Sundt eller usundt? Side 8. Læs også : Flere og flere får skrumpelever Det store tabu Folkepensionen falder i værdi Tavshed om sygdom rammer hårdt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundt eller usundt? Side 8. Læs også : Flere og flere får skrumpelever Det store tabu Folkepensionen falder i værdi Tavshed om sygdom rammer hårdt"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Marts 2011 nr. 2 Sundt eller usundt? Side 8 Læs også : Flere og flere får skrumpelever Det store tabu Folkepensionen falder i værdi Tavshed om sygdom rammer hårdt

2 REKTORS NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 HJØRNE Gulerod giver gevinst En win-win situation. Udtrykket er de seneste par år blevet brugt så meget, at vi næsten ikke kan holde ud at høre det mere. Men ser man helt bort fra den fortærskede og kliche-agtige status, så giver selve budskabet jo stadig god mening: Situationer, hvor alle parter får en eller anden form for gevinst, er nu engang de bedste. En sådan situation vil kunne opstå, hvis vi som jeg og andre universitetsrektorer ge SU en til også at give de studerende, der rubber neglene lidt, en økonomisk gevinst undervejs i deres studier? En sådan ordning vil kunne ses og mærkes på deres konto med det samme. Jeg hæfter mig ved, at flere partier har udtalt sig i forsigtige positive vendinger om vores forslag. Ender det med, at det bliver til virkelighed, og vi dermed skal ind og justere på den direkte sammenhæng mellem størrelsen af SU en og studieaktiviteten, for nylig har foreslået bruger SU en til Hvorfor ikke bruge SU en til er det selvfølgelig vigtigt, at det løbende at give en ekstra bonus til de sker med hensyntagen til, at der skal være at give de studerende, der rubber studerende, som arbejder sig flittigt og plads til både fejlvalg og fordybelse, som hurtigt gennem deres studier. neglene lidt, en økonomisk begge dele kan være med til at forlænge Det vil være en vinder for disse studerende, som bliver belønnet med ekstra betyder, at den studerende ikke er arbejd- studietiden, men som ikke nødvendigvis gevinst undervejs i deres studie? kroner på kontoen, og en vinder for universiteterne, der som det sikkert er bekendt kun får det fulde beløb retur fra samfundet for de studerende, der gennemfører deres studier på stort set normeret tid. Også en vinder for samfundet, som vil få flere hurtigere på arbejdsmarkedet. Hidtil har alene universiteterne fået en økonomisk bonus ved at få som og flittig. Kan vi strikke en løsning sammen med den rummelighed, vil der til gengæld være gevinst både for den studerende, universitetet og så sandelig også for samfundet, som jo hurtigere vil få glæde af de nyudklækkede kandidaters arbejdskraft. Af Jens Oddershede, de studerende hurtigere gennem studierne, men hvorfor ikke bru- 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN Indhold Flere og flere får skrumpelever side 4 Mavefornemmelsen afgør hvad der er sundt side 8 Det store tabu side 12 Folkepensionen falder i værdi side 14 Tavshed om sygdom rammer hårdt side 18 Retsmediciner skriver om døden Gennem sit arbejde får Jørgen Lange Thomsen en særlig indsigt i danskernes største tabu side 12 Værdig til pension? Den ensomme hustru Kort tid at leve Sådan vælger vi mad Forskere kulegraver Tavshed om kræft rammer Skrumpelever opdages for Forskere i forbrugernes fodspor velfærdens historie hårdt sent side 8 side 14 side 18 side 4 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Nils Lund Pedersen. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 3, 2011: 15. marts kl. 12. Udkommer: 1. april ISSN

4 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Flere og flere får skrumpelever SDU-forsker frygter boom, når friværdi-drankerne får skrumpelever Hvert år får op mod 1500 danskere konstateret skrumpelever. Og det er et tal, der ventes at vokse kraftigt. Især blandt helt almindelige mennesker, der kan lide et glas god rødvin eller snarere en hel flaske og som ikke er klar over, at deres alkoholproblem er så alvorligt, at de er ved at udvikle skrumpelever. Forsker Annette Dam Fialla fra Klinisk Institut har netop har forsvaret sin ph.d.- afhandling på Syddansk Universitet om skrumpelever, og hun frygter, at det især er den type patienter, som hun kalder for fakta Skrumpelever Skrumpelever er et resultat af leverens forsøg på at reparere sig selv. Ved skrumpelever er der øget dannelse af bindevæv i leveren. 80 procent af alle skrumpelevere skyldes alkohol. Symptomer er bl.a. træthed, vægttab og kvalme og sent i forløbet vandansamlinger i ben og bughule samt åreknuder i spiserøret. friværdi-drankerne, der vil sætte sit præg på statistikken i løbet af de næste ti år. Det er ikke kun bumsen på bænken, der drikker guldøl dagen lang. Vi ser flere og flere almindelige, pæne borgere, der får skrumpelever på grund af for meget alkohol. Det er de velbjærgede danskere med høj social status og god økonomi: Det er direktøren, afdelingschefen eller den hjemmegående husmor. Hver aften åbner de en flaske rødvin eller oven i købet en boks med tre liter for at stresse af eller hygge sig. Lige nu går det meget godt, men det gør det ikke om ti år, siger Annette Dam Fialla og tilføjer, at det er en gruppe, der er svær at nå med sundhedskampagner og advarsler. Selvom mange mennesker har et overforbrug og drikker mere end sundhedsstyrelsen anbefaler, føler de sig ikke som alkoholikere. Problemet er bare, at de ER alkoholikere og dermed i risikozonen, siger Annette Dam Fialla. Og risikoen for at udvikle skrumpelever er høj. Hver tredje alkoholiker får skrumpelever, og prognosen for at overleve er dårlig. Skrumpelever er en af de hyppigste dødsårsager herhjemme, og selvom vi er gode til at behandle komplikationerne som væskeophobning eller åreknuder i spiserøret findes der endnu ingen medicinsk behandling, der kan reparere leveren og bremse udviklingen. Derfor er den bedste behandling indtil videre, at folk holder op med at drikke. Men det er selvfølgelig svært, når folk ikke vil indse, at de drikker for meget, siger Annette Dam Fialla. Af Birgitte Hornhaver, 4

5 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN Vi ser flere og flere almindelige, pæne borgere, der får skrumpelever. Annette Dam Fialla, ph.d-stipendiat Colourbox Skrumpelever opdages for sent Patienter, der får konstateret skrumpelever, har højst tre år at leve i. Diagnosen stilles så sent, at patienterne ikke kan reddes. Det viser ny, stor undersøgelse fra Syddansk Universitet Fra dét øjeblik en patient får konstateret skrumpelever, rinder timeglasset hurtigt ud. I gennemsnit har patienten kun tre år tilbage at leve i, mens det ser endnu værre ud for de allermest syge. 30 procent af alle patienter, der får diagnosen, dør i løbet af et år, mens 14 procent af patienterne allerede dør i løbet af den første måned. > 5

6 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 < Det viser en ny, stor undersøgelse fra Syddansk Universitet. Det er alkoholikerne, der er problemet. Her stilles diagnosen Vi har altid vidst, at prognosen for patienter med skrumpelever alt for sent. Mange af patienterne søger først lægehjælp, når de var dårlig, men ikke at den var så dårlig. Tre års overlevelse i gennemsnit det er jo ingenting. Det svarer til de værste former for terne er så syge, når de indlægges, at de kaster spandevis af blod har alvorlige komplikationer. For eksempel ser vi ofte, at patien- kræft, siger forskeren bag undersøgelsen, Annette Dam Fialla fra op, og så kan vi ikke intet stille op. Det er for sent at redde dem, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. siger Annette Dam Fialla, der sideløbende Annette Dam Fialla har som led i sin med sin forskning er under uddannelse til ph.d.-afhandling undersøgt prognosen for patienter med skrumpelever i et helt amt det daværende Fyns Amt og fulgt samtlige fynboer, der har fået konstateret skrumpelever i perioden Det drejer sig om i alt 1369 mennesker, hvoraf størstedelen for længst er døde. For sent at redde liv fakta Tre års overlevelse i gennemsnit det er jo ingenting. Det svarer til de værste former for kræft. Annette Dam Fialla, ph.d-stipendiat speciallæge i mave- og tarmsygdomme, og som derfor også i sin dagligdag møder patienter med skrumpelever. Læger overser skrumpeleveren At det kommer så vidt, at patienterne bogstaveligt talt er dødssyge, når de endelig indlægges, skyldes ifølge Annette Dam Fialla to ting. Langt de fleste patienter fra undersøgelsen er midaldrende mænd, For det første går mange alkoholikere ikke til lægen med deres hvis skrumpelever skyldes et årelangt og massivt overforbrug af problem. Det er tabubelagt ikke at kunne styre sit drikkeri, og alkohol. Men der er også en mindre gruppe på omkring 20 procent, hvis skrumpelever skyldes arvelige sygdomme eller den kroni- har mange praktiserende læger svært ved overhovedet at opdage mange vil heller ikke indse, at de har et alkoholproblem. Dernæst ske leverbetændelse hepatitis B eller C. skrumpeleveren, selvom patienten går til lægen med sit alkoholproblem. Skrumpelever er en svær størrelse at diagnosticere, for Sidstnævnte har langt bedre muligheder for at overleve, da deres sygdomsforløb er et andet. De har andre symptomer og er ofte det er ikke altid, at en blodprøve giver udslag, selvom patienten løbende i kontakt med læger og sygehusvæsen, der kan opdage er syg, siger Annette Dam Fialla. skrumpeleveren tidligt i forløbet. Diagnosen kan først stilles med 100 procent sikkerhed, når der tages en vævsprøve af leveren, og det er kun speciallægerne, der udfører disse prøver. Derfor må vi hvis vi skal redde liv udvikle et værktøj til de praktiserende læger, så de kan stille diagnosen tidligt i forløbet, Annette Dam Fialla siger Annette Dam Fialla. Annette Dam Fialla har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Klinisk Af Birgitte Hornhaver, Institut, Syddansk Institut om skrumpelevers udbredelse og patofysiologi. Hun er under uddannelse til speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi. 6

7 DyRK DIt netværk TAG ROLLEN SOM KONGRESvæRT DInE KOLLEGER FRA HELE VERDEn HER DIG HER? Hvis du vil frem som forsker, må du spille en fremtrædende rolle i det netværk, som driver den faglige udvikling inden for dit felt. Den eksponering, du kan få som vært for en international konference, er et af de stærkeste kort, du kan trække! Med Inspiring Denmark i ryggen har du en organisation bag dig, som sikrer at kongressen bliver gennemført, så alt (og alle) klapper. Vi hjælper dig til tops Inspiring Denmark er en non-profit organisation, som er støttet af kommuner, region og erhverv, og vores fornemste opgave er at hjælpe dig med at at hente en kongres til Region Syddanmark. Uden omkostninger for din organisation, naturligvis. Kontakt os, hvis du vil promovere de resultater, du har været med til at skabe,styrke dit internationale netværk og være med til at løfte den syddanske region. Vores støtte omfatter bl.a.: Rådgivning om faciliteter Indhentning af tilbud Rådgivning vedr. budgetlægning Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale Kontakt Convention Manager Diana Andersen Tlf Senior Project Manager Dorthe Simonsen Tlf Læs mere på DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid TEGLGAARDSPARKEN 101 DK-5500 MIDDELFART T: F:

8 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Seneste advarsel i kost-junglen: Det er kræftfremkaldende at spise havregryn. Men i virkeligheden skal man spise utrolige mængder, før der er en risiko. Foto: Nils Lund Pedersen. Mavefornemmelsen afgør hvad der er sundt Danskerne har fundet deres egen måde at navigere på i et forvirrende univers af budskaber om sundt og usundt Er det sundt at spise havregryn? Er det sundt at spise mørk chokolade? Er det sundt at drikke rødvin? Danskerne føler, at svarene på den type spørgsmål ændrer sig fra uge til uge, og de er forvirrede over de konstant skiftende kostråd, de bliver stillet over for. I virkeligheden er det ikke kostrådene, der ændrer sig så meget, men det gør historierne i medierne. For nylig kom det frem, at det skulle være kræftfremkaldende at spise havregryn. At det krævede, at man spiste utrolig store mængder, skulle man langt ned i teksten for at få øje på, siger Dorthe Brogård Kristensen fra Institut for Marketing & Management på SDU, som gennem de senere år har forsket i danskernes forhold til mad og sundhed. Hun har bl.a. været ude i supermarkederne og spurgt kunderne om lov til at følge dem rundt, mens de fortalte om deres overvejelser, når de lagde varerne ned i indkøbsvognen. Et helt gennemgående træk hos forbrugerne var en skepsis over for de mange budskaber om, hvad der er sundt, og især når afsenderen er reklameindustrien. Men det gælder også, når historierne 8

9 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN kommer fra medierne eller de officielle organer, som vi har til at råde os om sundhed. Lytter til kroppen I stedet har forbrugerne skabt deres egne metoder til at afgøre, hvad der er sund mad. Her er to principper fremherskende: De lytter til deres egen mavefornemmelse, I virkeligheden er det ikke kostrådene, der ændrer sig så meget, men det gør historierne i medierne. Dorthe Brogård Kristensen, forbrugsforsker dvs. hvordan deres egen krop har det med diverse fødevarer, og så lytter de til det, de kalder deres sunde fornuft, fortæller Dorthe Brogård Kristensen. Men mavefornemmelser og sund fornuft gør det ikke alene. Mange danskere føler, at de selv må skaffe sig en stor viden for at kunne navigere og træffe de rigtige valg. > 9

10 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Det er et stort ansvar at lægge på den enkelte forbruger, og det afføder nervøsitet, fordi det er så uigennemsigtigt. Det er der en gruppe, som kan løfte, men vi ser også, at de bruger enormt meget tid på det. I den anden ende af spektret har vi en gruppe, som kaster håndklædet i ringen. De har ikke så mange ressourcer, de føler sig overloadet, og selv om de grundlæggende godt ved, hvad der er sundt, føler de ikke, at de har styrken til at leve efter det, fortæller Dorthe Brogård Kristensen. Dermed får vi skabt en polarisering i vores samfund med de sunde og slanke på den ene side og de usunde og overvægtige på den anden. Og de sidste oplever en ubehagelig brændemærkning og moralsk fordømmelse, fordi overvægt bliver set som et udtryk for, at man ikke har styr på sit liv, mener hun. Det oplevede hun også, da hun gik rundt i supermarkederne for at kapre folk til sin undersøgelse: De overvægtige var svære at overtale til at være med, fordi det er forbundet med skam at være stor. Markant ændring på 12 år Professor Søren Askegaard har også været med i forskningsprojektet, og han var tilbage i 1999 med i en anden undersøgelse, hvor danskernes forhold til sund mad også indgik. Der er sket en markant ændring på de 12 år, mener han. Dengang var der mere fokus på det sunde måltid som en helhed, og man så ikke så meget på ernæringsindholdet i den enkelte fødevare. Man skulle have en balanceret kost, og man lod ikke den enkelte komponent udsætte for en nærmere vurdering. Man kan spørge: Spiser vi måltider eller ingredienser, siger Søren Askegaard, som gør det klart, at han mere går ind for at se på kosten som en helhed. Han noterer sig dog også, at tendensen med at gå ned i detaljen og næsten videnskabeligt beskæftige sig med ernæringsværdien mest kommer til udtryk, når forskerne taler med folk om deres syn på sund mad. Når man i stedet gennemfører spørgeskemaundersøgelser, slår de samme forskelle ikke nær så markant igennem. Det afspejler sig også i, at der reelt ikke er sket den store udvikling i, hvad danskerne rent faktisk spiser. Nutritionisme, som den nye tendens kaldes, stammer fra USA, hvor den i visse områder var stor allerede i 1990 erne og stadig er det. Den er altså nu kommet til Danmark, men har ikke helt de samme vækstbetingelser her, mener Søren Askegaard: Den slår ikke igennem i en så rabiat form i Danmark, for det sidder dybt i de fleste danskere, at der også skal være plads til at hygge sig. Det er meget godt med sundhed, men alt med måde, synes de fleste danskere. Af Vagn Erik Andersen, fakta Fire forskellige måder at forholde sig til sundhed på Forskerne fra SDU har registreret fire forskellige måder at forholde sig til mad og sundhed på: De kontrollerede: Meget sundhedsbevidste. Mad fylder rigtig meget i deres liv. Henter information på nettet, i bøger, via nyhedsbreve og foredrag. Kører rundt til små specialbutikker for at få den rigtige mad. Da man lavede en undersøgelse i 1999, stødte man ikke på denne gruppe. Livsnyderne: Mener at det er afgørende, at maden smager godt. Går ud fra at fødevarerne er sunde, hvis de er ordentligt produceret. Er ikke meget for det fedtfattige, fordi de mener, at det går ud over smagen. Kører gerne rundt til små specialbutikker for at få den rigtige mad. Er generelt skeptiske over for den megen fokus på sundhed. De resignerede: Synes i særlig grad at de mister overblikket på grund af mange sundhedsbudskaber. Er skeptiske omkring sundhedsbudskabernes værdi. Er ikke så interesserede i mad de spiser for at leve og ikke omvendt. De almindelige: Det er vigtigt at spise sundt, men det må ikke blive fanatisk, lyder filosofien. Vender sig imod alt for mange regler omkring mad og værdsætter, at man kan hygge sig med mad i familien. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor store de enkelte grupper er, men den sidste er den klart største. 10

11 Viden i Virkeligheden Mandag den 14. marts kl i Auditorium 100 på Syddansk Universitets campus i Odense Forskningens betydning for samfundet Der er bud efter den viden, kritik og nysgerrighed, som er universiteternes kendetegn. Men leverer de varen godt nok tilbage i form af veluddannede kandidater og vægtige forskningsresultater, som samfundet kan drage nytte af? Får skatteyderne valuta for pengene, når universiteternes viden omsættes til virkelighed? Og er universiteterne gearede til at udfylde rollen som aktiv medspiller i samfundet? Mød op når Danske Universiteter og SDU under overskriften Viden i virkeligheden sætter forskningens betydning for samfundet til debat. Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavisen, Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, og Finn Kjærsdam, rektor på Aalborg Universitet, kommer med deres indspark til debatten, hvor også erhvervsliv og forskere deltager, så universiteternes rolle bliver belyst både udefra og indefra. Tilmelding er nødvendig. Hvornår: Mandag den 14. marts 2011 kl Hvor: I Auditorium 100, Syddansk Universitet Program: Se hele programmet på Deltagere: Alle er velkomne, både medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere Tilmelding: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig på Der bliver serveret kaffe undervejs. TilmelD Dig og se Hele ProgrammeT På

12 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Polfoto Det store tabu Døden er danskernes største tabu. Vi vil ikke forholde os til den og er ofte på bar bund ved et dødsfald, siger Jørgen Lange Thomsen, der med en ny bog vil ruste os til døden Danskerne kan tale om stort set alt. Undtagen døden. Det er bestemt ikke noget naturligt samtaleemne, og skulle samtalen alligevel falde på døden, trækker folk sig hurtigt. Det mærker Jørgen Lange Thomsen både i sit virke som retsmediciner på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet og privat. Når jeg for eksempel møder nye mennesker til et middagsselskab og fortæller, hvad jeg arbejder med, bliver folk som regel meget befippede. Enten ved de ikke, hvad de skal sige og skynder sig at tale om alt muligt andet, eller også griner de nervøst og kommer med platte vittigheder om døden. Det er tydeligvis et emne, som folk ikke har det godt med, hvilket jo er paradoksalt i en tid, hvor vi er oplyste og veluddannede som aldrig før og kan tale om stort set alt muligt andet, siger Jørgen Lange Thomsen. Han oplever samme berøringsangst, når han taler med pårørende til de døde, der obduceres på Retsmedicinsk Institut. På instituttet er de pårørende i en særlig situation. De er tvunget til at tale om døden. Men det volder stadig rigtig mange mennesker besvær, og det er ikke kun på grund af deres sorg. Det 12

13 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN skyldes også en sproglig usikkerhed, der kommer af aldrig rigtig at have forholdt sig til døden. Mange leder efter ord og begreber og er for eksempel usikre på, hvordan de skal omtale den døde, fortæller Jørgen Lange Thomsen, der har sat sig for at nedbryde danskernes blokering over for døden. Derfor udgiver han nu bogen Om Døden sammen med en række andre SDU-ansatte samt læger, psykologer, bedemænd og andre, der arbejder professionelt med døden. Det er lidt flovt at være bange for døden, især i min alder. Og mange tror da heller ikke, at man som retsmediciner kan have et uafklaret forhold til døden. Men det sætter netop sit præg dagligt at stå med ofre fra uheld og trafikulykker, der vidner om, hvor sårbart livet er, og hvor tilfældig døden kan være. Omvendt kan det også være med til, at man værdsætter livet noget mere, så man får det bedste ud af det, mens man har det, siger Jørgen Lange Thomsen. Står på bar bund Om Døden er først og fremmest en opslagsbog med praktiske emner i forbindelse med et dødsfald. Det kan være i forhold til arvingerne, forsikringsselskabet og banken. Hvad sker der for eksempel med ens bankkonto, når man dør, og hvad kan bedemand og socialrådgiver hjælpe med? Hvordan foregår et ligsyn, og hvad sker der rent fysisk med kroppen, når man udånder? Samtidig er det også en perspektiverende bog, der handler om de psykologiske aspekter ved døden. I flere af kapitlerne kommer forfatterne rundt om emner som: Hvad sker der psykologisk, når man får en dødsdom? Skal børn med til begravelser? Og hvad er en værdig død? Der findes tusindvis af bøger om livet, men kun få om døden og slet ikke en bog, der samler det hele. Vores formål er at give læserne al den viden og information, de har brug for, så de bedre kan forberede sig praktisk og mentalt på døden, siger Jørgen Lange Thomsen, der er bogens redaktør, initiativtager samt forfatter til syv af kapitlerne. Fordi folk ikke har lyst til at forholde sig til døden, har de typisk ikke sat sig ind i deres rettigheder og muligheder. De ved ikke, hvor de kan søge bistand, og hvad de har krav på i forbindelse med et dødsfald, eller hvis de selv ligger for døden. De er ofte på bar bund, hvilket skaber utryghed og usikkerhed i en periode, hvor man i forvejen ikke har så meget mentalt overskud. Det håber vi at råde bod på, siger Jørgen Lange Thomsen. Flovt at være bange Om Døden er oprindeligt tænkt som en lærebog til studerende på sundhedsuddannelserne som sygeplejersker, læger, kapelassistenter og retsmedicinske teknikere. Men den henvender sig lige så meget til alle danskere, der ud over fakta og regler ønsker at få et afslappet forhold til døden og komme af med den blokering, der ifølge Jørgen Lange Thomsen bunder i dødsangst. En angst, som professoren og retsmedicineren i øvrigt udmærket selv kender til, omend han ikke er meget for at indrømme det. Fælles vilkår Ifølge Jørgen Lange Thomsen hænger berørings- og dødsangsten sammen med en stigende ateisme i samfundet. Det var på mange måder lettere i gamle dage, hvor man stolede på præstens ord om, at man kom op i Himlen og fik evigt liv. Den er der ikke mange moderne mennesker, der tror på i dag. Og det gør folk bange, når de ikke ved, hvad der sker eller tror, at det bare er helt slut en skønne dag, siger Jørgen Lange Thomsen, der ærgrer sig over, at bogen trods alle dens mange emner ikke kan svare på ét bestemt spørgsmål: Nemlig hvad sker efter døden. Men det kan dæmpe angsten at turde se døden i øjnene, læse om den om og forberede sig så godt man kan, siger Jørgen Lange Thomsen, der selv finder trøst i tanken om, at døden er et fælles vilkår. Det hjælper i hvert fald mig at indse, at vi alle skal den vej. Og at der er milliarder af mennesker, der er gået forud, siger Jørgen Lange Thomsen. fakta Af Birgitte Hornhaver, Om Døden Om Døden udkommer 28. februar og udgives på Foreningen af Danske Lægestuderendes forlag. Professor og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen har taget initiativ til bogen og er redaktør sammen med korrespondent Hedda Jørgensen, begge Retsmedicinsk Institut ved SDU. Derudover bidrager en række fagfolk blandt andet følgende SDU-ansatte fra Retsmedicinsk Institut: Vicestatsobducent Peter Mygind Leth, retskemiker Martin Worm-Leonhard, læge Birgitte Schmidt Astrup, retsmedicinsk tekniker Tonny Hansen, vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, retsmedicinsk tekniker Peter Knudsen, lektor Jesper Lier Boldsen samt professor Hans Viggo Godsk Pedersen fra Juridisk Institut. 13

14 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 14

15 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN Folkepensionen falder i værdi Folkepensionen, der er kronjuvelen i dansk velfærdshistorie, mister sine faste støtter i takt med, at stadig flere sikrer deres alderdom på anden måde Folkepensionen bliver et marginalt fænomen i fremtidens Danmark. Det forudser to forskere fra Syddansk Universitet, som i er i gang med at kulegrave velfærdens historie. Vi har altid sørget bedst for dem, der ligner os og er havnet i en situation, vi selv kan komme i. Da de fleste regner med at blive gamle, er alderdomsforsørgelsen kronjuvelen i den danske velfærdshistorie og den har altid haft mange forsvarere, siger professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på SDU. Men stadig flere er dækket af private og arbejdsrelaterede pensionsordninger, og det betyder, at den lovbestemte folkepension, der sikrer alle danskere, når de ikke længere kan arbejde, gradvist mister sine faste støtter. Hvem skal forsvare folkepensionens velstandsregulering, når de langt de fleste har sikret deres alderdom på anden måde? Da man i 1980 erne åbnede for pensionsforsikringsordningerne, introducerede man et system, som modarbejder de værdier, der ligger til grund for den klassiske danske velfærdsmodel, nemlig at vi i fællesskab skal gøre noget for os alle sammen, siger Jørn Henrik Petersen. Han leder sammen med professor Klaus Petersen et seksårigt forskningsprojekt, der skal munde ud i den første samlede og systematiske beskrivelse af, hvordan den danske velfærdsstat er blevet til, og hvordan den har udviklet sig. Og deres kulegravning viser, at diskussionen om, hvornår vi skal have lov at forlade arbejdsmarkedet og hvordan vores exit skal finansieres har været ført mange gange før. Den syge mand, som L. A. Ring malede i 1902, viser en af de danskere, som de nye love om alderdomsforsørgelse og sygdomsforsikring skulle hjælpe. (Fra bogen Frem mod socialhjælpsstaten ). Over tid kan man se, at de grundlæggende problemer og løsninger ikke har forandret sig. Partierne og politikerne pendulerer mellem forskellige holdninger, f.eks. når det gælder efterløn, men den socialpolitiske debat kredser før som nu om de samme spørgsmål: Hvem er værdige og hvem er ikke værdige til at modtage offentlig hjælp, siger Klaus Petersen. De gamle fik deres egen lov Allerede i 1800-tallet var der stemning for at hjælpe dem, der efter et langt arbejdsliv ikke længere kunne forsørge sig selv. Den første gruppe, der blev skilt ud fra den almindelige fattiglov, var således de gamle. I 1891 blev politikerne enige om den første danske lov om alderdomsforsørgelse til værdigt trængende. > fakta Dansk Velfærdshistorie Dansk Velfærdshistorie er et seksårigt forskningsprojekt, der skal give en tilbundsgående skildring af tilblivelsen af den danske velfærdsstat. Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, begge professorer ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, leder det tværfaglige projekt, som finansieres af Carlsbergfondet. Projektet skal munde ud i et seksbinds værk, der præsenterer en samlet analyse af den danske velfærdsstat. Første bind Frem mod socialhjælpsstaten er udkommet, det næste er på trapperne, og yderligere fire bind skal sendes til tryk inden 2014, hvor Dansk Velfærdshistorie 1-6 afsluttes. Bogværket udgives på Syddansk Universitetsforlag. 15

16 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Loven var på mange måder et brud med fattighjælpens almissepræg, og man kunne beholde sin stemmeret, selv om man blev offentligt forsørget. Der blev som noget nyt knyttet et sæt værdighedsbestemmelser, som modtagerne skulle opfylde: f.eks. måtte de ikke ved ødsel adfærd have bragt sig selv i trang eller have betlet. Modtageren skulle også være fyldt 60 år og have indfødsret og bopæl i Danmark. Værdighedskravene sikrede legitimiteten i at lade det offentlige forsørge en bestemt befolkningsgruppe. Et gennemgående krav i diskussionen forud for loven var hjælp til selvhjælp, altså at man kun var berettiget til alderdomsydelse, hvis man i et vist antal år selv havde bidraget til en alderdomsforsørgelseskasse. Men med kravene om værdighed kunne man blive enige om at frafalde kravet om selvhjælp, siger Klaus Petersen. Forsørgelse eller forsikring Selvhjælpstanken forblev dog et vigtigt spor i dansk velfærdshistorie. Sygekasserne og arbejdsløshedskasserne bygger på ideen om, at man ved at betale opnår ret til visse ydelser og kasserne er især blevet brugt til grupper, som i perioder ikke kan forsørge sig selv, f.eks. på grund af sygdom eller arbejdsløshed. De diskussioner, der har præget dansk velfærdshistorie, er gode at have for øje, når man vil forstå den aktuelle politiske debat, især om efterlønnen, der jo er en kombination af forsørgelse og forsikring. Mange opfatter efterløn som en rettighed, man har optjent, fordi man er med i en a-kasse og indbetaler efterlønsbidrag. Men det finansierer kun en del af efterlønnen, og da der jo er tale om offentlig forsørgelse af mennesker, som for altid er ude af arbejdsmarkedet, er det forventeligt, at nogle stiller spørgsmålstegn ved, om de mennesker, der vil på efterløn, er så værdigt trængende, at de skal forsørges af fællesskabet, siger Jørn Henrik Petersen. Begge forskere peger på, at der i de seneste år er sket flere skred i forhold til den klassiske velfærdsstat, ikke mindst på pensionsområdet, og at debatten gennem årene er blevet mere teknokratisk. Vi har udviklet en ekstrem respekt for alt, hvad der kan sættes på tal, og velfærdsdebatten kredser i høj grad om tekniske løsninger, som er uforståelige for de fleste. Det afføder en ligegyldighed, som betyder, at vi ikke får diskuteret, om disse fordelingspolitiske skred f.eks. mellem folkepensionen og pensionsordningerne er det, vi ønsker, siger Jørn Henrik Petersen Af Bente Dalgaard, Snart bachelor? Hvor skal du hen? På DTU kan du blive civilingeniør på 2 år, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad i forvejen. Du kan vælge mellem 27 forskellige kandidatretninger, f.eks. Akvatisk Videnskab og Teknologi, Olie- og Gasteknologi eller Lyd og Akustisk Teknologi. Eller måske er Farmateknologi eller Systembiologi mere dig? Du kan sagtens nå at læse mere om dine muligheder, før du beslutter dig. Der er først ansøgningsfrist d. 1. april. Læs mere om alle vores kandidatuddannelser på 16

17 sagt & skrevet Muren og Mubaraks fald I 22 arabiske lande ved man nu, at det er en mulighed at gøre oprør. Egypterne kan have pustet til en frihedsdrøm, så 300 mio. arabere har fået tændt et håb. Det er i sig selv verdenshistorisk. Derfor tør jeg godt sammenligne det med Murens Fald. Peter Seeberg, lektor ved Center for Mellemøststudier, til Jyllands-Posten Havne kan skabe vækst Der er ikke så mange danskere, som har en forståelse af havnene, fordi vi er en flok landkrabber. Men havnene spiller en kolossal betydning for den regionale udvikling, og nogle af dem også for et langt større område. Flemming Just, institutleder på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, til Momentum Egypterne kan have pustet til en frihedsdrøm, så 300 mio. arabere har fået tændt et håb. Det er i sig selv verdenshistorisk, siger Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier. Foto: Scanpix. Sydstatslitteratur kan give svar Grunden til, at der læses sydstatslitteratur i Europa er, at den også drejer sig om vore problemer: EU hænger ikke sammen, vi har også et Nord-Syd problem, et integrationsproblem og racisme. Hvad sker der med et sted og dets historie, hvis 40% er tilflyttere med en anden baggrund? Sydstaternes hverdag, historie og litteratur viser os hvad vi bør gøre og ikke bør gøre. Jan Nordby Gretlund, lektor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til South Carolina ETV Radio Politikere i mediemøllen Politikerne nyder i vid udstrækning godt af at blive fremstillet som hele personer i medierne. Men det betyder også, at de bliver sårbare, hvis de træder lidt ved siden af. Når vi får udstillet begge sider af politikerne, forventer vi også, at der er sammenhæng mellem, hvad de siger offentligt og gør privat. Kan de ikke leve op til det, har de ikke gode kort i den politiske kamp. Klaus Levinsen, lektor ved Institut for Statskundskab, til 24timer Værdikommission Man kan undre sig over, hvorfor Værdikommissionen overhovedet smykker sig med det fine navn kommission, men det er nok for at gøre Kristendemokraterne glade. Det bliver en diskussionsklub. Og det er meget svært at se, hvad debatten skal føre til. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Center for Velfærdsstatsforskning, til Kristeligt dagblad Bureaukratisk friløb Jeg har observeret det her siden midten af 70erne, og når man sammenligner de forskellige regeringer, så har den her mere end nogen anden givet bureaukratiet friløb. Og det er paradoksalt, at et liberalt og et konservativt parti, som normalt står for mindre regulering, i den grad har detailreguleret. Poul Erik Mouritzen, professor ved Institut for Statskundskab, til Berlingske Bibelske udtryk ændrer mening Jeg prøvede engang at spørge et hold studerende, om de vidste, hvor vendingen»skriften på væggen«kommer fra. Det var der ingen, der vidste. Når man ikke ved det, løber det idiom rundt i verden og kan betyde hvad som helst. Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Kristeligt Dagblad Udviklingen i Mellemøsten Der er ingen tvivl om, at hele regionen holder øje med udviklingen, efter Tunesien faldt. Også golfstaterne. Martin Hvidt, lektor ved Center for Mellemøststudier, til Nordjyske Stiftstidende Danske iværksættere er globale De lader sig hverken begrænse af sprog, tilknytning til Danmark eller geografiske grænser. Tage Koed Madsen, professor ved Institut for Marketing & Management, til Berlingske Miljøgifte kan føre til diabetes Den traditionelle forebyggelse har skudt skylden på patienten, fordi patienten har spist forkert og ikke motioneret nok, men det er altså ikke hele forklaringen, for det drejer sig også om forureningsstoffer, som man mere eller mindre uforskyldt får ind i kroppen. Philipe Grandjean, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, til DR P1 Radioavisen Flere bliver 100 år Det mest karakteristiske, vi kan sige om de 100-årige, er, hvor forskelligt de har levet. Men vi kan dog sige, at det er meget sjældent at finde en 100-årig, der er storryger eller svært overvægtig. Kaare Christensen, centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning, til Fyens Stiftstidende Præstø-piger reddet af fedtlag Piger er fra naturens hånd beskyttet af ekstra fedtlag. Det gør dem mere modstandsdygtige over for kuldepåvirkninger. Fedt som isolering mod kulde kendes jo blandt andet fra havpattedyrene, der skal opretholde en kropstemperatur på omkring 37 grader. Det kan de gøre, fordi deres fedtlag virker isolerende, Boye L. Jensen, Institut for Molekylær Medicin, til DR P1 Radioavisen 17

18 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 Tavshed om sygdom rammer hårdt Det har store konsekvenser for hele familien, at mænd, der får diagnosticeret uhelbredelig prostatakræft, helst ikke vil snakke om det Tavshed, sorg og ensomhed rykker ind i familien, når manden i huset får stillet diagnosen: Uhelbredelig prostatakræft. Det viser en undersøgelse fra Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Poul Bruun, der underviser kommende sygeplejersker i Vejle, har i et treårigt forskningsprojekt beskæftiget sig med, hvordan sygdommen påvirker og forandrer den nærmeste familie. Han har fulgt seks familier, hvor manden har fået at vide, at den prostatakræft, som han lider af, ikke kan kureres, men dog holdes nede gennem behandling. Og Poul Bruuns forskning viser, at 18

19 nr. 2 Marts 2011 NYVIDEN Hustruen træder ind i en omsorgsrolle, når ægtemanden får diagnosticeret uhelbredelig prostatakræft, og hun accepterer at håndtere den uhelbredelige sygdom ud fra ægtemandens ønske. Hun følger også manden, efterhånden som han trækker sig fra omgangskredsen og det sociale liv. Foto: Scanpix. den diagnose har svære konsekvenser for hele familien, også de voksne børn. De fleste mænd vil ikke snakke om sygdommen og ønsker, at familien skal leve så normalt som muligt. Den tavshed breder sig ud i familien og skaber rådvildhed, isolation og ensomhed, siger Poul Bruun. Mange mærker dog ikke noget til sygdommen, for kun 14 procent af de mænd over 50 år, der får prostatakræft, udvikler symptomer. Stadig nye behandlingsformer betyder, at mange lever i årevis med en prostatakræft-diagnose og det kan sætte dybe spor i familielivet. Familien er en vigtig ressource, når en patient skal lære at leve med en alvorlig kronisk sygdom. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan familier påvirkes af sygdommen, så man kan give dem den støtte og vejledning, de har brug for. Men når man søger i internationale forsknings-databaser, opdager man, at der kun findes ganske få videnskabelige undersøgelser af, hvordan de pårørende og familiens fællesskab påvirkes af, at en i familien får diagnosticeret alvorlig prostatakræft, siger Poul Bruun. Hans forskning viser, at familierne har svært ved at tackle de nye livsvilkår i fællesskab. De vante mønstre brydes op, og de enkelte familiemedlemmer reagerer forskelligt på den nye situation. De mænd, der vælger at håndtere deres sygdom ved at lade være med at tale om den, gør det ud fra et hensyn til deres familier. De er ofte præget af en gammeldags maskulin identitet og mener, at de selv skal klare deres problemer. De inddrager f.eks. ikke børnene, fordi de ikke vil ligge dem til last, og de er slet ikke klar over, hvilke konsekvenser deres tavshed har for de andre familiemedlemmer, siger Poul Bruun. Overordnet kan man se, at hustruerne bliver ensomme, at døtrene oplever en sorg, og at sønnerne reagerer med en typisk maskulin attitude, hvor de vil beskytte deres familie, siger Poul Bruun, der i flere omgange har interviewet de enkelte familiemedlemmer. Tavsheden isolerer Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd, og risikoen stiger, efterhånden som mændene kommer op i årene. Den ensomme hustru Hans undersøgelser viser, at manden oplever hustruen som sin vigtigste støtte. Hun træder ind i en omsorgsrolle og accepterer 19

20 NYVIDEN Marts 2011 nr. 2 at håndtere sygdommen ud fra ægtemandens ønsker. Så selv om hun gerne vil tale om sygdommen, gør hun det ikke, fordi hun ræsonnerer, at det åbenbart er måden, han gerne vil have det på. Hun følger også manden, efterhånden som han trækker sig fra omgangskredsen og det sociale liv. Hustruen oplever en stor påført ensomhed og har ingen at tale med om problemerne i forbindelse med sygdommen, fordi hun anser det som sit ansvar at beskytte og ikke udlevere sin mand, siger Poul Bruun. Hustruen oplever en stor påført ensomhed og har ingen at tale med om problemerne i forbindelse med sygdommen, fordi hun anser det som sit ansvar at beskytte og ikke udlevere sin mand. Poul Bruun, ph.d. Hun er også loyal over for sin mands ønske om tavshed, når det gælder børnene og har derfor heller ikke den store støtte i dem. Døtrene er mere påvirkede af farens sygdom, end jeg havde forventet. De føler en sorg over, at den far, som normalt har beskyttet dem, ikke kan gøre det mere. Sønnerne har i begyndelsen svært ved at acceptere sygdommen, måske fordi de tænker på arveligheden, så diagnosen prostatakræft rammer deres egen mandighed. De reagerer ved at koncentrere sig om deres egen familie og kommer over tid til at acceptere farens sygdom, siger Poul Bruun. Fælles for familiemedlemmerne er, at de føler sig isolerede og usikre på, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte de andre. fakta Sygeplejeforskning på SDU Poul Bruuns ph.d.-afhandling Pårørendes liv med kræft i familien. Ægtefælle/samlever og børns oplevelser med uhelbredelig prostatakræft er forsvaret ved Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Enheden blev oprettet i 2005 i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Dens opgave er at sikre, at den kliniske sygeplejeforskning munder ud i forskningsbaseret viden til udvikling af sygeplejen og til gavn for befolkningens sundhedstilstand. Enhedens nye femårs strategi hedder Kronisk syg og familie. Baggrunden er, at kronisk syge udgør ca. 1/3 af Danmarks befolkning, og at antallet ventes at stige markant i de kommende år. Det vil skabe nye udfordringer i sundhedsvæsenet og stigende omkostninger. Professor Lis Wagner er leder af enheden. Familie til samtale De ændringer, der sker i familien, er vigtige at have for øje, når læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal vejlede patienter i at leve med en kronisk sygdom. De skal f.eks. være opmærksomme på, at selv om et ægtepar udadtil virker som om de står sammen om problemerne, så kan hustruen være belastet af en stor ensomhedsfølelse og have behov for psykosocial støtte, siger Poul Bruun. Han mener, at det vil være en god idé at indføre egentlige familiesamtaler, hvor sygeplejersker taler med hele familien, så hvert enkelt familiemedlem får fortalt om sine tanker og oplevelser i forbindelse med sygdommen. En familie finder først sin mening med en kronisk sygdom, når familiemedlemmerne får italesat deres oplevelser med hinanden. En samtale kan blandt andet betyde, at patienten nyorienterer sig og begynder at forstå, hvordan tavsheden påvirker de andre i familien, siger Poul Bruun. Af Bente Dalgaard, 20

21 Informationsmøde om efteruddannelse TIRSDAG 15. MARTS KL på Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense Livslang læring Har du behov for nye udfordringer? Måske er trangen til livslang læring med til at lukke lidenskaben ind i dit arbejdsliv? Mød op til informationsmødet og hør om dine muligheder for kompetenceudvikling. Tilmeld dig informationsmødet på Ring på tlf eller skriv til På informationsmødet kan du høre hjerneforsker og innovator Kjeld Fredens fortælle om livslang læring og kompetenceudvikling. DU LEVER KUN, SÅ LÆNGE DU LÆRER

22 STORT & SMÅT Nye uddannelser til Syddansk Universitet syddansk Universitet har fået godkendt syv nye uddannelser. så fra efteråret 2011 kan man blandt andet blive cand.soc. i international sikkerhed og folkeret på sdu. Uddannelsen er den første af sin slags i norden og uddanner de studerende til at blive internationale konfliktanalytikere, mæglere eller rådgivere for beslutningstagere. ny er også cand.negot.-uddannelsen i kinesisk, der ruster de studerende til en international karriere inden for det private erhvervsliv, diplomatiet eller internationale organisationer. Derudover har universitet fået grønt lys til at udbyde to helt nye bacheloruddannelser. Den ene er Interkulturel pædagogik og arabisk, mens den anden er Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog. Uddannelserne er de første af deres art i Danmark, og formålet er at uddanne pædagoger, der kan skabe samarbejde på tværs af forskelligheder. Endelig tilbydes også en kandidatgrad i fysioterapi, ligesom studerende fra efteråret får muligheden for at læse til enten bachelor eller civilingeniør i energiteknologi. Mystik om gammel krukke Kemiske analyser af en cirka to tusind år gammel krukke, der blev fundet ved Qumran ved Det Døde Hav, stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også udelukkende var et religiøst samfund, som på det tidspunkt boede på stedet. når det er interessant, er det fordi, at det er præcis det samme sted, at de berømte Dødehavsruller blev fundet. Og de er også dateret til at være cirka to tusind år gamle. to sdu-forskere, Kaare Lund rasmussen og andrew Bond, begge fra Institut for Fysik og Kemi, er blandt de videnskabsfolk, som står bag analyserne. Deres opdagelse har stor international bevågenhed og er publiceret i det internationale tidsskrift archaeometry. De allerfleste er af den overbevisning, at Qumran var et religiøst samfund, fortæller kemikeren Kaare Lund rasmussen fra syddansk Universitet. Men måske fungerede Qumran også som en form for industriområde. Krukken indeholdt kun ren gips, og det giver umiddelbart ingen mening. Ganske vist kunne man have brugt den til at opbevare vand i, men i så fald burde der være fundet flere andre tilsvarende vandtætnede krukker i Mellemøsten, påpeger Kaare Lund rasmussen. Han og kollegerne har ikke umiddelbart nogen forklaring på gipsen, men en af flere teorier er, at den kan have været brugt i en eller anden endnu ukendt industriel sammenhæng. Nyt center skal forske i handicap og bevægelse Center for Handicap og Bevægelsesfremme er netop blevet indviet på syddansk Universitet i Odense. Centret hører under Institut for Idræt og Biomekanik og skal blandt andet afdække, hvordan handicappede kan deltage i idræt og andre fysiske aktiviteter. Det er Bevica Fonden, der har gjort det muligt at etablere centret. Fonden har givet fem millioner kroner i en bevilling for perioden Centret skal etableres og udvikles i to faser. Først skal man kortlægge udbredelsen af idræts og fysisk aktivitetsdeltagelse blandt personer med handicap. Derudover skal centret kortlægge barriererne for handicappedes fulde deltagelse i aktiviteter og igangsætte forskning i bevægehandicap i terapeutisk og pædagogisk øjemed. KANDIDAT I LÆGEMIDDELVIDENSKAB ELLER MEDICINALKEMI Kandidatuddannelser på engelsk - Vil du ind i varmen i Lægemiddelindustrien? - Vil du være en del af et unikt, prisvindende studiemiljø? - Har du lyst til en international oplevelse på Københavns Universitet? Nu kan du selv vælge, hvilken del af lægemiddeludviklingsprocessen du vil specialisere dig i - og uanset om du vælger kandidatuddannelsen i Lægemiddelvidenskab eller Medicinalkemi bliver du en eftertragtet profil for biotek-, medico- og lægemiddelindustrien. Vil du vide mere? Så kom til informationsmøde den 4. marts kl på FARMA - eller gå ind på Ansøgningsfrist: 16. maj

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen wissen- REgION Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen Med SDU som centrum arbejder syv syddanske og nordtyske universiteter og hospitaler sammen. Wissensregion, som projektet er blevet døbt, skal

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

God sommer NYHEDSBREV JULI 2014. Landsforeningen har i 2014 særligt fokus på familier med børn. Nyt legat for efterladte

God sommer NYHEDSBREV JULI 2014. Landsforeningen har i 2014 særligt fokus på familier med børn. Nyt legat for efterladte God sommer Landsforeningen har i 2014 særligt fokus på familier med børn Den nye bestyrelse er kommet godt fra start og der er megen iderigdom og arbejdsiver. En del af det afspejler sig i nyhedsbrevet

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Referat af styrelsesmødet fredag den 7. november 2014 Til stede: Per Westergaard, Nicolai Malchow-Møller, Jens Ringsmose, Karsten Baagø, Anders Møller-Nielsen,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mange danskere er ligeglade med sundhed

Mange danskere er ligeglade med sundhed Mange danskere er ligeglade med sundhed. marts 01 Videnskab.dk Vores liv bliver længere og bedre, hvis vi lever sundt. Samfundet sparer også millioner, når vi spiser det rigtige, kvitter smøgerne og dyrker

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Boligøkonomi Morten Skak, Lektor, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere