FOKUS PÅ AUTISME. Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

Transkript

1 FOKUS PÅ AUTISME Drømmen om et godt nyt år... 2 Elevplads søges... 3 Autisme og stolthed... 4 Oplæg til Asperger... 5 For hvis skyld skal børn med ASF inkluderes i almindelige daginstitutioner?... 6 Mindeord om Rita... 9 Socialrådgiveren: Førtidspension som levebrød fup eller fakta? Advokaten: Klage til ombudsmanden Sommerhøjskole Kredsforeningerne Hovedbestyrelsen og Kredsforeninger Bagsidetanker Landsforeningens formand Morten Carlsson deltog sammen med DHs formand Stig Langvad i en international handicapkonference i Kina i december måned. Ud over selve konferencen var der lejlighed til at besøge en række beskæftigelsessteder for mennesker med særlige behov og en specialskole for børn med ASF. Tilsyneladende var der også mulighed for lidt sightseeing, som man kan se på dette billede med 3»store«formænd på den himmelske fredsplads. Stig Langvad, Morten Carlsson og Mao-Tse-tung. Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

2 Medlemsbladet udgives af Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson, Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: stk. ISSN: Indlæg, kommentarer, bidrag mv. bedes sendt til Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer Sekretariat Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Tlf Fax Åbningstider Mandag, torsdag og fredag kl samt tirsdag kl Onsdag lukket. Landsforeningen Autismes sekretariat Formand Morten Carlsson: Tlf (kun tirsdag kl ) Arbejdsområder: ledelse, policy, redaktør medlemsblad, næstformand i DH Bogholder/kursussekretær Gurli Koluda: Tlf Bogholder@autismeforening.dk Arbejdsområder: Budget/regnskab, økonomistyring, personaleadministration, kursussekretær Sekretariatsmedarbejder Elisabeth Sandell: Tlf kontor@autismeforening.dk Arbejdsområder: medlemshåndtering og bladredaktion Socialrådgiver Ulla Kjer: Tlf social@autismeforening.dk Arbejdsområder: rådgivning, vejledning, artikler og foredrag Kursuskonsulent Rebecca Rant: Tlf kursus@autismeforening.dk Arbejdsområder: fagligt indhold på SIKON s kurser og konference Informations-/Forlagsmedarbejder Peter K. Nielsen: Tlf info@autismeforening.dk pkn@autismeforlaget.dk Arbejdsområder: informationsmateriale, bøger, spil, hjælpemidler Ejendomsfonden Lars Grønlund: Formand for Ejendomsfonden, næstformand i Landsforeningen Autisme Tlf , l-g@autismeforening.dk Arbejdsområder: webmaster, IT, administration Udgivelsesdatoer for de kommende blade i 2010 Nr udkommer i uge 8. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 19. januar Nr udkommer i uge 13. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 23. februar Drømmen om et godt nyt år... Morten Carlsson, formand LA Traditionen byder sig til drømme og gode hensigter, når et nyt år begynder. Det er ligesom mere i orden ved denne lejlighed at udtrykke sine tanker og inderste følelser. Vi er vel ikke os selv helt bevidste, hvorfor det er mere relevant denne ene gang om året, men der kan være et svar gemt i vores inderste ønske om at vaske tavlen ren og begynde forfra endnu engang. Mange af os havde håbet på, at kommunalvalget ville betyde nye og bedre holdopstillinger i det lokale politiske landskab. Tiden vil vise, om vores forhåbninger opfyldes i det nye år, eller om de kommunale rødder falder i og fortsætter i samme gænge. Det er i hvert fald vores opgave meget målbevidst at holde dem informeret og sikre vores børn, unge og voksne med ASF grundlæggende rettigheder og forbedringer i deres livskvalitet og udviklingsmuligheder. Vi oplever i disse tider, at ikke kun den populistiske individualiserede samfundsnorm, men også uforklarlige initiativer opstiller flere og flere barrierer for vores arbejde. Et skræmmende eksempel er Indenrigs- og Socialministeriets plan om nedlæggelse af Videnscenter for Autisme. Vores område skal tilsyneladende igen nedprioriteres, sammenlægges med ADHD og vidensmedarbejderne indgå i ministerens embedsmandsstab langt fra mennesker med ASF, pårørende, fagfolk og andre, som har et udtalt behov for vidensopsamling, deling og netværk. Landsforeningen Autisme har for en måned siden skrevet til ministeren i et forsøg på at få en dialog i gang, men har indtil nu kun mødt larmende tavshed. Et andet tåbeligt eksempel er Kommunernes Landsforenings og Folketingets beslutning om, at kommunerne fra 1. januar selv skal forvalte alle deres sager, også i de tilfælde, hvor borgerne rent faktisk opholder sig i en kommune i den anden ende af landet. Det vil sige, at betalingskommunen i fremtiden også vil være handlekommune. En uigennemtænkt lovændring til fordel for kommunale betonplanlæggere, som med sikkerhed vil være til ulempe for et maksimalt antal borgere med særlige behov. Det sniger sig ind, ud eller frem, om man vil. Denne fremmedgjorthed over for mennesker med særlige behov og irritation over, at det virkelig skulle være nødvendigt at forholde sig til, endsige tage særlige hensyn. Vi skal tilsyneladende glæde os over skattelettelser til dem, der i forvejen har penge, at klimatopmødet endelig har forladt landet, og at ligestilling kun er et problem for indvandrergrupper i samfundet. Den såkaldte ligestillingsminister bryder ikke sit hoved med forestillinger om ligestilling over for andre udsatte grupper i samfundet næh, de må sandelig lære af Baron Münchhausen og»hive sig selv op ved håret«. Man kan drømme, men må i første omgang ty til sine egne nytårsforsætter. Ud over at leve et sundere liv (og sikre et tiltrængt vægttab) vil jeg arbejde for, at vi vil få flere aktive medlemmer blandt de yngre forældre. De rigtig mange medlemmer, som myldrer frem for tiden, er primært forældre til førskole- og skolebørn med ASF. Vi har behov for at hjælpe dem i gang med et aktivt foreningsliv. Det vil give dem en række muligheder for netværk og vidensdeling mellem pårørende, men også på sigt sikre et generationsskifte i Landsforeningens forreste rækker. Derudover skal vi have udvidet vores økonomiske ressourcer. Det skal modvirke de vigende offentlige tilskud og sikre en fortsat massiv udvikling af vores alle sammens Landsforening. Godt nytår håber, vi alle mødes rigtig ofte i den kommende tid. Elevplads søges Hej! Jeg er en ung mand med Aspergers syndrom. Jeg hedder Christian Søe, er 20 år og søger herigennem en 2. års elevplads. Jeg er færdig med 1. skoleforløb og er nu landbrugsassistent. Mit speciale og interesse er pasning af malkekøer. Udover at have været elev har jeg arbejdet som skoledreng i malkebesætning, siden jeg var 14 år. I min fritid spiller jeg sækkepibe, hvilket jeg har gjort igennem de seneste 6 år. Jeg har kørekort. Jeg kan kontaktes på adressen: Sæbygårdsalle 3, 4270 Høng, tlf (mine forældre) eller på mobil Christian Søe 2 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 3

3 Læserbidrag Autisme & stolthed Af Dennis Bagger Laursen Jeg har selv Aspergers syndrom, jeg har gået på en del skoler, heriblandt Kasperskolen fra 8. til 10. klasse. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de 3 år på Kasperskolen har givet mig en stor og uundværlig hjælp til at komme videre i livet. Kasperskolen lærte mig en masse ting, både fagligt, men ikke mindst»tavs viden«, altså det sociale, og alt det der. Lidt om mig selv: Jeg er i dag 20 år. Jeg bor stadig hjemme, men har planer om at flytte i egen lejlighed omkring sommerferien. Jeg gik på Kasperskolen fra , og jeg går i dag på Høje-Taastrup Gymnasium i en af aspergerklasserne, 3. Z. Jeg har planer om at studere videre på DTU, Trafik og Transport, når jeg er blevet student. Men en ting syntes jeg ikke, at jeg lærte: selverkendelsen som en person med aspergers. Min personlige fornemmelse er, at man på Kasperskolen som elev lærte, at det er fint at have Aspergers syndrom, men at det helst skulle være så»usynligt«som muligt, når man kom videre. Altså»stoltheden«over at være asperger, den skulle jeg selv finde. Og er det ikke OK at være stolt over at være asperger være stolt over den, man er? Jeg siger ikke, at man skal gå rundt og hovere og være overlegen. Men Aspergers syndrom er en del af mig, og derfor kan jeg vel godt tillade mig at være stolt over at være det ligesom man kan være stolt over sine evner osv.? Jeg finder det identitetskrænkende, hvis man presses til at forkaste eller blot skjule sin aspergers over for andre mennesker. Jeg har altid talt åben og ærlig om min Aspergers syndrom, og folk har (stort set) altid været imødekommende, flinke og tolerante over for mig. Men jeg kan da godt forstå, at nogle af mine ligesindede føler, at de er nødt til at skjule deres aspergers. Jeg syntes, det er forkert at gøre, men jeg forstår det. For det er desværre ikke alle mennesker, der er lige tolerante. Og hvis man også frygter at blive socialt ekskluderet, hvis andre ved, at man er»sær«, så kan jeg godt forstå frygten. Jeg syntes bare ikke, at frygten er reel. Personligt vil jeg hellere være ensom end være sammen med mennesker, der ikke vil acceptere mig, som jeg er. Men heldigvis så er de fleste mennesker imødekommende og tolerante. Og jeg tror, at frygten blandt mine med-aspergere om at blive socialt ekskluderet, hvis de får at vide, at man er»sær«, er overdreven. Men jeg tror også, at opvæksten spiller ind for denne»frygt«. Mange aspergere, navnlig»1. generations«aspergere, er jo vokset op med mobning, begrænset eller ingen social omgangskreds, været kastebold mellem mange forskellige skoler, har manglet anerkendelse, samt at den professionelle hjælp har været begrænset, da den faglige viden om Aspergers syndrom har været begrænset, da det er relativt nyt. Denne hårde opvækst har så fået mange aspergere til at tænke, at nu vil man lægge fortiden bag sig, starte på en frisk og forsøge at få livet op og køre. Og så er Aspergers syndromet noget, man forbinder med fortiden og en hård barndom, og derfor noget, man helst vil fortrænge. Jeg vil opfordre mine med-aspergere til at se Aspergers syndromet som noget positivt; som en berigelse i livet, og ikke som noget negativt. De negative aspekter skal selvfølgelig tages med, så man kan forbedre det, man er knap så god til. Men Aspergers syndrom giver også en række fordele, som man kan udnytte og få glæde af. Og så er det en del af vores personlighed en del af os selv og jeg mener, at man skal være stolt over den, man er. Vi kan ikke alle sammen være ens og tanken om mennesker som en strømlinet, perfekt art er for mig aldeles skræmmende. Vi er alle forskellige og unikke på godt og ondt, og jeg ser aspergers og alle andre handicaps som en berigelse af vores samfund, og at vi alle kan være berigende øjenåbnere for hinanden. Lad os ikke forføre af tanken om»det perfekte menneske«, når vi har modgang, Men lad os følge respektens og kærlighedens vej og bruge mangfoldigheden til at skabe et mangfoldigt, tolerant og solidarisk samfund, hvor der er plads til alle! Oplæg til Asperger Af Søren Jensen Jeg fik min diagnose som 31-årig. Jeg kunne ikke finde noget arbejde. Jeg har altid måtte kæmpe for at eksistere. Jeg har fundet en positiv vej igennem musikken. Jeg skriver digte, poesi og får mine følelser ud. Jeg har gået på pædagogseminariet, universitet. Jeg har en fuld HF. Jeg er en meget positiv person. Jeg blev meget mobbet i de sidste år i folkeskolen. Jeg var meget indadvendt indtil jeg startede på højskole. I dag har jeg det godt, jeg har fundet det positive i livet. Jeg er meget udadvendt, jeg giver meget af mig selv i dagligdagen og er meget positiv. 4 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 5

4 For hvis skyld skal børn med ASF inkluderes i almindelige daginstitutioner? Gentofte Kommune arbejder i disse år på et ambitiøst projekt om social inklusion i kommunens daginstitutioner. Social inklusion vil sige, at man forsøger at integrere børn med forskellige handicaps, det være sig fysiske eller mentale, i almindelige børnehaver og skoler frem for at anbringe dem i specialinstitutioner. I november måned 2009 fremlagde Gentofte Kommune de foreløbige erfaringer på en stor konference for fagfolk, hvor også Landsforeningen Autisme var repræsenteret. Af Lone Fordsmand Gentofte Kommune startede sit inklusionsprojekt i 2004 i samarbejde med Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion og Center for Videregående Uddannelse Storkøbenhavn. Det er der kommet den såkaldte Gentofte Model ud af, og den beskrives i de følgende 4 punkter, altså fire punkter, der skal være på plads, for at inklusionsprojektet kan lykkes: 1. Niveauer for en inkluderende pædagogik 2. Kendetegn for en inkluderende kultur 3. Analyse af børnefællesskaber 4. Pædagoger i inkluderende positioner Punkt 1 handler om de forskellige niveauer i samfundslivet, inklusionsprojektet skal fungere på. Det vil sige, at idealet»inklusion er at foretrække frem for eksklusion«, at»alle har ret til fællesskabet«skal være en integreret del af tankesættet helt fra øverste bestemmende niveau i den enkelte kommune og den enkelte forvaltning til den enkelte daginstitution, der skal omsætte projektet til praktisk virkelighed. Forældre og andre pårørende til børnene i institutionerne skal ligeledes være enige i tankesættet, for at projektet kan lykkes. Punkt 2 i modellen er perspektivet at se det som et fælles anliggende eller fælles ansvar, at alle har ret til at være en del af fællesskabet. Alle børn og voksne i institutionen plus pårørende til børnene skal tage ansvar for inklusionsprojektet, dvs. både på ledelsesniveau og i det dagligdags arbejde. Det handler også om tværfagligt samarbejde hos personalet, om forældresamarbejde og om at dele erfaringen med det lokale netværk. Punkt 3 handler om at analysere på børnenes egne måder at være sammen på i institutionerne, på hvem der ekskluderes, og hvornår der ekskluderes i eksempelvis legesituationer, og den måde hierarkier opstår, og hvordan der i stedet kan arbejdes inkluderende. Punkt 4 handler om pædagogens rolle, om hvordan han/hun skal arbejde inkluderende, herunder have fokus på familiens rolle. Hvordan går det så med inklusionsprojektet i Gentofte Kommune? Første punkt i planen var at udpege og forberede de institutioner, der skulle deltage i projektet, samt uddanne det pædagogiske personale. Siden 2007 har metoden så været implementeret i institutionerne, og i 2008 begyndte man at samle erfaringerne ind og beskrive dem som udgangspunkt for en model, som andre institutioner og andre kommuner kan benytte, hvis de vil arbejde med den inkluderende pædagogik. Det siger sig selv, at Gentofte Kommune ikke har haft særlig lang tid til at høste erfaringer, som kan gøre os alle sammen klogere på inklusionstankegangen. Men det fremgik ret klart af direktør for Børn & Forebyggelse i Gentofte Kommune, Torben H.D. Petersens indlæg på konferencen, at kommunen selv tror meget på projektet. Dette blev understreget af et af de statements, man kunne læse i Torben D.H. Pedersens powerpointpræsentation, nemlig at»alle børn i princippet er inkluderbare, men det er ikke alle dagtilbud, der råder over de nødvendige ressourcer til at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn«. Med andre ord, børn med alle grader af fysiske og mentale handicaps bør kunne indkluderes i en almindelig daginstitution. Budskabet blev yderligere understreget af den»salgsvideo«, Torben D.H. Petersen viste os om en lille adopteret pige, som var hovedpersonen i et inklusionsprojekt i en af kommunens børnehaver. Alle deltagere,»alle børn i princippet er inkluderbare, men det er ikke alle dagtilbud, der råder over de nødvendige resurser til at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn«. institutionslederen, pigens pædagoger, forældrene til pigen og et par forældre til pigens kammerater i børnehaven blev spurgt om deres holdninger til projektet, som»naturligvis«udelukkende var positive. Dog blev en enkelt person ikke spurgt, hvilket Torben D.H. Pedersen selv efterfølgende gjorde opmærksom på, nemlig den lille inkluderede pige. Passer inklusionstankegangen virkelig til alle? Og hermed er vi ved et væsentligt punkt, i hvert fald når vi taler om børn med ASF, for er Gentofte-modellen velegnet til børn med ASF? Landsforeningen Autismes formand Morten Carlsson tog dette spørgsmål op på en velbesøgt workshop om eftermiddagen. fortsættes på næste side 6 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 7

5 Morten Carlsson fremdrog mange parametre at tage højde for, når man påtænker inklusion af barnet med ASF. Eksempelvis er der forskel på, på hvilken måde og i hvilken grad det autistiske handicap kommer til udtryk, og dermed hvilke børn der vil have glæde af modellen. Her slog han fast, at inklusion nok var mest velegnet til de højtfungerende børn med ASF, typisk aspergerne. Det fremgik heller ikke helt klart, om inklusion kunne være en specialklasse i en almindelig skole, eller om der udelukkende var tale om enkeltintegration af et barn med fx ASF. Projektet fokuserede i det hele taget udelukkende på førskolebørn; der blev ikke nævnt nogle planer for unge eller voksne med ASF. For hvis skyld, spurgte Morten Carlsson, skal man gennemføre et inklusionsprojekt? For barnets egen skyld eller for det omgivende samfund? Er hensigten, at barnet med ASF skal spejle sig i normalsamfundet og dermed lære at gebærde sig i det? Eller er det hensigten, at de almindelige børn skal lære, at ikke alle børn er»lige ud ad landevejen«? Har kommunen i bund og grund tænkt sig at spare penge? (Torben H.D. Petersen bedyrede dog, at dette ikke var tilfældet. Var der brug for specialtilbud, blev barnet anvist et sådant). Imidlertid er det et faktum, at kommunerne efter sammenlægningen selv skal betale for de dyre specialinstitutionspladser i modsætning til tidligere, hvor amterne betalte halvdelen af pladsen på eksempelvis en specialskole. Morten Carlsson påpegede kommunernes generelle iver efter at spare på specialbørnene og hjemkalde dem fra specialtilbuddene for selv at oprette en form for tilbud. Helt overordnet pegede Morten Carlsson på den mulighed, at man»kastede boldene op i luften«for hele skoleområdet. Når nu det forholdt sig sådan, at 20% af de samlede udgifter til skoleområdet bruges til specialbørnene; dvs. det kommer til at se ud, som om der er frit valg på alle hylder, når det gælder specialbørnene, mens de almindelige skolebørn må nøjes med nedslidte skoler og materialer og sidde elever sammenklumpet i trange lokaler. Morten Carlsson mente, at det måske var på tide, at man begyndte at tænke helt nye idéer på skoleområdet. Er inklusion en god idé for mit barn med ASF? Der er ikke noget vanskeligt i at se det smukke i en inkluderende tankegang: der skal være plads til alle børn, og»almindelige«børn har også godt af at se, at ikke alle børn er»lige ud ad landevejen«. Inklusionsprojektet i Gentofte Kommune er interessant, fordi det er det første af sin art, hvor en hel kommune laver et samlet projekt om at inkludere de såkaldt sårbare børn i de almindelige dagtilbud for derefter at udarbejde en rapport om resultatet i den hensigt at skabe en model til brug for andre kommuner, der vil arbejde med inklusion. Når det kommer til barnet med ASF, er det imidlertid nødvendigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, før man tager stilling til, hvorvidt inklusion er en god idé. En stor undersøgelse, som blev foretaget for et par år siden, og som var et samarbejde mellem forskere i hele Europa, handlede om forskellen på effekten af specialskole og enkeltintegration i almindelige skoler. Den viste, at specialskolerne havde størst positiv effekt på børnene. Grunden hertil, mente Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, som fremlagde undersøgelsen, var, at der sædvanligvis ikke blev sat nok ressourcer af til inklusionsprojekterne. Altså kunne det nok lykkes, hvis skolerne/ børnehaverne fik de nødvendige ressourcer til projekterne. Med andre ord kan det ikke være sparekniven, der får det sidste ord, når man skal vælge mellem inklusion og eksklusion. Mindeord om Rita Vi har mistet Rita Poulsen, som var aktiv i Frederiksborg kredsforening i mange, mange år. Hun havde en drivkraft lige til det sidste, også da hun vidste, hvor det bar hen. Hun var stærk og nærværende og gik ikke på noget tidspunkt på kompromis med sine holdninger. Ritas måde at være på har ikke kun gjort stort indtryk på os i den lokale bestyrelse, men så sandelig også hos diverse samarbejdspartnere. Rita holdt ikke tilbage for nogen eller noget som helst; sikke en kampgejst vor Rita var i besiddelse af! Hun kæmpede ikke kun en brav kamp for at give sin datter, Lene, et værdigt liv, men også gruppen af de dårligst fungerende inden for autismeområdet lå hende meget på sinde. Rita vil være savnet og blive husket! Venlig hilsen Frederiksborg kredsforenings bestyrelse 8 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 9

6 Førtidspension som levebrød fup eller fakta? Ulla Kjer, socialrådgiver på førtidspension ikke har ret stor mulighed for at spare op, ligesom en del tillæg bortfalder ved overgang til folkepension. Danske Handicaporganisationer (DH, som tidligere hed DSI: De Samvirkende Invalideorganisationer) har 75 års jubilæum i år, hvorfor man bl.a. har valgt at sætte fokus på førtidspensionen, hvilket foregik på en konference med ovennævnte overskrift. Underpunkterne i konferencen var: Kan man leve»et godt liv«på førtidspension? Er førtidspensionen fulgt med den almene løn- og prisudvikling? Hvilken betydning har satsreguleringen for førtidspensionernes udvikling? Hvad betyder det, hvis man er gift eller samlevende? Undertegnede deltog i konferencen, hvor der først var indlæg af Bent Greve, Jon Kvist og Rune Kamstrup, inden der var oplæg og debat med Mette Frederiksen, MF for Socialdemokraterne, Anne Baastrup, MF for SF, og Mogens Lønborg, sundhedsborgmester i Københavns Kommune for Konservative (erstattede med kort varsel MF Knud Kristensen). Formand for DH, Stig Langvad, bød velkommen til konferencen og ridsede kort formålet op: at få belyst, om en førtidspension i dag er det samme værd som for 10 år siden, og hvad den vil være om 10 år, da reguleringen af pensionen er mindre end lønudviklingen. Langvad fandt, det er et problem, at borgere Professor dr. scient. adm. Bent Greve fra Roskilde Universitet havde som overskrift:»velfærdssamfundets udvikling med fokus på førtidspension«. Han ridsede kort udviklingen i den danske socialpolitik op. Fra den første lov om invalideforsikring i 1921, via den offentlige forsorgslov i 1961, hvor tab af valgret, hvis man modtager offentlig forsørgelse, forsvinder, til Lov om invalidepension i 1965, hvor begreberne om højeste, mellemste og laveste pension indføres, og til seneste ændring med pensionsloven i Bent Greve ridsede forskellige problemstillinger op både i forholdet til samspillet med andre regler og i forholdet til arbejdsmarkedet. En af de vigtige oplysninger var forholdet mellem førtidspensionen og lønnen på det private arbejdsmarked, hvilket i 2004 var på 42,2%, i 2006 på 40,6% og i 2008/09 på 39,7%. En kraftig nedgang på få år. Bent Greve pegede desuden på, at det i forarbejderne til Førtidspensionsloven fra 2003 direkte står: Med denne definition af arbejdsevnebegrebet er det hensigten at udtrykke det samme som med erhvervsevnebegrebet i 1921! Hans konklusioner var bl.a.: Relationerne til arbejdsmarkedet har altid været vigtige Førtidspension medfører risiko for livslang lav indkomst Velfærdsforbedringerne har kun i mindre omfang været til gode for førtidspensionister Særlig førtidspensionister med psykiske problemer har vanskeligheder med at få job Jon Kvist, professor i Velfærdsforskning ved institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, havde som overskrift:»førtidspension i et forsørgelsesperspektiv«. Formålet med førtidspension er: at undgå fattigdom at muliggøre et»normalt«liv at sikre mod indkomstbortfald Jon Kvist oplyste, at antallet af personer på overførselsindkomster (førtidspension, dagpenge, kontanthjælp m.m.) har været konstant på ca. 1 million borgere i en årræk ke. Udviklingen i de senere år, hvor unge kommer senere på arbejdsmarkedet, og der bliver færre unge samtidig med, at der bliver flere ældre, og de ældre bliver ældre, betyder at gruppen, der»betaler«for alle andre, bliver mindre. Der er i alt ca. 7% af befolkningen, som er på førtidspension, fordelt på 7,7% af kvinderne og 6,4% af mændene. Jon Kvist listede op, hvilke muligheder der er for opsparing til folkepensionsalderen for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og sammenlignede med mulighederne i den nye pensionslov. Muligheden findes ikke i den gamle lov. Socialrådgiveren Spørgsmålet om, at det er svært/umuligt for førtidspensionister at spare op, blev herefter besvaret med et JA. Har det konsekvenser for en førtidspensionist at flytte sammen med en anden? JA. Jon Kvist gennemgik SATS-puljeordningen, hvor 0,3% af den del af reguleringsprocenten, der overstiger 2%, tilbageholdes til SATS-puljen, så førtidspensionen bliver en lille smule mindre hvert år. Førtidspensionen set i forhold til en gennemsnitlig industriarbejders løn var på 76% i 1997 og på 61,5% i 2005, så også spørgsmålet om, hvorvidt en førtidspension halter efter den generelle lønudvikling, kan besvares med et JA. Spørgsmålet om, at førtidspensionister ikke får gavn af skattelettelserne, er ikke helt så enkelt, idet de får gavn heraf. Mere end personer på folkepension og især på kontanthjælp, men noget mindre end personer tilknyttet arbejdsmarkedet. Rune Kamstrup fra Indenrigs- og Socialministeriet talte om»hvor bevæger EU sig hen? EU s år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2010.«EU vil til næste år sætte fokus på fattigdom med udgangspunkt i Lissabon strategien fra 2000, hvor man anerkender en fælles forpligtelse til at bekæmpe fattigdom. Danmark er som eneste EU-land uenigt i tolkningen af, hvad der er fattigdom. Danmark har afsat 4,3 millioner kr., der skal bruges til at få skabt fokus og debat om fattigdom, først og fremmest i form af information. 2,3 millioner af puljen skal uddeles til lokale initiativer. Efter indlæggene viste ordstyrer Mogens Gyde 5 tilfældigt valgte eksempler på økonomien hos personer med førtidspension. 10 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 11

7 Socialrådgiveren Eksemplerne var meget forskellige og viste, at nogle førtidspensionister har meget få penge til rådighed, og at det ofte er store boligudgifter, som er medvirkende hertil. For en enkelt var det dog meget store transportomkostninger, som tyngede budgettet. Konferencen sluttede med korte oplæg fra de 3 politikere og efterfølgende debat med spørgsmål til de 3. Mette Frederiksen erkendte, at specielt personer, der har førtidspension som forsørgelse gennem et langt liv, har økonomiske problemer. Et af problemerne er Lov om social services 100 (merudgiftsydelse), som ophører ved folkepensionsalderen. S og SF vil gerne ændre, så ordningen kan overføres til folkepensionister, men har ikke flertal herfor i Folketinget. Et andet problem er, at så mange får førtidspension næsten 10% af hele befolkningen. Kan vi ikke tænke anderledes, så flere kan bibeholde/få tilknytning til arbejdsmarkedet; derved får færre førtidspension og dermed i højere grad en værdig ydelse? Der er brug for et alternativt arbejdsmarked, hvor der kan være plads til alle med diverse behørige hensyn. Det er et problem, at manglende opsparing til folkepensionsalderen medfører stigende forskelle for borgerne. Der er brug for opsparing for alle. Mogens Lønborg havde grundet det sene varsel ikke nået at blive opdateret og talte derfor i høj grad for egen regning. Han var enig med Mette Frederiksen i, at der er for mange på førtidspension. Er der for mange på førtidspension, som reelt ikke har en varigt nedsat funktionsevne? Går disse midler fra de personer, som har en betydelig nedsat funktionsevne? Er der for mange på efterløn, som godt kunne fungere længere tid på arbejdsmarkedet? Det sociale sikkerhedsnet bør være for de personer, som virkelig har behovet. Skal man se på strukturen i den måde, ydelserne gives på, så f. eks. store transportomkostninger kompenseres? Anne Baastrup (havde deltaget hele dagen) fandt, at der mangler fokus på revalidering, så tilknytningen til arbejdsmarkedet sættes højere. Der mangler tilbud til unge med psykiatriske lidelser, som formentlig ville kunne behandles og efterfølgende komme på arbejdsmarkedet. 100 skal overføres til folkepensionsalderen. Der skal være mulighed for afvikling af boligudgiften, så alle kan bo i boliger, de kan betale. Debat om, hvorvidt der er for mange på førtidspension. Om det er mere relevant at se på, at førtidspensionen rent faktisk forringes, og hvordan vi kan sikre opsparing, så de personer, der i dag har svært ved at klare sig på førtidspensionen, ikke bliver meget fattige, når de når folkepensionsalderen. Hvis Danmark havde en fattigdomsgrænse, vil førtidspensionister næppe blive omfattet heraf, da f. eks. kontanthjælpsmodtagere og personer på sygedagpenge gennem længere tid er økonomisk dårligere stillet. Er der behov for førtidspensionsreform? Førtidspensionen bør ses i sammenhæng med, at det ofte er en meget langvarig ydelse i forhold til kontanthjælp, som er ment til at være midlertidig. Generelt: Er overførselsindkomsterne for høje? Hvordan fastholdelse på arbejdsmarkedet? Fleksjobordningen fungerer ikke godt nok, der er for lidt viden herom i kommunerne. Der kom næppe svar på de konkrete spørgsmål, som blev stillet. Klage til ombudsmanden Michael Jørgensen, advokat Både den kommunale og den statslige forvaltning er forpligtet til at give vejledning om, hvortil en borger kan klage over en afgørelse. Det samme gælder klage over sagsbehandlingen eller klager over personalets behandling af den enkelte. Inden man går til Ombudsmanden, skal man således sikre sig, at alle andre administrative muligheder er udnyttet fuldt ud. Lise Kragh Hansen har i medlemsbladet nr. 8 for september 2009 gjort opmærksom på, at dele af den offentlige sektor er umulige at trænge igennem til, idet medarbejderne hverken besvarer telefonbeskeder eller s. Lise Kragh Hansen opfordrer til, at man klager til Ombudsmanden, hvis man er utilfreds med sagsbehandlingen, og hvis man er utilfreds med afgørelsen. Som advokat oplever jeg det samme som Lise Kragh Hansen. Domstols-, kommunal-, politi- og statsamtsreformen har forværret tilstanden mærkbart, og det er ikke mit indtryk, at forvaltningerne har forbedret servicen over for borgerne efter de store reformer. Snarere tværtimod. Folketingets Ombudsmand kan ganske rigtigt behandle klager over forvaltningen, både den statslige, den regionale og den kommunale forvaltning. Der er imidlertid ingen grund til at bombardere Ombudsmanden med klager, da disse i mange tilfælde vil blive afvist. Dette skyldes, at Folketingets Ombudsmand efter de regler, der gælder for hans virksomhed, først kan gå ind i en sag, når den administrative klageadgang er udnyttet fuldt ud. Det betyder, at den enkelte forvaltningsmyndigheds afgørelse eller sagsbehandling først skal prøves i en højere instans, før Ombudsmanden bliver kompetent til at behandle klagen. Endvidere er det primært klager over sagsbehandlingen og personalets opførsel, Ombudsmanden behandler. Egentlige klager over en forvaltningsafgørelses materielle indhold, især afgørelser, der drejer sig om skønsmæssige vurderinger, er Ombudsmanden meget tilbageholdende med at efterprøve. Kun hvor der er begået egentlige fejl i sagsbehandlingen, der har medført et urigtigt resultat, vil Ombudsmanden kunne udtale kritik. Ombudsmanden har ikke mulighed for at ændre en afgørelse. Han kan kritisere eller henstille, at en sag genovervejes af forvaltningsmyndigheden. Der er derfor god grund til nøje at overveje, hvortil man klager, så tiden ikke spildes med udsigtsløse klagebreve. Du kan få bistand til at klage gennem din advokat. 12 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 13

8 Sommerhøjskole 2010 En anderledes form for kursus, læring og øvelser i socialt samvær for hele familien Rebecca Rant, Kursuskonsulent Tidspunkt Lørdag den 26. juni lørdag den 3. juli Sted Vigsø Feriecenter, Nordjylland. Målgruppe Familier med barn/børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). Sommerhøjskolen er tilrettelagt, så den henvender sig både til familier, der er med for første gang, og til familier, der har deltaget tidligere. Sommerhøjskolen er kun for medlemmer af Landsforeningen Autisme. Formål At give hele familien nye redskaber, teoretiske såvel som praktiske og pædagogiske, så familien kan blive bedre til at håndtere hverdagen. At give familien en god fælles oplevelse i rammer med ligestillede, og hvor alle får erfaringer, som man kan bygge videre på, når man kommer hjem. At møde andre ligestillede familier og danne netværk og venskaber. Program Ugen er bygget op med et kursusmodul hver formiddag (dog onsdag undtaget), hvor forældre og børn har hvert sit program. Om eftermiddagen er der mulighed for at deltage i forskellige fællesaktiviteter, hvis man har lyst. Forældrene deltager i forskellige workshops, som de har valgt på forhånd. Der vil være workshops både for forældre til nydiagnosticerede børn/unge og for forældre, hvis barn har haft diagnosen i årevis. Der vil være workshops, der henvender sig både til forældre med højtfungerende børn/ unge og til forældre med børn/unge på et tidligt udviklingstrin. Enkelte workshops vil have et generelt indhold, som henvender sig til alle forældre. Af allerede planlagte emner kan nævnes: Sociallovgivningen, sansefølsomhed, stressprofil, pædagogiske værktøjer, ungdomsuddannelse, seksualitet med mere. Børnene er opdelt i grupper med børn med ASF og grupper med søskende. Grupper er også dannet efter alder og for ASF-børnene, også efter funktionsniveau. Aktiviteterne for børnene rækker fra forskellige værksteder til udnyttelse af områdets faciliteter. De unge omfatter både søskende og de højtfungerende med ASF i alderen år. De unge deltager i ungdomslejren, som har sit eget aktivitetsprogram. For de unge, der har behov for mere støtte end den i ungdomslejren, tilbydes en anden gruppe med større personalenormering. Oplægsholderne, der underviser og står for workshops, er enten fagfolk eller forældre med særlige kompetencer inden for det område, de beskæftiger sig med. Pædagogisk personale i både børne- og ungdomsgrupperne har alle erfaring med autismeområdet, og de fleste har deltaget i Sommerhøjskolen flere gange. Pris Kr ,- for en familie på op til 4 personer. For familier med mere end 4 personer tillægges kr ,- pr. ekstra person. Prisen dækker ophold i eget hus, undervisning, undervisningsmateriale samt aktiviteter for børnene, mens forældrene er til undervisning. I prisen indgår ikke forplejning og heller ikke udgifter i forbindelse med udflugter. For deltagelse i ungdomslejren tillægges kr. 700,- pr. person. Tilskud Der er mulighed for at søge dækning af Sommerhøjskolen ifølge Lov om Social Service, 41. Kontakt jeres sagsbehandler i kommunen, og søg om at få dækket udgifterne til Sommerhøjskolen. På hjemmesiden kan man læse og printe en udvidet beskrivelse af Sommerhøjskolen, herunder de konkrete workshops og aktiviteter i ugens løb. Disse kan vedlægges ansøgningen til kommunen som dokumentation. Tilmeldingsprocedure Der er åbent for tilmelding til Sommerhøjskolen i 2010 i én uge. Herefter foretages en vurdering blandt alle tilmeldte. Vurderingen foretages ud fra børnene og deres alder, diag- Vigtige datoer i 2010: Mandag den 25. januar: Åbnes for tilmeldinger på hjemmesiden, kl. 12. Mandag den 1. februar: Lukkes for tilmeldinger kl. 12. Fredag den 12. februar: Alle tilmeldte får besked om, hvorvidt de er optaget eller ej. nose og funktionsniveau samt fordelingen af unge til ungdomslejren. Kort efter får alle tilmeldte besked om, hvorvidt de er kommet med på årets sommerhøjskole. Tilmelding Tilmelding sker via hjemmesiden fra mandag den kl. 12 til mandag den 1.2. kl. 12. Kontakt For yderligere oplysninger eller spørgsmål om Sommerhøjskolen kan man kontakte kursuskonsulent Rebecca Rant på kursus@autismeforening.dk eller på telefon Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 15

9 Annonce Sopra Sometimes perfect strangers make the best friends Premiere den 28.januar 2010 i Gloria, Vester Vov Vov og Øst for Paradis Hvem er vi? Sopra er en ung konsulentvirksomhed, der arbejder med og omkring børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser primært autisme og ADHD. Vi arbejder med mennesker med udviklingsforstyrrelser, med deres familier og de fagfolk, der arbejder med og omkring dem og vi gør det, fordi vi kan lide det. Vi arbejder inden for følgende områder: Kurser for unge og voksne med udviklingsforstyrrelser Huskurser for fagfolk og forældre Forældrekurser Projekter Rådgivning og supervision Forældrekurser Gamle forældrekurser: Autisme hvad så nu? Gamle Kan forældrekurser: man opdrage en teenager? Autisme Eksplosive hvad børn og så nu? unge Kan man opdrage en teenager? Nye Eksplosive forældrekurser: børn og unge Visuel pædagogik i hjemmet Nye forældrekurser: Kurser Visuel for pædagogik mennesker i med hjemmet en autisme spektrum forstyrrelse: Kurser for mennesker med en autisme Pigekursus spektrum (København) forstyrrelse: Selvforståelse dagskursus (Århus) Selvforståelse Pigekursus (København) aftenkursus (København Selvforståelse og Århus) dagskursus (Århus) Selvforståelse aftenkursus (København og Århus) Her finder du os Billetsalg: Der gives 20 kr. i rabat til vores medlemmer. Tag artiklen med i enten Gloria, Vester Vov Vov og Øst for Paradis og få kr. 20 i rabat pr. billet til vinderen af Krystalbjørnen i Berlin Mary and Max. Der kan købes 4 billetter pr. person. Hovedafdeling København : Øster Søgade 32, 4. th. : 1357 København K Afdeling Jylland : Rundhøjtorvet 3, 1. sal : 8270 Højbjerg Det er en genial animationsfilm af Oscar-vinderen Adam Elliot. En fortælling om et venskab mellem to usædvanlige pennevenner: Filmen: Mary er en ensom, kraftig 8-årig pige, som bor i en forstad til Melbourne, og Max er en 44-årig jødisk mand med Aspergers syndrom fra New York. I MARY & MAX udvikler Mary sig gennem teenageårene, og Max går fra at være en midaldrende mand til at blive en ældre herre. Deres samhørighed og det de har tilfælles overlever meget længere end så mange andre mere normale venskaber. Mary & MAX er både morsom og 16 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad gribende. Den tager tilskueren med på en rejse og udforsker venskab, autisme, konservering, psykiatri, alkoholisme, hvor babyer mon kommer fra, fedme, kleptomani, seksuelle forskelle, tillid, religiøse forskelle, agorafobi og mange flere af livets små som store overraskelser. Filmen varer 1,5 time. Om filmen: Det er primært en voksenfilm, men børn fra 14-års alderen kan få vældig meget ud af at se den sammen med voksne, særligt hvis det har relevans for deres egen situation det kan være temaer som fx Asperger og autisme, men også ensomhed og mobning. Voksne kan tilsvarende få noget ud af at se den sammen med deres børn. Du kan læse mere om Oscarvinderen Adam Elliot på: og filmens fantastiske trailer på: Besøg biograferne på deres respektive hjemmeadresser: God fornøjelse ønsker Miraclefilm, Landsforeningen Autisme og Aspergerforeningen v/bestyrelsesmedlem Lisbeth Preil Læs mere om os og vores arbejde på Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 17

10 Kredsforeningerne Aktiviteter kurser og meget mere Det sker i Kredsforeningerne Generalforsamlinger 2010 Kredsforeningen Frederiksborg Onsdag den 10. marts 2010 kl på Egedammen. Kl vil Ulla Møller-Christensen fortælle om Vejby Bo- og Beskæftigelse. Kredsforeningen Storkøbenhavn Mandag den 8. marts 2010 kl på Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 21. februar Motiverede forslag indsendes skriftligt til storkoebenhavn@autismeforening.dk. Hold øje med kredsforeningens hjemmeside, som efter den 21. februar vil annoncere endelig dagsorden og regnskabet. Kredsforeningen Sønderjylland Mandag den 8. marts 2010 kl på Fjordskolen, Posekærvej 8, 6200 Aabenraa. Dagsorden iflg. vedtægterne. Kredsforeningen Vestsjælland Torsdag den 11. marts 2010 kl på Sorø Kultur og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø Dagsorden i henhold til vedtægterne, som kan findes på kredsforeningens hjemmeside. Kredsforeningen Viborg Tirsdag den 2. marts 2010 kl på Uddannelses Center Hiltop, Arvikavej 4 i Skive. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Der vil også være et foredrag, nærmere info herom senere. Kredsforeningen Østjylland Tirsdag den 23. februar 2010 kl i gæstespisestuen på Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, indgang 32, 8240 Risskov Dagsorden i henhold til vedtægterne. Kredsforeningen er vært ved et lille traktement efter generalforsamlingen. I forbindelse med generalforsamlingen vil der komme en aktuel oplægsholder, følg med på vores hjemmeside for nærmere info. Kredsforeningen MidtVest Temadag om Værgemål, forsikringer, forsørgelse og økonomi for personer med ASF Lørdag den 30. januar 2010 kl Vil du vide mere, så skriv til midtvest@autismeforening.dk eller ring til Jørgen Ahler på tlf / Temadag En anderledes opdragelse men hvordan? ved Karin Bakmand, autismekonsulent, Herning kommune. Lørdag den 10. april Vil du vide mere, så skriv til midtvest@autismeforening.dk eller ring til Lise Ebbensgaard på tlf (efter kl. 19). Opfordring! Send din mailadresse også når du får en ny til midtvest@autismeforening.dk. Så får du til gengæld nyhedsbreve, invitationer til og efterfølgende omtale af vores forskellige arrangementer, kurser og temadage direkte i din mailboks. Vi udsender det meste af kredsforeningens medlemspost pr. mail, fordi vi meget hellere vil bruge både kræfter og penge på foreningens mangfoldige aktiviteter. Det kan naturligvis fortsat lade sig gøre at få post fra din kredsforening tilsendt pr. almindelig post. Kontakt Lise Ebbensgaard på tlf (efter kl. 19). Kredsforening MidtVests arrangementer omtales på vores hjemmeside og ligeledes her i Landsforeningens blad. Kredsforeningen Vestsjælland Kursus i opbygning og vedligeholdelse af lokale netværk Mandag den 8. februar 2010 kl , Kathøjskolen, Elmegade 42, 4400 Kalundborg ved cand. scient. soc. Marie Louise Stochholm fra Sopra. Tilmelding kan ske til movo@kalundborg.dk. Kredsforeningen Viborg Vinter-/forårsbowling Hold øje med vores hjemmeside eller din mail, så du ikke går glip af næste bowlingarrangement. Ny mail? Har du fået ny , så vil vi gerne have besked. Send oplysningerne til kredsviborg@pedersdal.dk. 18 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 19

11 Det sker i Kredsforeningerne Kredsforeningen Østjylland Temadag»Fra Ung til Voksen«et intensivt kursus i at blive voksen... Målgruppe: Højtfungerende unge med ASF og deres pårørende. Undervisere og oplægsholdere: Felix Pischinger, har Aspergers syndrom og arbejder som konsulent med at»oversætte«autistisk tænkning til pårørende og professionelle. Thue Sommer, om ASF seksualitet og overgangen fra barn til voksen. Dorthe Hölck, lovgivning, planlægning, forberedelse og kommunikation med den unge om det gode voksenliv. Specialisterne, kvalifikations afklaring, arbejdsevne, mentorer og om, hvordan mennesker med autisme kan støttes, mens de lærer at bo for sig selv. Willy Aastrup, leder af støttecentret på Århus Universitet. Tid: Lørdag den 6. marts kl til søndag den 7. marts kl Internat. Sted: Danhostel Skive, Skyttevej 13c, 7800 Skive. Pris: kr. pr. person.»fra Ung til Voksen«Målgruppe: Forældre og andre pårørende til unge med autisme (IA, AA, GUA). Program: Dorthe Hölck Forberedelsen til det gode voksenliv. De»nye«paragraffer, rettigheder, myndighedsloven. At flytte hjemmefra, seksualitet UU vejleder Hvordan sikrer vi, at vores unge får mest muligt udbytte af ungdomsuddannelsen? Hvordan kan uddannelsen tilrettelægges? Hvad kan den indeholde? Hvad gør man, hvis der opstår problemer undervejs? Invitation Efter kurset serveres der middag, kaffe mv. Vi er blevet lovet en økologisk buffet i gourmet klasse. Her vil der også være mulighed for at sludre med oplægsholdere, erfaringsudveksle og danne netværk. Tid: Lørdag den 24. april kl Sted: Danhostel Gjerrild, Dyrhavevej 9, Gjerrild, 8500 Grenå. Pris: 940,- kr. per person for kursus og middag. (Pris for medlemmer af Landsforeningen Autisme 520,- kr.) Kredsforeningen Østjylland SommerCamp 2010 i uge 27. Fra juli på Faaborgegnens Efterskole, Kirkevej 13, 5600 Fåborg. Børnepasning: Vores normering er 1 børneansvarlig til 3 børn; vi anbefaler at man tager sin egen barnepige med til børn med udvidet pasningsbehov. Pris: 5.360,- kr. for alle personer, der er fyldt 3 år. Børn under 3 år deltager gratis. Da kurset er handicaprettet, er det muligt at søge familiens sagsbehandler om betaling af kursusgebyret efter 41. Tilmelding og mere Information: Heidi Thamestrup heidi@thame.dk Mobil: Se også der løbende vil blive opdateret med program, huskeliste, beskrivelser af oplægsholdere og visuelle skemaer, rejsebeskrivelser og billedmateriale til børnene. Kurserne er handicaprettet, og kursusgebyret kan søges dækket hos din sagsbehandler jævnfør loven om social service 41. Tilmelding og information om de to kurser: Heidi Thamestrup heidi@thame.dk Mobil: Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 21

12 Hovedbestyrelsen og Kredsforeninger Indmeldelse i foreningen! Hovedbestyrelsen Morten Carlsson... Tlf Næstformænd: Winnie Skjødt... Tlf Lars Grønlund... Tlf Medlemmer: Aage Sinkbæk... Tlf Allan Jensen... Tlf Bernd Weibeck... Tlf Else Worm Jørgensen... Tlf Kari Overhalden... Tlf Kim Hansen... Tlf Søren Dalgaard... Tlf Tine Heerup... Tlf Kredsforeningen Bornholm Karin Jaque... Tlf Susanne Sonne... Tlf Kredsforeningen Frederiksborg Allan Jensen... Tlf Charlotte Sloth Jensen. Tlf Kredsforeningen Fyn Else Worm Jørgensen... Tlf Landsfelagið fyri fólk við autismu Kredsforeningen Færøerne Jørmund Foldbo...Tlf Maiken Skardenni...Tlf Kredsforeningen Grønland Ando Møller...Tlf Kredsforeningen København/ Frederiksberg Tine Heerup... Tlf Kredsforeningen MidtVest Søren Dalgaard... Tlf Kredsforeningen Nordjylland Jørn Poulsen... Tlf Kredsforeningen Ribe Kontaktperson: Hanne Schroll Kristensen... Tlf Kredsforeningen Roskilde Uffe Mohrsen... Tlf Kirsten Christensen Riel... Tlf Kredsforeningen Storkøbenhavn Karen Hornshøj-Møller. Tlf Kredsforeningen Storstrøm Alice Seldal... Tlf Kredsforeningen Sønderjylland Formand og Hanne S. Christensen... Tlf Kredsforeningen Vejle Inge Frisgård... Tlf Kredsforeningen Vestsjælland Morten de Voss... Tlf Kredsforeningen Viborg Peter K. Nielsen... Tlf Birgit Flæng Jørgensen Tlf Kredsforeningen Østjylland Marianne Banner... Tlf Elsebeth Pii Svane... Tlf Aspergerforeningen Kontaktperson: Aage Sinkbæk... Tlf (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes på Landsforeningen Autismes repræsentantskabsmøde. Medlemsskabet er personligt, og man er velkommen til at melde flere familiemedlemmer ind. Kontingentet til Landsforeningen Autisme andrager kr. 240,- pr. år, heraf går de kr. 120,- til den lokale kredsforening. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: Børn og Unge medlemskab Der er nu mulighed for, at børn og unge (til og med 17 år) kan få deres eget medlemskab af Lands fore ningen Autisme. Derved er de også selv med til at støtte foreningens arbejde til gavn for dem selv eller deres søskende. Det koster 50,- kr. om året. Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Kommune: Mobil: EAN-nummer: Jeg ønsker et Børne og Unge medlemskab til kr. 50,- pr. år Jeg er år Jeg er forælder til: Jeg er søskende til: Jeg er pårørende til: Navn: Fødselsår: Jeg har selv diagnosen Diagnose: Jeg er fagperson Andet Kommentarer: Blanketten sendes til: Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 22 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 23

13 Magasinpost ID-nummer B Portoservice Postboks Pandrup...Bagsidetanker Hvad er det, der foregår i kommunerne? Aage Sinkbæk Jeanette Ringkøbing Louise Jensen Janeth Koblauch Birgitte Bjørn Denne måneds bagside-skribent er Birgitte Bjørn. Hun er bibliotekar og mor til 2 drenge med ASF og ADHD. Egentlig skulle jeg holde juleferie med familien. Det kan jeg bare ikke gøre fuldt ud, for jeg skal i gang med lave partshøring til adskillige anker til Det sociale Nævn. Hvis det stod til mig og min mand, burde det ikke komme så vidt. Burde forældre og kommune ikke kunne have så tæt en kommunikation og kontinuerligt et samarbejde, at der er en fælles forståelse af barnets handicap og familiens liv og situation? Burde forståelsen og forventningerne ikke være afstemte og så forankrede, at der kun sjældent skulle laves anker? Vores kommune har i mange år anerkendt, at der er en sammenhæng mellem vores drenges udviklingsforstyrrelser og vores behov for aflastning og hjælp. Men lige pludselig tænkes der anderledes, selvom hverken drengenes udviklingsforstyrrelser eller vores situation er blevet ændret. Som mange forældre lægger vi vægt på at kunne klare os selv og opfatter os selv som ansvarlige medborgere og forældre, og vi havde bestemt helst været foruden, at vi for mange år siden blev en kommunal sag. Med et handicappet barn er man totalt afhængig af hjælp og støtte fra det offentlige, og det gør det bestemt ikke lettere, når der er tale om et forholdsvis usynligt handicap. Det er alvorligt at have autisme, selvom omverdenen måske ikke opfatter det sådan. Vi forældre mærker hver dag, hvor indgribende og kompleks autismen er, både på børnenes adfærd og sind, men også på vores egen krop. Vi er virkelig blevet eksperter på vores børn. Hvorfor lyttes der så ikke til, hvad forældrene siger? Hvorfor ved vi aldrig, hvilke tilbud vi kan regne med? Hvorfor modtager vi ikke den hjælp, som vi har brug for, og som lovene faktisk tilsiger? Hvorfor deltager sagsbehandleren ikke i vores drenges elevkonferencer? Hvorfor skal vi have 6 sagsbehandlere på lidt over et år? Hvorfor er der ikke handicapforståelse og sammenhæng i sagsbehandlingen? Hvorfor bliver vi sendt rundt i forskellige kommunale afdelinger, og hvorfor kender de ansatte i de forskellige afdelinger ikke til hinandens arbejdsområder? Hvorfor er det egentlig nødvendigt at stille alle disse spørgsmål? 24 Nr. 1 Januar 2010 Landsforeningen Autisme Medlemsblad