Starten på den praktiske prøve Hvor du har den sagkyndige i vognen. Næsten uanset hvad du bliver spurgt om: Er styrtøjet i orden?

Transkript

1 Starten på den praktiske prøve Hvor du har den sagkyndige i vognen. Næsten uanset hvad du bliver spurgt om: Er styrtøjet i orden? Er bremserne i orden? Er lyset i orden? Er dækkene i orden? Så er svaret: Det kan jeg ikke være sikker på, da jeg lige har overtaget vognen, men nu skal jeg afprøve det. Fortæl - Tal - Forklar - Vis- Går du i stå, så har du ét problem!!!!! Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 1

2 Styretøj. 1. Hvad er det for et styretøj der er på denne bus? Klassisk styretøj med servo hjælpestyring 2. Hvilke lovkrav stilles der til styretøjet? Det skal virke let, sikkert, hurtigt. Væsentligt slør i styreapperatet som helhed eller i dets enkelte dele er forbudt 3. Hvordan med ratslør? Ratslør kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelser. Eventuelt tilladeligt ratslør fremgår af bilfabrikantens anvisninger Rør og slangeforbindelser i servosystemet skal være tætte (tilgængelige dele) 4. Hvor må der intet slør/slid være? Mellem rat og ratstamme. I kardanled/hardyskive. Mellem ratstamme og styrehus. Mellem styrehus og styrearm. Mellem svingarm og forhjulsspindel. 5. Hvor er mindre slør tilladt? I styrekugler. I styrehus (klassisk styretøj) I styrehus med servostyring, hvor motoren er standset. 6. Hvordan udmåles eventuelt ratslør? Start motoren. Forhjulene stilles i ligeud stilling Se i venstre sidespejl ned på venstre hjulkapsel eller hjulfælg, ikke på dækket ved vejbanen. Det vrider sig sidst. Rattet drejes nu fra side til side for at konstatere om hjulet straks følger rattes bevægelser. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 2

3 7. Hvor sidder beholderen til servoolien? Undersøg hvilken bus du skal køre med, servobeholderen sidder ikke det samme sted på alle busserne. 8. Hvordan kontrolleres servoolien? Skru dækslet af servo-beholderen. Her sidder målepinden fast: Kontroller væskestanden på målepinden, den skal være mellem min. og max. Kontroller rør og slanger for utætheder. Kontroller evt. kilerem (fastspændt efter fabrikantens forskrifter) 9. Hvordan kan der komme støj i styretøj med servostyring? Støj i styrehus med hjælpestyring, kan skyldes luft i det servosystem, hvilket røber sig ved skum i væskebeholderen, det kan ses ved skum under det store dæksel når dækslet skrues af. Det kan udluftes når hjulene drejes i yderstilling. Manglende olie i servosystemet giver helt klart luft i systemet 10. Hvad kan årsagen være til tung og træg eller stødene modstand i rattet ved svingning? Manglende servo-olie. Defekt servopumpe. Defekt styreventil i styrehus. Slappe kileremme til servopumpe. (kileremme findes ikke på vores busser). 11. Hvad skal du kontrollere ved styreapperatet under kørsel? Rattet skal ved lav hastighed kunne drejes fra yderstilling til yderstilling uden at møde unormal modstand Bussen må ikke trække skævt til siderne under ligeudkørsel (sporingsproblem) hvorved dækket bliver slidt på den ene kant) Der må ikke forekomme støj fra hjullejer, slag i rattet eller rystelser i forhjul og rat Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 3

4 Styretøj. 1. Hvad er det for et styretøj der er på denne bus? 2. Hvilke lovkrav stilles der til styretøjet? 3. Hvordan med ratslør? 4. Hvor må der intet slør / slid være? 5. Hvor er mindre slør tilladt? 6. Hvordan udmåles eventuelt ratslør? 7. Hvor sidder beholderen til servoolien? 8. Hvordan kontrolleres servoolien? 9. Hvordan kan der komme støj i styretøj med servostyring? 10. Hvad kan årsagen være til tung og træg eller stødene modstand i rattet ved svingning? 11. Hvad skal du kontrollere ved styreapperatet under kørsel? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 4

5 Kontrol af bremser. 1. Hvilket bremsesystem har vi på denne bus og hvilket krav stiller loven til bremserne? Den har et tokreds trykluftmekanisk driftbremse Driftbremsen skal virke på alle hjul og kunne standse bussen på en hurtig, sikker og virksom måde ved alle hastigheder og under alle belastningsforhold. Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved 1. aktivering af Bremsepedalen Nødbremsen skal kunne afbremse og holde bussen sikkert og virksomt Ved fejl på driftsbremsen 2. Højst tilladte bremselængde ved 30 km/t. til bus? Driftsbremsen ca 10 m. Nødbremsen ca 20 m. 3. Kompressor, hvor sidder den og hvilke krav stilles der til den? Den sidder ved motoren Den skal på anlæg uden manometer, på mindre end 3 min; kunne fylde tomme tanke, indtil kontrollys (rødt) slukker, eller alarm stopper med at hyle. På anlæg med manometer skal den kunne fylde tomme tanke til 2/3 eller 65% af det af bilfabrikanten forskrevne laveste arbejdstryk på mindre end 3 min. 4. Oppumpningsprøve, tegn på fejl? For lang oppumpningstid : Slidt kompressor. Tilstoppet luftfilter. Utæthed i forsyningskredsen. For kort oppumpningstid : Vand i trykluftbeholderne Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 5

6 5. Tæthedsprøve og tegn på fejl? 1. Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. 2. Bremsepedalen trædes ned til fast stop. 3. Motoren standses. 4. Der lyttes efter udsivning. 5. Hvis der ikke konstateres udsivning eller konstateres trykfald fra anlægget, er det tilstrækkeligt tæt. 6. Hvad er meget vigtigt at kontrollere inden kørselen starter? Kunne kontrollere inden du starter, at anlæg, hvori indgår trykluft, skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger. Derudover selvfølgelig arbejdsstilling, spejle etc 7. Forklar trykregulatorens arbejdsområde og udpeg hvor den ca. sidder? Trykregulatorens opgave er at holde trykket inden for de forskrevne grænser altså mellem laveste og højeste arbejdstryk. Den sidder i forsyningskredsen. 8. Bussens bremsesystem skal være frostsikkert, hvordan virker det og hvorledes kontrolleres det? Frostbeskyttelsessystemet skal forhindre isdannelser i trykluftanlægget i vinterhalvåret, da isdannelser ellers vil kunne medføre bremsesvigt. Dette kan undgås ved at tilsætte frostvæske til luften (frostbeskyttelsespumpen) eller tørre luften inden den ledes til trykluftbeholderen (lufttørreanlæg) Bussens bremsesystem (Volvo) er sikret ved lufttørrer, der tørrer luften inden det kommer ind i forsyningskredsen. Kontrol : Er der vand i tryklufttankene virker luft-tørreren ikke. Bus 21 har et system, der virker ved at tilsætte frostvæske (isopropylalkohol) til luften. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 6

7 9. Bremse-membran hvor stor vandring må den have og hvordan kontrolleres den? Stempelstangens vandring må højest være 25 % af spændbåndets diameter og vinklen mellem stempelstang og bremsenøglearm må ikke komme under Der skal to personer til kontrollen. Den ene træder bremsepedalen i bund den anden (chaufføren) kravler ind under bussen med en tommestok og måler vandringen. Det gælder både for- og baghjul. Forhjulene kan drejes til yderstilling, og man kan nu se membranen på indersiden af hjulet. Det kan også gøres for at kontrollere hvilket bremsesystem bussen har. 10. Hvad er størst tilladte luftforbrug ved en fuldbremsning? Luftforbruget ved en fuldopbremsning (også kaldet forbrugsprøven) med standset motor, må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar. 11. Hvad er årsagen til at luftforbruget er for stort ved en fuldbremsning? For lang vandring i trykluftmembraner, der som oftest skyldes slidte bremsebelægninger samt manglende justering af bremser eller for lang vandring i transformer. En utæthed i bremsekredsen, samt evt. vand i trykluftsbeholderne. Kan også være årsag til et for stort luftforbrug. 12. Hvilket krav stilles der til Parkeringsbremsen? Den skal være mekanisk samt kunne holde bussen stationært på hældene grund 18 % og den skal kunne blive stående tilspændt Kontrol: Fjederbremsen skal ved aktivering (parkering) lukke trykluften ud af fjedermenbran-huset, bedømt ved hørlig udsivning af luft. 13. Hvilket krav stilles der til bremsepedalen (bremseventilen)? Bremsepedalens trædeflade skal være skridsikker og den skal have en passende frigang ( ca. 1 cm. ). Den skal kunne trædes ned til fast stop så bremseventilen helt kan åbnes, og der må ikke være sideslør. Kontroller på eventuelle. manometere at bremsetrykket er jævnt stigende. 14. Blokeringsventil hvad er det for noget? Hvis bremsesystemet af en eller anden grund er tømt for luft, kan parkeringsbremsen ikke løsnes selv om håndtaget er lagt i kørestilling, før blokeringsventilen er trykket ind med hånden. Blokeringsventilen kan først trykkes ind når der er opnået 2/3 af laveste arbejdstryk. Hvor sidder blokeringsventilen på DIN bus? Hvis din bus er på højeste arbejdstryk og ikke vil køre så tryk på blokeringsventilen Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 7

8 15. Hvor mange fuldbremsninger skal der være luft til, uden at der bliver tilført mere luft? Der skal være til 8 fuldbremsninger og derefter skal der være 50 % bremsekraft tilbage. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 8

9 Kontrol af bremser. 1. Hvilket bremsesystem har vi på denne bus og hvilket krav stilles til bremserne? 2. Højst tilladte bremselængde ved 30 km/t. til bus? 3. Kompressor, hvor sidder den og hvilke krav stilles der til den? 4. Oppumpnings prøve, tegn på fejl? 5. Tæthedsprøve og tegn på fejl? 6. Forklar trykregulatorens arbejdsområde og udpeg hvor den sidder? 7. Bussens bremsesystem skal være frostsikkert hvordan virker det og hvorledes kontrolleres det? 8. Bremsemembran hvor stor vandring må den have og hvordan kontrolleres den? 9. Stempelcylinderen hvor stor vandring må den have og hvordan kontrolleres den? 10. Hvad er størst tilladte luftforbrug ved en fuldbremsning? 11. Hvad er årsagen til at luftforbruget er for stort ved en fuldbremsning? 12. Hvilket krav stilles der til Parkeringsbremsen? 13. Hvilket krav stilles der til bremsepedalen (bremseventilen)? 14. Blokeringsventil hvad er det for noget? 15. Hvor mange fuldbremsninger skal der være luft til, uden at der bliver tilført mere luft? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 9

10 Lygter. Alle lygter skal kunne lyse både de påbudte og evt. tilladte. 1. Hvilket krav stilles der til lygter og reflekser? De skal være hele og rene og alle lygter skal kunne lyse. 2. Hvilken farve skal lygterne have? Lygterne foran skal være hvide eller gullige. Lygter i lygtepar skal være ens farve og styrke. Lygter på siden skal være gule. Lygter bagpå skal være røde. 3. Hvilket krav stilles der til nærlyset? Det skal være hvidt eller gulligt Det skal være asymmetrisk og kunne oplyse vejbanen mindst 30 meter foran bussen uden at blænde. 4. Hvilket krav stilles der til fjernlyset? Det skal være hvidt eller gulligt og kunne oplyse vejen mindst 100 meter foran bussen. Der skal være en kontrollampe (blå) i instrumentpanelet 5. Hvilket krav stilles det til positionslyset? Det skal være hvidt ( hvis det er bygget sammen med nær/fjernlys må det være gult.) Det skal kunne ses på en afstand af mindst 300 meter. Det skal kunne holdes tændt selvom motoren er stoppet. 6. Hvilket krav stilles der til markeringslygterne foran på bussen? Hvis bussen er bredere end 210 cm. skal der være 2 hvide lygter (der må være 4). De skal være anbragt så højt som muligt og så langt ude på karossen som muligt. De skal kunne ses på en afstand af mindst 300 meter uden at blænde. 7. Hvilket krav stilles der til baglygterne? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 10

11 Der skal være mindst 2 (der må være 6). De skal være røde. De skal kunne ses på en afstand af mindst 300 meter. 8. Hvilket krav stilles der til stoplygterne? Der skal være mindst to. De skal være røde. De skal lyse væsentlig stærkere en baglygterne (ca. 3,5 gang.) 9. Hvilket krav stilles der til nummerpladeglygten? Den skal have hvidt lys og kunne belyse nummerpladen, således at den kan aflæses på en afstand af mindst 20 meter. 10. Hvilket krav stilles der til markeringslygterne bagpå bussen? De skal være røde. De skal kunne ses på en afstand af mindst 300 meter. De skal være anbragt så tæt på køretøjets yderste kant som muligt (400 mm/40 centimeter). 11. Hvilket krav stilles der til reflekser foran på bussen? Der er ingen krav om at der skal være reflekser foran på bussen, men er der reflekser skal de skal være hvide og være af ens størrelse, form og refleksionsevne. 12. Hvilket krav stilles der til reflekser bagpå bussen? De skal være røde (ikke trekantede) og være af ens størrelse, form og refleksionsevne. 13. Hvilket krav stilles der til reflekser på siden af bussen? På busser, der er længere end 6 meter skal der være både reflekser og sidemarkeringslygter. De skal kunne ses på en afstand på mindst 300 meter. De skal være gule og være af ens størrelse, form og refleksionsevne og jævnt fordelt på bussens sider. Ældre busser kan være forsynet med enten sidereflekser eller sidemarkeringslygter (sidemarkeringslygterne skal så være med indbygget refleks). Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 11

12 14. Hvilket krav stilles der til blinklys foran på bussen? De skal afgive lys af gul farve, der tydeligt kan ses i sollys. De skal blinke med et interval på gange i minuttet. For og sideblinklygte kan være bygget sammen, men skal da kunne ses tydeligt både forfra og fra siden. 15. Hvilket krav stilles der til blinklys på siden bussen? De skal afgive lys af gul farve, der tydeligt kan ses i sollys. De skal blinke med et interval på gange i minuttet. For og sideblinklygte kan være bygget sammen, men skal da kunne ses tydeligt både forfra og fra siden. 15. Hvilket krav stilles der til blinklys bagpå bussen? De skal afgive lys af gul farve, der tydeligt kan ses i sollys. De skal blinke med et interval på gange i minuttet. 17. Hvordan kontroller du om nærlyspæren er sat rigtigt i? Tænd for nærlyset og hold et stykke papir foran lygteglasset. Den nederste del af lygten skal nu være mørk og der skal være lys i den øverste del samt i det assymetriske felt. 18. Hvordan vil du kontrollere om stoplygterne lyser? Tilslut tændingen og få en hjælper til at træde på bremsepedalen. Gå derefter selv om bag bussen og kontroller om stoplyset lyser. 19. Hvilket krav stilles der til havariblink lyset? De skal være tilsluttet en særlig kontakt og skal kunne blinke selvom tændingen er afbrudt. De skal afgive lys af gul farve der tydeligt kan ses i stærkt sollys. De skal blinke med et interval på gange i minuttet. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 12

13 Lygter. Alle lygter skal kunne lyse både de påbudte og de evt. tilladte 1. Hvilket krav stilles der til lygter og reflekser? 2. Hvilken farve skal lygterne have? 3. Hvilket krav stilles der til nærlyset? 4. Hvilket krav stilles der til fjernlyset? 5. Hvilket krav stilles det til positionslyset? 6. Hvilket krav stilles der til markeringslygterne foran på bussen? 7. Hvilket krav stilles der til baglygterne? 8. Hvilket krav stilles der til stoplygterne, og hvordan vil du kontrollere dem? 9. Hvilket krav stilles der til nummerpladeglygten? 10. Hvilket krav stilles der til markeringslygterne bagpå bussen? 11. Hvilket krav stilles der til reflekser foran på bussen? 12. Hvilket krav stilles der til reflekser bagpå bussen? 13. Hvilket krav stilles der til reflekser på siden af bussen? 14. Hvilket krav stilles der til blinklys foran på bussen? 15. Hvilket krav stilles der til blinklys på siden bussen? 16. Hvilket krav stilles der til blinklys bagpå bussen? 17. Hvordan kontroller du om nærlyspæren er sat rigtigt i? 18. Hvordan vil du kontrollere om stoplygterne lyser? 19. Hvilket krav stilles der til havariblink lyset? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 13

14 Kontrol af dæk. 1. Hvilken dæktype skal der være på denne bus? Der skal være radialdæk og det skal være samme type dæk på samme aksel. 2. Hvor dybt skal dækmønstret være og hvor på dækket måler man det? Dækmønstret skal være mindst 1 m.m.. Det måles i dækkets hovedmønster. På nye dæk kan der være et slidbaneindikator, der går på tværs af dækket og viser hvornår dækket er slidt (TWI. Men det er ikke et lovkrav til busser) 3. Når man står og kigger på fælgen og dækket, hvad skal man kontrollere i første omgang? Man skal kontrollere om dæk og fælg er hele og ubeskadigede. Man skal også kontrollere at møtrikker/bolte, der er uden for dækkets (hjulets) yderside, er afskærmet med hjulkapsel. 4. Hvad er det højeste dæktryk bussen må have? Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter. Det højeste dæktryk må være højst 9 bar.. 5. Hvad skal du kontrollere når du ser på slidbanen? Man skal kontrollere at der er mindst 1 m.m. og at dækket er jævnt slidt, samt at det ikke er slidt på kanterne eller i midten. 6. Må man køre med slidbane dæk på en bus? Ja det må man gerne, og reglerne er de samme som med et nyt dæk. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 14

15 Kontrol af dæk. 1. Hvilken dæktype skal der være på denne bus? 2. Hvor dybt skal dækmønstret være og hvor på dækket måler man det? 3. Når man står og kigger på fælgen og dækket, hvad skal man kontrollere i første omgang? 4. Hvad er det højeste dæktryk bussen må have? 5. Hvad skal du kontrollere når du ser på slidbanen? 6. Må man køre med slidbane dæk på en bus? Påskrifter på dæk 1. Type 2. Dimension 3. Hastighed 4. Bæreevne Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 15

16 PÅSKRIFTER UDEN PÅ BUSSEN 1. Hvilke påskrifter skal der være uden på en bus, der benyttes til privat Personbefordring? På hver side af bussen skal der være en påskrift, der afviger fra bussens Farve og er 4 cm høj. Tilladt totalvægt (T) Tilladt lastvæg (L) Tilladt passagerantal (sidde/ståpladser) Tilladt Baggagevægt (KG) Der er ingen krav om den registrede brugers navn på venstre side af bussen Skilt med NØDUDGANG. 2. Hvilke påskrifter skal der være uden på bussen, hvis det er en turistbus? På hver side af bussen skal der være en påskrift, der afviger fra bussens Farve og er 4 cm høj Tilladt totalvægt (T) Tilladt Lastvægt (L) Tilladt passagerantal (siddepladser) Tilladt baggagevægt (KG) Der skal desuden ud for førerens plads være Skilt med NØDUDGANG Den registrerede brugers Navn Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 16

17 3. Hvilke påskrifter skal der være uden på bussen, hvis det er en rutebus? På hver side af bussen skal der være påskift, der afviger fra bussens farve Og er 4 cm høj Tilladt Totalvægt (T) Tilladt Lastvægt (L) Tilladt passagerantal (Sidde/ståpladser Tilladt baggagevægt (KG) Der skal desuden ud for førerens plads være: Skilt med NØDUDGANG Den registrerede brugers navn. ( dette kan udelades Hvis der køres for et trafikselskab ( F.eks. Movia) Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 17

18 Spørgsmål der også kan forekomme. 1. Hvorfor skal man foretage en tæthedsprøve? Det er for at kontrollere at rør og slanger kan holde tæt ved højeste arbejdstryk og de forskellige ventiler kan bringes fra laveste til højeste arbejdstryk uden pludseligt trykfald og hørlige utætheder efter motoren er standset. 2. Hvorfor skal man foretage afprøvning af håndbremsen medens bussen holder stille? Det er for at kunne høre den udsivning af luft, der sker når fjedermembranen spændes. Sker det under kørsel, kan der ske en udskridning på grund af baghjulsblokade. Dette prøvede du på køreteknisk anlæg. 3. Hvordan foretager man en kompressor prøve? Tøm tankene for trykluft. Start motoren og på under 3 minutter skal der nu være pumpet op til 2/3 af laveste arbejdstryk. (Den røde lampe slukker/alarm slukker) 4. Skal døren være lukket ved de tre prøver på bremseanlægget der udføres når bussen holder stille? Det er lige meget, døren har intet med bremserne at gøre. Dørene må ikke betjenes under afprøvningen da de bruger luft og vil forstyrre afprøvningen. 5. Hvordan kan du se om bussen har en utæt luftbælg? Luftfjederbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen, og at bussen vil blive skæv ved større utætheder og luftforbruget unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 18

19 6. Hvor i bremsesystemet sidder trykregulatoren og hvordan kontrollerer du den? Den sidder i forsyningskredsen. Den kontrolleres ved at se på på manometret. Den skal holde trykket inden for de foreskrevne grænser (mellem laveste og højeste) 7. Hvor i bremsesystemet sidder 4 kredsventilen og hvordan kontrolleres den? Den sidder i forsyningskredsen, og den kontrolleres ved at tømme en tank for luft. Nu vil den sikre at der fortsat er mindst 2/3 af laveste arbejdstryk tilbage i resten af forsyningskredsen. Der pumpes nu op til mindst laveste arbejdstryk og derefter tømmes en anden tank. 8. Hvad kan det være tegn på når der er vådt under bussen? Det kan skyldes en utæt brændstoftank, utætte køleslanger det kan også skyldes utætte pakninger ved motoren (oliespild) eller AIR condition, der jo naturligvis udleder vand 9. Må der være vådt under bussen bortset fra regnvand og Aircondition? Nej!! 10. Hvad er det der bærer bussen? Start fra vejen: dæk, fælg, hjulleje, aksel, fjeder, (støddæmper, styrende hjul) chassis Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 19

20 11. Hvad skal du kontrollere på de bærende dele? Chassisramme: efterses med passende intervaller for brud på ramme, traverser, hjælperamme samt nagler og bolte. Hjul: Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede, alle bolte og møtrikker skal være fastspændte. Hjulophæng: hjulophæng skal være solidt udført og forsvarligt fastspændt til chassisramme eller selvbærende karrosseri. Væsentligt slør må ikke forekomme i fjederbolte eller lasker. Luftbælgene skal være tætte og korrekt fastspændt. Reaktionsarmene skal være fastspændte og leddene må ikke være defekte eller have slør. 12. Hvilket krav stilles der til hornet? Lyd signalet skal i hele aktiveringsperioden afgive klart lydene tone med konstant styrke og frekvens. 13. Hvilket krav stilles der til nødudgangsvinduer? De skal være tydeligt afmærket ind og udvendigt som nødudgang med anvisning på hvordan vinduet åbnes eller knuses. Er vinduerne beregnet til at knuses, skal der være anbragt en hammer ved hvert vindue der skal være mindst 1 stk. hammer for hver påbegyndt 20 passagerpladser, dog mindst 2 stk. 14. Hvilket krav stilles der til udgangsdøre, der også skal kunne fungere som nødudgange? Ved automatiske døre skal der umiddelbart ved dørene findes en anordning, der sætter automatikken ud af funktion, således at dørene kan åbnes manuelt. 15. Hvordan kontroller du oliestanden på motoren? Det kommer an på bussen, hvor du finder den. Check det sammen med din kørelærer på den bus, du skal til køreprøve i. Når du har fundet olietanken checkes oliepinden eller et olieglasset ved olietanken. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 20

21 16. Hvordan kontroller du kølervæskestanden? Når lampen til kølevand lyser skal der snarest påfyldes kølevand. På vores busser sidder kølevandsbeholderen foran. 17. Hvordan kontroller du hydraulikvæsken til koblingen? Der er en lille beholder inde i bussen. Den sidder som regel i venstre side. Man kan undersøge om der er tilstrækkelig væske i den ved at skrue låget af og se om den er minimum halv fuld. 18. Hvordan kontroller du servo- væsken til styretøjet? Åbner dækslet ovenpå servo- væske-beholderen 19. Hvad kan være årsag til at bremsetrykket er faldet til ca. 6 bar efter to kraftige opbremsninger? Vand i tankene, evt. utæthed i rør eller slanger ( bremsekredsen ) 20. Hvor i bremsesystemet sidder frostbeskyttelsen på vores bus og hvordan kontrolleres den? Den sidder i forsyningskredsen og kontrolleres ved at trække i en ring (kabel) til lufttankene. Virker luft- tøreren må der ikke komme vand ud. 21. Hvilket krav stilles der til ildslukkeren i denne bus? Ildslukkeren skal være DS mærket (dansk standart) og have et indhold af pulver på 4 kg. Viseren i manometeret skal være i det grønne felt. 22. Hvordan kontrolleres sprinklervæskestanden? Kontrolleres forskelligt ved vores busser. Spørg kørelæreren. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 21

22 23. Hvor i bremsesystemet sidder ALB-ventilen på vores bus og hvordan kontrolleres den? Den sidder i bremsekredsen og kan ikke umiddelbart kontrolleres, da den styres af lufttrykket i luftbælgene. (Værksted) Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 22

23 Spørgsmål der også kan forekomme. 1. Hvorfor skal man foretage en tæthedsprøve? 2. Hvorfor skal man foretage afprøvning af håndbremsen medens bussen holder stille? 3. Hvordan foretager man en kompressor prøve? 4. Skal døren være lukket ved de tre prøver på bremseanlægget der udføres, når bussen holder stille 5. Hvordan kan du se om bussen har en utæt luftbælg? 6. Hvor i bremsesystemet sidder trykregulatoren og hvordan kontrolleres den? 7. Hvor i bremsesystemet sidder 4 kredsventilen og hvordan kontrolleres den? 8. Hvad kan det være tegn på når der er vådt under bussen? 9. Må der være vådt under bussen bortset fra regnvand? 10. Hvad er det der bærer bussen? 11. Hvad skal du kontrollere på de bærende dele? 12. Hvilket krav stilles der til hornet? 13. Hvilket krav stilles der til nødudgangsvinduer? 14. Hvilket krav stilles der til nødudgangsdøre? 15. Hvordan kontroller du oliestanden på motoren? Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 23

24 16. Hvordan kontroller du kølervæskestanden? 17. Hvordan kontroller du hydraulikvæsken til koblingen? 18. Hvordan kontroller du servo- væsken til styretøjet? 19. Hvad kan være årsag til at bremsetrykket er faldet til ca. 6 bar efter to kraftige opbremsninger? 20. Hvor i bremsesystemet sidder frostbeskyttelsen på vores bus og hvordan kontrolleres den? 21. Hvilket krav stilles der til ildslukkeren i denne bus? 22. Hvordan kontrolleres sprinklervæskestanden? 23. Hvor i bremsesystemet sidder ALB-ventilen på vores bus og hvordan kontrolleres den? Det var nogle af de spørgsmål der kan stilles til køreprøven, Vær forberedt at der kan komme nogen med en anden formulering. God fornøjelse. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 24

25 SPØRGSMÅL OG SVAR TIL EMNEKORT KATEGORI D-EP VEDR. BUSBEKENDTGØRELSEN OM SÆRLIGE KRAV TIL BUSSER (BSKB) SAMT BUSBEKENDTGØRELSEN (BB) Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 25

26 Bussen Emne 1: Emne 2: Emne 3: Emne 4: Emne 5: Emne 6: Emne 7: Emne 8: EMNER Befordring af personer og undtagelser ved rutekørsel Passagerers ophold ved førerplads og afmærkning. Nødudgange Kørsel mindst 150 km med forbindskasse og indhold heri. Definition af bybus. Kørestolsplads og antal. Adgangsforhold i bussen til kørestole om kommunikation til chaufføren. Klapsæder og markering ved kørestolsplads. Forbeholdte siddepladser i bybus. Krav til forbeholdte siddepladser i bybus: Placering, førerhund, armlæn og håndtag/gelænder, sædehynde og afstand, fodrum ved forbehodt siddeplads og frihøjde. Emne 9: Bybusser: Stop-knap, gulvhældning, lavgulvsbus og ledbus. Emne 10: Sovebus: Godkendelse, digital hastighedsmåler og sikkderhedsadskillelse. Emne 11: Ep-busser: Udvendige påskrifter, farve og størrelse samt undtagelser herfor. Emne 12: Ind- og udvendig placering af pictogrammer for kørestolsbrugere Emne 13: Synlig skilt med oplysning om regler for chaufførers køre-hviletid og evt. afløsning samt klagemuligheder i bus (turist eller rutekørsel med mindst 150 km s kørsel Emne 14: Ep-busser forskrift/skilt om forbud mod samtale med chauffør og højst tilladte passagerantal (sidde- og ståpladser) Chaufføren Emne 15: Kørekortkrav og forbud mod samtale under kørslen. Emne 16: Behandling af fundne og glemte sager Emne 17: Bortvisning af passagerer. Manglende billet og aflevering af fundne genstande Turen Emne 18: Krav om EP ved sygetransport og befordring af skoleelever. Emne 19: Kørselsreglement, ordensregler Emne 20: Buskørsel med mindre køretøjer, højst 9 personer Krav og særlige krav til taxier også busser indtil 15 personer SPØRGSMÅL OG SVAR TIL KATEGORI D-EP BSKB= Bekendtgørelse om særlige krav til busser BB= Bekendtgørelse om buskørsel Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 26

27 EMNE 1: HVOR MANGE PASSAGERER MÅ EN BUS TRANSPORTERE? BSKB 3 SVAR: Ikke flere personer end den er godkendt til. Undtagelser: I bybus og bus, der er indrettet med mindst 20% ståpladser og anvendes til rute kørsel, må der dog ses bort fra børn på 4 år eller derunder, og 3 børn mellem 5 12 år regnes for 2 voksne personer. --- Emne 1: Hvor mange passagerer må en bus tage med? Svar: Man må ikke tage flere passagerer med bussen, end den er godkendt til. Der er nogle busser, hvor denne regel ikke gælder helt præcist. I busser hvor mindst 20% af pladserne er ståpladser, hvis de bruges til rutekørsel. Der tæller man ikke børn på 4 år eller mindre, og 3 børn mellem 5 og 12 år tæller man som 2 personer. --- EMNE 2: REDEGØR FOR PASSAGERERS OPHOLD VED FØRERPLADSEN OG HERUNDER AFMÆRKNING. BAGAGE O.LIGN. VED NØDUDGANGE. BSKB 4 SVAR: For at sikre førerens udsyn må passagerer under kørslen ikke opholde sig på arealet ved førerpladsen. Dette areal skal ved tydelig afmærkning eller farveforskel i gulvet være afgrænset fra ståpladsarealet. Nødudgange må ikke spærres af bagage eller lignende. --- Emne 2: Fortæl om reglerne for om passagererne må stå ved siden af chaufføren. Fortæl også om man må placere bagage eller andre ting ved nødudgangene. Svar : Fordi chaufføren skal kunne se godt f.eks. i spejle og ud af sideruderne i døren, må der ikke stå nogen passagerer ved siden af chaufføren, når bussen kører. Det skal tydeligt kunne ses, hvor der ikke må stå nogen, f.eks. kan der være en gul streg i gulvet. Bagage og andre ting må ikke spærre eller blokere for nødudgangene. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 27

28 EMNE 3: HVORNÅR SKAL EN BUS MEDBRINGE FORBINDINGSKASSE OG HVAD SKAL DEN INDEHOLDE? BSKB 5 SVAR: Busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. Evt. færgeoverfart er mindst 150 km., skal medføre forbindingskasse med flg. Indhold: 1) 4 stk. firkantede eller trekantede tørklæder 2) 4 stk. små kompresforbindinger, eksempelvis med et kompres på 7 x 7 cm. 3) 4 stk. store kompresforbindinger eksempelvis med et kompres på 15 x 15 cm. 4) 6 stk. gazekompres på 7,5 x 15 cm. 5) 10 stk. plasterstrips i forskellige størrelser 6) 1 stk. kraftig vinkelformet saks, og 7) 1 stk. kortfattet vejledning i førstehjælp Emne 3: Hvilke busser skal have en forbindingskasse, og hvad skal der være i den? Svar: Det er kun busser, der benyttes til rutekørsel på længder mindre end 150 km f.eks. bybusser der IKKE skal have forbindingskasse. Alle andre busser som bruges til erhvervskørsel skal have det. I kassen skal der være forskellige ting, som man kan bruge til at give førstehjælp. Det står på kassen, hvad den skal indeholde, så man kan se, om der mangler noget. EMNE 4: I HVILKE BUSSER SKAL DER VÆRE AFSAT PLADS/PLADSER TIL KØRESTOLSBRUGERE? BSKB 6 SVAR: I Bybus skal der være afsat plads til mindst én kørestol. (gælder ikke bus reg. 1.gang før 13/2-04) ( ved bybus forstås: En bus, der har ståpladser og er indrettet til hyppige af- og påstigning, og har plads til mere end 22 passagerer) I bus, der benyttes til rutekørsel inden for landets grænser, og hvor rutens længde er mindst 100 km inkl. Færgeoverfart, skal der være afsat plads til mindst 2 kørestole. Er der flere afgange pr. dag i ovennævnte rutekørsel, da anses kravet for opfyldt, såfremt mindst 1 bus daglig i hver retning er forsynet med 2 kørestolspladser. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 28

29 Emne 4: Hvilke busser skal have pladser til kørestole? Svar: I bybusser fra efter 13. februar 2004 skal der være plads til mindst 1 kørestol. Busser, der kører ruter i Danmark på over 100 km, skal kunne transportere 2 kørestolsbrugere om dagen frem og tilbage EMNE 5: HVILKE REGLER GÆLDER FOR ADGANGSDØR TIL BUS MED KØRESTOL? BSKB 7 SVAR: I bus med plads til kørestol, skal det med kørestol være muligt at komme gennem mindst én dør og derfra til den plads, som er afsat til kørestol (e). I bybus, jf. 6 skal mindst én af dørene være en alm. dør til ind- og udstigning. Adgangen skal kunne ske for en bruger i en kørestol med flg. dimensioner: L 1200 mm B 700 mm og H 1090 mm Ved udgangsdør for kørestol, skal der være knælesystem og enten lift eller rampe til kørestolsbruger. I nærheden af døråbningen, som er forsynet med lift eller rampe, skal der udvendigt være anbragt en knap til kommunikation med chaufføren. Knappen skal være anbragt højst 1300 mm over jorden og skal have kontrastfarver. (Ej bus før 13/2-04) Emne 5: Hvad er reglerne for dørene, i de busser der kan tage kørestol med? Svar: Der skal være mindst 1 dør, hvor kørestolen kan komme igennem. I bybusser skal det være en af de almindelige døre. Døren skal være så stor, at en kørestol, der er 120 cm lang, 70 cm bred, og 109 cm høj, kan komme ind og ud. Der skal være lift eller rampe ved døren, og det skal være muligt at sænke bussens affjedring. Ved døren skal der være en knap højest 130 cm oppe, som kørestolsbrugeren kan bruge til at meddele chaufføren, at der skal kørestol med. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 29

30 EMNE 6: HVILKE REGLER GÆLDER FOR KLAPSÆDER I ET KØRESTOLS- OMRÅDE? BSKB 8 SVAR: Der kan være klapsæder og aftagelige sæder i et kørestolsområde. Klapsæder må i opklappet tilstand ikke rage ind i kørestolsområdet. Aftagelige sæder skal nemt kunne fjernes af føreren eller andet personale. Hvis et sædes fodrum eller en del af et klapsæde i brug berører et kørestolsområde, skal der ved sådanne sæder være er skilt med følgende tekst: Overlad venligst denne plads til en kørestolsbruger. Emne 6: Hvilke regler gælder, hvis der er klapsæder, på den plads hvor kørestolen skal være? Svar: Når sæderne er klappet op, må de ikke tage plads fra kørestolens område, og der skal være et skilt ved klapstolen, hvor der står, at man skal flytte sig, hvis der kommer en kørestol. EMNE 7: HVOR MANGE FORBEHOLDTE SIDDEPLADSER SKAL DER VÆRE I EN BYBUS TIL ANDRE BEVÆGELSESHÆMMEDE PASSAGERER END KØRESTOLSBRUGERE? BSKB 9 SVAR: I bybus, jf. 6 skal der være mindst fire pladser, som er forbeholdt andre bevægelseshæmmede passagerer end kørestolsbrugere ( forbeholdte siddepladser). I bus med højst 22 siddepladser skal der dog kun være én forbeholdt siddeplads. Gælder ikke bus reg. 1.gang før 13/2-04. Emne 7: Hvor mange pladser skal der være til folk, der er handikappede, men dog ikke er så dårlige at de bruger kørestol. Svar: I bybusser fra efter 13. februar 2004 skal der være mindst 4 af disse forbeholdte siddepladser. I små busser, hvor der ikke er mere end 22 siddepladser, skal der kun være 1. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 30

31 EMNE 8: HVILKE REGLER GÆLDER FOR FORBEHOLDTE SIDDEPLADSER I EN BYBUS? BSKB 10 SVAR: I bybus, jf. 6 er kravene til forbeholdte siddepladser følgende: 1. være placeret nær en dør. Med flg. trinhøjde ved en dør målt fra kørebanen op til nederste trin max 250 mm. Dog 270 mm ved 2 døre (én ind og én udgang). Ved måling af trinhøjde kan knæle system og/ trinhøjden max være 200 mm. 2. Ved mindst én forbeholdt siddeplads, skal der være plads til førerhund. 3. Der skal være armlæn mellem siddepladsen og gangen, og dette skal kunne fjernes eller klappes bort hurtigt, så der bliver fri adgang til sædet. Der skal i nærheden af sædet være anbragt et gelænder eller et håndtag, som passageren kan gribe fast i. 4. Sædehynden skal mindst være 440 mm bred. 5. Målt fortil på den usammenpressede sædehynde skal afstanden fra gulvet være mellem 400 og 500 mm. 6. Fodrummet ved de forbeholdte siddepladser må ikke skråne mere end 8% i nogen retning. 7. Over hver forbeholdt siddeplads skal der være en fri højde på mindst 1300 mm målt fra det højeste punkt på den ikke sammenpressede sædehynde. 8. Den forbeholdte siddeplads må ikke kunne klappes op. 9. gælder ikke bus reg, 1. gang før 13/2-04. Emne 8: Hvilke regler gælder for de forbeholdte siddepladser? Svar: 1) De skal være placeret nær en dør. Hvis der kun er 1 dør, må trinhøjden max være 25 cm. Hvis der er flere døre, må trinhøjden være 27 cm. Når luftaffjedringen er sænket, må trinhøjden max være 20 cm. 2) Der skal være plads til en førehund ved mindst 1 af pladserne. 3) Der skal være et håndtag, som passageren kan holde i og et armlæn ud mod midtergangen. Armlænet skal kunne drejes op. 4) Sædet skal være mindst 44 cm bredt. 5) Sædet skal være mellem 40 og 50 cm over gulvet. 6) Gulvet ved de forbeholdte siddepladser må ikke være mere end 8% skråt. 7) Fra sædet og op til loftet skal der være mindst 130 cm. 8) Forbeholdte siddepladser må ikke være klapsæder. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 31

32 EMNE 9: HVILKE REGLER GÆLDER FOR BYBUS M.H.T STOPKNAP OG GULVHÆLDNING? BSKB 11 SVAR: I Bybus, jf. 6 gælder følgende: I nærheden af alle kørestolspladser og forbeholdte siddepladser, skal der være anbragt en STOPKNAP i en højde på mellem 700 mm og 1200 mm over gulvet. Knappen skal kunne aktiveres med håndfladen og være i en anden farve. På adgangsvej mellem en forbeholdt siddeplads eller et kørestolsområde og den relevante ind- og udstigningsdør, må gulvets hældning ikke overstige 8%. For lavgulvsbusser, der er re. 1. gang inden 13/2-04 gælder flg, hvis bussen har en EU typegodkendelse, som er fra før den 13/2-04: Da kan gulvets hældning omkring bagakslen/akslerne være op til 12,5% på en samlet længde af 2 meter. (lavgulvsbus er en bus, hvor mindst 35% af ståpladserne udgør et samlet område uden trin med direkte adgang til mindst én dør). I ledbus dog 35% af ståpladsarealet i forreste sektion.. Området, hvor gulvet hælder, skal være forsynet med en skridsikker overflade. Gælder ikke bus reg. 1. gang før 13/2-04 Emne 9: Hvilke regler er der om stopknapper, og om hvor skråt gulvet må være i bybusser. Svar: I bybusser skal der være stopknapper tæt på de forbeholdte siddepladser og kørestolspladsen. De skal sidde i højde mellem 70 og 120 cm over gulvet. Det skal være muligt at trykke på knappen med håndflades, og farven på knappen skal være i en farve, der er forskellig fra indretningen, så folk nemt kan se den.gulvet må normalt ikke være mere skråt end 8%, og gulvet skal være skridsikkert, hvis det hælder. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 32

33 EMNE 10: HVILKE REGLER GÆLDER FOR BUS, DER ER INDRETTET SOM SOVEBUS? BSKB 12 SVAR: 1. Sovebus skal være godkendt som sovebus af en synsvirksomhed. 2. Sovebus skal være forsynet med en digital hastighedsmåler, der er synlig for passagererne. 3. Hastigheden skal vises med en talstørrelse på mindst 5 cm i højden. 4. Hvis bus er i 2 etager gælder kravene til hastighedsmåler for begge etager. 5. Når sæderne i en sovebus omdannes til liggepladser, skal der monteres sikkerhedsadskillelse foran alle liggepladser. Emne 10: Hvilke regler gælder om indretningen af en sovebus? Svar: 1) Bussen skal være synet som sovebus. 2) Der skal være et digitalt speedometer med tal, der er mindst 5 cm høje, og det skal kunne ses af alle passagererne. 3) Når man laver siddepladserne om til sovepladser, skal der laves en væg foran hver enkelt soveplads, så passagererne ikke kan blive kastet rundt i bussen ved en ulykke. EMNE 11: HVILKE PÅSKRIFTER SKAL DER VÆRE PÅ EN BUS TIL EP? BSKB 13 SVAR: Busser til EP og til udlejning, skal udvendigt ud for førerpladsen være forsynet med flg. Påskrift: 1. Den reg. brugers navn. 2. Påskriften skal være i en farve, der tydeligt afviger fra bussens farve og udført med mindst 4 cm høje bogstavet og tal. 3. Påskriften direkte på bussens karosseri og ikke udført på aftagelige skilte eller lign. Undtagelser for krav til reg. Brugers navn: 1. Movia 2. Fælleskommunale trafikvirksomheder 3. Kommuner som er reg. som bruger. 4. Busser, der er reg. med en bruger, der udfører kørsel for ovennævnte trafikvirksomheder. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 33

34 Emne 11: Hvad skal der stå (være malet på) uden på en bus, der bruges til erhvervskørsel? Svar: Den registrerede brugers navn skrevet med mindst 4 cm høje bogstaver i en farve der er forskellig fra bussens karosseri. Der er mange tilfælde, hvor denne regel ikke gælder: 1) Busser som ejes af Movia. 2) Busser som ejes af andre trafikvirksomheder, som nogen kommuner har sammen. 3) Busser som ejes af en kommune 4) Busser som kun bliver brugt til kørsel for en kommunal trafikvirksomhed som nævnt i punkt 1 og EMNE 12: HVORLEDES SKAL EN BUS, DER BENYTTES TIL RUTEKØRSEL OG SOM ER FORSYNET MED PLADS TIL KØRESTOL OG/ELLER FORBE- HOLDTE SIDDEPLADSER, AFMÆRKES? BSKB 14 SVAR: Skal udvendigt være forsynet med piktogrammer, i nærheden af de relevante dør (e). Der skal også anbringes relevante piktogrammer inde i køretøjet i nærheden af kørestolsområdet og /eller de forbeholdte pladser. Emne 12: Hvordan skal bus en med særlige siddepladser og som bruges til rutekørsel afmærkes? Svar: Der skal være symboler (tegninger) kaldet piktogrammer udvendigt ved dørene og indvendigt ved sæderne, så folk kan se, hvilke døre og sæder der er forbeholdte eller til kørestole. Udvendigt på bussen Indvendigt i bussen Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 34

35 EMNE 13: SKAL DER VÆRE SKILT ELLER PÅSKRIFT VEDR. KØRE/ HVILETIDER? BSKB 15 SVAR: JA i busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. evt. færgeoverfart er mindst 150 km, skal der på et for passagererne synligt sted være påskrift eller skilt med et godkendt indhold, der angiver reglerne for chaufførers køre- og hviletid, herunder ved kørsel, hvor flere chauffører deltager i kørslen og afløser hinanden, samt klagemuligheder ved overtrædelse. Emne 13: Skal der være et skilt i bussen med reglerne for chaufførens køre- og hviletid? Svar: Ja der skal normalt være et sådant skilt i busser, der bruges til erhvervskørsel. På skiltet skal der stå reglerne for kørehviletider, også når der bruges flere chauffører. Der skal også stå, hvor man kan klage, hvis reglerne ikke bliver overholdt. I busser der kører rutekørsel på ruter under 150 km. skal der dog IKKE være et sådant skilt. EMNE 14: HVILKE PÅSKRIFT ELLER SKILT SKAL DER VÆRE I EN BUS TIL EP VED FØRERPLADSEN? BSKB 16 SVAR: Ved førerpladsen i busser, der benyttes til EP, skal der være påskrift eller skilt om: 1. Forbud mod samtale mellem passager og chauffør under kørsel og 2. Det højst tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser Emne 14: Hvilket skilt skal der være tæt på chaufførens plads i busser, der bruges til erhvervskørsel? Svar: Der skal være et skilt, hvor det står, at chaufføren ikke må tale med folk under kørsel. Der skal også stå, hvor mange passagerer bussen er godkendt til fordelt på siddepladser og eventuelt ståpladser. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 35

36 HVILKE REGLER GÆLDER FOR SAMTALE MED FØREREN UNDER KØRSLEN? BB 20 SVAR: Føreren må, udover at besvare enkelte spørgsmål vedr. befordringen, ikke samtale med passagererne under kørslen. Hvilke regler er der for, hvor meget chaufføren må tale under kørslen? Svar: Chaufføren må gerne svare på relevante spørgsmål, men ellers ikke tale med passagererne under kørslen. EMNE 15: HVILKET KØREKORT ER DER KRAV OM TIL EP? BB 19 SVAR: Føreren skal have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Emne 15: Hvad skal man have kørekort til, når man kører erhvervsmæssig personbefordring (erhvervskørsel)? Svar: Chaufføren skal have erhvervskørekort(ep) EMNE 16: HVOR OFTE SKAL FØREREN EFTERSE BUSSEN FOR GLEMTE GENSTANDE? BB 21 SVAR: Føreren skal så vidt muligt efter hver tur, dog mindst én gang om dagen, efterse bussen for glemte genstande. Fundne genstande skal, hvis de ikke umiddelbart kan udleveres til rette vedkommende, evt. gennem rutebilstationen eller virksomheden, snarest afleveres til politiet. Har tilladelsesindehaveren, eller den kørslen udføres for, et kontor, kan de fundne sager opbevares dér i et tidsrum, der aftales med politiet. Emne 16: Hvor tit skal chaufføren se bussen efter for glemte ting? Svar: Bussen skal mindst en gang om dagen ses efter for glemte ting. Hvis det er muligt, skal chaufføren se efter glemte ting, hver gang bussen kommer til endestationen. Hvis en passager kommer tilbage efter det hun har glemt, kan det gives tilbage, ellers skal det gives til politiet. Har busfirmaet eller trafikselskabet (f.eks. Movia) et kontor, er det aftalt med politiet, at chaufførerne afleverer de glemte ting der. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 36

37 EMNE 17: HVILKE REGLER GÆLDER FOR BORTVISNING AF PASSAGERER? BB 22 SVAR: Passagerer, der ikke vil efterkomme de påbud eller anvisninger, der gives i medfør af denne bekg. Eller det i 23 omtalte kørselsreglement, kan bortvises af føreren, tilladelsindehaver, eller personale ansat hos denne, eller den kørslen udføres for. Det samme gælder, hvis de ikke har gyldigt billet eller kort, og hvis deres opførsel er til væsentlig gene for andre passagerer. Emne 17: Hvad er reglerne for, hvilke passagerer du må nægte at tage med bussen eller nægte at køre videre med? Svar: Chaufføren eller andet peresonale ansat hos busfirmaet eller trafikselskabet kan afvise folk, der ikke vil følge regler for betaling eller opførsel på bussen. EMNE: 18 HVILKE KRAV STILLES DER VED UDFØRELSE AF SYGETRANSPORT OG OFFENTLIG KØRSEL MED SKOLEELEVER? BB 4 SVAR: Der kræves tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring at udføre sygetransport, samt offentlig befordring af skoleelever i henhold til reglerne i Undervisningsministeriets bekg. Om befordring af elever i folkeskolen. Emne 18: Hvilke krav er der til firmaer, der kører sygetransport eller skolebus? Svar: De skal have tilladelse fra Færdselsstyrelsen til erhvervsmæssig personbefordring. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 37

38 EMNE 19: HVAD ER ET KØRSELSREGLEMENT? BB 24 SVAR: Den tilladelsesudstedende myndighed kan i et kørselsreglement fastsætte nærmere ordensregler for benyttelse af busser, der anvendelse til rutekørsel. Emne 19: Hvad er et kørselsreglement? Svar: Trafikselsskabet f.eks. Movia kan lave regler for orden og opførsel på busser, der kører rutekørsel. Det kaldes et kørselsreglement. EMNE 20: HVILKE REGLER GÆLDER FOR BUSKØRSEL MED MINDRE KØRETØJER INDRETTET TIL 9 OG 15 PERSONER TIL RUTEKØRSEL? BB 24 SVAR: Når der spørges til dette emne, må spørgsmålene formuleres som i med henvisning til mindre køretøjer. Bus, indrettet til højst 9 personer, føreren medregnet, skal opfylde de særlige krav til indretning for taxier, hvis de anvendes til rutekørsel. Hvis ovennævnte bus til højst 9 personer tillige skal benyttes til taxikørsel, skal de opfylde de særlige krav, der gælder for udstyr. Hvis en bus indrettet til 15 personer, føreren medregnet, benyttes til både andre former for buskørsel end rutekørsel og taxikørsel, skal de opfylde de særlige krav, der gælder om udstyr for taxier. Emne 20: Hvilke regler gælder for rutekørsel med mindre busser med plads op til 15 personer? Svar: Reglerne for rutekørsel med små busser er de samme som for de store angående kørekort til EP og samtale med chaufføren, glemte ting, kørselsreglement og afvisning af passagerer. Kontrolstof til køreprøven HQ juli 2010 Side 38