Vold mod kvinder med handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold mod kvinder med handicap"

Transkript

1 Vold mod kvinder med handicap

2 2

3 Vold mod kvinder med handicap Lise Bjerre & Maria Lincke Jørgensen Formidlingscenter Øst,

4 Vold mod kvinder med handicap 2002, Forfatterne og Formidlingscenter Øst Foto forside: Bjørn Abelin/BAM Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 500 ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Ligestillingsministeriet, Tlf.: eller Formidlingscenter Øst Nørretorv 30, 2. sal Postboks Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Vold mod kvinder med handicap. Lise Bjerre & Maria Lincke Jørgensen. Formidlingscenter Øst,

5 Forord I foråret 2002 fremlagde regeringen Handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Et af de særlige fokusfelter, der indgår i handlingsplanen, er kvinder med handicap. Der bliver bl.a. peget på, at der er behov for at udvikle kvalificeret viden om netop denne gruppe. Ligestillingsministeriet rekvirerede efterfølgende Formidlingscenter Øst til at gennemføre en forundersøgelse om vold mod kvinder med handicap. Forundersøgelsens primære formål er, at kvalificere grundlaget for en egentlig dansk undersøgelse af forekomsten af vold mod kvinder med handicap, herunder at fremkomme med forslag til, hvordan volden kan forebygges, og hvor vidt og hvordan støttetilbud skal udvikles. Forundersøgelsen sætter bl.a. fokus på, i hvilket omfang de forskellige støttetilbud er tilgængelige for kvinder med handicap, ligesom der ses nærmere på det eksisterende registreringsgrundlag. En central del i forundersøgelsen er fortællinger fra 7 kvinder med handicap, der har været udsat for partnervold. Endelig er relevant litteratur og dokumentation fra Europa, Australien, Canada og USA indsamlet og bearbejdet som en del af forundersøgelsen. Dataindsamling, analyse og bearbejdning er varetaget af Lise Bjerre, BA i historie og Maria Lincke Jørgensen, etnolog. Forfatterne er fuldt ud ansvarlige for analyse, konklusioner og anbefalinger, hvorfor forundersøgelsen ikke uden videre kan opfattes som dækkende for Ligestillingsministeriets holdninger. En stor tak til alle som har bidraget til forundersøgelsen. En særlig tak til Danske Kvinder med Handicap, der har været til stor inspiration i forbindelse med undersøgelsen. Men ikke mindst tak til de kvinder, der velvilligt har åbnet deres hjem, og ladet os og andre få indsigt i en smertelig del af deres livshistorie. Udgivelsen er sket med støtte fra Ligestillingsministeriet. Centerleder Sissel Lindgaard Formidlingscenter Øst, Oktober

6 6

7 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning - hovedkonklusioner og perspektiver Vold mod kvinder med handicap i europa Indledning Metode og teori Præsentation af litteraturen Omfanget af vold mod kvinder med handicap Voldens udtryk Handicapspecifikke voldsproblematikker Støttetilbud til voldsramte kvinder Tiltag i relation til vold mod kvinder med handicap Anbefalinger til bekæmpelse af vold Opsamling og konklusion Bilag 1: oversigt over organisationer/netværk Litteraturliste Krise- og støttetilbud i danmark Indledning Kvindekrisecentrene Handicapspecifikke støttetilbud Opsamling og konklusion på støttetilbud i danmark Bilag: Bilag: Partnervold mod kvinder med handicap i danmark Indledning Registrering af vold mod kvinder med handicap Syv fortællinger om vold Opsamling

8 8

9 Indledning Gennem de sidste 10 år er der i Europa kommet et stigende fokus på vold mod kvinder med handicap. I Danmark har temaet dog indtil nu kun haft lidt bevågenhed, og der er derfor begrænset viden om problematikken. På baggrund af initiativer fra en tværministeriel arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker, formulerede Regeringen i foråret 2002 Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Med denne er der nu også i Danmark rettet en særlig opmærksomhed mod voldsramte kvinder med handicap. Formålet med handlingsplanen er en forbedring af indsatsen mod vold særligt den vold der foregår i hjemmet. På baggrund af handlingsplanen besluttede Ligestillingsministeriet at påbegynde en undersøgelse af vold mod kvinder med handicap. Baggrund for regeringens handlingsplan Formuleringen af regeringens handlingsplan og igangsættelsen af en undersøgelse om vold mod kvinder med handicap udtrykker en ændret forståelse af partnervold såvel som af mennesker med handicap. Det er ikke længe siden, at partnervold var en handling, der tilhørte den private sfære. Volden forekom, men blev ikke betragtet som et samfundsanliggende. I dag er partnervold kriminaliseret af stater i store dele af verden - herunder Danmark. Volden opfattes som et brud på menneskerettighederne, og ifølge internationale konventioner som FN s CEDAW-konvention 1 og Menneskerettighedserklæringen, som Danmark har tilsluttet sig, har staten både ret og pligt til at beskytte alle kvinder mod overgreb i hjemmet. Kvinder med handicap udsættes også for vold, men af flere grunde har man tidligere ikke været opmærksom på denne gruppe, og der findes meget begrænset viden om problematikken. Der er særligt to perspektiver, der skal fremhæves i den sammenhæng. Det første perspektiv er den generelt manglende skelnen mellem køn blandt handicappede. Fremstillingen af personer med handicap som en relativ homogen og kønsløs gruppe, har 1) Convention on the Eliminatin of All forms of Discrimination against Women 9

10 man kunnet finde både blandt repræsentanter for de handicappede, såvel som i samfundet generelt. Fra handicaporganisationernes side har nedtoningen af kønsforskelle muligvis handlet om en prioritering af en generel handicap dagsorden for at stå stærkere ved fremsætningen af politiske krav. Handicappolitisk har man ikke følt, at man havde en position, der kunne rumme en fragmentering ud i særinteresser og krav. Samtidig har der i samfundet eksisteret den forestilling, at kvinder med handicap er uden seksualitet og kvindelighed det vil sige kønsløse - på grund af deres handicap. Det vil være forkert at sige, at fordommene omkring køn og handicap er forsvundet. Der er dog ingen tvivl om, at der gennem de senere år generelt er kommet et stigende fokus på køn og ligestilling i relation til personer med handicap. Det andet perspektiv der har haft betydning for, at vold mod kvinder med handicap er sat på dagsordenen, er en ændring i socialpolitikken med fokus på ligebehandling af mennesker med handicap. Dette betyder blandt andet, at samfundet skal tilbyde mennesker med handicap en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for at kompensere for konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse med henblik på at give mennesker med handicap lige muligheder. Samtidig kendetegnes handicappolitikken ved en overgang fra eksklusion til inklusion af handicappede i samfundet. På det politisk-ideologiske niveau medfører inklusionstanken, at personer med handicap skal kunne rummes i samfundets generelle institutioner, og at handicappedes særlige behov derfor skal synliggøres og diskuteres i forhold til denne målsætning. På det konkret-praktiske niveau oplever man, at personer med handicap flytter ud af det traditionelle institutionsliv og ind i samfundet i egen bolig, og som følge heraf overtager en række af de sociale problemer, der knytter sig til dette liv; fx misbrug, social isolation og partnervold. De ændringer der har fundet sted i opfattelsen af partnervold generelt, og specifikt inden for handicapområdet, danner baggrund for formuleringen og indholdet af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Samtidig må Danmarks indsats ses i relation til internationale strømninger og lignende tiltag i andre af Danmarks samarbejdslande. 10

11 Projektbeskrivelse I Regeringens handlingsplan indgår kvinder med handicap som et særligt fokusfelt. På baggrund af de initiativer og anbefalinger der blev fremsat af den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker, peger regeringen på, at der er et behov for at udvikle kvalificeret viden omkring netop denne gruppe. Ligestillingsministeriet har derfor rekvireret Formidlingscenter Øst til at gennemføre en forundersøgelse om vold mod kvinder med handicap. Forundersøgelsens primære formål er, at kvalificere grundlaget for en egentlig dansk undersøgelse af forekomsten af vold mod kvinder med handicap, herunder at fremkomme med forslag til, hvordan volden kan forebygges, og hvor vidt og hvordan støttetilbud skal udvikles. Vold mod kvinder med handicap er her i landet et uudforsket område. Udenlandske undersøgelser peger imidlertid på, at handicappede kvinder er mindst lige så udsatte for vold som ikke-handicappede. Deraf følger nogle interessante spørgsmål, som har været ledende for arbejdet med projektet: Er kvinder med handicap mere udsatte for partnervold end ikke-handicappede kvinder? Hvis det er tilfældet, hvorfor? Hvilke tiltag er relevante og nødvendige for at forebygge partnervold mod handicappede kvinder? Hvilke tiltag er relevante og nødvendige for at støtte kvinder med handicap, hvis de udsættes for partnervold? Hvilke andre tilbud end krisecentrene anvendes og kan anvendes for at støtte kvinder med handicap, som er ofre for vold? Afgrænsning I forundersøgelsen tages der udgangspunkt i partnervold mod kvinder med fysisk handicap. Dette skyldes, at man i forundersøgelsen, af begrænsningsmæssige årsager, ikke har kunnet inddrage alle kvinder med handicap. 11

12 Der er forskellige grunde til, at en skelnen mellem fysisk og psykisk handicap er hensigtsmæssig. Først og fremmest vil de voldsproblematikker, der knytter sig til kvinder med henholdsvis fysisk og psykisk handicap ofte være forskellige, fx karakteren af den støtte de har behov for. Samtidig må det understreges, at kvinder med fysisk handicap ikke er en homogen gruppe, idet de meget forskellige fysiske handicap kan skabe forskellige behov og problematikker. Partnervold skal i rapporten forstås som vold udført af en nuværende eller tidligere partner. Formidlingscenter Øst og Ligestillingsministeriet har i samarbejde opstillet følgende tre undersøgelsesområder: Eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa Krise- og støttetilbud i Danmark Partnervold blandt handicappede kvinder i Danmark Delundersøgelser i projektet For at opfylde projektets målsætning om en kvalificering af en egentlig dansk undersøgelse er der i forhold til undersøgelsesområderne lavet 4 forskellige dele: Delundersøgelserne er: 1) Indsamling og bearbejdning af relevant litteratur. I flere europæiske lande er der inden for de senere år gennemført undersøgelser, lavet case stories, udviklet guidelines eller anden form for materiale vedrørende problematikken vold mod kvinder med handicap. Materialet er af forskellig karakter, men kan samlet medvirke til at give et billede af forskellige problematikker og viden om vold mod kvinder med handicap. Temaer som bliver bearbejdet i litteraturen er blandt andet: Viden om omfanget af vold mod kvinder med handicap, voldens konkrete udtryksform, hvilke handicapspecifikke voldsproblematikker der peges på, hvilke støttetilbud der findes for kvinder med handicap, hvilke tiltag der er på nationalt og europæisk niveau, og hvilke anbefalinger der peges på til bekæmpelse af vold mod kvinder med handicap. Den viden der er indhentet i litteraturstudiet danner rammen omkring de øvrige delundersøgelser. 12

13 2) Forundersøgelse blandt krise- og støttetilbud. I publikationen Vold mod kvinder fra den tværministerielle arbejdsgruppe omkring vold mod kvinder og handel med mennesker (Socialministeriet 2001) peges der på, at de danske kvindekrisecentre kun i et meget begrænset omfang er tilgængelige for kvinder med handicap, og at andre botilbud derfor ofte vil være relevante. Der er blevet gennemført telefoninterviews med de danske kvindekrisecentre, samt et udsnit af 92 botilbud for fysisk handicappede med henblik på at afdække karakteren af tilgængelighed samt antallet af akutpladser til voldsramte kvinder med handicap. Ligeledes er der gennemført en telefonrundspørge til relevante rådgivningsorganer for mennesker med handicap. I forlængelse af telefonrundspørgslerne er relevante ressourcepersoner blevet inviteret til en rundbordssamtale med henblik på at belyse problemstillinger og barrierer i forhold til nuværende og fremtidige støttetilbud til voldsramte kvinder med handicap. 3) En undersøgelse af registrering. Der er blevet igangsat en registrering af kvinder med handicap, der flytter ind på kvindekrisecentre. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilken registrering der i dag sker af voldsramte kvinder med handicap i Danmark, og på baggrund af dette peges der på, hvilke muligheder der er for registrering og statistik i fremtiden. 4) Forundersøgelse blandt en mindre gruppe af handicappede kvinder. Der er blevet gennemført et mindre antal interviews af kvinder med handicap, der har været udsat for partnervold. Interviewene belyser blandt andet, hvilke samfunds- og handicaprelaterede problematikker kvinder med handicap oplever i forhold til at leve i og bryde ud af et voldeligt forhold. Samarbejdspartnere Undersøgelsen er initieret af Ligestillingsministeriet, der løbende har indgået i et samarbejde med Formidlingscenter Øst med hensyn til projektets indhold og form. Derudover har Formidlingscenter Øst i undersøgelsen arbejdet sammen med repræsentanter for handicaporganisationen Danske Kvinder med Handicap. Danske Kvinder med Handicap har sammensat en mindre gruppe med særlig viden og/eller interesse for problematikken, der har været til stor inspiration i projektet. Formidlingscenter Øst vil gerne sige tak for den indsats Danske Kvinder med Handicap har ydet. 13

14 14 Introduktion til læsning af rapporten Rapporten er delt op i tre dele, der repræsenterer hver af de fastsatte undersøgelsesområder. Rapportens første del omhandler således eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa. Denne del indeholder et litteraturstudium. Rapportens anden del beskriver krise- og støttetilbud i Danmark, mens sidste del af rapporten beskriver konkret viden om partnervold mod handicappede kvinder i Danmark. Sidste del af rapporten indeholder både viden om og overvejelser omkring registrering af voldsramte kvinder med handicap, samt personlige historier om vold fortalt af kvinder med handicap. Grundet projektets karakter af at være en forundersøgelse, er delelementerne præsenteret separat i kapitlerne med afsluttende opsamlinger. Indledningsvist vil blive givet en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner og perspektiver.

15 Sammenfatning - hovedkonklusioner og perspektiver

16 16

17 Eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa Gennem de sidste 10 år, og særligt efter FN s kvindekonference i Beijing i 1995, er der kommet et stigende fokus på vold mod kvinder med handicap i og uden for Europa. Der er afholdt konferencer, etableret works-shops, igangsat projekter og lavet undersøgelser, som danner baggrunden for den indsamlede og bearbejdede litteratur i forbindelse med denne forundersøgelse. Viden om voldens omfang Litteraturen viser, at man generelt ved meget lidt om omfanget af vold mod kvinder med handicap. Der er i de europæiske lande stort set ingen registrering af voldsramte kvinder med handicap, og de tal der trods alt findes, er svære at anvende, idet der i disse ikke skelnes mellem fx køn, og hvem der har udøvet volden. De europæiske forfattere trækker i stedet på amerikanske og canadiske undersøgelser, hvor de når frem til den konklusion, at kvinder med handicap er mere udsatte for vold end kvinder generelt pga. en øget sårbarhed i forbindelse med et handicap. Overordnet må det konstateres, at der i Europa mangler undersøgelser af omfanget af vold mod kvinder med handicap. En forholdsvis velfunderet undersøgelse fra USA peger på, at omfanget af vold mod kvinder med handicap er lige så stort som for kvinder generelt, men at volden over for kvinder med handicap ofte strækker sig over længere tid, hvilket peger på, at kvinder med handicap har vanskeligheder med at bryde forholdet. Voldens karakter og tilhørende problemstillinger I litteraturen finder man flere forskellige voldstyper beskrevet: Fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold og økonomisk vold. De problematikker der er forbundet med partnervold, er som udgangspunkt fælles for kvinder 17

18 generelt. Samtidig knytter der sig til vold mod kvinder med handicap en række handicapspecifikke voldsproblematikker, der skaber en anden sårbarhed over for volden, og som litteraturen giver et godt billede af. For eksempel er volden mod mennesker med handicap ofte rettet mod de kropsdele, som er beskadiget; det kan være at flytte rundt på møblerne i en blind kvindes hjem. Forfatterne peger på, at kvinder med handicap ofte har et lavt selvværd pga. samfundets kvinde- og skønhedsidealer. Kvinderne har en dårlig kropsforståelse og et distanceret forhold til deres krop, idet de oplever, at fremmede personer varetager deres personlige hygiejne, ligesom læger og behandlere behandler deres krop som et medicinsk objekt. Dette kan gøre det svært for dem at skelne mellem overgreb og omsorg. Endvidere har de fået ringe eller ingen undervisning om seksualitet. Flere af forfatterne peger også på den generelle belastning, et handicap lægger på et parforhold. Når den ene part i et parforhold har et handicap, kan der opstå et afhængighedsforhold til den anden, som kan virke frustrerende for begge parter, og som kan være en udløsende faktor for vold. I litteraturen understreges, at kvinder med handicap har sværere ved at bryde ud af et voldeligt forhold end andre kvinder. De mest udbredte forklaringer på dette er, at fysiske begrænsninger gør det sværere for kvinden at flygte, at kvinder med handicap ofte lever mere isoleret end kvinder generelt pga. manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænsede sociale netværk, at kvinder med handicap ud over at være psykisk afhængige af manden også kan være funktionelt afhængige af ham, eksempelvis i forhold til kommunikation. Der peges også på, at nogle kvinder frygter for samfundets sanktioner eller manglende forståelse, hvis de bryder forholdet til manden. Det kan være en reel frygt for at blive sendt på institution eller at miste forældremyndigheden over sine børn, fordi man er handicappet. Af stor betydning for kvinders mulighed for at bryde ud af et voldeligt forhold nævnes også adgangen til støttetilbud. Kvinder med handicap har ikke den samme adgang til støtte som andre kvinder. Dårlig fysisk og kommunikativ tilgængelighed samt holdningsmæssige barrierer betyder, at mange kvinder med handicap ikke kan modtages i de generelle støttetilbud - fx på 18

19 krisecentrene. Kvinderne henvises således til handicapspecifikke botilbud, institutioner eller plejehjem, hvor der ikke umiddelbart findes særlig kompetence i forhold til voldsproblematikken. Denne form for støtte kritiseres i litteraturen blandt andet fordi, handicappet bliver mere centralt end voldsproblematikken, at mange kvinder er bange for at anmelde vold af frygt for at blive sendt på institution, og at hjælp fra personer uden baggrundsviden kan være lige så traumatiserende, som overgrebet er i sig selv. Generelt vurderes det, at støtten til kvinder med handicap, der har været udsat for vold, er utilfredsstillende. Initiativer og anbefalinger I nogle få europæiske land, blandt andet Norge og Sverige, er der taget initiativer til et samarbejde mellem kvinde-handicaporganisationer og krisecentrene, for at forbedre indsatsen over for voldsramte kvinder med handicap. Her har man lavet undervisningsmateriale til krisecentrene, om de særlige problemstillinger der gør sig gældende for kvinder med handicap, samt i Sverige afholdt sommerlejre for voldsramte kvinder med handicap og krisecenterpersonale, hvor man deler sine erfaringer og viden. Sverige nævnes som foregangsland, hvor problemstillingen er blevet politisk og økonomisk prioriteret, hvilket ikke synes tilfældet i andre lande. På trods af mangel på praktiske tiltag findes der i litteraturen en rig mængde af anbefalinger. Disse retter sig primært mod de nationale regeringer, hvor litteraturen placerer det primære ansvar for bekæmpelse af vold mod kvinder med handicap. I litteraturen anbefales en forbedring af kvinder med handicaps samlede livsudfoldelse - herunder forbedret adgang til arbejde og lige løn, synliggørelse af kvinder med handicap på alle samfundets niveauer, forbedret adgang til informationssamfundet, og retten til selv at vælge plejepersonale. Derudover gives følgende tre typer af anbefalinger, der specifikt retter sig mod voldsramte kvinder med handicap: Forbedring af kvindens juridiske rettigheder, forebyggelse af vold samt forbedret støtte til voldsramte. De få anbefalinger der retter sig mod de fagfolk, der til dagligt beskæftiger sig med mennesker med handicap handler om en øget opmærksomhed om 19

20 problematikken: Fagfolk skal lære at genkende signaler om overgreb og formidle viden om støttetilbud. Tilsvarende bør retssystemet have forbedret deres kendskab til mennesker med handicap. Ligeledes anbefales, at der sker en øget forskning inden for området med henblik på at kvalificere indsatsen. Af anbefalinger der retter sig mod den voldsramte kvinde nævnes træning i personlig sikkerhed, selvforsvar, selvværdskurser, kommunikations- og seksualundervisning. Problemstillinger i forbindelse med litteraturen Generelt er billedet præget af få nationale tiltag, hvad angår bekæmpelse og forebyggelse af vold mod kvinder med handicap, mens der på europæisk niveau har været en del aktivitet med fokus på problematikken. De tiltag, der beskrives i litteraturen på europæisk niveau er først og fremmest politiske tiltag, mens få er rettet mod den voldsramte handicappede kvinde. Dette kan tyde på en svaghed i politiske manifestationer fra europæisk hold, som ikke stiller krav eller retningslinier for efterfølgende national implementering Generelt indskrives litteraturens forståelse af vold i en diskriminationsog ligestillingskontekst, i forhold til det at være kvinde, og det at have et handicap. Vold forstås i den sammenhæng også som generel diskrimination og uretfærdig behandling. Problemet med disse ofte meget brede voldsdefinitioner er imidlertid, dels at det kan være svært at sammenligne, de resultater litteraturen beskriver, og dels at der i yderste konsekvens sker en udvanding af voldsbegrebet, hvorfor det kan være svært at målrette indsatsen. Ligeledes må man være opmærksom på, at en stor delt af litteraturen er præget af også at have et kønspolitisk ærinde, som på mange måder er frugtbar, men som samtidig kan fjerne blikket fra andre relevante problemfelter i relation til vold mod kvinder med handicap. Eksempelvis kan dette perspektiv gøre det vanskeligt at rumme voldsudøverens situation, ligesom at det ikke er åbent over for mulige fællestræk mellem mænd med handicap og kvinder generelt. 20

21 Vold mod kvinder med handicap i Danmark De udenlandske undersøgelser peger på, at kvinder med handicap er mindst lige så udsatte for vold som kvinder uden handicap, og at der i relation til volden findes nogle handicapspecifikke problematikker, som det er vigtig at være opmærksomme på, eksempelvis ved forebyggelse og ved indretningen af støttetilbud. Der er ingen grund til at tro, at dette skulle være anderledes i Danmark. Til belysning af problemstillingen i Danmark vil der i det følgende blive refereret til den indsamlede viden i forbindelse med den danske forundersøgelse (Formidlingscenter Øst 2002). Hvilke voldsrelaterede støttetilbud tilbydes voldsramtekvinder med handicap? I Danmark består samfundets støtte til voldsramte kvinder af muligheden for midlertidigt ophold på et kvindekrisecenter med tilhørende rådgivning og støtte. Herudover er der mulighed for telefonrådgivning. Forundersøgelsen har vist, at krisecentre og rådgivning i Danmark i dag ikke er tilgængelige for kvinder med handicap. Det største og mest overskyggende problem er den manglende fysiske tilgængelighed på krisecentrene. Ofte er krisecentrene placeret i gamle bygninger i flere etager. 1 ud af 36 krisecentre er fysisk tilgængeligt for en kvinde i kørestol. Dette center er forholdsvis nyt og konstrueret efter tilgængelighedskrav, men har dog ikke prioriteret tilgængeligheden højt. Der mangler således nødvendige installationer, før det vurderes til at være handicapegnet. 2 andre krisecentre angav muligheden for mere interimistiske, men absolut ikke tilfredsstillende løsninger, som eksempelvis overnatning bag et forhæng i husets fællesrum på stueplan. Konsekvensen af den manglende fysiske tilgængelighed er, at kvinder med handicap henvises til hoteller og vandrehjem, uden den rådgivning og støtte de har brug for. 21

22 En anden problemstilling er den manglende kommunikative tilgængelighed, både på krisecentre og i telefonrådgivninger, samt i samfundet generelt. De forskellige former for telefonrådgivning som tilbydes voldsramte kvinder er ikke tilgængelige for voldsramte kvinder med et kommunikationshandicap, idet disse kvinder er afhængige af en særlig tolk eller andre hjælpemidler, eksempelvis teksttelefoner til døve, som ikke umiddelbart er til rådighed eller anvendes. De kommunikative barrierer går også den anden vej, idet samfundets information til kvinder om støttetilbud ofte er formidlet på en måde, der gør at kvinder med bestemte former for handicap ikke kan læse det eller ikke har adgang til det. Også den manglende viden på krisecentre og i rådgivninger om håndteringen af personer med handicap, og de særlige problemstillinger som gør sig gældende for voldsramte kvinder med handicap, har betydning for tilgængeligheden i støttetilbudene. Uvidenhed kan medføre en usikkerhed hos personale på krisecentre og i rådgivninger, som resulterer i en dårligere hjælp, og kan udgøre en barriere i forhold til at rumme kvinder med handicap i støttetilbudet. Derudover kan der hos personalet i de generelle støttetilbud eksistere holdningsmæssige barrierer og fordomme i forhold til mennesker med handicap, der sammen med uvidenhed kan skabe, hvad man kan kalde en dårlig social tilgængelighed. Generelt giver personalet på krisecentrene udtryk for, at krisecentrene bør kunne modtage kvinder med handicap, men krisecentrene er præget af mangel på penge og få faguddannede i personalegruppen. For at krisecentrene i fremtiden skal kunne rumme kvinder med handicap er der behov for ændringer på området. Krisecentrene er i høj grad baseret på frivilligt personale, som eksempelvis ikke er på centrene om natten, hvilket gør det sværere at rumme kvinder med handicap, idet mange af disse kvinder har svært ved at leve op til krisecentrenes krav om at være selvhjulpne. Muligheden for at den handicappede kvinde kan medbringe en hjælper på krisecentret og på den måde gøre sig selvhjulpen er samtidig meget lille, idet krisecentrene lider under en generel mangel på pladser. Krisecentrene og rådgivninger kan derfor, som de ser ud i dag, ikke opfattes som et reelt tilbud om midlertidigt ophold og hjælp til kvinder med handicap. 22

23 Støtte fra handicapfaglige I regeringens handlingsplan nævnes handicapspecifikke botilbud, som et muligt bo- og støttetilbud til voldsramte kvinder med handicap. Forundersøgelsen peger dog på, at disse ikke kan opfattes som et reelt tilbud, såfremt man skal leve op til princippet om sektoransvar og ligebehandling af mennesker med handicap. For det første findes der inden for de handicapspecifikke botilbud ikke akutpladser, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med en henvendelse fra en voldsramt kvinde med handicap. Der er generelt venteliste til botilbudene, og det kræver et længerevarende visitationforløb at få en plads i et botilbud. For det andet er det imod princippet om sektoransvarlighed og ligebehandling af handicappede, at voldsramte kvinder med handicap henvises til et handicapspecifikt botilbud. Det er volden, der er kvindens primære problem og ikke hendes handicap, og botilbudet har ikke og skal ikke have ekspertisen på dette område. Samtidig kan et ophold på en handicapinstitution, for en kvinde med handicap, som lever i egen bolig, føles som et overgreb. Hvis kvinden tidligere har levet på en institution, vil der være tale om en geninstitutionalisering. Endelig har kvinden i sådan en situation behov for at være sammen med andre kvinder, der har haft tilsvarende oplevelser. Handicapspecifikke botilbud er derfor ikke i dag et reelt tilbud om støtte til voldsramte kvinder med handicap og bør ikke udvikles hertil. Partnervold blandt handicappede kvinder Danmark I Danmark har der ikke tidligere været undersøgelser af vold mod kvinder med handicap, hvorfor der i dag ikke er tilgængelig viden om problematikken. Der blev derfor, som en del af forundersøgelsen, i juni 2002 igangsat en registrering af antallet af kvinder med handicap, som flytter ind på et krisecenter. Ved optællingen i juli 2002 var der ingen registrerede indflytninger. Den næste optælling vil finde sted ultimo oktober. Sandsynligheden for at statistikken vil indeholde kvinder med handicap er lille, pga. den ringe tilgængelighed på krisecentrene, hvor indflytning ofte vil være en fysisk umulighed. Det er desværre ikke p.t. muligt at registrere antal af henven- 23

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg

Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg 1 Frederiksberg, 10. september 2015 Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg Nej tak til kæmpestor institution for handicappede med alt for små boliger i

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere