Rapport fra studietur til New York og Newtown september Det folkekirkelige Kriseberedskab Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra studietur til New York og Newtown 8. - 16. september 2013. Det folkekirkelige Kriseberedskab Region Hovedstaden"

Transkript

1 Rapport fra studietur til New York og Newtown september 2013 Det folkekirkelige Kriseberedskab Region Hovedstaden

2

3 Da Emil [Bønnelycke] en dag sagde:»katastrofe, sort-strofe, sort-tone,«tav jeg overvældet stille. (Tom Kristensen) Rapport fra studietur til New York og Newtown september 2013 Det folkekirkelige Kriseberedskab Region Hovedstaden Deltagere: Henriette Thorup Ringgaard Flemming Pless (Fotos) Leif G. Christensen Susanne Steensgaard Johannes Gregers Jensen Jens Bach Pedersen Charlotte Kristine Nørballe Klaus Rosenberg-Larsen Esper Silkjær Lars Kruse 1 Hæftet er udgivet med økonomisk støtte fra Bistrup Menighedsråd og PoBe sats & repro, Nordborg

4 1. Rejsens formål Den danske folkekirkes katastrofeberedskab har heldigvis ikke mange opsamlede erfaringer at trække på. Derfor opstod der et ønske i gruppen af præster i beredskabet i Region Hovedstadsområdet om at indhente erfaringer udefra. Gennem research faldt valget på New York. Fokus var her på kirkernes respons både på stormen Sandy, på 9/11 og på et skoleskyderi i Newtown nordøst for New York. Alle begivenheder, der har påvirket New York, USA og den øvrige verden. Målet har været at gennemarbejde de erfaringer, som især kirkerne har gjort sig for indsats i katastrofesammenhæng. Det var målet at finde pastoral erfaring og refleksion inden for spørgsmål som: Hvem gør hvad i en katastrofe? Hvad er præstens opgave? Hvad er kirkeledelsens opgave? Hvad kan beredskabspræster bidrage med i henholdsvis nationalt og lokalt situerede katastrofer? Hvad kan vi lære af forholdet mellem den offentlige sorg og den private sorg? På hvilken måde kan præsten gøre brug af liturgiske greb og inddrages i brugen af spontanaltre? Hvad er sjælesorgens rum, og hvor er grænsen? Rapporten er opdelt i et kort referat af møderne efterfulgt af opsummering og refleksion på erfaringerne. Herefter konkluderes der på studieturen som helhed. Et af vore interviews med præster på turen har en samlet kvalitet, så det var svært blot at skære det ned til et referat. Dette interview bringes næsten uafkortet som appendix til rapporten og kan læses selvstændigt. Oversættelse: Else Marie Møllmann, Bistrup Menighedsråd. 2. Studierejsens program 8. september: Afrejse kl /Ankomst NY kl september: Formiddag: Møde med sømandspræsten i New York, Julie Sløk. Eftermiddag: Møde med multireligiøst råd for Brooklyn Hights om lokal krisehåndtering i forbindelse med 11/9 og Orkanen Sandy. Rådet består af kristne, muslimske og jødiske repræsentanter. Programmet var arrangeret af Julie Sløk. 10. september: Formiddag: Besøg på brandstation I Bronx Engine 73 & Ladder års jubilæum med gudstjeneste og efterfølgende taler og reception. Eftermiddag: Møde med Rev d Stephen Harding, Diocesan Disaster Response Coordinator i den episkopale kirke, New York. 11. september: Morgen og formiddag: Mindehøjtidelighed for 343 brandmænd, der mistede livet under 9/11 ved Firemen s Memorial (1913) i Riverside Park vest for Central Park. 2 Eftermiddag: Samtale med FNDY brandmandspræst Father Chris Keenan (franciskaner) samt en pensioneret brandmand. Aften: Forskellige arrangementer: 1: Brooklyn Hights (interreligiøst); 2: Parade ved 9/11 Memorial. 12. september: Formiddag: Besøg på 9/11 Memorial Site Eftermiddag: Forelæsning og efterfølgende samtale med Storm Swane, Associate Professor, Pastoral Care and Theology; Director of Anglican Studies på The Lutheran Theological Seminary of Philadelphia. 13. september: Ekskursion til Newtown to timers kørsel fra Manhattan mod nordøst. Møde med Monsignor Robert Weiss, St. Rose Church. Sen eftermiddag: Besøg på The Danish Home, Croton-on-Hudson, NY. 14. september: Fri. 15. september: Gudstjeneste i forskellige kirker. Hjemrejse.

5 3.1. Tolv år er lang tid - og dog 9. september: Møde i Den danske Sømandskirke i New York. Kirken ligger i et smukt beboelseskvarter i Brooklyn Hights nær den berømte bro over East River, Brooklyn Bridge. En gade derfra er der udsigt til hele Manhattans skyline. Vi mødtes midt på formiddagen med kirkens præst, Julie Sløk, der med tilsammen 15 år i Washington og New York har mange erfaringer med både orkanen Sandy og - ikke mindst - de tragiske dage i 2001, hvor USA blev ramt i hjertet af fire fly, der bestialsk blev brugt som missiler mod det, der symboliserede USA s sjæl. 3. Referat fra møderne i New York Julie Sløk Julie Sløk begyndte med at gøre opmærksom på, at de ikoniske billeder henter sin energi i de mange billeder og den øjeblikkelige mediebevågenhed, katastrofen fik. Mest kendt er billederne af de to fly, der bragede ind i World Trade Center. En verden så til i afmagt, mens kameraerne snurrede. Krigen kom ind i alverdens hjem. Men det er kun det ene billede af New York, der blev ramt voldsomst, og som fik hele verdens øjne rettet mod sig. Noget andet er den byrde, samme by må bære ved tabet af de mange menneskeliv. På samme dag ramte en verdenstragedie og en tragedie for tusinder af familier i samme by. En tragedie, der præger dem endnu 12 år senere. Der er mange aspekter af sorgens billeder i en by, hvor mennesker på en formiddag blev revet væk. Et ord, som går igen i mange øjenvidneberetninger nu 12 år efter, er, hvor surrealistisk det blev oplevet den formiddag. Virkeligheden overgik fantasien. Først et fly i en skyskraber. Senere et til - og andre angreb. Dette, at byens to største højhuse sank til jorden. Støvet, der lå over hele byen. Kaos og afmagt. Angsten hos millioner af mennesker. Individer, der hver for sig bærer fortællingen om den skelsættende dag. Vrede og forbitrelse. De første år efter katastrofen var sorgen meget stærk og engagementet i de offentlige markeringer meget højt. Ti år efter holdt man op med at læse navnene op på alle de omkomne. Skal man videre efter ulykken? Julie Sløk gør det klart, at det ikke er så let. Man bliver let holdt fast som pårørende. Den offentlige sorg har sin plads. År efter år bliver man i fjernsyn og i hele byen mindet om sit tab. 3 Uden for Den danske Sømandskirke i Brooklyn Hights Jeg tror, de pårørende er trætte, sagde Julie Sløk. Bliver man ført frem som dem, det er synd for, så kan man klare det i et år. Til nød to eller tre. Men når man er tre år efter - og man har tre børn, som man gerne vil have skal klare sig godt videre frem - så har man ikke lyst til at få tingene rippet op år efter år Hvordan kommer man videre? Tolv år er lang tid for den enkelte. For religiøse ledere i lokale kirker, synagoger og moskeer er der dog også andre aspekter at drage ind. Vi mødtes om eftermiddagen med repræsentanter for lokale trossamfund, der efter den 11. september fandt sammen for at vise vej for deres menigheder. Serge Libbe er rabbiner i en reformert synagoge. Han talte glødende om, hvordan det var vigtigt at undgå rollen som syndebuk. De slap for den værste forfølgelse af muslimer i New York, hvilket dr. Jaber, læge og leder af en muslimsk menighed nikkede bekræftende til. Efter den anden verdenskrig var der to moskeer i New York. I dag er der 250. En stor minoritet, der med ét blev ekstra udsat i byen.

6 Serge Libbe fortsatte: For mange af os er 9/11 en stor følelsesmæssig ting. Vi har oplevet meget i NY. Men dette har særligt sat sig. Selv husker jeg, at det var en skøn septemberdag, valgdag i øvrigt. Vi hørte om et fly, der var fløjet ind i World Trade Center. Vi troede, det var et Cessna-fly. Da vi kom ud fra valglokalet, fik vi at vide, at nr. 2 fly havde ramt - og vi vidste, det var en terrorhandling. Igen kommer ordet surrealistisk på læberne. Chokerende - og så på en sådan smuk dag. Man mærker, at rabbineren har fortalt denne historie mange gange. Han kan formulere den. Den er langsomt blevet en del af den identitet, der er hans. Han kan drage en lære af sin fortælling. Al kommunikation blev lukket ned. Subway en blev lukket. Det havde han aldrig oplevet før. Rabbinerens kone ville over til Manhattan for at være til hjælp, men han sagde nej. Og så begyndte Serge at prøve at finde ud af, hvem i menigheden, der måtte mangle. Det var ét kaos. En af de mange ting, man tog sig af, var at komme rundt til gamle Holocaust-overlevere. Hvilken angst var der ikke kommet på baggrund af dette? Hvad var der dukket op af minder? Han måtte sikre sig, at de havde det godt. Lykkeligvis mistede man kun ét af menighedens medlemmer. Mange var slet ikke kommet på arbejde, da de ville stemme først. Men skyggen i en sådan menighed var alligevel til at se. Utallige medlemmer måtte dagligt af sted til mindehøjtideligheder og begravelser. Fra disse dage er det en stærk erfaring hos rabbineren, at dette ikke skal hænges op på tro. Der var mange forskellige reaktioner i vores menighed. Helt fra den ene ekstremitet til den anden. Vi vidste, at vi skulle mødes og sige noget til hinanden for ikke at blive skrækslagne. Vi skulle sige, at vi ville overleve. Vi ville komme igennem det. Mange sikher blev angrebet - alene på grund af deres hovedbeklædning. De er slet ikke muslimer. Nogle moskeer blev angrebet, men meget hurtigt stod det klart, at der var brug for dialog. Mange imamer ønskede fra starten at være med i dialogen. Den jødiske menighed lånte og mødtes i Plymouthbrødrenes kirke. Her blev det væsentligt for Serge Libbe at gå foran og få sagt noget, der kunne lede menigheden. Hvis ikke menigheden ser os tage del i dialogen, tror de heller ikke, de skal være med. Og folk så, at vi alle kunne mødes. Vi skal ikke sige, at der ikke er forskelle imellem troende. Men vi skal sige, at vi kan mødes. Libbe understreger betydningen af at forstå sig 4 som et fællesskab i byen på tværs af trosretninger. Samtidig lærte vi, at vi ikke har staten til at komme og rede alt ud. Meget skulle ordnes i timerne efter. Børn fra børnehaver og skoler skulle der tages hånd om.vi lærte også, at vi ikke skulle tillade os at pege fingre ad andre. Det er en menneskelig tendens, som vi skal gå op imod. Det er let at stå sammen, når kameraerne er på. Vi skal tale sammen og dele med andre. Vi skal dele begivenhederne med hinanden. For Serge Libbe blev det vigtigt at tolke jødernes fangenskab i Egypten aktuelt: Vi synes ikke, at muslimerne skal bo i landflygtighed her på samme måde, som jøderne gjorde i Egypten. En vigtig lære fra disse dage var også, at i den periode med 9/11 var der mange begravelser med kameraer og journalister tæt på. Det blev en udfordring at finde ud af, hvordan man skulle tale uden at blive taget til indtægt for noget forkert. Journalister leder i en sådan situation efter soundbites, som man senere vil fortryde, man fik sagt. Hvad vil det sige at være faithleader, når sådan noget sker, spørger han. Det vigtigste her er for Libbe tvivlen. Og ofte blot at være til stede. Der er ikke meget, der kan siges. Man siger blot: I don t know why! Fra sin sjælesørgeriske praksis fortæller Serge Libbe: Vi kæmpede meget med mænd, der ikke kunne tale om følelser. Sådan er den generation vokset op. Vi kæmper stadig med tabet omkring store begivenheder i den enkelte familie. Vi sagde til mange, at de i det mindste skulle tale en gang med en person, som vi foreslog dem. Måske de så ikke ville mere. Én gang måtte de klare. Men måske det er vanskeligere at komme gennem det, hvis man ikke tager det i sit eget tempo. Dr. Jaber, der er af arabisk afstamning, giver sin version med nuancer fra en arabisk vinkel. Omkring 25% af araberne i New York er kristne. Der er menigheder med armenske og palæstinensiske kristne. Da 9/11 kom, var der allerede en samarbejdsgruppe imellem arabiske religiøse grupper. Efter 9/11 blev alle arabere bange. Man gemte sig, eller man flygtede. Navnet røbede én. Vi bad politiet komme og fortælle i moskeerne, at de ville blive beskyttet af dem. Snart måtte vi give en offentlig udtalelse om det. Der var stor eksponering af muslimerne. Dr. Jaber fortæller om deres åben-moske-politik. Det blev sagt, at moskeerne var terror-reder, og de muslimske ledere forsøgte at fortælle en anden historie. Man indgik i mange sammenhænge for at være en del af den offentlige sorg.

7 I samtale med rabbi Serge Libbe. Selv oplevede han efterdønninger på mange måder. I dag har vi problemer med vore navne. Man kunne efterfølgende opleve, når man kom tilbage til USA efter udlandsrejser, at man blev tilbageholdt af Homeland-Security, mens de gravede i ens baggrund. Det på trods af, at jeg havde samarbejdet og været i tv osv muslimer kom i fængsel i op til 6 uger efter tragedien. Dr. Jaber fortæller om megen skam og trauma i kølvandet på det. Samtidig mærker man minoritetsgruppens kamp for at blive accepteret. Det opleves som en stor smerte hos dr. Jaber, at det nu er kommet frem, at myndighederne har registreret og aflyttet mange med arabisk baggrund. Al Bunis er præst i Plymouth-brødrenes menighed i Brooklyn Hights. Han sagde: Vi havde gudstjeneste den samme aften. Han husker den som en god gudstjeneste. Det betyder meget, hvad præsten gør i sin menighed. Man mærker smerten, når han fortæller, hvad præsten ikke gjorde. Hun tog nemlig hjem til sin familie i Jersey. (Hun mistede siden sit job). Det høres som en meget smertefuld oplevelse. Noget, der er forbundet med en skam over ikke at stå sammen med den menighed, der lider. Måske derfor var kirken også på en helt anden måde aktiv i forbindelse med orkanen Sandy. Man blev ikke selv ramt i Brooklyn Hights, men kirken gik alligevel ind med hjælp. Du skal som kirke hjælpe dine menigheder til at hjælpe andre. Hjælpe dem til at blive bevidste om 5 hvor de kan hjælpe. Vi lavede mad. Og vi samlede penge ind. - Du skal som præst og kirke hjælpe med noget, der hjælper andre - og ikke mindst: Du skal som præst være med i det. Serge Libbe brød ind: Når det er godt vejr, kan kaptajnen være overalt på skibet, men når der er orkan, skal kaptajnen stå på broen. Heloise Rathbone er en stille og lyttende repræsentant for det lille samfund af Quakere. Hun fortalte om konkrete opgaver, man kunne løse for hinanden. En del kristne fulgte muslimske mødre og deres børn til skole i de dage. Hvis ikke vi gjorde det, svigtede vi som kristne. Som alle andre trossamfund oplevede Quakerne i månederne efter en større tilstrømning til deres forsamling. Vi fandt mange, der var bange for at handle ind, men vi kunne gå med dem. Snart efter var angsten aftagende. Alle religiøse ledere fortalte om dilemmaet med de øgede sikkerhedsforanstaltninger. Der er brugt mange penge på forbedringer af kirker, moskeer og synagoger. Det er underligt at have et hus for lovprisning af Gud, der skal sikkerheds-kontrolleres. Det er ikke en rar udvikling. Men desværre heller ikke uden grund, slutter Al Bunis, der inden, han blev præst, var forretningsmand på Manhattan.

8 Et menneske i vrimlen Af Charlotte Nørballe Ved en mindehøjtidelighed, som blev fulgt af medier og honoratiores, sad en smuk rødhåret kvinde med et par store solbriller. Hun var gift med en af de overlevende brandmænd. Hun var meget imødekommende, og snart var vi i samtale om hendes oplevelser. Kvinden fortalte, at de var her i dag, fordi hendes mand ikke kunne andet. De boede ikke længere i New York, men var flyttet til Florida, efter at hendes mand var blevet pensioneret. Uden opfordring gav hun sig i kast med at fortælle sin historie. Den 11. september arbejdede hun på 52. Street. Det var en meget smuk dag med en høj blå septemberhimmel. På kontoret hørte hun nogle fortælle, at World Trade Centeret var i brand. Da hendes mand arbejdede på en brandstation meget tæt på WTC, ringede hun øjeblikkeligt til stationen og var så heldig at komme igennem og fik her oplyst, at han var taget af sted i tjeneste. På spørgsmålet, om hun tog derned, svarede hun, at hun var klar over, at det ikke nyttede noget at tage derned, for hun ville ikke blive lukket ind på pladsen. Senere, da hendes kontor lukkede, og alle blev sendt hjem, viste det sig, at Subway en var afspærret, og at der ingen offentlig transport var. Veje og alt var lukket i Lower Manhatten. Kvinden begyndte sammen med alle andre at gå hjemad. Hun til deres bopæl på 152. Street. Det blev en både konkret og mentalt meget svær og lang vandring. Dog oplystes turen af, at alle mennesker på gaden - og der var mange - var meget omsorgsfulde og venlige mod hinanden. Da hun endelig kom hjem, tog hun straks hen for at hente parrets børn, et tvillingepar på 11 år. Det første, de spurgte om, da de så hende, var: Hvor er far? Så måtte hun fortælle dem, at han ganske rigtigt var på gerningsstedet, og at hun ikke kunne komme til at tale med ham. Det blev nogle forfærdelige timer. Igen og igen kiggede jeg på tv et, men det eneste jeg så, var det samme scenarie om og om igen. Intet nyt fik jeg at vide. Først sent om aftenen ringede min mand og sagde, at han var ok. Omkring daggry kom han hjem, støvet, træt og grædende. Den næste tid var meget hård. Hver dag var manden nede for at lede efter overlevende, og når han kom hjem, var han fyldt af vrede. Jeg sørgede for, at børnene spiste sammen med mig, så de undgik hans utilregnelighed, hvad angik 6 Papirlamper med afdøde brandmænd pludselige vredesudbrud eller gråd. Han kom hjem fra sit almindelige arbejde, spiste middag og tog så af sted igen for at gøre det frivillige hjælpearbejde, som varede helt til kl. 2 om natten. Men jeg vidste, han havde brug for hjælp, så jeg sad oppe og ventede på ham. Så talte vi sammen i flere timer. Han havde brug for at falde lidt til ro - og forhåbentlig nå at sove. Jeg tænkte ikke så meget over, at jeg også skulle op næste dag og sørge for, at børnene kom i skole og også passe mit eget arbejde. Det var vigtigt for mig, at han ikke kom hjem til et sovende hus. Han skulle ikke være alene med de forfærdelige oplevelser. Sådan formede vores liv sig i lang tid. Der er mange brandmandsægteskaber, hvor det endte i skilsmisse. Vi var heldige. Vi holdt sammen. Da begravelserne begyndte at komme, tog han af sted til dem alle, men til sidst måtte jeg sige, at nu måtte han stoppe, for han kunne ikke tåle det. Han blev alt for vred. - Siden valgte han at gå i terapi, og det har hjulpet. Nu går det bedre. Han blev pensioneret, fordi han fik astma af al støvet. Men han var heldig, for mange af hans kolleger har fået kræft i maven. Mange er allerede døde, fortæller kvinden, der ser dette som konturerne til nye politiske debatter om hjælp og erstatning.

9 års jubilæum 10. september: Første del af dagen tilbragte vi i South Bronx på en lokal brandstation under FDNY, Engine 73 og Ladder 42. Vi blev dagen igennem guidet af firefighter Peter. Brandstationen fejrede et 100 års jubilæum. Festen begyndte med en messe i den katolske kirke, St. Anselm, tæt på brandstationen. Messen blev ledet af FDNY Chaplain Father Christopher Keenan. Efter gudstjenesten gik turen i procession til brandstationen. Sækkepiberne gik foran brandmændene og de øvrige deltagere i gudstjenesten. Man kan som dansker reflektere over, at vi - skønt vi har en statskirke - ikke ville forbinde et 100 års jubilæum så meget med en kirke, velsignelser og med Gud. I mange af talerne ved den efterfølgende markering på selve brandstationen blev der spontant sagt God bless America! Og den daværende chaplain, Mychal Judge, holdt den 10. september 2001 en gudstjeneste på netop samme brandstation. En gudstjeneste - og prædiken - der næsten har fået et mytisk skær, da han dagen efter døde sammen med de øvrige 342 brandmænd i terroraktionen 9/11. Der er en tydelig forbindelse mellem ideologi og handling. Vi er her for at gøre en forskel for mennesker. - Vi skal redde og sætte vores liv ind for andre. Man mærker af ordene en klar ideologisk tone. Der synes at være en klar forbindelse til Jesu offer. Father Keenan sagde det ligeud. Satte ord på det at stå sammen som et team for at redde. Men det ligger som en klar ideologisk tanke i mange af talerne også. Et billede på brandstationen i South Bronx, der foreviger de fire brandmænd, som stationen mistede den 11. september. En engel våger over dem og de to tårne med en knælende brandmand i forgrunden. Kammeraterne blev rost. Mange blev sat op som store idealer. Stationens historie gennem de mange mindeplader - og ikke mindst over dem, der gav deres liv i 9/11 - er ideologiske vejvisere Rev d. Stephen Harding fra Den Episkopale Kirke, NY 10. september: Stephen Harding er koordinator for Den Episkopale Kirkes katastrofeindsats i New York. Det er father Chris, der har hjulpet os med kontakten, og han tager med på besøget i kirken. Harding deltog i indsatsen efter 9/11 både som hospitalspræst på et af Manhattans hospitaler og siden som frivillig, hvor han hjalp til i Family Assistent Center Tema: 9/11 Den enkle hjælp, han husker at have givet de første timer, var at hjælpe tilskadekomne med at ringe til pårørende og sige, at de levede. Senere blev det vigtigt at gå rundt som præst for at være til stede, holde i hånd og måske sige en lille bøn. Harding udviklede en tanke, der senere fik mere indhold.

10 Han tænker, at dette kan bruges i alle situationer. Han kalder det PCAID: Presence (nærvær) - Over for den eller de personer, jeg har konkret kontakt med. Connecting (kontakt) - Jeg skaber kontakt, først med mit hjerte, så med mit hoved og så til Gud og til den anden. Assesment (vurdering) - Så vurderer jeg, hvad der er deres behov. Det enkleste er først at spørge, hvad de har brug for. Fortæller de mig, hvad jeg også ser, kan jeg gå videre til indgreb. Hvis ikke, skal jeg selv til at vurdere, hvad der ville være godt. Intervention (indgreb) - Virker det ligetil, skaber vi en plan sammen. Develop a plan (udvikle en plan) - Vi sætter op, hvad der skal ske, hvad jeg/vi kan gøre for at komme videre. I forbindelse med 9/11 kunne det se sådan ud for familiemedlemmer: Hvordan kommer du hjem? Hvem skal være sammen med dig i aften? Vi delte en masse mad i de dage. Basale fornødenheder. Det tog mig en del tid at forstå, at jeg blot skulle gå rundt og dele gaver ud. Det handlede ikke så meget om maden, men om at bruge masser af tid sammen med folk. I uger efter brugte vi megen tid på at vente på, at lig blev gravet fri, for når det skete at kunne sige en bøn over de fundne kropsdele. En bøn for den døde, de pårørende og for de mennesker, der fandt det. (Vi gjorde det i 9 måneder). Harding fortalte om en del spontane tilsagn fra folk, der kom til Ground Zero med udsagn som:»jeg er præst! - Jeg vil hjælpe!«- Mange kom faktisk for at få souvenirs. De blev et problem - også de velmenende af dem. De var»loose individuals«. Der kom også en del, der ikke var trænet i at respektere andres tro. Der var brug for mange frivillige. Men derved blev der også sluset en del uheldige ind. Folk, der ville omvende folk. Det blev vigtigt for Harding at have klare regler for ikke at arbejde på at ændre folks tro i en sådan situation. Vi har regler for præster. Du skal ikke arbejde på det andet menneskes trossystem. Spurgt, fortalte Harding om, hvordan han ikke egentlig har gearet ned siden 9/11 (12 år!). Han føler sig alert. Han har adrenalinen endnu. Hans arbejde med kirkens katastrofeberedskab og som tilknyttet præst til FDNY holder ham beredt. Jeg er blevet der, hvilket nok ikke er så sundt for mig. Jeg kan ikke være ikke-beredt på det, der sker omkring mig. 8 Stephen Harding er koordinator for Den Episkopale Kirkes katastrofe-indsats i New York. Spørgsmål om mening i det skete: Harding fortæller, at han havde en underlig følelse af verdens bønner på stedet. Der var en energi på stedet, et helligt sted. Alt skete bevidst og respektfuldt. Father Chris bryder ind og taler om stedet som From rescue to recovery area. - To stykker stål, der blev fundet, blev siden brugt som et kors til et lille gudstjenestested på Ground Zero gennem oprydningsperioden. Her forrettede han som præst gudstjeneste hver dag. Der var ild på Ground Zero i måneder. Alt var frygteligt der. Hvordan kommer der mening ud af det? Alt var smadret. Alt blev fjernet stykke for stykke. Der var to broer derned. Jeg gik med brandmændene ned i hullet. Mit endelige billede af det var: At forsvinde ned i helvede og der se Guds ansigt i de mennesker, der var der. Father Chris summerer op: It was an absolutely magnificent communion of recovery, for everyone was focused on trying to bring some resolution for at least 2000 who had disappeared. Harding fortsatte og talte om at helliggøre (sanctify) arbejdet på Ground Zero gennem at bede for arbejdet. Her var Harding glad for sin traditions brug af faste bønner (»Book of Common Prayers«). Debriefing var vigtigt for Harding. Især de samtaler, man havde med hinanden. Det, man havde oplevet sammen, talte man om. Der var ikke så meget organiseret samtale. Det måtte man selv finde ud af. Father Chris: Når man er midt i det hele, tænker man ikke så meget på at blive taget vare på. Det bliver man klar over bagefter. Men det er absolut afgørende, at nogen tager sig af dem, der tager sig af At røre og blive berørt af det, der sker, er en vigtig del af min måde at komme i kontakt med evangeliet. Udbrændthed er en åndelig ting. Det er at komme ud af balance med sig selv. Og man må så spørge, hvem hjælper hjælperen? Både Harding og father Chris taler om, at de på den ene side ikke ønsker at reflektere så meget over

11 den tid. De tager ikke så meget refleksion omkring, hvad de kunne have gjort anderledes. De tager heller ikke ned på 9/11 Memorial. De erfarede mere end de tænkte. Den store gave, de gav, da det gjaldt, var, at de var nærværende (present). Father Chris var tidligt bevidst om, at tragedien ville blive en politisk ting: It s gonna be at political football. En evangelisk tanke lå hele tiden nær: Dem, Jesus mødte, uanset om de var blinde eller krøblinge, uanset om det var tydeligt, hvad de havde brug for, så spurgte han dem: Hvad vil du, jeg skal gøre for dig? Et spørgsmål dukker hele tiden op hos Harding: Er der en særlig måde, jeg kan hjælpe dig på i denne situation? Lad dem svare ud fra sig selv. Stephen Harding er koordinator for Den Episkopale Kirkes katastrofeindsats i New York. Peter er gruppens chauffør denne dag. Han er brandmand og sidder med ved samtalen med Harding. Her bryder han ind og fortæller sin historie om at miste sin far, der også var brandmand 11. september. Familien havde intet at begrave efter hans far. Derfor besluttedes det, at han ikke fik en bisættelse. Peter spørger til hjælpen til de pårørende. Mange pårørende spørger, hvor deres kære blev af. Hvorfor blev den ene begravet fra katedralen og den anden fra den lokale kirke? - Hans familie var ikke de bedste til at opsøge hjælp. Han spørger, hvordan man ser dem, der ikke søger hjælp. Søger de ikke hjælpen, eller søger hjælpen ikke dem, der ikke kalder? Dem, man ikke hører fra, ved man ikke, hvad man skal gøre med. Peter fortsætter: Kirken henvendte sig til min mor, men der var ingen, som spurgte til mine søskende og mig. Jeg var i Marinen og tog efter nogen tid tilbage til kammeratskabet i Marinen, hvor jeg havde nogen at tale med, men der var ingen, der spurgte til mine søskende! Father Chris: Kontakten var formentlig mest til enken. Der er helt sikkert en brist i kommunikationen til hele familien. Det er en vigtig bevidsthed, du bringer op. Måske vi kan skrive i breve til de efterladte, at skønt de ikke har behov for hjælp, kan det godt være, at andre i familien har. Der var en ordre i arbejdet til ikke at åbne for meget for dem, der skulle arbejde med oprydningen (brandfolk og politi), for at de skulle kunne klare jobbet, fortæller Harding og fortsætter: Spørgmålet er hele tiden: Hvem taler vi ikke til? Hvem kan vi adressere hjælpen til? Og ikke mindst: er der en mangel i mødet med børn. Kun ganske få præster er trænet i at tale med børn om tab og sorg, og mange holder sig tilbage. 9 Fire brandmænd i uniform ved Firemens Memorial, Riverside Park tidlig morgen den 11. september Tema: Orkanen Sandy Harding har i dag rollen som ansvarlig for kirkens indsats i katastrofesituationer i NY. Orkanen Sandy ramte Manhattan og New Jersey hårdt. Kirken havde en del ressourcer (penge, mad og anden hjælp). Harding taler om vigtigheden af opbygningen af en krisestab, der véd, hvad den skal og kan. Strukturen skal være der før katastrofen. På grund af den måde, civilsamfundet er opbygget på i USA, oplever man i kirkerne et stort ansvar for at reagere på katastrofer. For ham var det vigtigt at have tilgang til ressourcer hurtigt. I wanted the money people together with the policy people in the staff. Og han har udbygget et kommandosystem, der gør, at alle ved, hvad de skal gøre. En af grundidéerne i arbejdet er ikke at gøre noget for en, som vedkommende kan gøre selv. De fokuserer der, hvor andre ikke hjælper, og hvor mennesker lever isoleret. Nu mange måneder efter har de stadig frivillige, der kommer og hjælper med at udbedre skader for mennesker med behov - ikke mindst i New Jersey. Planerne fremadrettet er at uddanne frivillige til at respondere godt på katastrofe-situationer. Ligesom der arbejdes på kommunikationen.

12 Man har lavet en enkel strategi: 1) Vær først sikker på, din familie og din ejendom er sikret. 2) Vær derefter sikker på, at din kirke og menighed er sikker. 3) Tjen derefter dit samfund på en måde, der giver mening Generelt Sognepræster er ikke first responders. De er heller ikke second responders, mener Harding. Men de skal lokalt tænke i, hvordan de kan byde ind med hjælp.»vi har en kirke, kan I bruge den? - Vi har frivillige fra menigheden, kan de være responders til hjælp?«sådan bør præster lære at tænke. Det er altid det uventede, der sker. Derfor skal man tænke lokalt og konkret. Også gerne bede mennesker, der til daglig har ansvar for noget, der grænser op til det, man har brug for, om hjælp til at få gjort noget lokalt. (Her mærkes en forskel til tænkningen hjemme i Danmark). Det var en erfaring for mange fra 9/11, at i en katastrofesituation kan man begynde med at føle, at det er ens eget ansvar det hele. Men efterhånden fandt man sammen i alliancer og fremhævede senere den fælles ansvarlighed og indsats enorm. Den sjælesørgeriske udfordring for ledelsen er at vise sig over for dem, der yder en indsats, og spørge:»hvad kan jeg gøre for jer? Hvad har I behov for? Hvor mange af jer har set jeres familie regelmæssigt? Hvornår havde du en fridag sidst?«og den slags enkle spørgsmål Højtideligholdelse af 9/ september: Mindehøjtidelighed ved Firemen s Memorial (opført 1913) i Riverside Park vest for Central Park for 343 brandmænd, der mistede livet under 9/11. 10

13 Fra mindeceremonien 11. sept Ved monumentet for The Firefighters (brandmændenes monument) deltager vi i mindeceremonien for de 343 brandmænd som omkom den 11. september Området vrimler med mennesker, brandmænd. Folk fra militæret og marinen er mødt talstærkt op og familier, venner og bekendte til de omkomne og nysgerrige fylder i området. Det er varmt og medens alle navnene på de 343 omkomne brandmænd læses op, begynder den ene soldat efter den anden at segne af dehydrering i solen. De bliver af deres kammerater båret ned i skyggen af nogle træer, hvor de bliver kølet af med våde håndklæder og får vand at drikke. Hver gang de uniformerede kommer med en af deres kammerater virker det som en levendegørelse af 9/11 og billedet af brandmænd, der bærer en af deres tilskadekomne kammerater ud af ruinerne. Det er 12 år efter 9/11, og en lige så skøn septemberdag som for 12 år siden, men i dag er det ikke folk klædt i støv men i galla, som er samlet for at mindes og styrke sammenholdet. En sangerinde synger den amerikanske nationalsang, Star Spangled Banner, og Amazing Grace. Hendes far var brandmand og omkom 9/11, og da jeg senere møder hende, spørger jeg, om ikke det er svært at skulle synge ved en så bevægende begivenhed, hvor hendes far, nævnes blandt de omkomne. Hun svarer, at for hende er det en ære, at mindes sin far på den måde. Han ofrede sit liv for at redde liv! Jeg står ved siden af en af de brandmænd, som var med ved World Trade Center den 11. september Han har valgt at bruge sin fridag på at være chauffør for os og deltage i mindehøjtideligheden. Det er ham, der fortæller mig, at sangerindens far omkom den 11. september. Han er tydelig berørt og fortæller mig, at den første brandmand, der mistede livet, omkom da han gik ud af lobbyen på et af tårnene og blev ramt af en kvinde, som var sprunget ud fra tårnet. Han fortæller endvidere, at det i den efterfølgende tid var meget svært at gå til den ene begravelse og mindehøjtidelighed efter den anden for at tage afsked med mange af de omkomne kammerater. Sammenholdet blandt New Yorks brandmænd er stærkt som et broderskab. Vi står og taler sammen i skyggen af et træ, da vi pludselig får øje på en ung pige med en tatovering mellem skulderbladene. Vores chauffør tager sin mobiltelefon frem og tager et billed af tatoveringen. af Esper Silkjær 11 Jeg vil sende den til min kone. Jeg synes også hun skal have en sådan tatovering, siger han. Vi griner lidt af den kommentar til hans foto-grafering, men det vækker min interesse for at se nærmere på tatoveringen, og jeg henvender mig derfor til pigen, der viser sig at være meget imødekommende. Hun vender sig om og svinger det lange lyse hår over skulderen, så jeg kan tage et nærbillede af tatoveringen. Da jeg læser tatoveringen, får jeg en klump i halsen. Tatoveringen er et logo for The Firefighters, hvori der står: In Loving Memory, Daddy 9/11. Hun fortæller at hendes far var en af de omkomne brandmænd, en af dem hvis navne blev læst op ved dagens mindesammenkomst. Endvidere fortæller hun, at hun var 10 år, da han omkom. Han betød meget for hende, og hun viser mig hans navn på listen over de omkomne. Da hele familien står lige i nærheden hilser jeg også på hendes mor og andre medlemmer af familien. En, der kunne ligne moderens søster, fortæller mig, at hendes søn også var blandt de omkomne, og hun viser mig navnet på listen over omkomne brandmænd. Det virker som om de alle har brug for denne mindedag og markering af det, der overgik dem 12 år tidligere. Da jeg fortæller dem, hvorfor jeg er kommet, takker de mig, fordi jeg kom og siger: Never forget what happened 9/11. En brandmands afskedsbrev.

14 3.5. Brandmandspræsten 11. september: Father Chris Keanan, NY, er chaplain for FDNY - tilknyttet brandvæsenet som præst for den katolske del af brandkorpset. Der er tradition for mange med irsk afstamning i korpset. Father Chris har haft os med rundt som sine gæster til nogle arrangementer. Nu sidder vi i brandstationen på 135 West st. Hook and Ladder 24, Engine 1 og taler med Father Chris og en pensioneret brandmand, Bob: Father Chris begynder med at fortælle, hvordan alting ændredes efter 11. september. Folk kom fra hele landet og ville arbejde som frivillige. De måtte faktisk afvise en del, fordi der var alt for mange. Desuden blev det betragtet som et gerningssted, så alle og enhver kunne ikke bare komme og gå som de ville. Man skulle igennem check points, man havde en uniform på. Der var præster, psykologer og al mulig hjælp. Folk havde brug for hjælp. De havde brug for præster uanset trosretning. Børnene skulle passes. Det var forbløffende i en tragedie som denne. Ingen steder i verden var der nogensinde sket noget lignende. Ingen kunne fortælle os, hvad vi skulle gøre. Ingen vidste det. Ingen har haft 3000 mennesker, som pludselig blev dræbt. Det er menneskets natur, når der sker noget slemt - som i min by, hvor 5 mænd døde. Alle ønskede at hjælpe - deres børn skulle passes. Der blev givet penge - alle ville hjælpe. En aften, da jeg kom på arbejde, kom der en busfuld mennesker fra Kansas City, en kirkegruppe. De havde kørt 32 timer. De ville spille musik for os, så de stillede deres band op og begyndte at spille. Jeg lod dem gøre det. - Men vi ønskede at komme tilbage til det normale igen. Bob bryder ind: Jeg så det ske her. I en by som denne med 8-10 millioner mennesker Folk vil bare gerne hjælpe. Jeg har været gennem tre forskellige orkaner - to gange i Louisiana og denne her i New York sidste år - og hvad jeg så var, at alle fandt sammen. Mennesker, som befandt sig i de umiddelbare følger af den, følte sig hjælpeløse. Så alle ville gerne hjælpe. Man kunne sige:»jeg ofrer noget, men jeg gør en forskel.«da jeg var nede ved Katrina, efter orkanen brød gennem digerne, sagde en af brandmændene til mig, at de var blevet ødelagt. Han kom hen til mig på brandstationen og spurgte:»hvad er forskellen på dette og 9/11? Ud over det indlysende, ved jeg det ikke.«han fortsatte:»folk kom og hjalp os. Vores familie er i Texas, og disse mænd prøver at hjælpe.«man 12 Father Chris Keanan i samtale med Leif G. Christensen før mindehøjtideligheden på brandstationen i South Bronx. har brug for nogen at tale med. Alt, hvad han bad om, var, at der var én, der kunne høre på ham, og det er, hvad mange mennesker føler, de kan gøre. Man behøver faktisk ikke gøre noget, men hvis der sker noget med dig, og jeg kommer over og begynder at tale med dig og spørger:»hvordan har du det?«det får en person til at have det hundrede gange bedre. Vi i brandvæsnet her - jeg ved ikke, hvordan det fungerer i Danmark - vi har en styrke på Det er ret meget. Det er en af de største styrker i verden. Af disse mennesker har nogen brug for hjælp. Vi har ikke kun behov for psykologisk hjælp. Vi fik hjælp fra vores familier; alle hustruer var den største støtte, for vi havde indtil flere begravelser om dagen nogle gange. Der var et stort alkoholforbrug. I ved, når man skal håndtere den slags ting, har man en tendens til at drikke meget. Da vi først begyndte at bede om hjælp, var der folk dér til at hjælpe os ikke kun religiøst, men, som jeg sagde før, også psykologisk rådgivning. Alt hvad vi behøvede. Grundlæggende sad de bare og lyttede. Også psykiateren. Som han sagde:»vi ønsker alle at reparere os selv.«hvilken hjælp kunne præsten være for brandmændene? Bob: Brandfolk taler ikke sådan om følelser, men præsten vidste, hvad han skulle sige til os,

15 Mandskabet på Hook and Ladder 24, Engine 1 hjalp beredvilligt til med at gøre klar til en samtale med Father Chris og brandmanden Bob. Det til trods for at der samtidig var udrykning og et fremmed hold på stationen. såsom at tale om smerten hvad som helst Jeg var stadig vred Mange var vrede, og den vrede kom også frem. I ved, slåskampe. Men præsten kunne få os til at falde til ro, bare lidt trøst her og der. Som jeg sagde, ingen har nogensinde oplevet noget lignende. 12 år senere er det som om, det skete i går. Noget, der var meget oprivende ved 9/11, var, at der ingen lig var. Som katolikker har vi åbne kister så derfor afsøgte vi hver en tomme for at finde, hvad vi kunne. Father Chris bryder ind og spørger, om han kan fortælle noget om oprydningsfasen? Som det allerede er sagt før, havde vi så travlt og var så fokuseret på, hvad vi foretog os, at vi ikke følte smerten. Man kom på arbejde, gik ned til ruinen. Vi passede vores arbejde, og så tog vi ned til ruinen efter arbejdstid. Den første opgave den første uge - den første dag jeg var der, efter tårnene faldt, kom jeg ikke hjem før fredag, fra tirsdag til fredag. Man tænkte faktisk ikke på noget før om lørdagen. 9/11 var en tirsdag Den første begravelse var om lørdagen... Min pointe er, at man kun fokuserede på det, intet andet. 13 Så begyndte begravelserne at komme - ligene, eftersøgningerne Når man ser tilbage på noget, wow, kan man slet ikke tro, at vi gjorde det, vi gjorde, men vi gjorde det, fordi alle gjorde det, forstår I? Det er ligesom, når man er på retræte. Alle tager på retræte, og så gør man, hvad alle de andre gør, man beder osv. Vi var dernede og gravede og søgte og Mit liv var ligesom - min kone sagde:»du har behov for at komme hjem.«det ville jeg helst ikke høre. Det forstod hun godt. Men så nåede jeg et punkt omkring tre måneder senere da begyndte jeg at føle smerten. Som jeg nævnte tidligere, var jeg på alkohol, fordi når man var dernede i 16 timer Hvad gør man så? Drikker for at prøve at lindre smerten. Det er næsten ligesom surrealistisk, hvad der er sket. Det rent faktiske med at grave og sådan var fysisk hårdt. De havde hunde, sporhunde, som de kom med. Når de kom med noget jeg har ikke været i militæret, så jeg havde ingen erfaring med det det var næsten ligesom Jeg vil gerne sige at psykisk for mig og det gælder kun for mig jeg prøvede at være noget for min familie - min familie led også. Desværre drak jeg en masse, så man gjorde det man skulle pr. automatik,

16 og det gjorde ondt. Jeg vil ikke sige, at det ikke var smerteligt. Det var som om det var i går. Jeg havde problemer med at trække vejret, og psykisk havde man brug for at tale med én. Man vil det ikke i starten. Man går ikke hen til én og siger:»hej, kan jeg tale med dig?«de andre så det og sådan, men vi havde alle brug for hjælp. Jeg endte på afvænning. Jeg tilbragte 28 dage der. Bob fortalte, hvordan det jo var hans venner / kollegaer, han gravede efter. Det var noget af det hårde. Der var ingen i brandmandskulturen, der ville bukke under først og sige:»jeg har brug for hjælp, Fader. Lad os gå herind, og vi kan snakke.«mange brandmænd begyndte at drikke hårdt efter 9/11. FDNY har lavet et 28-dages afvænningsprogram. Det er et stort problem. Man har mange AA grupper blandt brandfolk i dag. Også en støttegruppe for stofmisbrugere. Father Chris bryder ind og fortæller, at han selv er alkoholiker (afvænnet). Og han siger: Hvad angår mig selv som præst, kan jeg bedst være til stede i counselling gruppen.»jeg er Chris, og jeg er alkoholiker.«vi er brødre og søstre sammen i recovery, og det er fantastisk, at brandvæsnet gør, hvad det gør for hvem, det måtte være, med en måned i rehab, fuldtidsbetaling i tre måneder bagefter. Misbrugsproblemernes omfang i brandvæsenet er en af skyggesiderne ved den store og massive indsats, der blev ydet. En anden er de mange sygdomme, øget kræftrisiko og tidlig pensionering, der er en følge, og som dukker op i disse år. Der er en overdødelighed blandt brandmænd og mange kroniske lidelser. Nyt spørgsmål: Hvordan er det at have en begravelse uden et lig? Father Chris: Brandvæsenet har en hjælpeafdeling med familiestøtte. De yder stor hjælp Brandstationen her havde 60 brandmænd, som var tilknyttet de familier, der havde mistet en. Familiestøtteafdelingen planlægger en masse i forbindelse med begravelsen, og præsten samarbejder med familien i planlægningen af liturgien om, hvad det end måtte være, de ønsker. De tager sig af transporten og hvad, der ellers skal ordnes. Det er overvældende. Father Chris fortæller, hvordan der er mange, der aldrig fik noget af deres kære at begrave. Mere end halvdelen af familierne havde ikke nogen løsning på det problem. Man prøvede at begrave, hvad der var - måske ejendele. Det er et praktisk problem, som der ikke er noget svar på. Det er vores job at gøre det, som familien ønsker, konkluderer han, og kommer med flere konkrete eksempler. Et forældrepar fik udleveret en blodprøve, sønnen 14 havde afgivet i forbindelse med en knoglemarvsundersøgelse, og den begravede de så. Den største udfordring for præsterne var nok antallet af begravelser og sørgende at forholde sig til. Mange i brandkorpset - også pensionerede - vender tilbage til den årlige mindegudstjeneste. Mindet er vanskeligt. Hvordan skal man udtrykke mindet symbolerne? Father Chris fortæller om en hændelse ved en brandstation i Brooklyn, hvorfra syv brandmænd døde. Der var blevet sat et skilt op med teksten:»seven in heaven.«nogle af de lokale beboere protesterede, fordi det var et religiøst udsagn. Father Chris fortsætter: Det blev en stor sag. Men det er småligt, for de var civil servants, dvs. de tjente samfundet, og skulle man så ikke have lov at mindes dem med et skilt som»seven in heaven«? Spørgsmål om debriefing. Father Chris svarer, at der ikke var en egentlig debriefing. Det skete omkring bordet eller med hinanden. For mig personligt blev debriefing mere gjort i terapi og i en åndelig retning. Det var ikke religiøs terapi. Det var en åndelig retning i et forsøg på at få mening ligesom Jesus på korset sagde:»fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«han bad faderen tilgive dem, ligesom når man taler om Holocaust. Der var en tysker, der bad en jøde om tilgivelse for hans medskyld i, hvad der skete med ham eller hans familie. Og svaret er altid:»jeg kan ikke give dig den tilgivelse. Det kan kun Gud.«Men jeg fik ingen træning som præst i at debriefe nogen, så jeg sørgede selv for debriefingen. Jeg har gjort det bedste, jeg kunne med samtaler med brandmændene. Det, de gjorde for mig som præst, var at tage mig under deres vinger. De viste mig, hvad jeg skulle gøre og hvordan. Jeg vil gerne fortælle jer denne historie. Da jeg fik dette hverv (som præst for brandvæsenet), sagde fyrene her - jeg havde jo gået ind og ud af huset:»vi skal tale med dig!«de satte mig ved bordet og sagde, at når de fik jobbet, sagde de»vi vier vores liv til at beskytte New York City s indbyggeres liv og ejendom.«og så sagde de:»vi ved, at som vores præst giver du dit liv til os. Hvad du skal vide er, at alle af os er dine. Vi ved, du er vores, og glem ikke, at hver og en af os er din. Så hvis der er noget, du behøver, så sig det, og det vil ske. Hvis du har brug for en bil i tre dage, 12 timer om dagen, når disse lutheranske præster kommer til New York City, siger du det bare, og det vil ske. Hvis du har brug for en mere på kontoret pga., hvad du gør for os, betaler vi for det.«de sagde:»vi ved du er vores, og glem aldrig at alle af os er dine!«så hvem har det bedre end jeg?

17 Barbara og Bob Af Charlotte Nørballe Bob (Robert) en af tre brandmænd, der meldte sig til at bruge en fridag på at køre ti danske præster rundt i New York. Bob hentede os på hotellet. Han havde forberedt sig godt på at give sin fortælling og havde et stort behov for at fortælle, viste det sig. Vi kørte til Ground Zero, hvor Bob ville følge os rundt. 15 Never Forget - et klart budskab om ikke at glemme. Måske et signal om at mange blandt brandmændene og deres pårørende føler sig glemte på den ene eller anden måde. Bobs fortælling: Brandmænd ansat i New York Fire Department har på grund af lave lønninger næsten alle to jobs. Den 11. september 2001 befandt Bob sig i nærheden af Twin Towers, da han hørte udrykningen og meddelelsen over radioen, at en flyver var fløjet ind i et af tårnene på World Trade Center. Bob tog derned med det samme for at hente sin kone, som arbejdede i Sydtårnet. Da han kom ned til World Trade Center, så han, hvordan det begyndte at styrte sammen, og han kastede sig fladt ned på jorden. Da han lidt senere så op igen, kunne han intet se. Alt var dækket af en tæt, grå tåge - støv, støv, støv. Bob fortalte, hvordan hans kone, Barbara, om morgenen var taget på arbejde i Sydtårnet. Her hørte og så hun, at det brændte i Nordtårnet, hvorefter hun resolut gik ind i receptionen og meddelte, at hun ville forlade sin arbejdsplads for resten af dagen. Lykkeligvis nåede hun ud. Barbara tog hjem, men kunne ikke få fat i Bob, da telefonnettet var ude af drift. Imens forsøgte Bob at lede efter sin kone ved World Trade Center, mens han samtidig måtte hjælpe andre. Først sent på dagen ved 18-tiden fik de to kontakt. Som så mange andre arbejdede Bob som frivillig i oprydningsarbejdet i månederne efter. En af de store opgaver var at si støvet i søgen efter ligrester. Bob sætter ord på de tanker, som nok er stærkest blandt de ansatte i FDNY: Det gælder om at få brødrene hjem. Og efter en lidt lang pause, og selvfølgelig de andre. Hermed understreger han broderskabets betydning i New York Fire Department. Det er en tanke, der ligger i den amerikanske kultur. Både i militæret og i de civile korps. Vi vil gøre alt for at følge de døde hjem. Men det var ikke muligt at finde alle. Mange fik aldrig en rigtig begravelse. Bob fortalte, at han fandt en form for ro, hver gang han var på Ground Zero. Jeg vil komme hvert år, det føles godt, det er bedre at være her end på kirkegården. Her er jeg sammen med mine kolleger, dem, der er døde, og alle os, som har oplevet katastrofen. Bob var bange for, at hændelsen ville blive glemt. Med tårer i øjnene betroede han os, at han var bange for, at 11. september vil forsvinde i tidens tåge. Allerede nu, fortalte han, var der tegn på, at de unge ikke ønskede at blive ved med at mindes. Med tårer i øjnene bad han, om vi ikke nok ville love ham aldrig at glemme det, som skete, idet han understregede: Det giver kun mening, hvis vi sørger for aldrig at glemme. Never forget! Et ofte brugt udsagn på T-shirts, i taler og hos New York Fire Department. Har glemslen også en betydning? Barbara og Bob havde oplevet 11. september sammen og kunne derfor dele oplevelserne, men kun til et vist punkt. Den 11. september er det kun pårørende og de officielle hjælpearbejdere, som kan deltage i mindehøjtideligheden. Bob valgte mod Barbaras ønske at deltage på Ground Zero, nu 9/11 Memorial - også i år Han indrømmede, at det var et problem. Barbara ville have, at Bob skulle være sammen med hende på dagen, men han måtte herned. I år var Bob blandt de udvalgte, der fik lov til at komme op i Freedom Tower for at se, hvor flot det var blevet. Her fortalte han, at han helt oppe i toppen af tårnet fandt et sted, hvor han skrev: Bob and Barbara for ever, tog et billede af det med sin mobiltelefon og sendte det til hende. Han viste mig svaret, hun skrev: You made me cry again. I love you.

18 De to store fontainer er vandfald, der falder ind i de fordybninger, som tvillingetårnene efterlod. De er et stærkt symbol på både sammenstyrtningen, det ar i byen, det efterlader, og på det livgivende vand (9/11 memorial). 12. september: Dr. Storm Swain er associeret professor i sjælesorg og teologi på det Lutherske teologiske seminarium i Philadelphia. Tidligere har hun været præst ved Den episkopale Domkirke i New York i 5 år, ligesom hun er særlig uddannet hospitalspræst og supervisor. I forbindelse med angrebet på World Trade Center arbejdede Swain sammen med Røde Kors og det pastorale katestrofeberedskab i New York. Hun er en af de første teologer, der har lavet feltstudier i den pastorale indsats omkring 9/11 tragedien. I bogen Trauma and Transformation at Ground Zero: A Pastoral Theology søger hun gennem personlige interviews med præster og personale omkring Ground Zero at grundlægge en sjælesorg i teologi og praksis. Hendes interviews fandt sted i månederne efter katastrofen og danner grundlaget for hendes teoretiske arbejder. Swain pointerer nødvendigheden af pastoral træning for at være rustet til at hjælpe med katastrofeopgaver. Hun ridsede andre eksempler op fra katastrofer som stormen Sandy og forskellige skoleskyderier. Katastroferne er altid nye og anderledes. Men der er et behov for at gennemtænke erfaringer med den pastorale indsatsgruppe fra de forskellige katastrofer. Det var erfaringen fra de første timer på Ground Zero, at præsterne hjalp ved blot at være til stede og 3.6. Storm Swain 16 bede. Den pastorale indsats i 9/11-katastrofen havde mange udtryk. Der var præster fra mange forskellige kirkesamfund. Man hjalp med at bede - og velsigne brandfolk, der gik ind i katastrofens centrum. Mange indsatsfolk bad om at blive velsignet af præsterne, inden man begyndte på dagens opgaver. Man hjalp med praktiske foranstaltninger, og man hjalp med samtaler med mennesker. Senere i forløbet blev der holdt gudstjenester på Ground Zero. St. Paul s Chapel, en af de ældste kirker i New York City beliggende blot et stenkast fra Ground Zero blev omdannet til et sted, hvor man kunne lade op. Bænke blev fjernet og kirken omdannet til et spise- og værested. Mange kom for at spise, for at sove og for snakke lidt. Swain siger: Det var kirke, når det er bedst. Vi gav plads til det, der var brug for og her kunne også bedes. Rummet var en gave til arbejdet. Hun fortæller om en meget insisterende mand, der kom ind i St. Paul s. Det viste sig, han var muslim. Han fortalte, at han ikke kunne være tryg i moskeen, men vidste at han var velkommen i kirken. Kirken danner stadig 12 år efter rammen om mange amerikaneres sted at skrive deres sorg til. Et eksempel på, at sorgen skal have et sted at vende sig til Storm Swain bruger i dag sin erfaring i uddannelsen i sjælesorg. Hun gav eksempler på, hvordan hun forberedte de studerende på katastrofer i form af

19 Den gamle kirke St. Pauls Chapel, der ligger tæt på WTC blev hurtigt omdannet til et værested for dem, der arbejdede på Ground Zero med oprydningen. Kirkens bænke blev taget ud, så der var plads til borde, stole og senge. Det var kirke, når det var bedst, sagde Storm Swain. 17 øvelser i praksis. F.eks. kom opgaver som: Hvilken prædiken vil du holde den førstkommende søndag efter en katastrofe i sognet? Hvilke ressourcer er naturligt til stede i dit nærmiljø, hvis katastrofen sker i dit sogn? Hvordan med begravelsen? Hvad skal begraves - en tand, et stykke dna? Hvad hvis man finder mere? Der er mange gode refleksioner at gøre sig, inden man står i situationen. Selv anvendte Swain en trinitarisk teologisk model som en pastoral model i sjælesorgen. Det er forestillingen om Gud som treenig. Hun udlægger treenigheden som den skabende, den smertebærende og den livgivende Gud. En trefoldig Gud, der er til stede i menneskelivet. Denne model er ligeledes grundstrukturen i hendes afhandling. Storm Swain selv var de første dage behjælpelig i et familiecenter oprettet af Røde Kors. Senere kom der struktur på arbejdet. Mere end 60 præster bidrog i 9 måneder med opgaver ved selve Ground Zero, mens der herudover var 962 frivillige præster via Røde Kors på familiecentre og telefontjenester rundt omkring i hele landet. Swain beskriver det som en storslået økumenisk indsats, hvor folk på tværs af konfessioner arbejdede sammen organiseret af American Read Cross (ARC). En af Storm Swains pointer var, at sjælesørgeren må hjælpe de ramte til at leve med en ny virkelighed. Præsten skal ikke forsøge at genskabe tilværelsen hos den ramte, som den var før katastrofen. Ud fra den trinitariske model peger hun på tanken om Åndens nyskabelse. Man skal ikke forsøge at genskabe nogen normaltilstand, når hverdagen ikke længere er, som den var tidligere. Man må hjælpe med at finde vejen videre - uden. Det var Storm Swains erfaring fra 9/11, at ingen i katastrofesituationer må pålægges opgaver, som de ikke er uddannet til. Det skete i forbindelse med 9/11, fordi Røde Kors ikke kunne etablere deres katastrofeteams på grund af de lukkede lufthavne. Som erstatning for de organiserede teams gav man opgaver til fængsels- og færdselsbetjente, som de ikke var skolet til. Det kunne være at samle de døde ind eller være helt fremme i forreste indsatsled. Vi fik eksempler på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede ved de efterfølgende mindehøjtideligheder ved Ground Zero. Hun beskriver, hvordan mange af de pårørende havde følt, at de var blevet tilsidesat til fordel for særligt inviterede. Det var vigtigere med deltagere fra det officielle USA end med de pårørende. Hun havde oplevet at stå iblandt en flok tilskuere, der buhede af de officielle deltagere. Her er Storm Swain på linje med den fornemmelse, vi fik fra samtaler med pårørende og indsatsfolk. 9/11 fik hurtigt sit eget medieliv, sin egen politiske dagsorden. Katastrofen blev taget fra de pårøren-

20 Storm Swain underviste for foden af trappen til kirketårnet. de. De store ceremonier ved Ground Zero blev langsomt kommercialiseret eller kitschet til. Efter en gudstjeneste fik de efterladte tilbudt en æske med et flag på. Æskens indhold var støv fra Ground Zero. Mange takkede nej, da støvet jo kunne indeholde rester fra en af terroristerne. Den første på listen over dræbte ved 9/11 var Father Mychal Judge, den katolske brandværnspræst. Billedet af ham, båret død bort fra World Trade Center i en stol, har fået ikonisk status. Flere har omtalt billedet som en moderne Pieta. Swain brugte billedet som afsæt til at tale om præsten som painbearer, - en der kunne bære med på menneskers smerte. I katastrofesituationen blev det en erfaring for hende, at præster kunne bringe Guds nærvær i tanke. Gud ved, hvad der sker med os i katastrofen. Som en personlig erfaring refererede hun til en gudstjeneste, hvor hun søgte at bringe den smertebærende Kristus i spil. Det var en gudstjeneste på Helligkors dag. (Dette skete i en episkopal sammenhæng). Hun tog et jernkors, stillede det op i kirken og bad folk om at komme op til foden af korset. Her lavede hun korstegnelser med olie på de fremmødte. At se på Jesu lidelse gjorde, at evangeliet talte ind i den enkelte New Yorkers lidelse. Storm Swain havde medbragt veste, hatte/hjelme, masker og andet personligt udstyr, derudover den sorte præstekjole - og sola til liturgisk brug - var præsternes genkendelige uniformering. For hende en vigtig ydre markering. Father Mychal Judge, den katolske brandværnspræst, der bæres ud af WTC, inden det andet tårn styrter sammen. Billedet af ham gik verden rundt og har fået ikonisk status. Flere har omtalt billedet som en moderne Pieta. Den døde bæres ud. De, der bærer den døde præst ud, redder selv livet. De, der blev inde i bygningen for at redde de levende ud, døde tragisk. Mange fortællinger omkring tragedien får langsomt mytologiske træk. 18

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere