Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet Sammenfatning"

Transkript

1 ELINFRASTRUKTURUDVALGET Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet Sammenfatning 1

2 Sammenfatning En af de energipolitiske målsætninger er at øge andelen af vedvarende energi til mindst 30 pct. af energiforbruget i Det er samtidig regeringens ønske at sikre indfrielse af de overordnede målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og høj konkurrenceevne på en omkostningseffektiv måde. Et tilstrækkeligt og robust eltransmissionsnet er en forudsætning for at realisere de energipolitiske målsætninger for miljø, forsyningssikkerhed og markedsudvikling i energisektoren. Eltransmissionsnettet skal derfor løbende udbygges og tilpasses i takt med indpasningen af store mængder vedvarende energi og forøgelsen af handelskapaciteter til nabo-områder. I den fortsatte udbygning af EU's indre marked for energi vil en afgørende forudsætning være, at infrastrukturen kan håndtere transmission af betydelige energimængder ofte på tværs af landegrænser og dermed reducere flaskehalse i markedet. Hermed begrænses enkelte aktørers muligheder for at udnytte deres markedsmagt til at påvirke prisdannelsen til skade for virksomheder og husholdninger. EU har som en del af TEN-aktiviteterne Trans European Network peget på en række konkrete transmissionsforbindelser landene imellem, som bør etableres eller udbygges. Heri indgår en række forbindelser i Danmark og fra Danmark til Norge og Tyskland. Planlægningen af denne udbygning har hidtil baseret sig på Miljø- og Energiministeriets principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra 1995 med senere ajourføringer, senest regeringens Energistrategi 2025 fra juni De gældende retningslinjer er gengivet i Bilag 2. Foruden en kvantificering og specifikation af det forventede udbygningsbehov er det vurderet hensigtsmæssigt, at der dannes et grundlag for en systematisk overvejelse af de hensyn, der lægges til grund ved planlægningen af udbygningen af eltransmissionsnettet. På den baggrund nedsatte transport- og energiministeren i sommeren 2007 Elinfrastrukturudvalget med den opgave at udarbejde en teknisk redegørelse om den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet. 1.1 Elinfrastrukturudvalgets kommissorium Udvalget skal udarbejde en teknisk redegørelse, der beskriver og kvantificerer det samlede udbygningsbehov samt de opgaver, som elinfrastrukturen skal løse med hensyn til indpasning af vedvarende energi og decentral elproduktion, opretholdelse af forsyningssikkerheden og facilitering af elmarkedet på transmissionsniveau. Den tekniske redegørelse skal ligeledes indeholde en analyse af mulige fremtidige netstrukturer med udgangspunkt i forskellige, langsigtede netudbygningsstrategier. Heri skal forskellige scenarier for udviklingen af det samlede danske energisystem inddrages. Ligeledes skal der indgå analyse af en øget kabellægning frem for luftføring af det danske 400 kv-net. 1 Regeringen har 21. februar 2008 indgået en bred energiaftale. I aftalen er partierne blandt andet enige om at rejse 400 MW nye havmøller i 2012, hvilket stort set stemmer overens med de i udvalgsarbejdet anvendte forudsætninger. Det er udvalgets vurdering, at Energiaftalen ikke ændrer på udvalgsarbejdets resultater. 2

3 På baggrund af disse analyser skal der i den tekniske redegørelse opstilles en række konkrete modeller for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen baseret på forskellige teknologiske muligheder. Den tekniske redegørelse skal afdække miljømæssige/landskabsmæssige, tekniske, omkostningsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med de individuelle udbygningsmodeller. Ligeledes skal der indgå en vurdering af konsekvenserne for elprisen. Det tilstræbes, at alternativerne opfylder sammenlignelige krav til forsyningssikkerhed, markedsudbygning og integration af store mængder vedvarende energi, svarende til målsætningerne i regeringens energistrategi. Alternativerne skal tillige vurderes ud fra mulighederne for samspillet med udlandet. Som reference anvendes Energinet.dk's hidtidige plan for den langsigtede elinfrastruktur baseret på de nuværende principper for udbygning af elinfrastrukturen. 1.2 Afgrænsning af redegørelsen Elinfrastrukturudvalget har udarbejdet en teknisk redegørelse for mulige, fremtidige principper for udbygning og kabellægning af elnettet. Det har været udvalgets opgave at sikre, at de foreslåede netudbygningsprincipper er tilstrækkeligt rummelige og robuste til at kunne understøtte både forsyningssikkerhed og markedsfunktion ved varianter af udlandsforbindelser og indenlandsk elproduktionsapparat. Redegørelsen er derimod ikke en detaljeret analyse af det samfundsøkonomiske optimum for udbygning af det samlede elsystem. De konkrete udbygninger af infrastrukturen vil blive analyseret yderligere i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsgrundlag for de enkelte investeringer. I det fortsatte arbejde skal der tages højde for de ændrede rammebetingelser i både Danmark og naboområderne, som er af betydning for det danske energisystem. Det er væsentligt at være opmærksom på, at indpasningen af store mængder vind i elsystemet medfører et betydeligt behov for udveksling af el med nabo-områder. Samhandel via stærke udlandsforbindelser er en forudsætning for at sikre en hensigtsmæssigt udnyttelse af det øvrige danske elproduktionssystem, som i en hvis udstrækning må opretholdes for at sikre stabiliteten og forsyningssikkerheden i det danske system. Foreliggende redegørelse tager ikke stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Ligeledes er der ikke i redegørelsen foretaget analyser vedrørende eventuel manglende udbygning af udvekslingsforbindelser til nabo-områder. Der er således ved beregning af de markedsmæssige omkostninger ved netmæssige begrænsninger alene regnet på omkostninger som følge af begrænsninger i det interne danske transmissionsnet ikke udlandsforbindelser. Endelig skal det bemærkes, at det er afgørende for rettidig gennemførelse af udbygningsprincipperne, at myndighedsbehandlingsprocessen smidiggøres væsentligt. Eksempelvis bør der fremadrettet nedsættes styre- og arbejdsgrupper i forbindelse med planprocessen for nye eltransmissionsprojekter. Energistyrelsen, Miljøministeriet v/de statslige miljøcentre, de berørte kommuner, Energinet.dk, de regionale transmissionsselskaber og andre relevante myndigheder bør inddrages i disse grupper, så de to godkendelser i henhold til Elforsyningslo- 3

4 ven og Planloven i højere grad koordineres. Der er i udvalgsarbejdet ikke foretaget yderligere overvejelser vedrørende de gældende procedurer for myndighedsbehandling af elinfrastrukturanlæg. 1.3 Hovedkonklusioner for udbygningsprincipperne Udbygningen af elnettet skal ske gennem en sammenhængende, langsigtet og styret udvikling, så forsyningssikkerheden opretholdes, og elmarkedets funktion understøttes bedst muligt. Udbygningen skal ske under hensyntagen til den fortsatte teknologiske udvikling, miljøet, herunder de landskabelige hensyn, samt de samfundsøkonomiske rammer. Det overordnede elnet består i dag af ca km 400 kv-forbindelser og km 132 kv- og 150 kv-forbindelser. 400 kv-nettet er rygraden i det danske elsystem og udgør populært sagt elsystemets motorveje, mens 132 kv- og 150 kv-nettet til sammenligning udgør elsystemets hovedveje. På 400 kv-niveau er ca. 165 km kabellagt, hvoraf 80 km er vekselstrømskabler. På 132 kv- og 150 kv-niveau er ca. 600 km kabellagt. Tabel 1 giver et overblik over andelen af kabler og luftledninger i det eksisterende net samt de vurderede omkostninger ved en kabellægning af de resterende luftledninger. Spændingsniveau Total km Km kabel Km luftledning Omkostninger ved kabellægning af resterende luftledning (mia. kr.) 6-20 kv kv kv , kv Tabel 1 Fordeling af kabler og luftledning i det eksisterende net samt omkostning ved kabellægning. Alle længder er angivet som system-kilometer. 3 Det er overvejende sandsynligt, at hele distributionsnettet under 100 kv vil være kabellagt inden for den tidshorisont, der anvendes i de nærværende analyser. Ønskes en øget kabellægning af det overordnede transmissionsnet, kan det ske uden væsentlige teknologiske problemer på 132 kv- og 150 kv-niveau, mens der er betydelige teknologiske udfordringer med øget kabellægning på 400 kvniveau. Det er samtidig væsentligt billigere at kabellægge 132 kv- og 150 kvnettet i forhold til 400 kv-nettet. Udvalget har vurderet de miljømæssige, leveringssikkerhedsmæssige 4, markedsmæssige og samfundsøkonomiske forhold ved seks forskellige udbygnings- 2 Et overordnet skøn, som er behæftet med stor usikkerhed. Der er regnet med en omkostning på 350 tkr. pr. km. Afledte omkostninger til ændringer af stationer er ikke inkluderet i estimatet. 3 Tracé-km angiver længde af selve tracéet. System-kilometer angiver selve ledningslængden, som kan være større end tracélængden, da der kan være flere systemer på samme masterække. 4 Leveringssikkerhed kan defineres som sandsynligheden for, at nettet er i stand til at transportere strøm til slutbrugerne. Leveringssikkerhed er således ikke lig med forsyningssikkerhed, der kan defi- 4

5 principper, hvoraf to ikke anses for hensigtsmæssige, da de ikke vil kunne understøtte de miljø- og energipolitiske målsætninger i det nødvendige omfang. Udvalget har for hvert af de seks udbygningsprincipper gennemregnet en eller flere konkrete udbygningsmodeller som eksempler inden for hvert princip, se Bilag 1. Analyserne har speciel fokus rettet mod alternative kabellægningsprincipper. Analyserne kan ikke anvendes som beslutningsgrundlag for en konkret udbygning af elnettet, da det på sigt vil begrænse mulighederne for fx at tage ny teknologi i anvendelse. Det er altså primært udbygningsprincippet, der bør tages stilling til. Figur 1 illustrerer de seks udbygningsprincipper A til F for det overordnede elsystem på 400 kv-niveau. Principperne A, B og C forudsættes alle kombineret med en kabellægning af det eksisterende 132 kv- og 150 kv-net i henhold til særskilte kriterier, som senere skal udmøntes i en konkret kabelhandlingsplan. For principperne D og E kan en kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet vælges fra eller til. På samme måde kan principperne B til E for 400 kv-nettet alle kombineres med en forskønnelse af det eksisterende 400 kv-net. Det vil med de nuværende teknologiske muligheder fortrinsvis ske ved udskiftning af de eksisterende gittermaster til nye og lavere mastetyper (se Figur 7, side 13) i takt med, at behovet for renovering opstår. Kabellægning af eksisterende 400 kv kan ske på korte og særligt udvalgte strækninger. 400 kv A Fuldstændig kabellægning B Nye forbindelser i kabler C Nye forbindelser i i kabler og nye master ved et eksisterende tracé D Nye forbindelser i i luften, hvor der i forvejen er luftledninger E Nye forbindelser i luften F Ingen udbygning af elnettet Forskønnelse af eksisterende 400 kv-net ved lavere master i nyt design + kabellægning på særligt udvalgte strækninger 132 kv og 150 kv Kabellægning af eksisterende 132 kv- og 150 kv-net i henhold til særskilt kabelhandlingsplan Figur 1 Udbygningsprincipper for elnettet. neres som sandsynligheden for, at der er strøm til rådighed hos slutbrugerne, men et vigtigt element heri. 5

6 A Fuldstændig kabellægning af elnettet Figur 2 Udbygningsprincip A fuldstændig kabellægning af elnettet. En total kabellægning af det danske 400 kv-net vil være en meget omfattende og teknisk krævende opgave, som ikke vil kunne forventes gennemført på under år. 5 På grund af den tidsmæssige horisont og de teknologiske udfordringer må en konkret beslutning om en total kabellægning af det danske elnet afvente løsning af disse udfordringer. I stedet kan en total kabellægning af elsystemet være en overordnet og langsigtet målsætning, uanset hvilket af de øvrige udbygningsprincipper der vælges. Hvis det kunne lade sig gøre at gennemføre en total kabellægning af 400 kvnettet med den i dag kendte teknologi, må det forventes at koste i nærheden af 37 mia. kr. 6 Det er 14 gange de forventede udgifter ved at fortsætte med de i dag gældende udbygningsprincipper. Dertil skal lægges en total kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet, som vil koste omkring 11,5 mia. kr. I alt vil det altså koste ca. 48 mia. kr. at kabellægge det danske 400 kv-, 150 kv- og 132 kv-net. 5 Det er i de økonomiske analyser antaget, at kabellægningen er gennemført i 2030 af hensyn til sammenligningen med de øvrige udbygningsprincipper. 6 Alle omkostninger i forbindelse med realiseringen af principperne er angivet i 2008-priser. 6

7 B Nye 400 kv-forbindelser i kabler Figur 3 Udbygningsprincip B nye 400 kv-forbindelser i kabler. Med udbygningsprincip B lægges alle nye 400 kv-forbindelser i jorden. Det eksisterende 400 kv-luftledningsnet bliver stående, men princippet åbner mulighed for tilvalg af forskønnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlægning af tracé og delvis kabellægning ligesom i dag, sådan at der tages størst muligt hensyn til de landskabelige værdier. Dette princip ventes at koste ca. 8 mia. kr., svarende til ca. tre gange mere end de forventede udgifter ved at fortsætte med de i dag gældende udbygningsprincipper. De første udbygningsprojekter forventes at være Endrup-Kassø-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kv-projekter forventes færdiggjort i Dette udbygningsprincip forudsætter en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kv- og 150 kv-net som følge af 400 kv-kabellægningen. En fuldstændig kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet vil kunne gennemføres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. Den samlede pris for udbygningsprincip B vil således være omkring 20 mia. kr. De teknologiske løsninger, som vil skulle tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, er ikke afprøvet i det omfang, som de forudsættes. Dette udbygningsprincip må derfor betragtes som væsentligt mere risikobetonet end principperne C, D og E. 7

8 For ikke at sætte leveringssikkerheden over styr som følge af nye teknologiske løsninger vil kabellægning af flere, nye forbindelser på længere strækninger først kunne påbegyndes i takt med, at der er opnået tilfredsstillende resultater af forsøg med lange (mere end 40 km) 400 kv-vekselstrømskabler i det eksisterende elnet. Sådanne forsøg vil med en målrettet indsats kunne gennemføres i løbet af 6-10 år. Da indpasningen af markant mere vedvarende energi kræver udbygning af elnettet, inden disse kabelforsøg kan være gennemført, må det forventes, at der i en overgangsperiode vil blive behov for etablering af mere kortsigtede løsninger fx 400 kv-jævnstrømskabler som ikke i alle tilfælde understøtter den langsigtede udvikling af elnettet. En del af investeringerne ved dette udbygningsprincip må derfor betragtes som kortsigtede. C Nye 400 kv-forbindelser i kabler og master i nyt design ved ét eksisterende tracé Figur 4 Udbygningsprincip C nye 400 kv-forbindelser i kabler og master i nyt design ved ét eksisterende tracé. Med udbygningsprincip C lægges nye 400 kv-forbindelser som hovedregel i jorden. Samtidig forstærkes 400 kv-nettets vitale rygrad gennem Jylland ved anvendelse af en mast i et mere tidssvarende design. Det betyder, at den eksisterende masterække mellem den jysk-tyske grænse og Tjele fjernes og erstattes med en ny tosystemsforbindelse 7 på master i et nyt design. 7 To 400 kv-systemer ophænges på samme masterrække. 8

9 Det øvrige 400 kv-luftledningsnet bliver stående, men princippet åbner mulighed for tilvalg af forskønnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlægning af tracé og delvis kabellægning ligesom i dag, sådan at der tages størst muligt hensyn til de landskabelige værdier. Dette udbygningsprincip ventes at koste ca. 5,5 mia. kr., det vil sige ca. 2,5 gange mere end de forventede udgifter ved at fortsætte med de i dag gældende udbygningsprincipper. De første udbygningsprojekter i dette princip forventes at være Revsing-Kassø-Tyskland (2012), Revsing-Tjele (2014) og Endrup-Revsing. Samtlige 400 kv-projekter forventes færdiggjort i Udbygningsprincippet forudsætter ligesom princip B en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kv- og 150 kv-net som følge af 400 kvkabellægningen. En fuldstændig kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet vil kunne gennemføres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. i 2008-priser. Den samlede pris for udbygningsprincip C vil således være ca. 17 mia. kr. Som for udbygningsprincip B gælder det, at de teknologiske løsninger, som tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, ikke er afprøvet. Princippet vil dog grundet forstærkningen af den vitale 400 kv-forbindelse gennem Midtjylland samt en trinvis integration af 400 kv-kabler i nettet være en væsentligt mere sikker og robust løsning end princip B. Forstærkningen gennem Midtjylland medfører, at kabellægningen af alle øvrige nye 400 kv-forbindelser vil være væsentligt mindre risikobetonet, end det er tilfældet for udbygningsprincip B. Som for princip B vil kabellægning af flere nye 400 kv-forbindelser på længere strækninger kunne påbegyndes i takt med, at der er opnået tilfredsstillende resultater af forsøg med lange (mere end 40 km) 400 kv-vekselstrømskabler i det eksisterende elnet. Sådanne forsøg vil med en målrettet indsats kunne gennemføres i løbet af 6-10 år. 9

10 D Nye 400 kv-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men på master i nyt design Figur 5 Udbygningsprincip D nye 400 kv-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men på master i nyt design. Med netudbygningsprincip D opføres alle nye 400 kv-forbindelser som luftledninger. De nye forbindelser placeres udelukkende ved tracéer, hvor der i forvejen er højspændingsmaster. De eksisterende og nye luftledninger samles på nye lavere master i et nyt design, hvorefter de gamle gittermaster fjernes. Udbygningsprincip D bygger på de eksisterende principper for netudbygning. For at reducere de visuelle gener for landskabet bygges nye 400 kvluftledninger alene ved eksisterende tracéer og med en ny mastetype. Fx udskiftes den eksisterende luftledning mellem Kassø og Tjele med en ny tosystemsluftledning. Dette udviklingsprincip ventes at koste ca. 4 mia. kr. De første udbygningsprojekter i dette princip forventes at være Revsing-Kassø-Tyskland (2012), Revsing-Tjele (2014). Samtlige 400 kv-projekter forventes færdiggjort i Dette princip kan kombineres med forskønnelsesprojekter for det eksisterende 400 kv-net, samt kabellægning af elnettet på de lavere spændingsniveauer. Her kan luftledninger kabellægges uden væsentlige teknologiske problemer, og er samtidig væsentligt billigere end kabellægning på 400 kv-niveau. Dette udbygningsprincip giver maksimal kapacitet i elnettet og undgår nye 400 kv-tracéer til lavest mulige omkostninger. 10

11 E Nye 400 kv-forbindelser i luften på lavere master i nyt design Figur 6 Udbygningsprincip E nye 400 kv-forbindelser i luften på lavere master i nyt design. Med udbygningsprincip E opføres nye 400 kv-forbindelser som luftledninger på master, som er lavere og i et mere tidssvarende design end de traditionelle gittermaster. Udbygningsprincip E bygger på de allerede i dag eksisterende principper for netudbygning og ventes at koste ca. 2,7 mia. kr. i 2008-priser. De første udbygningsprojekter i dette princip forventes at være Revsing-Kassø-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kv-projekter forventes færdiggjort i Dette princip kan kombineres med forskønnelsesprojekter for det eksisterende 400 kv-net samt kabellægning af elnettet på de lavere spændingsniveauer. Udbygningsprincippet giver maksimal kapacitet i elnettet til lavest mulig omkostning, men princippet giver samtidig en øget visuel påvirkning af landskabet som følge af nye luftledninger. F Ingen udbygning af elnettet Udvalget har vurderet konsekvenserne af ikke at foretage yderligere udbygning af eltransmissionsnettet. Princippet er ikke sammenligneligt med de øvrige udbygningsprincipper både af forsyningssikkerhedsmæssige årsager, hensynet til en velfungerende 11

12 konkurrence på elmarkedet og ønsket om at indpasse markant mere vedvarende energi i elsystemet. Der er behov for at forstærke eltransmissionsnettet, når de politiske målsætninger om mere vindenergi i elsystemet skal nås. Kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet 132 kv- og 150 kv-nettet udgør de store hovedveje i elsystemet. Efter de gældende regler kabellægges nye 132 kv- og 150 kv-forbindelser som udgangspunkt allerede i dag. Ønskes det eksisterende 132 kv- og 150 kv-luftledningsnet kabellagt, vil dette kunne kombineres med et hvert af udbygningsprincipperne for 400 kv-nettet. Ønskes en massiv kabellægning af transmissionsnettet, vil det være samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt at kabellægge 132 kv- og 150 kv-nettet i henhold til en sammenhængende kabelhandlingsplan på basis af miljømæssige, tekniske og økonomiske kriterier og i forbindelse med større renoveringer. En detaljeret udredning om kabellægning af 132 kv- og 150 kv-nettet er under udarbejdelse af Dansk Energi. Denne udredning vil kunne indgå som en del af grundlaget for udarbejdelsen af en konkret kabelhandlingsplan, når de fremtidige principper for udbygning af eltransmissionsnettet er fastlagt. Prisen for at kabellægge hele det eksisterende 132 kv- og 150 kv-net (ca km) vurderes at være ca. 11,5 mia. kr. 8 Forskønnelse af det eksisterende 400 kv-net Udbygningsprincipperne B-E vil alle kunne kombineres med en forskønnelse af det eksisterende 400 kv-luftledningsnet. Ved renoveringer af det eksisterende luftledningsnet kan de eksisterende master på udvalgte strækninger udskiftes med lavere master i et nyt design. Se Figur 7. Masterne vil være 7-12 meter lavere end en typisk Donaumast på 42 meter. De nye master vil desuden kunne indpasses bedre i landskabet end de eksisterende ved at planlægge tracéet i bedre samspil med landskabets struktur og med størst mulige hensyn til de landskabelige værdier. På kortere delstrækninger kan der ligesom i dag kabellægges fx i tæt bymæssig bebyggelse og der, hvor en luftledning får væsentlige konsekvenser for landskabelige interesser. Samlet set opnås en markant forskønnelse af landskabet i forhold til i dag. 8 Dette beløb omfatter alene omkostninger til kabellægning. Det vurderes, at der vil blive behov for ombygning af stationer, som vil koste 1-2 mia. kr. 12

13 Figur 7 Eksisterende og nye mastetyper alle til to 400 kv-systemer. Donaumasten findes flere steder i Jylland. Eaglemasten er i dag færdigudviklet og kan tages i brug ved nye projekter. Fibermasten er under udvikling og forventes at være færdigudviklet om ca. 5 år. En forskønnelse af det eksisterende 400 kv-net med udskiftning af omkring en tredjedel af de eksisterende master (fordelt med kabellægning af 50 km og udskiftning til nye master på 350 km) vurderes til at koste ca. 2,3 mia. kr. Det er værd at bemærke, at en del af denne forskønnelse er indregnet i princip C, hvor der etableres nye 400 kv-luftledninger ved et eksisterende tracé. 13

14 Opsummering af nøgletal for udbygningsprincipperne Tabel 2 viser en samlet oversigt over hovedresultater for de seks udbygningsprincipper. Parameter År Princip A Km 400 kv-luftledning i alt Km 132 kv- og 150 kvluftledning i alt Investeringsomkostninger 400 kv, total mia. kr. (2008-priser) 10 Investeringsomkostninger 132 kv og 150 kv, total mia. kr. (2008-priser) Tarifpåvirkning øre/kwh 11 Princip B Princip C Princip D Princip E Princip F ,6 8,1 5,6 3,8 2,5 0 11,5 11,5 11,5 0,2 0, ,5 1,2 0,8 0,3 0,3 1, ,2 2,6 2,3 0,6 0,4 2, ,2 3,3 3,0 0,7 0,5 4, ,5 3,9 3,5 0,7 0, ,0 0,4 0,2 0,0 0,0 0,3 Samfundsøkonomisk omkostning/år 12 mia. kr ,4 1,1 0,8 0,1 0,0 1,0 Princip E (eksisterende principper) er anvendt som ,0 1,4 1,2 0,1 0,0 1,4 reference ,0 1,8 1,6 0,1 0,0 - Leveringssikkerhed 13 - Mellem Mellem Høj Høj - Teknisk realiserbarhed 14 Ikke muligt i dag Tabel 2 Nøgletal for de seks udbygnings- og kabellægningsprincipper. Lav Mellem Høj Høj Høj 9 En fuldstændig kabellægning på 400 kv-niveau er ikke en realiserbar mulighed i 2030, men er anvendt som eksempel for at kunne sammenligne principperne. 10 Omkostninger til udvidelse af udlandsforbindelser og ilandføringsanlæg for havmølleparker, samt eventuelle omkostninger i forbindelse med ombygning af stationer, er ikke indregnet i investeringsomkostningerne. 11 Tarifvirkning for 400 kv-net samt 132 kv-net ejet af Energinet.dk er beregnet som 4,3 pct. nominel rente, lineær afskrivning og 2 pct. inflation. Tarifvirkning for regionale net ( kv) er derimod beregnet som den toneangivende lange byggeobligationsrente + 1 pct. (p.t. svarende til 6,7 pct.) i henhold til Bekendtgørelse 1520 af 23/ Ved beregning af den samfundsøkonomiske omkostning er der indregnet et forvridningstab på 20 pct. af meromkostningen ved kabler i forhold til luftledninger. Ved forvridningstab forstås samfundsøkonomisk tab ved forvridning i markedsbalancen som følge af meromkostningen ved kabler. 13 Niveauet for leveringssikkerhed er primært baseret på deterministiske analyser af systemtilstrækkelighed suppleret med enkelte probabilistiske beregninger. Forskelle i "ikke leveret energi" er relativt små og vil sandsynligvis kunne imødegås ved en senere detailprojektering. Se i øvrigt afsnit Med teknisk realiserbarhed forstås en samlet vurdering af princippets tekniske risici samt muligheden for gennemførelse af princippet inden for tidsrammen. Myndighedsbehandlingsmæssige risici er ikke vurderet under teknisk realiserbarhed. Se i øvrigt afsnit

15 1.3.1 Robusthed Med udgangspunkt i Energinet.dk's fire scenarier 15 er der foretaget en vurdering af de enkelte udbygningsprincippers fleksibilitet og robusthed i forhold til forskellige udviklinger af de omgivende faktorer, der påvirker investeringer i elnettet frem mod Tabel 3 viser vurderingen af princippernes anvendelighed i de fire scenarier. Blåvang Høj miljø-prioritet Primært nationalt fokus Blueville Høj miljø-prioritet Primært internationalt fokus Greenville Lavere miljø-prioritet Primært nationalt fokus Grønnevang Lavere miljø-prioritet Primært internationalt fokus A B C D E F Tabel 3 Scenariebaseret robusthedssammenligning af principper. Score: -1 = ikke hensigtsmæssigt i scenariet; 1 = anvendeligt i scenariet; 2 = anvendeligt i scenariet og understøtter scenariet. SUM Princip B, C, D og E opnår de højeste scorer. Princip C scorer lidt højere end B, D og E. Baggrunden for dette er, at princip C er det mest fleksible af principperne. Princip C er således det eneste af principperne, som ikke vurderes som uhensigtsmæssigt i et eller flere scenarier. 1.4 Beregningsforudsætninger og udbygningsbehov Et robust eltransmissionsnet, både internt i Danmark og forbindelserne til de omkringliggende områder, giver betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Gode udvekslingsmuligheder betyder, at elektriciteten kan produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor værdien er størst. En stærk infrastruktur er med til at sikre et velfungerende marked, og med gode udvekslingsmuligheder udvides markedsområdet. Dermed fremmes konkurrencen, og forsyningssikkerheden øges. Eltransmissionsnettet skal grundlæggende medvirke til at opfylde følgende krav: opretholde forsyningssikkerheden sikre velfungerende konkurrence på markedet for el sikre optimal indpasning af vedvarende energi og øvrige energiformer minimere miljøpåvirkning skabe robusthed i forhold til fremtidige krav. Den politiske målsætning er, at mindst 30 pct. af energiforbruget skal baseres på vedvarende energi i 2025, hvilket betyder, at ca. 50 pct. af elforbruget skal komme fra vedvarende energi. Incitamenterne i støttesystemet og markedet vil afgøre den fremtidige elproduktionsstruktur, det vil sige den konkrete effektbalance og sammensætning af havvind, landvind og øvrige centrale og decentrale 15 Fire scenariebeskrivelser af omverden i 2030 med varierende grad af national/international fokus og høj/lavere grad af miljøfokus. Se i øvrigt afsnit

16 produktionsenheder. Dette miks er en af de afgørende parametre for, hvilken net-udbygning der bliver behov for. Udbygning med havmøller er en af de største udfordringer for udviklingen af det sammenhængende elsystem frem til I udvalgets analyser forudsættes en udbygning med MW landvind, så der i alt er MW i 2025 svarende til forudsætningerne i regeringens energistrategi fra januar Tilsvarende forventes udbygning med havmøller til i alt MW. I Havmølleudvalgets rapport "Fremtidens havmølleplaceringer 2025" fra april 2007 er de mulige havmølleplaceringer prioriteret, og disse prioriteringer er anvendt i udvalgets analyser (grundberegning). I grundberegningen er havmølleudbygningen efter etableringen af den planlagte Rødsand 2 havmøllepark således udelukkende placeret i Vestdanmark. For at vurdere udbygningsprincippernes robusthed har udvalget desuden analyseret betydningen af at flytte tre havmølleparker fra Horns Rev i Vesterhavet til Kriegers Flak i Østersøen. Det øvrige produktionsapparat er i grundberegningen forudsat som angivet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra januar Udbygningsprincipperne er tillige analyseret i forhold til en variant, hvor den centrale produktionskapacitet er forøget med MW i både Øst- og Vestdanmark. 17 I analyserne er anvendt en elforbrugsfremskrivning svarende til et samlet elforbrug på 35,6 TWh i Udvalget har analyseret belastningen i nettet og dermed behovet for at udbygge nettet ud fra to forskellige rammebetingelser, dels med og dels uden en udbygning af udvekslingsforbindelserne til udlandet samt mellem Øst- og Vestdanmark. År 2015 År 2025 Rammebetingelse 0 Rammebetingelse 1 Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storebælt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.000 MW) Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storebælt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + Storebælt 2 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.500 MW) Tabel 4 To antagelser om udvekslingsforbindelser Udbygningsbehovet Med disse antagelser om behovet for indpasning af vindkraft m.v. kan det beregnes, hvordan det eksisterende transmissionsnet vil blive belastet. Eltransmis- 16 Regeringen har 21. februar 2008 indgået en bred energiaftale. I aftalen er partierne blandt andet enige om at rejse 400 MW nye havmøller i 2012, hvilket stort set stemmer overens med de i udvalgsarbejdet anvendte forudsætninger. 17 Energistyrelsen har efterfølgende medio januar 2008 offentliggjort en opdateret basisfremskrivning. Det har ikke været muligt inden for den givne tidsramme at opdatere analyserne i henhold til denne basisfremskrivning. Det skal desuden bemærkes, at denne redegørelse ikke tager stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. 16

17 sionsnettet dimensioneres og drives i dag efter det såkaldte n-1 (n minus en) princip, der betyder, at driften af elsystemet skal kunne opretholdes ved et udfald af en vilkårlig netkomponent (ledning, transformer eller generator). Nedenstående figur viser, hvilke netstrækninger der overbelastes i tilfælde af en netmangel (n-1). Det er typisk i situationer, hvor der mangler en 400 kv- eller en 132 kv- og en 150 kv-ledning eller en transformer, og hvor der derfor skal overføres en større mængde elektrisk energi i det øvrige transmissionsnet. Disse situationer skal kunne håndteres til enhver tid og er derfor dimensionsgivende for eltransmissionsnettet. 18 Figur 8 Overbelastninger i det eksisterende net ved n-1 med udbygning af udvekslingsforbindelserne (rammebetingelse 1). Analyserne viser, at i situationen med udbygning af udvekslingsforbindelserne Skagerrak 4, forbindelsen mellem Jylland og Tyskland (2500 MW) og Storebælt 2 svarende til rammebetingelse 1 vil der i tilfælde af mangel af en betydende netkomponent være risiko for overbelastninger i det midtjyske transmissionsnet i ca. 94 pct. af årets timer. Disse overbelastninger skal i praksis undgås, idet der vil være stor risiko for systemnedbrud samt skader på ledninger og øvrige anlæg. På Sjælland vil det primært være 132 kv-nettet på Sydsjælland, der overbelastes i situationer med stort vindkraftproduktion. Denne vil i mange situationer overstige det lokale elforbrug. Disse overbelastninger kan elimineres ved mindre forstærkninger og opgradering af eksisterende 132 kv-luftledninger, som planlægges gennemført i forbindelse med nettilslutningen af Rødsand 2 havmølleparken. 18 Der arbejdes i disse år på at udvikle modeller, der tager hensyn til sandsynligheden for, at disse beregnede situationer med overbelastning rent faktisk opstår, men beregningerne i denne rapport er baseret på n-1 princippet uden en vurdering af, om sandsynligheden for overbelastning er stor eller lille. 17

18 Analyserne viser således, at der er et behov for at forstærke det eksisterende eltransmissionsnet, når de politiske målsætninger om mere vindenergi i systemet skal imødekommes, uden at det får konsekvenser for forsyningssikkerheden. Vindenergien vil ikke kunne udnyttes fuldt ud uden en udbygning af elnettet. Det kan desuden konkluderes af analyserne, at udbygningen af forbindelser til nabo-områderne har stor betydning for belastningen af det nationale net. Hvis en eller flere af de antagne udbygninger ikke realiseres, vil det kunne have betydning for, hvordan eltransmissionsnettet kan optimeres Andre virkemidler Ud over udbygning af eltransmissionsnettet findes der en række andre virkemidler, der kan medvirke til at løse de kommende udfordringer for eltransmissionsnettet. Det kan fx være etablering af store forbrugsenheder, som giver en stor afsætning af el i specifikke forbrugspunkter. Det kan være trykluftlagre eller elektrolyseanlæg til produktion af brint, som anvender elproduktionen tæt ved havmølleparkerne. Fx vil forbrugsbilledet i Vestjylland ændres markant ved en placering af et elektrolyseanlæg (600 MW) nær ved Endrup, hvor en stor effekt indfødes fra havmølleparker i Nordsøen. Da en stor del af forbruget dermed vil ligge nær indfødningspunktet, vil de interne netbegrænsninger i det vestjyske net blive tilsvarende reduceret. Andre tiltag, der øger elforbruget generelt, fx elbiler eller varmepumper, vil kunne understøtte det øgede behov for reguleringsmuligheder i et elsystem med meget vindkraft, men ændrer ikke væsentligt ved konklusionerne vedrørende udbygningsbehovet og dermed valget mellem de analyserede udbygningsprincipper. Det ligger uden for Elinfrastrukturudvalgets kommissorium at foretage en detaljeret vurdering af de nævnte virkemidler, herunder deres rentabilitet og teknologiske modenhed. Her noteres det alene, at de alternative virkemidler indeholder et potentiale for at påvirke udbygningsbehovet for elinfrastrukturen. Der er således behov for yderligere at analysere disse virkemidlers potentialer og muligheder, uanset hvilket princip der vælges for fremtidens elinfrastrukturudbygning. 1.5 Teknologierne og de teknologiske udfordringer Der findes to grundlæggende teknologier til transmission af strøm jævnstrøm (DC) og vekselstrøm (AC) Vekselstrøm Både i Danmark og i resten af verden er langt hovedparten af transmissionsnettet baseret på vekselstrøm i luftledninger. Denne løsning er under normale forhold både den teknisk mest enkle og samtidig den billigste teknologi til fremføring af store mængder elektrisk energi. Fordelen ved vekselstrøm er, at den i modsætning til jævnstrøm relativt enkelt kan transformeres op og ned mellem forskellige spændingsniveauer. Det muliggør, at strømmen så at sige kan "fyldes på" og "tappes" overalt i nettet, lige fra transmissionsniveauet (400 kv, 132 kv og 150 kv) over distributionsniveauet (60-10 kv) og til forsyning i husstande og virksomheder (230/400 V). 18

19 Både vekselstrøm og jævnstrøm kan føres via luftledninger og via kabler i jorden. For vekselstrøm gælder dog, at der er en række tekniske udfordringer, når det gælder kabellægning på de høje spændingsniveauer (400 kv). Vekselstrømskabler Udbredelsen af kv-vekselstrømskabler til transmission på verdensplan er forholdsvis beskeden. De anvendes især over kortere strækninger i bymæssig bebyggelse og kun i relativt sjældne tilfælde i det åbne land. Der er i dag kun 250 km vekselstrømskabel på kv-niveau i verden. Heraf er ca. en tredjedel lagt i Danmark. Danmark er således blandt de førende i verden på kabellængde i vekselstrømsnettet på dette spændingsniveau. Det længste kabel i Danmark er lagt i København. Det er i alt 20 km langt, men består af to sektioner, idet der er tilsluttet en station på halvvejen. Det længste kabel på kv-niveau i verden er lagt i Tokyo by, hvor et 40 km langt 500 kv-kabelanlæg fører energien ind mod centeret af byen fra et omkransende luftledningsnet. Ud over dette kabel på 500 kv har Tokyo by et omfattende kabelnet på 275 kv. Overspændinger og resonans risiko for strømsvigt Når et 400 kv-kabel afbrydes, vil de store energimængder, som er lagret i kablet og i kabelstationerne, svinge frem og tilbage og medføre overspændinger. Installation af lange kabler eller et stort antal af kortere 400 kv-kabler i elsystemet vil bidrage til, at sådanne fænomener kan blive alvorlige. Overspændingerne kan blive meget store og derfor udgøre en risiko for, at andre komponenter udkobles. Dermed øges risikoen for strømafbrydelser. I teorien kan overspændinger minimeres ved installation af passende udstyr i stationer. Der er imidlertid ingen praktisk erfaring med at benytte sådant udstyr for 400 kv-kabler længere end 40 km. De systemmæssige udfordringer med lange vekselstrømskabler i et luftledningssystem er desuden knyttet til det forhold, at vekselstrømskabler på høje spændinger sænker elsystemets såkaldte egenfrekvens mærkbart. Dermed øges risikoen for, at der opstår resonanssvingninger i systemet. Resonanssvingninger er kritiske, fordi selv en ofte indtræffende hændelse som fx udkobling af en afbryder kan anslå resonanssvingningen, som så igen kan medføre, at andre komponenter på grund af høje og svingende spændinger skades eller udkobles. Når flere ledninger og generatorer frakobler nettet ukontrollerbart, reduceres systemsikkerheden, og risikoen for strømafbrydelser er stor. Fænomenet med egenfrekvens og resonanssvingninger i elsystemet er fysisk set helt identisk med de fænomener, der kan optræde i forbindelse med fx broer eller maskiner, som pludselig og uden varsel "ryster" eller sættes i svingninger. Risikoen for resonanssvingninger er mere kritisk på 400 kv-niveau end på lavere spændingsniveauer, hvilket skyldes, at 400 kv-nettet er elsystemets rygrad. Det sammenbinder hele det europæiske elsystem og sikrer en stærk og stabil spænding hos elforbrugeren. Hændelser på lavere spændingsniveauer "bringes på 19

20 plads" af 400 kv-systemet. Hvis 400 kv-systemet bliver ustabilt, skal kræfterne til at sikre stabiliteten på ny komme fra 400 kv-systemet selv. Det må forventes, at det vil tage en årrække, før et større antal lange 400 kvvekselstrømskabler kan bygges ind i det danske elnet. Der er ingen erfaringer i verden med meget lange vekselstrømskabler, og et eventuelt forsøg med én lang kabelstrækning i det danske elnet ( km) vil blive verdens største kabelforsøg. Et landskabsmæssigt velovervejet og beregningsmæssigt godt analyseret projekt samt et længere forløb med indsamling af driftserfaring er derfor en afgørende forudsætning for senere at kunne anvende flere vekselstrømskabler i elnettet Jævnstrøm Transmission med højspændt jævnstrøm (HVDC) anvendes normalt i de tilfælde, hvor vekselstrøm af tekniske eller andre årsager ikke kan bruges, fx til at forbinde vekselstrømssystemer, der ikke er synkrone, det vil sige ikke svinger i takt samt ved lange havkrydsninger. Eksempelvis er det jyske transmissionsnet forbundet med det norske og det svenske transmissionsnet ved flere jævnstrømsforbindelser, mens det østdanske elsystem er forbundet til Tyskland med jævnstrømsforbindelse. Den nye elektriske Storebæltsforbindelse vil ligeledes blive en jævnstrømsforbindelse, idet elsystemerne i Øst- og Vestdanmark ikke er synkrone. HVDC-forbindelser er punkt til punkt-forbindelser, hvor der overføres effekt imellem omformerstationer i forbindelsens endepunkter. Disse omformerstationer er store og omkostningstunge. Omformerstationerne omformer vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt. Der anvendes i dag to forskellige teknologier til omformningen; klassisk HVDC, der omformer strømmen ved hjælp af såkaldte tyristorer, og ny HVDC, såkaldt VSC, baseret på såkaldte effekttransistorer. Ny HVDC-teknologi har en række fordele frem for den klassiske teknologi, men til gengæld har den større energitab i omformerstationerne. Klassisk HVDC er i dag etableret med en overføringskapacitet på op til MW, mens VSC-teknologien markedsføres med en overføringskapacitet på 50 til MW. Der er i dag ikke etableret ny HVDC-forbindelse med kapaciteter større end 350 MW. Svenska Kraftnät har dog i januar 2008 besluttet at etablere en MW HVDC-forbindelse i Sydsverige, den såkaldte SydVästlänken. Forbindelsen forventes idriftsat i 2012/ Anlægsomkostninger ved de forskellige teknologier For spændingsniveauer over 100 kv er luftledninger generelt billigere end kabler. Jo højere spændingsniveauet er, jo større er den prismæssige forskel mellem luftledninger og kabler. Vekselstrømsluftledninger har endvidere en væsentlig højere "medfødt" overføringskapacitet end kabler. Det betyder, at der fås betydeligt mere overføringskapacitet i et vekselstrømsnet med luftledninger end et tilsvarende net med kabler. 20

21 Jævnstrømskabler er billigere end vekselstrømskabler ved samme overføringskapacitet. Til gengæld er de nødvendige omformerstationer væsentlig dyrere end vekselstrømsstationer. I Tabel 5 er vist eksempler på skønnede anlægsomkostninger ved at etablere en transmissionsforbindelse på ca. 600 MW ved de forskellige teknologier. Bemærk, at kapaciteten er MW for luftledningen, da det er den typiske kapacitet for ét enkelt luftledningssystem på 400 kv. Teknologi 400 kv vekselstrøm 400 kv jævnstrøm Luftledning Kabel Klassisk (kabel) Ny VSC (kabel) Kapacitet MW 600 MW 600 MW 550 MW 50 km 290 mio. kr. 515 mio. kr mio. kr mio. kr. 100 km 550 mio. kr. 990 mio. kr mio. kr mio. Kr. 200 km mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 5 Prissammenligning for typiske størrelser af 400 kvvekselstrømsluftledning og -kabel samt klassisk og ny jævnstrømsanlæg. Priserne er for et komplet anlæg (station og ledning). Bemærk, at der er betydelig forskel på overføringskapaciteten ved de forskellige teknologier. Generelt skal det bemærkes, at der er stor usikkerhed omkring den fremtidige prisudvikling for kabler. Udbuddet og antallet af leverandører er stærkt begrænset, og omkostningerne for kabelbaserede teknologier varierer derfor betydeligt med den aktuelle efterspørgsel på verdensmarkedet. Der findes fx kun tre udbydere af HVDC-stationsanlæg på verdensmarkedet. Det må dog antages, at en globalt stigende efterspørgsel på sigt vil medføre øget produktionskapacitet som følge af almindelige markedsmekanismer. 1.6 Miljøpåvirkning ved udbygningsprincipperne Et eltransmissionsanlægs påvirkninger på miljøet er af forskellig karakter og omfang. Miljøparametrene behandlet i dette arbejde omfatter de visuelle forhold, støjgener, og magnetfelter omkring luftlednings- og kabelanlæg. Derudover er berørte ejendomme, landskaber og naturområder, samt kulturhistoriske lokaliteter analyseret ved brug af elektronisk kortmateriale. Udvalgets redegørelse af miljøpåvirkningerne består af: optælling af de områder, som tracéerne passerer i det eksisterende net kvantificering af den positive miljøpåvirkning ved at fjerne luftledninger og den negative miljøpåvirkning ved kabellægning af det eksisterende luftledningstracé redegørelse for støj og visuelle gener ved anlæggene vurdering af de landskabelige påvirkninger ved udbygning af eltransmissionsanlægget redegørelse for påvirkninger på natur, dyr og planter beskrivelse af problematikken omkring magnetfelter. Detaljerede beskrivelser af arbejdet kan læses i kapitel 5. Ved en normal planlægningsprocedure for anlæggelse af et nyt tracé udarbejdes detaljerede miljøundersøgelser, miljøvurderinger og eventuelt VVM-analyser. Miljøpåvirkninger forårsaget af de forskellige udbygningsprincipper er vanskelige 21

22 at angive konkret, idet de angivne tracéforløb er foreløbige. Det er derfor alene muligt at vurdere miljøproblemstillingerne på et generelt plan. Diagrammerne nedenfor tjener primært til sammenligning af principperne. De absolutte tal angivet på figuren er estimater og behæftet med forholdsvis stor usikkerhed. På Figur 9 er antallet af ejendomme berørt af 400 kv-luftledninger angivet for hvert udbygningsprincip. Antallet af berørte ejendomme er talt ud til 290 m fra 400 kv tracéer og ud til 190 m fra 132 kv- og 150 kv-tracéer 19. For kabler er ejendommene optalt ud til 50 m for 132 kv- og 150 kv-tracéer og ud til 100 m for 400 kv-kabeltracéer. stk B C D E F A 0 Ejendomme berørt af 400kV-luftledninger Figur 9 Antal ejendomme berørt af 400 kv-luftledninger. Optællingen af antal ejendomme berørt af 400 kv-luftledninger i hvert enkelt princip viser, at stort set ingen ejendomme berøres ved en fuldstændig kabellægning som i Princip A. Princip E medfører, at nye 400 kv-forbindelser bygges som luftledninger, hvilket vil give ca. 700 flere berørte ejendomme end for de øvrige principper B, C, D og F. Antallet af ejendomme berørt af de eksisterende 132 kv- og 150 kv-luftledninger er optalt til ca ejendomme. Estimering af, hvor mange km tracé der passerer igennem forskellige landskabsog naturområder i hvert udbygningsprincip, er angivet i Figur 10 nedenfor. Søjlediagrammerne viser, hvor stor en del af tracéet der gennemløber et område i hvert af udbygningsprincipperne. Diagrammet for "landskaber" viser, hvor mange km tracé der findes inden for de forskellige beskyttelseslinjer ifølge naturbeskyttelsesloven. Det kan blandt andet omfatte kirkebeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, sø- og åbeskyttelseslinjer osv. Ofte overlapper områderne, men i analysen er de kun talt med én gang. "Natur" angiver, hvor mange km tracé der findes i områder, som kan beskrives som EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder, 3-områder (beskyttede natur- 19 Svarende til den gældende erstatningszone. 22

23 typer) og potentielle vådområder. Som ved "landskaber" er data optalt, så overlap undgås. km 5000 A C 4500 B D E F A B C 1500 D E F 1000 A B C D E F Landskaber Natur Øvrige, primært landbrug Figur 10 Kilometer 132 kv-, 150 kv- og 400 kv-tracé, der passerer forskellige områdetyper. Figur 10 viser en generel tendens til, at et større areal benyttes til tracéanlæg fra Princip F mod Princip A, hvor det største areal er nødvendigt for transmissionsnettet. Især øvrige områder, primært landbrugsområder vil være berørt af nye anlæg. 1.7 Økonomisk sammenfatning af udbygningsprincipperne De beskrevne udbygnings- og kabellægningsprincipper er meget forskellige i forhold til påkrævet investeringsomfang. Valget af udbygningsprincip har desuden ganske stor betydning for driftsomkostningerne til eltransmissionssystemet. 23

24 Afsnittene herunder opsummerer og sammenligner de væsentligste økonomiske nøgletal for de seks udbygningsprincipper. Selv om de egentlige analyser kun strækker sig til 2025, er de økonomiske nøgletal vist frem til 2030/2031. Det skyldes, at det for flere af principperne er gældende, at det først er på dette tidspunkt, at den fulde effekt kan ses 20. Udbygningsprincip E er anvendt som reference, da dette princip svarer til den hidtil planlagte udbygningsplan for elnettet. De økonomiske nøgletal er for alle principperne angivet for rammebetingelse 1 med hensyn til udbygning med udvekslingsforbindelser, da en udbygning anses for væsentligt mere sandsynlig end rammebetingelse 0, hvor der ikke foretages yderligere udbygning af udlandsforbindelser frem til Investeringsomkostninger for udbygningsprincipper Tabellen herunder viser de forventede akkumulerede investeringsomkostninger for realisering af hvert af udbygningsprincipperne. Som det fremgår, er investeringen i principperne A, B og C tidligst afsluttet i Princip A Princip B Princip C Princip D Princip E Princip F Fuldstændig kabellægning Nye 400 kv-forbindelser i Nye 400 kv-forbindelser i Nye 400 kv-forbindelser i Nye 400 kv-forbindelser i Ingen udbygning af elnettet kabler + 132/150 kv kabler og nye master luften, hvor der i forve- luften i kabler ved ét eksisterende tracé + jen er luftledninger 132/150 kv i kabler Samlet investering til 2025 mia. kr. mia. kr. mia. kr. mia. kr. mia. kr. mia. kr. Investering 400 kv 24,4 8,1 5,6 3,8 2,5 0 Investering 132/150 kv 8,3 8,3 8,3 0,2 0,2 0 I alt frem til ,7 16,4 13,9 4,0 2,7 0 Samlet investering til 2030 Investering 400 kv 36,6 8,1 5,6 3,8 2,5 0 Investering 132/150 kv 11,5 11,5 11,5 0,2 0,2 0 I alt frem til ,1 19,6 17,1 4,0 2,7 0 Tabel 6 Investeringsomkostninger mia. kr. (2008-priser). Omkostninger til udlandsforbindelser og ilandføringsanlæg for havmølleparker er ikke inkluderet i priserne. Omkostningen til fuld kabellægning af det eksisterende 132 kv- og 150 kv-net indgår for principperne A til C, men det er også muligt at vælge dette til for de øvrige principper. Det ses af tabellen, at prisen for at kabellægge hele det eksisterende 400 kv-net (1.100 km) er ca. 29 mia. kroner (36,6 8,1 mia. kr.). 20 For princip A vil en fuldstændig kabellægning af 400 kv-nettet ikke kunne gennemføres på under år. Af hensyn til sammenligningen med de øvrige principper er det i de økonomiske analyser antaget, at også princip A er gennemført i

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet. April 2008

Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet. April 2008 Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet April 2008 ISBN nummer: 978-87-90707-61-3 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Elinfrastrukturredegørelsen

Elinfrastrukturredegørelsen Elinfrastrukturredegørelsen En teknisk redegørelse om principper for den fremtidige udbygning og kabellægning i det overordnede elnet i Danmark Offentliggørelse 3. april 2008 1 Hovedkonklusion Udbygningen

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele

Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele Til Bestyrelsen Dette dokument er en tilrettet, offentlig udgave af dok. 2894/10 19. januar 2010 JKE-CHJ/DGR Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele Dok. 6431/10 (offentlig udgave

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen

Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Retningslinjer for kabellægning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

DANSK RESUMÉ TEKNISK REDEGØRELSE OM ANVENDELSE AF KABELANLÆG VED UDBYGNING AF 400 KV-NETTET I SYD- OG VESTJYLLAND

DANSK RESUMÉ TEKNISK REDEGØRELSE OM ANVENDELSE AF KABELANLÆG VED UDBYGNING AF 400 KV-NETTET I SYD- OG VESTJYLLAND 1/6 NOTAT DANSK RESUMÉ TEKNISK REDEGØRELSE OM ANVENDELSE AF KABELANLÆG VED UDBYGNING AF 400 KV-NETTET I SYD- OG VESTJYLLAND Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

Udbygning af eltransmissionsnettet

Udbygning af eltransmissionsnettet Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 187 Offentligt Udbygning af eltransmissionsnettet - og kabel/luftledningsproblematikken ved nye 400 kv transmissionsanlæg Energipolitisk udvalg den 12. april

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø

Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø Til. Århus Kommune - post@aarhus.dk Kopi til: Miljøcenter Århus - Sune Ribergaard Henriksen, surhe@aar.mim.dk Århus Kommune - Henning Hermansen, he@aarhus.dk Århus Kommune - Ole Skou Rasmussen, osr@aarhus.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet?

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Vindmølleindustrien 23 maj 2007 Peter Jørgensen Planlægningsdirektør Energinetdk s rolle Hvad betyder + 3000 MW

Læs mere

Energinet Tonne Kjærsvej Fredericia. Godkendelse af Viking Link, Vestkystforbindelsen og opgradering af Endrup-Idomlund

Energinet Tonne Kjærsvej Fredericia. Godkendelse af Viking Link, Vestkystforbindelsen og opgradering af Endrup-Idomlund Energinet Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Ministeren Dato 29. oktober 2017 J nr. 2016-22 Godkendelse af Viking Link, Vestkystforbindelsen og opgradering af Endrup-Idomlund Efter 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Grøn omstilling, velfungerende markeder og nødvendig infrastruktur

Grøn omstilling, velfungerende markeder og nødvendig infrastruktur Til Bestyrelsen Grøn omstilling, velfungerende markeder og nødvendig infrastruktur 9. november 2015 BJB/MHJ Indhold 1. Formål... 2 2. Den grønne omstilling er i gang... 2 3. De europæiske netplaner viser

Læs mere

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Kapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg

Kapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg Kapitel 13 Magnetiske felter ved kabelanlæg En vurdering af, hvor store magnetfelter der kan forventes ved nedgravede kabler, vil bygge på to forhold. Dels størrelsen af de strømme der løber i kablerne,

Læs mere

50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse

50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse 50 pct.vind i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Vindmølleindustriens seminar 23. maj 2007 Hans Henrik Lindboe a/s Hvordan har vi gjort? Modelleret Danmark og nabolande til 2025 Indlagt regionale mål

Læs mere

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet. Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og

Læs mere

Foreningen for elkabler i jorden

Foreningen for elkabler i jorden Nuværende retningslinjer for kabellægning i Danmark: Det er målet, at alle nye 400 kv-forbindelser skal fremføres som kabler i stedet for som luftledninger. Muligheden for at realisere dette afhænger af

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Netudviklingsplan 2013

Netudviklingsplan 2013 Netudviklingsplan 2013 Netudviklingsplan 2013 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades på: www.energinet.dk maj 2013

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Anlægsrapport 2011/12

Anlægsrapport 2011/12 Anlægsrapport 2011/12 For el- og gastransmission i Danmark Rammer og perspektiver for udvikling af el- og gastransmission Energinet.dk Anlægsrapport 2011/12 for el- og gastransmission i Danmark Rammer

Læs mere

Kabelhandlingsplan 2013. Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen

Kabelhandlingsplan 2013. Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen Kabelhandlingsplan 2013 Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen Kabelhandlingsplan 2013 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR OM 400KV-FORBINDELSEN

SPØRGSMÅL OG SVAR OM 400KV-FORBINDELSEN 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT SPØRGSMÅL OG SVAR OM 400KV-FORBINDELSEN +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 12. december 2018 Hvorfor skal elnettet udbygges?

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget

Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 222 Offentligt Til Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget Besvarelse af spørgsmål vedrørende luftledninger og kabler i transmissionsnettet

Læs mere

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik På baggrund af forhandlingerne om en kommende energiaftale er der udarbejdet et samlet forslag til at billiggøre regeringens udspil i Vores energi. Forslaget

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund

Læs mere

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Dagsorden Velkommen Hartvig Jensen, Endrup Lokalråd PoulJacob Vilhelmsen, Energinet.dk Rammer Hvem er Energinet.dk? COBRAcable projektet PoulJacob Vilhelmsen,

Læs mere

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR OFFENTLIG VERSION Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området 12. august 2013 JSA/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger...

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Infrastrukturtilstrækkelighed 1. Formål Dette dokument er et baggrundsnotat til Energinet.dk s el-forsynings- Sikkerheds-Redegørelse

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Udviklingen af det tyske elnet og konsekvenserne for Danmark. Antje Orths Systemanalyse og Udland, Energinet.dk

Udviklingen af det tyske elnet og konsekvenserne for Danmark. Antje Orths Systemanalyse og Udland, Energinet.dk Udviklingen af det tyske elnet og konsekvenserne for Danmark Antje Orths Systemanalyse og Udland, Energinet.dk 1 Det tyske elsystem i dag Produktionsenheder 2011 [GW] Vindkraft i 2012 12 65 87 VE fossil

Læs mere

Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/

Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 105 Offentligt Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/2049-0001 Side 1/6 Indstilling om tilladelse til etablering af ilandføringsanlæg for havmølleparken

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Analyseforudsætninger

Analyseforudsætninger Analyseforudsætninger Dekomponering og planlægningsbalancer Rikke Bille Gaardestrup, Netplanlægning Loui Algren, Forskning og Udvikling Klassificering: 1 Program Indledning Lidt om netplanlægning og netanalyser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt

Læs mere

Fremskrivning af landvind

Fremskrivning af landvind Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende

Læs mere

Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt.

Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt. Kassø-Tjele: Fakta og baggrund 2. offentlighedsfase: 24. marts 2010-31. maj 2010. Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt. Den gamle 172 km lange ledning bliver

Læs mere

FREMTIDENS TRANSMISSIONSSYSTEM I ET SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM. Energinets fremadrettede innovationsindsats

FREMTIDENS TRANSMISSIONSSYSTEM I ET SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM. Energinets fremadrettede innovationsindsats FREMTIDENS TRANSMISSIONSSYSTEM I ET SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM Energinets fremadrettede innovationsindsats Energy Innovation Cluster - Årsmøde 9. maj 2019 Jørgen Krarup, Udviklingskonsulent hos Energinet

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Mere information Du kan få mere at vide om Skagerrak 4-forbindelsen ved at gå ind på vores hjemmeside

Læs mere

NOTAT FOR OMLÆGNING AF LEDNINGER IFBM. EVT. SALG AF AREAL TIL TRANSPORTERHVERV

NOTAT FOR OMLÆGNING AF LEDNINGER IFBM. EVT. SALG AF AREAL TIL TRANSPORTERHVERV Notat for omlægning af ledninger ifbm. evt. salg af areal til transporterhverv 1/6 Til Fredericia Kommune Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT FOR OMLÆGNING AF LEDNINGER IFBM. EVT. SALG

Læs mere

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af

Læs mere

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt 24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning

Læs mere

Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar

Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar Hvad koster det? De ilandføringsinstallationer, som ENDK er ansvarlige for, er budgetteret til 1.534 mio. kr. i 2013-priser. Ilandføringsinstallationerne inkluderer

Læs mere

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg Teknisk forskrift TF 2.1.1 Appendiks 4 Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg 29. september 2008 OBG/ANL Dok. 174741/07, Sag 07/2151 1/24 1. Indledning... 3 2. Planlægning med

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Fordeling af omkostninger til nettilslutning i VE udbud. Jan Vedde Oktober 2017

Fordeling af omkostninger til nettilslutning i VE udbud. Jan Vedde Oktober 2017 Fordeling af omkostninger til nettilslutning i VE udbud Jan Vedde Oktober 2017 Introduktion Ambition Betalingen for tilslutning af produktionsanlæg til det kollektive elnet er i den gældende lovgivning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele.

Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele. Til Miljøcenter Odense C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ post@ode.mim.dk 29.05.2010 Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele. Foreningen: Bevægelsen for miljøvenlig

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Business Case for nettilslutning af Anholt havmøllepark. Offentlig udgave. 7. maj 2009 WWI/JCH. Dok. 40178/10 v1 1/16

Business Case for nettilslutning af Anholt havmøllepark. Offentlig udgave. 7. maj 2009 WWI/JCH. Dok. 40178/10 v1 1/16 Business Case for nettilslutning af Anholt havmøllepark Offentlig udgave 7. maj 2009 WWI/JCH Dok. 40178/10 v1 1/16 Indholdsfortegnelse 1. Resumé og indstilling... 3 1.1 Resumé... 3 1.2 Indstilling... 4

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Anlægget Strømmens vej fra havvindmøllerne til elnettet.

Anlægget Strømmens vej fra havvindmøllerne til elnettet. http://energinet.dk/da/anlaeg OG PROJEKTER/Anlaegsprojekterel/Nettilslutning af Anholt havmoellepark/sider/anlaegget.aspx Du er her: Forside > ANLÆG OG PROJEKTER > Anlægsprojekter - el >Nettilslutning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

TEKNISKE PROBLEMSTILLINGER FORBUNDET MED NYE TRANSMISSIONSFORBINDELSER I DANMARK 2/132

TEKNISKE PROBLEMSTILLINGER FORBUNDET MED NYE TRANSMISSIONSFORBINDELSER I DANMARK 2/132 RAPPORT TEKNISKE PROBLEM- STILLINGER FORBUNDET MED NYE TRANSMISSIONS- FORBINDELSER I DANMARK Vestkystforbindelsen fra den tyske grænse til Endrup og Endrup-Idomlund Denne tekniske redegørelse er en dansk

Læs mere

BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL. Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017

BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL. Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017 BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017 2 OM PUBLIKATIONEN Energinet leverer med denne publikation en generel præsentation af afdækningen

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Infoblade. om eltransmissionssystemet

Infoblade. om eltransmissionssystemet Infoblade om eltransmissionssystemet Infoblade om eltransmissionssystemet Indholdsfortegnelse: Nr. Infoblad 1 Elsystemet i Danmark 2 Elnettet i tal 3 Eltransmissionsnettets udvikling 4 Eltransmissionsteknologier

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere