FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015"

Transkript

1 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/ FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015 Materiale til intern information, videndeling og dialog blandt sundhedsprofessionelle Udarbejdet af arbejdsgruppe om borgernes adgang til egne data i Sundhedsjournalen (Vores sundhedsvæsen dine data), i regi af Danske Regioner, august 2015

2 Få svar på dine spørgsmål Frequently Asked Questions (FAQ) I det følgende er der svar på en række spørgsmål om Sundhedsjournalen på sundhed.dk og i særdeleshed om betydningen af den ændring, der træder i kraft den 9. september 2015, hvor patienterne får hurtigere adgang til deres sundhedsdata end hidtil. Formålet med spørgsmålene og svarene er at give en bredere og dybere viden om ændringen. Samtidig kan spørgsmålene og svarene anvendes som supplerende forberedelsesmateriale, hvis du har ansvaret for både at informere og skabe dialog om emnet blandt dine kolleger/medarbejdere. 1. Baggrund 1.A Hvad er Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Sundhed.dk er den offentlige sundhedsportal på internettet. Formålet med sundhed.dk er at fungere som et kommunikationsredskab på tværs af sektorer og regioner for sundhedsvæsenets professionelle parter. Endvidere er sundhed.dk en portal, hvor alle danske borgere over 15 år kan få indblik i de fleste af deres personlige data, der er genereret elektronisk i sundhedsvæsenet. Sådanne data er tilgængelige for den enkelte borger i deres personlige sundhedsjournal, som er en del af sundhed.dk. Det kræver NemID og internetadgang at tilgå sin personlige sundhedsjournal. 1.B Hvor lang er forsinkelsen på data i Sundhedsjournalen på sundhed.dk indtil d. 9. september 2015? Indtil den 9. september 2015 er der en forsinkelse på 14 dage ift., at patienten kan se sine journalnotater og epikriser i Sundhedsjournalen på sundhed.dk, og tre ugers forsinkelse på prøvesvar fra prøvetagningstidspunktet. 1.C Hvad består ændringen af? Med ændringen pr. 9. september 2015 nedsættes forsinkelsen på prøvesvar og notater til 3 døgn. Udover disse 3 døgn, kan it-teknik betyde op til yderligere 2 døgns forsinkelse. Det betyder, at forsinkelsen reelt bliver 3-5 dage. Forsinkelsen for journalnotater, regnes fra de er journalført og godkendt, forsinkelsen for prøvesvar gælder fra prøvetagningstidspunktet. 1.D Hvad er årsagen til ændringen pr. 9. september 2015 i Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Regionerne har i fællesskab besluttet, at forsinkelsen på prøvesvar, journalnotater og epikriser skal nedsættes. Denne beslutning er taget på baggrund af, at man ønsker større gennemsigtighed for brugerne af sundhedsvæsenet og mere effektivt samarbejde på tværs i borgernes sundhedsvæsen. 1 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

3 Visionen er, at når patienterne har nemmere og hurtigere tilgængelighed til deres prøvesvar, journalnotater og epikriser, så opnår de bedre mulighed for at få et overblik, kan deltage aktivt og involvere sig i deres forløb. Endvidere er beslutningen begrundet i, at nogle borgere har større glæde af at tilgå deres egne data hurtigere end de har af, at det bliver overleveret af en sundhedsprofessionel. Denne supplerende mulighed og valgfrihed til at benytte den, er på et oplyst grundlag og op til den enkelte patients præferencer. 2. Hvad betyder ændringen for mig som sundhedsprofessionel? 2.A Hvilke data, kan jeg som sundhedsprofessionel se om min patient i Sundhedsjournalen på sundhed.dk? Man kan se nøjagtig de samme data i Sundhedsjournalen, som før ændringen. Den sundhedsprofessionelle kan således se journalnotater og epikriser vedrørende patientforløb på sygehuse i egen region samt i de fire andre regioner. Herunder kan den sundhedsprofessionelle se prøvesvar på prøver, der er udført på alle sygehuse/hospitaler i Danmark, samt prøvesvar bestilt af egen læge, og speciallæger 1 (hvis svaret kommer fra et elektronisk system, der leverer data til Sundhedsjournalen). I Sundhedsjournalen er der således data, der stammer fra det Fælles Medicinkort (FMK), de fem regioners elektroniske patientjournal (EPJ) og laboratorieløsningerne. Diagnoser og notater siden og frem (datastart varierer fra region til region) kan tilgås i Sundhedsjournalen. De sundhedsprofessionelle og patienterne kan se nøjagtig de samme prøvesvar, som var tilgængelige på sundhed.dk før d. 9. september 2015 nu blot med mindre forsinkelse. Borgerne kan således se prøvesvar fra: Patologiafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Immunologisk Afdeling Prøvesvar fra Billeddiagnostisk Afdeling (Ikke alle regioner) Der kan være lidt forskel fra region til region og fra sygehus til sygehus i forhold til, hvad der uploades og hvornår. 2. B Hvornår er prøvesvar tilgængelige? Som hovedregel er prøvesvaret tilgængeligt for patienten, 3 dage efter at prøven er taget og systemet er opdateret (0-2 dage), men tiden for behandlingen af prøven varierer, nøjagtigt som hidtil. Det er som udgangspunkt kun rutineprøver udført på klinisk biokemiske afdelinger, der kan ses efter 3-5 dage. Inden for klinisk biokemisk findes der specialanalyser, som kræver længere arbejdstid. Specialanalyser kan tage op til fem uger at foretage. 1 Prøver der er udført hos den praktiserende læge eller speciallæge selv kan ikke ses i Sundhedsjournalen 2 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

4 Afhængig af hvilke analysemetoder, der benyttes, vil der også kunne forekomme forskellige svartider på prøver udført på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Det samme er gældende for Klinisk Immunologisk afdeling og Patologiafdelingen. 2. C Hvem er ansvarlig for overlevering af prøvesvar? Ansvaret for at afgive, tolke og handle på prøvesvar er det samme for den sundhedsprofessionelle som før ændringen. Ansvaret for afgivelse og drøftelse af svar med patienten er således fortsat placeret hos den behandlende læge, alternativt personalet på den behandlende afdeling/enhed 2. Det er som nu den ordinerende læges/afdelings ansvar at sikre, at svaret på den pågældende prøve formidles til patienten. Den nye mulighed ændrer ikke på, at det er den sundhedsprofessionelle, der er ansvarlig for patientens forløb, inkl. udredning/undersøgelser, behandling og opfølgning. Patienternes forudsætninger er forskellige, og den nye mulighed må ikke medføre ansvarsglidning til patienterne. 2. D Er der nogen journalnotater, man som sundhedsprofessionel ikke kan se? Notater fra egen læge og privathospitaler kan ikke ses i Sundhedsjournalen. Endvidere er journalnotater i papirform, eller scannet materiale, ikke mulige at tilgå. Journalnotater kan først ses, når de er godkendt i den elektroniske patientjournal. 2. E Hvilke journalnotater er tilgængelige for patienten? Borgerne kan se de samme sundhedsdata, som er/var tilgængelige i Sundhedsjournalen før d. 9. september blot med mindre forsinkelse efter den 9. september De kan således se journalnotater udarbejdet i forbindelse med indlæggelse- og ambulante-, dagkirurgiske kontakter på sygehuse i hele Danmark. Diagnoser og notater siden og frem (datastart kan variere fra region til region) kan tilgås i Sundhedsjournalen. 2. F Hvordan kan jeg som sundhedsprofessionel se mine patienters sundhedsdata? Sundhedsprofessionelle, der har adgang til en elektronisk patientjournal og som har behandlerrelation, kan tilgå patientens sundhedsjournal på sundhed.dk via en knap i det pågældende lokale elektroniske patientjournalsystem. Det er ikke tilladt at anvende patientens eget NemID, når man skal tilgå patientdata i sundhed.dk. 2. G Må jeg som sundhedsprofessionel tjekke mine egne data på sundhed.dk gennem det elektroniske patientsystem? Nej, kun ved at logge direkte ind på sundhed.dk med eget private NemID. 2. H Kan patienten se, at jeg som sundhedsprofessionel har kigget i vedkommendes sundhedsdata på sundhed.dk? 2 Se evt. vejledningen om håndtering af parakliniske undersøgelser Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser 3 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

5 I Sundhedsjournalen kan patienten nemt tilgå sin log, hvori det fremgår, hvem der har ønsket indblik i patientens data. I henhold til lov om informeret samtykke, må man som sundhedsprofessionel udelukkende tilgå patientens data i Sundhedsjournalen, når man har direkte tilknytning til patienten i et eksisterende patientforløb. Det vil i patientens log fremgå, hvilke navngivne sundhedsprofessionelle, fra hvilke navngivne afdelinger/behandlingsenheder, der har tilgået patientens sundhedsjournal. 2. I Hvad er det blevet ekstra vigtigt at tale med patienten om? Den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på, at der en større gennemsigtighed for patienten i forhold til langt de fleste elektroniske sundhedsdata, der genereres om patienten og vedkommendes forløb. Den nye mulighed ændrer ikke ved, at borgerne har krav på at få prøvesvar på en hensynsfuld måde 3. Patientens hurtigere mulighed for adgang til deres sundhedsdata kan dog alligevel stille større krav til den sundhedsprofessionelles skriftlige og mundtlige kommunikation før og under prøvetagningen for at understøtte, at borgerne har tilstrækkelig viden, hvis de vælger at tilgå for eksempel prøvesvar før dialog med lægen. I princippet skal lægen gøre det samme som hidtil - nemlig have en god dialog med patienten om undersøgelser og prøvesvar. I praksis skal patienterne nu forberedes på, at de kan have adgang til eventuelt kritiske prøvesvar, før de måske har fået overbragt svaret mundtligt af en læge. Det kræver tydelig kommunikation om: Hvilke prøver og undersøgelser, der foretages Hvorfor prøver og undersøgelser foretages Hvilke prøver og undersøgelse er ikke foretaget (overordnet set) Hvilken type svar, der er mulige (overordnet set) Hvordan svar kan tolkes (f.eks. at et negativt svar kan være godt) Hvornår svaret kan forventes at være tilgængeligt i Sundhedsjournalen Hvem svarene skal drøftes med, hvis der er behov for det Hvor patienten skal henvende sig ved spørgsmål til svar eller øvrige data 2. J Hvem kan patienten kontakte, hvis han/hun bliver bekymret over prøvesvar eller journaloptegnelser? Ansvaret for at afgive, tolke og handle på prøvesvar er det samme for den sundhedsprofessionelle som hidtil. Ansvaret for afgivelse og drøftelse af svar og journalnotater med patienten er således fortsat placeret hos den behandlende læge, alternativt den behandlende afdeling/enhed. Det er hensigtsmæssigt, at patienten ved, hvem vedkommende kan kontakte, hvis han/hun trods god dialog om forløb og undersøgelser bliver utryg over det, der står i deres sundhedsjournal. Lokalt kan man overveje om afdelingen har/skal have en funktion, der kan/bør varetage denne opgave. Det er ikke en opgave, der skal løses i akutsystemet (akuttelefoner og vagtlægeordninger). 3 Sundhedslovens kapitel 5 16 stk. 3 4 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

6 2. K Kan patienten vælge at undlade at se sine prøvesvar i Sundhedsjournalen, inden han/hun har fået overgivet svaret af en læge? Patienten har mulighed for selv at til- eller fravælge at se prøvesvar og andre data i Sundhedsjournalen. Dette sikres ved, at sider med data kun forevises i Sundhedsjournalen, når patienten aktivt tilvælger at se dem. 2. L Kan lægen tilbageholde prøvesvar og journalnotater af hensyn til patienten? Uanset alvorsgraden af et givent prøvesvar og journalnotater kan og må lægen ikke tilbageholde et prøvesvar, således at det ikke fremgår af sundhedsjournalen på sundhed.dk. Den eneste undtagelse er, hvis man ved rekvirering af undersøgelsen/prøven har markeret den som fortrolig. Det samme gælder for journalnotater, hvor praksis også er den samme som hidtil ift. fortrolighedsmarkering. De sædvanlige regler for fortrolighedsmarkering skal følges. 2. M Hvad kan ændringen betyde for organiseringen af arbejdet? Det kan drøftes lokalt i regi af sygehusledelsen og/eller afdelingsledelsen, hvordan de nye muligheder kan eller skal påvirke jeres nuværende arbejdsgange. Ændringen kunne for eksempel betyde: At der kan være behov for dialog om patientens nye mulighed for at se sundhedsdata under den enkelte konsultation/stuegang. At nogle patienter ikke vil behøve samme antal besøg i ambulatoriet som hidtil, da de selv kan se deres prøvesvar. At der kan være behov for en mere fleksibel tilgang til ambulatorietider inkl. mulighed for telefonisk adgang. At det ikke længere er nødvendigt i samme omfang at printe journal og prøvesvar til patienterne. At personalet kan advisere patienten om, at de eventuelt selv kan se data i deres sundhedsjournal i stedet for at få en printet journal med hjem. At der kan være behov for at sikre, at der ikke er forsinkelse på skrivning af journalnotater. Du kan også se information om et andet relateret projekt, der handler om fjernelse af journalbunker. Dette kan måske have relevans nogle steder i forbindelse med ændringen: Nedbringelse af journalbunker 2. N Kan alle praktiserende læger se patienternes Sundhedsjournal på sundhed.dk? Et enkelt af praksissystemerne har den samme lette adgang via sign-on i eget system (særlig adgangsknap ) som den, der findes på sygehusene. Øvrige læger kan få adgang til e-journalen (og FMK og laboratorieportalen) via sundhed.dk, men så kræver det separat login med medarbejdersignatur. 5 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

7 Det er heller ikke muligt at se notater fra egen læge på sundhed.dk for hverken patienten, egen læge eller andre sundhedsprofessionelle. 2. O Hvor kan jeg som sundhedsprofessionel se mere om, hvad jeg kan bruge Sundhedsjournalen til? Vil du som sundhedsprofessionel vide mere om, hvad du kan bruge Sundhedsjournalen til, så gå ind på Kun 2 klik 3. Hvad betyder ændringen for borgerne? 3. A Hvad er den konkrete ændring for borgerne? Med ændringen pr. 9. september 2015 nedsættes den pålagte forsinkelse til 3 døgn på prøvesvar, notater og epikriser. For prøvesvar tæller forsinkelsen fra prøvetagningstidspunktet. For epikriser og journalnotater tæller forsinkelsen, fra det er tastet og godkendt og dermed tilgængeligt i de elektroniske systemer. På alle data er der yderligere en forsinkelse på 0-2 døgn, efter de er tilgængelige i de elektroniske systemer. Denne forsinkelse har it-tekniske opdateringsmæssige årsager, og den var i øvrigt også til stede før 9/ (men af mere marginal betydning eftersom der før 9/ var 2-3 ugers pålagt forsinkelse. 3. B Har patienten muligheden for at undlade at se sine prøvesvar, inden han/hun har fået overgivet svar af en læge? Patienten får mulighed for selv at til- eller fravælge at se prøvesvar og andre data i Sundhedsjournalen. Dette sikres ved, at sider med data kun vises i Sundhedsjournalen, når patienten aktivt tilvælger at se dem. 3. C Hvad er de potentielle fordele for patienterne ved denne ændring? Hovedformålet med ændringen er at understøtte patienterne i deres behandlingsforløb. En af visionerne for denne ændring er, at patienterne kan forberede sig inden mødet med den sundhedsprofessionelle, og derved i højere grad sikre, at de får svar på deres spørgsmål, samt får øget mulighed for at deltage aktivt i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle om eget forløb. Dette gælder både for den langtidsindlagte og den ambulante patient. For mange patienter bliver det nemmere at få indblik i, hvad de sundhedsprofessionelle har skrevet i journalen og epikrisen, og dermed at blive velinformerede om egne forløb. For gruppen af patienter med længerevarende sygdomsforløb er denne ændring et rigtig godt værktøj til selv at kunne være med til aktivt at tage hånd om sin sygdom. Det giver en ny mulighed for at kunne minimere antallet af sygehuskontakter og kontakter til egen læge mhp. på prøvesvar. Det vil potentielt give mere fleksibilitet i den langtidssyges liv, og vil kunne påvirke livskvaliteten i en positiv retning. Nogle patienter kan f.eks. via et doseringsskema selv dosere medicin ud fra de prøvesvar, de kan tilgå på sundhed.dk. 6 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

8 En anden fordel er, at patienterne ikke længere behøver at bede om at få journalen udskrevet i papirform, hvis de kan vente 3-5 dage på at se journalnotater, epikrise og prøvesvar. Endelig er fordelen, at den nye mulighed giver de borgere, der har andre præferencer end at kritisk helbredsviden skal overdrages først af sundhedsprofessionelle og i en klinisk setting, at de kan tilpasse deres handlinger til deres præferencer. Og bagefter tage samtalen med den sundhedsprofessionelle. 3. D Hvad er de potentielle udfordringer for patienterne ved denne ændring Det har været almindelig praksis, at patienten får overleveret prøvesvar, der ikke er godartede af en læge. Med ændringen er der mulighed for, at nogle patienter vil kunne se kritiske svar, før de har talt med deres læge om, hvad det konkret betyder, og hvordan der skal/kan handles på det. Det kan give øget ængstelighed, og det kan også medføre ulemper i form af, at det kan være svært at komme i kontakt med den behandlingsansvarlige læge/enhed f.eks. uden for åbningstid. Det er således meget vigtigt at behandlende læge/enhed har en god initial samtale med borgeren om udredningsprocessen med videre samt at læge/enhed får en god forventningsafstemning samt aftaler med patienten, hvordan der følges bedst op på prøvesvar. 3. E Hvad kan patienten se i sin sundhedsjournal den 9. september 2015? De samme data, som er tilgængelige på nuværende tidspunkt, blot uden forsinkelse. Se eventuelt spørgsmål 2. A for en uddybning. 3. F Hvordan kan patienten se sin Sundhedsjournal på sundhed.dk? Det kræver internetadgang og en personlig NemID at tilgå Sundhedsjournalen på sundhed.dk 3. G Hvilke andre funktionaliteter er der for patienterne på sundhed.dk? Patienterne kan blandt andet opdatere/ændre deres registreringer i Donorregisteret og i Livstestamentet-registeret. 4. Juridiske spørgsmål 4. A Lever vi efter ændringen op til loven om hensynsfuld overgivelse af prøvesvar i henhold til Sundhedslovens kapitel 5 16, stk. 3? Ændringen med at give patienterne hurtigere adgang til deres egne sundhedsdata indebærer ikke juridiske problemstillinger for de sundhedsprofessionelle medarbejdere i forhold til hensynsfuld overgivelse af prøvesvar. Den fortsatte hensynsfulde overgivelse af prøvesvar skal dog understøttes i praksis af følgende to foranstaltninger: Patienten får mulighed for selv at til- eller fravælge at se prøvesvar og andre data i Sundhedsjournalen. Dette sikres ved, at sider med data kun forevises i Sundheds- 7 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

9 journalen, når patienten aktivt har tilvalgt at se disse (dette sikrer Danske Regioner). Patienterne skal forberedes på, at de har adgang til eventuelt kritiske prøvesvar, før de har fået overbragt svaret mundtligt af en læge. Det kræver tydelig kommunikation om: o Hvilke prøver og undersøgelser der foretages o Hvorfor prøver og undersøgelser foretages o Hvilke prøver og undersøgelser der ikke foretages (overordnet set) o Hvilken type svar der er mulige (overordnet set) o Hvordan svar kan tolkes (f.eks. at et negativt svar er godt) o Hvornår svaret kan forventes at være tilgængeligt i Sundhedsjournalen o Hvem svarene skal drøftes med, hvis der er behov for det o Hvor patienten skal henvende sig ved spørgsmål til svar eller øvrige data 4. B Hvornår må jeg som sundhedsprofessionel se i patientens sundhedsjournal? I henhold til lov om informeret samtykke må man som sundhedsprofessionel udelukkende tilgå patientens Sundhedsjournal på sundhed.dk, når man har direkte tilknytning til patienten i et eksisterende patientforløb. I Sundhedsjournalen på sundhed.dk kan patienten nemt tilgå sin log, hvori det fremgår, hvem der har haft indblik i patientens data. I patientens log vil det således fremgå, hvilke navngivne sundhedsprofessionelle, fra hvilke navngivne afdelinger/behandlingsenheder, der har tilgået patientens sundhedsjournal. 4. C Hvordan håndterer jeg det, hvis en patient eller jeg selv som sundhedsprofessionel opdager fejl eller uhensigtsmæssigheder i journalen? Fejl og andet håndteres som altid efter den gældende procedure og i henhold til lov om journalførelse 4. Ændringen har ingen indflydelse på håndteringen af dette. Fejl kunne f.eks. være. uforudsete problemer i journalen, fejl i journalnotater, et ønske om at rette i e-journalen, prøvesvaret er forkert, eller der er sket forbytning i prøvesvar og/eller notater. 4. D Kan det få klage- og erstatningssagskonsekvenser, hvis prøvesvar eller oplysninger ikke fremgår af Sundhedsjournalen? Klagesagspotentiale: ja Erstatningssagspotentiale: Det handler ikke om, hvorvidt det er tilgængeligt for borgeren i Sundhedsjournalen eller ej, men kan alligevel implicit have erstatningssagspotentiale, hvis det svar, der ikke er tilgængeligt i Sundhedsjournalen fx er: a) et svar, der viser kræft, som sundhedsvæsenet ikke har reageret på, og dermed er en overset kræft = SKADE b) en biopsi, der ikke har kunnet bruges, og sundhedsvæsenet ikke reagerer på dette, altså får sikret, at der bliver taget en ny og anvendelig biopsi. 4 Journalføringsbekendtgørelsen 8 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

10 4. E Er der erstatningsansvar, hvis der står noget urigtigt i Sundhedsjournalen? Ikke som udgangspunkt, men det kan i sjældne tilfælde betyde godtgørelse for svie og smerte, hvis fx en læge har fortalt en borger, at vedkommende har kræft, og vedkommende har gået for længe med kræftdiagnosen, før man opdager, at diagnosen er givet på baggrund af f.eks. forbytning af biopsier. Men det handler altså ikke isoleret set om, at der står noget urigtigt i Sundhedsjournalen. Hvis det f.eks. i journalen er urigtigt angivet, at borgeren er alkoholiker, giver det ikke tort-erstatning. 4. F Kan borgeren få skyld eller medskyld i klage- og erstatningssager? Nej, Sundhedsjournalen er (modsat fx e-post) et tilbud til borgeren - det er ikke en pligt. Derfor kan borgeren ikke blive klandret for at udvise egen skyld ved ikke at reagere på data eller manglende data i Sundhedsjournalen. 4. G Hvem kan få adgang til Sundhedsjournalen? I henhold til lov om informeret samtykke er det udelukkende sundhedsfagligt personale med behandleransvar, der må se patientens Sundhedsjournal. Fra december 2015 vil det blive muligt for forældre at se journalnotater og prøvesvar på deres børn under 15 år i Sundhedsjournalen. Forældremyndigheden skal være registreret i CPR-registret efter 27. maj 2004, eller når forældremyndigheden er afgjort i Statsforvaltningen og er blevet registreret i CPR-registret efter 27. maj Forældres adgang til deres barns data ophører, når barnet fylder 15 år. Fra det fyldte 15. år har børn adgang til deres egen sundhedsjournal med NemID. I FMK på sundhed.dk er det muligt for forældre at få adgang til deres børns medicinoplysninger op til to år tilbage. Fra december 2015 vil pårørende kunne få læseadgang til familiemedlemmers sundhedsjournal, hvis der er givet samtykke til denne person. Dette gælder også for personer med værgemål. 9 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015

Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen

Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Dette ark samler spørgsmål, som borgerne kan have til den nye Sundhedsjournal, og giver bud på, hvad du som sundhedsfaglig kan svare. Budskaberne

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

MidtEPJ E-journal. Kontakter Diagnoser Forløb Notater Epikriser (efter RM8) Hvad indberetter vi? 2 www.regionmidtjylland.dk

MidtEPJ E-journal. Kontakter Diagnoser Forløb Notater Epikriser (efter RM8) Hvad indberetter vi? 2 www.regionmidtjylland.dk EPJ og e-journal i Region Midtjylland Else Glenthøj Sanogo, EPJ Produkter Bjørn Gregers Andreasen, It-Stab EPJ messen 16. januar 2012 MidtEPJ E-journal Hvad indberetter vi? Kontakter Diagnoser Forløb Notater

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Samspillende personlige sundhedsapplikationer. Bo Løye Hejl Chief clinical architect

Samspillende personlige sundhedsapplikationer. Bo Løye Hejl Chief clinical architect Samspillende personlige sundhedsapplikationer Bo Løye Hejl Chief clinical architect Logica 2008 Min baggrund Kliniker siden 1972, gynækolog Sexolog, terapeut psykosomatik SundhedsIT fra 2000 Medical director

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Patientjournaler. Journalføringspligt

Patientjournaler. Journalføringspligt Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,

Læs mere

Stk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen.

Stk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Patientforløb. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Patientforløb. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Patientforløb Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 PATIENTFORLØB... 3 6.1.1 Henvisninger... 3 6.1.2

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden DSKS-årsmøde Workshop Fælles Medicinkort () ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden Emner i præsentationen 1/2 Om Status Udfordringer Skærmbilleder

Læs mere

Steno Diabetes Center. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Steno Diabetes Center. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 19-02-2014 Steno Diabetes Center Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere

e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom.

e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom. e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard jrn@medcom.dk Data fra offentlige sygehuse - fra 2007 Borger Praksis Hospital Datatyper

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Helen Kæstel sygeplejechef Aalborg Kommune Kirsten Damgaard projektleder FMK Aalborg Kommune

Læs mere

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. 2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Debat. Én hovedindgang til det

Debat. Én hovedindgang til det Debat Kvalitet Kvalitet i i regionerne regionerne Danske Danske Regioner Regioner mener: mener: Én hovedindgang til det Patienten digitaliserede som et sundhedsvæsen aktiv den aktive patient Èn fælles

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Juni 2010. På RSI s vegne. Jens Andersen

Juni 2010. På RSI s vegne. Jens Andersen Pejlemærker for sundheds-it 2010 1 Juni 2010 Regionerne etablerede i februar måned 2010 Regionernes Sundheds-It Organisation (RSI) med en styregruppe i spidsen sammensat af direktionerne og IT-cheferne

Læs mere

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social Information om Rettigheder for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social Indhold 03 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling 04 Bisidder

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Hvem er vi? - Historien kort fortalt Forbrugerrådet kom til verden i årene lige

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Journal Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 JOURNAL... 3 6.1.1 Patientjournal - skabelon... 3 6.1.2

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Oktober 2011 Nye lokationsnumre Justeret udrulningsplan Booking implementeret i Skejby Indhold i RM8- opdateringen EPJ-stormødet for læger Adgang til e-journal Velkommen til

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET

IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET DAGSORDEN IT- og afbureaukratiseringsudvalget - mødesager IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 08-09-2015 14:30 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Pia Illum Erik Sejersten

Læs mere

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66

Læs mere

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. Denne vejledning omhandler epikriser (udskrivningsbreve) ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0

Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0 Notat Bilag 1 til indsatsområde for Sundheds-it og Digitale Arbejdsgange for Sundhedsaftale 3.0 Dato: 3. februar 2014 Initialer: mkr Koncern IT Alleen 15 4180 Sorø Mobil: 40 74 75 86 E-post: mkr@regionsjaelland.dk

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

VELKOMMEN. Til Sengeafsnit M3. Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3

VELKOMMEN. Til Sengeafsnit M3. Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3 VELKOMMEN Til Sengeafsnit M3 Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3 Om afsnittet Afsnittet varetager diagnosticering, udredning og behandling af: Patienter med organiske psykiske

Læs mere

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) I medfør af 21, stk. 1 og 2, 22, stk. 3, 23, stk. 2, 24, stk. 2, 25, stk.

Læs mere

Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed

Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed Præsentationens fokus Megen fokus på hvordan der kan skabes lettere adgang til relevante sundhedsfaglige

Læs mere

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 07-11-2014 Gyldig til: 01-01-2018

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 07-11-2014 Gyldig til: 01-01-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-06-2015 Sygehus Lillebælt Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 07-11-2014 Gyldig til: 01-01-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer Psykiatrien Region Sjælland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-06-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-08-2017 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

GS Online. Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om ETTIGHEDE for patienter i voksenpsykiatrien O E T U Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 ontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 et til information om din sygdom og behandling

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer

Læs mere

Information om RETTIGHEDER. for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien og deres forældre. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om RETTIGHEDER. for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien og deres forældre. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om RETTIGHEDER for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien og deres forældre Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD Information rettet mod patienter mellem 15 og 18 år og deres forældre

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Netværksmøde FMK i kommunerne

Netværksmøde FMK i kommunerne Netværksmøde FMK i kommunerne 10. marts 2016 Andrea Welzel Status fra sygehusene v. Andrea Welzel, Region Nordjylland Status Udfordringer samt gode råd i samarbejdet mellem kommunerne & sygehusene Status

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT! OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK Oplæg på Vitalis 9. april 2014 Chefkonsulent, MD Ivan Lund Pedersen Statens Serum Institut HOVED PUNKTER Lang tradition for at arbejde med e-medication i Danmark.

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)

Læs mere