UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013"

Transkript

1 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Formål At eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Individuel og fælles undervisning i matematik På Kildeskolen bruger vi en særlig indlæringsmetode, som både omfatter individuel og fælles undervisning. Individuel undervisning benyttes til indlæring af de matematiske redskaber, da den bedst tager hensyn til elevernes forskellige indlæringshastigheder. Den individuelle undervisning omhandler alle regler vedrørende talbehandling, algebra, geometri, kombinatorik og statistik. Fælles undervisning benyttes til at styrke brug og kombination af redskaberne, da den bedst udfordrer eleverne til matematiske overvejelser, formuleringer og konklusioner. Den fælles undervisning omhandler anvendelse af matematik, kommunikation og problemløsning.

2 Særlig undervisningsplan for elever, der kommer til Kildeskolen på et senere klassetrin Kildeskolen modtager ofte elever på senere klassetrin, som har matematiske usikkerheder. For at genoprette faglig sikkerhed og indlæringsglæde tages udgangspunkt i de nye elevers faktiske forudsætninger, og undervisningsplanen er da: 1. At finde enhver matematisk usikkerhed fra tidligere studie. 2. At afklare disse matematiske usikkerheder. 3. At vende tilbage til det aldersmæssigt forventede studie, så snart eleven føler sig tryg ved sine matematiske kundskaber og færdigheder fra ethvert tidligere studie. Materiale De gennemgående undervisningssystemer i 0. til 6. klasse består af SIGMA samt egne materialer. I 7. klasse benyttes sæt af Færdighedsregning. I 8., 9. og 10. klasse benyttes egne materialer kombineret med sæt af Færdighedsregning og Problemregning. I 8. klasse benyttes sæt af Problemregning fra (Sværhedsgrad B). I 9. og 10. klasse benyttes sæt af Problemregning fra (Sværhedsgrad A). Da matematik med Fællesmål 2009 kom til at omfatte otte kompetencer (tankegang, problembehandling, modellering, ræsonnement, repræsentation, symbolbehandling, kommunikation og hjælpemiddel) samt øget brug af IT, er vi fortsat opmærksomme på nye og bedre matematiske udgivelser fra bogforlagene. I skoleåret udvikler vi ordlister til klasse. To lærere gennemgår kursus i kompetenceafprøvning til den mundtlige eksamen i matematik og formulerer efterfølgende undervisningsmateriale. Da SIGMA visse steder i 4. og 5. klasses materialet forvirrer eleverne, udvikles egne materialer i disse områder. Til klasse udvikles øveark til brug i timerne, og der sker en ajourføring af opgaveark, der bruges som hjemmearbejde. Eventuelle yderligere ændringer af materialet foretages med henblik på, at eleverne skal opnå 9. klasses sikkerhed i 8. klasse.

3 Forløb Undervisningsplanen er opdelt i fire forløb: 1. forløb (1.-3. klasse), 2. forløb (4.-6. klasse), 3. forløb (7.-9. klasse), samt 4. forløb (10. klasse) 1. forløb (1. 3. klasse) Kort beskrivelse: Indlæringen tager udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger. Eleverne bruger tal (tæller, lægger sammen, trækker fra og ganger) i forbindelse med dagligdags begivenheder. De indøves i at gruppere ting og arbejder med at tegne eller modellere virkeligheden. De lærer at nedskrive regnestykker. De arbejder indledningsvis med målinger (tid, afstand, flade, rum, vægt). Eleverne arbejder med matematiske vendinger som: Hvad sker der, hvis?, eller: Er det sådan, fordi? og indøver grundlæggende regneudtryk. Eleverne har adgang til og bruger indledningsvis lommeregner og computer. Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 1. klasse Optælling og talnavne: Tælle til 20. Læse, skrive og ordne tal til Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Angive og måle tidsrum med ikke standardiserede tidsenheder. Navne på ugedage og måneder Mønstre: Lave mønstre. Genkende og fortsætte geometriske mønster. Opdage vandrette og lodrette linjer Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Indføre den tomme gruppe Mønstre: Lave mønstre med tal. Fortsætte mønstre med lige og ulige tal Addition: Anvende symbolerne + og =. Løse hverdagsproblemer vha. addition.

4 1.07. Symmetri: Genkende symmetri og lave symmetriske tegninger Simpel sandsynlighed/tilfældighed: Terningekast og spil Blive sikker i at måle afstande: Sammenligne længder uden anvendelse af standardiserede enheder. Måle, ordne og beregne med ikke standardiserede mål. Opdage behovet for standardiserede mål. Indføre meter og cm Addition: Kende og anvende addition med tal under 50. Kende til addition med tierovergang Subtraktion: Anvende symbolerne og =. Udregne differens/forskel. Hvor mange flere; hvor mange færre. Løse hverdagsproblemer vha. subtraktion Optælling og talnavne: Tælle til 50, 100. Tælle med 10ére. Læse, skrive og ordne tal til 100. Kende til positionssystemet (tiere og enere) Gruppering og veksling: Gruppere i sæt på 2, 3, 4 og 5. Veksle mønter og sedler Lave og bruge polygoner og polyedre: Lave 2D og 3D figurer. Se på relationer mellem dem Halve og kvarte: Identificere og lave halve og kvarte. Bruge lige store dele Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Areal: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Indføre diagrammer: Indføre skriftlig notation til sorteringsøvelserne på flere måder Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultater fx i et pindediagram Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere. Samarbejde Lommeregner: Anvendelse af lommeregner til addition og subtraktion. 2. klasse Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder. Kende navne på ugedage og måneder.

5 2.02. Addition: Anvende symbolerne + og =. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Kunne sammensætte halve og kvarte til hele og dele hele til halve og kvarte Forberedende division: Finde det halve og det kvarte af et antal ved hjælp af uddeling Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal til Kende til positionssystemet (enere, tiere og hundreder) Mønstre: Lave, genkende og fortsætte mønster mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning osv Multiplikation: Anvende symbolet for gange. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Mønstre: Lave og fortsætte mønster med tal, fx. lige og ulige og tabeller Sortering af polygoner: Kende til nogle polygoners navne, fx rektangel og kvadrat Subtraktion: Anvende symbolet -. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Areal: Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Sammenligne, ordne og beregne andre figurer, fx trekanten vha. ikke-standardiserede enheder Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultatet vha. diagrammer og udregninger Simpel sandsynlighed og tilfældighed. Terningekast og spil. Simpel kombinatorik Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke-standardiserede enheder Sortering og gruppering: Sortering igen og igen fra forskellige kriterier og drøftelse

6 af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end én gruppe. Kende til den tomme mængde Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer, herunder beskrive egne løsningsforslag Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere eksperimenter. Kunne arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave. 3. klasse Tid og klokken: Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal, herunder decimaltal og brøker. Kende til og forstå positionssystemet. Addition, subtraktion og multiplikation. Anvende symbolerne for de tre regningsarter samt =. Udvikle algoritme for addition (med tierovergang), subtraktion (med at låne) og multiplikation (etcifrede tal med trecifrede tal). Løse hverdagsproblemer ved hjælp af de tre regningsarter Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønster ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Ligninger: Løse simple ligninger, som indeholder addition, subtraktion og multiplikation. Kunne beskrive egen løsningsmetode Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm. Angive afstande med decimaltal Omkreds og areal: Finde omkreds og areal af flader. Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Kunne finde areal af andre figurer ved at dække flader Sortering af polygoner: Kende til flere figurers navne fx rektangel, kvadrat, cirkel, trekant osv. Kende til nogle polygoners egenskaber fx symmetri Polygoner og polyedre: Tegne og bruge polygoner og polyedre. Tegne 2D og 3D figurer og se på relationer mellem dem Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og

7 drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Kende til den tomme mængde Division: Kende til og løse simple delingsopgaver ved hjælp af konkrete materialer Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Sammensætte halve og kvarte til hele og omvendt. Angive brøkdele af en figur og en mængde Mønstre: Fortsætte mønstre med tal, fx lige, ulige og tabeller Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer, som pindediagram og søjlediagram Indsamling og registrering af data. Foretage simple undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af diagrammer og udregninger Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med den standardiserede enhed kubikcentimeter Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag. Trække væsentlige informationer ud af en alderssvarende tekst og derefter løse en given problemstilling Eksperimenter: Gennemføre, observere og beskrive eksperimenter. Arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Lommeregner: Anvende lommeregner til løsning af hverdagsproblemer, hvor addition, subtraktion, multiplikation og division indgår Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave. 2. forløb (4. 6. klasse) Kort beskrivelse: Undervisningen bygger nu på elevernes erfaringer fra andre fag, familielivet samt det nære samfundsliv. De naturlige tal udvides til hele tal (positive og negative). Decimaltal og brøker indføres i beregninger. Eleverne lærer at dele. De arbejder med procentbegrebet og koordinatsystemer. Tegning, modellering og målinger præciseres og der gøres overvejelser om størrelsesforhold samt fordele/ulemper ved forskellige modeltyper. Grundlæggende geometriske figurer (trekant, firkant og cirkel) undersøges og beregnes. Sandsynlighedsbegrebet indføres. Eleverne indøver hovedregning samt overslagsregning. Eleverne arbejder med problemformulering, undersøgelse og beskrivelse af data ved hjælp af grafer, tabeller og diagrammer. Eleverne har adgang til og bruger lommeregner og computer.

8 Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 4. klasse Talnavne: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker De fire regningsarter: Kende tallenes ordning, tallinie, positionssystemet og de fire regningsarter. Valg af regningsart i forskellig sammenhæng Overslagsregning: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Lommeregner: Anvende lommeregner til beregninger Ligninger: Kende til eksempler på brug af variable, som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønstre ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Geometriske metoder: Benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstrer. Vinkler og parallelitet Omkreds, areal og rumfang: Måle og beregne i konkrete situationer Koordinatsystem: Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning Decimaltal: Regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge Faglige redskaber: Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Indsamling og registrering: Foretage undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af data, diagrammer og udregninger Tabeller og diagrammer: Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer.

9 4.14. Matematikfaglige udtryk: Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag i samtale og skriftlige notater Hypoteser: Opstille hypoteser og efterfølgende (ved at "gætte og prøve efter") medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer Samarbejde: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave Undersøgelse: Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 5. klasse Hvordan måles, navngives og skrives vinkler. Konstruktion og måling af tre- og firkanter Sammenhæng mellem vinkler, rektangler og kvadrater samt udregning af arealer Konstruktion og måling af cirkler, fagudtryk som centrum, radius, diameter og pi. Konstruktion af cirkler med centervinkler og sammenhæng mellem disse Division med rest og decimaltal, brøkstreg Hvordan man beregner rumfanget af kasser, æsker og kartoner. Udarbejdelse af arbejdstegninger til kasser, æsker og kartoner, som derefter måles. Gennemgang af måleenheder for væsker. Rumfangsberegning af cylindre K-systemet. At kunne indsætter koordinater og aflæse koordinater i et koordinatsystem, finde skæringspunkter. Kunne indsætte geometriske figurer At spejlvende geometriske figurer i et K-system og indsætte de nye koordinater Brøker og navne. At kunne finde brøkdele af cirkler, kvadrater og rektangler. Addition og subtraktion med brøker og finde fællesnævner Ægte og uægte brøker, omregning til blandet tal. Omskrive uægte brøker til blandet tal, skrive brøker om til decimaltal. Lægge brøker sammen og omskrive summen til et decimaltal. Dividere en brøk og omskrive til decimaltal Hvad er hele tal, sætte dem på en tallinje med positive og negative tal. Hvad er kvadrattal. Hvad er kubiktal. Tekstopgaver med kvadrat og kubiktal. Negative tal, at kunne regne med tal som er mindre end nul.

10 5.11. Øvning af den lille tabel med bold Hovedregningsleg med bold Tema: udendørs geometri, eleverne inddeles i grupper og skal konstruere forskellige geometriske figurer med redskaber Elevernes faglige kundskaber testes. 6. Klasse I begyndelsen af skoleåret genopfriskes de grundlæggende områder indlært i klasse. Herefter fortsættes med: Store tal. Eksempler på hvor og hvornår man bruger store tal. Gennemgang af fagudtryk som rod, eksponent og potens. Vi øver os i at omskrive store tal til potenser og beregne dem på lommeregner. Addition, subtraktion og multiplikation med potenser Geometri. I koordinatsystemet arbejdes med spejling, parallelforskydning og drejning af forskellige geometriske figurer. At aflæse koordinater og indsætte dem i k- systemet. Der arbejdes med vinkler og grader af de geometriske figurer samt cirkler og periferivinkler med beregning af en cirkels omkreds Arealer. Cirkel og rektangel. Forskellige formler for beregning af areal og omkreds. Konstruktion af cirkler med passer. Parallelogram, trapez og rombe Brøkregning. Forlænge og forkorte brøker samt fællesnævner. Addition og subtraktion af brøker samt omskrivning til blandet tal Procentregning. Procentbegrebet. Sammenhæng mellem decimaltal og brøker samt omregning af disse. Beregning af rabat eller besparelse i kroner eller procent Lineære funktioner. Vi arbejder med K-systemer, x- og y-akse, sildeben og talpar samt skæringspunkter for x og y, opdeling i kvadranter. Indsætter geometriske figurer i K- systemet og beregner figurernes arealer Tal og bogstaver. Algebra, reduktion, parentesregler. Ligninger Tema: Hovedregning (herunder tabeltræning) Tema: Regning med lommeregner. Her lærer eleverne, hvad de forskellige taster på deres lommeregner kan, og hvordan de bruges. Vi opklarer betydningen af alle relevante symboler og funktioner Tema: Geometri. Vi afprøver nogle praktiske geometriske beregningsmetoder f.eks.

11 at finde højden på en flagstang. Vi bruger skolebygningen til at genkende geometriske figurer, navngiver dem og beregner omkreds og areal Tema: Statistik og sandsynlighed. Vi indsamler, behandler og formidler data i tabeller og diagrammer Tema: Matematik og IT. Vi arbejder med regneark. 3. forløb (7. 9. klasse) Kort beskrivelse: Undervisningen gøres mere samfundsorienteret med inddragelse af naturforhold, familieøkonomi, handel, beskatning, køb af bolig etc. Eleverne får hold på de forskellige talgrupper. Omregning mellem decimaltal, brøker og procenttal indøves. Regning med potenser og rødder indøves. Samspil mellem regningsarter indøves (regnearternes hierarki). Eleverne arbejder med algebra og med ligninger/uligheder. Eleverne lærer valutaberegning og forholdsregning. Eleverne lærer måling og beregning samt enhedsomregning af længder, arealer, rumfang, masse, tid, fart og massefylde. Eleverne arbejder med funktioner og grafer. Geometrien udvides til beskrivelse og beregning af forskelligartede og sammensatte figurer. Der arbejdes med skitse, arbejdstegning, perspektivtegning samt isometrisk tegning. Statistiske begreber indøves og afprøves. Kombinatorik indøves og afprøves. Endvidere gennemgås grundliggende trigonometri og dannelse samt brug af regneark. Undervejs arbejdes med mundtlig og skriftlig redegørelse/argumentering i forbindelse med både lukkede og åbne opgaver. Der arbejdes med problemformulering. Eleverne bruger lommeregnere, og de lærer at bruge regneark til at producere statistisk materiale. Endvidere bruges computer til at indsamle data i forbindelse med opstillede problemformuleringer. Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 7. klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert

12 7.04. At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet Litersystemet og vægtsystemet Projekt: At arbejde med geometri Hvert værktøj gennemgås og drøftes med klassen, herunder historisk baggrund, hvor og hvordan det anvendes, teknikker og afklaring af fagudtryk. Efter hver gennemgang løser eleverne et øveark for at bekræfte at materialet er forstået. Her efter modtager eleverne et opgaveark, som de skal løse selvstændigt inden den følgende matematiktime. Målet er med opgavearket er, at opnå rutine i det pågældende redskab. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses. Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne ti sæt færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det.

13 8. Klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet At omregne enheder i litersystemet og vægtsystemet At regne med tid At regne med sammensatte enheder At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At bruge algebra

14 8.25. At løse ligninger Grafer Funktioner At bruge enkle formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Hvert værktøj gennemgås og drøftes med klassen, herunder historisk baggrund, hvor og hvordan det anvendes, teknikker og afklaring af fagudtryk. Efter hver gennemgang løser eleverne et øveark for at bekræfte at materialet er forstået. Her efter modtager eleverne et opgaveark, som de skal løse selvstændigt inden den følgende matematiktime. Målet er med opgavearket er, at opnå rutine i det pågældende redskab. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses. Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne 8 sæt Færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. I løbet af året modtager og løser eleverne tillige ti sæt Problemregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Herefter drøftes analyse, opgaveløsning og kommunikationsværdi i klassen eller der gives individuel hjælp, når der brug for det. Opgaverne vælges blandt opgavesæt i Færdighedsregning og Problemregning fra og benævnes med sværhedsgraden B. Yderligere evaluering: I løbet af året afholdes én terminsprøve.

15 9. klasse Der er to overordnede områder: a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber, og b) Problemløsning. a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber: I første del af skoleåret er undervisningen koncentreret om det matematiske værktøj: At forstå hvad matematik handler om At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod (samt tierpotenser) At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker samt taludvikling (naturlige, hele, rationale og irrationale tal) At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, decimalform og procentform At regne med renter og vækst At omregne enheder i metersystemet (længde, areal og rumfang) At omregne enheder i litersystemet, at omregne mellem litersystem og kubikmetersystem, at omregne enheder i vægtsystemet At regne med tid At omregne sammensatte enheder: massefylde og hastighed

16 9.19. At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At reducere og bruge algebra At løse ligninger At vælge og arbejde med graftyper At arbejde med funktioner At bruge formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Trigonometri Regneark Grundmateriale (kompendier og ordliste) har udgangspunkt i 8. klasse grundmateriale, men der arbejdes nu med større kompleksitet og mere indviklede problemstillinger. Der lægges vægt på fornuftigt valg af værktøj til at anskueliggøre og løse problemstillinger samt mundtlige redegørelse. For hvert værktøj udleveres et kompendium, som gennemgås og drøftes i klassen. Alle relevante fagudtryk gennemgås. Herefter løser eleverne opgaver i et øveark vedrørende værktøjet. Alle spørgsmål/kommentarer drøftes med klassen. Til sidst udleveres et opgaveark, som eleverne løser inden næste matematiktime. Løbende evaluering: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning viser, hvor sikre eleverne er i at bruge redskaberne. Færdighedsregning afdækker også de redskaber, som en elev eventuelt skal gennemgå igen. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A.

17 b) Problemløsning Efterhånden som værktøjerne falder på plads intensiveres undervisningen omkring problemløsning for til sidst udelukkende at handle om problemløsning. Undervisningen tager udgangspunkt i lukkede og åbne opgaver vedrørende samfund, herunder økonomi, teknologi og miljø. Opgaverne kan stamme fra aktuelle begivenheder eller fra opgavesæt i problemregning. Opgaverne kan være sammenkædet med projektuge, studietur eller andre af skolens arrangementer. Når eleverne arbejder med problemregning på skolen, koncentreres arbejdet om forståelse af opgaver og valg af redskaber. Selve opgaveløsningen og opstilling foregår på skolen efter normal skoletid. Undervisningen fokuserer på problemløsningstrategi, som er inddelt i følgende områder: a. At indse, at man skal forstå et problem, før man kan løse det. b. At forstå opgavens dele og at kombinere dette med logik. c. At vælge passende værktøj til at løse en opgave. d. At løse opgaven. e. At redegøre for løsning af opgaven (kommunikationsværdi). Eleverne anbefales og hjælpes med at udarbejde problemregning på computer. Løbende evaluering: Hver måned løses et sæt Problemregning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A. Yderligere evaluering: I løbet af året afholdes to terminsprøver i matematik. 4. forløb (10. klasse) Undervisningen er en repetition af pensum i 9. klasse. Målet er at fjerne usikkerheder i 9. klasses pensum. Undervisningen i 10. klasse afsluttes med folkeskolens afgangseksamen (FSA) i

18 Færdighedsregning og Problemregning. Løbende evaluering, Færdighedsregning: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning viser, hvor sikre eleverne er i at bruge redskaberne. Færdighedsregning afdækker også de redskaber, som en elev eventuelt skal gennemgå igen. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A. Løbende evaluering, Problemløsning: Hver måned løses et sæt Problemregning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A. Endelig evaluering: Afgangseksamen for 9. og 10. klasse Undervisningen afsluttes med folkeskolens afgangseksamen (FSA) i Færdighedsregning og Problemregning samt udtræksfaget Mundtlig Matematik. Med eksamensresultaterne i hånden evaluerer og ajourfører matematiklærerne årets undervisningsplan med henblik på at styrke og formulere næste års undervisningsplan.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets målbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er der

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2016 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets pensumbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Fagplan for Matematik

Fagplan for Matematik Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK MATEMATIK FORMÅLET FOR FAGET Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU Årsplan for matematik 10. klassetrin 2012 2013 v. CJU Når dette skoleår er omme, så er det målet, at undervisningen har bidraget til, at formålet for faget er opfyldt: Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb 1.-3. klassetrin

UVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb 1.-3. klassetrin UVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb 1.-3. klassetrin Undervisningen skal bygge på de mange forudsætninger og potentialer, eleverne har med sig fra børnehaveklassens ikke-fagopdelte undervisning.

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Fælles Mål for Matematik

Fælles Mål for Matematik Fælles Mål for Matematik Danmarks Privatskoleforening Fredericia 14. April 2016 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 4. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier!!!* Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege

Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege Årsplan 3. klasse Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,

Læs mere