Dialogforum Nordjyllands temadag Nordjyske betragtninger på diagnosesamfundet. Hvidbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogforum Nordjyllands temadag 2013. Nordjyske betragtninger på diagnosesamfundet. Hvidbog"

Transkript

1 Dialogforum Nordjyllands temadag 2013 Nordjyske betragtninger på diagnosesamfundet Hvidbog

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Program for temadagen... 4 Fælles oplæg vedr. diagnosers rolle og betydning generelt... 5 Professor Svend Brinkmann:... 5 Overlæge Jan Birnbaum Kristensen... 6 Udviklingskonsulenterne Charlotte Egeblad og Sólgerð Torp... 6 Gruppedrøftelser vedr. diagnosers rolle og betydning set i forhold til forskellige målgrupper... 7 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. ADHD og autisme (Gruppe A)... 8 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. misbrug (gruppe B) Referat af drøftelserne i gruppen vedr. hjerneskade (Gruppe C) Referat af drøftelserne i gruppen vedr. multiple funktionsnedsættelser (Gruppe D) Referat af drøftelserne i gruppen vedr. særforanstaltninger (Gruppe E) Referat af drøftelserne i gruppen vedr. socialpsykiatri (gruppe F) Referat af drøftelserne i gruppen vedr. sikrede institutioner (Gruppe G)

3 Forord Dialogforum Nordjylland er et regionalt forum for dialog mellem de nordjyske kommuner og brugerorganisationerne under Dansk Handicaporganisationer og Skole & Forældre. Dialogforum har til formål at bidrage til åbenhed og debat om de specialiserede social- og specialundervisningstilbud, der stilles til rådighed på tværs af kommuner. Som led i dette arbejde afholder Dialogforum en årlig temadag om et udvalgt emne inden for området. Temadagen samler brugerorganisationerne, politikere og embedsmænd til en tværgående dialog om udviklingstendenser og erfaringer. Samtidig er dagen en god mulighed for at inspirere hinanden til nye tanker, styrke det fælles netværk og få en social oplevelse sammen. Temadagen i 2013 blev afholdt den 5. marts på Rebild Comwell med godt 150 deltagere. Emnet var Nordjyske betragtninger på diagnosesamfundet, og det blev indgående drøftet gennem fælles oplæg, gruppedrøftelser og plenumopsamlinger. I dette dokument følger en opsummering af de oplæg og synspunkter, som kom frem i løbet af dagen. Formålet er at støtte hukommelsen hos deltagerne og samtidig give anledning til refleksion over emnet for alle interesserede. 3

4 Program for temadagen Nordjyske betragtninger på Diagnosesamfundet er diagnoser af det gode eller onde (Tirsdag den 5. februar 2013) 09.30: Morgenkaffe og musikalsk underholdning v/ Hammer Bakker Band 10.00: Velkomst v/ Formand for KKR, Borgmester H.C. Maarup 10.10: Det diagnosticerede samfund v/ Svend Brinkmann, professor i almenpsykologi og kvalitative metoder, Aalborg Universitet 10.50: Diagnosens nødvendighed v/ Jan Birnbaum Kristensen, DH, speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri samt overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Århus 11.30: Introduktion til gruppedrøftelser 11.40: Gruppedrøftelser - sandwich indtages i grupperne 13.45: Kaffe og kage 14.00: Opsamling fra gruppedrøftelser 14.30: Eksempel på god praksis: Aalborg Kommune: Voksenudredningsmetoden funktionsniveau over diagnose v/ Charlotte Egeblad, planlægger og Sólgerð Torp, udviklingskonsulent 15.00: Afrunding og tak for i dag 4

5 Fælles oplæg vedr. diagnosers rolle og betydning generelt Temadagen havde til formål at se på, om samfundet er ved at udvikle sig til et diagnosesamfund, forstået som et samfund, hvor vi har indsnævret normalitetsbegrebet så meget, at alle stort set har brug for behandling eller særlige indsatser. Hvis det er tilfældet - hvad betyder det så for de mennesker, som virkelig har brug for en særlig indsats? Til at belyse temaet var der var programsat tre plenum oplæg, der tilbød meget forskellige perspektiver på diagnosers rolle og betydning i samfundet i dag. Det drejede sig om oplæg ved professor Svend Brinkmann (Aalborg Universitet), overlæge Jan Birnbaum Kristensen (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Århus) samt et samlet oplæg fra udviklingskonsulenterne Charlotte Egeblad og Sólgerð Torp (begge fra Ældre og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune). Nedenfor resumeres oplægsholdernes pointer kort. Professor Svend Brinkmann: Svend Brinkmann varetog, som uafhængig forsker, rollen som temadagens udfordrer og provokatør med et oplæg, der grundlæggende anfægter pålideligheden ved den måde, diagnoser bruges i dag. Svend Brinkmann har med sin baggrund som professor i almen psykologi og kvalitative metode fokus på det psykiatriske diagnosesystem. Brinkmann benyttede forskellige kilder til at dokumentere, at antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem har været stærkt stigende inden for de sidste 50 år. Der kan i den faglige og offentlige debat om diagnoseekspansionen identificeres en række forskellige bud på fortolkninger af udviklingen. Blandt de mest fremherskende forklaringer er påstanden, at den samfundsmæssige udvikling har gjort flere mennesker syge, samtidig med at den forskningsmæssige udvikling har øget lægernes evne til at erkende og identificere psykiatriske lidelser. Brinkmann selv introducerede begrebet patologisering som centralt for forståelsen af udviklingen. Patologisering blev defineret som når noget, der tidligere blev betragtet som et almindeligt menneskeligt problem eller en simpel afvigelse fra en norm, bliver gjort til en diagnosticerbar sygdom eller forstyrrelse, der kræver behandling Brinkmanns påstand er således, at en stor del af diagnoseekspansionen kan henføres til en ændret diagnostisk praksis, der indebærer, at mange alment menneskelige livsproblemer som fx sorg, tristhed eller generthed - i dag betragtes som behandlingskrævende. Diagnosticering af sådanne livsproblemer vil ikke være gavn for den lidende men risikerer tværtimod at få den modsatte effekt i form af unødig sygeliggørelse og overbehandling. 5

6 Overlæge Jan Birnbaum Kristensen Jan Birnbaum Kristensen udfoldede den lægefaglige tilgang til diagnosticering inden for psykiatriområdet. Birnbaum Kristensen betonede, at det er et grundlæggende vilkår for psykiatrien som felt, at det beskæftiger sig med lidelser, som ikke kan måles og vejes, men vedrører adfærd, tanker og følelser. Det indebærer imidlertid ikke, at diagnoser uddeles med løs hånd som resultat af et øjebliksbillede en diagnoser forudsætter altid, at der er mange samtidige indikationer til stede. Som speciallæge og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri understregede Birnbaum Kristensen, at han ikke kunne genkende billedet af, at stigningen i antallet af børn/unge med ADHD, skulle være udtryk for en overdiagnosticering. De børn/unge han dagligt møder på sin afdeling, er meget syge og har brug for hjælp. Udviklingskonsulenterne Charlotte Egeblad og Sólgerð Torp Afslutningsvist præsenterede Aalborg kommunes ældre-/handicapforvaltning deres nye tilgang til sagsbehandlingen på handicapområdet. Forvaltningen har de seneste 2 år arbejdet med at indføre den såkaldte VoksenUdredningsMetoden (VUM) som den primære metode til understøttelse af myndighedsfaserne i sagsbehandlingen. Metoden skal understøtte, at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling. Metoden har, iflg. Charlotte Egeblad og Sólgerð Torp, indebåret, at fokus i sagsbehandlingen har flyttet sig. Tidligere var fokus meget på borgerens diagnose i forhold til at foretage en målgruppe-placering, der afgjorde bevillingen af ydelse. Med VUM foretages i stedet en individuel vurdering af borgers funktionsniveau og individuelle behov for, hvor støtten skal gives. Fokus er dermed flyttet fra diagnose til en udredning af det enkelte menneskes udfordringer, støttebehov og den rette indsats Oplægget gav anledning til en række spørgsmål og bemærkninger, idet flere deltagere betragtede VUM med skepsis og stillede spørgsmål ved, om metoden ikke først og fremmest var et økonomisk styringsværktøj. Det blev afvist fra Aalborgs side, der i stedet fremhævede, at metoden var tænkt og udviklet som et redskab til at hjælpe med at sætte en helhedsorienteret tilgang i system. Der var enighed om, at tilgangen indebærer, at samtalen mellem borger og sagsbehandler bliver meget, meget central og at det er afgørende for kvaliteten af sagsbehandlingen, at kommunerne har fokus på at sikre faglighed i de afgørende interview og inddragelse af pårørende. Flere deltagere efterlyste i den forbindelse bedre muligheder for, at de pårørende kunne blive informeret, når der skal finde en samtale sted også selv om der ikke foreligger et egentlig værgemål. 6

7 Gruppedrøftelser vedr. diagnosers rolle og betydning set i forhold til forskellige målgrupper Et af de væsentligste formål med temadagen for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd er at skabe mulighed for dialog omkring det specialiserede socialområde. Derfor har gruppedrøftelserne høj prioritet. Gruppedrøftelserne tog i år afsæt i vinkler på diagnosesamfundet, set i forhold til følgende forskellige målgrupper: A: Udviklingsforstyrrelser, ADHD og autisme B: Misbrugsområdet C: Hjerneskade D: Multifleksible funktionsnedsættelser E: Særforanstaltninger F: Socialpsykiatrien G: Sikrede institutioner Alle gruppedrøftelserne blev indledt ved, at en tovholder i hver gruppe gav et kort oplæg om den pågældende målgruppe (A-G) med fokus på: - hvilke sociale problemer eller funktionsnedsættelser, der kendetegner målgruppen, - hvilke diagnoser, der er udbredt blandt målgruppen, samt - hvilken rolle diagnoserne vurderes at spille for målgruppens adgang til tilbud/hjælp Gruppernes opgave var herefter at have en fælles refleksion over oplæggene set i forhold til den specifikke målgruppe gerne med fokus på hvilke elementer, der i oplæggene havde vakt henholdsvis genkendelse eller undren, samt hvor man ser mulighed for forbedringer/behov for ændringer. Herudover havde grupperne frihed og vide rammer til selv at styre emner og retning på drøftelserne, og dermed bidrage til temadagens primære formål om at give mulighed for dialog mellem parterne inden for det specialiserede område. Referaterne fra de enkelte gruppedrøftelser viser, at denne mulighed blev udnyttet til fulde, og at der i alle grupper udspandt sig en livlig, engageret og vidtforgrenet debat om problematikker og udfordringer på området Grupperne skulle - som afslutning på drøftelserne forsøge at nå til enighed om deres 2-3 væsentligste pointer. Pointerne blev efterfølgende fremlagt for i plenum for alle temadagens deltagere. Fremlæggelserne viste tydeligt, at der, på tværs af gruppedrøftelser og målgruppeproblematikker, er enighed om vigtigheden af at prioritere forebyggelse og tilrettelægge en helhedsorienteret indsats. 7

8 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. ADHD og autisme (Gruppe A) Følgende udsagn og pointer drøftet i gruppens refleksioner over, hvilke elementer i det fremlagte, der havde vakt genkendelse: o Deltagerne genkender elementer af Svend Brinkmanns oplæg. Det er vigtigt, at de, der har brug for hjælp, får hjælp. Det er derfor vigtigt med en prioritering af ressourcerne. o Området er omkostningstungt, og det er vigtigt, at der foretages en prioritering ift. Ressourceanvendelsen på området. Diagnosticeringen er derfor vigtig ift. udvælgelsen af de mennesker, der virkelig har brug for hjælp. o Sygdommene kan ikke altid helbredes. Det er derfor vigtigt, at vi ved, hvad vi vil med diagnosen. o I stedet for kun at have fokus på det, som borgeren/patienten ikke kan med diagnoserne bør der også være fokus på, hvad borgeren rent faktisk kan med diagnosen. o Det er vigtigt med viden og uddannelse på daginstitutionerne, således at de bedst fungerende kan modtage en indsats på de almindelige daginstitutioner. o ADHD og Diabetes problematik: 1,5 procent af befolkningen modtager behandling for diabetes. Omkostningen for behandling ift. diabetes overstiger ADHD (og prioriteringen af behandlingen ift. diabetes, er der ikke blevet stillet spørgsmålstegn ved). o Fagpersonalet mangler af og til den handicapspecifikke uddannelse. Fagpersonalet omkring borgerne bør opkvalificeres til at kunne håndtere borgernes vanskeligheder i den daglige kontekst. o I x-kommune er rammerne for økonomien på undervisningsområdet omlagt, således at skolerne nu skal betale for de børn, der videresendes til behandling. Derfor er der nu et økonomisk incitament for, at børnene så vidt muligt modtager en indsats i almindeligt skoleregi. o Det er vigtigt med inklusion, og der kan derfor eventuelt foretages et kompetenceløft til dagplejepædagogerne og pædagogerne. Børn kan have glæde af mange forskellige fællesskaber. Det enkelte barns ressourcer skal dyrkes, og det enkelte barns udgangspunkt skal varetages. Derudover har vi ikke uanede ressourcer, og ressourcerne skal derfor prioriteres. o Børnenes enkelte udgangspunkt er vigtigt. Børn kan eventuelt i højere grad bevares i normalsystemet hvor dette i højere grad kan ske under hensynstagen til børnenes faglige og sociale kompetencer. De børn, der har brug for særskilt indsats, skal fortsat have mulighed for at modtage denne. 8

9 o Barren for normalgrænsen skal ikke sættes for højt. Her er diagnosen og udgangspunktet for den enkelte vigtig. o Udfordringer på flere niveauer: Nogle børn kan inkluderes i normale tilbud. Der er dog en tendens til flere diagnoser og qua dette er der et behov for en ny specialiseret indsats. Nogle børn kan rummes i normale tilbud samtidigt med at disse børn modtager højt specialiserede tilbud. Personalet, der varetager indsatsen, skal have den relevante uddannelse. o Der omlægges / hjemtages ydelser til kommunerne, men der bruges fortsat store ressourcer på det specialiserede område. Ressourceanvendelsen må ikke ske på bekostning af normalområdet. Det skal sikres, at de mennesker, der har brug for en specialiseret indsats modtager relevant indsats, uden at dette sker på bekostning af indsatsen på normalområdet. o Kommunerne har hjemtaget ydelser i forbindelse med strukturreformen. I denne forbindelse burde kommunerne have fået tilsvarende økonomiske ressourcer til varetagelsen heraf. o Barnets reform: børnene har ikke nødvendigvis brug for familiepleje, men i stedet brug for en indsats i eget miljø. o Hvis kommunerne ikke har ressourcer til opgavevaretagelsen bør ressourcerne i det regionale anvendes. o Omstruktureringen og opbygningen af ressourcerne i kommunerne efter strukturreformen medfører naturligt at kommunerne efter 2007 har fået øgede udgifter til området. o Prioritering på det specialiserede område er, ligesom på sundhedsområdet, nødvendig. Visitationsudvalget bør derfor have kompetencerne til at foretage den rette vurdering og visitation til rette tilbud. Det er væsentligt med samarbejde og at der er et tilstrækkeligt befolkningsunderlag i forhold til varetagelsen af ydelserne. Amterne er dog nedlagt, hvorfor det er nødvendigt med et mellemkommunalt samarbejde. o Efter strukturreformen er der en ny virkelighed. Opgaven er at afklare, hvad der kan gøres bedre og hvordan ressourcerne bruges bedst muligt. o Mange opgaver kan løftes i kommunerne. Netværksgrupperne har ikke medført det ønskede samarbejde på tværs af kommunerne. I kommunerne har man forsøgt at varetage indsatser. Nogle behov er dog så komplekse at det er nødvendigt med en mere specialiseret indsats. Her savnes amterne. 9

10 o Godt samarbejde på STU. Det er vigtigt med ærlighed om hvad vi kan i kommunen og hvad vi ikke kan bl.a. med henblik på at synliggøre, hvor det er nødvendigt med samarbejde i kommunerne. Opgaverne er kommet for at blive i kommunerne. o Det undrer, at der opføres mindre enheder, når større enheder kan være mere effektive. Samarbejde er væsentligt for indsatsen, og hvorfor gå over åen efter vand. Samarbejde på tværs er vigtigt. o Opgavevaretagelsen i egen kommune har bl.a. medført fordele ift. kørsel. Højt specialiserede ydelser skal dog fortsat varetages med udgangspunkt i et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag evt. gennem samarbejde. o Med kommunesammenlægningen i 2007 er der blevet skabt et bedre grundlag for fagligheden og indsatsen. Der er dog en udfordring når der skal indgås samarbejde mellem kommunerne i forhold til en tværgående indsats i regionen. Udfordringen opstår dermed, når der skal etableres et tværgående samarbejde. Det er samtidigt vigtigt med entydigt ansvar for indsatsen. o Det er vigtigt, at kommunerne finder en løsning ift. hvordan det tværgående samarbejde kan etableres. Følgende udsagn og pointer drøftet i gruppens refleksioner over, hvilke elementer der vakte undren. Herunder, om der var noget, man fandt, var forkert eller kunne gøres bedre: o Autisme og ADHD omfatter diagnoser, hvor borgerens behov ikke hører op. o Kommunerne har bevæget sig i en retning, hvor indsatsen nu i højere grad kan løses lokalt. Der kan varetages en differentieret indsats i overensstemmelse med borgernes behov. Der er ikke altid sammenhæng mellem kvalitet og pris i indsatsen. o Kommunerne kan lære at tilrette pædagogikken efter børnenes behov. o Antallet af underretninger er steget væsentligt i kommunen. Dette medfører et øget behov for en indsats på området. Nogle ydelser kan eventuelt udbydes i entreprise, således at der indtænkes et konkurrencemoment ift. udbud og opgavevaretagelse. o Omstilling på institutionerne er vigtig. Rettidig indsats er væsentlig for den enkelte og rettidighed kan svare sig, idet der kan spares ressourcer og penge på længere sigt. o Tidlig vejledning af forældre med børn med ADHD er vigtig. Forældredelen er vigtig. Social- og sundhedsmedhjælpere kan eventuelt klædes på til at varetage en tidligere indsats for familierne således at diagnosen og lidelsen ikke bliver så gennemgribende for det enkelte barn og familien, når barnet kommer videre i systemet til 10

11 daginstitutioner mv. Tidlig indsats kan hjælpe forældrene til at varetage en rigtig indsats. Nye metoder kan hjælpe til tidligere diagnose af børnene. o Funktionsniveauet bør være afgørende for indsatsen frem for diagnosen. o Er der for mange, der får en diagnose? Hvilken betydning har diagnosen for den enkelte? o Mængden af behov/borgere kan give udfordringer. Det er derfor vigtigt med en afklaring af, hvornår der skal sættes ind med hvilken indsats. Tidlig indsats er vigtig og indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets konkrete behov. o Socialt udsatte og handicappede bør ikke blandes sammen. o Diagnoser på det somatiske område stilles aldrig i tvivl. I nogle kommuner får forældre afslag på forældrekurser og opkvalificering i relation til ADHD-diagnoser. o Det er borgernes oplevelse, at økonomi nu vægtes meget højere end faglighed o Opkvalificeringen af sundhedsplejersker er væsentlig for hurtig og tilstrækkelig indsats for børn. Overgangen fra neonatalafdelingerne til kommunerne kan eventuelt forbedres. o Diagnoserne bør opfattes som pejling for den enkeltes behov. Eksperter er ikke altid enige i diagnosen. Autisters behov varierer og indsatsen bør ligeledes variere ift. den enkeltes behov. o Det er væsentligt med en styrkelse af det forebyggende indsatsområde. De enkelte lærere har forskellige tilgange og opfattelser af behov. Pædagoger, lærere og dagplejepædagoger bør evt. i højere grad have værktøjerne til at varetage en indsats på normalområdet. Skoler og dagtilbud bør blive bedre til at håndtere opgaverne i eget regi. o Det kan være vanskeligt at sætte en skarp skillelinje mellem socialt udsatte og handicappede. De centrale punkter, som gruppe A fremlagde i plenum: - Samarbejde på tværs (privat, lokalt, regionalt og nationalt) - Opkvalificering fra (fra eksempelvis psykiatere til pædagoger) - Tidlig indsats - Økonomi og faglighed skal gå hånd i hånd. Økonomi er et vilkår. 11

12 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. misbrug (gruppe B) Der indledtes med definition og information om misbrug. Misbrug er et vedvarende og skadeligt forbrug af et psykoaktivt stof. Karakteren af denne type stof kan være meget varierende. Sundhedsstyrelsen advarer om, at indtag af for megen alkohol er sundhedsskadeligt. Her opereres med en maxgrænse, der hedder 14 genstande ugentlig for kvinder og 21 genstande ugentlig for mænd. Alligevel er der personer i DK, der indtager flere genstande ugentlig end det anbefalede. Er man vokset op i et hjem med alkoholproblemer, er det et typisk mønster, at alkoholproblemerne følger en, når man flytter hjemmefra. Misbrug og diagnose går ofte hånd i hånd. Eksempelvis er det ca. 50 % af borgergruppen med skizofreni, der har et misbrug. Det gælder dog for stort set alle borgere med alkoholmisbrug og diagnose, at indtaget af alkohol over tid forværrer deres symptomer. Gruppens drøftelser blev ikke knyttet særligt an til dagens oplæg, men i stedet til følgende emner: - Dilemmaet i forhold til at der ikke tilbydes misbrugsbehandling i det psykiatriske system - Forebyggelse af misbrug blandt børn og unge - Misbrug blandt borgere med udviklingshæmning Dilemmaet i forhold til at der ikke tilbydes misbrugsbehandling i det psykiatriske system I en kommune er det forsøgt at styrke samarbejdet mellem misbrugsområdet og socialpsykiatri ved at placere de to områder under samme tag med henblik på nemmere adgang til sparring og erfaringsudveksling. For hvad sker der, når stofferne og/eller alkoholen tages fra en borger? Så træder andre aspekter ved borgeren muligvis tydeligere frem. Evt. psykiske problemstillinger ol., hvortil det gavner, at misbrugsområdet samarbejder med socialpsykiatrien. Således kan borgeren mødes med en mere helhedsorienteret indsats. I en anden kommune arbejdes der også med at se borgeren ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Eksempelvis ud fra hvilken kontekst borgeren befinder sig i og deraf vurdere, med hvilken indsats det giver mening at skride ind. For nogle borgere giver det måske mest mening at fortsætte misbruget i en periode, mens der fokuseres på andre problematikker i borgerens liv. I en tredje kommune arbejdes der med Recovery-metoden i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere. Arbejdet kombineres med Bedre liv -kurser, hvor to instruktører en gang om ugen mødes med en borgergruppe på 8-10 personer. Gruppen spiser sammen og arbejder med kursusmaterialet. Formålet med sammenkomsterne er, at der over tid opbygges en tillid internt i gruppen, hvilken kan bruges konstruktivt i recovery-processen. I forhold til arbejdet med dobbeltdiagnosticerede borgere er der ofte tale om lange tidsperspektiver behandlingsmæssigt, mens der samtidigt er mange tilbagefald blandt de 12

13 behandlede borgere. Dette betyder, at behandling af målgruppen ofte anses som omfattende og økonomisk tung. Af denne grund er det vigtigt, at der i højere grad bliver fokuseret på metodeudvikling og effektmåling indenfor området, så vi bliver i stand til at vurdere, med hvilken indsats borgerne når længst. I flere af de repræsenterede kommuner er man opmærksom på netværkets betydning i forhold til om en borger kan komme ud af sit misbrug. Eksempelvis er det i en kommune valgt overvejende at anvende tilbud i borgerens nærmiljø, da der tidligere havde været flere eksempler på, at borgere, der har været igennem et godt og succesfuldt forløb i et botilbud langt fra hjemmet falder tilbage i deres gamle løbebane så snart de kommer hjem igen. Der var derfor udbredt enighed i gruppen i forhold til, at indsatserne for målgruppen i højere grad skal foregå i borgernes nærmiljø og/eller den kontekst de kender. Denne tanke er også i tråd med tanken om, at borgerne skal gøres til aktører i deres eget liv, hvorfor der med en given indsats må tages udgangspunkt i det eventuelle kaos, som borgerens liv kan bestå i. Dog kan et ophold udenfor nærmiljøet for en periode være hensigtsmæssig, hvis borgen har akut behov for særlig ro eller en pause fra sin hverdag og/eller sit netværk netværket er måske den direkte kilde til borgerens misbrug. Uanset om borgeren har været hjemmefra grundet misbrugsbehandling eller har været i et botilbud for en periode, så skal de have særlig støtte til at komme hjem, så de mange tilbagefald i højere grad kan afværges. Forebyggelse af misbrug blandt børn og unge Det blev drøftet, hvordan der kan sættes fokus på misbrugsforebyggelse igennem en tidlig indsats blandt børn og unge. Hvorfor kommer stadigt flere unge ud i et misbrug? Stoffer og alkohol er en naturlig del af dagligdagen for mange unge, så i bund og grund handler det om, at der skal skabes grund for en kulturændring på området. Dette kan ske via strukturel/samfundsmæssig forebyggelse såvel som via mere specifikt målrettede tiltag. Strukturel/samfundsmæssig forebyggelse: Hvorfor skal man ikke være 18 år for at købe alkohol i en butik, når man skal være 18 år for at købe tobak? Og hvorfor er det lovligt at reklamere for alkoholiske drikke, når der ikke må reklameres tobak på offentligt tv? Disse regler burde ændres, så det bliver sværere for de unge, at få adgang til alkohol, og så deres nysgerrighed for at smage nye læskedrikke ikke næres unødigt. Det handler om, at vi lovgivningsmæssigt sender nogle hensigtsmæssige signaler til de unge og deres forældre også selvom de unge højst sandsynligt vil kunne skaffe alkohol uafhængigt af, om de skal være 16 eller 18 år. Det første skridt i forbindelse med strukturel forebyggelse er dog at sende de rette signaler, således at de kulturmæssige forandringer trods alt forsøges pejlet i en hensigtsmæssig retning. 13

14 Mere specifik målrettet forebyggelse: Der var forslag om, at der skal appelleres mere til de unges forældre i forhold til, hvordan de tackler og forholder sig til deres børns alkoholvaner. Eksempelvis at man som forældre er til stede og sætter nogle rammer for de unge, når de skal holde fest, i byen osv. I denne forbindelse blev pædagogerne i botilbud (eksempelvis for udviklingshæmmede) også tænkt ind som en voksengruppe, der må være varsomme med, hvordan de introducerer og tilbyder de unge for alkohol. En sund alkoholpolitik på bosteder og væresteder bør være et krav. I forlængelse af ovenstående skal vi huske, at selvom det er en stor del af de unge, der overforbruger alkohol, så er det langt fra alle, der er i risikozonen for at blive misbrugere. Her er det vigtigt, at vi bliver/er i stand til at identificere, hvem den sårbare gruppe er, og herudfra målrette en mere specifik forebyggende indsats. Misbrug blandt borgere med udviklingshæmning Der mangler fokus på gruppen af udviklingshæmmede og misbrug, da gruppen i særlig høj grad har svært ved at tilpasse sig i det ordinære behandlingssystem. Det ordinære system kræver synlig motivation fra borgerens side. Her ligger ca % af ansvaret, for at få noget ud af behandlingen, på borgeren skuldre, hvilket ikke fungerer for borgere med udviklingshæmning. De har nærmere behov for, at der er nogen, der hjælper dem med at tage ansvaret, hvilket ikke handler om, at de ikke er motiverede. De centrale pointer, som gruppe B fremlagde i plenum: Gruppen blev enige om følgende centrale punkter: - Forebyggelse igennem tidlig indsats - Identifikation af risikogruppen hvem er særligt sårbare? - Der skal mere fokus på at skabe helhedsorienterede indsatser for dobbeltdiagnosticerede borgere. Eksempelvis ved at samarbejde på tværs 14

15 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. hjerneskade (Gruppe C) Intro til målgruppen: Der er væsentlig forskel på erhvervede hjerneskader og medfødte hjerneskader. De medfødte sygdomme er ofte progredierende med et langvarigt forløb, mens den erhvervede hjerneskade rammer pludseligt. Erhvervet hjerneskade er ikke en entydig diagnose, ligesom der kan være mange årsager til hjerneskaden. Der er forskelligartede følgevirkninger, men et fælles træk er næsten altid ændret personlighed og dermed også adfærdsmæssige ændringer hos den ramte. Nøgleordene i gruppe C var: Akut udredning af skaden og dens følgevirkninger Både erhvervede hjerneskader og sygdomsbetonede hjerneskader rammer på de fysiske, kognitive, sociale og kommunikative funktioner. Hertil kommer usynlige skader, som ikke umiddelbart kan ses eller mærkes på personen, men som spiller en stor rolle for den enkeltes livsmestring og kvalitet og for tilrettelæggelsen af den rette hjælp og støtte. Udredningen af, hvilke følgevirkninger en hjerneskade har medført, er derfor helt essentiel for at kunne tilrettelægge den rette hjælp og støtte for den enkelte. Løbende revurdering Det blev også påpeget, at der bør ske løbende opfølgning/revurdering af den enkeltes tilstand. Det er vigtigt også at se på en hjerneskade over tid hvilke muligheder er der for bedring og/eller for bedre mestring. Fokus på udviklingspotentiale Der skal altid være fokus på udviklingspotentialer hos den enkelte borger. Overgange skal fungere Overgangen fra den lægebaserede hospitalsbehandling og rehabilitering til den kommunale rehabiliteringsindsats på botilbud eller i borgerens eget hjem, skal ske uden ventetider og i en glidende proces, hvor der sker noget hele tiden. I forbindelse med drøftelsen af overgange, blev der også fokuseret på, om man i dag er gode nok til at bevæge sig mellem faserne, således, at det også er muligt at gå fra fase 4 til 2, hvis det er nødvendigt. Forslag om kvalitetssikring af hjerneskadeområdet 15

16 Det blev foreslået, at der indføres kvalitetsmåling på hjerneskadeområdet, hvor kvaliteten af en indsats måles ud fra et sæt af kvalitetsstandarder. Refleksioner over oplæggene i forhold til målgruppen hjerneskadede Diagnoser forstået på den måde, som det beskrives i diagnosesamfundet, er ikke relevant på hjerneskadeområdet. Diagnosebegrebet er godt i forhold til at få en viden om, hvad der er på færde. Den er vigtig i udredningen hvad kan der gøres for at komme videre. Diagnoser skal kobles sammen med en ordentlig funktionsbeskrivelse. Dette kan VUM-værktøjet være med til at understøtte, men der skal udvikles mere på modellen, for at problematikkerne omkring borgere med erhvervet hjerneskade er ordentligt omfattet. Dialog mellem bevilliger og udfører, er et nøgletema. Nogle hjerneskader sætter sig ikke så synlige spor og kan være svære at definere. Derfor er funktionsniveauet også vigtigere end diagnosen, idet det er følgevirkningerne funktionsnedsættelsen, der har betydning for borgerens dagligdag. Samtidig er der det dilemma, at jo mere skadet en borger er, jo lettere er det, at få hjælp. De lettere skader er det sværere at få hjælp til, til trods for, at effekten her ville være større. Involvering af den hjerneskadede og vedkommendes familie er helt væsentlig for at skabe den bedste indsats. Diagnosen er en ulempe, hvis den bruges til stagnering, f.eks. ved indlæringsproblemer. Der bør altid være fokus på udviklingspotentiale. De centrale pointer, som gruppe C fremlagde i plenum: - Overgange fra sundhedslov til sociallov o Indsats igangsættes straks o Helhedsorienteret o Tværfaglighed - Kvalitetssikring på tværs - Borgerens inddragelse 16

17 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. multiple funktionsnedsættelser (Gruppe D) Hvilke sociale problemer og / eller funktionsnedsættelse kendetegner målgruppen: - De har svært ved at knytte sig, og der er mange mennesker at forholde sig til. De har det svært ved skift og sociale relationer. - De mangler sprog - det er et stort problem - Kan måske ikke selv spise - Multiple -flere forskellige funktionsnedsættelser. - Se mennesket før handicappet. Det er et menneske med diagnose. - Det, der er vigtigt er, hvilke behov de har, ud fra de problemstillinger borgeren har. - De menneskelige forudsætninger og behov for socialisering. Behov som alle andre, det er meget individuelt. - Man skal stadig være på vagt over for, at der er rum til de individuelle behov. Opmærksomhed på psykiatrisk overbygning. - Der skal fortsat være opmærksomhed på udredning, uanset at man har en diagnose. Opmærksom på andre diagnoser. - Hvad skal man bruge diagnosen til? Får måske ikke den hjælp, der skal til, hvis man ikke har diagnosen. Diagnosen lukker op for pengekassen. Det opleves, at man må kæmpe for støtte, hvis man f.eks. ikke har diagnose. Alle har ikke en diagnose, men har vanskeligheder. Diagnose kan lette på en forståelse for mennesket. - F. eks udviklingshæmmede, her er der mange, som ikke har en diagnose. - Både fordele og ulemper ved diagnose. Der er dog hos nogle af gruppens deltagere en opfattelse af, at diagnosen er nødvendig. - Dagligheden i de enkelte tilbud skal have en bred faglighed - nødvendig for at støtte det enkelte barn. Brug gerne fagligheden i samarbejde med forældrene. - Manglende kommunikation og indlevelse er et stort socialt problem, da de ikke kan udtrykke sig. - Det kan opleves, at der er forskel på, hvordan man oplever vigtigheden af det sociale. Det er bedre i private botilbud end i kommunale botilbud. - Fagligheden er meget vigtig, og samarbejde med forældre og pårørende er meget vigtig. - Der er spare-tid, men fagfolk kan også bruge deres kreativitet til at skabe aktiviteter som ikke nødvendigvis koster. Konklusion på dette punkt, som blev bragt frem i plenum: Mennesket før handicappet/diagnosen. Se på menneskets behov Socialt problem: Manglende kommunikation og indlevelse Fagligheden blandt personale er altafgørende. Hvilke diagnoser er udbredt blandt målgruppen: Diagnoserne for gruppen er meget bred. Der, hvor det bliver svært, er, når der er en psykiatrisk overbygning. Problemerne er ekstra store pga. manglende sprog. 17

18 Oligofreni centeret blev drøftet. Det er svært for denne gruppe at komme i psykiatrisk behandling. Forskellige diagnoser, og hvad skal vægtes lige nu? Igen: se på det hele menneske. 50 procent af udviklingshæmmede får en psykiatrisk diagnose. Uddannelse af personale bør måske målrettes. Fokus på at dele viden blandt fagpersonale Man har også en forpligtelse til at byde ind, f.eks. hvis man ser, at der skal ske ændringer indenfor uddannelsessystemet. Tænk ud af siloen og se måske på andre lande, hvad kan vi lære.? Drøftelse af efteruddannelse: Tværfaglighed. Det giver et godt arbejdsmiljø. Mere viden. Godt at møde mennesker, som kan noget andet Konklusion på dette punkt, som blev bragt frem i plenum: Opmærksomhed på multiple funktionsnedsættelser. Er der psykiatrisk diagnose oven i, skal der være fokus på håndtering af svære situationer eks. Sorgfaser, manglende sprog. Hvilken rolle vurderes diagnoserne at spille for målgruppens adgang til tilbud/hjælp Muligheden for tilgang til nye hjælpemidler, herunder kommunikationsredskaber (Der findes mange redskaber i dag. Eksempel det intelligente klasseværelse). Konklusion på dette punkt, som blev bragt frem i plenum: Uddannelse: Er det generalister eller skal der være en specialiseret uddannelse. Tværfaglighed er meget vigtig. 18

19 Referat af drøftelserne i gruppen vedr. særforanstaltninger (Gruppe E) Kort indledning med KL s definition af særforanstaltning også ofte betegnet enkeltmandsprojekt: Mennesker med problemskabende adfærd, dvs. udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, med behov for 1:1 personaledækning. Enkeltmandsprojekter etableres nu oftere i klynger, dels for at opnå stordriftsfordele og dels af hensyn til det etiske i ikke at isolere mennesker og for at bevare/udbygge personens sociale kompetencer. Gruppens medlemmer er meget optaget af formiddagens indlæg om diagnoser, hvorfor det meste af tiden kommer til at dreje sig om dette. Hvornår sygeliggør og hvornår hjælper en diagnose? Diagnose er fejlfinding og kan ikke stå alene. Diagnose skal bruges konstruktivt, dvs. skal være et pejlemærke, som indgår i forståelsen af det enkelte menneske og dets ressourcer og behov. Ligesom en diagnose kan sygeliggøre det enkelte menneske, kan en diagnose så sygeliggøre systemet? Altså kan en diagnose får systemer (det kan være familien, skolen, kommunen, det omgivende samfund) til at reagere på en bestemt måde? Er diagnose en hindring for inklusion, f.eks. i folkeskolen? Eller hvad sker der, når en person i én foranstaltning, får endnu en diagnose? Så kan personen pludselig ikke mere rummes i foranstaltningen. Der er bestemte forventninger til bestemte diagnoser Kan en diagnose medvirke til ansvarsfralæggelse, såvel hos det enkelte menneske som i systemer? Kan man købe en diagnose? f.eks. hos privatpraktiserende læge/psykiater? Vi ved for lidt om effekten af forskellige behandlinger Huske, at forældre kan være i et ingenmandsland/er bekymrede og belastede en diagnose kan for forældre medvirke til synliggørelse, således at deres barn sluses derhen, hvor der er flest mulige ressourcer. Kommunerne opfordres til at styrke arbejdet omkring overgangen fra barn til voksen. Inddrag gerne interesseorganisationerne. Er nogen diagnoser finere end andre? Ja!!! Jo sjældnere og jo mere speciel jo finere og ofte forbundet med flere ressourcer. Det er en tendens, at en asperger-diagnose er finere end en ADHD diagnose, hvilket måske skal ses i sammenhæng med, at der ofte er tale om, at Asperger-familier er mere ressourcestærke end ADHD-familier. 19

20 Hvad kan vi gøre anderledes? Tendensen i fremtiden vil være, at eksisterende tilbud skal kunne rumme mere - der vil oftere skulle skabes løsninger i eksisterende rammer. Også plejecentre vil de kommende år ændre karakter og skulle rumme nye udfordringer/nye målgrupper, f.eks. hjerneskadede, demente, misbrugere. Og der skal måske ikke laves så mange specialtilbud. De centrale pointer, som gruppe E fremlagde i plenum: Skaber diagnoser forudindtagne forventninger hos borger/familie/system? Vigtigt at fokusere på funktionsniveau Ved vi for lidt om effekt af behandling fx medicinsk? Kan man købe en diagnose hos en privatpraktiserende læge/psykiater? Plejecentre ændrer karakter fremover 20

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund

Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund N OTAT KKR HOVEDSTADEN Regionalt Dialogforum den 16. april 2015 Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund Deltagerliste Steen Christiansen,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR

KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR DET NORDJYSKE SAMARBEJDE PÅ SOCIALOMRÅDET Workshop om Rammeaftalen 2018 - Hvordan skal vi samarbejde på det specialiserede socialog undervisningsområde? 6. februar 2017 kl.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten Elise Hove, Danske

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016

14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016 14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016 Drøftelse 1: Psykiatritemaer Alle tre psykiatritemaer vurderes relevante Særligt stor opbakning til tema 2 (akutområdet)

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark

Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark 25-09-2009 Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark 25-09-2009 Fokusområder der har afrapporteret siden indgåelsen af rammeaftale

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt"

Projekt Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt Sag 2-2014-00049 Dok. 154902/kwk Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt" Indhold Baggrund og formål med projektet... 1 Baggrund... 1 Formål... 2 Mål i

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere