Formelsamling TMA Damp Motor

Transkript

1 Formelsamling TMA Damp Motor 1

2 Indholdsfortegnelse Motor... 5 Indiceret ydelse... 5 Omregning hestekræfter til kwh... 5 Alternativ udregningsmetode til P i... 5 Beregning af ydelse ud fra fyldningsgrad... 5 Effektiv ydelse / bremseeffekt... 6 Indicerede middeltryk... 7 Mekanisk ydelse... 7 Termisk ydelse... 7 Økonomisk (udnyttet) ydelse... 7 Virkningsgrader... 7 Mekanisk... 7 Økonomisk... 7 Termisk... 7 Motorens specifikke brændselsolieforbrug (forbrug per kwh)... 8 Motorens brændselsolieforbrug... 8 Motorens udstødsgasmængde... 8 Mængde køleoliemængde... 9 Massefylde ændring... 9 Nedre brændværdi, h i... 9 Teoretisk luftforbrug... 9 Teoretisk oxygenforbrug: Volumen af teoretisk oxygenforbrug ved 1 bar og 20 C Tilført luftmængde Luftoverskud uden CO i røgen Teoretisk luftmængde uden CO Teoretisk luftmængde med CO Virkeligt luftforbrug Luftoverskudskoefficient Fuldstændig forbrænding opnås ved Varmeudvidelse og spændinger Planimetering - beregning af indiceret middeltryk c i

3 Diagramplanimeter Antal planimeter Omregning af massefylde for olier Varmebalance Beregning af varmebalance på udstødskedel Motor benævnelser Damp Dampdannelse Vand Vand opvarmet til mætningstemperaturen t m Våd mættet damp (v = specifik volumen af vand) Tør mættet damp: Overhedet damp (v = specifikke volumen af damp) Dampens fordampningsvarme Dampens dannelsesvarme Kedel beregning: Kedeltyper Grundlæggende formler Fordampningstallet Udstødskedelens dampproduktion Brændselsolieforbrug Nødvendig dampmængde til opvarmning af brændselsolie Virkningsgrad Eksakt røggastab Tilnærmet røggastab Resttab Kedeltab Varmeoverførsel Varmeoverførsel ved konvektion gennem vandgrænselaget Middeltemperaturdifferens Temperaturdifferens Medstrøm Modstrøm

4 Beregning af samlet varmetransmission vha Varmetransmissionskoefficienten på krummeflader Hedefladens størrelse Varmetab fra kedel Overført varmeeffekt Damp benævnelser: Opstarts procedure af kedel Forbrændingsteori: Sikkerhedsarmaturer Krav til sikkerhedsventiler Sikkerhedsventilens nedblæsning Indstillingstryk (kedeltryk) og driftstryk (arbejdstryk) Hvorfor sodblæse eller vandvaske Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med inspektion af fyrrum Kedelamaturer Vandbehandling

5 Motor Indiceret ydelse Omregning hestekræfter til kwh 1 BhPh = 0,736 BkWh Alternativ udregningsmetode til Pi Beregning af ydelse ud fra fyldningsgrad Slagvolumen: d = cylinderdiameter [m] s = slaglængde [m] Brændstofmængde pr arbejdsslag: 5

6 V s = slagvolumen [m 3 ] V b = volumen af brændstofluftblandingen [m 3 ] Frigjort varmemængde ved forbrænding pr. arbejdsslag: Arbejdsudbytte pr. arbejdsslag: Indiceret ydelse pr. cylinder: n = antal arbejdsslag pr. min [o/min] Motorens indicerede ydelse: Motorens effektive effekt P e / bremseeffekt P b : Effektiv ydelse / bremseeffekt 6

7 Indicerede middeltryk Mekanisk ydelse Termisk ydelse Økonomisk (udnyttet) ydelse P nytte =P b =P e Virkningsgrader Mekanisk En stor del af den indicerede ydelse tappes i form af friktion i selve motoren, det er bla. mellem stempler og cylinderforinger, der går også en del til pumpearbejde og luftskift. Den mekaniske virkningsgrad er altså forholdet mellem den effektive ydelse eller bremse effekten (den effekt der kan måles direkte på akslen) og den indicerede ydelse. Forholdet mellem den indicerede ydelse og den effekt der er på akslen. Økonomisk Forholdet mellem den effekt der er på akslen (bremseeffekt) og den med brændstoffet tilførte effekt. Termisk Den termiske virkningsgrad er forholdet mellem den effekt man får ud af motoren, med den tilførte effekt, det er energien fra olien, som motoren bruger, der skal holdes op mod den indicerede ydelse, man får ud af motoren. 7

8 Motorens specifikke brændselsolieforbrug (forbrug per kwh) Indiceret specifikt forbrug (pr kwh): Effektivt specifikt forbrug (pr. bkwh): Motorens brændselsolieforbrug Motorens udstødsgasmængde Formler til udregning af m gas : 8

9 Mængde køleoliemængde Massefylde ændring Nedre brændværdi, hi Indeholder olien f (vægt % vand), reduceres nedre brændværdien til: H = vægt % brint C = vægt % kulstof S = vægt % svovl f = fugtighed % (vægt % vand) O = vægt % ilt Teoretisk luftforbrug Volumen af luftforbrug ved 1 bar og 20 C 9

10 Teoretisk oxygenforbrug: Volumen af teoretisk oxygenforbrug ved 1 bar og 20 C Tilført luftmængde N 2 = Nitrogen Luftoverskud uden CO i røgen Teoretisk luftmængde uden CO Teoretisk luftmængde med CO Virkeligt luftforbrug Det antages at tilført luftmængde [m 3 pr kg olie] er lig volumen af brændstofluftblandingen Luftoverskudskoefficient 10

11 Fuldstændig forbrænding opnås ved - God forstøvning o Rene dyser o Korrekt olietryk o Korrekt viskositet - Rigtig mængde forbrændingsluft - Hurtig antændelse o God blanding af luft og olie Varmeudvidelse og spændinger Metaller udvider sig ved opvarmning Længdeudvidelse: Rumfangsudvidelse: Planimetering - beregning af indiceret middeltryk ci Gennemsnit af aflæsningsdifferenser: Diagramplanimeter Antal planimeter Omregning af massefylde for olier 11

12 ( Beregning af termisk virkningsgrad ved fuldlast: Varmebalance Bortført varme via FW,SW og Lub oil: Røggastab: 12

13 Varmebalancen for motoren i % af tilført effekt: P tilført = P o P afgivet = P b P tilført Energien af det forbrugte brændsels nedre brændværdi 100 % FW % Bortført energi i FW = SW % Bortført energi i SW = Lub % Bortført energi i smøreolie = Røggastab % Bortført energi i røggas = Nytte % Energi afgivet til akslen (ɳ ø i %) = Total 100 % Genvinding af røggastab ved dampproduktion: Beregning af varmebalance på udstødskedel ( ) Balance mellem røggas og damp 13

14 Motor benævnelser Benævnelse Bogstav Arbejdsudbytte pr. cylinder kj L Bar Bar Bremse hestekræft time bhk/h Bremse watt time bw/h Brint % H Brændselsolieforbrug/h kg/h C 2 Brændselsolieforbrug/indiceret kwh kg/kwh c i Brændselsolieforbrug/kWh kg/kwh c b Diameter m D Effektiv middeltryk bar p e Effektiv ydelse kw P b Effektiveffekt kw P e Effekttab, FW kw Effekttab, LO kw Effekttab, SW Kw Fugtighed % f Indiceret middeltryk bar p e Indiceret ydelse kw P i Joule J J Kulstof % C Kvælstof/nitrogen % N 2 Luft flow kg/s Luftoverskudskooeficient længde efter m L 2 længde før m L 1 masse af damp kg Masseflow m3/h Mekanisk ydelse kw P m Mængde køleolie Q o Nedre brændværdi kj/kg h i Oxygen % O Pascal Pa Rumfang efter m3 V 2 Rumfang før m3 V 1 Røggastab kw Slagvolumen m3 Svovl % S temperaturforskel grader C Teoretisk luftforbrug kg luft/kg olie l min Teoretisk oxygen forbrug kg oxygen/kg olie O min 14

15 Termisk ydelse kw P t Tilført effekt kw P o /P tilført Tilført luftmængde kg L udstødsgasmængde m/tid M røg udvidelseskoeeficient for stoffet Varmefylde Kj/kg * grader C C Virkelig luftforbrug kg luft/kg olie V L Virkningsgrad, mekanisk Virkningsgrad, termisk Virkningsgrad, økonomisk Volume flow m 3 /s Ydelse/effekt kw P 15

16 Damp Dampdannelse 16

17 Vand Fødevand med temperaturen t 1 samt opvarmet vand efter Economiser med temperaturen t 2. t 1 & t 2 < mætningstemperaturen t m x = 0, tørhedsgrad for væske h = entalpi for vand (h f, h 1 eller h 2 ) findes i opslag i tabel 2 (hvide sider i damptabeller), damptabel for mættet vanddamp. Temperatur som udgangspunkt t m h, hvis t 100 C: Vand opvarmet til mætningstemperaturen t m Ren væske ved t m og mætningstrykket, p m i kedlen. x = 0 tørhedsgrad for væske. h = entalpi for vand ved mætningstemperaturen t m, findes ved opslag i tabel 2 (hvide sider i damptabeller), damptabel for mættet vanddamp. Temperatur som udgangspunkt t m h eller ved opslag i tabel 1 (gule sider i damptabeller), tabel for mættet vanddamp. Tryk som udgangspunkt p [bar a ] h Våd mættet damp (v = specifik volumen af vand) Blanding af vand og damp ved mætningstemperaturen t m og mætningstrykket p i kedlen. 0 < x < 1 tørhedsgraden for våd mættet damp ligger mellem 0 og 1. h x = entalpi for våd mættet damp Tør mættet damp: Ren damp med mætningstemperaturen t m og mætningstrykket p i kedlen. x = 1 tørhedsgrad for ren damp h = entalpi for tør mættet damp h = h + r, findes ved opslag i tabel 1 (gule sider i damptabeller), damptabel for mættet vanddamp. Tryk som udgangspunkt p [bar a ] h eller ved opslag i tabel 2 (hvide sider i damptabeller), damptabel for mættet vanddamp. Temperatur som udgangspunkt t m h 17

18 Overhedet damp (v = specifikke volumen af damp) Ren damp med temperaturen t o > mætningstemperaturen. x = 1 tørhedsgrad for ren damp h OH = entalpi for hoverhedet damp t OH = temperaturen af overhedet damp c m = middelvarmefylden for den overhedede damp indenfor det valgte temperaturområde c m ved 16 bar a og 400 C Kan også finde ved opslag i tabel 3 (blå sider i damptabeller), entalpi af overhedet vanddamp [h o ] i kj/kg p [bar a ] & damptemperatur i C h OH [kj/kg] v o = volumen af overhedet vanddamp findes i tabel 4 (hvide sider i damptabeller), volumen af overhedet vanddamp [v o ] i m 3 /kg. p [bar a ] & damptemperatur i C V o [m 3 /kg] Dampens fordampningsvarme Dampens dannelsesvarme 18

19 Kedel beregning: Kedeltyper Kanalrørskedlen er en vandret liggende cylindrisk ild-/røgrørskedel med plane endebunde. Kedlen har vandret fyrkanal, et fyrkammer og evt. et vendekammer (3- vejskedel). Kedlen har naturlig vandcirkulation uden faldrør. Fyrbokskedlen er en lodret stående evt. cylindrisk kedel med en fyrboks. Kedlen kan være en røgrørs- eller vandrørskedel. Kedlen har natulig vandcirkulation uden faldrør Beholderkedel er en lodret stående vandrørskedel med 2 træk. Fyringen sker som regel lodret oven fra. Grundlæggende formler Fordampningstallet (forholdet mellem mængde damp og mængde brændstof) 19

20 Udstødskedelens dampproduktion Med overheder: Uden overheder: Brændselsolieforbrug Nødvendig dampmængde til opvarmning af brændselsolie Δt = forskellen i brændselsoliens temperatur h m = entalpi ved kedlens arbejdstryk c = brændselsoliens middel varmefylde 20

21 Virkningsgrad Forbedring af en kedels virkningsgrad - Holde hedefladen ren - Bruge economiser => forvarmet fødevand Eksakt røggastab ( ) (( ) ( )) Tilnærmet røggastab Resttab Kedeltab - Termiske tab, røggastab og varmetab til omgivelserne - Uforbrændte bestanddele - Resttab Varmeoverførsel Ved stråling varmen fra forbrændingsprodukterne overføres ved stråling [ ] Q = tilførte varme A = hedefladens areal c = strålingstallet T 1 = temperatur på flammen [K] T 2 = temperatur på hedefladen [K] Ved konvektion varmen fra forbrændingsprodukterne overføres ved konvektion 21

22 t r = røggastemperatur t 1 = hedefladens temperatur Varmeoverførsel ved konvektion gennem vandgrænselaget Ved ledning varmen overføres igennem materialet Middeltemperaturdifferens Ved kedelsten er K: 22

23 Temperaturdifferens. Bestemmelse af den logaritmiske middeltemperaturdifferens ved afkøling af det varmeste medium, og opvarmning af det koldeste medium. Medstrøm Tilnærmet formel: Modstrøm Tilnærmet formel: Tilnærmet formel overordnet: Middeltemperaturdifferencen er størst for modstrømshedefladen, derved er varmetransmissionen størst ved modstrøm. Derfor arrangeres hedeflader normalt i modstrøm. Undtagelser: - Den sidste overheder kan være arrangeret i medstrøm for at undgå en for høj materialetemperatur ved dampens afgang - Den sidste economiser kan være arrangeret i medstrøm for at undgå risiko for damp i vandet i fordamperens tilgangs- eller fordelerkasse. 23

24 Beregning af samlet varmetransmission vha. A = hedefladens areal [m 2 ] l = hedefladens rørlængde k = varmetransmissionsfoefficient for en plan flade k rør = varmetransmissionsfoefficient for en krum flade Varmetransmissionskoefficienten på krummeflader Ved et ekstra lag sten eller sod på rørene skal man bruge følgende formel: d i = diameter indre d y = diameter ydre Hedefladens størrelse Varmetab fra kedel 24

25 Overført varmeeffekt For economiser: For fordamper: For overheder: Damp benævnelser: Diameter cm d Entalpi, fødevand Entalpi, overhedet damp Entalpi for væske ved given temp. Entalpi, tør mættet damp Entalpi, våd mættet damp Entalpi, kedlens arbejdstryk Fordampningstal Hedefladeeffekt, ECO Hedefladeeffekt, fødevand Hedefladeeffekt, overheder Masse af brændstof Kg Masse af damp Kg Nyttig effekt Røggastab Temperaturdifferens 25

26 Temperaturforskel Tilført effekt Varmeoverførsel gennem ledning Varmeoverførsel ved konvention gennem vandgrænselag Varmetransmissionskoefficient Virkningsgrad, kedlen grader C k/k rør Opstarts procedure af kedel Kedlen opfyres altid efter fabrikantens anvisninger (betjeningshåndbog) Kedlen efterses indvendig for tæringer og belægninger. Mande-/håndhuller lukkes og sikres Der lukkes for skum-/bundblæsning-/dræn- og hovedstopventil. Der åbnes for udluftningsventil, ventiler til vandstandsglas, vandstands-/trykovervågningsalarm, tørkogning- og højtrykssikring, vandstandsregulering, fødeventiler, manometerventiler, driftspressostat. Kontroller alarmer mv. er indstillet korrekt, og afprøv sikkerhedsudstyr. Fyld kedlen med behandlet vand til mellem nederste og mellemst vandstandsvisning Afprøv fødevandssystemerne. Klargør brændstofsystemet Åbne røggasspjæld. Kontroller at brænderne ikke har lækket olie ind i kedlen. Udluft kedlen og start en brænder på lav kapacitet. Kedlen opfyres efter fabrikantens anvisninger(undgå store temperaturgradienter). Når vandet har nået 100 C og trykket er steget til ca. 0,5 bar overtryk, lukkes forudluftningsventilen. Manometeret kontrolleres, at det foresat viser stigende tryk. Vandstanden overvåges Hovedstopventilen åbnes en smule og lukkes igen for at undgå materialespændinger mellem ventil og spindel. Kedlen bundblæses jf. fabrikkens anvisninger (slukket brænder) Kedelautomatikken slås fra. Husk nøje overvågning af kedlen i denne periode. Kedlen fyres op til indstillingstrykket for at kontrollere at sikkerhedsventilerne åbner ved det korrekte tryk (rød streg på manometret). Kedelautomatikken slås til igen. 26

27 Forbrændingsteori: For at opnå fuld forbrænding: - God forstøvning - Korrekt mængde forbrændingsluft - Hurtig antændelse Hvad der har betydning: 1. Forbrændingsstrækningen 2. Forbrændingshastigheden (kan reguleres / ændres) 3. Hurtig antændelse af olien (kan reguleres / ændres) Sikkerhedsarmaturer De væsentligste armaturer samt deres funktion som indgår i en sikkerhedsmæssig forsvarlig drift af anlægget. To afspærrelig fødevandsventiler med kontraventil, for at kunne lukke for fødevandet på kedlen i takt med dampforbruget. Vandstandsglas m/afsæringsventiler, til kontrol af vandstanden. Vandstandsregulator, sørger for at give signal til fødevandspumperne så vandstanden opretholdes inden for de givne værdier, og giver alarm ved før eller lav vandstand. Tørkogningssikring, afbryder fyringen, såfremt vandstandsreguleringen/fødevandssystemet svigter (lav vandstand). Manometer, til kontrol af kedlens tryk. Driftspressostat, starter/stopper brænderen, så arbejdstrykket opretholdes Trykovervågning, giver alarm ved for højt kedeltryk. Højtrykssikring, afbryder fyringen, hvis kedeltrykket bliver større end det indstillede maksimale arbejdstryk. To sikkerhedsventiler, lukker damp ud ad kedlen så indstillingstrykket ikke overskrides. Hovedstopventil, afspærre for dampen ud til forbrugerne, kan samtidig være en rør brudsventil, der lukker hvis der sker brud på hoveddamprøret. Bundblæsningsventil, til bundblæsning af urenheder i kedlen. Skumventil, til skumblæsning af urenheder og skum på overbeholderens vandflade. Luft- og drænventiler til udluftning og dræning af kedlen Mandedøre og håndhuller til inspektion og eftersyn af kedlen. Krav til sikkerhedsventiler Se fra side 157 i Dampkedler Der skal være to sikkerhedsventiler på kedlen Sikkerhedsventilerne skal tilsammen kunne lede så meget damp til atmosfæren, at trykket højst stiger 10% i løbet af 15 minutter for ildrørskedler og 7 minutter for vandrørskedler, når hovedstopventilen er lukket, og der fyres maksimalt i kedlen, og der opretholdes normal vandstand i kedlen. 27

28 Hvorfor skal der på en kedel med overheder, være anbragt en separat sikkerhedsventil på overhederen? Hvis der afspærres for ventilen mellem overbeholderen og overhederen, og hovedstopventilen lukkes samtidig med at der evt. står vand i overhederen er der risiko for at overhederen sprænger. Desuden skal det sikres, at der kan ledes damp gennem overhederen, således at overhederen kan komme af med den bundne varme i overhederens materialer. Sikkerhedsventilens nedblæsning Side 159 i Dampkedler Differencen mellem sikkerhedsventilens åbningstryk og lukketryk Indstillingstryk (kedeltryk) og driftstryk (arbejdstryk) Side 159 i Dampkedler - Indstillingstrykket er kedlens maksimale tilladelige driftstryk - Driftstrykket er kedlens aktuelle tryk i kedlen. Hvorfor sodblæse eller vandvaske Side 87 ff. i Dampkedler Der sodblæses eller vaskes med vand på kedlens røggasside for at fjerne sodbelægninger på kedelrørerne og dermed forhindre en dårligere varmeovergang i røggrænselaget, samt at forhindre at der opbygges et sodlag som kan antændes. Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med inspektion af fyrrum Sluk kedlens brændere og luk for brændselsolie Afmonter brænderen Sæt skilte på olieventiler, blæsere, kontrolpanel mv. om at der arbejdes i kedlen Lad kedlen køle ned til acceptabel temperatur Gennemluft fyrrummet og røggaskanal Luk alle røggasspjæld Benyt redningssele, øjenværn, handsker og evt. engangskedeldragt Der placeres vagtmand udenfor kedlen Forsæt med ventilering af kedlen medens der er personer i kedlen. 28

29 Kedelamaturer 1. En dampkedel skal være forsynet med diverse kedelarmaturer for at sikre en sikkerhedsmæssig forsvarlig drift af anlægget. Nævn de væsentligste armaturer, samt deres funktioner. a. Manometer, termometer, vandstandsmåler, vandstandsregulator, overtryksventil, tørkogssikring, overtrykssikring (afbryder olieforsyning), damptryksregulator, vandstandsglas, prøvehane, bundblæsning/skumblæsningsventil. 2. Hvad vil det sige, at et armatur er selvlukkende? a. Den er selvlukkende fordi, armaturet er i stand til selv at lukke ved en uregelmæssighed. Når vandglasset springes aktiveres en kugle, der lukker for vandet. 3. Forklar, hvorfor det er vigtigt at udskifte et ødelagt vandstandsglas øjeblikkeligt. a. Årsagen til at man øjeblikkeligt skal udskifte vandstandsglasset er, at hvis det andet også sprænges er man ude af stand til at kontrollere korrekte vandstanden i kedlen. 4. Hvad kan årsagen være til, at vandstandsglasset viser højere vandstand end den reelle vandstand i kedlen? Og, hvad kan det medføre? a. Årsagen til at vandstandsglasset kan vise højere vandstand er pga. urenheder i kedelvandet kan ske tilstopning i tilgang og udgangen fra vandrørsglasset, og dermed medføre at fødevandet reguleres således, at der tilføres for lidt fødevand. I værste fald kan hedefladerne blive blottet. 5. Forklar kort opbygning/regulering af fødevandssystemet. a. Et fødevandsystem består af: fødebrønden, 2 fødevandpumper, 2 fødevandsrørledninger, 2 fødevandsventiler. Der er redundans da fødevandstilførslen er af afgørende betydning for person/materiel og driftsikkerhed. System reguleres med en vandstandsregulator. 6. Hvad forstås ved sikkerhedsventilens nedblæsning? a. Differencen mellem sikkerhedsventilen åbningstryk og lukketryk kaldes nedblæsning. Jo mere indstillingsringen skrues op, desto større bliver nedblæsningen. Formålet med nedblæsning er, at man efter uheld kan blæst restdamp ud af kedlen og kontrollere for belægninger. Bonusinfo: For at få en sikker lukning af nedblæsningsventilen skal nedblæsning være ca. 10% af åbningstrykket. 7. Beskriv med egne ord, hvordan I vil afprøve sikkerhedsventilen ved første idriftsættelse af kedlen. a. Sikkerhedsventilen og nedblæsningen skal være med indstillet korrekt tryk, derefter kan åbningstrykket kontrolleres ved at fyre op under kedlen indtil ventilerne letter. Man skal have frit udsyn til en afløbskasse, hvorpå der er forbundet et drænrør. Drænrøret sidder i forlængelse af spilddamprøret, dette er for at forhindre at ikke kommer unødigt vand//kondensat i spilddamprøret. Spilddamprøret er på et skib forbundet til skorstenen. 8. Hvad forstås ved kedlens indstillingstryk (kedeltryk) og drifttryk (arbejdstryk)? a. Indstillingstryk: Det højeste tryk kedlen må producere damp ved. Drifttryk: Det aktuelle damptryk i kedlen. 9. Hvorfor skal der på en kedel med overheder være anbragt en separat sikkerhedsventil på overhederen? 29

30 a. Det er for at et system med overheder skal have anbragt en afspæringsventil for og efter overhederen, og deraf skal der være en ventil hvis afspæringsventilen er aktiveret, og der kan være rest-damp i overhederen. 10. Hvordan sikres det, at kedlen kan opretholde drifttrykket ved øget dampforbrug? a. Man kan regulere dampproduktionen ved øget damforbrug ved, at man forskellige steder i dampsystemet måler tryk differencerne. Disse differencer vil forøges når dampforbruget stiger. På den måde kan man hele tiden kontrollere om man producere nok med damp. 11. På kedlens manometer er der en rød streg, hvad betyder den? a. Stregen indikerer det højeste tryk kedlen må producere damp ved. Kedeltrykket på et skib, og indstillingstrykket når der er landkedler. 12. Hvorfor skal der altid være en U-bøjning på røret, der forbinder kedlen og manometeret? a. For at undgå at høj temperatur svækker bourdon rørets materiale. 13. Beskriv kort, hvilke typer fejl, der kan optræde på et manometer. Fejltyper i manometer: a. Nulpunktesfejl, findes på en prøvebænk ved at sammenligne med et korrekt indstillet manometer. Deres resultater indtegnes i et koordinatsystem, hvorved man kan se om linjerne ligger parallelt. Er de parallelle er det en nulstillingsfejl. b. Multiplikationsfejl, Viser koordinatsystemet, at. Udvekslingsforholdet omkring manometeretrs to-armede vægtstand, hvor bourdonrørets bevægelse overføres til viserspindlen, har ændret sig, således af afstanden mellem omdrejningspunktet og forbindelsespunktet mellem den nederste ende af den to-armede vægtstang og lænkeleddet af en eller anden årsag er blevet for lille. c. Hysteresefejl, skyldes slidte bevægelsesdele. d. Vinkelfejl. Vinkelfejl er når dele af manometer er beskadiget således, at manometeret ikke kan aflæses korrekt. 14. Hvad er formålene med henholdsvis bund- og skumblæsningsventilerne? a. Skum og bundblæsning er for at fjerne overflade- og bundslam fra kedlen. 15. Beskriv, hvorfor brænderne i kedlen skal slukkes før bundblæsningsventilen åbnes. a. Grunden til at man slukker brænderen er, hvis man kommer til at bundblæse for meget således at vandstanden falder og blotter hedefladerne, kan brænderen brænde hedefladerne af. 16. I skal foretage en indvendig inspektion af overhederen på en beholderkedel. Beskriv, hvilke sikkerhedsforanstaltninger I skal foretage inden I går i gang. a. Alle ventiler til og fra kedlen skal være lukkede og aflåste, afmærkning omkring arbejde i kedlen, og kedlen må ikke aktiveres. Der skal ventileres grundigt inden kedlen inspiceres. Der bør altid være overvågning udført af anden mand, hvis den inspicerende mangler ilt. 30

31 Vandbehandling Side i dampkedler Vandkrav: Stilles på baggrund af anlægstype: - Kedeltype - Tryk og temperaturforhold, samt dampmængde - Hedefladebelastning Kravene til fødevand: - Ledningsevne (salte kan give belægninger) - ph-værdi/o 2 (balance, da meget O 2 giver korrosion og lidt O 2 nedbryder magnettiltag og frigør Fe 3 O 4 ) - ph-værdi holdes på 9,3 9,5 ved 25 0 C, ved tilsætning af ammoniak NH 3 - O 2 -indhold < 10 g/l ved termisk afluftning eller kemisk (tilsætning af hydrazine) - CO 2 -indhold <? Ved termisk afluftning eller tilsætning af ammoniak Dårligt vand vil resultere i aflejringer, tæringer, lavere virkningsgrad, brændte kedelrør mv. Kedelvandet kan forurenes fra bl.a: - Salt - Olie - O2 - Rust Behandling af råvand til spædevand: Råvand Filter Termisk Kemisk/mekanisk Ca ++ Mg ++ Na ++ - HCO SO 4 CI C eller fordampning fjerner Ca ++, Mg ++ og HCO - 3. Bundfælles som calciumcarbonat og magnesiumhydrogen carbonat. Fjernelse af resterende salte ved ionbytning eller omvendt osmose. 31