Dialog På patientens præmisser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog På patientens præmisser"

Transkript

1 Regionshospitalet Horsens Dialog På patientens præmisser Hospitalsfortællinger Mette Rægaard Lindemann Larsen

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 METODE 4 EN TAK TIL DE MEDVIRKENDE 5 LÆSEVEJLEDNING 5 DET FØRSTE MØDE MED PATIENTEN 6 EN KVINDE, DER HAR VÆRET INVOLVERET I ET TRAFIKUHELD 6 EN FAMILIEFAR BLIVER INDLAGT 7 KOL PATIENTENS ANKOMST TIL AFDELINGEN 8 EN PATIENT FORTÆLLER OM SIN MODTAGELSE 9 INFORMATION I FORLØBET 11 EN OPERATION BLIVER UDSKUDT 11 EN PATIENT FORTÆLLER OM VENTETID 12 PATIENTEN DER BLEV GLEMT 12 EN PATIENT FORTÆLLER OM HVAD DER GIVER TRYGHED 13 DEN DAGLIGE PLEJE 14 EN KOL PATIENT FÅR LAVET EN LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE 14 EN SCLEROSEPATIENT FÅR SKIFTET TØJET 14 DEN DEMENTE PATIENT FÅR HJÆLP TIL AT BLIVE VASKET 14 EN PATIENT FÅR HJÆLP MED AT SPISE 15 EN PATIENT BLIVER BLÆRESCANNET 15 FORTÆL SELV HVORFOR DU ER HER 16 HISTORIEN OM THERESE NYDIAGNOSTICERET MED KRÆFT 16 NÅR SMÅ HANDLINGER HAR STOR BETYDNING 17 7 PATIENTCITATER OM DEN GODE SYGEPLEJERSKE 18 STUEGANG 19 BLIV VED MED AT SPØRGE 19 PATIENTEN DER STYRER STUEGANGEN 20 PATIENTEN, DER TROEDE HUN SKULLE HJEM 22 FLERE TING DER FOREGÅR PÅ EN GANG EN PATIENTS PERSPEKTIV 24 FORSKEL IMELLEM INFORMATIONER 24 2

3 VELKOMMEN TIL FREDERICIA BANEGÅRD 25 DEN STILLE PATIENT 26 PATIENTEN, DER IKKE FIK STILLET SIT SPØRGSMÅL 26 5 PATIENTER FORTÆLLER OM DEN GODE LÆGE 27 DEN SVÆRE SAMTALE 29 EN SCLEROSEPATIENT ANKOMMER TIL AFDELINGEN 29 PATIENTEN, DER GERNE VILLE DØ 30 EN CASE OM GENOPLIVNING 30 EN PATIENT OG PÅRØRENDE FORTÆLLER OM EN SAMTALE OM GENOPLIVNING 32 PATIENTEN UDEN SYGDOMSFORSTÅELSE 33 EN PATIENT OG PÅRØRENDE FORTÆLLER OM DEN SVÆRE BESKED 33 EN SAMTALE DER RESULTEREDE I EN LIVSSTILSÆNDRING 34 DIALOG MED DE PÅRØRENDE 35 DE PÅRØRENDE RINGER OG RINGER 35 EN PÅRØRENDE, DER VIL TAGE SIG AF SIN MOR DEN SIDSTE TID 35 EN FRUSTRERET PÅRØRENDE 35 NÅR DER OGSÅ SKAL TAGES HØJDE FOR DE PÅRØRENDES PRÆMISSER 36 EN PÅRØRENDE BLIVER BEDT OM AT TAGE EN BESLUTNING 37 EN PÅRØRENDE FÅR SVAR 38 3 KOMMENTARER OM LÆGESAMTALERNE 39 EN PÅRØRENDE FORTÆLLER 40 UDSKRIVELSEN 42 PATIENT, DER SKAL DET RETTE STED HEN PÅ AFLASTNING 42 VIL DU HJEM? 42 EN PATIENT FORTÆLLER OM UDFORDRINGEN VED AT FÅ EN SENG VISITERET EFTER EN INDLÆGGELSE 42 FORSKEL IMELLEM INFORMATIONER 43 PATIENTEN DER IKKE VILLE HJEM 43 OMVENDT STUEGANG 44 HOSPITALSBESØGET MED JÆVNE MELLEMRUM 45 EN PATIENTFORTÆLLING OM DEN GODE LÆGE 45 TIL KONTROL HOS SYGEPLEJERSKEN I AMBULATORIET 45 PATIENTEN DER IKKE VILLE HJÆLPES 46 EN SUCCESHISTORIE 47 3

4 Indledning I denne rapport beskrives en række fortællinger, der stammer fra antropologiske feltstudier på Regionshospitalet Horsens. Studiet blev foretaget i foråret/sommeren 2014, og havde til hensigt at finde historier fra hospitalet historier som senere hen skulle bruges til kompetenceudvikling og som medarbejdere vil kunne drage nytte af. Det har resulteret i denne rapport, der på nær denne indledning kun består af fortællinger fra hospitalet. Det har ikke været hensigten at tolke fortællingerne, i et forsøg på at lade dette være op til den enkelte læser. Fortællingerne er derfor inddelt efter hverdagssituationer på hospitalet, og derudover er der også fortællinger fra patienter og pårørende. Deres perspektiv har været en stor del af undersøgelsen, da projektet netop omhandler dialogen på patientens præmisser. For man kan spørge sig selv om, hvad er patientens præmisser egentlig? Og hvad med de pårørende? Dette kan disse fortællinger forhåbentlig være med til at illustrere. Metode Der har ikke været tale om forskning, så derfor har metoden, der har været anvendt været kontinuerlig igennem processen. I de nedenstående punkter er der korte fakta om selve feltstudiet. Varighed: 3½ måned I alt 20 observationsdage. Der er lavet observationer på flere forskellige afdelinger. Løbende samtaler under observationsstudierne med de medvirkende medarbejdere - og pårørendeinterviews: 15 informanter, hvor der er blevet foretaget dybdegående interviews flere er blevet interviewet mere end én gang i forløbet, for at følge patienten fra indlæggelse til udskrivelse. Løbende samtaler/korte interviews med patienter og pårørende. Alle de medvirkende er anonymiseret. Dette gælder både afdelinger, medarbejdere, patienter og pårørende. De patientnavne, der bliver nævnt er derfor fiktive. er og pårørende, der har medvirket i de dybdegående interviews har skrevet under på en samtykkeerklæring. 4

5 En tak til de medvirkende Jeg vil gerne sige tak til alle der har medvirket. Først og fremmest en tak til de patienter og pårørende, der har stillet op og fortalt deres historier. Det er særlig på baggrund af disse, at vi på hospitalet nu kan lære hvad vi kan gøre for at forbedre patientoplevelsen. Derudover en stor tak til de afdelinger, der har sagt ja til at deltage, og ikke mindst de sygeplejersker og læger, der har sagt ja til at blive observeret. På baggrund af, at de har stillet op, er der blevet skabt en masse fortællinger, alle nu kan se og lære af. Sandsynligvis er de beskrevne situationer nogle alle kan genkende og forholde sig til. Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke har været intentionen, at de medvirkende skulle udstilles. Der er ikke tvivl om, at alle HEHs medarbejdere hver eneste dag møder ind på arbejde og gør deres bedste, men at rammerne og den travle hverdag nogle gange betyder, at dialogen ikke bliver optimal. På baggrund af disse historier, har alle afdelinger nu et udgangspunkt, for at vurdere, hvordan de vil arbejde med at styrke dialogen. Læsevejledning Under observationsstudierne, har jeg (etnografen) været med som fluen på væggen. Jeg er derfor altid til stede i fortællingerne. Det er derudover vigtigt at tage højde for at beskrivelserne er personligt oplevede hændelser, oplevet af en, der ikke er sundhedsfaglig uddannet. Nogle af stederne er patienternes sygehistorie kort nedskrevet. De er nedskrevet, da det er vurderet, at det er vigtigt for casen at have kendskabet, når man læser dem. Andre steder, kan der også stå en kommentar om, at en dag har været særlig travl, så læseren har dette kendskab til konteksten. De uhensigtsmæssige situationer, der er beskrevet, er taget med selvom de heldigvis sjældent sker. Formålet er at gøre opmærksom på, at de situationer, der indeholder en dialog, der ikke er hensigtsmæssig for patienter og pårørende, aldrig må finde sted. Fortællingerne kan med fordel læses flere gange. Det kan være forskelligt, hvad man lægger mærke til og reflekterer over, og nogle af fortællingerne indeholder også flere vinkler man kan diskutere. Det er endvidere dialogen, der har været omdrejningspunktet for feltarbejdet. Men det er klart at al dialog ikke kan nedskrives. Derfor må alt opfattes som uddrag, og som historier, der er sammensat, for at de netop kan bruges til kompetenceudvikling. Nogle steder er dette tegn ( ) brugt, da det viser direkte, at noget er udeladt. 5

6 Det første møde med patienten En kvinde, der har været involveret i et trafikuheld Koordinatoren orienterer om, at en der har været involveret i et trafikuheld netop er kommet til afdelingen. Flere biler er kørt op i hinanden, og koordinatoren forklarer, at der er en, der er kørt ind i bilen bagved patienten, og bilen direkte bagved patienten, derfor er kørt op i hende. Vi kommer ind til patienten, der ligger inde på båren. Der sidder en dame på en stol og venter. Sygeplejersken kommer ind og står tæt på patienten og prøver at få øjenkontakt med hende og siger. Hej jeg hedder ( ), og jeg er sygeplejerske. Jeg hører, at nogen er kørt op i dig? Sygeplejersken får patienten til at fortælle, hvad der er sket, og patienten fortæller, hvordan bilerne kørte op i hinanden. Sygeplejersken spørger om hun ramte noget, da bilen kørte op hende, om hun f.eks. slog hovedet i rattet? Det siger patienten nej til. Sygeplejersken spørger til hendes følesans, som patienten siger, er okay. en fortæller, at hun har ondt i hovedet, og er rystet over det der er sket. Sygeplejersken fortæller, at hun lige skal have en læge til at kigge på det, og at hun kommer tilbage igen om lidt. Sygeplejersken spørger hvad hun var på vej til i dag, og patienten fortæller, at hun var på vej til kursus. Sygeplejersken spørger om det er en veninde hun er med, og den pårørende bryder ind og siger, at hun er en der har været med på kursus. Sygeplejersken går derefter ud og taler med lægen. Der sidder to yngre kvindelige læger. Den ene spørger den anden om hun vil med ind til et trafikuheld (for at få hjælp). Vi går med ind, og der går også en sygeplejerstuderende med. n går hen til patienten og beder patienten om at fortælle hvad der er sket. en fortæller endnu engang hvad der er sket. n spørger om patienten har slået hovedet. Det siger patienten at hun ikke gjorde, og siger herefter, at hun bare tror, at hun er rystet over hvad der er sket. n begynder at undersøge hende. Hun trykker patienten i nakken, og spørger ind til hvor det gør ondt. n spørger om hun havde sikkerhedssele på, og det fortæller patienten, at det havde hun. n rører patienten på begge sider af lårene, og spørger patienten, om hun kan mærke det, hvilket patienten siger, at det kan hun. n trykker flere steder på siden af kroppen. n siger til sidst, at hun (patienten) skal sendes til røntgen, for at sikre sig at alt er okay. Indtil da, skal hun have en krave på om halsen. Den sygeplejestuderende spørger sygeplejersken, hvilken størrelse hun tror det skal være, og sygeplejersken siger, at hun tror det skal være en regulær. Den studerende finder en og lægen, den sygeplejestuderende og sygeplejersken prøver at sætte den på. De to læger siger til patienten, at de går nu, og imens sætter sygeplejerskerne en ny krave på patienten. Sygeplejersken siger til patienten, at de nu henviser hende til røntgen, og at hun skal ligge her indtil da. en siger: : Sygeplejersken: : Nu sørger du vel for at jeg kommer foran i køen, så jeg ikke skal vente hele dagen? Det kan jeg ikke garantere. Nu henviser jeg dig til røntgen og så ringer de over når de er klar til at modtage dig. Vi har ikke så travlt her i dag, men jeg ved ikke hvordan det ser ud ovre i røntgen. Nå det kunne i da godt. Sygeplejersken, spørger hvilket kursus patienten har været på i dag, og patienten fortæller kort om det. De snakker herefter sammen om det er nødvendigt, at den pårørende bliver og 6

7 patienten siger til den pårørende, at hun godt må tage af sted, da hun ikke tror der er noget galt, men at hun blot er rystet. Inden vi går ud, spørger sygeplejersken om patienten fryser, for hun kan sagtens få et tæppe over. Det vil patienten gerne. en bliver ret hurtigt sendt til røntgen. Da hun kommer tilbage, går sygeplejersken ind til hende og siger, at lægen nu skal se på billederne. Den pårørende er ikke længere i rummet. en siger, at det vel ikke tager så lang tid, og hun spørger om hun må komme op og sidde. Sygeplejersken siger, at hun skal blive liggende til lægen har set billedet. : Sygeplejersken Sygeplejerske Nå. Så holder jeg mig lidt endnu. Skal du tisse? Ja det skal jeg godt nok. Vi må se om lægen kan skynde sig. Sygeplejersken finder en ringesnor frem, og siger at hun kan ringe i den, hvis hun har brug for hjælp. en siger, at hun bare tror det er chokket, og at der ikke er sket noget. Sygeplejersken siger, at hun kommer ind igen, når de har fået svar fra røntgen. Da billederne er kommet og lægen har set dem, viser røntgenbillederne ikke noget unormalt. De får givet patienten svar, og patienten bliver herefter sendt hjem. En familiefar bliver indlagt Sygeplejersken går ind på stuen, hvor en overvægtig yngre mand ligger i sengen, og en pårørende (kone), sidder ved siden af sengen. Sygeplejersken kommer ind og præsenterer sig. Sygeplejerske Daniel Hej jeg hedder ( ) og jeg er sygeplejerske. Hej jeg hedder Daniel og jeg er patient. Alle sammen griner. Sygeplejersken beder dem om at fortælle om Daniels sygdomshistorie. Daniel ligger i sengen og småsover lidt, og det er meget konen, der fortæller. Hun fortæller at Daniel fik fjernet sin galdeblære i 2011, da han havde galdesten. Hun fortæller, at han nu har meget ondt, og at hun nu måtte tage affære. Konen fortæller, at han har omgangssyge også, og kastet op i nat. Konen fortæller også, at Daniel for et halvt år siden fik lavet en gastric bypass operation, og at han også har haft nyresten. Sygeplejersken spørger, hvor det gør ondt nu, og Daniel peger på maven. Han vil gerne have noget smertestillende. Sygeplejersken måler værdier på ham, blodtryk, puls og temperatur. Sygeplejersken fortæller hvad værdierne viser. Sygeplejersken har stillet sig hen til en computer og står med ryggen til når hun skriver, men vender sig ofte om mod patienten og den pårørende. Den pårørende fortæller, at Daniel også lider af søvnapnø, og at han også havde lungebetændelse for ikke særlig lang tid siden. De fortæller begge, at han i det hele taget sovet elendigt det sidste lange stykke tid. Konen fortæller, at de har tid til en MR scanning på fredag (den pågældende dag er en tirsdag), og hun fortæller, at hun mener den skal fremskyndes. Konen fortæller, at hun ikke mener det kan være rigtigt, at hendes mand skal have det så skidt, at han ligefrem besvimer pga. sine smerter. Sygeplejersken beder herefter patienten om at smertescore fra 1 til 10, hvor 10 er det værste. Daniel siger omkring 7-8 stykker. Sygeplejersken siger, at så kan de godt medicinere ham ret godt. Sygeplejersken 7

8 spørger herefter om højde og vægt, og spørger hvor meget Daniel har tabt sig. Konen svarer, og siger 25 kg indtil videre. Sygeplejersken stiller spørgsmål til Daniel. Sygeplejerske Daniel Sygeplejerske Daniel Sygeplejerske Daniel Har du haft en MRCA infektion? Nej, tror jeg ikke, siger han. Har du været indlagt i udlandet inden for det sidste år? Nej Har du et arbejde hvor du til daglig har kontakt med levende grise? Nej Vi griner alle af det, og sygeplejersken siger herefter, at hun hader at stille det spørgsmål, men at det skal hun. Vi går derefter ud for at tale med lægen, for at finde ud af hvad han må få af smertestillende. Vi bestiller derefter blodprøver. Vi går ind til patienten igen, og taler med dem om hvor de bor. Konen fortæller, at de har to piger på 4 og 1½ år, og pigen på 4 vil passe på sin far. Konen fortæller at hun ikke mener det kan være rigtig, at en 4-årig pige skal have det sådan, at hun mener, det er hende der skal passe på faren. Bioanalytikeren kommer herefter ind for at tage blodprøver og sygeplejersken og jeg går ud. Sygeplejersken ringer til mellemvagten, og fortæller om patienten, og at patient og pårørende gerne vil have MR scanningen de har tid til på fredag fremskyndet. De taler i telefonen omkring medicinering og lægen siger han skal have morfin. Mellemvagten siger, at forvagten skal starte med at kigge på patienten. Vi går ind til patienten igen med morfin og siger, at vi har snakket med læge og han kan få smertestillende. Daniel spørger hvad hun giver ham, og hun siger morfin. Daniel fortæller, at han ikke vil have contalgin han har før fået det og han fortæller, at han får frygtelige mareridt af det. Daniel beder hende om at skrive det i hans journal. Sygeplejersken siger at det skal hun nok, men at det er en god ide han også siger det til lægerne, da der ikke rigtig er noget åbenlyst sted at skrive det. Sygeplejersken går ud og jeg taler med både konen og Daniel. Konen fortæller hun rigtig gerne vil have at den MR scanning bliver rykket frem, for de ved jo godt hvad der er galt. Jeg spørger dem om hvad det er, der er galt og konen fortæller, at det er nogle galdesten, der stadig sidder i kroppen. De fortæller, at de kender systemet godt, og efterhånden har været indlagt mange gange. Det ender med, at Daniel bliver sendt hjem på orlov indtil MR scanningen, der først bliver foretaget om fredagen som planlagt. KOL-ens ankomst til afdelingen To yngre læger går ind til en KOL patient, der lige er ankommet til afdelingen. Der står en sygeplejerske ved computeren på stuen. en har lige fået serveret frokost. Den ene læge forklarer grundigt, hvorfor de er der, og hun forklarer at hun kun er med lige i starten, men hvor hendes kollega så vil tage over. n siger, at de har set hinanden før, og patienten fortæller, at hun har været derinde omkring 25 gange. n spørger ind til hvorfor hun er kommet herind, og patienten forklarer, at det var vagtlægen, der sendte hende. n siger, at de gerne vil lytte på patientens hjerte. Begge læger finder stetoskopet frem og lytter. Der er helt stille på stuen. Derefter taler de to læger sammen, og snakker om, at det lyder til 8

9 lungerne er lukket til. De fortæller til patienten, at hun skal have taget et røntgenbillede. en forklarer, at hun er meget interesseret i at se røntgenbilledet, og finde ud af hvad der er galt. n spørger om der er noget medicin patienten er stoppet med at tage, og patienten siger, at hun stoppede med noget medicin for 3-4 dage siden, fordi det stoppede lungerne til. Den ene læge går ud, og siger hun nok skal bestille røntgenbilledet, og den anden læge overtager nu. Den tilbageværende læge stiller sig ved computeren og stiller patienten en række spørgsmål. Imens patienten taler med lægen, sidder sygeplejersken og er ved at anlægge et venflon. Hun sidder længe med patientens hånd, og det ser ud til hun leder efter det rigtige sted at stikke. en kigger slet ikke på sygeplejersken, kun lægen der stiller mange spørgsmål, bl.a. omkring allergi, feber, hvordan hun har haft det osv. Imens skriver lægen ind på computeren. Imens mislykkes sygeplejerskens forsøg på at anlægge venflon blodet spredes under huden på patientens hånd bliver helt blålilla. Sygeplejersken presser på hånden. n henvender sig til sygeplejersken og patienten, og siger, at når hun (patienten) får blodfortyndende, så er det desværre sådan det kan gå. en siger ikke noget til det. n fortsætter med at stille patienten spørgsmål. Sygeplejersken stopper blødningen og sætter plaster på. Sygeplejersken går derefter ud af stuen. n vil nu ud og hente en lommelygte, og siger til patienten, at hun lige skal ud og finde en. Da lægen går ud, skynder patienten at spise sin risengrød. n kommer ind igen, og siger til patienten, at nu blev hendes mad måske kold. en siger det er fint, og at hun er mæt. Da lægen er ved at være færdig med stuegang kommer der to sygeplejersker ind. Sygeplejersken fra før har hentet hjælp, og hun siger til patienten, at nu må de se om hendes kollega kan sørge for, at hun ikke får en matchende lilla hånd. En patient fortæller om sin modtagelse Marie: Altså, jeg går jo ud fra, at lægen ved hvad det handler om, når han kommer ind. Og jeg er her fordi jeg gerne vil behandles hurtigst muligt. Altså, det er jo nok fint nok. Og nu havde jeg forventet at få en smertebehandling og det fik jeg i dag. Jeg vil bare gerne smertebehandles hurtigst muligt for det gør bare så ondt. Og hvis de ikke kan smertebehandle mig, så er der jo ingen grund til at jeg er her. Så kan jeg lige så godt ligge derhjemme. Men jeg vil sige i går, da jeg blev modtaget, der følte jeg godt nok ikke at der var styr på det. Marie Vil du uddybe det? Jamen da jeg kom ind, der ventede jeg i 5 timer før der skete noget. Og det er frygteligt når man bare har så ondt. Vil du beskrive det forløb? Marie Jamen jeg blev henvist af vagtlægen, og kom så herind, hvor jeg ventede i 5 timer. Der var to sygeplejersker i går. Og så kom der jo så en lille læge og så mig efter de der 5 timer. Og hun gav mig noget smertestillende, som den her læge (til stuegang) så åbenbart har lavet om, fordi det ikke var rigtigt. Og det føler man da er lidt noget rod. Og hun har sikkert gjort det så godt hun kunne. Men det hjalp bare ikke rigtig mig. Og så kan man sige, det kan godt være, at jeg fejler noget de ikke er vant til. Men så kan de jo bare sige, at de ikke kender så meget til det og at de lige skal undersøge med nogle andre læger. Det er helt okay. Jeg vil hellere have, at de er ærlige omkring det. Så føler jeg mig mere tryg. Men nu synes jeg det er dejligt der er udsigt til, at jeg får lidt mere 9

10 behandling. Og hende den lille læge, og nu kalder jeg hende lille læge fordi jeg ikke kan huske hvad hun hedder og fordi hun var lille. Hun gjorde selvfølgelig sit bedste og hun var rigtig sød. Men det var bedre, at hun havde sagt, at hun ikke helt kendte til det, og lige skulle forhøre sig hos nogle kolleger. For det var jo åbenbart forkert det hun havde lavet. Og det gør da en lidt utryg, at hun ikke har givet den rigtige behandling. Det har jo så heller ikke virket kan man sige. Marie Marie Men hvis vi vender tilbage til modtagelsen i går. Du sagde det virkede som om der ikke var styr på noget. Hvad var det der gjorde det? Jamen det var bare, at de rendte frem og tilbage, og de ikke helt vidste hvad de skulle gøre. Og så var de lidt unge og havde måske ikke så meget erfaring. Og det er jo klart, at der skal noget erfaring til før de ved hvad de skal gøre. Det var først da sygeplejersken ( ) kom, jeg følte at der kom lidt styr over det. Hvad var det hun gjorde, der betød at der kom styr på det? Jamen det var først da hun kom, at lægen endelig kom ind. Og så blev der lagt en plan, og jeg kunne endelig få noget smertestillende. Jeg følte hun tog noget ansvar, og at der endelig skete noget. 10

11 Information i forløbet En operation bliver udskudt En yngre dame sidder og venter på hun skal opereres. Vi går ned til hende, og sygeplejersken sætter sig ned ved siden af hende. Sygeplejersken præsenterer sig og spørger meget hurtigt ind til, hvad patienten ønsker, der skal ske efter operationen, om hun vil på sengeafdelingen eller hjem. en siger hun ikke kender planen, men at hun meget gerne vil hjem. Sygeplejersken spørger om hun har talt med narkosen endnu, men patienten siger, at det har hun ikke. en siger, at hun er blevet opereret for det samme en gang før, så de har vel de oplysninger de skal bruge, da der ikke er nogen forskel fra sidst. Sygeplejersken siger, at de skal spørge igen, for sådan er reglerne. Sygeplejersken informerer om, at hun (patienten) skal have lagt et venflon, da hun skal have antibiotika både før og efter operationen. Og at hun nu også vil gå ind og bestille blodprøver. Sygeplejersken siger, at hun endnu ikke ved om det er hende eller kollegaen (siger navn), der kommer til at lægge venflonet. Sygeplejersken fortæller, at nu vil hun ringe og høre, hvad planen er mht. tidspunktet for operationen. Sygeplejersken sidder længe og snakker med patienten, og patienten virker glad og afslappet. Sygeplejersken går derefter ind på kontoret og bestiller blodprøver til hende. Hun ringer derefter for at høre hvornår patienten skal opereres, så hun ved hvornår, der skal gives antibiotika. Operationsafdelingen siger, at den næste patient skal ind om 5 kvarter og de regner med hun skal ind bagefter. Så hvis patienten får antibiotikaen om 5 kvarter burde det passe. Sygeplejersken henter tingene, der skal bruges til venflon. Sygeplejersken går hen til patienten og informerer om forventet operationstidspunkt og, at hun nu vil lægge venflon. Lige inden hun skal til at lægge venflon kommer bioanalytikeren og skal tage blodprøver. Sygeplejersken siger til patienten, at hun nu bliver helt overfaldet. en siger, at det må hun jo finde sig i. Bioanalytikeren står og venter til sygeplejersken har anlagt venflon. Imens taler vi alle om det at lægge venflon og tage blodprøver på patienter, og hvor svært det nogle gange kan være. en fortæller hun ikke er så glad for nåle, men at det er blevet bedre. Alle står og hyggesnakker med patienten i 5-10 min, hvor der i mellemtiden først bliver anlagt venflon og derefter taget blodprøver. Sygeplejersken er inde på en anden stue, hvor hendes telefon ringer. Det er operationsafdelingen, der fortæller at de har fået nogle akutte ind der skal opereres, og det betyder, at patienten her først kan komme til sidst på eftermiddagen/sidst på aftenen. Sygeplejersken siger, at hun ikke er glad for at skulle give denne besked videre. Sygeplejersken går derefter hen til patienten, der skal opereres. Sygeplejersken fortæller, at hun har snakket med operationsafdelingen, og at de har smidt lidt af en bombe. Hun fortæller det viser sig, at de har en del akutte der skal opereres, og at det derfor først ser ud til at hun kan komme til om eftermiddagen eller sidst på eftermiddagen. en bliver sur, og udtrykker, at hun er meget træt af det. en fortæller, at det var præcis som sidste gang, hvor hun også mødte ind kl. 8 men først kom til om aftenen. en siger, hun ikke kan forstå, at det ikke kan planlægges bedre. Hun fortæller, det ikke hænger sammen med det derhjemme, og hun havde forventet at kunne være hjemme til aften. en fortæller, hun har et barn på 5 mdr. derhjemme. Sygeplejersken siger åh nej, og spørger om hun stadig ammer. en siger han får heldigvis flaske. en siger, at så kan hun lige så godt ringe til hendes mand og sige, han skal komme med deres barn, da manden gerne vil til revisor. Hun siger, at så kan hun lige så godt passe ham imens, og udbryder derefter at hun synes det er irriterende. 11

12 Sygeplejersken siger de skal have fundet en seng til hende, og hun siger, at hun er ked af det, men kan desværre ikke gøre noget ved det. en siger, at det er okay. Hun rejser sig herefter og ringer til sin mand, hvor hun brokker sig, og siger at det var præcis som første gang. en siger herefter til sygeplejersken, at hun nu går ned i forhallen, hvor hendes mand vil komme med deres søn. Hun forklarer hun vil sidde dernede med sin søn og vente, så manden i mellemtiden kan komme til revisor. En patient fortæller om ventetid Jamen det startede med, at min læge kom hjem til mig og sagde, at jeg skulle indlægges med det knæ. Og jeg kom ind i afdelingen ca Jeg sad der og ventede og der skete bare ikke noget. Jeg fik først kontakt med sygeplejersken ved en tiden, hvor jeg kom ind på en stue. Hun sagde, at der var lang ventetid. Men hvad er lang ventetid? Det sagde hun ikke noget om. Er det en time eller 6 timer? Måske de er bange for at sige, hvor lang tid det er, fordi de er bange for, at de ikke kan love det. Men jeg vil hellere vide hvad de tror, end ikke vide det. Men det er måske lidt svært for dem at sige. Det er klart man føler sig meget overladt til sig selv. Og man kommer til at tænke gad vide om de overhovedet ved jeg er her? Eller har de glemt mig? Jeg følte ikke der skete noget. Og det er klart, når man venter sådan og der ikke sker noget, så tænker man at man lige så godt kunne være blevet derhjemme. Men jeg ved jo godt de havde rigtig travlt, så det er selvfølgelig helt tilgiveligt. en der blev glemt Sygeplejersken går ind på kontoret, og kigger på Klinisk Logistik og siger hun lige skal se hvem der har denne her patient, fordi en lampe har lyst rigtig længe. Kl. er Hun opdager, at det er hende, der står til at skulle tage sig af denne patient. Hun understreger, at hun havde tjekket det meget grundigt fra morgenen af. Hun ringer til koordinatoren, og forklarer, det er for at finde ud af om koordinatoren har sat hende på til patient uden at sige det til hende. Koordinatoren siger, at hun har haft denne patient hele dagen. Sygeplejersken siger det til kollegaerne omkring hende, og hun udtrykker, at hun er meget flov og ked af det. Vi går ind til patienten. Sygeplejersken siger, at han har ventet længe og det beklager hun. Hun spørger ind til hvordan han har det, og siger at hun kan se de har mistanke om lungebetændelse. Hun spørger om han har været indlagt før og patienten fortæller, at han har tidligere været indlagt i Randers, pga. vandladning, i Skejby pga. at han fik en pacemaker, og så i Silkeborg et par gange da han har fået ny hofte og knæ. Nu har han lungebetændelse, mener lægen. en spørger ind til om der er prednisolon i pilleglasset. Sygeplejersken tjekker og siger, at hun kan se den er der. Sygeplejersken spørger hvad han vil have til morgenmad. Han svarer, at han gerne vil have yoghurt og brød, og han spørger om han kan få te. Sygeplejersken finder herefter mad, noget rent tøj og en balje med vand, så patienten kan blive vasket. Da det er blevet eftermiddag og jeg går ind til patienten, da jeg vil høre om han vil interviewes. Han og konen sidder sammen inde på stuen. Jeg går ind og snakker med dem, og forklarer dem projektet. Da jeg har givet dem en forklaring, siger patienten selvfølgelig. Herefter fortæller han, at han blev glemt i morges. Konen tilføjer: man bliver da utryg, tænk hvis der var sket noget. Han kunne jo være død. en siger, at han ikke forstår, at de ikke bare stak hovedet ind og sagde, at de kom senere. Jeg forklarer dem grundigt, hvad der er sket, og at sygeplejersken ikke havde set det var hende, der skulle tage sig af ham fra morgenstunden. Da jeg har givet forklaringen udbryder patienten: 12

13 Nå jamen det kunne hun jo bare have sagt. Det er menneskeligt at fejle, og der skete jo ikke noget. Hun kunne bare have sagt det som det var. Det ville jeg have haft forståelse for. En patient fortæller om hvad der giver tryghed Jamen det er selvfølgelig dialogen. Dialog giver tryghed. Hvis der er en masse omkring dig, der vimser rundt, og at du ikke ved hvorfor de gør det, så føler man lidt som patient, at man bliver lagt hen til at dø. Men hvis man som patient ved, hvornår der kommer en næste gang, så er det noget andet. Fordi så ved man, hvad der skal ske. Jeg tror, at det er vigtigt at man som personale sætter nogle delmål undervejs. De små succeser man kan få som patient gør en positiv. Den information om hvorfor og hvad der skal ske er vigtig. Og hvis de siger, at de kommer om 8 timer næste gang, og at der først går 9, så er det da okay, hvis de er ærlige omkring det. Så at man er god til at kommunikere, hvad der skal ske, og hvis man kan holde hvad man lover. Og at hvis man ikke kan holde det, så må man som patient informeres om hvorfor. Men den åbne dialog er altid vigtig. Men jeg mener samtidig også, at patienten selv skal kunne gøre noget. Og man må godt forlange noget af patienten. Hvis der eksempelvis stod en seddel om, at man selv skulle redde sin seng hver dag, jamen så ville vi jo gøre det, dem der kunne. Og vi ville ikke forvente, at der var nogen der gjorde det for os. Men når de forventer noget af os, så skal de huske og sige det. Ellers kan vi jo ikke vide, hvad det er de forventer. 13

14 Den daglige pleje En KOL patient får lavet en lungefunktionsundersøgelse Sygeplejersken finder et lungefunktionsapparat, da hun skal ind til KOL patienten og tage målinger. Hun går ind til patienten og siger hun skal have taget denne test, og spørger om hun kender den. Det gør patienten. Sygeplejersken spørger om højde og vægt og skriver ind på apparatet. Sygeplejersken forsikrer hende om, at hun må stoppe hvis hun ikke kan puste mere. Sygeplejersken spørger om hun gerne vil sidde eller stå. en vil gerne sidde. en trækker luft ind og puster. Hun laver et langt pust, og hoster meget bagefter. Hun holder en lang pause og sygeplejersken siger hun bare skal tage sig god tid. Sygeplejersken fortæller, at maskinen siger, at det var et godt pust. en tager lidt vand og puster igen. Sygeplejersken siger endnu engang sig endelig til hvis det bliver for meget. en puster to gange mere i apparatet. Sygeplejersken siger, det var flot klaret. Sygeplejersken går ud fra stuen, og sygeplejersken forklarer, at lægen giver svar på testen til patienten. Den viser 26 %, og sygeplejersken forklarer, at det betyder at patienten kun har en lungefunktion på 26 %, af hvad hun burde med sin alder. En sclerosepatient får skiftet tøjet En sclerosepatient er lige kommet til afdelingen. en er fuldstændig klar over alt hvad der foregår omkring hende, men sygdommen har nu gjort, at hun skal have hjælp til alt, da kroppen ikke længere er funktionsdygtig. en vil gerne have der kommer en fast vagt, men sygeplejersken siger, at hun ikke mener det er nødvendigt. Det viser sig senere at der er bestilt en vagt, da der kommer én lidt efter. Da den faste vagt er ankommet til afdelingen, ringer hun efter sygeplejersken. Hjælperen beder om sygeplejersken vil hjælpe med at flytte patienten i sengen og få andet tøj på, da patienten har kastet op på både betrækket og trøjen. Sygeplejersken henter et glidestykke og en ny trøje. Hjælperen og sygeplejersken, begynder at tage tøjet af patienten, for at give hende rent tøj på. Imens siger hjælperen, mens hun kigger på sygeplejersken, at hun var en planlagt vagt, men altså går kl Hun fortæller, at der ikke er bestilt en ny vagt til i aften. Imens tager de patientens ene arm (og taler stadig), hvor patienten udbryder, nej den her arm først. De tager den anden arm. Sygeplejersken siger til hjælperen, at hun ikke ved om der skal bestilles en vagt til senere, fordi hun godt mener, de kan tage sig af patienten. Sygeplejersken og hjælperen vil nu tage den anden arm, hvor patienten nu udbryder, nej hoved først. De tager trøjen op om patientens hoved, og taler videre. Den demente patient får hjælp til at blive vasket To SOSU-assistenter, vil hjælpe hinanden med at vaske en patient i sengen fra morgenen af. en de hjælper, er dement, og han snakker meget, men det er ikke særligt sammenhængende, det han siger. De to SOSU er fordeler arbejdet sådan, at den ene SOSU vasker og tjekker patientens sår, mens den anden primært hjælper med at holde, vende og dreje. Inden de vender patienten siger den ene SOSU til patienten nu vender vi dig herover til mig. Det er godt nok siger patienten. Undervejs i forløbet fortæller den ene SOSU til patienten, hvad de gør, mens anden koncentrerer sig om at få vasket patienten. 14

15 En patient får hjælp med at spise Den sygeplejestuderende er ved at flytte rundt på sengebordet og stolene, så hun kan sidde ved siden af patienten, der skal have hjælp til at spise. en har i en periode fået sonde, og det er første gang han skal have noget at spise efter den er blevet fjernet. Den studerende sidder hos patienten og hjælper ham med at få pillerne, der er kommet i yoghurten. Hun spørger om han godt kan lide det, og han siger at det smager godt. Hun spørger hvad han synes det smager af, og han siger det smager af jordbær. De taler om løst og fast, mens hun hjælper ham. en spørger, hvad der er til frokost. Den studerende siger, at det ved hun ikke, men at hun lige kan finde ud af det. en siger, at han ellers skal gemme appetitten. Han fortæller, at han elsker fisk, og synes det smager rigtig godt. Den studerende finder menukortet frem som hun læser op. Hun siger, at der er fiskefilet, om det var noget han kunne tænke sig. Det vil patienten rigtig gerne. Da han har fået pillerne siger den studerende, at han også lige skal have den lille dram her (olie). Den studerende forklarer, at det er til maven, og at det nok ikke smager lige så godt som en dram. en drikker den og siger, at det ikke smager så dårligt endda. Den sygeplejestuderende går derefter ud fra stuen, men lader maden stå, og forklarer det er fordi patienten selv skal have mulighed for at spise. En patient bliver blærescannet Sygeplejersken går ud og finder blærescanneren. Hun går ind til en ældre herre, der skal blærescannes. Sygeplejersken fortæller ham, at de skal have blærescannet ham for at se hvor meget vand, der står i blæren. Hun siger, at hun har hørt han har været på toilet tidligere, for at se om han selv kunne komme af med noget, da han nu har fået fjernet kateteret. Det siger han er rigtigt, og at han sad derude en halv time men han kunne ikke, og så kom de og tappede ham. Sygeplejerske Sygeplejerske Ja når vi kommer og tapper dig, som du siger, så kalder vi det at sigge. Det har du måske hørt? ja, det var dét de kaldte det. Ja, så når vi taler om at vi skal sigge dig, så betyder det altså at vi tapper dig som du siger. Men vi gør det altså først, når det er nødvendigt, for det er jo bedst at du selv kan tisse. Nu skal jeg have scannet dig, for at se hvor meget vand, der står i blæren. Så vi skal lige have fjernet bleen her, så jeg kan komme til at scanne din blære. Sygeplejersken hjælper patienten med at tage bleen af. Hun siger, at hun lægger noget koldt creme/gele på. Hun scanner ham og siger hvad tallet er. Hun gør det igen, og forklarer, at de gør det tre gange, og tager gennemsnittet af tallet, for at være sikker på, at det er det rigtige tal. Tallet ender på 300 milliliter, som hun fortæller ham. Sygeplejerske ja, der står ikke så meget nu, så du skal ikke sigges nu. Så jeg kommer og scanner dig igen senere, for at se om du skal sigges, eller tappes som du kalder det. Men det vil være rigtig godt, at du selv kan komme på toilettet. Vi vil jo helst undgå du skal have kateter igen. 15

16 Det er patienten helt enig i. Fortæl selv hvorfor du er her Det er morgen, og sygeplejersken går ind til den næste patient, da hun skal give ham sin morgenmedicin og høre hvordan han har det. Sygeplejersken tager computeren med og går hen til patienten. Sygeplejersken præsenterer sig og fortæller, at det er første gang hun skal være på den stue, og ikke kender ham, og derfor gerne vil have at han fortæller lidt om hvad der er galt med ham. Hun forklarer, at hun nok skal læse journalen, når hun har givet alle morgenmad og morgenmedicin, som hun prioriterer at få gjort først. en fortæller, at de først troede han havde en blodprop, men at de nu har fundet ud af, at der er vand i lungerne. en fortæller han skal til scanning på et andet hospital, men at han ikke ved om han skal til den nu her, eller om han skal hjem og vente på, at han bliver indkaldt. en forklarer, at det har været lidt forskelligt, hvad de forskellige sygeplejersker og læger har sagt, men at der allerede i fredags (denne dag er en mandag), var snak om at han skulle hjem og vente op indkaldelsen. Sygeplejersken siger, at hun vil ringe til hospitalet, og høre hvad de siger. en siger, at han ikke ved om han skal have flere scanninger, men at han har det fint. Han forklarer, at åndenøden er væk, men det var den bestemt ikke for en uge siden. Han fortæller endvidere, at han har fået at vide, at hans hjerte har nedsat pumpeslag, og derfor kun slår 35 gange i stedet for 60 gange i minuttet. Sygeplejersken supplerer og siger, at så må han være kommet på væskerestriktion. Hun kigger på bordet, hvor der ligger en seddel med hvor meget væske patienten har drukket. Hun spørger om han kan overholde det, og patienten siger ja, og fortæller at han dagen forinden drak lidt under det han måtte. Sygeplejersken siger det er okay, også når han går en smule over. Sygeplejersken finder derefter patientens medicin frem og fortæller ham, hvad der er i pilleglasset. en spørger ind til hvad det forskellige medicin er og hvad det hjælper på, og sygeplejersken forklarer. en spørger om det godt kan passe han blive tør i munden af noget af medicinen, og sygeplejersken siger, at det desværre godt kan være en bivirkning fra nogle af pillerne. Efter patienten har fået stillet alle sine spørgsmål og fået sin medicin, går sygeplejersken ud fra stuen. Historien om Therese - Nydiagnosticeret med kræft Therese er en patient, der er omkring de 70 år. Hun er tidligere skolelærer og bor sammen med sin mand, hvor de nu begge er gået på pension. Therese fik for to måneder siden at vide, at hun havde lungekræft. Da hun fik diagnosen gik det stærkt, og Therese kom hurtigt i sin første kemobehandling. Efter kemobehandlingen kaster Therese op og hun stopper med at spise, fordi hun er blevet forstoppet. Da Therese har problemer med maven, bliver hun indlagt. Under indlæggelsen fortæller Therese mange af sygeplejerskerne om sit forløb. Hun er meget optaget af sit hår, der er ved at falde af, og fortæller, at hendes datter er ved at sørge for, at hun får en paryk. Sygeplejersken, der passer Therese bruger lang tid på at snakke med hende. Therese fortæller om sit forløb til sygeplejersken, og hun fortæller også til sygeplejersken at hun er bange for at spise, og heller ikke vil spise fordi hun er bange for at blive forstoppet. Sygeplejersken forklarer hende, at hun først kan blive rask når hun begynder at spise igen. For hvis hun ikke spiser, kan der heller ikke komme gang i maven. Therese siger, at det jo selvfølgelig er indlysende. Men hun tænkte, at hvis der ikke kom noget ind, skulle der jo heller ikke noget ud, og så ville hun i hvert fald ikke blive forstoppet. Therese får spist både lidt suppe og grød til frokost. 16

17 Resten af dagen fortæller hun også de andre sygeplejersker om den paryk hun snart skal have og sygeplejerskerne snakker meget med hende. Therese og hendes mand beder også om at få udførlig information med hjem, omkring hvordan hun skal tage movicol fremadrettet, da de forklarer, det er svært at huske alle de informationer hende og hendes mand hele tiden får. Therese kommer hjem dagen efter. Hun synes alle har været så utrolig søde og rare, og det har været et godt forløb, selvom hun har svært ved at huske sygeplejerskerne. Hun er nervøs for næste gang hun skal have kemobehandling, men denne gang kender hun movicol, som hun nu tager fast. Og så har hun lært, at hun også skal blive ved med at spise, så maven holdes i gang. Når små handlinger har stor betydning En patient siger følgende i et interview. Har du nogle eksempler på den gode eller mindre gode dialog? Ja det har jeg faktisk. I nat da kunne jeg ikke sove pga. en dårlig hovedpude. Den er så stor og træls og jeg fik ondt i nakken, og hovedpine. Jeg ringer så efter en sygeplejerske og spørger om de ikke har en anden. Hun fortæller, at de hovedpuder er standard og at de ikke har andet. Hun finder så et tæppe til mig, der er helt knoldet, og folder det sammen. Og folder den rigtig meget sammen, så jeg ligger dårligt. Jeg spørger om hun ikke har noget andet. Hun siger, at det har hun ikke. Hun vil slet ikke hjælpe mig, og så går hun bare. Hvordan fik du det så? Jamen jeg blev gal. Jeg kaldte hende også en sur gimpe. Nok også så højt, at hun kunne høre det. Men det er jeg lige glad med. Det er vigtigt for mig at ligge godt i sengen. Det er jo her jeg er hele tiden og bruger min tid. Og det betød jo, at jeg ikke kunne sove, og fik hovedpine. Og så fik jeg følelsen af, at hun bare hellere ville sidde inde hos kollegaerne og drikke kaffe. Og det betyder at næste gang hun kommer, så vil jeg ikke hilse på hende eller noget. Og så får hun jo et dårligt arbejdsmiljø. Men det er hun selv ude om, når hun ikke er sød overfor os. Jeg sagde det også så højt min sidemand kunne høre det. Men hun var enig i, at hun var en sur gimpe. Men hvad skete der så? Jamen der kom senere en anden sygeplejerske ind. Og så spurgte jeg hende, og der var ingenting. Hun fandt et vattæppe til mig og foldede. Og så kunne jeg sove. Hende, der ligger ved siden af mig derovre synes også det er en træls pude, så hun fik også et vattæppe. Dagen efter interviewet skal patienten udskrives. Sygeplejerskerne der har været i dagvagt og taget sig af patienten, fortæller at der har været rigtig dårlig stemning inde på stuen fra morgenstunden. en der var blevet interviewet (og sidemanden) havde været meget utilfredse med alt morgenmaden var ikke god nok, og det var ikke det rigtige rugbrød. Sygeplejerskerne fortæller, at de havde sat sig ned og snakket med patienten, for at høre hvad der var galt. Sygeplejerskerne fandt ud af, at patienten havde haft problemer med en af 17

18 de sygeplejersker, der var i nattevagt. Men de havde fået talt ud, og patienten var løsnet op igen. Da jeg kommer ind til patienten, og vil høre hendes version og følge op inden hun bliver udskrevet, spørger jeg patienten, om der ellers er sket noget siden sidste interview. en siger nej. Jeg spørger hende igen og patienten ender med at sige: Ved du hvad jeg har tænkt over det. Og jeg synes ikke der er noget jeg kan klage over. Jeg synes det har været rigtig godt her. 7 patientcitater om den gode sygeplejerske Det er en, der tager sig tid til at snakke. Og så er det en der kommer tit ind og informerer. Og viser, at de har tid til en. En der er lidt frisk i det og kan give lidt modspil. En der er sød og forstående. En der er lyttende og som samarbejder med patienten. Nogle gange må de gerne tage kontrollen. En der taler med en, når man har brug for det. Jamen de gav så meget omsorg, og de gav sig tid til at snakke. Der var en aften, at en sygeplejerske sad og snakkede med mig i 2 timer! Jeg sagde til hende, at det havde hun da ikke tid til. Hun sagde jo i aften, der har jeg. Det glemmer jeg aldrig. 18

19 Stuegang Bliv ved med at spørge n går ind til en patient, der er indlagt pga. åndenød. n siger, inden vi går ind, at det vigtige her nu, er at få hørt patientens historie omkring sin åndenød, og høre om patienten tidligere har røget. n går ind og præsenterer sig for patienten og lægen spørger hvor længe patienten har haft åndenød. en siger, at det først er kommet nu. n spørger igen, hvor lang tid siden det er det startede, og patienten svarer nu, at det nok er et års tid siden. en en en en en Jeg har altså ikke mærket det. Jeg har vænnet mig til at trække vejret gennem munden, så det er ikke noget jeg har tænkt over. Hvor langt kan du gå før du bliver forpustet? meter. Jeg skal lige sige dig noget. Jeg kan ikke få luft. Der er noget galt med luften herinde. Den er forurenet. Ja og jeg stiller dig netop de spørgsmål her, for at finde ud af om der er noget galt med dine lunger. Ja. Men herinde er det slemt. Nogle gange stiller jeg mig hen til vinduet og trækker luften ind, og det er som om det er det eneste der hjælper. Er du allergisk overfor noget? Ja birk. Jeg er sådan en halv svensker, så jeg har været meget deroppe. Jeg troede ikke, at det ville følge mig her til DK. Er det birketræer, der er derude? Nej det er det ikke. n spørger herefter fortsat indtil åndenøden og patienten bliver ved med at forsikre, at hun normalt kan klare sig. en fortæller, at hun røg omkring 20 cigaretter om dagen fra da hun var (i dag er patienten over 70 år). en Og det ligner mig ikke, at jeg ikke kan klare mig selv. Jeg har en hund derhjemme, der savner mig, og ikke ved hvor jeg bliver af. Den har været der meget for mig, efter min mand er død. Han døde her for et par år siden. Og jeg kan ikke forstå hvad problemet er. Jeg har også tidligere dyrket rigtig meget sport. Har du nogensinde fået taget sådan en lungefunktionsundersøgelse hos din læge? en siger først nej, men efter lidt tid kommer hun i tanke om, at det har hun. en siger igen, at hun meget gerne snart vil hjem igen, da hun har meget der skal gøres derhjemme, og ikke føler sig syg. en fortæller, at hun tidligere har været vant til at gå ture hver dag, men at det kan hun ikke mere. n forklarer efter at have stillet mange spørgsmål, at næste skridt er at få taget en lungefunktionsundersøgelse, inden hun rigtig kan sige mere. n forklarer, at en sygeplejerske vil komme og lave undersøgelsen. Da vi kommer ud fra stuen siger lægen, at i sådan et tilfælde handler det bare om at blive ved med at spørge, indtil man kommer ind til kernen. 19

20 en der styrer stuegangen Vi kommer ind til en patient, der er mellem 50 og 60 år. en sidder med en seddel, der består af papirhåndklæder. en fortæller hun har en masse spørgsmål, hun har nedskrevet, så hun husker at få spurgt om det hele. n præsenterer sig og starter med stuegangen. Hvordan har det været før med smerter? Ikke så slemt her. Man kan jo gå til en fysioterapeut herefter, for at høre hvad der er bedst for en. Jamen det har jeg ikke rigtig råd til. Jeg sidder i en for dyr lejlighed, da jeg er blevet alene. Og pga. ryggen arbejder jeg kun flex tid. Så jeg har ikke så mange penge. Ok, men det er en mulighed i al fald. Men skal vi tage listen du har skrevet? Ja. Altså det første jeg tænkte på, det var det med at jeg skulle MR-scannes. Og jeg vil høre om man kan ligge med hovedet ude? Jeg lider af klaustrofobi. Altså, jeg spekulerer helt vildt meget over det. Jeg ved det ikke helt, men jeg vil gerne prøve at ringe ned og finde ud af det. (prøver herefter at ringe tre gange under hele samtalen). Ja det kunne være dejligt. Hvor lang tid tror du der går inden jeg kan komme til dernede? Er det i dag? Nej jeg tror ikke det kan blive i dag. Den MR scanner er altid booket langt ude i fremtiden. Men fordi du er inde akut kan vi godt få dig ind før. Men du er jo ikke helt så akut som andre, så du skal ikke regne med at du kommer ind i dag, inden du skal hjem. Jeg tænkte på, hvor meget kan man se inde i sådan en MR-scanner. Altså nu tænker jeg jo på om det kunne være kræft jeg ved godt jeg maler fanden på væggen nu, men det er klart man ligger og spekulerer over det. Altså først vil jeg lige sige, at i dit tilfælde er kræft ikke det første jeg tænker. Men vi kan se meget på MRscanneren. Jeg tænkte også på om det er muligt at komme ind og se den? Sådan, at jeg kan forestille mig om jeg kan. Jeg tænker ikke at det er en mulighed. MRscanneren er booket langt ude i fremtiden, og så skulle du se den, mens en anden patient bliver scannet. Og det vil bl.a. kræve samtykkeerklæringer. Nå, det kan jeg godt høre ikke er en mulighed. Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg må bare se om jeg kan på dagen så. Men jeg tænkte forresten på, nu var jeg i skoven sidste torsdag. Og så kom jeg til at tænke på om det kunne være sådan en flåt, der sad et sted? Altså en flåt, der har forårsaget det her kan det ikke være. Det er sådan at en flåt og de bivirkninger det giver, først vil ske meget senere. Der vil gå 3-6 mdr. fra man er blevet bidt. Og man kan se man har en flåt, hvis der bliver rødt omkring området. Det buler ikke ud eller noget. Så den kan vi godt afkræfte. Men nu 20

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne

Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne I er indlagt på Aalborg Universitetshospital på ortopædkirurgisk afdeling O2, som modtager patienter med forskellige former for knoglebrud. I er begge

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Opgave 1. På hospital, case

Opgave 1. På hospital, case Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Slide 5: - I bliver fulgt ind på den stue, som I skal være på.

Slide 5: - I bliver fulgt ind på den stue, som I skal være på. Knæseminar - sygeplejedel Slide 1: - Byder velkommen - Præsenterer sig selv - Præsenterer programmet - Forklare man kan blive opereret i Grindsted og Esbjerg Slide 2: - Indkøb: fyld køleskab og fryser.

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit M3 Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991. Da Gert fik luft

Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991. Da Gert fik luft Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991 Da Gert fik luft - Gert var nødt til meget snart at finde ud af, om han ville have den trakeostomi. Om han ville leve eller ikke leve. Det er barsk, det er store krav...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på TAND-, MUND-, KÆBEKIR. O Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Neurologisk Sengeafdeling Viborg Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit B3 Hjertemedicinsk Afdeling B Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ambulatorium for Ortopædkirurgiske Ryglidelser Silkeborg Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Den akut indlagte patient - til operation

Den akut indlagte patient - til operation Ortopædkirurgisk Afdeling Den akut indlagte patient - til operation Patientinformation www.sygehuslillebaelt.dk Når du sidder med denne folder, er det fordi, du er blevet indlagt akut på vores afdeling

Læs mere

Transskribering af samtale 2

Transskribering af samtale 2 Transskribering af samtale 2 Det er til dig. Nå det er til mig, ja, javel, javel. Nå men vi må jo også hellere starte forfra og sige goddag. Jeg hedder... og jeg er diabetessygeplejerske. Ja jeg hedder

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling MN på X-købing sygehus. Det er et stort provinshospital med mange specialer, røntgenafdeling,

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere