Direkte tørring af tekstilbaner. Projektrapport Januar 1998
|
|
- Michael Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Direkte tørring af tekstilbaner Projektrapport Januar 1998
2 Direkte tørring af tekstilbaner Paw Andersen og Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998
3 Ti tel Rapport kategori Forfatter Direkte tørring af tekstilbaner Pr~jektrapporl Paw Andersen og Asger N. Mykcn Dato for udgivelse Copyright Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn Direkte tørring af tekstilbaner ISBN For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til"almindelige bestemmelserfor teknisk rådgivning & bistand (ABR 89) ", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaretfor fejl, forsømmelser eller skader overfor rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmeise og al rid begrænses til 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle r ab, udgifter og erstatningskrav, der måue overstige DG C's hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - om levere egne ydelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DG C's materiale. Juli 1997
4 DG C-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l Indledning Konklusion Anlægsbeskrivelse l Anlæg inden konvertering Det nye anlæg Målinger Hedtolieru:llæg Nyt anlæg Resultater l O 5.1 Hedtolieanlæg lo 5.2 Det nye anlæg Sammenligning h:\717\38\rapport\kpn-direkte tørring af tekstilbaner.doc
5 DGC-rapport 2 1 Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere og informere om, at tørring med direkte gasfyring fungerer tilfredsstillende, og at der kan opnås væsentlige energibesparelser ved en konvertering fra damp-, varmtvands- eller hedtolieopvarmning. Projektet tager udgangspunkt i tekstilindustrien, men resultaterne er relevante for alle industrier, hvor energiforbruget til procesluftopvarmning delvist dækkes af centrale kedelanlæg. Pga. de mange forskellige vådbehandlinger i farverier og trykkerier benytter disse virksombedstyper også væsentlige energimængder til tørrings- og fikseringsprocesser. Tekstilbaner kan tørres mekanisk (presning mellem valser), ved centrifugering eller i vakuum, men ofte benyttes en recirkuleret procesluft, som kan være enten røggas fra en brænder eller indirekte opvarmet luft. Procesluften opvarmer tekstilbanen og vandet, og fører det fordampede vand bort. Direkte opvarmning med røggasser (opblandet med en passende mængde luft) er en mere effektiv varmeoverførsel end indirekte opvarmet luft. Med den decentrale opvarmning elimineres tab i transmissionssystemet tilknyttet et centralt kedelanlæg. Selv i tilfælde hvor direkte fyring med røggasser ikke er ønskeligt, kan man opnå en energibesparelse ved at varmeveksle procesluften med røggassen fra en decentralt placeret brænder. Processen vil blive uafhængig af kedelanlægget og opnå hurtigere reaktionstider samt bedre reguleringsmuligheder. Decentral anvendelse af naturgas til procesluftopvarmning anvendes allerede visse steder i industrien. Som eksempel benyttes en konvertering af en trykmaskine med tørreovn, som blev gennemført i juli 1997 på virksomheden Sodahl Design A/S, Brande. Virksomheden har konverteret fra et hedtoliebaseret system til direkte gasfyring. Rambøll har været rådgiver for Sodahl i forbindelse med konverteringen.
6 DG C-rapport 3 For at kunne dokumentere den opnåede energibesparelse, er det nødvendigt at kende energiforbruget for både den nye og den gamle proces. For at kunne bestemme disse energiforbrug er der blevet gennemført målinger af l dags varighed under repræsentative betingelser på først det gamle an læg og dernæst på det nye anlæg, efter at dette var blevet indkørt. Resultaterne fra disse målinger vil blive præsenteret i denne rapport sammen med en beskrivelse af processen, virksomhedens vurdering af det nye udstyrs funktion og de faktisk opnåede energibesparelser. Ulemper og andre fordele ved processen gennemgås ligeledes. Personalet på Sodahl Design NS takkes for velvillig bistand i forbindelse med målingerne. Hørsholm, Januar P- Asger N. Myken ~s Projektleder n Afdelingschef
7 DGC-rapport 4 2 Konklusion Dansk Gasteknisk Center (DGC), RambøH og Sodahl Design NS har i samarbejde gennemført målinger på Sodahl Design NS's trykmaskine med tilhørende tørreovn før og efter konvertering fra hedtolieopvarmning til direkte fyring med naturgas. Målingerne er blevet gennemført for at kunne dokumentere, at direkte gasfyring fungerer tilfredsstillende, og at der opnås væsentlige energibesparelser. Det nye anlæg har ifølge Sodahl Design NS medført en række produktionsmæssige forbedringer. Reaktionstiden ved opstart og produktionsændringer er reduceret, og den maksimale produktionshastighed er forøget. Ved sammenligning af energiforbrugene for det gamle og det nye anlæg er elforbrug og varmetab fra hedtolierørene medtaget. Sammenligningen viser, at energiforbruget er reduceret med 30% ved konverteringen. Da produktionskapaciteten samtidig er øget, er energiforbruget pr. produceret enhed reduceret endnu mere, men der foreligger ikke tilstrækkelige driftsdata til at kvantificere denne produktionsforøgelse. F ør konverteringen blev tekstilbanerne fikseret i en separat proces efter trykmaskinen. Denne delproces foregår nu i den nye trykmaskine. Foruden en yderligere energibesparelse har det også reduceret den samlede produktionstid og ressourceforbruget til håndtering af tekstilerne. CO- og NOx -emissionerne er målt på det nye gasfyrede anlæg. COindholdet var i gennemsnit 699 ppm (korrigeret til 0% 0 2 ), mens den gennemsnitlige NOx -emission var 290 ppm (korrigeret til 0% 0 2 ).
8 DGC-rapport 5 3 Anlægsbeskrivelse I dette kapitel beskrives henholdsvis Sodahl Design AJS' s anlæg på hedtolie inden konverteringen og det nye anlæg for at forklare anlægsopbygningen og forskelle mellem det nye og gamle anlæg. 3.1 Anlæg inden konvertering Sodahl Design A/S havde inden konverteringen følgende maskiner på hedtolie: en trykmaskine med tørreovn en spændramme en fikseringsovn. På Figur 3.1 er vist en principskitse af hedtoliesystemet Hedtolien bliver opvarmet på to naturgasfyrede kedler. Kedlerne bliver styret efter den temperatur, som ønskes på hedtolien. Olien bliver cirkuleret af to pumper. Naturgas Målepunkt2 Spændramme Figur 3.1. Principskitse af hedtoliesystemet hos Sodahl Design AIS, og markeringer af hvor der er foretaget målinger.
9 DGC-rapport 6 I trykmaskinen bliver transportbåndet kontinuert påført lim for at binde tekstilbanen. Efter at tekstilbanen er blevet trykt, fortsætter den til tørreovnen. Transportbåndet bliver renset for overskydende lim og farve. Inden der igen bliver påført lim, bliver transportbåndet tørret med varm luft, som produceres ved varmeveksling med hedtolien. I tørreovnen bliver tekstilbanen tørret. Ovnen bliver opvarmet af hedtolieradiatorer. Luften bliver cirkuleret med elektrisk drevne ventilatorer. Der foretages varmeveksling mellem indsugning og udsugning. Hedtoliesystemet i tørreovnen er opdelt i to sektioner (se Figur 3.1), som er temperaturregulerede. Hedtolietemperaturerne bliver målt før og efter de to kedler. Der er ikke andre steder i anlægget, hvor hedtolietemperaturen bliver målt. Der er ingen flowmålere på systemet, men pumperne antages at køre konstant ved fuld belastning. 3.2 Det nye anlæg Den nye trykmaskine er opbygget efter samme princip som den tidligere. Tørringen af transportbåndet efter rensning for overskydende lim og farve, som tidligere var med varm luft produceret ved varmeveksling med hedtolien, bliver i den nye maskine foretaget elektrisk. Den nye tørreovn er på nogle punkter væsentligt forskellig fra den tidligere ovn, som blev opvarmet af hedtolieradiatorer. Tørringen i den nye ovn foretages ved direkte opvarmning med røggasser, opblandet med en passende mængde luft. På den nye ovn er der monteret fem brændere. Brænderne på ovnen er MAXON brændere model "OVENPAK" type 415, som har en maksimal ydelse på 363 kw/stk. Der kan altså maksimalt indfyres 1815 kw i ovnen. Endnu en væsentlig forskel mellem den nye og gamle tørreovn er, at hvor der før kun blev foretaget tørring af tekstilbanen i den gamle ovn, bliver der også foretaget fiksering i den nye tørreovn. I bunden af den nye ovn findes et
10 DGC-rapport 7 separat transportbånd, hvorpå tekstilbanen bliver lagt i slag. Da dette transportbånd kører langso:tnt, opnås en lang opholdstid for tekstilbanen i bunden af ovnen. Den ekstra varmebehandling, der opnås herved, kaldes fiksering. Den nye udformning af ovnen har betydet, at den fiksering der tidligere blev foretaget efterfølgende nu kan spares. Tekstilbanens temperatur bliver målt med pyrometer umiddelbart inden fikseringen, d. v.s. efter tørreproces sen. Brænderne på ovnen bliver styret efter ovntemperature~ sorn overvåges flere steder. Afkastventilatorerne på ovnen styres efter fugtigheden i ovnen og belastningen på brænderne. Der foretages ikke varmeveksling mellem indsugning og udsugning på den nye tørreovn.
11 DGC-rapport 8 4 Målinger For at kunne dokumentere den opnåede energibesparelse er det nødvendigt at kende energiforbruget for både den nye og den gamle proces. I dette kapitel beskrives, hvilke målinger der er blevet foretaget på henholdvis det nye og det gamle anlæg. 4.1 Hedtolieanlæg For at bestemme energiforbruget for de enkelte sektioner er det nødvendigt at kende elforbruget til pumper og ventilatorer. Ligeledes skal retur- og fremløbstemperaturerne samt flowet af hedtolien kendes. Da der ikke er mulighed for direkte at måle hedtolietemperaturerne, måles overfladetemperaturerne på rørene. Ud fra disse temperaturer kan der foretages et skøn vedr. oliens temperatur. Når flowet kendes, kan energiforbruget beregnes. Anlæggets opbygning giver ikke mulighed for at overvåge flowet af hedtolie i delstrømmen eller til de enkelte sektioner i tørreovnen, men inden målingerne blev foretaget, blev det oplyst, at disse flow var kendt. Det viste sig senere, at disse flow var estimater behæftet med stor usikkerhed (se kapitel 5). Elforbruget til pumper, ventilatorer m.m. er ikke direkte aflæseligt, men de årlige forbrug er blevet oplyst (se kapitel 5). På Figur 3.1 er angivet fem målepunkter, hvor overfladetemperaturerne på hedtolierørene er blevet målt. Grunden til at der ikke kun måles ved tørreovnene er, at ved at måle på hele delstrømmen kan der også foretages en vurdering af varmetabet fra delstrengen. Målingerne på anlægget blev foretaget om eftermiddagen, da der hele formiddagen blev kørt prøvetryk. Da målingerne blev foretaget, var produktet en satin med en vægt på 120 g/m 2 og en bredde på 145 cm. 4.2 Nyt anlæg For at bestemme energiforbruget for det nye anlæg er det nødvendigt at kende gasforbruget, og ligesom for hedtolieanlægget er det nødvendigt at kende anlæggets elforbrug.
12 DG C-rapport 9 Gasforbmget kan aflæses på den gasmåler, som er opsat ved det nye an læg. De aflæste værdier korrigeres efterfølgende for tryk og temperatur. Det nye anlægs elforbrug er ikke nøjagtigt kendt, og der var ikke direkte mulighed for at registrere det i forbindelse med målingen. Det antages, at det nye anlægs elforbrug til ventilation m.m. er i samme størrelsesorden som det var for hedtolieanlægget For i øvrigt at kunne beskrive det nye anlæg foretages også røggasmålinger på anlægget. Røggasmålingerne foretages henholdsvis i det for de fem brændere fælles afkast og direkte under en af brænderne.
13 DG C-rapport 1 o 5 Resultater Som tidligere beskrevet er formålet med målingerne at dokumentere de opnåede energibesparelser. I dette kapitel vil måleresultaterne b li ve behandlet og sammenlignet. 5.1 Hedtolieanlæg Ved vurdering af energiforbruget for det oprindelige anlæg er kun medregnet de tabskilder, som elimineres ved konverteringen. Det betyder, at varmetabet fra delstrengen til trykmaskinen og trykmaskinens andel af røggastabet medtages. Derimod ses der bort fra varmetabet i hedtolieledningen frem til delstrengen samt kedeltab, da disse tab kun i begrænset omfang påvirkes af en belastningsreduktion. I de efterfølgende beregninger er hedtoliens egenskaber ved 200 C anvendt: Varmefylde Cphedtolie = Massefylde P hedtolie = 2,5 kj/kg K 768 kg/m 3 Fra Rambøll, som har været rådgiver for Sodahl i forbindelse med konverteringen, blev det oplyst at flowet i tørreovnen tidligere er blevet estimeret til følgende: Maks. flow i forovn (del1) ca. 1,5 m 3 /h Maks. flow i hovedovn (del2) ca. 4,2 m 3 /h Fra Sodahl Design AIS blev der oplyst følgende data for det årlige energiforbrug på trykmaskine og ovn: Årligt elforbrug til pumpning/cirkulation af hedtolie til trykmaskine og ovn ca kwh Årligt elforbrug til ventilation på trykmaskine og ovn ca kwh Årligt elforbrug i øvrigt til trykmaskine og ovn ca kwh Årligt varmeforbrug på trykmaskine ca kwh Årlig driftstid (ca. 12 timer pr. dag 220 dage om året) ca h Røggastabet reduceres proportionalt med belastningsreduktionen på kedlerne, da den fyringstekniske virkningsgrad kan antages at være uændret. Det gennemsnitlige røggastab fra kedlerne som opvarmer hedtolien, er målt til
14 DG C-rapport 11 12%. Ved at reducere procesvarmebehovet med ca MWh, mindskes kedelbelastningen altså med ca MWh. Det samlede årlige energiforbrug til trykmaskine og ovn kan således beregnes til ca kwh. Den første måling blev foretaget kl , hvor produktionshastigheden var ca rn/min. Målingen blev foretaget ved tørreovnen (målepunkt 3, 4 og 5) hvor der blev målt følgende: T rum Trrem3 Trrem4 Tretur 5 = = = = 26,9aC C ac 172 C Mellem kl og blev der målt på hele delstrømmen (målepunkt l og 2) med følgende resultat: Produktionshastighed = ca. 39 rn/min T rum 26,9 C ae Trrem l Tretur2 = = = C I samme tidsrum blev frem- og tilbageløbstemperaturerne for hedtolien aflæst i kedelhuset: T frem kedel l = 245 C T retur kedel l = 235 C T frem kedel 2 = 242 C T retur kedel 2 = 232 C Den første måling viser, at fremløbstemperaturen til forovnen er mindre end den fælles returløbstemperatur. Pga. den forskellige afkøling af hedtolie og det fælles returløb, er det ikke muligt at sige noget konkret om energiforbruget i ovnen med baggrund i den første måling.
15 DG C-rapport 12 Af den anden måling, på hele delstrømmen, ses, at forskellen mellem overfladetemperaturen på frem- og returløbsrørerne er ~T overflade= 39 C. Hvis det antages, at flowet i delstrømmen er l,5 m 3 /h + 4,2 m 3 /h = 5, 7 m3/h, og hvis det ligeledes antages, at de registrerede ændringer i overfladetemperatur også er et billede på, hvor meget hedtolien er blevet afkølet, kan den afsatte energimængde i form af varme i delstrømmen beregnes: Qdel.vtrØm =V hedtolie Cphedtolie Phedtolie ~Thedtoli e Qde[., trøm = 57 - l m? h 3600 sek h [kw] kj kg 2, K=119kW kg K m 3 Hvis det så antages, at dette energiforbrug er et udtryk for det gennemsnitlige varmeforbrug på trykmaskine og ovn, kan det årlige varmeforbrug beregnes til 313 MWh. Det ses, at dette er ca. 1/3 af, hvad det samlede varmeforbrug er blevet oplyst til. De angivne hedtolieflow skønnes derfor ikke at være repræsentative for de udførte målinger. 5.2 Det nye anlæg I beregningerne på det nye anlæg er det forudsat, at naturgassens nedre brændværdi Hnnaturgas = 39,9 MJ/m 3 n. I Figur 5.1 er afbildet, hvorledes den indfyrede effekt varierede i måleperioden. I Tabel 5.1 findes bemærkninger/forklaringer til produktionsforløbet med angivelse af tidspunkter, hvor der blev foretaget ændringer i produktionen.
16 DG C-rapport ~ 500 ~ l<.. ffi '-- - ~ r- j- Bfekt j '- 100 '- - o 14:45 15:14 15:43 16:12 16:40 17:09 17:38 t 18:07 Klokkeslæt Figur 5.1. Variation af indfyret effekt i målingsperioden. Af kurven i Figur 5.1 ses, at den indfyrede effekt ved stabil produktion er mellem ca kw. Stilstandsforbruget ses at variere mellem kw. Den gennemsnitlige indfyrede effekt i måleperioden er fundet til 334 kw. Med en årlig driftstid på 2640 timer kan det samlede gasforbrug findes, når måleperioden antages at repræsentere et gennemsnitsbillede af produktionen til kwh eller ca m 3 n gas. Som beskrevet i kapitel 4 er det nye anlægs elforbrug ikke nøjagtigt kendt, og der var ikke direkte mulighed for at registrere det i forbindelse med målingen. I stedet antages, at det nye anlægs elforbrug til ventilation m.m. er i samme størrelsesorden, som det var for hedtolieanlægget Det der spares på elsiden, er elforbruget til pumpning/cirkulation af hedtolie, altså ca. 62 MWh. Det samlede årlige energiforbrug på det nye anlæg anslås altså til 882 MWh varme og ca. 6 MWh el til ventilation m.m., i alt 888 MWh.
17 DGC-rapport 14 Tidspunkt Bemærknin~er 14:51 Måling startet. Produktion satin, A=0,3 mm. Bredde=1530 mm 14:55 Serie slut 15:24 Ny serie. Produkt satin, A=0,3 mm. Bredde=1530 mm. Tilpasning/kontrol af produktion 15:27 Produktion slap 15:28 Produktion start 15:56 Serie slut, produceret ca m. Indstilling til ny serie. Produkt Acryl, A=0,3 mm. Bredde=l480 mm. 16:01 Måling afbrudt for at ændre opsætning til også at måle temperatur i maskinen (ca. 1,5 m under en af brænderne) 16:07 Måling genoptaget nu med røggasmåling i maskinen 16:17 Produktion af tryk på acryl startet langsomt op. Tilpasning/kontrol af produkti o n 16:23 Produktion rigtigt i gang 16:36 Røggasmåling skiftet tilbage til skorsten 16:46 Produktionsstop 16:49 Produktion genoptaget 16:52 Produktionsstop 16:55 Produktion genoptaget 17:24 Serie slut. Indstilling til ny serie. Produkt bred tern, A=0,3 mm. Bredde=l680 mm. 17:30 Produktion af ny serie startet op 17:49 ProduktionsstoQ 17:51 Produktion genqpjaget 17:55 Produktionsstop, fejl på skabelon, ca. 800 m Jlroduceret. TabelS. l. Bemærkningeriforklaringer til produktionsforløbet i måleperioden. Ovntemperaturen og temperaturen af tekstilbanen inden den lægges i slag, måles kontinuert. Disse temperaturer kan aflæses på kontrolpanelet til ovnen. I Figur 5.2 er vist variationerne under målingen. Det ses, at ovntemperaturen er meget stabil, mens temperaturen af tekstilbanen er mere varierende. I slutningen af måleperioden var der flere længerevarende produktionsperioder med enkelte små stop, som påvirker temperaturen af tekstilban en. I Figur 5.3 er vist, hvorledes temperaturen varierede i skorstenen og ca. 1,5 m under en af brænderne i den samme periode. Det ses, at der er god sammenhæng mellem temperaturen under brænderen og temperaturen i skorstenen. Sammenholdes Figur 5.1 og Figur 5.3 ses som forventet, at temperaturen i skorstenen falder, når der er produktionsstop.
18 DGC-rapport r-----~----~----~--~----~----~-----,.. * - k t & l..... t l "'.... l l ' ~- 11!'1. ~ ' u.,._ - ~ ' ' :-... :. ---.:. L -.: -- :. ~ --.. ["C) : : : : - ~. -.. ~ e- T -ovn ~T-bane l l l l ' l '... ' "' l l , '...,......,...,.... r r---~r---~----~----~----~ 14:45 15:14 15:43 16:12 16:40 17:09 17:38 18:07 Klokkeslæt Figur 5.2. Variation af ovn- og tekstilbanetemperatur. 170 r-----~----~----~----~--~ , l e-t-skorsten --e- T rraskine , '; ' l l ~----r-----~--~r---~r---~ 14:45 15:14 15:43 16:12 16:40 17:09 17:38 1 8:07 Klokkeslæt Figur 5.3. Variation af temperaturen i skorstenen (T-skorsten) og ca. 1,5 m under en af brænderne (T-maskine). Målingen af temperatur under en af brænderne startede først kl
19 DGC-rapport 16 I forbindelse med målingerne af energiforbruget på det nye anlæg blev der som tidligere beskrevet også foretaget røggasmålinger. I Figur 5.4 er vist, hvorledes CO og NOx emissionerne varierede igennem måleperioden. Emissionerne af CO og NOx er korrigeret til en iltprocent på 0% r---:--..--~--~--~--.---~----, l ' l C0(02=<J%) - NOx (02=0%) ~-~~--+--~--+---~-~--~ 14:45 15:14 15:43 16:12 16:40 17:09 17:38 18:07 Klokkeslæt Figur 5.4. Målte NOx og CO emissioner. I tidsrummet mellem kl. 16:07 og kl. 16:36 blev målingenforetaget ca. 1,5 m under en af brænderne. Middelværdien for CO og NOx er bestemt til henholdsvis 699 ppm og 290 ppm. Størrelsesordenen på de målte emissioner er som forventet og i størrelsesorden med, hvad der er set andre steder med tilsvarende processer. 5.3 Sammenligning Det samlede årlige energiforbrug på trykmaskinen og ovn opvarmet med hedtolie er blevet beregnet til ca MWh. Fordelingen mellem elforbrug og varme er fundet til henholdsvis ca. 128 MWh og ca MWh. Under den antagelse at den foretagne måling på det nye anlæg repræsenterer et gennemsnitsbillede af produktionen, er det årlige gasforbrug blevet beregnet til 882 MWh. Det nye anlægs årlige elforbrug er blevet anslået til 6 MWh, og det samlede årlige energiforbrug på det nye anlæg anslås altså til at blive 888 MWh. Umiddelbart opnås der altså en energibesparelse på 376 MWh eller 30 %. Hertil skallægges de produktionsforbedringer, der er ved det nye anlæg. Som beskrevet i kapitel 3 sker der også fiksering i den nye ovn, som betyder, at denne proces kan spares i den efterfølgende behandling af det
20 DG C-rapport 17 trykte stof. Fra personalet hos Sohahl Design A/S forl yder li geledes, at med den nye ovn er der opnået hurtigere reaktionstider, og at produktionsbastigheden kan være højere end på den gamle maskine.
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center
Læs mereTørring med naturgas. Notat Marts 2000
Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereAnlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereMåleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007
DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs mere1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B
Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFortørring af tekstiler med IR-paneler
Fortørring af tekstiler med IR-paneler Pilotforsøg Projektrapport November 1999 Fortørring af tekstiler med IR-paneler Pilotforsøg Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1999 DGC-rapport 1
Læs mereRAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012
Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereAf Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk
Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereVARMEGENVINDING hos HK Scan
Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereRingsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereGastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT
Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereGaspro On-line brugervejledning
DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.
Læs mereREDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT
Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...
Læs mereRapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ
Rapport for VARMEGENVINDING hos BHJ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg 6
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereAfprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005
Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereHalmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV
Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Agenda Krav til halmkedler Hvem stiller krav Krav til emissioner og virkningsgrad Øvrige krav Målemetoder EN303-5 MEL blade Alternativ metode
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereFå mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi
Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereUnderstøkiometrisk forbrænding
Understøkiometrisk forbrænding Projektrapport Oktober 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Understøkiometrisk forbrænding
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereGas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation
Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereMED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING
MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING Individuelle Termiske Løsninger - med dristighed og omhu AB&CO TT BOILERS, AB&CO TEKNIK og AB&CO CONSULT er en firmagruppe, der leverer udstyr til procesopvarmning
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereBaggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas
mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereSO2-emissioner ved affaldsforbrænding
RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereRapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo
Rapport for VARMEGENVINDING hos Danpo INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereIn-situ testprogram for fællesvaskerier. 1. Indledning. 2. Vaskemaskiner med varmtvandstilslutning
In-situ testprogram for fællesvaskerier 1. Indledning Dette testprogram er udarbejdet som alternativ til laboratorietest af vaskemaskiner og tørretumbleres effektivitet for maskiner med en kapacitet, der
Læs mereBrug energien rigtigt
Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereVarmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter
Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mere