Vold mod kvinder med handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold mod kvinder med handicap"

Transkript

1 Vold mod kvinder med handicap

2 2

3 Vold mod kvinder med handicap Lise Bjerre & Maria Lincke Jørgensen Formidlingscenter Øst,

4 Vold mod kvinder med handicap 2002, Forfatterne og Formidlingscenter Øst Foto forside: Bjørn Abelin/BAM Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 500 ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Ligestillingsministeriet, Tlf.: eller Formidlingscenter Øst Nørretorv 30, 2. sal Postboks Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Vold mod kvinder med handicap. Lise Bjerre & Maria Lincke Jørgensen. Formidlingscenter Øst,

5 Forord I foråret 2002 fremlagde regeringen Handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Et af de særlige fokusfelter, der indgår i handlingsplanen, er kvinder med handicap. Der bliver bl.a. peget på, at der er behov for at udvikle kvalificeret viden om netop denne gruppe. Ligestillingsministeriet rekvirerede efterfølgende Formidlingscenter Øst til at gennemføre en forundersøgelse om vold mod kvinder med handicap. Forundersøgelsens primære formål er, at kvalificere grundlaget for en egentlig dansk undersøgelse af forekomsten af vold mod kvinder med handicap, herunder at fremkomme med forslag til, hvordan volden kan forebygges, og hvor vidt og hvordan støttetilbud skal udvikles. Forundersøgelsen sætter bl.a. fokus på, i hvilket omfang de forskellige støttetilbud er tilgængelige for kvinder med handicap, ligesom der ses nærmere på det eksisterende registreringsgrundlag. En central del i forundersøgelsen er fortællinger fra 7 kvinder med handicap, der har været udsat for partnervold. Endelig er relevant litteratur og dokumentation fra Europa, Australien, Canada og USA indsamlet og bearbejdet som en del af forundersøgelsen. Dataindsamling, analyse og bearbejdning er varetaget af Lise Bjerre, BA i historie og Maria Lincke Jørgensen, etnolog. Forfatterne er fuldt ud ansvarlige for analyse, konklusioner og anbefalinger, hvorfor forundersøgelsen ikke uden videre kan opfattes som dækkende for Ligestillingsministeriets holdninger. En stor tak til alle som har bidraget til forundersøgelsen. En særlig tak til Danske Kvinder med Handicap, der har været til stor inspiration i forbindelse med undersøgelsen. Men ikke mindst tak til de kvinder, der velvilligt har åbnet deres hjem, og ladet os og andre få indsigt i en smertelig del af deres livshistorie. Udgivelsen er sket med støtte fra Ligestillingsministeriet. Centerleder Sissel Lindgaard Formidlingscenter Øst, Oktober

6 6

7 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning - hovedkonklusioner og perspektiver Vold mod kvinder med handicap i europa Indledning Metode og teori Præsentation af litteraturen Omfanget af vold mod kvinder med handicap Voldens udtryk Handicapspecifikke voldsproblematikker Støttetilbud til voldsramte kvinder Tiltag i relation til vold mod kvinder med handicap Anbefalinger til bekæmpelse af vold Opsamling og konklusion Bilag 1: oversigt over organisationer/netværk Litteraturliste Krise- og støttetilbud i danmark Indledning Kvindekrisecentrene Handicapspecifikke støttetilbud Opsamling og konklusion på støttetilbud i danmark Bilag: Bilag: Partnervold mod kvinder med handicap i danmark Indledning Registrering af vold mod kvinder med handicap Syv fortællinger om vold Opsamling

8 8

9 Indledning Gennem de sidste 10 år er der i Europa kommet et stigende fokus på vold mod kvinder med handicap. I Danmark har temaet dog indtil nu kun haft lidt bevågenhed, og der er derfor begrænset viden om problematikken. På baggrund af initiativer fra en tværministeriel arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker, formulerede Regeringen i foråret 2002 Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Med denne er der nu også i Danmark rettet en særlig opmærksomhed mod voldsramte kvinder med handicap. Formålet med handlingsplanen er en forbedring af indsatsen mod vold særligt den vold der foregår i hjemmet. På baggrund af handlingsplanen besluttede Ligestillingsministeriet at påbegynde en undersøgelse af vold mod kvinder med handicap. Baggrund for regeringens handlingsplan Formuleringen af regeringens handlingsplan og igangsættelsen af en undersøgelse om vold mod kvinder med handicap udtrykker en ændret forståelse af partnervold såvel som af mennesker med handicap. Det er ikke længe siden, at partnervold var en handling, der tilhørte den private sfære. Volden forekom, men blev ikke betragtet som et samfundsanliggende. I dag er partnervold kriminaliseret af stater i store dele af verden - herunder Danmark. Volden opfattes som et brud på menneskerettighederne, og ifølge internationale konventioner som FN s CEDAW-konvention 1 og Menneskerettighedserklæringen, som Danmark har tilsluttet sig, har staten både ret og pligt til at beskytte alle kvinder mod overgreb i hjemmet. Kvinder med handicap udsættes også for vold, men af flere grunde har man tidligere ikke været opmærksom på denne gruppe, og der findes meget begrænset viden om problematikken. Der er særligt to perspektiver, der skal fremhæves i den sammenhæng. Det første perspektiv er den generelt manglende skelnen mellem køn blandt handicappede. Fremstillingen af personer med handicap som en relativ homogen og kønsløs gruppe, har 1) Convention on the Eliminatin of All forms of Discrimination against Women 9

10 man kunnet finde både blandt repræsentanter for de handicappede, såvel som i samfundet generelt. Fra handicaporganisationernes side har nedtoningen af kønsforskelle muligvis handlet om en prioritering af en generel handicap dagsorden for at stå stærkere ved fremsætningen af politiske krav. Handicappolitisk har man ikke følt, at man havde en position, der kunne rumme en fragmentering ud i særinteresser og krav. Samtidig har der i samfundet eksisteret den forestilling, at kvinder med handicap er uden seksualitet og kvindelighed det vil sige kønsløse - på grund af deres handicap. Det vil være forkert at sige, at fordommene omkring køn og handicap er forsvundet. Der er dog ingen tvivl om, at der gennem de senere år generelt er kommet et stigende fokus på køn og ligestilling i relation til personer med handicap. Det andet perspektiv der har haft betydning for, at vold mod kvinder med handicap er sat på dagsordenen, er en ændring i socialpolitikken med fokus på ligebehandling af mennesker med handicap. Dette betyder blandt andet, at samfundet skal tilbyde mennesker med handicap en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for at kompensere for konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse med henblik på at give mennesker med handicap lige muligheder. Samtidig kendetegnes handicappolitikken ved en overgang fra eksklusion til inklusion af handicappede i samfundet. På det politisk-ideologiske niveau medfører inklusionstanken, at personer med handicap skal kunne rummes i samfundets generelle institutioner, og at handicappedes særlige behov derfor skal synliggøres og diskuteres i forhold til denne målsætning. På det konkret-praktiske niveau oplever man, at personer med handicap flytter ud af det traditionelle institutionsliv og ind i samfundet i egen bolig, og som følge heraf overtager en række af de sociale problemer, der knytter sig til dette liv; fx misbrug, social isolation og partnervold. De ændringer der har fundet sted i opfattelsen af partnervold generelt, og specifikt inden for handicapområdet, danner baggrund for formuleringen og indholdet af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Samtidig må Danmarks indsats ses i relation til internationale strømninger og lignende tiltag i andre af Danmarks samarbejdslande. 10

11 Projektbeskrivelse I Regeringens handlingsplan indgår kvinder med handicap som et særligt fokusfelt. På baggrund af de initiativer og anbefalinger der blev fremsat af den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker, peger regeringen på, at der er et behov for at udvikle kvalificeret viden omkring netop denne gruppe. Ligestillingsministeriet har derfor rekvireret Formidlingscenter Øst til at gennemføre en forundersøgelse om vold mod kvinder med handicap. Forundersøgelsens primære formål er, at kvalificere grundlaget for en egentlig dansk undersøgelse af forekomsten af vold mod kvinder med handicap, herunder at fremkomme med forslag til, hvordan volden kan forebygges, og hvor vidt og hvordan støttetilbud skal udvikles. Vold mod kvinder med handicap er her i landet et uudforsket område. Udenlandske undersøgelser peger imidlertid på, at handicappede kvinder er mindst lige så udsatte for vold som ikke-handicappede. Deraf følger nogle interessante spørgsmål, som har været ledende for arbejdet med projektet: Er kvinder med handicap mere udsatte for partnervold end ikke-handicappede kvinder? Hvis det er tilfældet, hvorfor? Hvilke tiltag er relevante og nødvendige for at forebygge partnervold mod handicappede kvinder? Hvilke tiltag er relevante og nødvendige for at støtte kvinder med handicap, hvis de udsættes for partnervold? Hvilke andre tilbud end krisecentrene anvendes og kan anvendes for at støtte kvinder med handicap, som er ofre for vold? Afgrænsning I forundersøgelsen tages der udgangspunkt i partnervold mod kvinder med fysisk handicap. Dette skyldes, at man i forundersøgelsen, af begrænsningsmæssige årsager, ikke har kunnet inddrage alle kvinder med handicap. 11

12 Der er forskellige grunde til, at en skelnen mellem fysisk og psykisk handicap er hensigtsmæssig. Først og fremmest vil de voldsproblematikker, der knytter sig til kvinder med henholdsvis fysisk og psykisk handicap ofte være forskellige, fx karakteren af den støtte de har behov for. Samtidig må det understreges, at kvinder med fysisk handicap ikke er en homogen gruppe, idet de meget forskellige fysiske handicap kan skabe forskellige behov og problematikker. Partnervold skal i rapporten forstås som vold udført af en nuværende eller tidligere partner. Formidlingscenter Øst og Ligestillingsministeriet har i samarbejde opstillet følgende tre undersøgelsesområder: Eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa Krise- og støttetilbud i Danmark Partnervold blandt handicappede kvinder i Danmark Delundersøgelser i projektet For at opfylde projektets målsætning om en kvalificering af en egentlig dansk undersøgelse er der i forhold til undersøgelsesområderne lavet 4 forskellige dele: Delundersøgelserne er: 1) Indsamling og bearbejdning af relevant litteratur. I flere europæiske lande er der inden for de senere år gennemført undersøgelser, lavet case stories, udviklet guidelines eller anden form for materiale vedrørende problematikken vold mod kvinder med handicap. Materialet er af forskellig karakter, men kan samlet medvirke til at give et billede af forskellige problematikker og viden om vold mod kvinder med handicap. Temaer som bliver bearbejdet i litteraturen er blandt andet: Viden om omfanget af vold mod kvinder med handicap, voldens konkrete udtryksform, hvilke handicapspecifikke voldsproblematikker der peges på, hvilke støttetilbud der findes for kvinder med handicap, hvilke tiltag der er på nationalt og europæisk niveau, og hvilke anbefalinger der peges på til bekæmpelse af vold mod kvinder med handicap. Den viden der er indhentet i litteraturstudiet danner rammen omkring de øvrige delundersøgelser. 12

13 2) Forundersøgelse blandt krise- og støttetilbud. I publikationen Vold mod kvinder fra den tværministerielle arbejdsgruppe omkring vold mod kvinder og handel med mennesker (Socialministeriet 2001) peges der på, at de danske kvindekrisecentre kun i et meget begrænset omfang er tilgængelige for kvinder med handicap, og at andre botilbud derfor ofte vil være relevante. Der er blevet gennemført telefoninterviews med de danske kvindekrisecentre, samt et udsnit af 92 botilbud for fysisk handicappede med henblik på at afdække karakteren af tilgængelighed samt antallet af akutpladser til voldsramte kvinder med handicap. Ligeledes er der gennemført en telefonrundspørge til relevante rådgivningsorganer for mennesker med handicap. I forlængelse af telefonrundspørgslerne er relevante ressourcepersoner blevet inviteret til en rundbordssamtale med henblik på at belyse problemstillinger og barrierer i forhold til nuværende og fremtidige støttetilbud til voldsramte kvinder med handicap. 3) En undersøgelse af registrering. Der er blevet igangsat en registrering af kvinder med handicap, der flytter ind på kvindekrisecentre. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilken registrering der i dag sker af voldsramte kvinder med handicap i Danmark, og på baggrund af dette peges der på, hvilke muligheder der er for registrering og statistik i fremtiden. 4) Forundersøgelse blandt en mindre gruppe af handicappede kvinder. Der er blevet gennemført et mindre antal interviews af kvinder med handicap, der har været udsat for partnervold. Interviewene belyser blandt andet, hvilke samfunds- og handicaprelaterede problematikker kvinder med handicap oplever i forhold til at leve i og bryde ud af et voldeligt forhold. Samarbejdspartnere Undersøgelsen er initieret af Ligestillingsministeriet, der løbende har indgået i et samarbejde med Formidlingscenter Øst med hensyn til projektets indhold og form. Derudover har Formidlingscenter Øst i undersøgelsen arbejdet sammen med repræsentanter for handicaporganisationen Danske Kvinder med Handicap. Danske Kvinder med Handicap har sammensat en mindre gruppe med særlig viden og/eller interesse for problematikken, der har været til stor inspiration i projektet. Formidlingscenter Øst vil gerne sige tak for den indsats Danske Kvinder med Handicap har ydet. 13

14 14 Introduktion til læsning af rapporten Rapporten er delt op i tre dele, der repræsenterer hver af de fastsatte undersøgelsesområder. Rapportens første del omhandler således eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa. Denne del indeholder et litteraturstudium. Rapportens anden del beskriver krise- og støttetilbud i Danmark, mens sidste del af rapporten beskriver konkret viden om partnervold mod handicappede kvinder i Danmark. Sidste del af rapporten indeholder både viden om og overvejelser omkring registrering af voldsramte kvinder med handicap, samt personlige historier om vold fortalt af kvinder med handicap. Grundet projektets karakter af at være en forundersøgelse, er delelementerne præsenteret separat i kapitlerne med afsluttende opsamlinger. Indledningsvist vil blive givet en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner og perspektiver.

15 Sammenfatning - hovedkonklusioner og perspektiver

16 16

17 Eksisterende viden om vold mod kvinder med handicap i Europa Gennem de sidste 10 år, og særligt efter FN s kvindekonference i Beijing i 1995, er der kommet et stigende fokus på vold mod kvinder med handicap i og uden for Europa. Der er afholdt konferencer, etableret works-shops, igangsat projekter og lavet undersøgelser, som danner baggrunden for den indsamlede og bearbejdede litteratur i forbindelse med denne forundersøgelse. Viden om voldens omfang Litteraturen viser, at man generelt ved meget lidt om omfanget af vold mod kvinder med handicap. Der er i de europæiske lande stort set ingen registrering af voldsramte kvinder med handicap, og de tal der trods alt findes, er svære at anvende, idet der i disse ikke skelnes mellem fx køn, og hvem der har udøvet volden. De europæiske forfattere trækker i stedet på amerikanske og canadiske undersøgelser, hvor de når frem til den konklusion, at kvinder med handicap er mere udsatte for vold end kvinder generelt pga. en øget sårbarhed i forbindelse med et handicap. Overordnet må det konstateres, at der i Europa mangler undersøgelser af omfanget af vold mod kvinder med handicap. En forholdsvis velfunderet undersøgelse fra USA peger på, at omfanget af vold mod kvinder med handicap er lige så stort som for kvinder generelt, men at volden over for kvinder med handicap ofte strækker sig over længere tid, hvilket peger på, at kvinder med handicap har vanskeligheder med at bryde forholdet. Voldens karakter og tilhørende problemstillinger I litteraturen finder man flere forskellige voldstyper beskrevet: Fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold og økonomisk vold. De problematikker der er forbundet med partnervold, er som udgangspunkt fælles for kvinder 17

18 generelt. Samtidig knytter der sig til vold mod kvinder med handicap en række handicapspecifikke voldsproblematikker, der skaber en anden sårbarhed over for volden, og som litteraturen giver et godt billede af. For eksempel er volden mod mennesker med handicap ofte rettet mod de kropsdele, som er beskadiget; det kan være at flytte rundt på møblerne i en blind kvindes hjem. Forfatterne peger på, at kvinder med handicap ofte har et lavt selvværd pga. samfundets kvinde- og skønhedsidealer. Kvinderne har en dårlig kropsforståelse og et distanceret forhold til deres krop, idet de oplever, at fremmede personer varetager deres personlige hygiejne, ligesom læger og behandlere behandler deres krop som et medicinsk objekt. Dette kan gøre det svært for dem at skelne mellem overgreb og omsorg. Endvidere har de fået ringe eller ingen undervisning om seksualitet. Flere af forfatterne peger også på den generelle belastning, et handicap lægger på et parforhold. Når den ene part i et parforhold har et handicap, kan der opstå et afhængighedsforhold til den anden, som kan virke frustrerende for begge parter, og som kan være en udløsende faktor for vold. I litteraturen understreges, at kvinder med handicap har sværere ved at bryde ud af et voldeligt forhold end andre kvinder. De mest udbredte forklaringer på dette er, at fysiske begrænsninger gør det sværere for kvinden at flygte, at kvinder med handicap ofte lever mere isoleret end kvinder generelt pga. manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænsede sociale netværk, at kvinder med handicap ud over at være psykisk afhængige af manden også kan være funktionelt afhængige af ham, eksempelvis i forhold til kommunikation. Der peges også på, at nogle kvinder frygter for samfundets sanktioner eller manglende forståelse, hvis de bryder forholdet til manden. Det kan være en reel frygt for at blive sendt på institution eller at miste forældremyndigheden over sine børn, fordi man er handicappet. Af stor betydning for kvinders mulighed for at bryde ud af et voldeligt forhold nævnes også adgangen til støttetilbud. Kvinder med handicap har ikke den samme adgang til støtte som andre kvinder. Dårlig fysisk og kommunikativ tilgængelighed samt holdningsmæssige barrierer betyder, at mange kvinder med handicap ikke kan modtages i de generelle støttetilbud - fx på 18

19 krisecentrene. Kvinderne henvises således til handicapspecifikke botilbud, institutioner eller plejehjem, hvor der ikke umiddelbart findes særlig kompetence i forhold til voldsproblematikken. Denne form for støtte kritiseres i litteraturen blandt andet fordi, handicappet bliver mere centralt end voldsproblematikken, at mange kvinder er bange for at anmelde vold af frygt for at blive sendt på institution, og at hjælp fra personer uden baggrundsviden kan være lige så traumatiserende, som overgrebet er i sig selv. Generelt vurderes det, at støtten til kvinder med handicap, der har været udsat for vold, er utilfredsstillende. Initiativer og anbefalinger I nogle få europæiske land, blandt andet Norge og Sverige, er der taget initiativer til et samarbejde mellem kvinde-handicaporganisationer og krisecentrene, for at forbedre indsatsen over for voldsramte kvinder med handicap. Her har man lavet undervisningsmateriale til krisecentrene, om de særlige problemstillinger der gør sig gældende for kvinder med handicap, samt i Sverige afholdt sommerlejre for voldsramte kvinder med handicap og krisecenterpersonale, hvor man deler sine erfaringer og viden. Sverige nævnes som foregangsland, hvor problemstillingen er blevet politisk og økonomisk prioriteret, hvilket ikke synes tilfældet i andre lande. På trods af mangel på praktiske tiltag findes der i litteraturen en rig mængde af anbefalinger. Disse retter sig primært mod de nationale regeringer, hvor litteraturen placerer det primære ansvar for bekæmpelse af vold mod kvinder med handicap. I litteraturen anbefales en forbedring af kvinder med handicaps samlede livsudfoldelse - herunder forbedret adgang til arbejde og lige løn, synliggørelse af kvinder med handicap på alle samfundets niveauer, forbedret adgang til informationssamfundet, og retten til selv at vælge plejepersonale. Derudover gives følgende tre typer af anbefalinger, der specifikt retter sig mod voldsramte kvinder med handicap: Forbedring af kvindens juridiske rettigheder, forebyggelse af vold samt forbedret støtte til voldsramte. De få anbefalinger der retter sig mod de fagfolk, der til dagligt beskæftiger sig med mennesker med handicap handler om en øget opmærksomhed om 19

20 problematikken: Fagfolk skal lære at genkende signaler om overgreb og formidle viden om støttetilbud. Tilsvarende bør retssystemet have forbedret deres kendskab til mennesker med handicap. Ligeledes anbefales, at der sker en øget forskning inden for området med henblik på at kvalificere indsatsen. Af anbefalinger der retter sig mod den voldsramte kvinde nævnes træning i personlig sikkerhed, selvforsvar, selvværdskurser, kommunikations- og seksualundervisning. Problemstillinger i forbindelse med litteraturen Generelt er billedet præget af få nationale tiltag, hvad angår bekæmpelse og forebyggelse af vold mod kvinder med handicap, mens der på europæisk niveau har været en del aktivitet med fokus på problematikken. De tiltag, der beskrives i litteraturen på europæisk niveau er først og fremmest politiske tiltag, mens få er rettet mod den voldsramte handicappede kvinde. Dette kan tyde på en svaghed i politiske manifestationer fra europæisk hold, som ikke stiller krav eller retningslinier for efterfølgende national implementering Generelt indskrives litteraturens forståelse af vold i en diskriminationsog ligestillingskontekst, i forhold til det at være kvinde, og det at have et handicap. Vold forstås i den sammenhæng også som generel diskrimination og uretfærdig behandling. Problemet med disse ofte meget brede voldsdefinitioner er imidlertid, dels at det kan være svært at sammenligne, de resultater litteraturen beskriver, og dels at der i yderste konsekvens sker en udvanding af voldsbegrebet, hvorfor det kan være svært at målrette indsatsen. Ligeledes må man være opmærksom på, at en stor delt af litteraturen er præget af også at have et kønspolitisk ærinde, som på mange måder er frugtbar, men som samtidig kan fjerne blikket fra andre relevante problemfelter i relation til vold mod kvinder med handicap. Eksempelvis kan dette perspektiv gøre det vanskeligt at rumme voldsudøverens situation, ligesom at det ikke er åbent over for mulige fællestræk mellem mænd med handicap og kvinder generelt. 20

21 Vold mod kvinder med handicap i Danmark De udenlandske undersøgelser peger på, at kvinder med handicap er mindst lige så udsatte for vold som kvinder uden handicap, og at der i relation til volden findes nogle handicapspecifikke problematikker, som det er vigtig at være opmærksomme på, eksempelvis ved forebyggelse og ved indretningen af støttetilbud. Der er ingen grund til at tro, at dette skulle være anderledes i Danmark. Til belysning af problemstillingen i Danmark vil der i det følgende blive refereret til den indsamlede viden i forbindelse med den danske forundersøgelse (Formidlingscenter Øst 2002). Hvilke voldsrelaterede støttetilbud tilbydes voldsramtekvinder med handicap? I Danmark består samfundets støtte til voldsramte kvinder af muligheden for midlertidigt ophold på et kvindekrisecenter med tilhørende rådgivning og støtte. Herudover er der mulighed for telefonrådgivning. Forundersøgelsen har vist, at krisecentre og rådgivning i Danmark i dag ikke er tilgængelige for kvinder med handicap. Det største og mest overskyggende problem er den manglende fysiske tilgængelighed på krisecentrene. Ofte er krisecentrene placeret i gamle bygninger i flere etager. 1 ud af 36 krisecentre er fysisk tilgængeligt for en kvinde i kørestol. Dette center er forholdsvis nyt og konstrueret efter tilgængelighedskrav, men har dog ikke prioriteret tilgængeligheden højt. Der mangler således nødvendige installationer, før det vurderes til at være handicapegnet. 2 andre krisecentre angav muligheden for mere interimistiske, men absolut ikke tilfredsstillende løsninger, som eksempelvis overnatning bag et forhæng i husets fællesrum på stueplan. Konsekvensen af den manglende fysiske tilgængelighed er, at kvinder med handicap henvises til hoteller og vandrehjem, uden den rådgivning og støtte de har brug for. 21

22 En anden problemstilling er den manglende kommunikative tilgængelighed, både på krisecentre og i telefonrådgivninger, samt i samfundet generelt. De forskellige former for telefonrådgivning som tilbydes voldsramte kvinder er ikke tilgængelige for voldsramte kvinder med et kommunikationshandicap, idet disse kvinder er afhængige af en særlig tolk eller andre hjælpemidler, eksempelvis teksttelefoner til døve, som ikke umiddelbart er til rådighed eller anvendes. De kommunikative barrierer går også den anden vej, idet samfundets information til kvinder om støttetilbud ofte er formidlet på en måde, der gør at kvinder med bestemte former for handicap ikke kan læse det eller ikke har adgang til det. Også den manglende viden på krisecentre og i rådgivninger om håndteringen af personer med handicap, og de særlige problemstillinger som gør sig gældende for voldsramte kvinder med handicap, har betydning for tilgængeligheden i støttetilbudene. Uvidenhed kan medføre en usikkerhed hos personale på krisecentre og i rådgivninger, som resulterer i en dårligere hjælp, og kan udgøre en barriere i forhold til at rumme kvinder med handicap i støttetilbudet. Derudover kan der hos personalet i de generelle støttetilbud eksistere holdningsmæssige barrierer og fordomme i forhold til mennesker med handicap, der sammen med uvidenhed kan skabe, hvad man kan kalde en dårlig social tilgængelighed. Generelt giver personalet på krisecentrene udtryk for, at krisecentrene bør kunne modtage kvinder med handicap, men krisecentrene er præget af mangel på penge og få faguddannede i personalegruppen. For at krisecentrene i fremtiden skal kunne rumme kvinder med handicap er der behov for ændringer på området. Krisecentrene er i høj grad baseret på frivilligt personale, som eksempelvis ikke er på centrene om natten, hvilket gør det sværere at rumme kvinder med handicap, idet mange af disse kvinder har svært ved at leve op til krisecentrenes krav om at være selvhjulpne. Muligheden for at den handicappede kvinde kan medbringe en hjælper på krisecentret og på den måde gøre sig selvhjulpen er samtidig meget lille, idet krisecentrene lider under en generel mangel på pladser. Krisecentrene og rådgivninger kan derfor, som de ser ud i dag, ikke opfattes som et reelt tilbud om midlertidigt ophold og hjælp til kvinder med handicap. 22

23 Støtte fra handicapfaglige I regeringens handlingsplan nævnes handicapspecifikke botilbud, som et muligt bo- og støttetilbud til voldsramte kvinder med handicap. Forundersøgelsen peger dog på, at disse ikke kan opfattes som et reelt tilbud, såfremt man skal leve op til princippet om sektoransvar og ligebehandling af mennesker med handicap. For det første findes der inden for de handicapspecifikke botilbud ikke akutpladser, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med en henvendelse fra en voldsramt kvinde med handicap. Der er generelt venteliste til botilbudene, og det kræver et længerevarende visitationforløb at få en plads i et botilbud. For det andet er det imod princippet om sektoransvarlighed og ligebehandling af handicappede, at voldsramte kvinder med handicap henvises til et handicapspecifikt botilbud. Det er volden, der er kvindens primære problem og ikke hendes handicap, og botilbudet har ikke og skal ikke have ekspertisen på dette område. Samtidig kan et ophold på en handicapinstitution, for en kvinde med handicap, som lever i egen bolig, føles som et overgreb. Hvis kvinden tidligere har levet på en institution, vil der være tale om en geninstitutionalisering. Endelig har kvinden i sådan en situation behov for at være sammen med andre kvinder, der har haft tilsvarende oplevelser. Handicapspecifikke botilbud er derfor ikke i dag et reelt tilbud om støtte til voldsramte kvinder med handicap og bør ikke udvikles hertil. Partnervold blandt handicappede kvinder Danmark I Danmark har der ikke tidligere været undersøgelser af vold mod kvinder med handicap, hvorfor der i dag ikke er tilgængelig viden om problematikken. Der blev derfor, som en del af forundersøgelsen, i juni 2002 igangsat en registrering af antallet af kvinder med handicap, som flytter ind på et krisecenter. Ved optællingen i juli 2002 var der ingen registrerede indflytninger. Den næste optælling vil finde sted ultimo oktober. Sandsynligheden for at statistikken vil indeholde kvinder med handicap er lille, pga. den ringe tilgængelighed på krisecentrene, hvor indflytning ofte vil være en fysisk umulighed. Det er desværre ikke p.t. muligt at registrere antal af henven- 23

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Vedr. høring over Kvalitetsstandard for Københavns Kommunes krisecentre

Vedr. høring over Kvalitetsstandard for Københavns Kommunes krisecentre KØBENHAVNS KOMMUNE Att: Rosa Christine Mattsson Socialforvaltningen Center for Politik Bernstorffsgade 17, 4. sal 1592 København V 24. oktober 2016 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Vedr. høring over

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Kvalitetsstandard for krisecentertilbud til kvinder efter 109 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for krisecentertilbud til kvinder efter 109 i Lov om Social Service Velfærd og Sundhed Dato: 05-03-2018 Kvalitetsstandard for krisecentertilbud til kvinder efter 109 i Lov om Social Service Godkendt i Horsens Byråd den 1 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd om magtanvendelse overfor demente borgere

TALEPAPIR. Tale til samråd om magtanvendelse overfor demente borgere Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder 28. januar 2016 kl. 16.00-17-30, Christiansborg 1-133

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Af Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College

Af Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College ANALYSE Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse. Men hvordan? Torsdag den 21. juni 2018 Det skorter ikke på politiske målsætninger om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Målgruppen

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Udsattepolitik Nyborg Kommune - Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere