Klima tilpasning. Kommuneplan llæg nr. 13 Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima tilpasning. Kommuneplan llæg nr. 13 Kommuneplan 2010-2022"

Transkript

1 Klima tilpasning Thisted Kommune Kommuneplan llæg nr. 13 Kommuneplan

2 Indhold 1. Indledning Hvad er en klima lpasningsplan? 4 Retningslinjer 6 Hvad kan man som borger forvente og hvad kan man selv gøre? 8 Kommunens plan for a jælpende indsats ved højvandesitua oner 10 Samarbejde mellem Thisted Kommune og Thisted Vand A/S 11 Strate sk Bydesign 12 2 Redegørelse og struktur Forholdet l andre planer 16 Forudsætninger og metode 18 Klima lpasningsplanens lblivelse 20 Planens fokus 22 Værdikortlægning 24 Risikokortlægning 24 Udpegelse af risikoområder 26 Prioritering af indsatser for klima lpasning 28 Kommuneplanrammerne 30 Rammer for lokalplanlægning Kommuneplanrammerne LAR-løsninger 32 Afslu ende bemærkninger 34 BILAG 1: Oversvømmelseskort BILAG 2: Værdikortlægning BILAG 3: Gennemgang af kloakerede områder i Thisted Kommune BILAG 4: Status for kloakoplande KORTBILAG 1: Oversvømmelseskort - kloak KORTBILAG 2: Oversvømmelseskort - hav KORTBILAG 3: Værdikort KORTBILAG 4: Risikokort KORTBILAG 5: Risikoområder 3

3 1Indledning Hvad er en klima lpasningsplan? Klima lpasningsplanen har l formål at skabe overblik og systema sere klima lpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder. Et risikoområde defineres her ved to ng: 1. Der er risiko for oversvømmelse i området 2. Oversvømmelsen har en væsentlig skadevirkende effekt Klimaforandringerne medfører derfor et øget behov for kortlægning af fx centrale infrastrukturer og andre værdier samt en større viden om konsekvenserne af bl.a. kra igere nedbørshændelser samt havvandss gninger. I 2011 blev det i Regeringsgrundlaget fastlagt, at alle kommuner skal have en handlingsplan for klima lpasning inden udgangen af Ifølge a alen mellem regeringen og KL skal klima lpasningsplanen indarbejdes direkte i eller være et llæg l kommuneplanen. I Thisted Kommune indarbejdes klima lpasningsplanen som et llæg l Kommuneplan Klima lpasningsplanen har l formål at skabe overblik og systema sere klima lpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder. Mål og visioner Lim orden er central i forhold l Thisted Kommune og de konsekvenser, der vil følge de forventede klimaforandringer. I forhold l Lim orden drejer det sig især om de højere vandstande, der forårsages af smeltning af is ved polerne og kra igere vinde. Thisted Kommune tror på et bredt samarbejde Lim- ordskommunerne imellem, og det er derfor Thisted Kommunes inten on i den kommende planperiode at gå i dialog med bl.a. Lim ordsrådet, Regionen samt Lim ordskommunerne omkring mulige fællesløsninger vedr. klima lpasning i forhold l Lim ordens udvikling. Et af de fem centrale indsatsområder i den regionale udviklingsplan for Nordjylland er, at Nordjylland inden år 2020 skal være Danmarks grønne region, hvorunder vi skal bevare, udbygge og beny e de værdifulde natur- og landskabsområder på en bæredyg g måde. En af de udfordringer regionen står over for er, at klimaforandringerne ikke kun rammer naturen, men også vores boliger og infrastruktur. Nordjylland skal være i stand l at lpasse byer, kyster og landområder disse klimaforandringer sam dig med, at vi også udny er det ved eksempelvis at finde en god balance mellem besky else og beny else af naturen. I udviklingsplanen er følgende således angivet som et konkret mål for 2020 i forhold l i dag: Den samlede nordjyske boligmasse, infrastruktur og virksomheder er betydelig mere robuste over for et vådere, varmere og vildere vejr. Thisted Kommune lskynder visionerne om, at Nordjylland bliver Danmarks grønne region, og de e gør vi bl.a. ved at indarbejde ovenstående effektmål som et strategisk mål i nærværende Klima lpasningsplan for Thisted Kommune. 4

4 5 Fot Fot Fot Fot Fot Fot Fot o Fo Fo Fo F o: o: o: o: o Nor Nor Nor Nor Nor Nor Nor or Nor or or or Nor No No No No N dsø dsø dsø dsø sø dsø dsø dsø dsø s ds ds ds ds ds d en, en, en, en, en, en, en, en, en, en en en e Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha H t st st nst nst nst nst nst nst nst nst nst nst st nst nst st st s hol hol hol hol hol hol hol hol hol hol hol hol hol ho ho ho h m

5 1Indledning Retningslinjer Miljøvurdering -alterna ver og overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljøvurderingen indeholde en kort skitsering af grunden l at vælge de alterna ver, der har været behandlet samt en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Alterna ver Der har ikke været behandlet alterna ver l planen. Alterna vet l planen vil derfor være ikke at gennemføre planen - det såkaldte 0-alterna v. Selvom resultatet af oversvømmelseskortlægningen ikke umiddelbart giver anledning l iværksæ else af de store klima lpasnings ltag, så har kortlægningen dog resulteret i, at der bliver taget hul på klima lpasningsproblema kken. Fastsæ elsen af retningslinjer i. planlægning af nye byområder, fastsæ else af krav l lslutninger m.v. vil alle hjælpe l, at sårbarheden overfor klimaændringerne bliver mindre, og at vi så vidt muligt undgår at planlægge os ind i frem dige klima lpasningsproblemer. Ligeledes har kortlægningen også resulteret i, at oversvømmelsesproblema kken nu er blevet mere klar for alle, så man som borger også kan træffe sine forholdsregler. Overvågning Der planlægges ikke iværksat en særlig overvågning af konsekvenserne af planen. Det foreslås dog, at der i forbindelse med de lbagevendende revisioner af planen, foretages en vurdering af om retningslinjerne har ha deres funk on og om handlinger er blevet udført. Mulige retningslinjer for klima lpasning Retningslinje for håndtering af kra ige skybrud. Der fokuseres på de områder i kommunen, hvor risikoen for og konsekvensen ved en oversvømmelse er størst. Thisted Kommune skal i sin lokalplanlægning have fokus på at udpege kommunale arealer, der i lfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendes l opmagasinering af vand, fx via intelligent afledning af vandet l områder med lav risiko så som fx parkareler 6 eller sportspladser. Arealerne friholdes for bebyggelse m.v., der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzone lladelser l byggeri og anlæg i de udpegede områder. Retningslinje for bestemmelser for sokkelkoter i lokalplaner For at forebygge u lsigtede konsekvenser af ændring i de klima ske forhold skal der i lokalplaner for nybyggeri på kystnære arealer, hvor der er risiko for havvandss gning og stormflod, fastsæ es bestemmelser om sokkelkote. Rammerne for lokalplanlægning: I lokalplanlægningen skal der i frem den indarbejdes krav l nye bebyggelser, så de ligger i et niveau, hvor de ikke bliver oversvømmet ved ekstrem regn, evt. suppleret med at byggesagsbehandlingen s ller krav l afledning af vand, så omgivelserne og huset sikres bedst muligt imod uønsket vand. Spildevandsanlæg skal sikres, så de ikke bidrager l forurening af recipienten (vandløb, sø eller hav) ved skybrud. I de dele af rammeområder, der er udpeget som risikoområder, skal lokalplaner s lle krav om hævet sokkelhøjde. I lokalplanlægningen skal sikres, at overfladevand forsinkes og håndteres tæ est muligt på kilden.

6 7

7 1Indledning Hvad kan man som borger forvente og hvad kan man selv gøre? Det er vig gt at pointere, at oversvømmelser ikke helt kan undgås. Klima lpasningsplanens formål er derfor dels at kortlægge, hvor oversvømmelser helst skal undgås, dels at prioritere, hvor evt. indsatser for at undgå oversvømmelser kan ske. Klimaforandringerne medfører bl.a. kra igere regnbyger samt risiko for forhøjet grundvandsstand, der begge er fænomener, som i høj grad berører ejendomme med kælder. Sikring af kælderen mod indtrængende grundvand eller opstuvning fra kloaksystemet er borgerens eget ansvar. Borgeren bør derfor også forholde sig l, om det er nødvendigt at foretage sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre vand i kælderen. Thisted Kommune har som målsætning at udarbejde kampagner, der redegør for, hvad man, som borger, kan gøre for at klimasikre sin ejendom. I takt med den øgede befæstelsesgrad* og de øgede nedbørsintensiteter er kloakkernes dimensionering visse steder ikke lstrækkelig, og oversvømmelserne er derfor blevet hyppigere. I nogle lfælde kan lokal afledning af regnvand, f.eks. gennem lokalt placerede regnbede, være et billigt og miljørig gt alterna v l at udvide kapaciteten i kloakkerne. Lokal afledning af regnvand (LAR) er en metode, hvor regnvand håndteres tæt ved kilden. Det kan være gennem forsinkelse af vandet og senere nedsivning i jorden, gennem fordampning, udledning l arealer, hvor vandet gør mindre eller ingen skade, eller ved at lede vandet l kanaler eller bassiner, hvor de gavner oplevelsen af området og sam dig skaber rekrea v I det følgende er der skitseret en række gode råd og anbefalinger i forhold l at sikre sin kælder: Installa on af pumpe eller højvandslukke l sikring af lbagestuvning fra kloakken. For råd og vejledning kontaktes en autoriseret kloakmester. Hvis terrænet nær din ejendom skråner ind mod huset, frem for væk fra huset, kan det medføre, at vandet trænger ind i kælderen via fx trappeopgang eller lyskasse. For råd og vejledning foreslås at kontakte anlægsgartner eller en rådgivende ingeniør. Hvis din kælder er fug g eller våd på grund af for høj grundvandsstand kan årsagen være, at din kældervæg eller dit kældergulv er utæt. For råd og vejledning foreslås at kontakte en byggesagkyndig. Figur 1: Eksempler på LAR-løsninger i form af regnbede Foto: laridanmark.dk 8

8 værdi. Thisted Kommune ser gerne, at der etableres lokale rekrea ve løsninger l håndtering af regnvandet, fx i form af såkaldte regnbede. Figur 2: Et eksempel på en faskine i form af en såkaldt regnvandskasse e. Foto: byghjemme.dk Som grundejer kan du generelt gøre følgende for at være med l at mindske presset på kloakken og dermed også reducere risikoen for oversvømmelser i kloaksystemet: Rens tagrenderne, så de kan aflede regnvandet. Undgå at lægge fliser og asfalt på hele din grund, da det gør nedsivning af vand sværere. Etabler regnvandsbede, vandhuller, bassiner eller lignende i din have. Etabler en såkaldt faskine**, der sørger for, at vandet hur gt siver ned i jorden. Anlæg omfangsdræn (kaldes også sokkeldræn eller drænfundament) for at erne vand og fugt fra kældervægge. Behandl sam digt kældervægge mod indtrængende fugt. *Befæstelsesgraden siger noget om, hvor meget af det regnvand, der falder på den pågældende overflade, der ledes l kloakken. En befæstelsesgrad på 0 svarer l, at intet regnvand afledes l kloaksystemet, mens en befæstelsesgrad på 1 svarer l, at tag- og overfladevand fra hele det respek ve areal afledes l kloaksystemet. **En faskine er et hulrum i jorden, stabiliseret med et porøst materiale, og dækket med topjord og vegeta on. Man kan ikke forvente, at der sker nedsivning gennem bunden, da den over d vil den slemme l. Derfor udformes faskiner o e med et magasineringsvolumenet, der er smalt og aflangt, idet der herved opnås et stort vægareal. For yderligere informa on henvises l 9

9 Indledning Kommunens plan for a jælpende indsats ved højvandesitua oner Varsling om forhøjet vandstand lgår vagthavende indsatsleder via Midt- og Vestjylland Poli. Såfremt varslingen forudser en vandstand på mere end 110 cm over normal vandstand, orienteres chefen for kommunens Dri s- og Anlægsafdeling. Dri s- og Anlægsafdelingen vil ved meldinger om forhøjet vandstand foretage følgende: Varsel over 110 cm: Kontrollerer alle højvandslukkere. Vand over 110 cm varsel < 130: Kontrollerer alle højvandslukkere Kontrollerer at sandsække er klar. Vand over 110 cm varsel > 130: kontrollerer alle højvandslukkere sandsække køres l a alte steder. Vand over 130 cm: Fast vagt 24 mer i døgnet. Placering og antal af omtalte højvandslukkere og sandsække er beskrevet i delplaner for de enkelte risikoområder. Såfremt der opstår oversvømmelse af akut karakter, har Thisted Brandvæsen ansvaret for den a jælpende indsats. Disse opgaver varetages med eget materiel og mandskab, suppleret med materiel og mandskab fra Dri s- og Anlægsafdelingen. Herudover kan den aku e a jælpende indsats suppleres med materiel og mandskab fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Der er ved at blive udarbejdet en beredskabsplan for højvandssitua oner, der i en mere detaljeret grad redegør for ansvar, opgavefordeling, materielressourcer og øvrige ressourcer. De e arbejde forventes færdig inden e eråret Figur 3: Regnvandsbassin i Koldby

10 Samarbejde mellem Thisted Kommune og Thisted Vand A/S Thisted Kommune har i samarbejde med Thisted Vand allerede nu projekter i gang der viser at klimaplanlægning også kan indgå som rekrea ve områder. Der er allerede på planlægningsniveau tænkt klimaplanlægning, for eksempel når man udtænker nye byområder, eksempelvis bolig- eller ins tu onsområder hvor et forsinkelsesbassin kan indgå som en rekrea v løsning på en klimaudfordring. Rønheden -forsinkelsesbassin integreret i rekrea vt område. Thisted Vand har i samarbejde med Thisted Kommune og den lokale borgerforening gennemført et projekt, hvor et forsinkelsesbassin er placeret i et rekrea vt område. Thisted Vand er i gang med at separatkloakerer Bedsted og i den forbindelse skal regnvandet forsinkes før det ledes ud i Bedsted Bæk. Området hvor regnvandsbassinet er etableret, lå hen som et sumpet område tæt på nyere parcelhusområde hvor kombina onen af bassin og grønt område udgør ideelle rekrea ve arealer. Området var i lokalplanen udpeget som et grønt område og derfor kunne et bassin indgå. Projektering af bassinet er udført i tæt samarbejde med beboerforeningen i Bedsted, som på den måde har fået indflydelse på projektet der således har manifisteret sig i et børnevenligt bassin med s, bænke, legeplads og kælkebakke, og området fremstår i dag som et som et rekrea vt område. Koldby -forsinkelsesbassin ved ældrecenteret Kløvermarken Thisted Vand er også i gang med at separatkloakerer Koldby og i den forbindelse skal regnvandet forsinkes, før det ledes ud i Irup Bæk. Allerede da planlægningen af ældrecenteret Kløvermarken foregik, blev et område syd for centeret udlagt l grønt område og pumpesta on. Thisted Vand har dere er opkøbt et større areal syd for det eksisterende bassin på Kløvervej. I forbindelse med etablering af regnvandsbassinet bliver der anlagt et s forløb, som muliggør færdsel med rollator mv. På den måde er et klimaproblem løst og sam dig indgår området som rekrea vt uderum for ældrecenteret. Tingstrup sø -et klimasikringsprojekt Tingstrup sø indgår i et klimasikringsprojekt, der skal a jælpe en række udfordringer i Thisted by. Helhedsplanen bliver udarbejdet på baggrund af Thisted Kommunes beslutning om, at etablere en sø i et område, nord for vejforløbet Over Engen i det nordvestlige Thisted. I forhold l Thisted by vil klimasikringsprojektet blandt andet forhindre oversvømmelser langs Bækken gennem byen, men vil også åbne for muligheden for at etablere et rekrea vt område, for en af byens nye boligområder. Projektet er ganske omfattende og effekterne af disse ltag rækker vidt. Det er blandt andet formålet, at de e område også skal være en grøn kile som binder det nye boligområde sammen med den øvrige bystruktur i Thisted, som en grøn kile. 11

11 Strate sk Bydesign Københavns Universitet, Ins tut For Geovidenskab Og Naturforvaltning, og Ministeriet for by, bolig og Landdistrikter, startede i 2013 projektet Strate sk Bydesign. Tanken bag projektet var at udfolde udviklingspoten aler for danske sta onsbyer. Projektet, der belyser forandringen mellem storbyen og de mindre og mellemstore sta onsbyer, hvor der er længere mellem cafeer, cyklister og investeringspoten aler, men kortere mellem foreningsliv, bila ængighed og egentlige produk onsvirksomheder. Hurup er én af de to sta onsbyer projektet har inkluderet, da byen allerede er et særligt ak vt lokalmijø, der selv e erspøger forandring of nytænkning. Ud fra en dialog mellem universitets studerende og Thisted Kommune, Hurup Handelsstandsforening, Hurup2020, Hurup Håndværker- og borgerforening og Hurups borgere udviklede studiegrupperne hvert deres forslag l hvordan Hurup vil se ud i frem den. I forbindelse med klima lpasningen i Thisted Kommune, vil der derfor i frem den være fokus på risikoen for oversvømmelser. De e vil medføre både store og små ltag i hele Thisted Kommune, heriblandt vil de to følgende projekter vandets netværk og hvor vandet løber på sigt tænkes realiseret, enten som delelementer eller som en helhed. 40 Alle projekter beskrives i bogen Urbanism Studies Vandets netværk Hurup ligger i et kuperet terræn, og ligger i et rela vt lavt område i forhold l det omkringliggende landskab. Omkring byen er der, i dag, masser små regnvandssøer og vandhuller, der er opstået af morænelandskabet. Åen, som før har løbet igennem området, er nu rørlagt og derfor ikke synlig i byen længere. Hurup har således en skrøbelighed overfor klimaforandringer især oversvømmelser. Gruppen ønsker at skabe et landskab som tager hensyn l den miljømæssige udfordring, men også lave et design indgreb, der rumligt forener byen Hurup. Elementet a der kan skabe det er vand. De tre studerende ønsker at skabe et vand-netværk, som forener de eksisterende vandelementer og sam- dig forbinder de vig gste områder af byen. De e vandflow vil forbinde den eksisterende A å, nord for byen, med Folkets Park i midten af Hurup. 12 Vand-netværk. For at aflaste kloaksystemet ved kra ige regnskyl, separeres regnvand fra spildevand i størstedelen af byens. Regnvandet vil blive anvendt i lave damme og grø er, og vil derigennem lføre området nye rekrea- ve muligheder, såsom interak vitet med vandet via træstubbe og siddepladser ved og omkring vandløbene. Vandløb og regnsvandsbassiner og de eksisterende søer vil være forbundet i et stort vand-netværk for Hurup. Regnvandssøerne og bassinet i parken opsamler regnvandet ved kra ige regnskyl. Herfra vil regnvandet blive ledt videre mod Visby Å og l sidst led ud i Lim orden. På den måde aflastes kloaksystemet og nedsæ er risikoen for oversvømmelser i området. Studiegruppen ønsker at skabe et sammenhængende regnvandslandskab med re-krea v værdi og iden tet for hele byen. Sam dig kan vand-netværket genererer en større fokus på de højaktuelle klimaforandringer.

12 Projektet er udarbejdet af: Hulda Davíðsdó r Liangliang Lin Morten Kent Hansen Åen nord for Hurup, Visby Å, er den endelige des na on for vandet i der løber igennem Hurup. Illustra onen viser åens vidde udvides i lfælde af kra ige regnskyl B 38 b Hvordan kan Hurup forenes med en vand netværk, som kan rumme byen for frem dige miljømæssige forandringer? Folkets Park Forslaget indeholder en ny bro over jernbanen, en naturlegeplads med udganspunkt i den eksisterende vandpumpe på legepladsen og et nyt regnvandsbassin og et vandløb strømmende herfra. Der vil blive lføjet blomsterbede, bænke og lygtepæle i området så det fremstår indbydende l rekrea v brug. Regnvandsbassinet vil have et permanent vandspejl og et vandløb mod syd Park visualisering Park visualization Park visualisering

13 Hurup er omgivet af vand og vandet er en del af byens historie. Fra Weichsel-is den l vore dage, er vandet blevet skubbet ud af byen. Gruppens vision med projektet er at bringe vandet lbage l overfladen og ind i byen, som det iden tetsskabende element. Projektet tager udgangspunkt i to karakteris ka fra det historiske landskab bakken og dalen. Ved at udny e det naturlige fald fra Ashøje l Ådalen, passerer vandet de vig- gste funk oner og ak viteter i området og forbinder dem på en naturlig måde, mens der sam dig skabes nye a rak ve mødesteder, som Byparken, på vej ned igennem landskabet. Hvor vandet løber afspejler for dens landskab i nu den og binder Hurup sammen for at danne et fælles afsæt for frem den. Hvor vandet løber 14

14 Projektet er udarbejdet af: Milan Holm Moldenhawer Steffen Plejdrup Simon Kallenbach Rasmussen Park visualisering 15

15 2Redegørelse og struktur Forholdet l andre planer Klima lpasningsplanen indgår som et llæg l Kommuneplan Tillægget l kommuneplanen kommer l at spille sammen med en række andre planer, der lvejebringes af forskellige myndigheder og med forskellige formål, jf. nedenstående figur. Overordnede planer Udgør rammer og bindinger for klima lpasningsplanerne: Regeringsudspil, Landsplanredegørelsen, Regionale udviklingsplaner, Landsplanredegørelsen, vandplaner, naturplaner, risikostyringsplaner m.v. Komuneplan Kommuneplan + diverse llæg eks. klima lpasningstema Sektorplaner Kan supplere klima lpasningsplanen Vandforsyningsplan, spildevandsplan, plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet mv. Lokalplaner Med ændringen af planloven, der trådte i kra den 1. juli 2012, har kommunerne nu mulighed for i lokalplaner at fastsæ e bestemmelser, der er planlægningsmæssigt begrundet med klima lpasning og herved implementere klima lpasnings ltag i lokalplaner. Figur 4: Samspil mellem de forskellige planer. Klima lpasningsplan Klima lpasningsplanen vil, som en del af kommuneplanen, være i tæt sammenspil med den overordnede statslige og regionale planlægning og med kommunernes sektorplanlægning. Vand-, natur- og risikostyringsplaner udgør rammer, men også bindinger for klima lpasningsplanen, hvorfor der kan være god grund l at tænke klima lpasning og f.eks. vådområder i naturplanerne sammen. Tiltag i vandløbene som følge af Vandplanerne ikke indarbejdet i denne Klima lpasningsplan, da ltagene endnu er lstrækkeligt beskrevet. Vandplanerne medfører, at der skal gennemføres en række restaureringer af vandløb, ændrede oprensningsru ner, etablering af vådområder m.m., som kan medføre lokale ændringer i vandstanden. Landsplanredegørelse I en Landsplanredegørelse fremsæ es en poli sk retning for den fysiske planlægning i kommunerne i form af principper og prioriteringer, som regeringen mener skal danne baggrund for de regionale udviklingsplaner og kommuneplaner. Landsplanredegørelsen omtaler blandt andet forventningerne l kommunernes indsats i den overordnede fysiske planlægning. I forhold l byggeri og anlæg skitserer Landsplanredegørelsen således følgende forventning i forhold l kommunernes planlægning på klimaområdet: Generelt kan klimaændringerne skabe såvel problemer som muligheder, som på længere sigt bedst løses/ udny es via en hensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen, fx ved at friholde visse områder for beboelse og andre anlæg. Private og offentlige bygherrer vil l en vis grad kunne lpasse deres beslutninger om bygge- og anlægsarbejder l de ændrede risici og muligheder, som klimaændringerne medfører, hvis den relevante informa on er l rådighed. En vig g informa onskilde er kommuneplanlægningen, som derfor løbende bør afspejle og lpasses de risici og muligheder, som følger af klimaændringerne. Regional udviklingsplan Den regionale udviklingsplan er en pla orm for samarbejde og udvikling mellem kommunerne, regionerne og øvrige interessenter. Det er en plan for Nordjylland frem mod år 2020, der indeholder en række mål og handlinger, der skal hjælpe udviklingen på re e vej. Planen skal anvendes i forbindelse med kommunernes arbejde med kommuneplanlægning, og den udgør et 16

16 referencepunkt for udarbejdelse af strategier, ansøgninger l ini a ver mm. Klima lpasningsplan Klima lpasningsplanen går på tværs af sektorer, og den skal derfor udmøntes og konkre seres i en række sektorplaner og poli kker, bl.a. i en strategi for håndtering af regnvand. At indarbejde klima lpasning i de sektorer, der bliver berørt af klimaforandringer er på den måde af afgørende betydning, da synergien ved at samle og sammentænke indsatsen, derved kan udny es. Med ændringen af planloven d. 1. juli 2012 kan kommunerne nu også fastsæ e bestemmelser i lokalplaner, der planlægningsmæssigt er begrundet med klima lpasning eller forebyggelse af forurening. At anvende klima lpasning som planlægningsmæssig begrundelse supplerer de eksisterende muligheder, hvor lokalplanbestemmelser bl.a. kan begrundes med arkitektoniske eller funk onelle hensyn. Lovændringen betyder, at kommunerne nu får mulighed for at sætte en mere sammenhængende klimadagsorden, hvor strategier og ltag, der lgodeser klimaet, kan implementeres på lokalt niveau. Kommuneplan Vandforsyningplan Handlingsplan for klima lpasning Spildevandsplan Indsatsplaner for grundvandsbesky else Vandregula ver Risikostyringsplaner Beredskabsplan Figur 5: Fra Naturstyrelsens Vejledning: Klima lpasningsplaner og klimalokalplaner. Vandhandleplaner 17

17 2Redegørelse og struktur Forudsætninger og metode Danmark vil i frem den gå et varmere og vådere vejr i møde. Der er både posi ve og nega ve konsekvenser forbundet med disse klimaændringer. De s gende temperaturer er med l at give en længere vækstsæson, og de milde vintre reducerer behovet for energi l opvarmning. Den nega ve side af klimaforandringerne kny er sig særligt l ekstremregn, højere vandstand og kra igere storme, der kan medføre skader på f.eks. bygninger, infrastruktur og landbrugsafgrøder. Disse nega ve konsekvenser skaber generelt et behov for at udvikle løsninger i planlægningen, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier. Nedenstående figur skitserer klima lpasningsplanen som konsekvens af de interna onale konklusioner på klimaområdet. Eksperterne er uenige om i hvilken grad temperatur og nedbør ændres som følge af det forandrede klima. FN s klimapanel (IPPC) har derfor ops llet fire hovedscenarier A1B, A2, B2 og 2C, der forløber frem l hhv og Der kan være grund l at arbejde med et dsperspek- v frem l 2100, da konsekvenserne af den nuværende planlægning rækker langt frem, og da bygninger og anlæg o e har en længere leve d end l At arbejde med 2100-scenariet er dog også forbundet med en større usikkerhed end, hvis der opereres med 2050-scenariet, hvor der er en mindre forskel mellem de fire alterna ve scenarier. Rapport fra FN s Klimapanel, IPPC om frem dige klimaforandringer Na onal bearbejdelse af resultater fra IPPC-rapport Klima lpasning i Thisted Kommune: Indarbejdelse i kommunalplan Krav i lokalplaner Indarbejdelse i øvrigt planarbejde (spildevandsplan, vandforsyningsplan mv.) Kommunal administra on af projekter, der udspringer af klimaplanens risikokortlægning. Figur 6: Klima lpasningsplanen som konsekvens af de interna onale konklusioner på klimaområdet. Thisted Kommune har valgt at tage udgangspunkt i A1B-scenariet, samt at der ved udarbejdelse af oversvømmelseskort beregnes for es merede regnhændelser fremskrevet l Herved følger Thisted Kommune Regeringens anbefaling på området. For yderligere informa on omkring A1B-scenariet henvises l Bilag 1 Oversvømmelseskort. Års d 2050 A1B Nedbør 2100 A1B Nedbør A2 Nedbør B2 Nedbør 2C Nedbør Årsmiddel + 7 % (± 3%) + 14 % (± 6%) + 15 % (± 7%) + 11 % (± 6%) + 11 % (± 6%) Forår + 4 % (± 3%) + 14 % (± 6%) + 16 % (± 7%) + 12 % (± 5%) + 12 % (± 5%) Sommer + 4 % (± 3%) + 14 % (± 8%) + 5 % (± 9%) + 3 % (± 7%) + 3 % (± 7%) E erår + 7 % (± 3%) + 9 % (± 5%) + 10 % (± 6%) + 8 % (± 5%) + 8 % (± 5%) Vinter + 11 % (± 3%) +25 % (± 7%) +27 % (± 7%) +21 % (± 5%) +21 % (± 5%) 18 Figur 7: Fra Naturstyrelsens Vejledning: Klima lpasningsplaner og klimalokalplaner.

18 Kilde på billede, eller allerhelst nyt billede 19 Fot o: No or dsø en, Nr.V Voru pør

19 2Redegørelse og struktur Klima lpasningsplanens lblivelse Foroffentlighedsfase Arbejdet med klima lpasningsplanen blev indledt med en offentlighedsdebat, hvor Thisted Kommune inviterede borgere, interesseorganisa oner, myndigheder og andre interesserede l at komme med forslag l forhold, som Thisted Kommune med kunne inddrage i nærværende Klima lpasningsplan. Thisted Kommune udarbejdede i den sammenhæng et debatoplæg, der blev offentliggjort på Thisted Kommunes hjemmeside, og som lagde op l dialog omkring planlægningsarbejdet, fx med henblik på at indhente ideer l den overordnede planlægning samt erfaringer l inddragelse i planlægningsarbejdet. Thisted Kommune modtog idéer og forslag l klima lpasningsplanen ind l d. 9. oktober Resumé af høringssvarerne Der indkom 2 svar, som bl.a. indebærer følgende forslag: at Thisted Kommune sæ er fokus på den naturlige have, hvor regnvandet bruges som et naturligt element i forbindelse med nedsivning på egen grund, og som sam dig sæ er fokus på naturligt hjemmehørende arter med et mindre vandingsbehov. Forslaget kan på sigt integreres bysamfundenes lokalplaner. Thisted Kommune tror på et bredt samarbejde Lim- ordskommunerne imellem, og det er derfor Thisted Kommunes inten on i den kommende planperiode at gå i dialog med bl.a. Lim ordsrådet, Regionen samt Lim ordskommunerne omkring mulige fællesløsninger i forhold l Lim ordens udvikling. Thisted Kommune finder de indkomne forslag relevante og vil i mulig omfang forsøge at e erkomme forslagene at der som led i klima lpasningsplanen generelt arbejdes for at implementere regnvandsseparering i flere af kommunens byområder, ved mere konsekvent at adskille overfladeafstrømningen også i de mindre bysamfund fra det egentlige spildevand. at der i højere grad ledes overfladeafstrømning (e er fornøden rensning) via de dligere vådområder fx i Hvidbjerg Å systemet. Herved opnås en effekt også på natur, miljø og klima i kommunen, sam dig med at der er mulighed for at skabe øgede rekrea ve muligheder l gavn for befolkningen og kommunens bosætningsstrategi. at der i klima lpasningsplanen arbejdes på en flerstrenget løsning, som både kan lpasse kommunen l at overvinde konsekvenser af klimaændringer, og som også vil kunne bidrage l at styrke naturindholdet, forbedre miljøet og forbedre de rekrea ve muligheder i Thisted Kommune. 20

20 Workshop vedrørende klima lpasning Thisted Kommune a oldte d. 24. oktober en Workshop, hvor en række interessenter var inviteret ind l dels en orientering fra kommunen om det forestående arbejde med klima lpasningsplanen, dels en debat omkring de erfaringer med oversvømmelser, som de respek ve parter kunne bidrage med. Der ud over blev der i invita onen lagt op l, at de inviterede parter som forberedelse l Workshoppen gerne må e forholde sig l, hvor de inden for deres respek ve virkeområde kan se, at der er værdier, som Thisted Kommune skal forholde sig l i det videre arbejde med planen. Offentlighedsfase 8 uger Forslaget l den endelige Klima lpasningsplan s lles e er poli sk behandling i offentlig høring i 8 uger. Borgere, interesseorganisa oner, foreninger, myndigheder og andre interesserede kan komme med bemærkninger l forslaget. Vedtagelse af planen medio 2014 Alle høringssvar samles og vurderes. Poli kerne skal nu tage endelig s lling l klima lpasningsplanen. Den poli ske s llingtagen vil i samarbejde med bestyrelsen for Thisted Vand A/S finde sted e er behandlingen af høringssvarerne. Organisa on for Klima lpasning I det nedenstående diagram er skitseret Thisted Kommunes organisa on for klima lpasning. Kommunalbestyrelse Styregruppe Teknisk direktør, Miljøchef, Beredsskabschef, Afdelingsleder for dri og anlæg samt vandselskabets direktør Arbejds- eller projektgruppe Medarbejdere fra plan, spildevand, natur, kystsikring, grundvand, beredskab samt fra vandselskabet mv. Nabokommuner, Region og vandselskab Andre myndigheder Banedanmark, Vejdirektoratet, Beredskabsstyrelsen mv. Interessenter Forskellige forsyningsvirksomheder, havne, Grønt råd, lodsejere samtdiverse NGO er såsom Landbo Thy og Thisted Havn Figur 8: Thisted Kommunes organisa on for klima lpasning 21

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere