelen af patienter med behov for indlæggelse være lille, hvorfor observationsbyrden alt andet lige vil være mindre end i dag. Der er tale om retningslinjer, og de bør anvendes som sådan. De er primært rettet mod sundhedspersonale, der ikke er eksperter i neurotraumatologi. Kli-niske skøn, herunder vurderinger ved neurospecialister, kan naturligvis berettige afvigelser fra anbefalingerne. Figur 2 Information til patienter og pårørende ved udskrivning fra sygehus efter hjernerystelse Du er blevet undersøgt af en læge efter at have slået hovedet. Der er ikke fundet tegn på alvorlig skade, og det er derfor sikkert at sende dig hjem. Du bør dog ikke være alene det næste døgn. Hvilke gener er normale? Det er normalt, at have en eller flere af følgende gener de næste dage. De vil i de fleste tilfælde forsvinde i løbet af de næste to uger: Lettere hovedpine Koncentrationsbesvær Nedsat hukommelse Kvalme Svimmelhed Irritabilitet Træthed Søvnproblemer Hvis du oplever disse gener og bekymrer dig, bør du opsøge din egen læge for at få vurderet om alt er i orden. Hvad kan du selv gøre? Vi anbefaler, at du de næste dage, og indtil du føler dig frisk, undlader: Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler Indtagelse af sovemedicin eller beroligende medicin, medmindre det er udskrevet af en læge Deltagelse i kontaktsport, f.eks. kampsport, fodbold, håndbold mv. Længerevarende tv-kigning, læsning, computerspil og lign. Længerevarende symptomer? De fleste, der har slået hovedet, vil komme sig hurtigt og ikke opleve længerevarende symptomer. Der er dog nogen, der vil have gener gennem mange uger eller måneder. Hvis du oplever, at generne trækker ud, bør du opsøge din egen læge for at få vurderet om alt er i orden. Faresignaler? Du skal kontakte læge akut, hvis en eller flere af følgende gener udvikler sig inden for de første døgn: Gentagne opkastninger Svær hovedpine Forvirring Sløvhed Kontaktinformation: KONKLUSION Visitationen af patienter med minimale til moderate hovedtraumer bør være i overensstemmelse med evidensbaserede retningslinjer. Sådanne foreligger nu fra Skandinavisk Neurotraumekomité i en ny version gældende for voksne 18 år. På baggrund af GCS og evt. risikofaktorer kan de nævnte hovedtraumer inddeles i fem risikokategorier, for hvilke der er forskellige anbefalede visitationsstrategier. Disse omfatter: observation under indlæggelse, CT-C og/eller bestemmelse af serum-s100b, der er en hjerneskademarkør med en meget høj negativ prædiktiv værdi.

5 6 Summary Vagn Eskesen, Jacob Bertram Springborg, Johan Unden & Bertil Romner : Guidelines for the initial management of adult patients with minimal to moderate head injury Ugeskr Læger 2014;176:V Mild to moderate head injuries are very common. Often diagnostics and symptomatic treatment is relatively uncomplicated and the clinical challenge is identification of patients who will later develop a potentially life-threatening complication. Based on updated knowledge, the Scandinavian Neurotrauma Committee has published new guidelines for the initial management of adult patients with minimal to moderate head injury. These categorize patients into five risk groups that should be handled by three different strategies: admission for observation, computed tomography or assessment of the biomarker S100B. Korrespondance: Vagn Eskesen, Neurokirurgisk Klinik 2092, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Antaget: 18. november 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. februar 2014 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Engberg AW, William T. Epidemiologi og behandling af hovedtraumer i Danmark , belyst ved sygehusstatistik. Ugeskr Læger 2007;169: Geijerstam JL, Britton M. Mild head injury mortality and complication rate: meta-analysis of findings in a systematic literature review. Acta Neurochir 2003;145: Servadei F, Teasdale G, Merry G et al. Defining acute mild head injury in adults: a proposal based on prognostic factors, diagnosis, and management. J Neurotrauma 2001;18: National Institute for Clinical Excellence. Head injury: triage, assessment, investigation an early management of head injury in infants, children and adults (15. jun 2013). 5. Stiell IG, Wells GA, Vandemheen K et al. The Canadian CT Head Rule for patients with minor head injury. Lancet 2001;357: Romner B, Ingebrigtsen T, Kock-Jensen C. Skandinaviske riktlinjer för omhändertagande av skallskador. Ugeskr Læger 2000;162: Müller K, Waterloo K, Romner B et al. Mild head injuries: impact of a national strategy for implementation of management guidelines. J Trauma 2003;55: Geijerstam JL, Oredsson S, Britton M. Medical outcome after immediate computed tomography or admission for observation in patients with mild head injury: randomised controlled trial. BMJ 2006;333: SBU rapport: Hjärnskakning. Övervakning på sjukhus eller datortomografi och hemgång? Uppdatering av SBU rapport nr 153. Statens Beredning för medicinsk utvärdering. December (15. jun 2013). 10. Jeter CB, Hergenroeder GW, Hylin MJ et al. Biomarkers for the diagnosis and prognosis of mild traumatic brain injury/concussion. J Neurotrauma 2013;30: Springborg JB, Undén J, Ingebrigtsen T et al. Hjerneskademarkøren S100B kan mindske brugen af computertomografi ved lette hovedtraumer. Ugeskr Læger 2009;171: Undén J, Ingebrigtsen T, Romner B; Scandinavian Neurotrauma Committee (SNC). Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild and moderate head injuries in adults: an evidence and consensus-based update. BMC Med 2013;11:50-87.

Hjernerystelse Observation eller CT-scanning

Hjernerystelse Observation eller CT-scanning Hjernerystelse Observation eller CT-scanning 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(4) Hjernerystelse: Observation eller CT-scanning en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET

Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Dagsorden Epidemiologi Primære hjernelæsioner Sekundære hjernelæsioner Patofysiologi Primær vurdering og behandling Neurointensiv

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Hovedtraume - håndtering de første timer

Hovedtraume - håndtering de første timer ARTIKKEL Hovedtraume - håndtering de første timer Når hovedtraumepatienter modtages på en skadestue, er udfordringen altid om en patient skal indlægges, -skannes, hjemsendes, intuberes, hyperventileres,

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Neurologi Traumatiske læsioner Traumatiske læsioner i CNS n En traumatisk beskadigelse af hjernekassen, hjernen eler andre intrakraniele strukturer n Mere end ca. 50.000 danskere får et hovedtraum e om

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader. Varighed 90 minutter. Maj 2015

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader. Varighed 90 minutter. Maj 2015 Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for.

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Hovedtraume. Bjarke Viberg

Hovedtraume. Bjarke Viberg Hovedtraume Bjarke Viberg Case 1 4 årig Mikkel har leget i børnehaven og slået sit hoved ca. kl. 15. Han græd stadig, da moren hentede ham ½ time efter, og har villet være hos hende lige siden. Du ser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Børn med hovedtraume Akut behandling

Børn med hovedtraume Akut behandling Børn med hovedtraume Akut behandling Bo Bergholt Neurokirurgisk afdeling NK Herning august 2012 Århus University Hospital Århus Universitetshospital Neurocentret Neurokirurgisk Afdeling Traumer: Epidemiologi

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Konference om hjernerystelse

Konference om hjernerystelse Konference om hjernerystelse Det biomedicinske aspekt Læge Claire Miller Maj 2015 De næste 50 minutter.. Det tekniske Epidemiology - Hvor mange rammes af hjernerystelse og hvem? Hvad er hjernerystelse

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Langvarige symptomer efter commotio cerebri

Langvarige symptomer efter commotio cerebri VIDENSKAB 2679 Langvarige symptomer efter commotio cerebri Reservelæge Mikkel Mylius Rasmussen, afdelingslæge Dorte Clemmensen & overlæge Steffen Skov Jensen RESUME INTRODUKTION: Commotio cerebri-patienter

Læs mere

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Skala Voksne Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Ved uens respons scores den bedste side Total Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Håndtering af tilskadekomne

Håndtering af tilskadekomne Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Videnscenter for Hjerneskade

Videnscenter for Hjerneskade Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom Mugge Pinner, direktør, neuropsykolog Svend Erik Børgesen, overlæge, dr.med. Rigmor Jensen, afdelingslæge, dr.med.

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer

Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer 2337 Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer Statusartikel Overlæge Niels Juul, overlæge Snorre Sollid, 1. reservelæge Terje Sundstrøm, ledende

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere