Der er mange bud på, hvad skam er. Mange har slet ikke øje for den, fordi den ofte er skjult for både den skamramte og omgivelserne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er mange bud på, hvad skam er. Mange har slet ikke øje for den, fordi den ofte er skjult for både den skamramte og omgivelserne."

Transkript

1 Steen Bonde: Skam Vores identitet er hovedsageligt forankret i det, vi har gjort og gør, og i det, vi har været og er. De eksistentielle og teologiske begreber skyld og skam handler netop om henholdsvis dét, vi gør, og dét, vi er. Skylden har fortrinsvis med vores handlinger at gøre, mens skammen har meget mere med vores væren og eksistens at gøre. Både skyld og skam er noget alment og universelt, så alle mennesker kender til det. Men nogle mennesker er mere udsatte for at blive pålagt skyld og skam end andre. Det gælder i særdeleshed mennesker, der i en eller anden henseende er anderledes end flertallet. Mennesker med en kronisk sygdom eller et handicap samt deres pårørende udgør en minoritetsgruppe, især hvis sygdommen eller handicappet er synligt. For mennesker, der i en eller anden forstand er en del af en minoritet, er der særlige faktorer, som både indefra og udefra giver ekstra grobund for skyld- og skamfølelser. Vi kan forholde os til skyld og skam på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde. For nogle kommer skyld- og skamproblematikker til at fylde så meget, at det bliver socialt hæmmende, og det kan udvikle sig til kroniske og sygelige tilstande. Dette kapitel handler om skam, hvordan vi kan kende den, og hvordan vi kan forholde os til den. Skam og skyld hænger ofte tæt sammen, og det kan være svært skelne, hvad der er hvad. Derfor vil jeg undervejs også sige noget om skyld. Jeg finder det væsentligt at fokusere på skammen, fordi den er langt mindre belyst og langt sværere at forholde sig til end skylden, og i vores vestlige kultur har vi fokuseret så meget på skyld, at vi i det store og hele har overset skammen, som ofte skjuler sig i skylden eller bag skylden. Der er forskellige former for skam, og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor fast den har sat sig. Den kroniske skam, som nogle mennesker kommer til at leve med, er grundlagt i de første leveår og bliver en integreret del af et menneskes identitet. Den er meget svær at leve med og at komme af med. Den gode skam derimod hverken skal eller bør vi komme af med. Ud over de to former er der alt det, der ligger mellem disse to yderpunkter, som i større eller mindre grad kan hæmme os som mennesker. Jeg møder ofte skammen i sjælesorgen, og jeg kender den fra mig eget liv. Derfor er det naturligt, at mit perspektiv på den er eksistentielt-religiøst. I bogens anden hoveddel findes mit andet kapitel, 1

2 "Ud af skammen", som giver nogle teologiske redskaber til, hvordan vi kan tackle skammen. Der åbner jeg for en samtale og et møde mellem Gud og vores medmennesker. Samtalen og mødet ansigt til ansigt med Gud og medmennesker er en nødvendighed, for vi kan ikke bearbejde skam uafhængigt af vores relationer. Hvis skammen viser sig lejlighedsvist, kan vi godt selv arbejde med den, men er den kronisk, er det en god ide at opsøge professionel hjælp. Hvad er skyld? Som nævnt ovenfor, kan det være svært at skelne skyld og skam. Jeg er derfor nødt til at sige lidt om skyld, så det bliver klarere, hvad skam er, og hvordan man kan skelne dem fra hinanden. Skyld er som regel lettere at forholde sig til, fordi der kan være en konkret eller tænkt sammenhæng mellem en skyld, jeg har pådraget mig, og en skæbne, jeg lider: Jeg sidder i fængsel, fordi jeg har begået noget ulovligt (en meget konkret sammenhæng). Jeg er syg, fordi jeg har røget (en mere usikker sammenhæng). Jeg lider af høfeber, fordi jeg tænkte ondt om min søster som barn (en meget ukonkret og meget usikker sammenhæng). Men alle tre eksempler har en forklaring, der går ud fra en sammenhæng mellem årsag og virkning og drejer sig om noget, jeg har gjort eller tænkt. Og kan jeg finde en forklaring eller grund, om den er rigtig eller ej er mindre væsentligt, så kan jeg forholde mig til det, og så er der ikke noget forkert ved mig som person. Jeg er skyldig til fængsel, fordi jeg har stjålet, men jeg skammer mig ikke fordi jeg har stjålet, men fordi jeg er blevet opdaget og afsløret som en tyv. At stjæle er noget, man gør, en tyv er noget, man er, og det er man først, når man er det i andres øjne, altså er blevet afsløret. Det er selvfølgelig lidt forenklet sagt, så lige et par uddybende ord om begrebet skyld, der viser, at forholdet mellem skam og skyld ikke nødvendigvis er så enkelt, som jeg lige har beskrevet. Skyld forudsætter ansvar, og ansvar forudsætter magt. Vi kan gøre os skyldige over for hinanden, fordi vi har ansvar over for hinanden, og fordi vi har magt til at varetage dette ansvar. Ansvaret og magten hører sammen. Det er en af de sammenhænge, der gør, at vi i egentlig forstand er mennesker. Skyld kan være mange ting. Der er den konkrete skyld, som i den eksistentielle psykoterapi kaldes for reel skyld. Det betyder, at hvor vi har magt, har vi ansvar. Hvor vi ikke lever op til vores ansvar, bliver vi skyldige. Nogle mennesker fortrænger helt denne sammenhæng og skyder hele tiden skylden fra sig og dermed også ansvaret. Andre mennesker tager det så meget til sig, at de gør alt 2

3 for ikke at blive skyldige, og hvis de gør sig skyldige, har de fået en svær byrde. Men vi kan ikke leve uden at gøre os skyldige. Her kommer tilgivelsen ind i billedet. Tilgivelse betyder at få eftergivet den gæld, som skylden har sat én i. Kan vi ikke få tilgivelse, må vi leve med vores gæld, altså det, vi skylder. Så er der den neurotiske skyld. Den er en skyldfølelse, der fremkommer, når vi ikke kan konkretisere vores ansvar, men alligevel tvangsmæssigt søger at finde en årsag, der kan pege på at vi har en skyld. Det kan variere lige fra den helt abstrakte eller usandsynlige årsag, f.eks.: Jeg tænkte ondt om ham i går, og i dag kom han ud for en ulykke. Det er min skyld. Og det kan have en mere virkelighedsbaseret sammenhæng, hvor der rent faktisk kan være en medvirkende årsag til, at noget er hændt, men hvor der ikke er tale om en reel skyld f.eks.: Jeg røg, mens jeg endnu ikke vidste, at jeg var gravid. Og der kan findes mange lignende eksempler. Men kan der ikke påvises en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning, tenderer skyldfølelsen mod det neurotiske. Det er også kendetegnende for den neurotiske skyld, at den ofte er forbundet med angst og frygt for straf. (Jeg bruger betegnelsen neurotisk, selv om den ikke længere anvendes som en psykiatrisk diagnose. Der er her tale om det tvangsneurotiske, som i dag kommer ind under diagnosen OCD obsessiv compulsiv disorder som er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.) Tilgivelse hjælper ikke på den neurotiske skyld, dels fordi der ikke er nogen reel skyld at få tilgivelse for, dels fordi den neurotiske skyld er funderet i den menneskelige psyke mere end i den handling eller gerning, man vil have tilgivelse for. Den er tvangsmæssig for så vidt, at der skal findes en årsag, eller at man vil være skyldig i et eller andet, og derfor finder man sammenhænge, der ikke er der eller kun er der indirekte. Derfor er terapien den bedste vej, hvis det er denne form for skyldfølelse, man har. Endelig er der den eksistentielle skyld, som kan være vanskelig at begribe og erkende. Den er kendetegnet ved fortrydelse over valg, vi har foretaget, eller valg, vi skulle have foretaget, men ikke foretog. Den kan være rettet mod os selv, eller vi kan være skyldige over for andre f.eks. vores familie, venner eller nation. Den kan hænge sammen med en følsom samvittighed, hvor vi f.eks. tænker over konsekvenserne for børnearbejdere i afrikanske miner, ved at vi køber og bruger en mobiltelefon, der indeholder metaller fra disse miner. Den eksistentielle skyld tenderer i mange aspekter mod skam. Jeg skrev, at skammen ofte kan skjule sig i eller bag skylden, fordi skylden er lettere at have med at gøre end skammen, og fordi skylden har mere at gøre med vores handlinger, mens skammen har 3

4 mere at gøre med vores eksistens og væren. Det er lettere at acceptere, at vi har gjort noget forkert end at erkende, at vi er forkerte. Hvis vi derfor går rundt med en skyldfølelse, som ikke kan relateres til en reel skyld, er der en stor sandsynlighed for, at der også eller måske fortrinsvist er tale om skam. Der er en anden og vægtig grund til at skelne mellem skyld og skam: Den, der er skyldig, skal betale sin gæld, eller gælden skal eftergives (tilgivelse). Men den, der lider under skam, hverken kan eller skal tilgives. Det kan endda fordybe skammen, hvis den skamfulde får tilgivelse, for så bekræfter man jo, at vedkommende selv er skyld i sin skam. Men når skam ofte skjuler sig under skyld, eller sagt på en anden måde: når den, der skammer sig, ofte forveksler sin skamfølelse med en skyldfølelse, så er det, fordi det overhovedet ikke er så ligetil at skelne. Børn kan f.eks. føle sig skyldige over, at deres forældre er gået fra hinanden, men de har ingen skyld, men skammer sig måske over, at de ikke var så meget værd, at forældrene ville blive hos dem. Så når nogen taler om, at de føler sig skyldige, er det vigtigt at være opmærksom på, at der måske i virkeligheden er tale om en skamfølelse. Hvad er skam? Skam er et menneskeligt vilkår og ikke en sygdom, ligesom det er et menneskeligt vilkår, at vi må have noget at spise. Da skammen er et menneskeligt vilkår, er den altså ikke noget, vi uden videre skal prøve at slippe af med. Den er en relationelt betinget følelse, som livet igennem er med til at lære os, hvor andre menneskers grænser går og dermed også vores egne. Men vi kan kun lære af den, hvis vi har integreret og accepteret den som et livsvilkår. Vi lærer, at vi ikke skal stå klods op og ned ad en kunde i banken, der er ved at drøfte sine konti med bankassistenten. Vi lærer, at man ikke offentligt kommenterer andres påklædning eller udseende. Vi lærer, at mobning ikke er acceptabel. Vi lærer, at vi ikke er de eneste, der har ret til at være her. Vi lærer, at også andres meninger er gældende osv. Er det ikke almindelig socialisering, kunne man indvende? Jo, men skammen er en af de store drivkræfter heri, fordi vi selv har mærket den, f.eks. hvis vi er blevet mobbet, hvis vores påklædning er blevet kommenteret, hvis vi ikke har fået lov til at være her, hvis vores grænser er blevet overskredet, eller hvis vi er blevet udsat for et eller andet overgreb. En integreret skamfølelse er et tegn på modenhed og selvindsigt. 4

5 Der er mange bud på, hvad skam er. Mange har slet ikke øje for den, fordi den ofte er skjult for både den skamramte og omgivelserne. Professor, dr.theol. James W. Fowler har sagt det således (min oversættelse): Nu, da jeg er blevet opmærksom på den, ser jeg den overalt (Faithful Change, 1996). Når det hvide lys brydes i en krystal, opstår der et spektrum af farver, som alle er en bestemt brydning af den ene farve. Således kan man også sige, at det er med skammen. Den er grundlæggende én ting, men i brydningen med livets mange facetter får den forskellige udtryk. Fowler opregner således fem skammens farver : Der er en sund skam, som beskytter relationer mellem mennesker. Det er den socialiserende skam. Den er med til at lære os social adfærd, diskretion, intimitet, nærhed og distance og invaderer ikke selvet som en nagende skam. Den viser sig f.eks., når vi skal til at handle eller har handlet ved at fortælle os, om vi kom for tæt på. Den perfektionistisk baserede skam er kendetegnet ved, at vi forlanger af os selv, at vi skal være mere og bedre, end vi er. Forventningen til os selv om at være perfekte er som regel påført os udefra af f.eks. kultur, forældre, tradition, religion, arbejdsgiver, politik og reklamer, men føles ofte som et indre pres, fordi vi har taget forventningerne til os. Jo større forventningerne er om det perfekte, jo mere grobund bliver der for skammen, fordi vi ikke kan leve op til forventningerne. Det kan godt føles som skyld. Det kan gemme sig bag en skyldfølelse over ikke at have gjort det godt nok, men der er ikke nogen reel skyld at forholde sig til, for ingen kan være skyldige i ikke at være perfekt. Så er der en skam, der er baseret på et tilhørsforhold til en minoritetsgruppe som f.eks. indvandrere, handicappede, bøsser m.fl. Her er det især anderledesheden og den medfølgende følelse af at være ensom, der er med til at foranledige skammen. Den giftige skam er en kronisk form for skam, der udspringer af en opvækst i en familie, hvor man ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. En af de vigtigste forudsætninger for, at vi som mennesker udvikler en sund psyke, er, at vi får kærlig og accepterende opmærksomhed i især de første leveår. Det er især forældrenes accepterende blik, der gør, at vi erfarer os selv som ønskede og elskede. Hvis den kærlige og accepterende opmærksomhed har manglet, lægger det grunden til en kronisk skam, som er meget vanskelig at komme til livs senere i livet. Endelig er der skamløsheden, som paradoksalt nok ikke er et fravær af skam, men skam, der kommer til udtryk ved at gøre oprør mod skamfølelsen. Man lægger et slør over ens egen skamfølelse ved gennem skamløs adfærd at foregive, at der ikke er nogen skam. Det kan skyldes, at skammen gør så ondt, at man vil gøre alt for at skjule den, og det gør man bedst ved vise, at man ikke har nogen skam. 5

6 Skamfølelsen er yderst ubehagelig, så derfor vil den gerne gemme sig både for andre og for den, der har den. Skammen har en tendens til at gøre sig usynlig, så den kan være svær at få øje på. Men skammen skaber et overtryk i psyken, den vil ud på en eller anden måde, og kommer den ikke ud som erkendt og accepteret skam, kan den få os til at handle på en måde, som vi egentlig ikke vil. F.eks. kan den få os til at trøstespise, drikke, skade os selv eller andre, blive aggressive over småting eller isolere os fra omverdenen ved at krybe i skjul. Det vil jeg uddybe senere i afsnittet om skammens kompas. Handicappede og syges kollektive skam Der er ofte en stigmatisering på spil, når samfundet placerer mennesker i minoritetsgrupper. Vi benævner grupper ud fra enkelte kvaliteter hos gruppens medlemmer, enten fordi de pågældende selv eller samfundet identificerer grupperne med disse bestemte kvaliteter eller karakteristika: flygtninge og indvandrere, bøsser og lesbiske, handicappede, syge, førtidspensionister, fleksjobbere, arbejdsløse, ældre. Dermed siges der noget om, hvordan samfundet opfatter og ser på en, hvis man tilhører en sådan gruppe. Men i et samfund, hvor der tales meget om en eller flere grupper af borgere, vil resten af samfundet have tendens til at tale om dem og os og at sige handicappet, før man siger medmenneske, borger, familiefar osv. Dermed bliver f.eks. kronisk syge og handicappede to minoritetsgrupper, som det er let at identificere og derefter behandle som særlige grupper. Folketinget skal lovgive om forskellige gruppers rettigheder, herunder om rettighederne for mennesker, der er født med en kronisk sygdom eller et handicap eller i løbet af livet har pådraget sig et handicap. De har jo andre behov end flertallet af befolkningen, og dermed er der en naturlig grund til, at der er brug for at identificere mennesker ud fra deres behov. Men dermed bliver de også genstand for særlig opmærksomhed fra befolkningens og politikernes side, især i tider, hvor krisen kradser, og det er ikke just positiv opmærksomhed, sådan en identificering giver af sig. Det er med til at øge den kollektive skamfølelse, når en minoritetsgruppe på denne måde bliver sat til skue og kollektivt skammet ud for, at man f.eks. ikke kan klare et ustøttet liv sådan som "normalbefolkningen" kan det. Og den kollektive skam bliver hurtigt og let til den enkeltes personlige skam. For det er det, der sker, når man politisk sætter spørgsmål ved, om bestemte grupper af handicappede og syge nu også har brug for den særlige hjælp, som samfundet bruger større beløb på at forsørge; f.eks. psykisk syge eller udviklingshæmmede, som skal have døgnbemanding på eller installeres livsvarigt på institution. Det er det, der sker, når man f.eks. fra 6

7 politisk side begynder at rokke ved samfundets sociale ordninger for de svageste i samfundet og vil lave en reform af fleksjob- og førtidspensionsordningen, sådan som man kom med et udspil til i efteråret/vinteren Her begrundede man reformudspillet med flotte ord om, at disse grupper ikke skal "parkeres" på støtteordninger, men skal "motiveres" og "udvikles" til at kunne klare sig selv; som om man kunne "udvikle sig" til at blive rask eller komme af med sit handicap, hvorfor disse grupper forventes at skamme sig over at ligge samfundet til last og ikke kunne "motivere sig" raske. Dansk Handicapforbund kan melde om et stigende antal chikaner og nedladende bemærkninger i de seneste par år parallelt med den såkaldte finansielle krise og den politiske fokusering på, hvad udvalgte "grupper" koster samfundet i kroner og ører. Det er alt sammen med til at øge isolationen af gruppen af handicappede og syge og at påføre mennesker tilhørende denne gruppe en kollektiv skam. For mig at se bunder det i tendensen til at sætte mennesker i kategorier, som er lette at identificere, og derefter skyde skylden for en krise på denne gruppe mennesker. På denne måde sammenblandes skyld og skam. Men jeg mener, at det var langt bedre at tale om mennesker, der har et handicap, mennesker, der er ramt af kronisk sygdom, mennesker der får førtidspension eller er i fleksjob osv. i stedet for at kategorisere dem som handicappede, kronisk syge, førtidspensionister eller fleksjobbere. Også på Jesu tid var uhelbredeligt syge og handicappede mennesker ofte udstødte af samfundet og udsat for en kollektiv udskamning. I mange samfund har et medfødt handicap været et tegn på Guds straf eller et tegn på, at man i et tidligere liv har gjort noget, som fortjener, at man må leve med et handicap. I Hitlertyskland, hvor man talte om handicappede, jøder, kommunister og modstandere af regimet, blev man udryddet, hvis man tilhørte en af disse kategorier. Det var ikke mennesker, men kategorier, man udryddede. Her var der ikke tale om en straf for tidligere synder, men om ren og skær økonomisk kalkulation. Det koster for meget at holde de handicappede i live, og de bidrager ikke væsentligt til samfundets (økonomiske) udvikling, mente man. Man kunne udvikle et ord for denne økonomiske belastning, f.eks. handicapbyrden, ligesom vi har ordet ældrebyrden. Sådanne ord kan i nogen grad være med til at isolere og udskamme mennesker, der lever med en kronisk sygdom eller et handicap. Deres kvaliteter og nødvendighed ufortalt kan handicaporganisationer også, stik imod hensigten, være med til at fremme synet på mennesker med forskellige handicap i en negativ retning. Der kan komme en bismag af ghettoisering og selvvalgt isolering over det, når de forskellige handicapforbund og -organisationer nævnes i pressen. En organisation, som varetager en bestemt 7

8 gruppes interesser, kan blive så lukket om sig selv og egne interesser, at den bliver en stat i staten ; derfor kan den, sagt lidt firkantet, være med til at isolere de mennesker, hvis interesser den er sat til at varetage. I organisationen er man blandt ligemænd/-kvinder, men man må kæmpe for sine rettigheder mod resten af verden. Det er det, jeg mener med ghettoisering. Jeg er ganske klar over, at organisationerne også er nødvendige for at sætte fokus på de problemer, dens medlemmer har, og at være et sted, hvor den enkelte kan finde støtte og hjælp med baggrund i den enkelte organisations ekspertise. Men det kan være et tveægget sværd. Alt dette er socialt og kulturelt set grobund for skam. Et andet område, som formodentlig er med til at fremme isolationen og dermed skamfølelsen hos mennesker, som har en kronisk sygdom eller et handicap, er de nye teknologier, hvor man nu og sikkert endnu mere i fremtiden i et tidligt fosterstadium kan fastslå, om et foster har en alvorlig fysisk sygdom, deformitet eller et alvorligt fysisk handicap. Er det tilfældet, kan forældrene søge om tilladelse til abort helt frem til 22. uge. Når man fjerner fostre med f.eks. Downs Syndrom (som også kendes som mongolisme), så er der stor risiko for, at nogle af de mennesker, der i dag lever med denne sygdom, tænker og føler, at de er uønskede af og i samfundet. Når forældre ønsker at få foretaget en scanning og fostervandsprøver, er det oftest, fordi de gerne vil høre, at alt er i orden. Ikke mange har i forvejen gjort sig tanker om, hvad der skal ske, hvis det viser sig, at barnet har en alvorlig misdannelse, eller hvor alvorlig den skal være, før de skal vælge at få en abort. Skal der mangle en arm? Et ben? Hvad med en hjertefejl? Den forøgede indsigt og viden, som forældrene får, giver dem også større ansvar, for det er i sidste ende deres valg under forudsætning at, at de får tilladelse til en abort. Med valget følger ansvaret, og med ansvaret følger også konsekvenserne. Konsekvenserne kan let blive, at det er forældrene, der må bære skylden for, at deres barn blev født med en sygdom, deformitet eller et handicap, og vævet ind i dette er også en skam. Samfundet ønsker jo ikke misdannede børn, og muligheden for scanning, fostervandsprøver og abort er bl.a. iværksat for at udrydde de fostre, som man ikke ønsker sat i verden. Skammen ligger og lurer lige nedenunder. Mon man om ti år kan sige til forældre: I kan ikke få mere støtte fra samfundet. For I fik jo tilbuddet om en abort, men valgte at lade jeres barn føde, selv om det har et handicap. Nu må I også selv bære følgerne af jeres valg? Dermed bliver forældre, der har fået et barn med en sygdom, deformitet eller et handicap, ladt tilbage med følelsen af, at det er deres egen skyld, og eventuelt også med en skam over at have valgt at få et unormalt barn. 8

9 Hvis man er handicappet eller kronisk syg eller er pårørende til én, der er det, er man altså ekstra udsat for at blive udskammet og tage skammen på sig. Det vil for de fleste betyde, at der også kommer en reaktion, som er velbegrundet, men ikke altid er lige hensigtsmæssig. Det kan derfor være godt at kende til de reaktioner, som almindeligvis følger af skam. Det handler det næste afsnit om. Skammens kendetegn skammens kompas Dette afsnit handler om de tegn, vi kan kende skammen på. Skal vi erkende skam enten hos os selv eller andre, er det en stor hjælp at vide, hvordan den ytrer sig i vores adfærd. Men det er ikke altid lige let, for skammen viser sig ikke i én bestemt adfærd, men mange adfærdsformer kan være udløst helt eller delvist af den. Når jeg har læst en af de efterhånden mange bøger, der er skrevet om skam, kan jeg sidde tilbage med fornemmelsen af, at jeg er fuld af skam. Det skyldes, at jeg ofte passer på den adfærd, der beskrives. Men min adfærd kan lige så godt være en sund og normal adfærd i den situation, jeg er i, eller det kan være en reaktion, der måske ikke er så sund, men heller ikke har noget at gøre med skam. Det er derfor ikke muligt at slutte direkte fra en bestemt adfærd til skam. Når det er sagt, kan adfærden alligevel helt eller delvist pege på skam som en udløsende faktor. De forskellige adfærdsformer, der er knyttet til skam, er kendetegnet ved, at de bruges for at skjule skammen både for os selv og andre. Professor, dr.psyk. Donald L. Nathanson har i sin bog Shame and Pride, Affect, Sex, and Birth of the Self (1992) introduceret begrebet skamkompasset. Det angiver forskellige strategier, vi anvender, hvis vi vil skjule skammen. Det er sjældent, der er tale om bevidste strategier, for skammen vil som sagt skjule sig ikke blot for andre, men også for os selv. Der er sjældent tale om, at vi kun anvender en af strategierne, og vi kan hurtigt skifte fra den ene til den anden. På et kompas er der to hovedakser nemlig nord-syd og øst-vest. Nord-syd aksen angiver en fortrinsvis passiv strategi for at skjule skammen, nemlig ved at undvige de situationer, hvor skammen kunne blive tydelig. Undvigelse har to retninger: en, som består i at flygte eller trække sig tilbage og isolere sig, når man udsættes for skamfremkaldende situationer (nord). Det kan f.eks. være, når man er blevet gjort til grin, fordi man ser anderledes ud end andre. Den anden retning består i, at man undgår situationer, hvor man på forhånd tror eller ved, at man kan blive konfronteret med skammen (syd), f.eks. hvis man skal til svømning med skoleklassen og skammer sig over, at man har afskallet hud pga. psoreasis og derfor ikke vil vise sig nøgen. 9

10 Øst-vest aksen angiver en mere aktiv strategi for at skjule skammen, nemlig aggressivitet. Aggressivitet skal her forstås meget bredt lige fra egentlig voldelighed over undertrykkelse, psykisk terror, vrede til kritik. Aggressionen bliver en afledningsmanøvre, der skal henlede andres og måske også ens egen opmærksomhed på noget andet end skammen. Aggressiviteten har to retninger: en, som er indadvendt, dvs. hvor aggressiviteten er rettet mod og går ud over os selv (øst); en anden, som er udadvendt, dvs. hvor aggressiviteten er rettet mod og går ud over andre (vest). Nord: Tilbagetrækning og isolation. Den, der føler skam, vil skjule sig, fordi hun frygter, at andre kan se hendes skam. Det kan forstås bogstaveligt, så vi holder os for os selv, lukker os inde i vores bolig, isolerer os fra andre. Det kan også forstås i psykologisk betydning i den forstand, at vi gør os utilnærmelige. Det kan være en korterevarende tilstand, som er kendetegnet ved ulyst til at være sammen med andre. Og det kan være en mere vedvarende isolation, som kan føre til depression, som ofte er ledsaget af angst. Det er sandsynligt, at mange depressionstilstande skyldes skam. Det kan være sundt, godt og nødvendigt af og til at trække sig tilbage og være lidt alene. I så fald er det drevet af lysten til at være sig selv et stykke tid. Men den skamrelaterede tilbagetrækning og isolation er kendetegnet ved ulysten til at være sammen med andre. Syd: Undgåelse. Den kender alle mennesker vist. Vi undgår ofte at komme i situationer, hvor vi risikerer at dumme os eller stå tilbage som uvidende, utilstrækkelige osv. Det er i sig selv ganske sundt, og som modvægt har de fleste en sund sans for at tage nye udfordringer op. For den, der skammer sig, skal den slags situationer for enhver pris undgås. Vi ved af erfaring, hvilke situationer der fremkalder skammen i os, og for ikke at erfare skammen vil vi gøre meget for at undgå at komme i disse situationer. Forskellen på det almindelige ubehag ved situationer, vi ikke kan kontrollere, og det skamrelaterede ubehag er, at vi godt kan stå ved det almindelige ubehag, mens vi ikke går af vejen for at lyve både for os selv og andre for at undgå at mærke skammen, hvis vi ikke har integreret den. I de tilfælde, hvor vi ikke har mulighed for at undgå at bringe os i den slags situationer, kan vi søge at perfektionere os. Skammen kan vi også forsøge at bekæmpe ved at tjene andre, blive selvforglemmende og ignorere os selv. Det er en måde, hvorpå vi forsøger at kontrollere situationen ved selv at agere. Øst: Aggression mod os selv. Der kan være tale om en mild form for aggression mod sig selv lige fra en tendens til altid at være selvkritisk eller tage skylden på sig, når der sker noget, f.eks. at man 10

11 siger undskyld, hvis et andet menneske har gjort en pludselig bevægelse og derved skubbet til ens hånd, så man spildte vand ned af vedkommendes jakke. Der kan være tale om en selvudslettende adfærd i omgangen med andre mennesker, hvor man altid sætter sig selv til side. Der kan være tale om masochistisk adfærd. Så kan der også være tale om, at vi direkte skader os selv fysisk eller psykisk, herunder har tanker om eller gør forsøg på at tage vores eget liv eller straffer os selv. Aggressionen mod os selv kan også komme til udtryk ved, at vi ukritisk underlægger os andres ledelse. I mange ekstreme religiøse og politiske grupper, hvor aggression er en mere eller mindre skjult del af fællesskabet, vil mange skambelastede kunne finde sig til rette. Vest: Aggression mod andre. Også her skal aggression forstås meget bredt. Når skamfølelsen kommer til udtryk som aggression mod andre, er der tale om, at den eksternaliseres og projiceres over på andre. Det medfører, at aggressiviteten går ud over andre, og at vi ofte kommer til at skade dem fysisk eller psykisk. Det betyder ikke, at al aggression mod andre udspringer af egen skam. Hvis vi f.eks. udsættes for en behandling, hvor vi bliver nedværdiget eller ydmyget, er vrede og aggression en god og sund reaktion. Men reaktionen er som regel afmålt eller kortvarig. Den skambelastedes aggressive reaktion er derimod ude af proportioner med den hændelse, som har fremkaldt aggressionen. Det er først og fremmest en reaktion, der skal skjule skammen. Sadistisk adfærd mod mennesker og dyr kan ligeledes være et udtryk for aggression, der skjuler en skam. Mennesker, der begår vold eller overgreb mod andre, lider ofte under skam uden at vide det eller ville stå ved det. Volden eller overgrebene skjuler deres skam for dem selv og andre. En anden måde at skjule sin skam på ved at blive aggressiv er ved at mobbe andre. Det gælder for alle retningerne, at adfærden kan være mere eller mindre udpræget, alt efter hvor meget skamfølelsen dominerer. Skamfølelse kan være kronisk (den giftige skam), den kan være mere eller mindre hæmmende for livsudfoldelsen, og den kan endda være god og sund, når den bidrager til at lære os en god social adfærd. Skamkompassets fire retninger er alle strategier til at skjule skammen for os selv eller andre. Skam vil intuitivt søge at tilsløre sig. Det er altså mere afvigemanøvrer end konstruktive måder at slippe ud af skammen på. Men der er en anden mulighed end at bevæge sig i en af de fire retninger, nemlig at blive stående i midten. Det vil sige at se sin skam i øjnene og ikke forsøge at skjule den. Beredskabet til at se vores 11

12 egen skam i øjnene og stå ved den er et kendetegn på det modne menneske. Har man erkendt sin egen skam, opstår der en ny mulighed, som hidtil ikke har været tilgængelig, nemlig at blive i skammen, dvs. acceptere sin skam og se, hvad der sker. Det er en meget ubehagelig følelse, som de fleste instinktivt vil søge at komme væk fra igen, så det sker ikke med en gang. Det er en proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og tage det næste lille skridt. Men gør vi det, vil vi efterhånden blive forsonet med skammen og acceptere den, og accepten af skammen er i sig selv skamopløsende. Det kan du læse mere om i kapitlet Ud af skammen. Det bedste er, hvis man kan finde et eller to mennesker, man kan tale med, og som tør blive hos én uden at gøre andet end at være til stede. Men det er ikke så let at finde sådanne mennesker, for skam er tabu, og tabuer er som bekendt noget, man ikke taler om og ikke vil høre om. Skam som tabu den skjulte skjulthed I vores kultur må vi ikke skamme os; skam er tabu. Tabuiseringen medfører, at skamfølelsen er isolerende og derfor let kan bide sig endnu mere fast. Vi vil ofte blive mødt med opfattelsen: Det er da ikke noget at skamme sig over ; og vi oplever måske, at vi ikke bliver taget alvorligt, hvis vi har erkendt vores skamfølelse, har taget mod til os og er gået hen for at tale med nogen om den. Så bliver den dybtliggende følelse af ikke af måtte være her endnu dybere; den følelse, som handler om, at man ikke er ønsket, og den dybe ensomhed, der følger af at måtte skjule sig. Det er ofte vores såkaldt store tolerance, der får os til at sige, at der da ikke er noget at skamme sig over. Således kan den være med til at fordybe skammen hos den skamfulde. For den, der skammer sig, er skammen jo en realitet, men han oplever, at den ikke må være der. Et menneske, der lider under skam, kan desuden blive en torn i øjet på omgivelserne. Det kan han, fordi han ofte indirekte kommer til at være anklagende over for andre. Han signalerer jo noget i retning af: Se, hvor meget jeg skammer mig over dét og dét, det burde du også gøre. Det siges naturligvis ikke sådan, og det er som regel også meget ubevidst, men det er ikke desto mindre sådan, det ofte kommer til at fungere. Skammen skjuler sig for den, der skammer sig. Når erkendelse og accept er til stede, vil det i sig selv være det første skridt til at slippe ud af skammen eller i det mindste minimere den. Overvindelsen at tabuiseringen er det næste skridt for at blive i stand til at tale med andre om sin skam. Som tidligere nævnt er skam noget, der er tilført os udefra. Jeg har nævnt forskellige instanser såsom kulturen, religionen, politikken, men den finder klangbund i vores egen psyke. Den, der er mest disponeret for skam, er det menneske, der ikke har fået tilstrækkelig positiv 12

13 opmærksomhed som barn. Også det er altså noget, der er påført os udefra. Det kan let føre os ind i en offerrolle, især hvis skammen også er relateret til andre ting, der er påført os udefra, altså noget, vi ikke selv har ansvaret for, er uden skyld i. Det kan f.eks. være et handicap eller en kronisk sygdom, som vi er født med eller har fået i løbet af livet. Det er derfor nødvendigt at tage endnu et skridt på vej ud af skammen, nemlig at løsrive sig fra rollen som offer og blive aktør i eget liv. Fra offer til aktør Dette afsnit er relevant for alle, der er blevet offer for et eller andet, men det er særlig relevant for den, der samtidig er ramt af mere eller mindre giftig skam, fordi hun i dobbelt forstand er blevet offer, nemlig offer for f.eks. en spritbilist, lægesjusk, genetiske konsekvenser osv. og offer for den tabuiserede skam. Så der kan være to offerroller, man må forholde sig til. Hvis jeg er blevet kronisk syg eller har fået et handicap, som jeg ikke selv eller kun delvist selv er skyld i, er jeg teknisk set et offer. Jeg kan være offer for tilfældighederne, for en genetisk arvelig sygdom, for at være blevet kørt ned af en spritbilist og have mistet førligheden, for en læges fejlbehandling eller for et overgreb osv. At være offer betyder jo, at noget er hændt mig, som jeg ikke selv eller kun delvist selv er skyld i. Jeg er offer i den forstand, at det er en andens eller tilfældighedernes skyld, at noget skete med mig. At være offer er at være under andres magt uden at kunne sætte en tilsvarende eller større magt op over for den. Skal jeg i retten for at få vurderet om eller i hvilken udstrækning, jeg er offer for andres handlinger, er det som regel for at få den anden part straffet og selv få en erstatning. Det kan der være noget godt i. Jeg får at vide, at det, der er overgået mig, ikke er mit eget ansvar, men andres, og at jeg derfor har krav på erstatning. Det kan være et meget vigtigt led i bearbejdningen af det, der er overgået mig, at jeg får andres ord eller måske endda rettens dom for, at det ikke var min egen skyld. Der er en tid til at vide sig magtesløs og at anerkende, at man er blevet et offer, og der er en tid til at tage magten igen. Eksistentielt og psykologisk kan der være store gevinster i at placere noget af sin identitet i at være offer. Det kan give os nogle store sekundære gevinster, f.eks. ved at andre får medlidenhed med os, at vi får stor støtte og hjælp fra andre, og at der stilles færre og mindre krav til os. Ved at fastholde os selv i offerpositionen kan vi derved få stor magt over andre. Eksistentielt og psykologisk kan der dog være store omkostninger ved på sigt at forblive i en position, hvor vi ser på os selv som offer. Det kan fratage os helt eller delvist for ansvaret for eget liv. Vi kan i unødvendig grad blive afhængig af andre, og andre kan få magten over os. 13

14 Når vi skal opveje gevinster over for omkostninger ved at fastholde os selv som offer, sker det sjældent kynisk kalkulerende, men oftest helt ubevist. Her bevæger vi os desuden ind i et felt, hvor skylden og skammen har gode betingelser for at udfolde sig. Den, der har magt over andre, kan på den ene side påføre andre skyld og skam, men samtidig kan bevidstheden om ens eget misbrug af positionen som offer påføre en selv både skyld og skam. Og der kan være tale om både reel, neurotisk og eksistentiel skyld. Det er for mange en stor fristelse at blive i offerets position, men det er som regel utilfredsstillende i længden. I Indien har jeg mødt mennesker, der er blevet lemlæstet af deres forældre, for at de kunne gå ud på gaden og blive tiggere, fordi de ved, at mennesker, der f.eks. mangler et ben, appellerer mere til andres medfølelse og pengepung end sunde og raske mennesker. At forblive i positionen som offer er enten at skubbe ansvaret over på andre, vende vreden og aggressiviteten udad eller at vende sig indad og blive selvmedlidende og måske bitter. Det er skamkompassets øst-vest-akse. I begge tilfælde er fokus på det, vi har mistet eller ikke mere kan. Verden snævrer sig ind til en film, der handler om begrænsninger. Det er i orden for en tid og i afmålte portioner. Vi har lov til at synke hen i selvmedlidenhed for en stund og i sorg over det, vi har mistet; men vi kommer ikke videre af det. I stedet kan man søge at blive aktør i eget liv; tage de skyklapper af, der snævrer filmen ind til at handle om begrænsninger og selvmedlidenhed, og kaste blikket ud i horisonten, som strækker sig 360 grader rundt. Men det kan være svært at bevæge sig fra at være offer til at blive aktør. De sekundære gevinster, vi kan få ved offer-rollen, kan være svære at tage afsked med, og det kan kræve nogle store beslutninger og få konsekvenser, som ikke altid er lige lette at overskue. I visse tilfælde kan vi desuden være direkte magtesløse. Ja, noget er blevet lukket, nogle muligheder eksisterer måske ikke mere for mig som følge af det, der er overgået mig, men der er måske mange andre muligheder. At finde muligheder er at åbne op for at agere og blive aktør i sit eget liv. Det er en almindelig psykoterapeutisk antagelse, at vi er nødt til at acceptere det, vi vil ændre, og derefter ændre det, vi ikke kan acceptere. Her kan sindsrobønnen være en stor hjælp. Den bruges bl.a. af Anonyme Alkoholikere og findes i mange varianter: Gud, lær mig at acceptere det, jeg ikke kan ændre, og ændre det, jeg ikke kan acceptere, 14

15 og giv mig visdom til at kende forskellen. Pointen er, at vi først må have selvindsigt, være hudløst ærlige med os selv og acceptere os selv, som vi er netop nu. Så kan man jo sige, at hvis man har accepteret sig selv, som man er netop nu, så er der jo ingen grund til at ændre noget. Jo, for én ting er at acceptere, at jeg er, som jeg er netop nu. Noget andet er, at når jeg har accepteret, at det er sådan lige nu, så kan jeg have et ønske om at ændre det, fordi jeg ikke vil acceptere, at det er på samme måde om nogle måneder. Skammen må accepteres Dette kapitel har fokuseret på, hvad skam betyder for mennesker med kronisk sygdom eller handicap. Indledningsvist definerede jeg, at skammen er svær at tænke uden i sit forhold til, hvad skyld er, og understregede, at skam fortrinsvist har med vores væsen og væren at gøre, mens skyld fortrinsvist har med vores handlinger at gøre. Det første har altså mere med vores identitet at gøre end det sidste. Skylden kan tilgives, mens skammen må accepteres, hvis vi vil arbejde på at slippe ud af dens greb. Det er ikke sikkert, det er muligt, men hvis det er, kan vi gennem accepten lære at leve mere tåleligt med skammen, og så kan det være, at den med tiden mister sin magt over os. I mit andet kapitel til denne bog, "Ud af skammen", kan du læse om nogle af de veje, som sjælesorgen kan pege på for at acceptere, at vi har den, eller måske endda hjælpe os ud af den. 15

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere