Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsamling af viden om patienternes oplevelser og erfaringer...4 Interviewpersoner...4 Om interviewene...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsamling af viden om patienternes oplevelser og erfaringer...4 Interviewpersoner...4 Om interviewene..."

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsamling af viden om patienternes oplevelser og erfaringer...4 Interviewpersoner...4 Om interviewene...5 Workshoppen...5 Deltagere på workshoppen...5 Afvikling af workshoppen...6 Bearbejdede udfordringer type-2 diabetes...10 Bearbejdede udfordringer KOL...13 Afslutning af workshoppen...15 Det videre forløb...15 Bilag 1: Interviewguide...16 Bilag 2: Cases...19 Bilag 3: Benspænd indlagt undervejs i workshop...28 Bilag 4: Drejebog til workshop

3 Indledning Hospitaler, kommuner og praktiserende læger i Region Hovedstaden skal som led i en skærpet indsats for patienter med kronisk sygdom implementere forløbsprogrammer for hhv. KOL og type-2 diabetes. Amager Hospital har i den forbindelse ønsket at arbejde aktivt med at inddrage patienterne og arbejde med nye metoder til brugerinvolvering. Hospitalets projektleder for implementering af forløbsprogrammerne - Susanne Østergaard og vicedirektør - Gitte Fangel kontaktede derfor Enheden for Brugerundersøgelser i foråret I samarbejde planlagde og gennemførte vi en proces, hvor patienternes oplevelser af deres behandlingsforløb og sammenhængen i de forskellige parters indsats blev bragt i spil på en workshop. Konsulentfirmaet Workz, der har erfaring med forskellige metoder til brugerinddragelse, medvirkede i processen og faciliterede selve workshoppen. Deltagerne på workshoppen var repræsentanter fra de tre parter, som samarbejder om behandlingen af patienter med kroniske sygdomme, dvs. Amager Hospital, hospitalets optage kommuner samt praktiserende læger. Sundhedstrekanten Forløbsprogrammerne dækker den samlede indsats for patienter med kronisk sygdom og involverer således alle parter i sundhedstrekanten. I forhold til den enkelte patient med kronisk sygdom er det et mål, at patienten oplever, at de rigtige hænder er parat til at hjælpe på den helt rigtige måde på det helt rigtige tidspunkt 1. Dette dokument beskriver processen med indsamling af data om patienternes oplevelser og selve workshoppen. Processen skal danne baggrund for en efterfølgende GAP- 1 Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb, Hospitalerne, kommuner og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009, s. 4 3

4 analyse af udfordringer i forhold til implementering af forløbsprogrammerne på Amager Hospital. Indsamling af viden om patienternes oplevelser og erfaringer Processen blev indledt med, at Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) foretog ti dybdegående interview med patienter, med henholdsvis KOL og type-2 diabetes, bosiddende i Amager Hospitals optageområde dvs. Københavns Kommune, Dragør Kommune eller Tårnby Kommune. Fokus i interviewene var, hvordan patienter oplever deres forløb/kontakt med sundhedsvæsenet, samt hvad patienter oplever fungerer godt i forløbene set i forhold til koordinering og kommunikation mellem sektorerne, og hvad patienter oplever fungerer mindre godt. Interviewene blev gennemført som semistrukturerede enkeltpersonsinterview med udgangspunkt i en tematiseret interviewguide, men samtidig med mulighed for at de emner patienten er optaget af, blev belyst (se interviewguide i bilag 1). Interviewpersoner Amager Hospital etablerede kontakten til ni af interviewpersonerne, mens den sidste blev rekrutteret via Københavns Kommunes Sundhedscenter. Interviewpersonerne fik udleveret et brev, der beskrev undersøgelsen nærmere. De gav samtidig tilsagn om, at deres udtalelser måtte anvendes i det videre arbejde med at forbedre forløbene for andre patienter med en kronisk sygdom. Interviewpersonerne blev udvalgt ud fra følgende udvælgelseskriterier: Patienten skal have: kontakt til Amager Hospital diagnosen KOL eller type-2 diabetes Desuden skal der blandt interviewpersonerne være variation i forhold til: alder køn diagnosetidspunkt personlige ressourcer hjemkommune (København, Tårnby, Dragør) sygdommens sværhedsgrad (stratificeringsgrad) Interviewpersonerne bestod af fem kvinder og fem mænd i alderen 41 til 83 år med en gennemsnitsalder på 65 år. Fem patienter var rekrutteret med KOL som primær diagnose, og fem havde type-2 diabetes som primær diagnose. En KOL patient havde derudover type-2 diabetes, og en patient med type-2 diabetes havde også KOL. Tre af patienterne fik diagnosticeret deres primære diagnose for omkring 20 år siden. Fem patienter blev diag- 4

5 nosticeret for mellem tre og otte år siden, og de sidste to patienter (en med hver diagnose) er nydiagnosticeret i Otte ud af ti patienter havde andre diagnoser som fx forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, kræft, knogleskørhed, slidgigt, diskusprolaps og hjertekarsygdom, synsforstyrrelser, depression, nervebetændelse. Kun de to yngre nydiagnostiserede patienter havde ikke andre diagnoser. Fire af patienterne fik hjælp fra den kommunale hjemmepleje. Om interviewene Interviewene blev foretaget af konsulenter fra Enheden for Brugerundersøgelser. Efter patienternes eget ønske blev syv interview foretaget i patientens eget hjem, to interview blev foretaget på et kontor på Amager Hospital, og et enkelt interview blev gennemført hos Enheden for Brugerundersøgelser på Frederiksberg Hospital. Hvert interview blev optaget på bånd og efterfølgende udskrevet i sin fulde længde. Konsulenter fra Enheden for Brugerundersøgelser foretog herefter en meningskondenserende analyse af interviewene, og på baggrund af denne blev der sammenstykket fire cases to om hver diagnose. Casene er baseret på sande oplevelser men er fiktive, idet de er sammensat af flere interviewpersoners oplevelser (se casene i bilag 2). Casene blev efterfølgende kommenteret og verificeret af medarbejdere fra henholdsvis Lungeforeningen og Diabetesforeningen. Workshoppen Patienternes oplevelser blev bragt i spil på en workshop, der blev afholdt den 4. oktober Formålet med workshoppen var at give de forskellige parter, der er involveret i forløb for patienter med kronisk sygdom en fælles forståelse af forløbene set fra patienternes synsvinkel. På workshoppen skulle parterne: Få et fælles overblik over de nuværende tværsektorielle type-2 diabetes- og KOLforløb set fra patientens perspektiv. Få bedre indsigt i hinandens roller i forhold til type-2 diabetes- og KOL-forløb. Identificere potentielle udfordringer for gode patientforløb, dels de nuværende dels i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammerne. Indlede drøftelser om hvordan forskellige udfordringer kan adresseres. Ud fra en fælles forståelse sætte fokus på hvordan den indsats, parterne hver især yder i forhold til patienter med kronisk sygdom, bedst understøtter de andre parters indsats. Deltagere på workshoppen Der deltog 33 personer på workshoppen. Deltagerne var personale fra Amager Hospital samt de kommuner og praktiserende læger, som hospitalet samarbejder med om de kronisk syge patienter. De faglige repræsentanter er personer, som har direkte kontakt med 5

6 patienterne og kender til konkrete forløb. Desuden deltog to kommunikationsmedarbejdere fra hhv. Amager Hospital og Region Hovedstadens Kronikerenhed, to forskere fra CBS Center for Health Management og medarbejdere fra Enheden for Brugerundersøgelser i workshoppen. Afvikling af workshoppen Efter en kort introduktion og velkomst ved vicedirektør Gitte Fangel fra Amager Hospital blev deltagerne præsenteret for casene vedrørende patienternes oplevelser af, hvor det fungerer godt i forløbene set i forhold til koordinering og kommunikation mellem sektorerne, og hvor patienterne oplever, der er plads til forbedring. Casene skulle give workshopdeltagerne en fælles indsigt i og forståelse af patienternes oplevelser og erfaringer. Workshoppens forløb ses nedenfor: De fem trin i workshoppen beskrives nærmere nedenfor. Deltagerne blev inddelt i seks grupper (tre KOL- og tre type-2 diabetes-grupper) med mellem fire til seks deltagere i hver. Grupperne var sammensat, således at de så vidt muligt både repræsenterede hospitalsansatte, kommunalt ansatte og almen praksis. Hver gruppe fik udleveret en case, som deltagerne indledningsvist læste igennem. 1. Kortlægning af forløb Med udgangspunkt i beskrivelserne i casen kortlagde deltagerne de enkelte dele af patientens sygdomsforløb. Kortlægningen blev foretaget med værktøjet Story Line, der er udviklet af Workz A/S. Værktøjet består af puslespilsbrikker, som deltagerne selv kan skrive på. Hver brik beskriver en ny hændelse i patientens forløb. Det var tilladt at tilføje hændelser til historierne. Et eksempel på en storyline ses nedenfor: 6

7 Deltagerne udbyggede herefter patientens forløb/storyline med brikker, der illustrerede: o personer som havde en rolle i patientens forløb (både personer patienten mødte på sygehus, i almen praksis, i kommunalt regi mv. ) o dokumenter der produceres (henvisninger, journaler mv.) o patientens oplevelser og tanker undervejs De grupper, der fik tid tilovers, blev præsenteret for to benspænd dvs. komplikationer eller ændringer i patientens forløb, som skulle placeres i tidslinjen, hvorefter det efterfølgende forløb skulle korrigeres. Det kunne fx være benspænd, som at KOL patienten udviklede type-2 diabetes og skulle indgå i et parallelt diabetes-forløb (se bilag 3). 2. Identificering af udfordringer Efter deltagerne havde kortlagt deres respektive cases, blev de bedt om at identificere potentielle udfordringer for gode patientforløb (fx manglende tilbud, non-compliance, sundhedspersoners manglende viden om hinandens tilbud osv.). Der blev arbejdet med afsæt i de kortlagte cases og med fokus på patienternes oplevelser. Deltagerne diskuterede, hvor der formentlig opstår udfordringer, når de i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne skal øge det tværsektorielle samarbejde. 7

8 3. Præsentation af forløb og udfordringer Hver gruppe præsenterede deres case samt de udfordringer, de vurderede som værende de vigtigste. I type-2 diabetes grupperne blev der peget på 12 udfordringer, mens KOL grupperne udpegede ni udfordringer UDFORDRINGER TYPE-2 DIABETES 1) Manglende opsporing/for sent til egen læge 2) Uklar rollefordeling (i forbindelse med stratificeringen) 3) Patienten er sin egen tovholder 4) For sen rehabilitering 5) Compliance 6) Manglende koordinering mellem sektorer 7) Sundhedspersoners manglende kendskab til hinandens tilbud 8) Koordinering mellem sideløbende forløb 9) Seks journalførelser der ikke taler sammen 10) For lang tid hos egen læge 11) Patienten føler sig ikke vidende om egen sygdom 12) Patienten skal inddrages i målsætninger og livsstilsændringer UDFORDRINGER KOL 1) Kommunikation mellem sektorer udskrivelse/hjemmepleje 2) Kommunikation mellem faggrupper (sygeplejersker og læger) 3) Vidensdeling mellem sektorer kendskab til tilbud/erfaringsudveksling 4) Fælles kommunikationsforum /IT 5) Forløbsplan/forløbsansvarlig/kontaktperson/egen læge 6) Tidlig opsporing 7) Medinddragelse af patienter/pårørende 8) Motivation i forhold til patienten/pædagogik 9) Sikkerhed i medicineringen 8

9 4. Diskussion af udfordringer og løsninger Herefter fordelte deltagerne fra de tre KOL grupper og de tre type-2 diabetes grupper sig i grupper på to til tre personer alt efter hvilke udfordringer, de ønskede at arbejde videre med. Der blev sammenlagt arbejdet videre med 10 udfordringer. Hver gruppe fik udleveret en skabelon, som de udfyldte. Skabelonen ses nedenfor: Udfordringens titel Beskriv udfordringen Hvad kan der gøres for at imødegå udfordringen? 5. Præsentation og kommentarer fra panelet Afslutningsvis samledes alle i plenum, og hver gruppe præsenterede deres udfordring, og hvad de mente, der kan gøres for at imødegå udfordringen. Et panel bestående af vicedirektør Gitte Fangel og projektleder Susanne Østergaard kommenterede præsentationerne, og hvordan de forestillede sig, at der kunne arbejdes videre med de udfordringer, der blev beskrevet. 9

10 I tabellen nedenfor vises de udfordringer deltagerne nedskrev i skabelonerne (i de skraverede felter). Det efterfølgende hvide felt refererer den mundtlige fremlæggelse samt kommentarer til fremlæggelsen. Bearbejdede udfordringer type-2 diabetes Udfordringens titel Beskrivelse af udfordringen Hvad kan gøres for at imødegå udfordringen Navne Compliance At få pt. til at gøre som vi siger at motivere patienten tilbud om fx diætist og diabetesskole er ikke eksisterende kommunikere de samme budskaber Diabetesskole findes og har kort ventetid. Evt. samarbejde med patientforeningen om skriftligt materiale Lis Klose Sofia Zatirokos Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Det er en udfordring at få patienten til at gøre, hvad de sundhedsprofessionelle siger. Desuden er det en udfordring at motivere patienten til uddannelse fx diabetesskole hurtigst muligt efter diagnose. Vigtigt at patienterne motiveres til at tage ansvar for egen sygdom. For at imødegå udfordringerne skal vi bl.a. tale med patientforeningen (Diabetesforeningen), så de samme budskaber kommunikeres ud, og så patienten ikke bliver i tvivl. Det er vigtigt, at vi siger det samme og vigtigt at prioritere budskaber. Opmærksomhed på at mange kommunikerer med patienten! Gitte Fangel (GF):Vi skal tænke i sundhedspædagogiske principper. Vi skal få patienterne til at starte med patientundervisning, og undervisningen skal øge motivationen. Manglende opsporing, for sent til egen læge Patienter med risikoadfærd, livsstil identificeres ikke. Almen praksis, det kommunale system og specialiserede hospitaler er indrettet til at løse enkle akutte problemer og ikke kroniske komplicerede forløb. Brandslukningsmodellen. Mange patienter har barrierer mod at erkende kroniske sygdomme. - Øget kontakt og samarbejde med Amagers folkeskoler om undervisningen i sundhed og sygdomsforebyggelse. - Praktiserende læger, apoteker, biblioteker, hjemmepleje, skadestuen og ambulatorier taler med patienterne om evt. livsstilsproblemer -> motiverende samtaler gerne med personer fra patientforeninger til særlig vanskelige tilfælde. - Pjecer mv. om lokale tilbud på offentlige steder. - Geare sundhedsvæsenet til at opspore kroniske problemer. - Nedsætte en arbejdsgruppe om tidlig opsporing og netværksdannelse. Suzanne Sanders 10

11 Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Patienter med risikoadfærd, hvis sygdom ikke identificeres havner i sundhedsvæsenet som akutte patienter. Har måske noget at gøre med patientens egen barriere mod at være patient. Det er vigtigt at starte allerede i folkeskolen med at fortælle om livsstil og forebyggelse. Også fortælle om dette hos praktiserende læger, på apoteker, på biblioteker og få nogle fisk på krogen få borgerne ind til motiverende samtale. Tænke sundhedsvæsenet som kroniske forløb og ikke kun akut opståede sygdomme. Kommentar til referat efter workshoppens afslutning: Se på erfaring fra Australien. På apotekerne er der tilbud om at få målt blodtryk, blodsukker, lungefunktion. Er det den rigtige medicin patienten får? Melde tilbage til egen læge hvis der er problemer. Måde at gøre det synligt i samfundet. Det er sygeplejersker, der går rundt på de forskellige apoteker. Gratis tjek til borgerne. Patienten skal inddrages i målsætninger og livsstilsændringer. At sætte tydelige og realistiske mål i samarbejde med pt. Alle behandlere skal kende til målsætningen for pt. Dialog. Sundhedspædagogisk indgangsvinkel, sundhedscoaching. Christina Liljedahl, afd.sygeplejerske E, HH. Anne Marie Marthedal, kl.diætist, HH. Pernille Nørregaard, kl.diætist, HH Iben Djurhus Johansen, fysioterapeut, Amager Forebyggelses-center. Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Vi skal ruste patienten til at blive inddraget i sit sygdomsforløb og gøre patienten klar til at tage ansvar. Målene skal kendes og være ens på tværs af sektorerne. Patientundervisning, coaching, hvor finder man den enkelte patients motivation? Give patienten en overordnet viden om diabetes først. Patienterne ved, hvad de skal arbejde hen imod, og hvordan de når derhen. Involveres på en meningsfuld måde. Patienterne skal blive inspireret. Fra salen: Gå på hold giver gruppedynamik. Løfte hinanden. Støtte hinanden. GF: Det er væsentligt at individualisere programmet. Manglende koordinering mellem sektorer Pt. har flere behandlere, og dette kan medføre fejlbehandling. Hvem har det overordnede ansvar (for mange kokke). Behov for en tovholder (evt. praktiserende læge). Klare aftaler mellem de forskellige sektorer, hvem der tager sig af hvad. Mulighed for at få læseadgang mellem de forskellige sektorer. Medicinlisten særskilt så alle kan læse den (kun én medicinliste). Patricia Hansen, diabetes amb. Kirsten Bohnsach, hjemmesygeplejerske Dragør. 11

12 Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Når patienten har flere behandlere, kan det medføre fejlbehandling (for mange kokke). Der skal være klare aftaler mellem sektorerne. Hvem tager sig af hvad? Derudover skal der være edb-systemer, hvor man kan se, hvad hinanden gør. I dag skal patienten selv sørge for at formidle viden mellem sektorerne. En fælles journal ville være fantastisk. Datafangst kunne være en hjælp. GF: Det kunne være hensigtsmæssigt med en portal, hvor man informerer generelt eller om det konkrete forløb. Rart at kunne maile med lægen i ambulatoriet, hvis man er i tvivl. Det kan gå galt med en medicinliste, da der ordineres medicin fra forskellige steder. Det ville være smart, hvis det lå ét sted, og man kunne ordinere dér og se, hvad det er der gælder. Mangler original medicinliste. Tovholder Lige nu er patienten selv tovholder. Det er ofte, at de ikke har overskud til dette. Mangler sammenhæng, plan, mål for patientens forløb. Der mangler en, der kan samle alle tråde og hjælpe pt. på vej. Alt skal være i samråd med pt. Definere tovholders rolle/opgaver. Anden struktur. Skal det være egen læge, der er tovholder? Ellers skal almen praksis have flere ressourcer (måske i form af en sygeplejerske der kan hjælpe til som et team i praksis). Nana Harpsøe Battista. Rikke Hansen. Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Er det patienten eller egen læge, der skal være tovholder? Mange patienter kan ikke overskue at være tovholder. Der mangler sammenhæng og mål med, hvor patienten skal hen behandlingsmæssigt Der skal laves en bedre definition af, hvad tovholders rolle er. Og definition af hvem der er tovholder. Hvis det skal være egen læge, skal der tilføres flere ressourcer fx via sygeplejersker. GF: Mener godt at flere kan være tovholdere team om tovholderfunktionen. Det er lettes i forhold til kommunikationen, hvis det er praksissygeplejersker. Være opmærksom på at ikke alle har behov for en tovholder kun de patienter der ikke kan overskue det. Tovholderfunktionen skal samarbejde med speciallægen. Fra salen: Det er vigtigt at passe på, at initiativet ikke fratages patienten, ved at sundhedspersonalet gør alt for ham/hende. (Risiko for sygeliggørelse som fastholder patienter i en passiv patientrolle) Sundhedspersoners manglende kendskab til hinandens tilbud Tilbuddene (oplysning om) er for svært tilgængelige. Forskellige tilbud i forskellige kommuner. Ventetidsoplysning. Ambulatorietilbud (orientering til praktiserende læge). - Fælles database/platform, evt. hjemmeside med nem søgemaskine. - Møder om information og udveksling af relevante tiltag fysisk forum. Charlotte Lauridsen, Sundhedscenter Tårnby. Jens Mølvig, afd.læge Amager Hospital Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Der er tre kommuner tilknyttet Amager Hospital, og de har alle forskellige tilbud. Det er vigtigt at orientere praktiserende læger om, hvad de kan tilbyde i diabetesambulatoriet. Og skabe viden om hinandens verden. Tilbuddene skal være lettere tilgængelige. Det bliver dejligt med hjemmesiden, hvor vi kan se hvilke tilbud, der findes og hvor. Det kunne være godt at etablere fysiske forum, hvor man kan se og tale med hin- 12

13 anden. a la workshoppen i dag. Således både netværk og fysisk forum, hvor man evt. kan diskutere specifikke cases. GF: Det er en god idé at arbejde videre lokalt. Det er dér, udvekslingen sker. Susanne Østergaard (SØ): Tænke lavpraktisk. Der eksisterer en forebyggelsesportal, men formidlingen af den kan forbedres. Tænke i at etablere konkrete netværk og konkretisere det. De tre kommuner skal samarbejde om at planlægge tilbud. Godt hvis tilbud ligner hinanden, så alle patienter kan få samme tilbud. Rart at vide hvad andre laver. Bearbejdede udfordringer KOL I tabellen nedenfor vises de udfordringer, deltagerne nedskrev i skabelonerne (i de skraverede felter). Det efterfølgende hvide felt refererer den mundtlige fremlæggelse samt kommentarer til fremlæggelsen. Udfordringens titel Beskrivelse af udfordringen Hvad kan gøres for at imødegå udfordringen Navne Tidlig opsporing Sundhedspædagogisk udfordring. Øjenåbner for de rygende borgere (dem med risikoadfærd). Social ulighed. Tilbud til borgeren og møde borgeren i øjenhøjde. Modstand mod forandring i samfundet og hos borgeren. Viden om konsekvens af sygdommen. - Kampagner + vidensdeling mellem behandlergrupperne. Opsporing af målgruppe, lokal miljøintervention. Brug af etniske og dansketniske sundhedsformidlere der laver opsøgende arbejde i boligområder, pensionisthuse og andre lokalmiljøer, Sundhed på dit sprog. - Etablere kommunale tilbud + info evt. tilbud om måling af lungefunktion hos egen læge. - Strukturel forebyggelse. - Åbent hus arrangementer på hospitaler og i kommuner. Pia Jenfort, Sundhedscenter Tårnby. Hanne Dybdal Ehlers, Forebyggelsescentret Amager. Birgit Grubbe, almen medicin, Amagerbrogade 18. Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Det er en sundhedsudfordring at finde borgere med risikoadfærd. Der eksisterer social ulighed. Tilbudsjunglen til borgeren. Møde borger i øjenhøjde. Modstand mod forandring både blandt grupper i samfundet og hos den enkelte borger. Manglende viden om hvad livsstil gør. Opsporing af målgrupper i lokalmiljøer f.eks. arbejdspladser, hvor der er en koncentration af folk i lav socialgruppe. Synlige kommunale tilbud om tidlig opsporing. Væsentligt at egen læge kan foretage lungefunktionsmåling. Der skal lave åbent-hus arrangementer, hvor der kan måles lungefunktion mm. Få fat i dem der har modstand mod forebyggelse GF: Vi kan lave en Amagermodel, hvor vi går ud på gaderne og foretager en tidlig opsporing. SØ: Hvem skal man bruge som undervisere? F.eks. KOL informanter (ligesom trafikskadede) Skal man bruge skræmmeeksempler? 13

14 Sikkerhed i medicineringen Der bliver ordineret medicin mange forskellige steder. Interaktioner. Instruktion. Tekniske problemer f.eks. med forskellige navne og med medicin der ikke kan doseres i æsker. Prioritere hvor mange slags medicin pt. skal tage. Fælles IT-løsning for praktiserende læger og hospitaler (ambulatorier). En medicinansvarlig. Bernard Enk Marjun Dahl. Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Udfordring at der ordineres medicin fra mange steder. Mangler overblik over hvem der ordinerer medicin og til hvilke lidelser. Teknisk kan det være svært at tage medicin (fx spray), det bliver ikke taget korrekt. Meget medicin kan ikke doseres i æsker. Problemer med at få medicinen taget. Interaktion mellem medicin. Medicinkoordinator? Prioritere hvor mange slags medicin patienten skal have (medicinsanering), fælles IT-løsning mellem hospital og praktiserende læge. Hvordan kan specialisterne hjælpe almen praksis, så de kan overtage koordineringen? Medinddragelse af patient og pårørende At pt. bliver inddraget i eget sygdomsforløb, sygdomsindsigt. At pårørende informeres om forløb, fx ved udskrivelse. At patientens netværk identificeres. Information om muligheder i primær og sekundær sektor. Øge patientens egenomsorg. Pædagogik. Tovholder. Mulighed for kontakt/besøg af kontaktperson (hospital). Opsætte mål/delmål. Patientuddannelse (KOLskole, sundhedscenter). Sune Kaabel Lisbeth Ebbesen Anne Pedersen Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Inddrage patienterne så de kan få en bedre sygdomsindsigt. Pårørende informeres ved udskrivelse. Det er en udfordring at finde ud af, hvad der er af information. Egenomsorg. Pædagogik, opsat mål og delmål. Tilbudt KOL-skole. Hvordan får vi kræfterne frem i patienten, så vi får mere tid til dem, der ikke selv har ressourcerne? Stratificering på såvel diagnose som ressourcer. Hvordan kan man ændre vaner, hvis man bor sammen med rygere, alkoholikere. Se på miljøet omkring patienten. Kommunikation mellem sektorer Uklarhed i forhold til hvem der har patienten i behandling, f.eks. KOL-patient i et forløb på ambulatorium + kontakten til praktiserende læge. Hvem kontrollerer patienten i et sammenhængende forløb? KOL-skema i ambulatoriet udfyldes af sygeplejersken det bliver IKKE skrevet ind i den elektroniske patientjournal og derved ikke sendt til den praktiserende læge. I praksis får man således ikke løbende information fra ambulatoriet. Meget af den behandling, der foretages hos sygeplejersken i ambulatoriet, kunne ske hos en sygeplejerske i almen praksis styrker almen praksis med ekspertsygeplejersker. Fælles infomøder på hospitalerne for de sygeplejersker der sidder i almen praksis. Lone Holm Ulla Sehested Mona Hansen GR.1/KOL 14

15 Yderligere kommentarer fra grupperne samt kommentarer fra panelet Kommunikation mellem sektorerne. Præciser samarbejdet mellem ambulatoriet og egen læge. Hvem har patienten i behandling? Svært at vide hvem der gør hvad. Skema der udfyldes sammen med patienten og lægges i papirjournal, men information går ikke videre til praktiserende læge. Hvordan kan man formidle det videre? Måske tænke i vandrejournal som til gravide som patienten tager med sig, så alle er opmærksomme på behandlingsmål. Ikke optimalt at arbejde med papirjournaler men ok i en overgangsfase. En del opgaver kan i fremtiden ligge hos ekspertsygeplejersker i almen praksis. Afslutning af workshoppen Gitte Fangel afrundede workshoppen med en vision om, at Amager Hospital og samarbejdspartere skal ud og afprøve tiltag og ideer, der kan medvirke til at forbedre forløbene for patienter med kronisk sygdom. Hun understregede, at det var dejligt, at der var kommet så mange konkrete forslag på bordet. Mange af forslagene kan afprøves relativt let - og allerede fra i morgen. Parterne skal finde konkrete samarbejdsflader og kombinere dem på tværs af sektorerne. Det skal afprøves, hvordan samarbejdsfladerne kan medvirke til bedre stratificering og opdeling af patienter. Det er vigtigt at tænke i empowerment i forhold til de patienter, der har ressourcerne f.eks. ved at udvikle patient-skolebænk. I forbindelse med implementering af forløbsprogrammer ser Gitte Fangel gerne, at der udvikles en specifik Amagermodel, hvor alle parterne kan inspirere hinanden. Det videre forløb I slutningen af november vil Samordningsudvalget diskutere resultaterne fra workshoppen og denne rapport. Dernæst vil de tage nogle af forslagene op og evt. kontakte idemagerne, således at nogle af forslagene kan tages op i pilotprojekter eller blive yderligere kvalificerede i GAP- analysen. I den videre Gap-analyse interviewes behandlere fra hjemmeplejen, forebyggelsescentrene, almen praksis, ambulatorier og sengeafsnit, og her vil de udfordringer patienterne har tydeliggjort ligeledes blive inddraget. Endvidere vil hovedudfordringerne, som patienterne ser, blive medtaget i den endelige afrapportering og således indgå i det samlede beslutningsgrundlag for samordningsudvalget, når det primo februar skal prioritere indsatsområder. 15

16 Bilag 1: Interviewguide Tak fordi du vil deltage i interviewet, og jeg må høre om dine oplevelser omkring dit sygdomsforløb. Jeg hedder og er ansat i Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden. Vi gennemfører en undersøgelse for Amager Hospital, hvor vi undersøger, hvordan patienter med KOL og type-2 diabetes oplever mødet med sundhedsvæsenet og sygdoms- og behandlingsforløbet. Jeg vil derfor stille dig nogle spørgsmål om din sygdom, dit behandlingsforløb og dine oplevelser i sundhedsvæsenet. Jeg har en række spørgsmål, men hvis der er noget andet, du synes er vigtigt at komme ind på i forbindelse med din sygdom og behandling, må du endelige sige til. Du er anonym, så ingen efterfølgende vil kunne se, at det er dig, der har sagt disse ting. Vi vil dog godt bruge noget af din historie som eksempler på et patientforløb og fremlægge det for sundhedspersonalet. Amager Hospitals personale, praktiserende læger, den kommunale hjemmepleje og ansatte i forebyggelsescentre skal til oktober deltage i en workshop, hvor de skal drøfte forløbene for KOL og Type-2 diabetes med udgangspunkt i patienternes oplevelser. Jeg håber, det er i orden, at jeg optager interviewet på bånd? Jeg regner med, at interviewet tager en time. Er der noget du skal nå lige bagefter? Baggrundsspørgsmål 1. Indledningsvist kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om dig o Alder, uddannelse, arbejde, familie, venner/bekendte, fritidsaktiviteter 2. Vil du fortælle kort om, hvordan dit sygdomsforløb med KOL hhv. diabetes har været? o Hvornår fik du stillet diagnosen, og hvordan har din sygdom evt. udviklet sig? o Har det medført, at du har fået andre sygdomme? o Har du andre kroniske sygdomsdiagnoser end KOL hhv. diabetes? (Kronisk sygdomme som du skal leve med resten af livet) o Hvordan har du oplevet det at få en kronisk sygdom? o Hvilke områder af dit liv har sygdommen påvirket? Forløb: 3. Kan du fortælle lidt om den behandling, du har været igennem, og hvordan du har oplevet den? o Udredning, diagnose, behandling, opfølgning, kontroller o Har du oplevet ventetid? 4. Hvilke sundhedspersoner har du mødt undervejs i dit sygdoms-, behandlings- og forebyggelsesforløb? 5. Hvilken rolle har din praktiserende læge haft i dit forløb? o Hvad aftalte I? Var din egen læge orienteret? 6. Hvilke personer har været centrale for dig i forbindelse med dit forløb? (sundhedspersoner, familie, pårørende) 7. Hvilken rolle har din familie/venner/bekendte haft i forhold til behandlingen og opfølgningen af din sygdom? o Hvis pårørende involveret: o Hvem har været involveret? o På hvilken måde har dine pårørende været involveret? o Hvad har det betydet for dig? o Hvis pårørende ikke har været involveret og hvis interviewpersonen har pårørende: o Har sundhedsvæsenet forsøgt at involvere dine pårørende i behandlingen eller opfølgningen? 16

17 o o Var det dit eget ønske at dine pårørende ikke skulle involveres? Hvad har det betydet for dig? 8. Er der en sundhedsperson der var/er ansvarlig for dig gennem dit sygdomsforløb? 9. (Evt. hvis flere diagnoser) Blev der under din behandling taget højde for dine andre sygdomme? 10. Hvad gjorde hospitalet, praktiserede læge, kommunen for at tage (godt) imod dig og sende dig (vel) videre til andre sundhedspersonaler? o Hvordan blev der fulgt op på din behandling/udredning? 11. Hvilke tilbud (fx kost, motion, rygestop) er du blevet tilbudt det seneste år? (Hvor blev det afholdt? hospital, kommune, egen læge, apotek). o Hvis patienten har fået et eller flere tilbud: o Hvilke tilbud har du deltaget i? o Hvordan fik du kendskab til tilbuddene - hvem henviste dig? o Er der andre tilbud du kunne tænke dig at deltage i? 12. Er der blevet lagt en plan for dit videre (behandlings-, forebyggelses - og kontrol) forløb? o Har du selv været med til at lave planen? o Hvem har du talt med om dit videre forløb? 13. Har forløbet været som du troede/forventede det ville blive? Er der noget, der har overrasket dig? Sammenhæng mellem behandlingen og tilbuddene i kommunen, hos praktiserende læge og på Amager Hospital 14. Hvordan er du blevet inddraget i beslutninger om din behandling og om den videre plan for dit forløb? o Oplever du, det er et samarbejdet mellem dig og sundhedspersonalet? 15. Hvordan synes du, de tilbud, du har fået igennem kommunen, hospitalet og din egen læge, hænger sammen? o Hvad har fungeret godt, hvad har fungeret mindre godt? Information og kommunikation 16. Hvorfra har du fået viden om din sygdom? 17. Hvad synes du om den information, du har fået undervejs fra forskellige sundhedspersonaler? 18. Har de informationer, du har fået fra forskellige sundhedspersoner, stemt overens? 19. Har du oplevet, at alle relevante oplysninger om dig og dit sygdomsforløb er blevet givet videre mellem de sundhedspersoner, der har været involveret i dit forløb? (fx mellem hospitalet og kommunen/egen læge) 20. Hvordan har du oplevet, at sundhedspersonalet havde sat sig ind i dit sygdomsforløb (hospitalet, forebyggelsestilbud, egen læge osv.), når du mødte en ny person? 21. Er du medlem af en patientforening og i givet fald, hvordan har du brugt den? Egenomsorg og ønsker til forløb: 22. Er der nogen ændringer, du har måttet foretage i din hverdag for at kontrollere din sygdom og for at forhindre, at den bliver forværret? Hvilke? o Føler du dig i stand til at foretage disse ændringer? o o Følte du dig motiveret til at foretage ændringerne? Hvordan har du oplevet, at sundhedsvæsenet har hjulpet dig i forhold til at gennemføre disse ændringer? 17

18 23. Mener du, at de tilbud sundhedsvæsenet har givet dig, har taget udgangspunkt i den situation, du er i? (Hvordan? /Hvordan ikke? /Hvad skulle sundhedsvæsenet gøre?) 24. Hvem kontakter du, når eller hvis du har problemer eller spørgsmål i forbindelse med din sygdom? 25. Hvad gør du, hvis du bliver akut dårlig? 26. Hvornår føler du dig tryg? Hvornår føler du dig utryg? 27. Har du mulighed for at møde op til de aftaler, du har med sundhedsvæsenet? (hospitalet/forebyggelsescenteret/egen læge) 28. Hvordan vil det ideelle (behandlings)forløb se ud for dig? Her til sidst har du så nogen tilføjelser eller ting, du gerne vil spørge mig/os om? Hvis der er noget, jeg gerne vil have uddybet, når jeg hører interviewet igen, må jeg så ringe til dig? Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du kommer i tanke om, at du har glemt at fortælle, eller hvis der er noget, du fortryder, du har sagt. Mange tak for hjælpen! 18

19 Bilag 2: Cases 19

20 20

21 21

22 22

23 23

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Opsamling på gruppedrøftelser

Opsamling på gruppedrøftelser Arrangement for patienter og pårørende om ny sundhedsaftale d. 8. sep. 2014 Opsamling på gruppedrøftelser Hvad er særlig vigtigt, når vi skal sikre sammenhæng ved udskrivelse fra sygehuset til hjemmet?

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014

Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014 Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014 Helle Søgaard, risikomanager og sundhedsfaglig specialkonsulent. Ditte Gundorph Olesen, risikomanager. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region H.

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord 1 Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL TeleCare Nord Side 1 2 Sundhedsprofessionel del Oprettelse af individuel monitoreringsplan Oprette spørgeskemaer med målinger

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Referat: Regionsbestyrelsesmøde d. 22/6-09 kl. 9.30 17.30. Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K, Lokale: A19 Deltagere: Tine Nielsen, Jes Mogensen, Lene Banke, Solvejg Pedersen,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere