Idékatalog. ForbrugerForum. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog. ForbrugerForum. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Idékatalog Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne ForbrugerForum har sammensat et katalog af ideer til, hvordan forbrugerstof kan indgå i et bestemt fag eller tværfaglige projekter på ungdoms- og erhvervsuddannelser.

2 Idékatalog Forord En arbejdsgruppe under ForbrugerForum har udarbejdet to idékataloger med det formål at inspirere undervisere til at tage mere forbrugerstof ind i undervisningen - både i ungdomsog erhvervsuddannelserne samt i voksenuddannelserne. Katalogerne skal ikke læses fra a til z af lærere, ledere eller andre, der søger ideer til et fag eller et kursus. Katalogerne er derimod tænkt som appetitvækkere de indeholder emner og ideer, som der frit kan plukkes fra, så de kan tilpasses en given aktuel pædagogisk virkelighed. Om ForbrugerForum ForbrugerForum er et uafhængigt forum, hvis medlemmer udpeges af Økonomiog erhvervsministeren. Forummet arbejder for at fremme dialogen mellem forbrugere, erhvervsliv og myndigheder om at skabe gode forbrugerforhold. ForbrugerForum består af en formand og 12 med medlemmer, hvoraf de syv repræsenterer forbrugerne, og de fem repræsenterer erhvervslivet. ForbrugerForums opgaver: Rådgive om tilrettelæggelsen af den statslige forbrugerinformation Skabe dialog om forbrugerpolitikken mellem myndigheder, forbrugere og erhvervsliv Rådgive ministeren om den overordnede forbrugerpolitik Afholde en årlig debatdag med deltagelse af relevante forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer og myndigheder Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / Forord - Side 02/03

3 Idékatalog Idékatalog for ungdomsog erhvervsuddannelserne Katalogets ideer er målrettet ungdoms- og erhvervsuddannelser og kan indgå i et bestemt fag eller tværfagligt projekt. Områderne omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Begge områder er underlagt love og bekendtgørelser. Der er krav til såvel formål som fagenes indhold og evt. også forløb. Katalogets ideer kan indgå i et bestemt fag eller tværfagligt projekt alt efter den kontekst, som underviseren og målgruppen befinder sig i. Den primære målgruppe for katalogerne er underviserne. Gymnasiale uddannelser: Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Det fælles formål er at forberede unge til videregående uddannelser - herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem fagene og samspillet imellem dem. Uddannelserne indeholder hver sin specifikke, obligatoriske fagrække, som er fælles for alle elever i uddannelsen. I stx, hhx og htx udbyder hver skole desuden forskellige studieretninger. I hf vælger eleverne imellem de valgfag, skolen udbyder. I alle uddannelserne indgår også flerfaglige forløb blandt andet for at styrke elevernes studieparathed, evnen til at anvende viden og metoder fra flere fag til belysning af tværgående temaer og problemstillinger samt evnen til at sammenholde fagenes viden og metoder. Erhvervsuddannelserne: En erhvervsuddannelse kan tage mellem halvandet og fem og et halvt år. Der findes 109 uddannelser med 326 trin eller specialer. Man kan begynde lige fra grundskolen. Erhvervsuddannelserne er praktisk betonede med en del praktikvirksomhed. Den teoretiske del af uddannelserne foregår enten på en erhvervsskole, som kan være en handelsskole, en teknisk skole, et AMU-center, en landbrugsskole eller en social- og sundhedsskole. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / Forord - Side 02/03

4 Idékatalog Idékatalog for ungdomsog erhvervsuddannelserne Læs forskellige forslag til temaer, der kan indgå i uddannelserne: 01 Ung Forbrugeravis 02 Finansielt forbrug 03 Flytte hjemmefra 04 Forbrugerpolitik 05 Fødevareproduktion 06 Klage 07 Kost 08 Kostens historie 09 Købsadfærd 10 Miljø og forbrug 11 Reklame 12 Sundhed Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / Forord - Side 03/03

5 01 Ung Forbrugeravis Begrundelse: Unge skriver forbrugeravis eller forbrugerblad med lige præcis det indhold, som er relevant for målgruppen i den aktuelle tidsperiode. De skal bl.a. lære om reklamer, mediers magt, og hvordan man klager over fejl ved en vare. Avisen spænder tværfagligt bredt på indholdssiden og på selve produktionssiden. Et tværfagligt projekt som dette giver aha-oplevelser og fremmer det sociale miljø, herunder samarbejdet i klassen/på holdet. Avisen kan medføre sidegevinster i andre medier, der får en pressemeddelelse og selve avisen, fordi de unge skal fortælle omverdenen om projektet Unge skriver forbrugeravis hvorfor og hvordan. Det giver fokus på den pågældende uddannelse og budskabet om, at unge også er forbrugere, kommer bredere ud. De unge skal vejledes og undervises under produktionen af lærerne og professionelle mediefolk, fx fra et bladhus, og de skal ud i praktik på en redaktion/en produktion. Unge skriver forbrugeravis hvorfor og hvordan: Lærerne og gerne en professionel medierepræsentant fra et bladhus præsenterer ideen og giver eksempler på noget af det, der skal overvejes, konkretiseres, struktureres osv. Denne indledning er tænkt som struktureret kaos, hvor de unge skal tændes på opgaven og selv komme med alt, hvad der falder dem ind af ideer til indhold, format, lay-out, illustrationer, tidsramme, økonomi m.m. Selve planlægningen af projektets undervisning og vejledning, herunder det tværfaglige procesforløb, hører til lærerens metodefrihed. Køb af forbrugsgoder: Hvad er et forbrugsgode? Eksempelvis køb af knallert: Hvad bør den unge have styr på inden købet, og hvor skaffer man relevante oplysninger, som er troværdige med hensyn til pris, kvalitet, vedligeholdelse, reparationer og daglige udgifter? Er der mode i knallerter, hvad er så denne form for mode? Hvorfor er det flest unge mænd, der køber knallert? Er der forskel på unges køb af knallert, afhængigt af om de bor i en storby, en provinsby eller på landet? Hvad koster benzin, hvor er den billigst osv. Hvor gammel skal man være for at køre på knallert? Knallertprøve? Sikkerhedsudstyr test af hjelme? Forsikringer ansvar? Hvorfor kører nogle unge på ulovlige knallerter interviewe en ung med tunet knallert om fænomenet, evt. interview af én, der forulykkede eller påførte andre mennesker skader. To på en knallert er det lovligt? Når knallerten er i u-du, hva så? Kan man klage, til hvem og hvordan? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 01 Ung Forbrugeravis - Side 01/04

6 01 Ung Forbrugeravis Køb af brugt bil: Flere af spørgsmålene under eksemplet med en knallert kan også bruges her, men andre kommer naturligt til. Brugtvognsforhandlere: Hvad skal man tage sig i agt for? Brugtvognsfælder? Køb via privatsalg, Blå Avis, nettet? Hvilke køberegler gælder? Hvilke klageadgange findes der? Udgifter ved at have en bil? Hvad er en registreringsattest? Vægtafgifter? Syn? Forsikringer hvad koster de, hvor er den billigst, og hvad er en forsikringspolice m.m.? Fancy ekstraudstyr til bilen. Kan man låne til en bil i banken på SU? Hvis ja, afdrag og renter hvad er det? Opstil et bilbudget incl. vedligeholdelse. Færdselsloven: Fartbøller, unge og rusmidler. Interviewe unge om de vil tage bilnøglen fra en påvirket kammerat eller anmelde personen til politiet. Interviewe en ung der forulykkede, fordi. Fitness: Kulturen omkring fitnesscentre. Hvem kommer der og hvorfor? Hvad koster det? Hvordan og hvornår kan man opsige et abonnement? Krav til et fitnesscenter? Hvad lægger unge vægt på? Modetøj i fitness? Hvad hitter mest i et fitnesscenter? Spinning, styrketræning osv. Kropskultur er det sundt at gå i fitness? Unge og spiseforstyrrelser. Er lokale idrætsforeninger et alternativ til fitness? Hvad koster det, og kan man nemt melde sig ud? Gaver til konfirmation og 18 års fødselsdag: Kan de byttes? Bytter man en gave fra faster Anna, hvis ja og nej, så hvorfor/hvorfor ikke? Er der mode i gaver, hvad hitter p.t? Hvorfor er det moderne at gå med smykker som Dronning Margrethe brocher og øreringe fra Georg Jensen har fået et comeback? Hvad skyldes det? Musik og film: Lav anmeldelser. Fortæl om regler for downloadning. Særlige krav til computerens kapacitet. Køb af mp3-afspillere, check test af forskellige modeller osv. Diskoteksbesøg: Er det i orden, at der er videoovervågning? Hvilke regler gælder for overvågning i det offentlige rum. Fotografering via mobiltelefoner? Er det i orden? Etiske overvejelser? Hvorfor lægger man billeder ud på facebook? Køb af varer på nettet: Hvilke regler gælder. Fup og fakta. Hvilke rettigheder og toldregler eksisterer ved køb på udenlandske hjemmesider? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 01 Ung Forbrugeravis - Side 02/04

7 01 Ung Forbrugeravis 18 år og personlig myndig: Hvad betyder det egentlig? Kan man tale om rettigheder og pligter som 18-årig samfundsborger? Køb på afbetaling? Må man, og kan man låne i banken? Er forældrene helt ude af spillet? Unges økonomi: Børnechecken, hvis er den? SU og fritidsarbejde. Skat hvad er det? 15 år og den kriminelle lavalder: Hvad er det egentlig? Prævention, fordi.kondomtest m.m. Reklamer i en forbrugeravis: Er det en god eller dårlig ide? Reklamers magt. Reklamers økonomiske betydning. Etiske overvejelser. Krydsord: Lav et krydsord med løsningen købeloven. Skal der være en præmie? Sudoku: Sjov talopgave Quiz: Om forbrugerspørgsmål. Eller hvem ved det først? Fest på SU en: Arranger Sørens 18 års fødselsdag. Han vil gerne se hele klassen (28 personer) til noget spisning af en art gerne lidt voksenagtigt, men han har næsten ingen penge, måske har han x-antal kroner, når de tomme flasker er solgt. Forældrene lægger kun hus til, og de er ikke hjemme om aftenen/natten. Tatoveringer og piercinger: Må man det uden forældrenes tilladelse, hvis man er under 15 år, hvis man er under 18 år? Hvorfor er især tatoveringer blevet moderne? Hvad bør man overveje inden en tatovering/piercing? Er der gode og dårlige tatovører? Priser og kvalitet? Hvis man fortryder, hvad så? Hvad gør piercinger ved ens krop? Er de farlige på kort og lang sigt? Hvilke signaler sender kropsudsmykninger? Andre kulturers kropsudsmykninger? Fremtidsdrømme: Hvad vil du gerne være? Interviewe nogle der har prøvet at være med i diverse talentkonkurrencer eller andet, der får unges opmærksomhed. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 01 Ung Forbrugeravis - Side 03/04

8 01 Ung Forbrugeravis Avisproduktion: Hvad skal man overveje og have styr på, inden man starter? Økonomien: Skal avisen sælges? Pris? Hvis den skal være gratis, hvem skal så betale trykning og distribution søge fonde? Søge skolen? Hvor mange sider, format, forside og bagside til noget særligt? Papirkvalitet. Illustrationer: Regler for foto, tegninger og ophavsret? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 01 Ung Forbrugeravis - Side 04/04

9 02 Finansielt forbrug Begrundelse: Bank, forsikring og pension er ydelser, som har i hvert fald tre ting til fælles. For det første, at stort set alle danskere på den ene eller anden måde er omfattet af disse ydelser. For det andet, at ydelserne har relativt stor indvirkning på de rammevilkår, vi lever under. Og endelig for det tredje, at mange danskere har svært ved at gennemskue præcist, hvad deres bank-, forsikrings- og pensionsydelser indeholder og koster, samt hvilken kvalitet de har. Mens kendskabet til ydelserne generelt er begrænset, er visse problemstillinger særligt relevante at rejse i forhold til unge. Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der fx i at få en kassekredit, et forbrugslån eller et visa-elektron kort? Hvad betyder ÅOP? Og hvad er den grundlæggende idé bag forsikrings- og pensionsprincipperne? Arbejdet med dette tema kan altså indeholde og struktureres meget forskelligt kun fantasien sætter grænser! At lære om indholdet og betydning af vort finansielle forbrug udgør en væsentlig forudsætning for unges udvikling mod at blive kritiske, oplyste og bevidste forbrugere. Jeg mangler penge: Banklån, realkreditlån, ÅOP, rente og afdragsfri lån, kort og lang løbetid, kassekredit, overtræk på konti, gebyrer, eksemplarisk beregning af udgifterne. Skat: Hvordan regner man sin skat ud? Frikort? Uforudset restskat. Når uheldet er ude: Om ansvar, erstatning, forsikringer, herunder de lovpligtige. Også arbejdsgivers ansvar over for ansatte. ForsikringsDanmarks sammenhæng med VelfærdsDanmark. Pension er det ikke kun for gamle mennesker?: Hvorfor skal jeg tænke på min pension allerede nu? Og hvorfor betyder mere forbrug nu mindre pension senere? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 02 Finansielt forbrug - Side 01/01

10 03 Flytte hjemmefra Begrundelse: At flytte hjemmefra kan for nogen være en overvældende begivenhed og for andre en længe ventet befrielse. Uanset hvad ændrer tilværelsen sig, når man flytter hjemmefra. Du opnår større frihed, men pludselig er der også mange ting, du skal tage stilling til og ansvar for. Hvordan skaffer jeg i det hele taget en bolig? Hvad med lejekontrakten? Og hvordan bliver jeg forsikret? Det er blot nogle af de spørgsmål, som bør melde sig, når tankerne om at flytte hjemmefra skal realiseres. Senere kommer mere hverdagsagtige problemstillinger til såsom: Hvordan lægger jeg et husholdningsbudget, er det nødvendigt? Hvordan ordner jeg madlavning, tøjvask mv.? Disse spørgsmål er i bund og grund udtryk for en række forbrugermæssige problemstillinger, som unge, der ønsker at blive herre i eget hus, bør forholde sig til. At lære hvordan disse problemstillinger begribes og håndteres er centralt med henblik på at ruste unge der typisk ikke har forudgående erfaringer med eksempelvis forsikringsog budgetspørgsmål til at blive opmærksomme, vidende og kritiske forbrugere. Arbejdet med dette tema kan indeholde og struktureres meget forskelligt kun fantasien sætter grænser. Det vil bl.a. være relevant at beskæftige sig med juridiske (lejekontrakt), økonomiske (budget) og forsikringsmæssige problemstillinger. At flytte: Hvornår må man flytte fra sine forældre? Hvilke myndighedsregler gælder, og hvad indebærer de helt konkret? Kan man købe på afbetaling? Kan man låne penge i banken? Og hvad med gebyrerne? Unge og kassekredit er også en mulig vinkel. Og så er der alt det med småt i kontrakter, garantibevis mv. hvordan håndterer man det? At få en bolig: Hvordan skaffer man en bolig og hvad kan den koste? Annoncer og reklamer på boligmarkedet. Hvilke boligformer kan være aktuelle? Hvordan kommer man fx med i et bofællesskab, ind på et kollegium, lejer et værelse, lejer en lejlighed eller køber en bolig alene eller sammen med andre osv? Regler, rettigheder og pligter i den forbindelse. Hvad med kæledyr? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 03 Flytte hjemmefra - Side 01/02

11 03 Flytte hjemmefra Indretning: Hvordan etablerer man sig i boligen? Møbler, køkkenudstyr, toiletting, sengetøj osv. hvad kan man klare sig med af udstyr? Hvordan klager man over mangler ved en vare fx et køb af computer, komfur, læderjakke osv.? Husholdningsbudget: Udgifter til daglig, lejlighedsvis osv. Hvad skal man huske? Hvorfor er en checkliste en god ide? Hvorfor betale licens? Udgifter til bredbånd, frisør, p-piller og lign. Hvor og hvordan vasker man tøj, med hvad og hvad koster det? Elforbrug. Forsikringer. Tandlægeregninger. Mobilabonnementer. Fitnessabonnementer. Evt. fagforening og a-kasse. Rabatordninger til elever og studerende. Rengøring: Hvorfor, hvordan og med hvad. Her er tensidkemien og metoderne i højsædet. Hvordan fjerner man ølpletter? Hvordan rengøres en computer og et musikanlæg? Køleskab, fryser og vaskemaskinen skal de også gøres rene? Desinfektion hvorfor, hvordan? Vedligeholdelse af møbler, tæpper m.m. Reklamespot om rengøringsmidler lover ofte, at man kan gøre rent som en hvid tornado er det rigtigt? Den daglige madlavning: Hvordan laver man sund mad, der er til at betale, og som smager godt, hvis man ikke har lært at lave mad? Tidsforbrug? Hvordan planlægges indkøb, når økonomien er stram? Basisfødevarer i et køkken hvor lidt er nødvendigt? Hygiejne, køl, frys, dåsemad og lign., opvask uden en maskine osv. Fester: Må man spille høj musik i ejendommen? Husregler? Hvordan tackler man en fest i en etageejendom på et mindre værelse med køkkenadgang? Spisning og drikke? Arbejde ved siden af skolegangen: Hvordan regner man sin skat ud? Frikort? Uforudset restskat er der regnet rigtigt? Ups, hva så? Regninger: Hvordan betales de? Hvad er giro? Netbank? Posthus?. Gebyrpolitik og priser på ydelserne. Forsikring: Hvad er forsikring? Hvilke forsikringer er relevante for mig? Kan jeg få en billigere forsikring som studerende? Hvordan tegner jeg en forsikring? Hvor kan jeg finde hjælp til og få svar på mine spørgsmål om forsikringer? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 03 Flytte hjemmefra - Side 02/02

12 04 Forbrugerpolitik Begrundelse: Unge udgør en stor forbrugergruppe, idet de som helhed har en stærk købekraft. Som forbruger følger der rettigheder, og det er vigtigt, at man fra en tidlig alder er bevist om disse rettigheder, og hvad der sker, hvis de ikke overholdes, således at man allerede fra start er en bevist forbruger. Forbrugerpolitik er med til at sikre en høj forbrugerbeskyttelse. Det gælder de juridiske rettigheder, vores sikkerhed og sundhed. Formålet er således at skabe bevidsthed om forbrugerrettigheder og anvendelsen af forbrugerpolitik. Der følger også pligter med, når man agerer som forbruger. En af pligterne er at holde sig orienteret om forbrugerpolitik og lovgivning samt at bruge sin sunde fornuft. John F. Kennedys forbrugertale fra 1962: Hvad er forbrugerrettigheder og forbrugerkrav? Der findes otte basale forbrugerkrav Retten til sundhed og sikkerhed Retten til at vælge Retten til at blive hørt Retten til oplysning Retten til forbrugerundervisning Retten til økonomisk tryghed Retten til rådgivning og klageadgang Retten til et sundt og bæredygtigt miljø De første fire er fremsat af den amerikanske præsident John F. Kennedy d. 15 marts 1962, i hans tale til den amerikanske kongres. De sidste fire stammer fra FN resolutionen Der tages udgangspunkt i John F. Kennedys tale fra 1962, hvad betyder det at have forbrugerkrav, er det tomme ord, eller gør det reelt en forskel? Hvordan er sammenhængen mellem de otte basale forbrugerkrav og hverdagen i Danmark? Hvordan er sammenhængen mellem forbrugerkravene og hverdagen i et U-land? Hvad vil det sige at have forbrugerrettigheder? Her kan eksempelvis kigges på købeloven: Hvad siger købeloven, og hvad betyder det? Hvad hvis man eksempelvis køber en bærbar computer, og den er defekt hvilke rettigheder har man? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 04 Forbrugerpolitik - Side 01/02

13 04 Forbrugerpolitik Ernæringspolitik og lovgivning: Hvad er ernæringspolitik, og hvorfor er det egentlig så vigtigt? Ernæringspolitik er et vigtigt led i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. I et undervisningsforløb er der forskellige aspekter, der kan gribes fat i, herunder vil det være interessant at se på de principper, der er for fødevarelovgivningen. Her kan nævnes tilsætningsstoffer, hvad skal der til for, at de kommer på positivlisten, og hvad ligger til grund for, at nogle tilsætningsstoffer bliver forbudt? Hvorfor foretages der løbende kontrol med pesticider, hvad er grænsen, og hvorfor er grænsen, hvor den er? Regeringen ønsker længere levetid over den næste 10 års periode og skal udarbejde en plan for fremtidens forebyggelse. Hvad sker der konkret på området i Danmark? Hvad vil det sige, at flere kommuner har en ernæringspolitik? Det kan fx nævnes, at Helsingør kommune siden 1998 har haft en ernæringspolitik, der bl.a. siger, at madtilbud skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fordelingen af proteiner, fedt og kulhydrater m.m.. Er det muligt at forebygge sygdomme ved hjælp af en ernæringspolitik? Hvilken betydning har ernæringen i forhold til kroppen? Varedeklarationer: Hvad er en varedeklaration? Hvorfor er der er i det hele taget varedeklarationer, og hvad er det egentlig, de fortæller noget om? Hvordan er lovgivningen i forhold til varedeklarationer, og hvad er baggrunden for indførelsen af den? Hvad siger Dansk Varefakta Nævn om næringsdeklarationer? Der kan tages udgangspunkt i forskellige varegrupper, fødevare og nonfood produkter. Ses der på mad, kan man gå ind og se på det lovgivningsmæssige, hvad skal en varedeklaration indeholde, og hvad betyder det? Hvilke oplysninger er det reelt man får, og hvordan kan de anvendes, hvilken betydning har det eksempelvis i forhold til allergi? I forhold til nonfood, Hvad skal man bruge en varedeklaration til? Betyder det eksempelvis noget, at man ved, hvad der er i en hovedpude? Og hvad med cykellåsen, lygterne, tøjet og andre produkter? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 04 Forbrugerpolitik - Side 02/02

14 05 Fødevareproduktion Begrundelse: Når unge får ansvaret for at købe ind og tilberede mad, bliver det interessant at vide, hvordan de indkøbte varer er blevet forarbejdet. Forskellige mennesker har forskellige behov for energi og vitaminer via kosten. Dertil kommer stigende problemer med allergi. Derfor er det eksempelvis væsentligt at vide, hvor meget og hvilket kød en pølse består af. Om man kan lave en hønsebouillonterning uden kylling. Og hvilke sødestoffer der er i appelsinsodavand? I mange lande beriger man desuden madvarer med eksempelvis c-vitamin ligesom vi i Danmark putter jod i det salt, der sælges. Det er det, man kalder funktionelle fødevarer. Det er ikke alle, som bryder sig om den måde at behandle fødevarer på. Det er derfor oplagt at diskutere i undervisningen, hvad man kan forvente af sine fødevarer, og hvilke grænser der er eller bør være i forhold til produktion og forarbejdningen af disse. Hvilke danske og europæiske regler gælder for funktionelle fødevarer? Hvor mange funktionelle fødevarer findes der? Kan man forestille sig fødevarer tilpasset vores gener? Er funktionelle fødevarer vejen frem for at højne folkesundheden? Hvor meget er det tilladt at sprøjte frugt og grønt i henholdsvis konventionel og økologisk landbrug? Hvilken funktion har sprøjtning af afgrøder? Kan man producere f.eks. frugt og grønt helt uden at sprøjte? Hvilke produktionsmetoder bruges der i økologiske landbrug? Hvilke produktionsmetoder bruges der i konventionelle landbrug? Hvordan opfatter forbrugerne de forskellige produktionsmetoder? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 05 Fødevareproduktion - Side 01/01

15 06 Klage Begrundelse: Danske forbrugere har, sammenlignet med forbrugere i andre lande, relativt gode forhold og går derfor typisk glade fra butikken. Ikke desto mindre sker det, at en forbruger kommer i klemme af den ene eller anden grund. Heldigvis har vi i Danmark etableret tidssvarende klageforhold på en række markeder, og stiller disse til rådighed til gavn for forbrugerne. Det sker primært med henblik på at sikre en god og effektiv forbrugerbeskyttelse. Men en væsentlig forudsætning for en velfungerende forbrugerbeskyttelse er ikke blot tilstrækkelige klagemuligheder men samtidig, at forbrugerne har et tilstrækkeligt kendskab til eksistensen af disse muligheder samt til måden, de anvendes på. Og hvordan er det nu lige, at man klager over fejl eller mangler ved mobiltelefonen, computeren eller mp3-afspilleren? Samtidig er det væsentligt at lære unge om, hvordan de søger og finder information om udbydere, produkter og ydelser, så de i deres købsbeslutninger lærer at tage højde for kvalitetsforskelle mv. Dette kan bidrage til, at færre i sidste ende får behov for at benytte klagemulighederne. At lære unge om hvordan de effektiv søger og finder anvendelig forbrugerinformation samt udnytter eksisterende klagemuligheder udgør en væsentlig forudsætning for en velfungerende forbrugerbeskyttelse i Danmark nu og i fremtiden. Klag din nød: Forbrugernes informations- og vejledningsret, andre rettigheder, pligten til eksempelvis at passe på sine ting og at holde sig informeret om klagemuligheder, Ribers. Borgernes informations- og vejledningsret, andre rettigheder og klagemuligheder. Ligheder/forskelle? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 06 Klage - Side 01/01

16 07 Kost Begrundelse: Undersøgelser viser, at danskerne gerne vil købe sunde madvarer, men at de trods kampagner og mærkningsordninger stadig har svært ved at gennemskue, om de vælger rigtigt. Når forbrugerne er ude at handle, ved de godt, at chokolade er usundt, og at frugt og grønt er sundt. Men der er stor usikkerhed om, hvordan man fx finder den sundeste salatdressing. Der er også stor usikkerhed over for begreber som økologi og frygt for forskellige tilsætningsstoffer. Maden er en vigtig del af vores liv. Den skal selvfølgelig give os de fornødne næringsstoffer, men den skal også gerne være en kilde til nydelse, glæde og velvære. At finde den rigtige balance kræver viden. At give børn og unge denne viden er en investering af stor betydning, både for den enkelte og samfundet som helhed. Kostinterview: Eleverne laver med afsæt i deres egen kost et kostinterview med efterfølgende næringsberegning og vurdering. Eleverne foretager kostinterviews, og i den sammenhæng kan der tales om formuleringen af spørgsmål, troværdighed mv. Efterfølgende bearbejdes data i et kostprogram, og resultaterne vurderes i relation til normerne for en sund kost. Kostvaner: Hvilke faktorer har indflydelse på vores kostvaner? Madvaner styres af mange faktorer som opdragelse, kultur, priser og mærkning/oplysning samt lyst og nydelse. Kostformer: Forskellige kostformer. Der ses på, hvordan forskellige landes fødevareproduktion afspejler sig i befolkningens kostvaner. Varedeklarationer: Dansk Varefakta Nævn har udarbejdet et undervisningsmateriale bl.a. til brug i folkeskolen. Det kan formentlig bruges over for andre målgrupper og i andre undervisningssammenhænge. Helt grundlæggende: Hvordan tyder man en varedeklaration på fødevarer? Hvilke oplysninger er der? Hvorfor? Hvordan kan man bruge dem? Allergier: Emnet hænger sammen med fødevarelovgivning og mærkning af fødevarer. Sundheds- og ernæringsanprisninger? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 07 Kost - Side 01/02

17 07 Kost Mad, madlavning og kemi og fysik: Molekylær gastronomi contra almindelig madlavning: Hvordan laver man fx en klar oksehalesuppe, som ikke er lavet på oksekød? Hvad sker der teknisk/kemisk i retten? Er denne udvikling ønskværdig? Her kan en gæstekok fra en af de fancy restauranter demonstrere teknikker, som eleverne selv skal prøve i et skolekøkken/fysiklokale, eller holdet kan besøge restauranten. Hvad sker der med fødevarerne, når de tilberedes, altså de husholdningstekniske metoder som kogning, stegning, bagning, konserveringer mv., hvor flere fag kan kombineres, når man også inddrager sundhed, smag, mikrobiologi, priser på færdiglavede produkter contra hjemmelavede, hygiejne/opbevaring. Seks om dagen de otte kostråd: Temaer under denne overskrift er delvis indeholdt i arbejdsgruppens mange ideer vedr. mad, kost, ernæring, sundhed, mad og motion osv., men der kan indgå beregninger, der viser, hvor lidt der skal til for at ændre en kost i en sundere eller mindre sund retning. Madens energigivende stoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer diverse beregninger fx fedt-energiprocenter. Hvad er BMI, og hvordan kan tallet bruges? Fastfood af forskellig slags: Priser, sundhed m.m. Hvor langt skal man gå, cykle eller løbe for at forbrænde en burger med det hele, en muffin? Her kommer også varedeklarationer ind i billedet. Momsdifferentiering på fødevarer: Beregninger og forebyggelse/sundhedsfremme. Hvad gør de andre lande i Norden og i EU? Hvor stor en del af den disponible indkomst bruges på mad og drikke? Fødevarer og smag: Smagens dag kan tilpasses målgruppen, hvor både ukendte og populære fødevarer er udgangspunktet for at lære noget om smage (grundsmage), smagstilsætninger og hvad det gør ved fx en ret. Madlavningsmetodik og kemi/fysik hører naturligt til her. Eksempel: Rødkålen forandrer sig ved kogning hvorfor, hvad sker der i et kålhoved? Færdiglavet rødkål contra hjemmelavet kvalitet, tid, opbevaring (konservering og hygiejne) og smag. Uanset hvilken rødkål eleverne foretrækker, kan man i øvrigt inddrage vaner, kultur, familiens betydning, hvem bestemmer indkøbet og hvorfor osv. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 07 Kost - Side 02/02

18 08 Kostens historie Begrundelse: Danskernes madvaner udvikler sig hele tiden. For 100 år siden spiste vi meget anderledes, end vi gør i dag. Udvalget af madvarer var meget mindre end nu, hvor masser af frugt, grøntsager og mange andre madvarer importeres fra udlandet. Man havde hverken fryser eller køleskab, og det var derfor nødvendigt at tilberede al maden helt fra grunden hver dag, hvilket krævede megen tid. Muligheden for at købe industrielt forarbejdede varer, som kunne lette den daglige madlavning, var meget begrænset. Den industrielle udvikling har gjort, at vi i dag spiser flere færdigretter og mad, der er mere eller mindre forarbejdet, når man køber den i butikken. I den samme periode har danskernes arbejdsliv ændret sig fra hårdt fysisk arbejde til mere stillesiddende arbejde, og en række livsstilsrelaterede sygdomme som overvægt, diabetes, hjerte/karsygdomme har gjort deres indtog. Danskernes kost fra fx 1850 og op til den nyeste kostundersøgelse: Hvordan har danskernes kost udviklet sig? Er der nogle sammenhænge mellem livsstilsrelaterede sygdomme og kost, konjunkturerne og kosten, landbrugsproduktionen og kosten, kvinderne på arbejdsmarkedet og kosten, teknologiske opfindelser (fryseren mv.) og kosten osv.? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 08 Kostens historie - Side 01/01

19 09 Købsadfærd Begrundelse: Unge er et købedygtigt publikum, og er derfor også et forbrugersegment, der sker målrettet markedsføring overfor. Unge har et stærkt gruppetilhørsforhold, hvor det er væsentligt at ligne sine venner så meget som overhovedet muligt både i udseende og i adfærd. Unge er fremtidens forbrugere, hvorfor det er væsentligt, at de bliver bevidste forbrugere. Formålet med temaet er dermed at medvirke til, at de unge bliver mere bevidste som forbrugere. Dataindsamling og bearbejdning: Dataindsamlingen sker via eleverne i klassen. Eks. tøj: Skønnet årligt tøjbudget Købsbeløb inden for den sidste måned Købsværdien af det tøj, som bæres aktuelt Hvor handler du primært? Hvem handler du sammen med? Sammenligner du priser? Læser du deklarationer? Læser du vaskeanvisninger? Bearbejdning: Uddrag resultaterne og skriv en artikel om det i den lokale presse. Eks. fødevarer: Hvad spiste du i går, såvel hovedmåltider som andre måltider? Hvilke drikkevarer indtog du i går? Hvad spiste du af frugt i går? Hvad spiste du af slik i går? Hvor meget alkohol drak du i går? Hvilke medikamenter indtog du? stoffer, piller og lign. Hvilke fødevaremærker kender du? Køber du økologisk? Hvor meget i går? Hvad vejer du? Hvor høj er du? Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 09 Købsadfærd - Side 01/02

20 09 Købsadfærd Bearbejdning, eksempelvis: Udregn BMI på de interviewede Analyser om kostrådene følges Skriv artikel om resultatet af undersøgelsen til den lokale presse. Handlemuligheder lokalt: Analyser butiksstrukturen lokalt (hovedcentre, nærcentre mv.) Analyser tilgængeligheden til butikkerne (offentlige transportmidler, biler, cykler) Vurder tilgængeligheden i relation til forskellige aldersgrupper. Hvem bestemmer egentligt, hvad du kan købe? Analyser hvilke kædebutikker, der sidder på vare-udbuddet. Hvilken politik har kommunen på butiksstrukturen? Hvad siger kommunalplanen? Hvordan synes projektgruppen, butiksstrukturen skal se ud i kommunen? Skriv en artikel til den lokale presse om projektgruppens resultat. Inspiration til forbrugerundervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelserne / 09 Købsadfærd - Side 02/02

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Tættere på forbrugerne Strategi

Tættere på forbrugerne Strategi Tættere på forbrugerne Strategi 2017-2020 Vi tænker, før du handler Det er sin sag at være forbruger: Der kommer flere og flere varer og serviceydelser på hylderne. Vi handler både i fysiske og digitale

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet 1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje 5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje Planlægning er nøgleordet for at få det liv som pensionist, man drømmer om. Læs her, hvad du bør gribe fat i allerede nu. Livet som pensionist kan være

Læs mere

Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019

Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del - Bilag 301 Offentligt Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019 Forbrugerpanelet har i januar/februar

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog

Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog Et kig på forskellige undersøgelser om danskernes forhold til sundheden hvor er vi på vej hen? Marts 2015 Marts 2016 Maj 2017 Juni

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Når du flytter i botilbud. Praktiske informationer og beboerbetaling i botilbud efter servicelovens 107 og 108

Når du flytter i botilbud. Praktiske informationer og beboerbetaling i botilbud efter servicelovens 107 og 108 Når du flytter i botilbud Praktiske informationer og beboerbetaling i botilbud efter servicelovens 107 og 108 Voksenhandicap maj 2017 Indledning I denne pjece finder du en oversigt over, hvad du som borger

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse

Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Oplæg 2 til konference 13. september om Matematikkens Dag Louise Skjødsholm, Sociolog Penge- og Pensionspanelets

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget serviceværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Markedsføring 5 Kundebetjening 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget serviceværksted er et valgfag

Læs mere

HVEM ER SØNDAGSAVISEN

HVEM ER SØNDAGSAVISEN HVEM ER SØNDAGSAVISEN Fakta 1.147.000 læsere hver uge Målrettet annoncering i 24 lokale udgaver Over 1.500 lokale, regionale og landsdækkende annoncører Udgivelse fredag Den mest læste avis i weekenden

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Uge 41 Emner Janni S. Carlsen

Uge 41 Emner Janni S. Carlsen Praktisk Hele klassen arbejder med samme emne struktureret i mindre grupper Når I ikke er til oplæg / foredrag skal I arbejde med emnet Hele klassen skal deltage Præsentation / stand Præsentationen af

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere