Vandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
|
|
- Gudrun Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandressourcer og klimaændringer Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet 1
2 Indhold Del 1: vandets kredsløb vand som ressource globalt og nationalt vands sårbarhed Del 2: klimaændringer klimaændringer og vandressourcer effekt på grundvand og vandløb 3 3
3 Blue planet 71% af jordoverfladen dækket af vand En stor del af ferskvandsressourcen er utilgængelig 4 4
4 Hydrologisk kredsløb Solen som drivkraft (fordampning, nedbør) Tyngdekraften Nedbørsoverskud Nedbørsunderskud 5 5
5 Opholdstider i forskellige dele af kredsløbet 6 6
6 Vand er liv Vand tager liv 7 7
7 Konkurrence om vandressourcer Drikkevand Natur Industri Landbrug Energi og regulering 8 8
8 Vands forekomst Overfladevand Jordvand Grundvand Kvantitet variation in tid og sted sæsonmæssige fluktuationer lang tids trends ekstreme hændelser Kvalitet trends pludselige hændelser 9 9
9 Tørke Oversvømmelse 10 10
10 Nedbør påvirker økonomi Real GDP growth (%) Real GDP grow th (%) Variability in Rainfall (Meter) Variability in Rainfall (Meter) -4.0 Years Correlation between GDP and Raiall in Zimbabwe 11 11
11 Udvikling i befolkning og vandforbrug 12 12
12 Forekomst af grundvand og overfladevand Globalt indvindes 80% af vandet fra overfladevand og 20% fra grundvand 13 13
13 Vandressourcer og befolkning Ulige fordeling De globale tal dækker over store lokale variationer både i sted og tid En del af vandressourcen er forurenet 14 14
14 Vandforbrugets fordeling 15 15
15 Vandforsyning og sanitet 3 mill. mennesker (mest børn) dør hvert år af vandrelaterede sygdomme 16 16
16 The Size of Africa Argentina USA Lower 48 India Area (km 2 ) Population (Millions) GDP (US$/P/Yr) Europe China 9,596,960 1, ,000 USA 9,363, ,800 India 3,287,590 1, ,900 Europe 4,936, ,700 Argentina 2,766, ,200 New Zealand 268, ,600 TOTAL : 30,220,164 3, ,426 Africa : 30,318, ,227 China New Zealand Source: World Factbook (2004) 17 17
17 Mean Annual Rainfall Mean Annual Rainfall (mm) > N Kilometres 18 18
18 Major Rivers and Lakes N Kilometres 19 19
19 Shared River Systems in Africa Gambia Geba Corubal Great Scarcies Little Scarcies Moa Mana-Morro Loffa St. Paul St. John Cestos Cavally Sassandra Oued Bon Naima Guir Daoura Dra Alui Senegal Africa s 61 shared river basins contain: 65 % of the area 75 % of the people 93 % of the surface water Kemoe Bia Tano Mono Dieme Volta Tafna Niger Cross Akpa Yao Sanaga Ntem Benito Utamboni Ogooue Nyanga Chiloango Cunene Cuvelai Medjerda Lake Chad Nile Congo Zambezi Okavango Limpopo Orange Baraka Gash Awash Juba-Shibeli Lake Turkana Lotagipi Swamp Lake Natron Umba Rovuma Pungue Buzi Save Incomati Umbeluzi Maputo N Kilometres 20 20
20 Shared Aquifer Systems in Africa Tindouf Aquifer Errachedia Basin Taoudéni Basin A B Northern Sahara Basin Irhazer Iullemeden Basin Mourzouk Djado Basin C Chad Basin Source: BGR / UNESCO (2004) Nubian Sandstone Basin Awash- Djibouti Basin Senegalo- Mauritanian Basin A B C D E F G H I J K L M N Cote d Ivoire- Ghana Coastal Aquifer Benin-Togo- Nigeria Coastal Aquifer Liptako-Gourma Aquifer L Air Crystalline Aquifer Tin-Séririne Aquifer Rift Valley Secondary Aquifers Mount Elgon Aquifer Kagera Aquifer Kilimanjaro Aquifer Upper Rovuma Aquifer Shire Valley Alluvial Aquifer Nata-Gwaai Aquifer Tuli-Shashe Aquifer Pafuri Alluvial Aquifer Ramotswa Dolomite Aquifer Karoo Sedimentary Aquifer Congo Coastal Aquifer Cunene Coastal Aquifer Gariep Coastal Aquifer Congo Intra-Cratonic Basin Okavango Aquifer Kalahari Aquifer M J N K Upper Nile Basin F L E D I G H Ogaden - Juba Aquifer Incomati Coastal Aquifer 0 Merti Basin Kenya- Tanzania Coastal Aquifer Rovuma Coastal Aquifer N Kilometres 21 21
21 Population Distribution Most communities depend on river systems for water supply and for waste disposal Persons per square kilometre N Kilometres 22 22
22 Sites of Disputes Linked to Water Most disputes over water occur in areas of transition from perennial to ephemeral systems, or where water supplies are uncertain 0 N Kilometres 23 23
23 Danmarks vandforsyning Vandforsyningen i Danmark er næsten udelukkende (99%) baseret på grundvand 24 24
24 Rent drikkevand er vigtig for befolkningen Er der vand nok? Er det ligeligt fordelt? Er det af god kvalitet? 25 25
25 Kun simpel vandbehandling tolereres 26 26
26 Vandindvinding 3000 decentrale vandværker leverer drikkevand til 92% af alle hustande Totale indvinding: ca. 700 mill. m 3 Husholdning og industri: 400 mill. m 3 Landbrug og gartneri: 200 mill. m 3 Virksomheder med egen indvinding: 100 mill. m
27 Nedbør - grundvandsdannelse 28 28
28 29 29
29 Vandbalancetal for to regioner Lille nettonedbør (~200 mm/år) Dræning Lille grundvandsdannelse Kraftig oppumpning Meget sårbar vandforsyning Stor nettonedbør (~500 mm/år) Lille oppumpning Stor grundvandsdannelse Meget variabel oppumpning (afhængig af markvanding) Mindre sårbar vandforsyning 30 30
30 Nettonedbør, udnyttelig vandressource og vandforbrug STARTEN AF 1990 erne ~ 1.8 mia. m3/år til rådighed 31 31
31 Hvor meget vand kan oppumpes? 32 32
32 Nitratforurening 33 33
33 Pesticidforurening 34 34
34 Overslagstal pesticider 50 kg i 500 mill. m 3 vand = 0.1 :g/l 0.1 g pr. ha i 100 mm/år = 0.1 :g/l Totalt salg i 2004: ca kg aktive stoffer Anvendelse: g/ha 35 35
35 Nettonedbør, udnyttelig vandressource og vandforbrug 2003 Modelresultater Fradrag for forurening Påvirkning af vandløb ~ 1.0 mia. m 3 /år til rådighed 36 36
36 Klimaændringers påvirkning af vandressourcen 1
37 Global udvikling 2
38 Udvikling i Danmark 3
39 Klima-scenarier (IPCC) A2 B
40 Udvikling i CO 2 Fra Raupach et al. (2007) 5
41 Stigning i global temperatur 6
42 Temperatur Ændring i årlig temperatur: B2: +2.2 C A2: +3.1 C Sjældent sne Længere dyrkningssæson Bedre vækstbetingelser Grader Celcius Nu B2 A2 0 J F M A M J J A S O N D Måned 7
43 Nedbør Ændring i årlig nedbør: B2: +16% A2: +12% Nedbør (mm/måned) J F M A M J J A S O N D Måned Nu B2 A2 8
44 Fordampning Ændring i årlig fordampning: B2: +14% A2: +19% Potentiel fordampning (mm/måned) J F M A M J J A S O N D Måned Nu B2 A2 9
45 Havniveaustigning: IPCC 88 cm 9 cm 10
46 Havniveau-stigning h = 9 cm h = 48 cm h = 88 cm Fra Schmidt-Thome et al. (2006) 11
47 Andre ændringer Arealanvendelse (afgrøder) Vandindvinding Markvanding Transpiration (CO 2 -effekt) Tekniske konstruktioner 12
48 Hydrologisk model MIKE SHE 13
49 Model områder 14
50 Grundvand Vestjylland Sjælland 15
51 Vestjylland - Grundvandsdannelse Nettonedbør (mm) Nu A2 B2 J F M A M J J A S O N D Måned 16
52 Vandjylland - Grundvandsstand (ændring) B2 A2 17
53 Vestjylland - Grundvandsstand Trykniveau (m) jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 NU A2 B2 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 18
54 Effekt på indvindingsoplande og transporttider? 19
55 Vestjylland - Markvanding Markvanding (mm) Maj Jun Jul Aug Sep Okt Måned Nu B2 A2 20
56 Grundvand Sjælland (ændring) B2 A2 21
57 Geologisk tværsnit Kote (m) Hav Sand og opsprækket ler Ler Sandet ler Sand Kalk 22
58 Vandløbsafstrømning Sjælland Vestjylland 23
59 Vandløbsafstrømning - Sjælland 50 Afstrømning Discharge (m 3 /s) current Nu A2 B2 0 J F M A M J J A S O N D Måned Month 24
60 Vandløbsafstrømning - Sjælland Relative ændring change (%) A2 B2 J F M A M J J A S O N D Måned Month 25
61 Vandløbsafstrømning - Jylland Afstrømning Discharge (m 3 /s) current Nu A2 B2 0 J F M A M J J A S O N D Måned Month 26
62 Vandløbsafstrømning - Jylland Relativ ændring (%) A2 B2 J F M A M J J A S O N D Måned 27
63 Havniveau-stigning Saltvandsindtrængning (specielt øer) Stigende grundvandsstand Oversvømmelse 28
64 Effekt af havniveau-stigning (1 m) Hertil skal adderes ændringer fra det fremtidige klima 29
65 Oversvømmelse ved havniveaustigning 30
66 31
67 Stigning i havniveau + Stormflod (sluse lukket) + Kraftig nedbør Problemer 32
68 Konklusioner Geologisk opbygning vigtig for effekten af klimaændringer Større dynamik i det hydrologiske system Grundvandsstand Vandløbsafstrømning Oversvømmelse Usikkerheder Klimaresultater (nedbør, hav, etc.) 33
69 Konklusioner - Risiko for: Grundvand Vand i kælderen Vandlidende områder (lavtliggende) Vandløb Øget sedimenttransport Reduceret vandføring i sensommeren Oversvømmelser Vandløb går over deres bredder Havvandsstigning Kombination af de to effekter 34
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereKLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN
KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereHydrologisk modellering af North China Plain
HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereKlimatilpasning og Vand
Klimatilpasning og Vand Fremtidens klima og havnenære arealer Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Hvad byder fremtiden Eksempler på udfordringer Grundvand og klimaforandringer - CLIWAT Horsens by Film
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereForskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik
Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereVandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Læs mereWater Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?
Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges? Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Medforfattere: Anne-Marie Hybel, Ryle Gejl og Berit Godskesen Water footprint Hoekstra, A.Y., et al. (2011) The water
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereDisposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereVarmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent
Varmepumpeløsninger i etageejendomme Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent Historien om Varmepumper Varmepumper i Danmark fra Tornerosesøvn til kioskbasker? Statistik*:
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Holstebro-Lemvig-Struer Hf Geografi C Line
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs merePlantekongres Miljø og målrettet indsats. MCH Herning kongrescenter Januar. VandWeb
Plantekongres 2018 83 Miljø og målrettet indsats MCH Herning kongrescenter 16.-17. Januar VandWeb Screening af effekter af ændret vandindvinding og markvanding på vandføring og vandløbsøkologi Seniorrådgiver
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk
Bilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed
Læs mereKlimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold
NST Temadag om klimaændringer, 10. december 2012 Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mere? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200
Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereHYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereFra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed
Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed 1 Overskrift Vind er yt som vækstområde 2 VAND ER IN SOM NYT GRØNT VÆKSTOMRÅDE 3 Fra vandteknologi til grøn
Læs mereMøde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016
Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereHØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS
HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS (rkl@niras.dk) Skagen 09/03/2017 ATV vintermøde, 7. 8. marts 2017 2 ANDRE BEBYGGEDE OMRÅDER MED
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 3GeC05
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018-19 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 1GeC05
Læs mereSUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019
SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER ATV Jord og Grundvand 06/03/2019 2 3 Fokusområder - vand Drikkevand Spildevand- renseanlæg og overløb Rekreativt vand Blå-grønne by Skybrud 4 5 6 Vestergade feberen
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereAFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september
AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september HVAD HAR VI UNDERSØGT FASE 1: Interessentanalyse og samling af eksisterende data Indsamling af data, vurdering af problemets omfang FASE 2: Modelberegninger
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mereKan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING
Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereSpørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mere