Alderens muligheder. Ældre Sagens Fremtidsstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alderens muligheder. Ældre Sagens Fremtidsstudie"

Transkript

1 ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ENNERNE FAMILIEN OG VENNERNE Alderens muligheder ELFÆRD VELFÆRD VELFÆRD Ældre Sagens Fremtidsstudie KVALITET HELBRED OG LIVSKVALITET

2 Alderens muligheder Ældre Sagens Fremtidsstudie

3 Ældre Sagen Nørregade København K Tlf Tekst: Rie Duun Redaktion: Michael Teit Nielsen Fotos: Thorkild Jensen Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS 1. oplag, stk. Trykt marts 2013 ISBN Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen

4 Indhold Intro... 4 Forord... 7 Resume... 9 Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet Alder Familien og vennerne At bo sammen eller alene Sociale relationer Praktisk hjælp fra familie og venner Økonomisk hjælp mellem generationerne Børn og arv Helbred og livskvalitet Helbred og sundhed Livskvalitet Velfærd Velfærdsholdninger Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige Arbejde Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens Økonomi og tilbagetrækning Aldersdiskrimination Ny teknologi Frivilligt arbejde... 93

5 Intro

6

7 Forord Vi bliver yngre Fremtidsstudiet og Ældre Sagen hænger tæt sammen. EGV-Fonden der i 1986 stiftede Ældre Sagen gennemførte i 1987 det første Fremtidsstudie. Her blev mennesker mellem 40 og 64 år stillet en række spørgsmål om deres nuværende tilværelse samt om deres forventninger og ønsker til fremtiden hvad angår bolig, arbejdsliv, familie og frivilligt arbejde og meget andet. Der var tale om et forløbsstudie, idet der blev fulgt op med spørgsmål til de samme mennesker ti og femten år senere. Vores Fremtidsstudier har gennem årene vist sig særdeles værdifulde. Vi har brugt dem til at udvikle Ældre Sagen, så foreningen hele tiden har taget bestik af de behov, drømme, bekymringer og udviklingstendenser, der kan spores i den ældre del af befolkningen. Derudover har resultaterne udgjort en fond af viden, som vi har spredt ud til samfundsinteresserede, forskere, virksomheder, studerende og til medierne. Et meget stort antal pressehenvendelser til Ældre Sagen har kunnet besvares ved at henvise til resultater fra Fremtidsstudiet. I 2010 besluttede vi i Ældre Sagen at påbegynde et nyt Fremtidsstudie, hvor vi også spurgte danskere over 80 år. Tidligere udgaver har i store træk vist, at hver ny generation af ældre har været mere aktive, bedre uddannede, med en bedre økonomi og et bedre helbred end tidligere generationer. I hvert fald gennemsnitligt set. Gør det sig stadig gældende? Mit svar er et rungende ja: Der er en klar tendens til, at vi»bliver yngre«. Jeg tror, at de fleste læsere vil glæde sig over, at livet efter de 50 er langt bedre end sit rygte at der med alderen er masser af muligheder. Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Intro Forord 7

8

9 Resumé Livet og lykken Alder er noget vi planlægger. Vores syn på alder har ændret sig markant, og Fremtidsstudiet 2010 viser nogle af de nye veje, som fremtidens ældre vil gå. Først og fremmest lever vi længere. Middellevetiden er steget, og vi har flere raske år uden arbejde. Det betyder, at alderdommen er blevet en aktiv livsfase for mange. I Fremtidsstudiet 2010 har Ældre Sagen som en opfølgning på det oprindelige Fremtidsstudie fra 1987, 1997 og 2002 påbegyndt et nyt forløbsstudie med over svarpersoner. De interviewede er delt op i fire grupper: De årige, årige, årige og årige, som vi bogen igennem vil kalde de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige, selv om hver gruppe altså har et aldersspænd på 5 år. De yngste er født i perioden og de ældste i At tale om ældre som en homogen gruppe giver ikke mening, for samtidig med at vi bliver ved at være aktive langt hen i livet, vælger vi også lige så forskelligt, som vi har gjort tidligere i livet. Alligevel er der nogle fælles træk mellem de fire aldersgrupper, som Fremtidsstudiet omfatter. Familieliv og helbred er for alle aldersgrupperne det allervigtigste, når vi spørger, hvad der kan give en følelse af at være lykkelig. Lykke er et stort ord, der siger noget om, hvordan og hvornår vi oplever kvalitet i livet. Og på tværs af aldersgrupperne i undersøgelsen er familien og helbredet ikke overraskende de vigtigste elementer i den enkeltes oplevelse af lykke. Hos den næstyngste gruppe, de 60-årige, er helbredet topscorer, og næsten tre ud af fire angiver godt helbred som den vigtigste forudsætning for lykke. Familien er en vigtig lykkebringer for alle grupper, men allervigtigst er den for de yngste, nemlig de 50-årige. Intro Resumé 9

10 Frihed til at vælge opfatter de yngste aldersgrupper også som en vigtig lykkefaktor, mens friheden ikke vejer så tungt for de ældste aldersgrupper, der som regel i højere grad kan disponere frit over deres tid. Økonomi spiller en mindre rolle, når det gælder lykkefølelse. Arbejdet kan i nogle tilfælde godt bidrage til lykke. Læsevejledning Vi har valgt at strukturere denne korte version af Fremtidsstudiet i fire kapitler, der til en vis grad følger den rækkefølge, de adspurgte har givet emnerne, når de sorterer dem efter lykkeværdi. Først kommer afsnittet om familien og vennerne, derefter helbred og velfærd og til sidst arbejdet. Forinden introducerer vi selve Fremtidsstudiet kort og giver et rids over aldersprofiler og aldersperspektiver. Som nævnt, har vi valgt bogen igennem at lade udtrykket 50-årige dække de årige, 60-årige de årige, 70-årige de årige, og når vi skriver om de 80-årige, gælder det de årige. Ved nogle af graferne summer tallene ikke altid præcist til 10 på grund af op- eller nedrunding af decimaltal. Der findes mere materiale fra Fremtidsstudiet på Ældre Sagens hjemmeside: Familie og venner Relationerne til familien i bred forstand er et af de væsentligste elementer i det gode liv, sådan som deltagerne i Fremtidsstudiet ser på det. Også venner og bekendte har en stor plads i hverdagen lige efter de nære familiemedlemmer. At holde kontakt og ses med venner og familie er noget, der både fylder og giver kvalitet i livet. Næsten alle deltagerne i Fremtidsstudiet har venner og bekendte, og en stor del forventer også at kunne modtage hjælp fra både familie og venner, hvis de får brug for det. At hjælpe familien og især ens egne børn og egne forældre er en vigtig aktivitet. 10 Intro Resumé

11 Ny teknologi er noget, der hjælper med at styrke kontakten til dem, vi ønsker at være i kontakt med, og især de yngste aldersgrupper bruger teknologien til at holde kontakt. Helbred og velfærd Et godt helbred er noget, de fleste sætter stor pris på og allermest, når de er i 60 erne, viser Fremtidsstudiet. Meget glædeligt oplever mange, at deres helbred er godt. Nogle føler sig endda yngre, end deres personnummer viser. Hvis helbredet svigter, forventer langt de fleste, at velfærdssamfundet er der for dem. Når der er brug for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, fordi helbredet svigter, er ønsket, at det offentlige kan træde til med hjælp. Der er med andre ord blandt alle aldersgrupper en massiv opbakning til og forventning om, at velfærdssamfundet fungerer og er til stede med hjælp og støtte, når behovet opstår. Familieliv og godt helbred bringer lykke Opskriften på lykken indeholder for de fleste familieliv og et godt helbred, mens økonomi ikke er så afgørende Helbredet Familielivet Venner Økonomi Arbejde Friheden til selv at vælge Andet Ved ikke år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Når du tænker på, hvad der gør dig lykkelig hvad tænker du så på? Det var muligt at afgive op til 3 svar. I alt har personer svaret. Intro Resumé 11

12 Arbejde Arbejdet er en vigtig kilde til identitet for især den yngste aldersgruppe i 50 erne, som i vid udstrækning stadig er på arbejdsmarkedet. Arbejdsidentiteten er lidt vigtigere for mænd end for kvinder, og den aftager med alderen for begge køn. Fremtidsstudiet viser, at det især er indholdet i arbejdet og samværet med kolleger, som har betydning i arbejdslivet. Den del af de 70-årige, der har forladt arbejdsmarkedet indenfor de seneste 10 år, har økonomisk klaret overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv uden de store ændringer i levestandarden. Sammenlignet med denne gruppe, har de 50- og 60-årige, der stadig er på arbejdsmarkedet, noget mere pessimistiske forventninger til levestandarden, når de går på pension. 12 Intro Resumé

13

14 Fremtidsstudiet

15

16 Om fremtidsstudiet 2010 I Ældre Sagens nye Fremtidsstudie har over danskere mellem 50 og 84 år fortalt om deres liv, som de oplever det, og som de ønsker sig det. Vi har spurgt, hvad de forventer sig af fremtiden, og hvordan de forbereder sig på den. Ældre Sagens Fremtidsstudie er en unik undersøgelse, der giver et indblik i, hvordan fremtidens ældre ser ud, hvad de ønsker og forventer sig, og hvad de vil bidrage med. Fremtidsstudiet har en lang forhistorie og blev gennemført første gang i 1987 i form af interview med danskere i tre aldersgrupper: 40-44, og år. Ti år senere i 1997 blev studiet fulgt op med 907 interview af de samme personer suppleret med nye, yngre grupper: 40-44, 50-54, og år. I 2002 var de interviewede opdelt i 4 aldersgrupper: 45-49, 55-59, 65-69, og år, og der blev interviewet i alt personer. De tre første Fremtidsstudier var et forløbsstudie, hvor man kunne følge de samme mennesker gennem de tre studier og se, om deres forventninger holdt stik, og deres planer blev til virkelighed. Nye ældre er blevet ældre Med det seneste Fremtidsstudie fra 2010 har vi startet en ny type undersøgelse og et nyt forløbsstudie, som gennemføres af Danmarks Statistik. Igen arbejder vi med fire aldersgrupper: 50-54, 60-64, og år, men med mange flere besvarelser i hver gruppe. Målet har været at indhente svar fra personer i hver af fire forskellige aldersgrupper. I alt personer har besvaret spørgsmålene i Fremtidsstudiet Det er planlagt at fortsætte studiet ved at spørge de samme personer igen i 2015 og hvert femte år fremover, idet der løbende suppleres med nye svarpersoner i den yngste gruppe. Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet

17 Også aldersgrupperne har vi ændret på i erkendelse af, at vi bliver ældre, og at vi forholder os til det at blive ældre senere i livet, end folk gjorde i 1980 erne og 1990 erne. Siden det første Fremtidsstudie i 1987 er middellevetiden for mænd vokset fra 72 til 77 år og for kvinder fra 78 til 81 år. Vi har derfor som noget nyt valgt, at den ældste gruppe, som studiet omfatter, skal være de over 80-årige. De fire aldersgrupper, som optræder i det nye Fremtidsstudie, er de årige, de årige, de årige og endelig de årige. For nemheds skyld omtales de i denne publikation som henholdsvis de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige. Sådan har vi spurgt Livsvilkår, holdninger, ønsker og forventninger er stadig omdrejningspunkterne for Fremtidsstudiet, men vi har suppleret med nye spørgsmål og svarmuligheder. Endelig har vi tilpasset spørgsmål og svarmuligheder til en ny måde at indsamle svar på. De tre tidligere Fremtidsstudier blev gennemført som personlige interview. Den måde at interviewe på har vi valgt ikke at fortsætte med, og i stedet er interviewene gennemført enten over telefonen eller over internettet. Det har givet nogle begrænsninger i spørgeskemaets omfang, men til gengæld en mulighed for at indhente flere svar. Analyse og baggrund Selve analysemetoden har vi også opdateret. I de to foregående fremtidsstudier er talmaterialet blevet gennemgået og analyseret af en ekstern forsker ved Oxford University. Denne gang har fageksperter fra Ældre Sagens sekretariat analyseret og kommenteret talmaterialet for dermed at drage nytte af den viden, vi allerede har i organisationen, når materialet bearbejdes. Danmarks Statistik har stået for indsamling af data og sikret, at de er så repræsentative og statistisk valide, som det er muligt. Der er gennem en vægtning af tallene taget højde for blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst, herkomst, region og uddannelse. Det vægtede gennemsnit for de fire aldersgrupper kan bruges til at sammenligne de fire aldersgrupper og se, hvilke undergrupper der ligger 18 Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet 2010

18 over eller under gennemsnittet i de spørgsmål, vi belyser. Fremtidsstudiet kan som sådan ikke sige noget om befolkningen generelt. Med Fremtidsstudiet ønsker vi at tegne et billede af, hvad der sker, når vi bliver ældre, og når nye generationer af ældre kommer til. Fremtidsstudiet Om Fremtidsstudiet

19

20 Alder Alder er ikke et entydigt begreb Hvis vi venter længe nok, kommer alderen af sig selv. I hvert fald den helt objektive, kronologiske alder, som alene afhænger af tiden, der går. Mere interessant er det derfor at se, hvordan den psykologiske alder udvikler sig, og hvordan vores biologiske alder skrider frem. Mennesker, som passer godt på sig selv og lever sundt, har større chancer for at opnå en høj kronologisk alder, uden at kroppen viser alvorlige tegn på aldring. Levealderen er stigende og levealder med antal gode leveår er også steget. Mange kan derfor klare basale daglige udfordringer uden hjælp, og de kan gøre meget af det, de gerne vil. Fx være sammen med familie og venner. Fremtidsstudiet viser, at otte ud af ti af deltagerne (8) føler, at de har et fremragende, et vældig godt eller et godt helbred. Helbredet holder Men til trods for det gode helbred oplever en tredjedel (35%) af deltagerne, at nutiden tilhører dem, der er yngre, end de selv er. Flere end fire ud af ti (44%) svarer meget diplomatisk, at nutiden tilhører alle aldersgrupper, men når en stor gruppe tilsyneladende oplever, at verden ikke længere er deres, afspejler det en kultur, der har et stærkt fokus på ungdommen. Vi lever i en kultur, hvor ungdom er utvetydigt positivt, og høj alder næsten udelukkende forbindes med tab, mangler og lav prestige. Frisk og erfaren Måske påvirker det også de svar, deltagerne har givet på spørgsmålet om de føler, at deres alder passer godt til dem. Hver tredje (36%) føler sig yngre end deres kronologiske alder. De oplever måske, at de kan mere og lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i den alder, de har. Fire ud af ti (46%) føler, at deres alder passer godt til dem, og jo ældre deltagerne er, jo bedre synes de, at deres alder passer til den person, de er. Fremtidsstudiet Alder 21

21 Det ligger i tiden, at der er en frigørelsesproces på vej, hvor ældre tager afstand fra en kollektiv fornægtelse af aldring, der giver dem mulighed for at vælge mellem at lade som om, alderen ikke eksisterer, maskere den eller skamme sig over den. Mange ældre vil opleve alderen på nye og langt bedre betingelser på grund af sund livsstil, motion, indhold i tilværelsen, en god økonomi og et sundhedsvæsen, der kan mere og mere. De ved, at aldring er påvirkelig og afhænger af, hvordan man lever og ikke kun, hvornår man er født. Men ligegyldigt hvordan vi ser på det, er aldring også et spørgsmål om slid. Der kommer skader på kroppen samtidig med, at de mekanismer, som skal reparere skaderne, bliver mindre effektive. Skuespilleren Ingrid Bergmann udtrykte sit syn på aldring sådan her:»alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt.«hver anden føler sig yngre end sin alder Vores kronologiske alder svarer ikke helt til den måde, vi oplever alderen på. 10 Ved ikke Jeg føler, min alder passer godt til mig Jeg føler mig meget ældre Jeg føler mig lidt ældre Jeg føler mig meget yngre Jeg føler mig lidt yngre år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Hvilke af følgende udsagn synes du passer bedst på dig, når det handler om din nuværende alder? I alt har personer svaret. 22 Fremtidsstudiet Alder

22

23 Familien og vennerne

24

25 At bo sammen eller alene Måden vi bor på afspejler, hvem vi gerne vil være sammen med, vores livssituation og hvad vi har råd til. Her i landet bor rigtig mange alene. Danmark, Sverige og Finland er de tre lande i verden, hvor der er flest singler. Fire ud af ti (42%) i de fire aldersgrupper, som er blevet spurgt, bor alene. Det gælder især de ældste kvinder, hvor mange er enker. Langt de fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever. Her er intet nyt under solen i forhold til de tidli- Fire ud af ti bor alene God økonomi og kvinders uafhængighed og ligestilling er noget af baggrunden for, at Danmark er et af de lande i verden, hvor flest bor alene Ja Nej Ja Nej Mænd Kvinder år år år år Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Bor du alene? I alt har personer svaret. Familien og vennerne At bo sammen eller alene 27

26 De fleste bor sammen i par De fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever år år år år Vægtet gennemsnit Ægtefælle/samlever Ægtefælle/samlever samt hjemmeboende barn/børn Hjemmeboende barn/børn Forældre Voksent barn/svigerbarn evt. med dennes familie Andre Vi har spurgt: Hvem bor du sammen med? Spørgsmålet blev stillet til alle, der bor sammen med nogen. Det var muligt at give flere svar. I alt har personer svaret. gere Fremtidsstudier. Blandt dem, der bor sammen med nogen, er det størstedelen (79%) på tværs af de fire aldersgrupper, som bor sammen med deres ægtefælle eller samlever uden hjemmeboede børn. For de 50-årige gælder det, at en tredjedel bor sammen med både ægtefælle og hjemmeboende børn. COLA en ny samlivsform på vej En ny samlivsform er på vej. Det er modellen, hvor et fast par har valgt at have hver sin bolig eller med den amerikanske betegnelse: couples living apart, COLA. Hver fjerde af de 50-årige, som ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever, har valgt denne måde at leve på, og set over de fire aldersgrupper er det 17%, som har en fast partner, de ikke bor sammen med. 28 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

27 Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem er valgt fra. I nogle tilfælde er det sikkert af praktiske årsager, men også fordi et fælles hjem med partneren ikke nødvendigvis er attraktivt. Man vil ikke risikere at skulle flytte igen, hvis forholdet går i stykker. Kvinders selvstændige økonomi er afgørende her, og nyere svensk forskning viser, at mange ældre singlekvinder trives rigtig godt med at bo alene, enten de er i parforhold eller ej *. Ny tendens. Ét par med to hjem Fast parforhold, men med en bolig til hver, er en samlivsform, som tæt på hver femte, der ikke bor sammen med ægtefælle eller kæreste, har valgt Ved ikke Nej Ja år år år år 17 Vægtet gennemsnit Vi har spurgt: Er du i et fast forhold, hvor I har hver jeres bolig? Spørgsmålet er stillet til alle, der ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever. I alt har personer svaret. Vi bliver helst hvor vi er Parcelhuset er uden sammenligning den mest populære boligform blandt alle aldersgrupper. Næsten halvdelen (48%) bor i parcelhus, og her er mændene i overtal helt op i den ældste af grupperne, mens der er en overvægt af kvinder, som bor i etagebolig. * Charlot Nymann (2011): Undersøgelse om ældre singlekvinders tilfredshed med livet. Umeå Universitet Familien og vennerne At bo sammen eller alene 29

28 Det afspejler overvægten af kvinder, som bor alene i den ældste gruppe af de adspurgte, men måske også en anderledes præference hos kvinderne. Flere kvinder end mænd bor i rækkehuse eller i lejlighed. Her er naboerne tættere på, og der kræves mere hensyn. Kvinder vælger tilsyneladende gerne boformer med indbygget fælleskab, og lidt flere kvinder end mænd udtrykker også lyst til at flytte i bofællesskab som ældre. Kvindernes lidt ringere økonomi spiller selvsagt også en rolle for valget af bolig. Både blandt mænd og kvinder ejer et flertal deres bolig, men andelen af ejere falder med alderen mest for kvinderne. Blandt de 80-årige bor 41% af kvinderne i en lejet bolig. Boligen er et fast holdepunkt, som man helst ikke giver slip på. Godt en tredjedel af de 80-årige har boet i deres nuværende bolig i mere end 30 Vi vil helst ikke flytte Men lidt over en tredjedel af de yngste aldersgrupper i Fremtidsstudiet vil gerne forlade familieboligen og flytte i mindre og mere praktiske boliger år år år år Vægtet gennemsnit Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab Ældre- eller plejebolig Sommerhus/kolonihavehus Bolig i udlandet Andet Ved ikke Vi har spurgt: Hvordan vil du helst bo som ældre? Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har personer svaret. 30 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

29 år, og ser man på de fire aldersgrupper under ét har næsten to tredjedele (63%) boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Tæt på venner og familie Langt de fleste bor i nærheden af deres familie og deres venner. To tredjedele (67%) bor i nærheden af deres familie, og lidt færre (64%) siger, at deres venner bor i lige i nærheden. Hvad nærhed betyder, har svarpersonerne selv defineret, for det handler mere om, hvorvidt de finder det nemt at besøge hinanden end om, hvor mange kilometer der er. At være tæt på familie og venner er også af afgørende betydning, hvis man ikke længere kan klare sig selv helt og holdent. I Fremtidsstudiet 2010 har vi spurgt alle, hvordan de helst vil bo som ældre. Her er der ingen tvivl om, at langt de fleste bare gerne vil blive, hvor de er. Det hænger måske sammen med, at tæt på halvdelen i alle fire aldersgrupper føler sig yngre, end de faktisk er. De oplever, at de kan mere, end de havde forestillet sig, de ville kunne i den alder, de har. Men vigtigst af alt er, at ens identitet i høj grad er bundet i ens hjem. En bolig er noget fysisk. Et hjem er en følelse. Flyttelysten er størst i de to yngste grupper de 50-årige og de 60-årige. Her er det omkring hver tredje, der har en mindre og mere praktisk bolig på ønskesedlen, så noget tyder på, at det er i den gruppe, der er mobilitet. Ønsket er at skifte familieboligen ud med en mindre bolig, som kan fungere på en god måde i en ny livsfase som ældre. Ikke mange ønsker sig at flytte i bofællesskab. Her er det de alleryngste i 50 erne, som har mest mod på tanken. Kvinderne lidt mere end mændene. Hvis det kniber med at klare sig selv Ønskesedlen ændrer sig markant, hvis deltagerne forestiller sig en situation, hvor de har svært ved at klare sig alene. I den situation er der stadig mange, som gerne vil blive, hvor de bor (31%), men endnu flere vil flytte til en mindre og mere praktisk bolig (37%). På tværs af aldersgrupperne er det nu 15%, som godt kunne forestille sig en form for bofællesskab. De 50-årige er de mest positive over for fællesskabsløsningen. Stort set lige mange tænker på aldersblandede bofællesskaber og på seniorbofællesskaber i den forbindelse. Lidt over hver femte (22%) ser en ældre- eller plejebolig som en god ide, hvis de får svært ved at klare sig, 17% vil gerne bo i nærheden af deres Familien og vennerne At bo sammen eller alene 31

30 familie, og 4% vil gerne flytte sammen med familien. Især de 50-årige og 60-årige lægger vægt på at bo i nærheden af familien. I gennemsnit vil kun knapt en tredjedel (31%) af deltagerne blive i den nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig mod to tredjedele (66%), hvis de ikke forestiller sig, at de får svært ved at klare sig. Hvis det bliver svært Hvis det bliver svært at klare sig selv, ønsker mange sig en mindre og mere praktisk bolig og at familien bor i nærheden. 5 45% 35% 25% 15% 1 5% år år år år Vægtet gennemsnit Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab Ældre- eller plejebolig Sammen med familie I nærheden af familie Andet Ved ikke Vi har spurgt: Hvis det på et tidspunkt kommer til at knibe med at klare dig alene, hvordan vil du så helst bo? Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har personer svaret. 32 Familien og vennerne At bo sammen eller alene

31 Sociale relationer Vi elsker familien og holder kontakten Selv om familien gennem de seneste årtier har måttet stå for megen kritik som institution og samlivsform, og selv om mange kernefamilier opløses ved skilsmisse, så viser Fremtidsstudiet, at netop den nærmeste familie betyder allermest for alle aldersgrupper, når det drejer sig om identitet. Familien har også stor betydning, når det drejer sig om livskvalitet. Familien er noget af det, der oftest gør alle fire aldersgrupper lykkelige. Intet mindre. Familien har altså fortsat meget stor betydning for os. I Fremtidsstudiet har deltagerne svaret på spørgsmålet: Når du tænker på, hvem du egentlig er hvad er så vigtigst for dig? Svaret i alle fire aldersgrupper var for otte ud af ti familien, der tilsyneladende opleves som vigtigst i forhold til, hvem man er. Det gælder ikke kun vores identitet, men også vores praktiske hverdag. For der er en ret hyppig kontakt til familien, enten ved at man ses personligt, eller at man holder kontakt over telefon eller computer. I tæt kontakt med familien Kontakten til familien er en hjørnesten i tilværelsen for mange, og langt de fleste indgår i familierelationer, som har stor betydning i hverdagen. I de fire aldersgrupper har flertallet (87%) af de adspurgte børn. De fleste har ét eller to børn, og tre ud af fem har børnebørn og/eller oldebørn. Men ikke alle har en stor familie, og de børnerige familier er en sjældenhed. Derfor er der trods de mange, som har familie, også en gruppe, som ikke har. Mere end hver tiende (13%) har ingen børn og næsten fire ud af 10 (39%) har ikke børnebørn. For en del af den yngste gruppe, de 50-årige, skyldes det naturligvis, at de endnu ikke har fået nogen. Børnene og svigerbørnene er dem, som langt de fleste ser oftest og i hvert fald flere gange om måneden. Børnebørnene kommer på tredjepladsen over hvem, der oftest kommer på fysisk besøg. Der er ikke de store Familien og vennerne Sociale relationer 33

32 Størst personlig kontakt til børn og venner Venner og bekendte ses de fleste oftere med end med deres børnebørn, men ellers topper børn og svigerbørn listen over, hvem man oftest ser personligt Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/ oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/ bekendte (3.941) Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Vi har spurgt: Hvor ofte ser du dine sociale relationer personligt? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen. forskelle mellem de fire aldersgrupper på, hvor ofte man ser familien og heller ikke mellem mænd og kvinder. Dog er der en tendens til, at kvinder ser børn og børnebørn lidt oftere, end mændene gør. Venskaber og bekendtskaber giver kvalitet Venner og bekendte fylder rigtig meget i den sociale kontakt, som de fire aldersgrupper har. Næsten alle deltagerne (97%) siger, at de har venner og bekendte. Lidt flere i den ældste gruppe end i den yngste siger naturligt nok, at de ikke længere har venner og bekendte. Det handler om mindre end hver tiende (8%) i gruppen af 80-årige. Venner og bekendte er dem, der næst-hyppigst kommer på besøg, og de overhaler snildt børnebørnene på dørmåtten. Målt på hvor meget kontakt, der er med venner og bekendte i de fire aldersgrupper, så indtager de også en vigtig rolle. Venner og bekendte er i dag en vigtig del af vores liv, og Fremtidsstudiet viser, at de spiller en vigtigere rolle end fjernere familiemedlemmer, når det drejer sig om praktisk hjælp i dagligdagen. 34 Familien og vennerne Sociale relationer

33 Forholdet til vennerne siger noget væsentligt om den sociale sammenhængskraft, der ikke kun har rødder i familien, og som er med til at styrke livskvaliteten og endda helbredet. Flere nyere undersøgelser viser, at gode sociale relationer hænger sammen med, hvor godt man kan bevare helbredet sent i livet. Fx vil depression ofte hænge sammen med en følelse af ensomhed, og evnen til at komme til hægterne efter sygdom afhænger meget ofte af, om der er venner eller familie til at hjælpe og opmuntre *. Computer og mobiltelefon skaber kontakt Ny teknologi har givet nye, flere, hurtigere og billigere kontaktmuligheder. Computere, smart phones, mobiltelefon og ikke mindst internet er Elektronisk kontakt binder generationerne sammen Forældrene er den gruppe der næst-hyppigst efter børnene snakkes og skrives med elektronisk. På tredjepladsen kommer venner og bekendte Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/ oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/ bekendte (3.941) Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Vi har spurgt: Hvor ofte er du i elektronisk kontakt med dine sociale relationer? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen. * Bl.a. Social Relations and Mortality (2010) i Journal of Health Psychology Familien og vennerne Sociale relationer 35

34 med til styrke relationerne mellem familie, venner og bekendte også over lange afstande. De nye hjælpemidler gør det lettere at følge med i hinandens liv, og for nogle er mobiltelefonen og internettet med til at skabe tryghed. Helt generelt er de fleste af deltagerne mest i elektronisk kontakt med dem, de kender og ser fysisk, men kontakten er hyppigere end den personlige kontakt. Kvinderne bruger elektroniske kontaktmåder fra telefonsamtaler og sms til og skype oftere end mændene. I Fremtidsstudiet dækker begrebet elektronisk kontakt over meget telefonsamtaler, men også s, skype og facebook. Næsten alle, der har børn (94%), svarer på tværs af alder, at de er i elektronisk kontakt med deres børn og svigerbørn i hvert fald flere gange Tre ud af fire har tilpas kontakt med familie og venner Hver fjerde kunne ønske sig mere kontakt med primært børnebørn Mere kontakt Kontakt som nu Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/oldebørn (2.750) Den øvrige familie (3.632) Venner/bekendte (3.941) Vi har spurgt: Hvad synes du alt i alt om kontakten til dine relationer? Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer. Kun meget få procent ønsker mindre kontakt eller svarer ved ikke på spørgsmålet om kontakt. Derfor er de to svar udeladt her. I alt har personer svaret. 36 Familien og vennerne Sociale relationer

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Fremtidens ældre. Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement

Fremtidens ældre. Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement Fremtidens ældre Danmark Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement Dr. George W Leeson HSBC Senior Research Fellow, Deputy Director Oxford Institute of Ageing University of Oxford Juni

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere