Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011"

Transkript

1 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I december 2010 var det koldt og den nedbør der faldt over landet blev overvejende liggende på jorden som sne og is. I den første uge af januar 2011 faldt der også en del sne som delvist smeltede i weekenden den januar hvor der kortvarigt var lidt højvande i Storå. Den 13., 14., og 15. faldt der en hel del varm regn, ca mm, samtidig med at dagtemperaturen steg til 7-8 grader og nattefrosten forsvandt. Men jorden var stadigvæk frossen under jordoverfladen og den var vandmættet / ismættet og kunne derfor intet opsuge, så alt regn- og smeltevand strømmede derfor til vandløbene. Det gav anledning til afstrømning af store mængder vand fra hele Storås opland til Holstebro på 825 km 2. Vandføringen i Storå begyndte at stige rigtig meget sidst på dagen den 15., for at kulminere i kote 10,10 m den 16. januar kl ved Færchtorvet / Storebro i midtbyen. Vandstanden i byen forblev høj det meste af dagen og oversvømmelserne var først overstået i løbet af den 17. januar. Det anslås at vandføringen på sit højeste var oppe på ca. 65 m 3 /s. Se bilag 1 sidst i rapporten. Vestpå ved Vemb var vandstanden så høj at store inddigede arealer kom til at stå under vand, da der flere steder var digebrud. 1

2 Oversvømmelsen den 16. januar 2011 var ca. 10 cm højere ved Færchtorvet / Storebro end vandstanden den 21. januar Dermed var vandstanden i januar 2011 den højeste i over 40 år, og den højeste siden den rigtig store oversvømmelse den 18. marts 1970, som kulminerede i kote 11,30 m. DMIs vejrdata fra Midt og Vestjylland i januar måned Det ses at der var et kortvarigt regnvejr omkring den 8. januar og et meget større regnvejr omkring den 15. januar 2011 samtidig med en stigning i dag- og nattetemperatur. 2

3 Grafer over Vestforsyning A/S vandstandsmålere i Storå fra den 14. til 18. januar Den sorte / lyseblå kurve viser vandstanden ved Helgolandsgade et stykke nedenfor Storebro. Den lå ved højeste vandstand 14 cm lavere end Færchtorvet. Uddybende forklaringer til graferne: Den røde kurve angiver vandstanden ved Nybro, ca. 30 km oppe imod Herning. Der er trukket 18,0 m fra den målte værdi for at få den med på papiret. Det ses at vandspejlet svinger noget op og ned, hvilket skyldes at ådalen omkring målestationen er relativ smal og dermed ikke kan deponere ret meget vand ind over engene. Den grønne kurve angiver vandstanden ved Rotvig Bro ved Hodsager, ca. 20 km ovenfor Vandkraftsøen. Der er her trukket 13,0 m fra den målte værdi for at få kurven med på papiret. Udsvingene i vandspejlet er meget afdæmpede hvilket skyldes at ådalen er meget bred omkring målestationen, og dermed kan der deponeres meget vand på engene. Den sorte og lyseblå kurve angiver vandstanden ved de gamle værker ved Helgolandsgade. Desværre brød stationen ned om morgenen den 16. januar på grund af oversvømmelsen! Men ved hjælp af målestationen ved Renseanlægget vest for byen, er dataene rekonstruerede så de nogenlunde viser den korrekte vandstand. Når vandstanden ved Helgolandsgade overstiger kote 9.25 begynder oversvømmelserne så småt i kolonihaveområderne. Overstiges kote 9.5 begynder kældre at være truet. Den gule kurve angiver vandstanden ved Renseanlægget. Den røde prik angiver en målt vandstand på kote ved Færchtorvet / Storebro. Dette sted er interessant fordi der er en del lavtliggende ejendomme ved Vigen og Kielgasten. Man kan ikke blot ukritisk sammenligne vandstandene ved Nybro og Rotvig med vandstandene i Holstebro, da der løber flere store vandløb til Storå herimellem. Det gælder vandløb som Hodsager Lilleå, Savstrup Å, Tvis Å, og Vegen Å. Under antagelse af at 3

4 tilstrømningen af vand fra hele Storås opland er nogenlunde jævn, kan man dog benytte Nybro og Rotvig målestationer til at varsle om risiko for høj vandstand i Holstebro. Det vil kunne give ejere af lavtliggende huse nogle timer til sikre deres ejendom. En varsling kunne f.eks. igangsættes når vandstanden ved Rotvig oversteg kote (markeret med 1 på grafen) samtidig med at vandstanden i Nybro stadigvæk var stigende (markeret med 2 på grafen). Storå med angivelse af vandstandsmålestationerne udenfor Holstebro by Den nye museumsfløj havde 40 cm vand stående op ad vinduerne, der heldigvis holdt til trykket. Vandet kom fra Vegen Å der ikke kunne komme væk pga. høj vandstand i Storå 4

5 Vandkraftsøen Der har været talt om at bruge Vandkraftsøen til at opmagasinere vand, så oversvømmelser i byen kunne begrænses. Men søen er lavvandet og volumenet dermed begrænset, også selv om man evt. tømte noget af vandet af søen. Det volumen man kunne bruge til at holde vandet tilbage i søen vil være i størrelsesordenen af omkring ½ mio. m 3. Den mængde vand der faldt i oplandet til Holstebro i dagene januar 2011 var på ca. 27 mio. m 3. Dertil skal lægges en ukendt mængde smeltevand. Anvendelse af søen vil kræve computerstyret automatik, men det ville kun have givet nogle få cm lavere vandstand i byen ved oversvømmelsen i januar Ved hændelser som den store oversvømmelse i 1970, der varede i flere døgn, vil Vandkraftsøens volumen være helt utilstrækkelig til at give nogen nyttig effekt, da den vil drukne i vand. Brug af vandvolumenet i Vandkraftsøen vil kræve investering i målestationer og avanceret styringssystem af sluserne på Vandkraftværket. Thorsminde sluserne Vandstanden i Nissum Fjord ligger og svinger mellem kote 0,0 og op til 1,5. Vandstanden i Nissum Fjord har overhovedet ingen betydning for vandstanden i Holstebro, som ved oversvømmelse ligger på omkring kote Kraftig blæst fra vest kan heller ikke give problemer i Holstebro by Storebro i Holstebro Ved oversvømmelsen i 2011 lå vandstanden ca. 30 cm under Storebro, der derfor ikke gav anledning til nogen særlig opstuvende effekt. Men ved meget store oversvømmelser, som den vi havde i 1970, vil broen give anledning til opstuvning, da vandet så vil ramme broen. Ved en evt. ombygning af broen bør der skabes så stort et gennemstrømningsareal til åen som muligt. Det kunne gøres ved at erstatte den gamle broplade med en ny og tyndere broplade. Den bør desuden også være glat på undersiden, så vandet let kan stryge forbi. Vandet stod højt på parkeringspladsen ved Færchtorvet 5

6 Reguleringen i 1970 erne Efter den store oversvømmelse i marts 1970 blev Storå, på kommunens foranledning, reguleret på strækningen fra Vængerne til Østerbrogade. Reguleringen af åen gik ud på at udvide den ca. 3 m i bredden og grave den 0,5-1,0 m. dybere. Ved Østerbrogade ligger der nu et stryg der afvikler faldet mellem den regulerede strækning mod vest med den uregulerede strækning op til Vandkraftværket. En stor slyngning omkring det nuværende Kvickly blev skåret helt væk. Slyngningen ved Vængerne blev forsynet med en overløbsrampe, som vandet kan løbe henover når vandstanden er høj. Overløbsrampen har dog vist sig at have en stærkt begrænset betydning for vandstanden i Holstebro. For at stabilisere de nye åbrinker blev der opsat eternitplader med betonkant op ad de mest udsatte bredder. Storå gennem Holstebro den regulerede strækning ses med orange streg og den uregulerede strækning ses med lilla streg. Overløbsrampen ses med lyseblå farve. Reguleringen i 70 erne har bevirket en forbedring i vandføringsevnen på det regulerede stykke i forhold til før, men efterfølgende oversvømmelser har vist at den ikke er en garanti mod nye oversvømmelser. Kommer der en voldsom vandmængde gennem Storå, som i 1970, vil vandstanden blive meget højere end det vi så i januar Måske omkring 1 m. højere. En så høj vandstand vil for alvor give problemer for i Holstebro by. Ønskes en lavere vandstand gennem byen kommer man ikke uden om en ny regulering af åen gennem byen. Det vil betyde inddragelse af havearealerne og måske bygninger ned til åen, da der skal skabes mere plads til et større gennemstrømningsareal. Nedenstående kort viser hvor meget plads åen havde i gamle dage. 6

7 Storå kort fra 1902, hvor åen stadig har sine oversvømmelsesarealer ubebyggede. Læg mærke til hvor bred åen ved Storebro egentlig var. Det var ved dette sted man kunne vade gennem åen. Der hvor Kielgasten ligger i dag, lå den nordlige slyngning af Storå. Varsling Med de eksisterende målestationer i Storå er der mulighed for at kunne varsle om risiko for oversvømmelser i Holstebro by nogle timer i forvejen. Information om stigende vandstand ovenfor Holstebro, og dermed om risiko for oversvømmelse i Holstebro, er indtil nu blevet varslet via medierne. Heldigvis var mange ejere af oversvømmelsestruede huse varslet af metrologerne i radio og TV, der i flere dage i forinden den 16. januar havde forudset situationen med store mængder smeltevand. Desuden var der hos ejerne af de oversvømmelsestruede huse opbygget en nyttig erfaring fra oversvømmelsen i

8 Holstebro Kommmune har brugt medierne til varsling af høj vandstand i 2007 og den 15. januar 2011 blev TVMidtVest igen kontaktet. De bragte meddelelsen om at Storå var ved at gå over sine bredder i udsendelsen. Desuden blev vagthavende indsatsleder ved politiet informeret om situationen og kommunens beredskab blev udkaldt til at sikre bl.a. Musikteaterets kælder. Der arbejdes her i 2011 på et system hvor berørte husejere direkte kan varsles over mobiltelefonen med en sms. Tilmelding vil, når systemet kommer op og køre, kunne ske via kommunens hjemmeside. Vandløbsregulativ for Storå Storå er et kommunalt vandløb og regulativet, der er fra 1989, beskriver nogle forhold der skal overholdes. Der skal være en vis vandføringsevne tilstede i vandløbet og der skal ske en årlig vedligeholdelse af åen. For nogle år siden blev det ved en opmåling konstateret at der var sket en lille forbedring i vandføringsevnen siden regulativopmålingen i Åbunden lå nogle få cm lavere end i 1988, hvilket skyldes vandets erosion af bunden. Vandet kan ikke erodere i siderne, da brinkerne ved reguleringen i 1970 erne blev sikret med eternitplader, så erosionskræfterne kun kan slide på åbunden. Desuden er nedbøren over Danmark steget de seneste år. Det har givet en stigning i vandføringen, der så giver åen flere kræfter til at slide på bunden af åen. Det vurderes derfor at vandløbet overholder de regulativmæssige krav. Storå vedligeholdes ved årlige opsamlinger af cykler, indkøbsvogne og andet affald der ligger i åen. Desuden opgraves sandbanker som lægger sig forskellige steder i åen, bl.a. bag Musikteateret. Og på de ånære brinker beskæres / fjernes træer og buske der kan hindre vandets frie løb. Ved ombygningen af åstrækningen ved Musikteateret blev det sikret, at de nye brinker og stier omkring åen ikke forringede de afvandingsmæssige forhold. Engarealerne ovenfor Vandkraftsøen holder store mængder vand tilbage Under store afstrømninger bliver engarealerne ovenfor søen oversvømmet. Ved Grydholt og Hodsager står hele Storådalen under vand i en bredde på m. Vanddybden hen over engene er flere steder 1-2 m. En måde at begrænse oversvømmelser i Holstebro er ved at øge tilbageholdelsen af vand på engene. Det vil kræve etablering af et eller flere opstemningsanlæg, der kan tages i brug når der er risiko for oversvømmelse af Holstebro. Et opstemningsanlæg kunne f.eks. etableres over ådalen øst for Tvis Møllevej. Derved kan der tilbageholdes flere millioner m 3 vand i nogle dage mens der er meget store afstrømninger i åen. Denne løsning vil inddrage store landbrugsarealer og måske vil enkelte bygninger kunne blive sat under vand. Den oversvømmede Storådal ved Savstrup Ås udløb 21. januar

9 Hvad kan husejerne selv gøre De bygninger der er i risiko for at blive oversvømmet kan med fordel ombygges med materialer som kan tåle at blive våde og på en sådan måde at så de lider mindre skade ved at blive oversvømmet. F.eks. kan et klinkegulv bedre tåle vand end trægulve med tæpper, de elektriske installationer skal sidde højt, og afløb skal sikres mod at vandet kan trænge ind udefra. Desuden kan der bygges små diger rundt om husene og der kan anskaffes sandsække, afdækningsplader og pumper, til brug for at holde vand ude af husene. Ved oversvømmelsen i januar 2011 var mange husejere bedre forberedte end i De havde lagre af sandsække, brædder, pumper mv., så det lykkedes flere at holde vandet ude af husene selvom vandet var ca. 10 cm højere end i Enkelte havde lavet simple opstemninger af sandsække og træplader ud mod oversvømmelsen og pumpede det indsivende vand ud. Flere husejere fik med denne indsats betydeligt mindre skader denne gang end ved oversvømmelsen i De sagde at det hellere måtte koste en nattesøvn at kæmpe mod vandmasserne end en stor vandskade på huset. En særlig måde at tilpasse sit hus til oversvømmelser og høj grundvandsstand er ved at sløjfe kælderen, hvis det er den der giver problemer. Det har kommunen selv gjort ved børneinstitutionen Malerhuset i Lystanlægget. Der var i sin tid en fugtig kælder under huset, som ikke var forenelig med anvendelse som børneinstitution. Kælderen blev fyldt op med sand og kældervinduerne blev muret til, bortset fra nogle ventilationshuller. En privat husejer holder vandet ude fra sit hus. Det vand som uundgåeligt siver ind ved døren endte i krybekælderen hvor en pumpe sørger for at pumpe det ud igen. 9

10 Døren ind til Musikteaterets kælder blev forstærket for en sikkerheds skyld. Heldigvis kom der ikke vand i kælderen denne gang. Historiske oversvømmelser Nedenstående graf viser de højeste vandstande i næsten 100 år. Bemærk at hændelserne efter den store oversvømmelse i 1970 er sket efter at Storå ved reguleringen i 1970 erne fik en forbedret vandføringsevne. Var reguleringen ikke blevet foretaget ville oversvømmelserne i 2000, 2002, 2007 og 2011 have været noget større. Hvor meget er vanskeligt at sige, for beregninger af vandføringsevne bliver meget usikre, når vandløbet er gået over sine bredder og løber ind mellem huse, haver og gennem gader. Storå ved Storebro/Færchtorvet kendte oversvømmelser. Som det ses er høj vandstand som i januar 2011 normalt forekommende, og den kan kaldes for en 25 års hændelse, hvorimod hændelsen fra marts 1970 var usædvanlig stor kan kaldes for en 100 års hændelse. 10

11 Storå ved Vemb For første gang siden 1970 skete der digebrud på inddigede arealer ved Vemb. Måske er bulen i toppen en effekt af at 1-2 mio m3 vand løb ind over digerne lige ovenfor vandstandsmåleren ved Skærum Bro. Storå vandstande ved Skærum Bro ved Vemb. Måleren administreres af Naturstyrelsen Vestjylland. Vandstanden toppede den 16. januar 2011 kl Billede fra Storå ved Vemb. Her var åen virkelig blevet bred og inddæmmede arealer blev oversvømmet for første gang siden Digerne brød sammen, hvilket kan ses i billedet bag ved det oversvømmede bord- bænkesæt. 11

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016 Side 1/6 NOTAT Flemming Kofoed Teknik og Miljø Til: Sagsnr.: Sagen 06.02.40 G01 2-16 Vedr.: Storå gennem Holstebro; vandføringsevnen i 2016. Dato: 31-05-2016 Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne

Læs mere

Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011

Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011 maj 2011 FK Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011 Den mørkeblå farve viser den lavtliggende ådal omkring Storå fra øst til vest gennem Holstebro. Nordfra ses tilløbet Lægård Bæk og sydfra

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Kort om Storå klimasikring

Kort om Storå klimasikring 0 Kort om Storå klimasikring 1 Løsningsmodellen Vestforsyning og Holstebro Kommune har indgået en aftale om etablering af et klimasikringsanlæg, der skal sikre Holstebro mod oversvømmelser forårsaget af

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

Fornuftig prioritering et incitament for at handle Fornuftig prioritering et incitament for at handle v/søren Vestergaard Chefkonsulent Frederikshavn Kommune Politiske beslutninger Rapport og løsninger Tids- og procesplan Udfordringer set fra det kommunale

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Tillægsregulativ for Storå - Sejladsbestemmelser

Tillægsregulativ for Storå - Sejladsbestemmelser Tillægsregulativ for Storå - Sejladsbestemmelser GRUNDLAGET FOR TILLÆGSREGULATIVET Tillægsregulativet er udarbejdet i henhold til Vandløbslovens 4, stk. 3, der omhandler vandløbsmyndighedens mulighed for

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune 2014 Forslag til kommuneplantillæg 2009:32 Redigeret version

Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune 2014 Forslag til kommuneplantillæg 2009:32 Redigeret version Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune 2014 Forslag til kommuneplantillæg 2009:32 Redigeret version Indledende præsentation Holstebro Kommunes klimatilpasningsplan er sat i proces som kommuneplantillæg

Læs mere

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Projektforslag Nov. 201 Udarbejdet af: Haveforeningen Engparken Bilag: 1 Oversigtsplan 1: 800 (A3) 2 Tværprofiler Odder Å st. 5500 5570 3 Tværprofiler Odder Å

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro December 2015 (udkast)

Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro December 2015 (udkast) Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro December 2015 (udkast) 0 1 Baggrund Holstebro er med jævne mellemrum udsat for oversvømmelser forårsaget af høj vandføring i Storå. Ved høj vandføring

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro

Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro Holstebro Kommune Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro Rekvirent Holstebro Kommune att. Flemming Kofoed Kirkestræde 11 7500 Holstebro Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

STEMMEVÆRKER I STORÅEN TIL LØSNING AF OVERSVØMMELSESPRO- BLEMER I HOLSTEBRO

STEMMEVÆRKER I STORÅEN TIL LØSNING AF OVERSVØMMELSESPRO- BLEMER I HOLSTEBRO AUGUST 2012 VESTFORSYNING STEMMEVÆRKER I STORÅEN TIL LØSNING AF OVERSVØMMELSESPRO- BLEMER I HOLSTEBRO TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr.

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr. Q - Holm Consult Fynsgade 4 8600 Silkeborg SE Nr. 10 47 53 41 Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø Silkeborg Langsø Vurdering af muligheder for højvandsreduktion Oktober 2002 Rekvirent Århus Amt Natur

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Å "'!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter

Å '!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter Å "'!.?;53J +SS+s For meget regnvand i dit som merh usom råde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og

Læs mere

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat,

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat, Bilag 5 Resultat af forvaltningens henvendelser til lodsejerne: Delopland A (nord og syd) samt delopland B og C - Skjern Å vandløbssystem Trindkjær Boelsvad Vandløb i Arnborg ved Xvej. Fjederholt Å Vandløb

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Risikostyringsplan

Risikostyringsplan Holstebro Kommune Risikostyringsplan 2015-2021 Redegørelsesdel og kortbilag Teknik og Miljø, oktober 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Om planen... 2 1. Det udpegende risikoområde... 2 2. Oversvømmelseskort

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

ORDENSREGLER. April 2016

ORDENSREGLER. April 2016 ORDENSREGLER April 2016 1 Generelt 1. Nærværende ordensregler kan ikke tilsidesætte bestemmelserne i vedtægter og byggeretningslinier. 2. Medlemmer er forpligtet til at kende og overholde vedtægter, ordensregler

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel

NOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel NOTAT Projekt Afvanding af Gudmindrup Lyng Kunde Grundejerforeningen Gudmindrup Lyng Notat nr. 02 Dato 2013-02-11 Til Fra Kopi til Carl-Otto Rachlitz Henrik Mørup-Petersen [Name] 1. Baggrund for undersøgelse

Læs mere

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse Holstebro Kommune Teknik og Miljø Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse Holstebro Kommune Denne pjece handler om udfordringen ved at bo tæt på hav, fjord og vandløb. Pjecen skal betragtes

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å Version 0 22. marts 2011 Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...3 2 Normalt beredskab før regnen /oversvømmelsen...5

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016 Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser

Læs mere

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive så overbelastet, at der stiger vand op. Vand kan gøre store skader på dit hjem og dine ting

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Indhold Indledning... 3 Nedbør... 3 Generelle hydrauliske forhold... 5 Tune... 5 Olsbæksystemet... 7 Hydrauliske forhold... 7 Greve Landsby... 10 Greve

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Lær at læse og bruge et regulativ Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Der er en masse bløde værdier i regulativet, men der er også faste holdepunkter,

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Remmerstrand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Naturstyrelsen, Blåvandshuk Att.: Ole Knudsen Sag nr.: 145131 Dato: 13. januar 2016 E-mail: ml@j-k-as.dk Ålestrømmen ved Stribsø Vest og Stribsø Øst vurderinger ift. areal påvirkninger ved hævning af vandspejlsniveau

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere