Sygdomslære - Psykiatri 4. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomslære - Psykiatri 4. semester"

Transkript

1 Sygdomslære - Psykiatri 4. semester 14 lektioner Personlighedsforstyrrelser 1

2 Personlighedsforstyrrelser Personligheden: Emotionelle Interlektuelle Adfærdsmæssige - Træk som karakteriserer personligheden. - Stabile over tid. - Produkt af arvelige, psykologiske og sociale forhold. Personlighedsafvigelser: Markante Vedvarende Dybt gennemgribende i adfærdsmønstret - Autoplastiske: Ubehaget og besværet vendes indad. - Alloplastiske: Besværet vender udad mod omgivelserne. - Bør ikke beskrives før års alderen. Personlighedsforstyrrelser ifølge ICD-10 Paranoid: Skizoid: Dyssocial: Emotionelt ustabil, impulsiv type: Emotionelt ustabil, borderline type: Histrionisk: Tvangspræget: Ængstelig: Dependent: Overfølsom, mistroisk og stridbar. Emotionel kølig, distant, introspektiv og ulystbetonet. Mangler respekt og ansvar for andre. Udadprojicerende med lav frustrations- og aggressionstærksel. Affektlabilitet, impulsiv handlemåde, svag impulskontrol. Svag identitetsfølelse, ustabile relationer, selvdestruktivitet. Dramatiseringstendens, suggistibel, labil emotionalitet, manipulerende. Ubeslutsom, perfektionistisk, pedantisk, rigid. Angstpræget, mindreværdsfølende, begrænset livsudfoldelse. Underordner sig andre, hjælpeløs, isolationsfrygt. 2

3 Personlighedsforstyrrelser ifølge DSM-IV 3 grupper: Gruppe A: Paranoid, skizoid, skizotypal. Fællestrækkene for denne gruppe er, at det drejer sig om tilbagetrukne og eccentriske mennesker. Gruppe B: Antisociale, emotionelt ustabile, histrione og narcissistiske. Det drejer sig om emotionelt prægede og ofte alloplastiske personer. Gruppe C: Anxiøse, dependente og tvangsprægede. Let vakt ængstelighed præger disse personer, der i hovedsagen er autoplastiske. Den emotionelt ustabile personlighed 3

4 Den emotionelt ustabile personlighed Tidligere: borderline-personlighed. Hverken en neurose eller en psykose. Glidende overgang mellem psykose og ikke-psykose. 3 betydninger af borderline: 1) Tilstand mellem psykose og ikke-psykose. 2) ICD-10: emotionelt ustabile personlighed. 3) Modsætningen til en neurotisk personlighedsstruktur. Epidemiologi: Prævalens ca. 2% af befolkningen. 2 Beskrivelser: Kernberg. Inddeles i (efter ICD-10): 1) Impulsiv type 2) Borderline type Kernberg - borderline-organisation Specifikke tegn: Identitetsdiffusion: Kronisk subjektiv tomhedsfornemmelse. Primitiv forsvarsoganisation: Splitting: Indre forestillinger spaltes til enten gode eller onde. Dermed kan onde impulser forhindres i at ødelægge de gode. Projektiv identifikation: Negative impulser skydes over på andre. Fornægtelse. Primitiv idealisering. Omnipotens og total devaluering. God realitetstestning: Kan skelne mellem hvad der tilhører én selv og hvad der tilhører objekterne. Uspecifikke tegn (indikatorer for jeg-svaghed): Svigtende angsttolerance: Svigtende forsvarsmekanismer. Svigtende impulskontrol: Visse impulser slipper igennem. Svigtende evne til sublimering: Evnen til at forvandle driftsimpulser i konstruktiv retning. 4

5 Kernberg - borderline-organisation Symptomer og karaktertræk: Pseudoneurotiske symptomer: Forbier, tvangstanker, tvangshandlinger, pan-angst. Paranoide og hypokondre træk: Oftest organer uden følelse. Tendens til afvigende seksuelle fanasier og behov: Perverse sammenblandende fantasier. Tendens til orale reaktionsmønstre: Alkohol, stoffer, mad, seksualitet overforbruges eller afstås fra. Aggressivitet. Tendens til impulsgennembrud: Antisociale impulser. Kleptomani. Episodisk alkoholisme/stofmisbrug. Mishandling af kvinder eller børn. Kortvarig psykose i forbindelse med belastning. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur ICD-10 Impulsiv type: Mindst 3 af flg og altid (2): 1) Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt. 2) Stridbarhed, især ved impulsfrustation. 3) Affektlabilitet, eksplosivitet. 4) Manglende udholdendhed. 5) Ustabilt og lunefuldt humør. Borderline type: Mindst 3 af nævnte t.v. mindst to af flg.: 1) Forstyrret og usikker identitetsfølelse. 2) Tendens til intense og ustabile forhold til andre. 3) Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene. 4) Tendens til selvdestruktivitet. 5) Kronisk tomhedsfølelse. 5

6 Den emotionelt ustabile personlighed Undersøgelse og diagnose: Undertiden psykotiske perioder, men ellers stabil (mikropsykotiske oplevelser). Typiske træk: Tomhed, impulsivitet, selvmutilering og specielle emotionelle problemer. Adskiller sig fra skizotypiske og paranoide personlighedsstruktur ved intakt realitetstestning. Ingen autistiske træk eller interlektuelle forstyrrelser. Ofte isolerede pga. manglen på følelsesliv. Opfattes ofte bizarre. Danner relationer til ting, dyr, natur, religion e.lign. F.eks. Selvmordsforsøg udløser psykiatrisk behandlingsbehov. Den emotionelt ustabile personlighed Behandling: Akut omsorg: Kortvarig kontakt efter misbrug/selvmordsforsøg. Psykoterapi (jeg-støttende): Ønsket længerevarende terapi med samme terapeut. Idealisering: Terapeuten som ideal. Identifikation: Forståelse for terapeutens opfattelse af vitale spørgsmål. Tolkning af aggressivitet: Bedrer tillidsforholdet, vigtigt at aggressivitet tåles. Identifikation af angstudløsende situationer: Separation eller krænkelse af selvfølelsen. Akut disposition: Vigtigt med støtte i præpsykotisk periode. Modne forsvaret og intervenere i splitting og projektive identifikation. Bør ikke tolke og gøre psykiske konflikter bevidste (klassisk afdækkende neuroseterapi). Kognitiv terapi: Gennemtænkning af antagelser og forestillinger forud for problemet. Indlæggelse: Miljøterapi, sorgarbejde. Familieterapi: Den unge patient. Antipsykotisk medicin: Risperidon (Risperdal), Olanzepin (Zyprexa) Antidepressiva: SSRI (Cipramil/lex, Zoloft). Angstdæmpende medicin: Benzodiazepiner. 6

7 Den emotionelt ustabile personlighed Eksempel - Cullberg Elisabeth er en 25 Den narcissistiske personlighed 7

8 Den narcissistiske personlighed Alle mennesker har et vist mål af selvkærlighed. Paradoksial spaltning i to modsatte selvbilleder: Grandiositet (gode): Selvforagt, skamfølelse, hadfølelse (onde): Søger hele tiden bekræftelse og forstærkning af grandiositet. Idealisering og devaluering. Begavede, talentfulde, karismatiske. Fleksibel samvittighedsfuldhed. Vigtigheden af høj løn, høj status, magt over andre mm. Frygt for indre tomhed skal opdages. Ved tab af kontrol: raseri, voldsudbrud, krænkelse. Når personligheden krænkes kan depression, psykose eller psykosomatisk tilstand udvikles. Alderdommen kan være nedbrydende. Mister venskaber, ægtefæller og bekendskaber. Den narcissistiske personlighed Ende-stadier: Narcissistisk-depressiv karakterproblematik. Narcissistisk-paranoidt karaktertræk. Diagnose: Et grandiost selv med selvovervurdering. Optagethed af fantasier om succes, magt og beundring. En følelse af at være unik. Kræver beundring og særbehandling af andre. Mangler empati og særbehandling af andre. Udviser arrogance og er ofte misundelig på andre, der er i centrum. Behandling: Psykoterapi (umulig/vanskelig): Indblik i den uhensigtsmæssige opsplitning. Vil forsøge at nedgøre terapeuten. 8

9 Den dyssociale personlighed (psykopati) Den dyssociale personlighed Ansvarsløshed og antisocial adfærd. Tidligere =psykopati. Anden betegnelse: antisocial personlighedsafvigelse. Manglende evne til at knytte faste følelsesmæssige forhold. Overfladisk charmerende adfærd. Pludselige impulser og behovstilfredsstillelse. Eventuelt misbrug af alkohol og narkotika. Ligner borderline-organistaion: identitetsdiffusion, svagt jeg og primitiv forsvarsorganisation, ingen realitetsforstyrrelser eller psykoser. Lignende ses ved hjerneskade. Epidemiologi: Hyppigst mænd (3%), kvinder (1%). Ophobning i famlier. 9

10 Den dyssociale personlighed ICD-10 Diagnose: 3 eller flere følgende karakteristika. 1. Grov ligegyldighed over for andres følelser. 2. Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser. 3. Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre. 4. Lav frustationstolerance og aggressionstærskel. 5. Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer inklusive straf. 6. Bortforklarings- og udadprojektionstendens. Karaktertræk: 1. Jeg-svaghed med lav frustationstolerance og vanskeligheder ved at rumme og bearbejde skuffelser, vrede og forudrettelser. 2. Tendens til at omsætte psykisk spænding i handlinger og adfærd dvs. manglende hæmninger. 3. Ringe evne til at indgå i sociale og interpersonelle relationer. Den dyssociale personlighed Årsager og fund: Dårlige hjem: Kriminalitet, alkoholisme, selvmordsforsøg. Opdragelse: Inkonsekvent, ujævn, skiftende forældrefigurer Tillært holdning: Jungleloven. Selvopfyldende profeti: Tidlig udstødelse af samfund. Biologisk fund: EEG-afvigelser, vanskelighed ved koncentration Behandling: Psykoterapi: Udgangspunkt i faste rammer. Gruppeterapi: Flere dyssociale. Træningsbehandling og genopdragelse. 10

11 Andre personlighedsforstyrrelser Paranoid personlighedsstruktur Muligt forstadium til paranoid psykose eller paranoid skizofreni. Konstant søgen efter skjulte betydninger, stærk mistænksomhed. Ingen vrangforestillinger. Sensitiv og mistroisk overfor hvad andre siger og gør. Føler sig bedrevidende og talentfuld. Diagnose: Mindst 4 af følgende 1. Overfølsomhed for nederlag og afvisninger. 2. Tendens til at bære nag. 3. Mistroiskhed og mistydningstendens. 4. Stridbarhed og rethaveriskhed. 5. Ubegrundet jalousi. 6. Selvhenføringstendens med øget selvfølelse. 7. Optagethed af konspirations -forklaringer. 11

12 Paranoid personlighedsstruktur Epidemiologi: 0,5-2,5%. Hyppigere hos mænd. Familiær disposition. Behandling: Psykoterapi: Vanskelig at gennemføre. Åbenhed, respekt. Erkendelse og accept af egne svagheder. Undersøge følelsesmæssige reaktioner. Antipsykotika: Sjældent. Kun ved psykose. Skizoid personlighedsstruktur Præget af introspektion og social tilbagetrækning. Mangler emotionel varme og kontakt. Reserverede uden interesse for andre mennesker. Ikke forløber til skizofreni. Diagnose: Mindst 4 af følgende 1. Almen ulystbetoning. 2. Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning. 3. Nedsat evne til at udtrykke følelser. 4. Indifferens over for ros og kritik. 5. Ringe seksuel interesse. 6. Præferencer for soloaktiviteter. 7. Optagethed af introspektion og fantasier. 8. Manglende interesse for venskab og fortrolighed. 9. Manglende situationsfornemmelse. 12

13 Skizoid personlighedsstruktur Epidemiologi: Søger sjældent behandling. Muligvis op til 5-7% prævalens. Behandling: Psykoterapi: Ikke følelseskulde. Kontakt til egne følelser. Skizotypisk personlighedsstruktur Hører til spektret af skizofrenisygdomme. Kan være forstadium til skizofreni (20-30%). Daglig tale = grænsepsykose. Mellem personlighedsafvigelse og skizofreni. Patienten må aldrig have opfyldt kriterier for skizofreni. Afficerer som ved skizofreni: Adfærd Tankegang Følelsesliv Mikropsykotiske episoder: Timer til få dages varighed med hallucinationer på hørelse eller vrangagtige ideer. Misbrug: Alkohol, stoffer. Selvdestruktive handlinger: Selvmutilation, selvmordsforsøg. 13

14 Skizotypisk personlighedsstruktur Diagnose: Gennem mindst 2 år kontinuerligt eller jævnligt 4 af følgende 1. Inadækvate eller indsnævrede følelser. 2. Excentrisk, sær eller aparte udseende eller adfærd. 3. Kontaktfattigdom og isolationstendens. 4. Sære ideer eller magisk tænkning, som påvirker adfærden og som ikke svarer til subkulturelt mønster. 5. Mistroiskhed eller paranoide ideer. 6. Obsessive ruminationer uden indre modstand, ofte med dysmorfofobisk, seksuelt eller aggressivt indhold. 7. Usædvanlige sanseoplevelser, somatosensoriske eller andre illusioner, depersonalisation, derealisation. 8. Vag, omstændelig, metaforisk, kunstig eller stereotyp tankegang og tale. 9. Mikropsykotiske episoder med intense illusioner, hallucinatoriske oplevelser eller vrangagtige ideer, sædvanligvis optrædende uden ydre provokation. Skizotypisk personlighedsstruktur Epidemiologi: 1-3% af befolkningen. Årsag: Genetiske faktorer, hjerneskade, psykosocialt stress. Behandling: Psykoterapi. Analytisk støttende terapi. Kognitiv terapi. Antipsykotisk medicin: Olanzapin, Perfenazin m.fl. Indlæggelse: Miljøterapi. 14

15 Psykosebegrebet Psykoseformer Egenskaber: Defekt realitetstestning: refererer vores evne til at vurdere (teste) virkelighedspræget af vores oplevelser. Virkelighedskontakten er brudt. Tolkningen af omverdenen uforståelig for andre. Personer med hallucinationer, vrangforestillinger, defekt hukommelse og svært forstyrret bevidsthed er psykotiske. Omfatning af psykosen: 1. Delvis f.eks. Akut paranoid psykose. 2. Hele personligheden f.eks. Skizofrenipsykose. 3. Stemningslejet er abnormt forsænket eller løftet f.eks. Manisk tilstand (bipolær affektiv sindslidelse). 4. Bevidsthedsplumring, forvirring f.eks. Akut polymorf psykose. 15

16 Akut paranoid psykose Eksempel - Cullberg 70 årig, lidt glemsom, enlig dame som inviterer på kaffe og taler medrivende om mennesker, der forlængst er døde, men som derefter med hviskende stemme begynder at fortælle, at medlemmer af en bande om natten borer hul i hendes vægge for at lukke sovegas ind gennem disse huller. Når hun derefter er faldet i søvn, åbner bandemedlemmerne dørene for at have samleje med hende. Ofte efterlader de pletter af sperm. Dette fortælles med stærk overbevisning og angst. Hun kan på helt adækvat måde tale om og redegøre for, hvordan hun iøvrigt har det. Akut skizofrenilignende psykose Eksempel - Cullberg 17 årig pige bliver af sin mor bragt til akut indlæggelse. Hendes tøj er gennemblødt, hun er barfodet. Moderen fandt hende i skoven. Hun var formodentlig gået ud i den nærliggende sø, men var kommet op igen. Hun har en stereotypt smil på læberne og mumler af og til noget uhørligt. Når man forsøger at tale med hende, svarer hun næppe, men virker, som om hun fører en indre samtale. Det fremgår, at hun i løbet af det sidste halve år har isoleret sig mere og mere, efter at hun på grund af læsevanskeligheder har måttet afbryde sin skolegang. Hun har spist meget lidt og har gradvis forsømt såvel sit ydre som sin personlige hygiejne. Moderen fortæller, at pigen den sidste uges tid tilsyneladende har hørt stemmer, som har sagt væmmelige ting til hende: at hun skulle slå sin far ihjel og lignende. Patienten afbryder pludselig samtalen og spørger, hvorfor der lugter så stærkt af gas på hospitalet. Jeg ved, det er en koncentrationslejr, du har ført mig til, mor siger hun med angst i stemmen. 16

17 Akut manisk psykose Eksempel - Cullberg En mand, der i løbet af de sidste 13 år gentagne gange har været indlagt af samme årsag som nu, bringes til hospitalet af tre politifolk. Han er blevet hentet i en forretning efter at have købt omkring tyve skjorter. Da man i butikken undrede sig over mandens utrættelige talestrøm og de rim, han producerede i rasende fart, rådede man ham til at tage det med ro og gå hjem. Han var derefter utrolig rasende og havde knust en glasdisk og sagt, at han var verdens mest intelligente menneske og havde superstærke sanser. Da patienten ankom til den akutte modtagelse, sang han med gjaldende røst arier i venteværelset. Akut polymorf psykose Eksempel - Cullberg En 26-årig kvinde blev efter eget ønske udskrevet fra barselsafdelingen den fjerde dag efter sin første fødsel, som var forløbet godt. Dagen før udskrivningen havde hun klaget over, at hun følte, der var så uroligt på hospitalet, og at personalet var kommet med antydninger om, at hun var en sjuske, og at hun ikke kunne passe sit barn. Efter endnu en dags forløb turde ægtefællen ikke længere lade hende være alene med barnet, fordi han syntes, hun opførte sig mærkeligt. Selv om hun ikke var religiøs, havde hun lagt sig på knæ, og det så ud, som om hun bad til Gud med løftede arme. Hun begyndte også at tale flere gange højt og græd indimellem utrøsteligt. Hun havde fået den ide, at barnet i virkeligheden var sygt, og at det skulle dø - selv om ingen ville sige det til hende. Plaget af angst begyndte hun at gå rundt og ringe på hos naboerne og bad dem om at se hende i øjnene og sige, om hun var en sjuske. Hun sov kun nogle få timer hver nat efter fødslen. Om morgenen, efter at hendes psykose var blevet mere åbenbar, sagde hun, at hun ville tage ind til fødeafdelingen for at føde sit egentlige barn, og begav sig af sted. Da hun ankom, udtrykte hun sig ifølge afdelingspersonalet forvirret og vidste ikke om hun havde født eller ej. Hun vidste heller ikke, hvilken dag det var, eller hvilken adresse hun havde. 17

18 Psykoseforståelse Vigtigt at prøve at forstå psykosen (eksemplerne): 1. Isoleret, let dement, tilbageholdende mht. egne behov, fortrængt seksualitet, projektion af fantasier. 2. Skyldfølelse, optagethed af død, uløste frigørelsesproblemer, kan ikke skelne mellem selv og objekter, tolker omgivelserne ud fra egne forestillinger. 3. Nært knyttet til moder, fader rival og ej rummende sorgreaktionen hos sønnen, mangelfulde kontakter til kammerater. 4. Fødslen svarer ikke til drøm, forberedelse halvhjertet, barnet fremmet, skuffet, skyldbetynget, giver afkald på barnet, fysisk træthed, barnet bevis på nederlag. Funktionel psykose: Man kan ikke klart konstatere en organisk årsag. Funktionelle psykoser 18

19 Akutte og forbigående psykoser Akutte og forbigående psykoser Godartede psykoser / reaktiv psykoser: En sårbar personlighed, som i en psykisk belastende situation reagerer med en psykose. Forbundet med akut traume (reaktiv) / ikke forbundet med akut traume. Typer: 1. Akut paranoid psykose: Forfølelsesideer, hørelsesillusioner/hallucinationer, vrangforestillinger, pligtmennesker. Over 3 mdr. er det en paranoid psykose. 2. Akut polymorf psykose: Ofte yngre, hallucinationer, vrangforestillinger, perceptuelle forstyrrelser, angst, fortvivlelse, skizofreniform/ikke-skizofreniform, kan forekomme førsterangssymptomer. 3. Akut skizofrenilignende psykose: Opfylder kriterierne for skizofreni, men har varet under en måned, stabilt symptombillede (modsat polymorf), ungdomspsykoser. 4. Akut depressiv psykose: Stærke skyldfølelser af urealistisk karakter, selvmordstanker. 19

20 Akutte og forbigående psykoser ICD-10 I. Akut udvikling inden for 2 uger af et eller flere af følgende 1. Vrangforestillinger 2. Hallucinationer 3. Uforståelig eller usammenhængende tale II. III. IV. Eventuelt forbigående forvirring, mistydning eller svækkelse af opmærksomhed eller koncentration ikke så udtalt som ved Delirium (F05). Affektiv sindslidelse ikke til stede. Psykoaktivt stof-betinget tilstand ikke til stede. V. Organisk ætiologi udelukkes. Akutte og forbigående psykoser Psykologiske faktorer: Umulig indre konflikt fører til flugt ind i psykosen. Tab af nær pårørende eller objekt, som man er symbiotisk afhængig af (psykisk forblødning). Tab eller forandring af identitetsbærende objekt (identitetsdiffusion). Isolation, ensomhed fører til svigtende realitetskontol. Biologiske faktorer Arv, hjerneskader, receptorafvigelser. Farmaka, der påvirker CNS (tærskelsænkning). Langvarig almen belastning (stress). Stimulusmonotoni af fysisk karakter (sensory deprivation-psykose). Legemlige sygdomme eller fysiologiske forandringer. 20

21 Psykotisk regression Akutte og forbigående psykoser Behandling: Pleje og observation: Kontaktperson, vagtperson, indlæggelse, Antipsykotika: Undertiden nødvendigt Benzodiazepin: Ved angstprægede symptomer. Elektrostimulation (ECT): Patienten arbejder sig ikke selv ud af psykosen. Tvangsforanstaltninger: Indlæggelse, bæltefiksering, medicinering. Somatisk diagnostik og behandling:. Psykoterapi: Formulere uløselige konflikter, bearbejde sorg, skyldfølelse, vrede. Familiesamtaler. Revalidering: At integrere den psykotiske oplevelse i sin dagligdag. At forholde sig til de konflikter, der gik forud for psykosen. At møde nærtstående og arbejdskammerater med selvagtelsen i behold. At lære noget om tidlige tegn på et eventuelt tilbagefald. 21

22 Akutte og forbigående psykoser Efterbehandling: Posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) opstår hos mange efter en psykose. Støttepsykoterapeutisk: Afdække konflikter. Familiegrupper: Mulighed for at takle problemer, mindsker skyldfølelse, fordeler ansvaret. Forberede tilbagevenden til arbejdspladsen. Muligheden for at søge kontakt ved nervøsitet for fornyet psykose. Systematisk indsigtsbetonet psykoterapi: Lille antal ønsker dette. Langvarigt. Tilbagevendende psykotiske tilstande: Muligt at finde ud af hvilke livssituationer, der kan være udløsende årsag. Konstitutionel faktor (evt. biokemisk art). Behandling: Kontinuerlig kontakt, moderat medicinering, litium (psykoser af skizoaffektiv natur). Akutte og forbigående psykoser God prognose: Pludseligt indtrædende tilstand. Tydeligt udløsende traume. Tidligere velfungerende personlighed. Klare udtryk for psykisk smerte. Elementer af forvirring. Ingen tankepåvirkningsoplevelser. Adækvat følelsesmæssig kontakt efter den akutte fase. Dårligere prognose: Snigende indledningsforløb. Uklart traume. Tidligere dårligt udviklet personlighed. Indifferent stemningsleje. Ingen konfusion. Tankepåvirkningsoplevelser, bizarre vrangforestillinger. Fornægter psykosen. Ikke adækvat følelsesmæssig kontakt efter den akutte fase. 22

23 Psykoser efter fødsel og kirurgisk operation Fødselspsykose / puerperalpsykose Dagene/ugerne efter fødslen (puerperiet). Klinisk som akutte psykoser. 20% af førstegangsfødende kvinder reagerer med psykiske symptomer ved fødslen eller initielle ammeperiode. Ved 1 af fødsler bliver kvinden psykotisk. Typer: Oftest forvirringstilstande (polymorf) ellers paranoide eller depressive/maniske. Fordeling: 50% akutte og forbigående psykoser. 40% tilbagevendende affektive eller cykliske psykoser. 10% skizofren sygdom. Konflikttyper: Drøm om deres barn, som ikke svarer til virkeligheden. Ensomme kvinder uden partner eller solide venskabsforhold. Hvis der ikke opleves moderfølelse. Selv har fået ringe tidlig moderomsorg. 23

24 Fødselspsykose / puerperalpsykose Behandling: Indlæggelse / ambulant forløb. Moderat dosis neuroleptika. Bibeholde den tidligere kontakt med barnet. Mindske skyldfølelser og oplevelser af at være en dårlig mor. ECT. Vurdering: Psykosens art. Psykosens dybde. Støtten i hjemmet. Risikoen for at vedkommende vil handle destruktivt over for sig selv eller barnet. Postoperative psykoser Hyppigt forekommende. Sammenhæng med længde på operationen. Årsager: 1. Biologiske: Narkose, elektrolytforstyrrelser mv. 2. Sensorisk deprivation: Isolation, monotoni mv. 3. Psykologiske faktorer: Angst. 4. Tabet af organer: Ændring af identitet. Behandling: 1. Genetablering af fysiologisk balance. 2. Stimulering af patienten: Pårørende, personale, information. 3. Benzodiazepin til lindring af angst. 4. Mulighed for at tale om operationen og efterfølgende forløb. 24

25 Postoperative psykoser Postoperative psykoser Eksempel - Cullberg En ung akademiker med et påfaldende godt udseende fik ulcerøs colitis (akut blødende tarmkatar). Han havde lige siden den tidlige barndom haft denne sygdom, men hver gang havde sygdommen fortaget sig efter sædvanlig behandling. Hjemmemiljøet var temmelig neurotiserende. I det aktuelle tilfælde truede tarmen med at sprænges, og tilstanden kunne ikke behandles. Man besluttede derfor omgående at fjerne hele tyktarmen for at redde hans liv. Han blev forberedt på at skulle have en tarmåbning i siden. Da kirurgen ikke følte, at han kunne etablere nogen følelsesmæssig kontakt med patienten, tilkaldtes en rådgivende psykiater. Også over for denne var patienten afvisende, men gav også udtryk for stærk angst. Han sagde gang på gang, at han ikke havde nogen problemer, at han forstod, operationen måtte gennemføres, og at han ikke ville diskutere dette med nogen. Operationen forløb godt. Tre dage efter blev patienten imidlertid psykotisk. Han fik en klar forvirringspsykose; undertiden sagde han, at han var kvinde, undertiden at han var homoseksuel. Psykosen stod på i en uge, og patienten blev hele tiden plejet på den kirurgiske afdeling. Efter at have fået det bedre gik han til nogle samtaler på den psykiatriske afdeling. Han undgik dog omhyggeligt at komme ind på nogen som helst dybere psykologiske problemer og afbrød efter nogen tid kontakten. 25

26 Skizofreni Skizofreni Epidemiologi: Oftest unge. Prævalens ca Hyppigere i byer. Hyppigst lav social klasse. Grundsymptomer: Ekspressive/kommunikative (kan iagttages) Autisme: Indadventhed, tilbagetrækning, mangel på interesse for ydre stimuli. Associationsforstyrrelser: Tanker følger associationskæder. Ambivalens: Tvivlrådighed, som kan virke lammende. Affektive forstyrrelser: Forventelige følelsesmæssige udtryk optræder ikke eller afviger stærkt. Accesoriske, produktive symptomer: Tankeforstyrrelser: Tankepåføring, tanketyveri. Hallucinationer: Hørelses-, lugt- og smagshallucinationer. Forfølgelses- og påvirkningsideer og bizarre vrangforestillinger. Motoriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Tvangsfænomener. 26

27 Skizofreni Basissymptomer: Indre oplevelser (skal udspørges). Psykosenære symptomer. Svær social tilbagetræktning. Svær selv-forsømmelse. Autisme. Svære formelle tankeforstyrrelser. Voldsom objektløs angst. Svære oplevelser af depersonalisation og derealisatioin (uvirkelighedsfornemmelse). Katastrofefornemmelse. Forvirring og desorientering. Voldsom motorisk uro. Ejendommelig adfærd. Pludselige irrationelle handlinger. Stupor og mutisme. Hallucinationer. Vrangforestillinger. Påfaldende ændringer i emotionalitet og stemning. Skizofreni Første rangs symptomer (FRS): Positive symptomer (nytilkommet) Tankepåvirkningsoplevelser: Tanke-fradrag, tanke-påføring, tanke-udspredning, tankehørlighed. Tredje-persons hørelseshallucinationer: Kommenterende stemmer, diskuterende stemmer. Styringsoplevelser: Påførte handlinger, påførte viljeimpulser, påførte følelser. Legemlige påvirkningsoplevelser. Vrangagtige sansningsoplevelser: Delusional perceptions. Negative symptomer: Træghed, sløvhed, affektaffladning, initiativløshed, passitivitet. Sprogfattigdom, kontakt-forringelse. Manglende fremdrift eller interesser, tom eller formålsløs adfærd, indsynken i sig selv, social tilbagetrækning eller ensomhed. Kataton adfærd: Legemlige motoriske symptomer. Stilstand (stupor) under fuld bevidsthed eller motorisk uro, oftest i form af gentagne stereotype bevægelser. 27

28 Skizofreni ICD-10 I første rangs symptom (FRS) eller 2. Vedvarende bizarre vrangforestillinger eller II. 2 af følgende: 1. Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold. 2. Sproglige tankeforstyrrelser. 3. Kataton adfærd. 4. Negative symptomer. III. Varighed 1 måned. IV. Udelukkes: 1. Primær affektiv sindslidelse. 2. Organisk ætiologi. Ved bizar forstås fuldstændig umuligt samt kulturelt uacceptabelt. Skizofreni Typer 1. Paranoid skizofreni: års alderen. Persekutoriske vrangforestillinger. A. Almene kriterier for skizofreni opfyldte. B. Vrangforestillinger eller hallucinationer fremtrædende. C. Affekt-afladning eller - inkongruens, katatone symptomer og disorganiseret tale ikke fremtrædende. 2. Kataton skizofreni: års alderen. Muskulære symptomer, spise- og drikkevægring. A. Almene kriterier for skizofreni opfyldte. B. > 2 uger 1 af følgende: Kataleptisk stupor eller mutisme, formålsløs psykomotorisk uro, abnorm legemsholdning eller -stilling, negativisme, rigiditet, flexibilitas cerea, automatisk lydihed. 3. Hebefreni: Tidlig debut år. Vekslen mellem angst og psykoser. Tankeblokering, følelsen af at blive styret. Hallucinationer, destruktiv, dårligt organiseret 4. Simpel skizofreni: Langsomt fremadskridende, års alderen. Passivitet, apati, desorganiseret A. Gennem mindst 1 år snigende udvikling af: Personligheds- eller adfærdsændringer, negative symptomer, social funktionsnedsættelse. B. Psykotiske symptomer har aldrig været til stede. C. Organisk ætiologi udelukkes. 28

29 Skizofreni Eksempel En 38-årig gift akademiker, hvis sygdom startede akut for nogle år siden. Retrospektivt kan patienten erindre, at han som teenager havde en markant tilbøjelighed til at falde i staver. For eksempel kunne han kigge ud af et vindue i et par timer, uden egentlig at tænke på noget specifikt. I sit voksne liv har han haft ca. Tre perioder af flere måneders varighed med udtalt anhedoni, som han bekæmpede ved at hellige sig sit arbejde ekstra meget. Han kan også erindre, at han havde flere episoder, hvor han pludselig, og uden at ville dette kunne sige nogle korte sætninger, som ingen sammenhæng havde med situationen (f.eks. I en taxa til taxachaufførens forundring). Igennem sit arbejde har han haft forskellige internationale kontakter, også med fremmede regeringers embedsmænd. Hans skizofrene episode syntes at være udløst af en terrorbombning af et luftfartsselskabskontor. Han blev umådelig optaget af denne episode og tilbragte de efterfølgende dage i en anspændt tilstand med at lytte til radioen for at opnå flere detaljer om ulykken. En dag, mens han kiggede på sin cigaretpakke som lå på bordet, blev han klar over, at cigaretterne lå i æsken på en anden måde, end da han lagde dem fra sig, og han blev øjeblikkelig overbevist om, at han skulle forgives. I de efterfølgende dage var han utryg og mente, at fremmede agenter ville ham til livs. Under den første psykiatriske indlæggelse mente han, at alting på afdelingen var iscenesat, samt at medpatienter og personale var spioner. Han mente også, at han kone, som besøgte ham under indlæggelsen, ikke var hans rigtige kone, men en eksakt kopi af hende indsat af fremmede spiontjenester. Han begyndte at høre sine tanker højt som stemmer og hørte endvidere andre stemmer, som kommanderede med ham. Han troede i begyndelsen, at stemmerne kom fra hans brillestel, at der var installeret et senderapparat i hans briller, og at hans øjne var erstattet af filmkameraer, således at alt, hvad han så, blev registreret og gemt. Skizofreni Årsager Biologiske årsager: Dopamin-teorien: Hæmning af receptoren. Serotonin også relevant. Genetiske faktorer: Arv, tvillingeundersøgelser. Cerebrale anatomiske forandringer: Forstørrede 3. ventrikel, cerebral atrofi. Præ- og perinatale faktorer: Hyppigere hos børn født i vintermånederne samt ved fødselskomplikationer. Virusbetinget? Psykologiske årsager: Udviklingspsykologisk: Barndomstraumer. Familiemønstre: Indre spændinger. Øget tendens til skizotype og skizoide personlighedsforstyrrelser i familien. Skismatiske familie: Konstante konflikter. Kaotiske familie: Svært at tolke forældrene. Rigide familie: Stærk kontrol og tilbageholdenhed. High expressed emotion: Emotionelle engagement er højt. 29

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Sygdomslære - Psykiatri 4. semester. Personlighedsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser. Den emotionelt ustabile personlighed

Sygdomslære - Psykiatri 4. semester. Personlighedsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser. Den emotionelt ustabile personlighed Sygdomslære - Psykiatri 4. semester Personlighedsforstyrrelser 14 lektioner Personlighedsforstyrrelser Personligheden: Emotionelle Interlektuelle Adfærdsmæssige - Træk som karakteriserer personligheden.

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Ambulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA

Ambulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA Henvisningsårsag - henviser - henvisningsårsag/henvisningsdiagnose OBS! KRAM-faktorer ved direkte henvisning fra egen læge Nuværende psykiske lidelser - hvad oplever

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.

Læs mere

Tidlig opsporing af Psykose

Tidlig opsporing af Psykose Tidlig opsporing af Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose Psykiatrien Øst, Region Sjælland 05-09-2012 1 Tidlig opsporing af psykose Velkommen 05-09-2012 2 Dagens indhold

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere