Alderens muligheder. Ældre Sagens Fremtidsstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alderens muligheder. Ældre Sagens Fremtidsstudie"

Transkript

1 ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ENNERNE FAMILIEN OG VENNERNE Alderens muligheder ELFÆRD VELFÆRD VELFÆRD Ældre Sagens Fremtidsstudie KVALITET HELBRED OG LIVSKVALITET

2 Alderens muligheder Ældre Sagens Fremtidsstudie

3 Ældre Sagen Nørregade København K Tlf Tekst: Rie Duun Redaktion: Michael Teit Nielsen Fotos: Thorkild Jensen Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS 1. oplag, stk. Trykt marts 2013 ISBN Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen

4 Indhold Intro... 4 Forord... 7 Resume... 9 Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet Alder Familien og vennerne At bo sammen eller alene Sociale relationer Praktisk hjælp fra familie og venner Økonomisk hjælp mellem generationerne Børn og arv Helbred og livskvalitet Helbred og sundhed Livskvalitet Velfærd Velfærdsholdninger Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige Arbejde Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens Økonomi og tilbagetrækning Aldersdiskrimination Ny teknologi Frivilligt arbejde... 93

5 Intro

6

7 Forord Vi bliver yngre Fremtidsstudiet og Ældre Sagen hænger tæt sammen. EGV-Fonden der i 1986 stiftede Ældre Sagen gennemførte i 1987 det første Fremtidsstudie. Her blev mennesker mellem 40 og 64 år stillet en række spørgsmål om deres nuværende tilværelse samt om deres forventninger og ønsker til fremtiden hvad angår bolig, arbejdsliv, familie og frivilligt arbejde og meget andet. Der var tale om et forløbsstudie, idet der blev fulgt op med spørgsmål til de samme mennesker ti og femten år senere. Vores Fremtidsstudier har gennem årene vist sig særdeles værdifulde. Vi har brugt dem til at udvikle Ældre Sagen, så foreningen hele tiden har taget bestik af de behov, drømme, bekymringer og udviklingstendenser, der kan spores i den ældre del af befolkningen. Derudover har resultaterne udgjort en fond af viden, som vi har spredt ud til samfundsinteresserede, forskere, virksomheder, studerende og til medierne. Et meget stort antal pressehenvendelser til Ældre Sagen har kunnet besvares ved at henvise til resultater fra Fremtidsstudiet. I 2010 besluttede vi i Ældre Sagen at påbegynde et nyt Fremtidsstudie, hvor vi også spurgte danskere over 80 år. Tidligere udgaver har i store træk vist, at hver ny generation af ældre har været mere aktive, bedre uddannede, med en bedre økonomi og et bedre helbred end tidligere generationer. I hvert fald gennemsnitligt set. Gør det sig stadig gældende? Mit svar er et rungende ja: Der er en klar tendens til, at vi»bliver yngre«. Jeg tror, at de fleste læsere vil glæde sig over, at livet efter de 50 er langt bedre end sit rygte at der med alderen er masser af muligheder. Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Intro Forord 7

8

9 Resumé Livet og lykken Alder er noget vi planlægger. Vores syn på alder har ændret sig markant, og Fremtidsstudiet 2010 viser nogle af de nye veje, som fremtidens ældre vil gå. Først og fremmest lever vi længere. Middellevetiden er steget, og vi har flere raske år uden arbejde. Det betyder, at alderdommen er blevet en aktiv livsfase for mange. I Fremtidsstudiet 2010 har Ældre Sagen som en opfølgning på det oprindelige Fremtidsstudie fra 1987, 1997 og 2002 påbegyndt et nyt forløbsstudie med over svarpersoner. De interviewede er delt op i fire grupper: De årige, årige, årige og årige, som vi bogen igennem vil kalde de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige, selv om hver gruppe altså har et aldersspænd på 5 år. De yngste er født i perioden og de ældste i At tale om ældre som en homogen gruppe giver ikke mening, for samtidig med at vi bliver ved at være aktive langt hen i livet, vælger vi også lige så forskelligt, som vi har gjort tidligere i livet. Alligevel er der nogle fælles træk mellem de fire aldersgrupper, som Fremtidsstudiet omfatter. Familieliv og helbred er for alle aldersgrupperne det allervigtigste, når vi spørger, hvad der kan give en følelse af at være lykkelig. Lykke er et stort ord, der siger noget om, hvordan og hvornår vi oplever kvalitet i livet. Og på tværs af aldersgrupperne i undersøgelsen er familien og helbredet ikke overraskende de vigtigste elementer i den enkeltes oplevelse af lykke. Hos den næstyngste gruppe, de 60-årige, er helbredet topscorer, og næsten tre ud af fire angiver godt helbred som den vigtigste forudsætning for lykke. Familien er en vigtig lykkebringer for alle grupper, men allervigtigst er den for de yngste, nemlig de 50-årige. Intro Resumé 9

10 Frihed til at vælge opfatter de yngste aldersgrupper også som en vigtig lykkefaktor, mens friheden ikke vejer så tungt for de ældste aldersgrupper, der som regel i højere grad kan disponere frit over deres tid. Økonomi spiller en mindre rolle, når det gælder lykkefølelse. Arbejdet kan i nogle tilfælde godt bidrage til lykke. Læsevejledning Vi har valgt at strukturere denne korte version af Fremtidsstudiet i fire kapitler, der til en vis grad følger den rækkefølge, de adspurgte har givet emnerne, når de sorterer dem efter lykkeværdi. Først kommer afsnittet om familien og vennerne, derefter helbred og velfærd og til sidst arbejdet. Forinden introducerer vi selve Fremtidsstudiet kort og giver et rids over aldersprofiler og aldersperspektiver. Som nævnt, har vi valgt bogen igennem at lade udtrykket 50-årige dække de årige, 60-årige de årige, 70-årige de årige, og når vi skriver om de 80-årige, gælder det de årige. Ved nogle af graferne summer tallene ikke altid præcist til 10 på grund af op- eller nedrunding af decimaltal. Der findes mere materiale fra Fremtidsstudiet på Ældre Sagens hjemmeside: Familie og venner Relationerne til familien i bred forstand er et af de væsentligste elementer i det gode liv, sådan som deltagerne i Fremtidsstudiet ser på det. Også venner og bekendte har en stor plads i hverdagen lige efter de nære familiemedlemmer. At holde kontakt og ses med venner og familie er noget, der både fylder og giver kvalitet i livet. Næsten alle deltagerne i Fremtidsstudiet har venner og bekendte, og en stor del forventer også at kunne modtage hjælp fra både familie og venner, hvis de får brug for det. At hjælpe familien og især ens egne børn og egne forældre er en vigtig aktivitet. 10 Intro Resumé

11 Ny teknologi er noget, der hjælper med at styrke kontakten til dem, vi ønsker at være i kontakt med, og især de yngste aldersgrupper bruger teknologien til at holde kontakt. Helbred og velfærd Et godt helbred er noget, de fleste sætter stor pris på og allermest, når de er i 60 erne, viser Fremtidsstudiet. Meget glædeligt oplever mange, at deres helbred er godt. Nogle føler sig endda yngre, end deres personnummer viser. Hvis helbredet svigter, forventer langt de fleste, at velfærdssamfundet er der for dem. Når der er brug for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, fordi helbredet svigter, er ønsket, at det offentlige kan træde til med hjælp. Der er med andre ord blandt alle aldersgrupper en massiv opbakning til og forventning om, at velfærdssamfundet fungerer og er til stede med hjælp og støtte, når behovet opstår. Familieliv og godt helbred bringer lykke Opskriften på lykken indeholder for de fleste familieliv og et godt helbred, mens økonomi ikke er så afgørende Helbredet Familielivet Venner Økonomi Arbejde Friheden til selv at vælge Andet Ved ikke år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Når du tænker på, hvad der gør dig lykkelig hvad tænker du så på? Det var muligt at afgive op til 3 svar. I alt har personer svaret. Intro Resumé 11

12 Arbejde Arbejdet er en vigtig kilde til identitet for især den yngste aldersgruppe i 50 erne, som i vid udstrækning stadig er på arbejdsmarkedet. Arbejdsidentiteten er lidt vigtigere for mænd end for kvinder, og den aftager med alderen for begge køn. Fremtidsstudiet viser, at det især er indholdet i arbejdet og samværet med kolleger, som har betydning i arbejdslivet. Den del af de 70-årige, der har forladt arbejdsmarkedet indenfor de seneste 10 år, har økonomisk klaret overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv uden de store ændringer i levestandarden. Sammenlignet med denne gruppe, har de 50- og 60-årige, der stadig er på arbejdsmarkedet, noget mere pessimistiske forventninger til levestandarden, når de går på pension. 12 Intro Resumé

13

14 Fremtidsstudiet

15

16 Om fremtidsstudiet 2010 I Ældre Sagens nye Fremtidsstudie har over danskere mellem 50 og 84 år fortalt om deres liv, som de oplever det, og som de ønsker sig det. Vi har spurgt, hvad de forventer sig af fremtiden, og hvordan de forbereder sig på den. Ældre Sagens Fremtidsstudie er en unik undersøgelse, der giver et indblik i, hvordan fremtidens ældre ser ud, hvad de ønsker og forventer sig, og hvad de vil bidrage med. Fremtidsstudiet har en lang forhistorie og blev gennemført første gang i 1987 i form af interview med danskere i tre aldersgrupper: 40-44, og år. Ti år senere i 1997 blev studiet fulgt op med 907 interview af de samme personer suppleret med nye, yngre grupper: 40-44, 50-54, og år. I 2002 var de interviewede opdelt i 4 aldersgrupper: 45-49, 55-59, 65-69, og år, og der blev interviewet i alt personer. De tre første Fremtidsstudier var et forløbsstudie, hvor man kunne følge de samme mennesker gennem de tre studier og se, om deres forventninger holdt stik, og deres planer blev til virkelighed. Nye ældre er blevet ældre Med det seneste Fremtidsstudie fra 2010 har vi startet en ny type undersøgelse og et nyt forløbsstudie, som gennemføres af Danmarks Statistik. Igen arbejder vi med fire aldersgrupper: 50-54, 60-64, og år, men med mange flere besvarelser i hver gruppe. Målet har været at indhente svar fra personer i hver af fire forskellige aldersgrupper. I alt personer har besvaret spørgsmålene i Fremtidsstudiet Det er planlagt at fortsætte studiet ved at spørge de samme personer igen i 2015 og hvert femte år fremover, idet der løbende suppleres med nye svarpersoner i den yngste gruppe. Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet

17 Også aldersgrupperne har vi ændret på i erkendelse af, at vi bliver ældre, og at vi forholder os til det at blive ældre senere i livet, end folk gjorde i 1980 erne og 1990 erne. Siden det første Fremtidsstudie i 1987 er middellevetiden for mænd vokset fra 72 til 77 år og for kvinder fra 78 til 81 år. Vi har derfor som noget nyt valgt, at den ældste gruppe, som studiet omfatter, skal være de over 80-årige. De fire aldersgrupper, som optræder i det nye Fremtidsstudie, er de årige, de årige, de årige og endelig de årige. For nemheds skyld omtales de i denne publikation som henholdsvis de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige. Sådan har vi spurgt Livsvilkår, holdninger, ønsker og forventninger er stadig omdrejningspunkterne for Fremtidsstudiet, men vi har suppleret med nye spørgsmål og svarmuligheder. Endelig har vi tilpasset spørgsmål og svarmuligheder til en ny måde at indsamle svar på. De tre tidligere Fremtidsstudier blev gennemført som personlige interview. Den måde at interviewe på har vi valgt ikke at fortsætte med, og i stedet er interviewene gennemført enten over telefonen eller over internettet. Det har givet nogle begrænsninger i spørgeskemaets omfang, men til gengæld en mulighed for at indhente flere svar. Analyse og baggrund Selve analysemetoden har vi også opdateret. I de to foregående fremtidsstudier er talmaterialet blevet gennemgået og analyseret af en ekstern forsker ved Oxford University. Denne gang har fageksperter fra Ældre Sagens sekretariat analyseret og kommenteret talmaterialet for dermed at drage nytte af den viden, vi allerede har i organisationen, når materialet bearbejdes. Danmarks Statistik har stået for indsamling af data og sikret, at de er så repræsentative og statistisk valide, som det er muligt. Der er gennem en vægtning af tallene taget højde for blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst, herkomst, region og uddannelse. Det vægtede gennemsnit for de fire aldersgrupper kan bruges til at sammenligne de fire aldersgrupper og se, hvilke undergrupper der ligger 18 Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet 2010

18 over eller under gennemsnittet i de spørgsmål, vi belyser. Fremtidsstudiet kan som sådan ikke sige noget om befolkningen generelt. Med Fremtidsstudiet ønsker vi at tegne et billede af, hvad der sker, når vi bliver ældre, og når nye generationer af ældre kommer til. Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet

19

20 Alder Alder er ikke et entydigt begreb Hvis vi venter længe nok, kommer alderen af sig selv. I hvert fald den helt objektive, kronologiske alder, som alene afhænger af tiden, der går. Mere interessant er det derfor at se, hvordan den psykologiske alder udvikler sig, og hvordan vores biologiske alder skrider frem. Mennesker, som passer godt på sig selv og lever sundt, har større chancer for at opnå en høj kronologisk alder, uden at kroppen viser alvorlige tegn på aldring. Levealderen er stigende og levealder med antal gode leveår er også steget. Mange kan derfor klare basale daglige udfordringer uden hjælp, og de kan gøre meget af det, de gerne vil. Fx være sammen med familie og venner. Fremtidsstudiet viser, at otte ud af ti af deltagerne (8) føler, at de har et fremragende, et vældig godt eller et godt helbred. Helbredet holder Men til trods for det gode helbred oplever en tredjedel (35%) af deltagerne, at nutiden tilhører dem, der er yngre, end de selv er. Flere end fire ud af ti (44%) svarer meget diplomatisk, at nutiden tilhører alle aldersgrupper, men når en stor gruppe tilsyneladende oplever, at verden ikke længere er deres, afspejler det en kultur, der har et stærkt fokus på ungdommen. Vi lever i en kultur, hvor ungdom er utvetydigt positivt, og høj alder næsten udelukkende forbindes med tab, mangler og lav prestige. Frisk og erfaren Måske påvirker det også de svar, deltagerne har givet på spørgsmålet om de føler, at deres alder passer godt til dem. Hver tredje (36%) føler sig yngre end deres kronologiske alder. De oplever måske, at de kan mere og lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i den alder, de har. Fire ud af ti (46%) føler, at deres alder passer godt til dem, og jo ældre deltagerne er, jo bedre synes de, at deres alder passer til den person, de er. Fremtidsstudiet Alder 21

21 Det ligger i tiden, at der er en frigørelsesproces på vej, hvor ældre tager afstand fra en kollektiv fornægtelse af aldring, der giver dem mulighed for at vælge mellem at lade som om, alderen ikke eksisterer, maskere den eller skamme sig over den. Mange ældre vil opleve alderen på nye og langt bedre betingelser på grund af sund livsstil, motion, indhold i tilværelsen, en god økonomi og et sundhedsvæsen, der kan mere og mere. De ved, at aldring er påvirkelig og afhænger af, hvordan man lever og ikke kun, hvornår man er født. Men ligegyldigt hvordan vi ser på det, er aldring også et spørgsmål om slid. Der kommer skader på kroppen samtidig med, at de mekanismer, som skal reparere skaderne, bliver mindre effektive. Skuespilleren Ingrid Bergmann udtrykte sit syn på aldring sådan her:»alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt.«hver anden føler sig yngre end sin alder Vores kronologiske alder svarer ikke helt til den måde, vi oplever alderen på. 10 Ved ikke Jeg føler, min alder passer godt til mig Jeg føler mig meget ældre Jeg føler mig lidt ældre Jeg føler mig meget yngre Jeg føler mig lidt yngre år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Hvilke af følgende udsagn synes du passer bedst på dig, når det handler om din nuværende alder? I alt har personer svaret. 22 Fremtidsstudiet Alder

22

23 Familien og vennerne

24

25 At bo sammen eller alene Måden vi bor på afspejler, hvem vi gerne vil være sammen med, vores livssituation og hvad vi har råd til. Her i landet bor rigtig mange alene. Danmark, Sverige og Finland er de tre lande i verden, hvor der er flest singler. Fire ud af ti (42%) i de fire aldersgrupper, som er blevet spurgt, bor alene. Det gælder især de ældste kvinder, hvor mange er enker. Langt de fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever. Her er intet nyt under solen i forhold til de tidli- Fire ud af ti bor alene God økonomi og kvinders uafhængighed og ligestilling er noget af baggrunden for, at Danmark er et af de lande i verden, hvor flest bor alene Ja Nej Ja Nej Mænd Kvinder år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Bor du alene? I alt har personer svaret. Familien og vennerne At bo sammen eller alene 27

26 De fleste bor sammen i par De fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever år år år år Vægtet gennemsnit Ægtefælle/samlever Ægtefælle/samlever samt hjemmeboende barn/børn Hjemmeboende barn/børn Forældre Voksent barn/svigerbarn evt. med dennes familie Andre Vi har spurgt: Hvem bor du sammen med? Spørgsmålet blev stillet til alle, der bor sammen med nogen. Det var muligt at give flere svar. I alt har personer svaret. gere Fremtidsstudier. Blandt dem, der bor sammen med nogen, er det størstedelen (79%) på tværs af de fire aldersgrupper, som bor sammen med deres ægtefælle eller samlever uden hjemmeboede børn. For de 50-årige gælder det, at en tredjedel bor sammen med både ægtefælle og hjemmeboende børn. COLA en ny samlivsform på vej En ny samlivsform er på vej. Det er modellen, hvor et fast par har valgt at have hver sin bolig eller med den amerikanske betegnelse: couples living apart, COLA. Hver fjerde af de 50-årige, som ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever, har valgt denne måde at leve på, og set over de fire aldersgrupper er det 17%, som har en fast partner, de ikke bor sammen med. 28 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

27 Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem er valgt fra. I nogle tilfælde er det sikkert af praktiske årsager, men også fordi et fælles hjem med partneren ikke nødvendigvis er attraktivt. Man vil ikke risikere at skulle flytte igen, hvis forholdet går i stykker. Kvinders selvstændige økonomi er afgørende her, og nyere svensk forskning viser, at mange ældre singlekvinder trives rigtig godt med at bo alene, enten de er i parforhold eller ej *. Ny tendens. Ét par med to hjem Fast parforhold, men med en bolig til hver, er en samlivsform, som tæt på hver femte, der ikke bor sammen med ægtefælle eller kæreste, har valgt Ved ikke Nej Ja år år år år 17 Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Er du i et fast forhold, hvor I har hver jeres bolig? Spørgsmålet er stillet til alle, der ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever. I alt har personer svaret. Vi bliver helst hvor vi er Parcelhuset er uden sammenligning den mest populære boligform blandt alle aldersgrupper. Næsten halvdelen (48%) bor i parcelhus, og her er mændene i overtal helt op i den ældste af grupperne, mens der er en overvægt af kvinder, som bor i etagebolig. * Charlot Nymann (2011): Undersøgelse om ældre singlekvinders tilfredshed med livet. Umeå Universitet Familien og vennerne At bo sammen eller alene 29

28 Det afspejler overvægten af kvinder, som bor alene i den ældste gruppe af de adspurgte, men måske også en anderledes præference hos kvinderne. Flere kvinder end mænd bor i rækkehuse eller i lejlighed. Her er naboerne tættere på, og der kræves mere hensyn. Kvinder vælger tilsyneladende gerne boformer med indbygget fælleskab, og lidt flere kvinder end mænd udtrykker også lyst til at flytte i bofællesskab som ældre. Kvindernes lidt ringere økonomi spiller selvsagt også en rolle for valget af bolig. Både blandt mænd og kvinder ejer et flertal deres bolig, men andelen af ejere falder med alderen mest for kvinderne. Blandt de 80-årige bor 41% af kvinderne i en lejet bolig. Boligen er et fast holdepunkt, som man helst ikke giver slip på. Godt en tredjedel af de 80-årige har boet i deres nuværende bolig i mere end 30 Vi vil helst ikke flytte Men lidt over en tredjedel af de yngste aldersgrupper i Fremtidsstudiet vil gerne forlade familieboligen og flytte i mindre og mere praktiske boliger år år år år Vægtet gennemsnit Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab Ældre- eller plejebolig Sommerhus/kolonihavehus Bolig i udlandet Andet Ved ikke Vi har spurgt: Hvordan vil du helst bo som ældre? Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har personer svaret. 30 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

29 år, og ser man på de fire aldersgrupper under ét har næsten to tredjedele (63%) boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Tæt på venner og familie Langt de fleste bor i nærheden af deres familie og deres venner. To tredjedele (67%) bor i nærheden af deres familie, og lidt færre (64%) siger, at deres venner bor i lige i nærheden. Hvad nærhed betyder, har svarpersonerne selv defineret, for det handler mere om, hvorvidt de finder det nemt at besøge hinanden end om, hvor mange kilometer der er. At være tæt på familie og venner er også af afgørende betydning, hvis man ikke længere kan klare sig selv helt og holdent. I Fremtidsstudiet 2010 har vi spurgt alle, hvordan de helst vil bo som ældre. Her er der ingen tvivl om, at langt de fleste bare gerne vil blive, hvor de er. Det hænger måske sammen med, at tæt på halvdelen i alle fire aldersgrupper føler sig yngre, end de faktisk er. De oplever, at de kan mere, end de havde forestillet sig, de ville kunne i den alder, de har. Men vigtigst af alt er, at ens identitet i høj grad er bundet i ens hjem. En bolig er noget fysisk. Et hjem er en følelse. Flyttelysten er størst i de to yngste grupper de 50-årige og de 60-årige. Her er det omkring hver tredje, der har en mindre og mere praktisk bolig på ønskesedlen, så noget tyder på, at det er i den gruppe, der er mobilitet. Ønsket er at skifte familieboligen ud med en mindre bolig, som kan fungere på en god måde i en ny livsfase som ældre. Ikke mange ønsker sig at flytte i bofællesskab. Her er det de alleryngste i 50 erne, som har mest mod på tanken. Kvinderne lidt mere end mændene. Hvis det kniber med at klare sig selv Ønskesedlen ændrer sig markant, hvis deltagerne forestiller sig en situation, hvor de har svært ved at klare sig alene. I den situation er der stadig mange, som gerne vil blive, hvor de bor (31%), men endnu flere vil flytte til en mindre og mere praktisk bolig (37%). På tværs af aldersgrupperne er det nu 15%, som godt kunne forestille sig en form for bofællesskab. De 50-årige er de mest positive over for fællesskabsløsningen. Stort set lige mange tænker på aldersblandede bofællesskaber og på seniorbofællesskaber i den forbindelse. Lidt over hver femte (22%) ser en ældre- eller plejebolig som en god ide, hvis de får svært ved at klare sig, 17% vil gerne bo i nærheden af deres Familien og vennerne At bo sammen eller alene 31

30 familie, og 4% vil gerne flytte sammen med familien. Især de 50-årige og 60-årige lægger vægt på at bo i nærheden af familien. I gennemsnit vil kun knapt en tredjedel (31%) af deltagerne blive i den nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig mod to tredjedele (66%), hvis de ikke forestiller sig, at de får svært ved at klare sig. Hvis det bliver svært Hvis det bliver svært at klare sig selv, ønsker mange sig en mindre og mere praktisk bolig og at familien bor i nærheden. 5 45% 35% 25% 15% 1 5% år år år år Vægtet gennemsnit Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab Ældre- eller plejebolig Sammen med familie I nærheden af familie Andet Ved ikke Vi har spurgt: Hvis det på et tidspunkt kommer til at knibe med at klare dig alene, hvordan vil du så helst bo? Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har personer svaret. 32 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

31 Sociale relationer Vi elsker familien og holder kontakten Selv om familien gennem de seneste årtier har måttet stå for megen kritik som institution og samlivsform, og selv om mange kernefamilier opløses ved skilsmisse, så viser Fremtidsstudiet, at netop den nærmeste familie betyder allermest for alle aldersgrupper, når det drejer sig om identitet. Familien har også stor betydning, når det drejer sig om livskvalitet. Familien er noget af det, der oftest gør alle fire aldersgrupper lykkelige. Intet mindre. Familien har altså fortsat meget stor betydning for os. I Fremtidsstudiet har deltagerne svaret på spørgsmålet: Når du tænker på, hvem du egentlig er hvad er så vigtigst for dig? Svaret i alle fire aldersgrupper var for otte ud af ti familien, der tilsyneladende opleves som vigtigst i forhold til, hvem man er. Det gælder ikke kun vores identitet, men også vores praktiske hverdag. For der er en ret hyppig kontakt til familien, enten ved at man ses personligt, eller at man holder kontakt over telefon eller computer. I tæt kontakt med familien Kontakten til familien er en hjørnesten i tilværelsen for mange, og langt de fleste indgår i familierelationer, som har stor betydning i hverdagen. I de fire aldersgrupper har flertallet (87%) af de adspurgte børn. De fleste har ét eller to børn, og tre ud af fem har børnebørn og/eller oldebørn. Men ikke alle har en stor familie, og de børnerige familier er en sjældenhed. Derfor er der trods de mange, som har familie, også en gruppe, som ikke har. Mere end hver tiende (13%) har ingen børn og næsten fire ud af 10 (39%) har ikke børnebørn. For en del af den yngste gruppe, de 50-årige, skyldes det naturligvis, at de endnu ikke har fået nogen. Børnene og svigerbørnene er dem, som langt de fleste ser oftest og i hvert fald flere gange om måneden. Børnebørnene kommer på tredjepladsen over hvem, der oftest kommer på fysisk besøg. Der er ikke de store Familien og vennerne Sociale relationer 33

32 Størst personlig kontakt til børn og venner Venner og bekendte ses de fleste oftere med end med deres børnebørn, men ellers topper børn og svigerbørn listen over, hvem man oftest ser personligt Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/ oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/ bekendte (3.941) Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Vi har spurgt: Hvor ofte ser du dine sociale relationer personligt? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen. forskelle mellem de fire aldersgrupper på, hvor ofte man ser familien og heller ikke mellem mænd og kvinder. Dog er der en tendens til, at kvinder ser børn og børnebørn lidt oftere, end mændene gør. Venskaber og bekendtskaber giver kvalitet Venner og bekendte fylder rigtig meget i den sociale kontakt, som de fire aldersgrupper har. Næsten alle deltagerne (97%) siger, at de har venner og bekendte. Lidt flere i den ældste gruppe end i den yngste siger naturligt nok, at de ikke længere har venner og bekendte. Det handler om mindre end hver tiende (8%) i gruppen af 80-årige. Venner og bekendte er dem, der næst-hyppigst kommer på besøg, og de overhaler snildt børnebørnene på dørmåtten. Målt på hvor meget kontakt, der er med venner og bekendte i de fire aldersgrupper, så indtager de også en vigtig rolle. Venner og bekendte er i dag en vigtig del af vores liv, og Fremtidsstudiet viser, at de spiller en vigtigere rolle end fjernere familiemedlemmer, når det drejer sig om praktisk hjælp i dagligdagen. 34 Familien og vennerne Sociale relationer

33 Forholdet til vennerne siger noget væsentligt om den sociale sammenhængskraft, der ikke kun har rødder i familien, og som er med til at styrke livskvaliteten og endda helbredet. Flere nyere undersøgelser viser, at gode sociale relationer hænger sammen med, hvor godt man kan bevare helbredet sent i livet. Fx vil depression ofte hænge sammen med en følelse af ensomhed, og evnen til at komme til hægterne efter sygdom afhænger meget ofte af, om der er venner eller familie til at hjælpe og opmuntre *. Computer og mobiltelefon skaber kontakt Ny teknologi har givet nye, flere, hurtigere og billigere kontaktmuligheder. Computere, smart phones, mobiltelefon og ikke mindst internet er Elektronisk kontakt binder generationerne sammen Forældrene er den gruppe der næst-hyppigst efter børnene snakkes og skrives med elektronisk. På tredjepladsen kommer venner og bekendte Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/ oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/ bekendte (3.941) Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Vi har spurgt: Hvor ofte er du i elektronisk kontakt med dine sociale relationer? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen. * Bl.a. Social Relations and Mortality (2010) i Journal of Health Psychology Familien og vennerne Sociale relationer 35

34 med til styrke relationerne mellem familie, venner og bekendte også over lange afstande. De nye hjælpemidler gør det lettere at følge med i hinandens liv, og for nogle er mobiltelefonen og internettet med til at skabe tryghed. Helt generelt er de fleste af deltagerne mest i elektronisk kontakt med dem, de kender og ser fysisk, men kontakten er hyppigere end den personlige kontakt. Kvinderne bruger elektroniske kontaktmåder fra telefonsamtaler og sms til og skype oftere end mændene. I Fremtidsstudiet dækker begrebet elektronisk kontakt over meget telefonsamtaler, men også s, skype og facebook. Næsten alle, der har børn (94%), svarer på tværs af alder, at de er i elektronisk kontakt med deres børn og svigerbørn i hvert fald flere gange Tre ud af fire har tilpas kontakt med familie og venner Hver fjerde kunne ønske sig mere kontakt med primært børnebørn Mere kontakt Kontakt som nu Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/bekendte (3.941) Vi har spurgt: Hvad synes du alt i alt om kontakten til dine relationer? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer. Kun meget få procent ønsker mindre kontakt eller svarer ved ikke på spørgsmålet om kontakt. Derfor er de to svar udeladt her. I alt har personer svaret. 36 Familien og vennerne Sociale relationer

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden.

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Et stort flertal af vælgerne vil gerne have en bedre standard for bad til ældre, end ældre hjemmehjælpsmodtagere oplever i

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere