W W W. D R A M A T I K E R. D K D E C E M B E R M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E D R A M A T I K E R E S F O R B U N D

Transkript

1 W W W. D R A M A T I K E R. D K D E C E M B E R M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E D R A M A T I K E R E S F O R B U N D

2 R E P L I K K E R udgives 3 gange årligt af Danske Dramatikeres Forbund Klosterstræde 24, København K tlf fax admin@dramatiker.dk I S S N O P L A G 550 R E D A K T Ø R Anders Busk ab@dramatiker.dk R E D A K T I O N Susanne Godske Nina Malinovski T R Y K Centertryk A/S L AY O U T Anders Busk O M S L A G S F O T O Christian Foghmar Artikler og læserbreve modtages gerne elektronisk på admin@dramatiker.dk eller sendt til forbundets adresse. R E P L I K K E R N R. 1 3 udkommer april REPLIKKER NR. 12

3 BESTYRELSENS BERETNING 2005 af Nina Malinovski 4 AKTUELLE ARBEJDSOMRÅDER FOR FORMAND OG BESTYRELSE 8 COPY-DAN ved Susanne Godske 9 KONTINGENTER 9 HVA BEHA R? af Thomas Bredsdorff 10 PARISPARISPARISPARISPARIS 12 NYE MEDLEMMER 14 SAFARI I PENSIONSJUNGLEN af Anne Brodin 15 OPSLAG 16 FØR DU GÅR I GANG! - om musikdramatik 18 KOLLEKTIVE FORÆLDEDE MIDLER UDDELINGER OG NYOPSLAG 21 FONDE & LEGATER 22 HVAD HAR DU GANG I? Lærke Sanderhoff og Jørgen Ljungdalh 24 DEN NYE BESTYRELSE 26 MEDLEMSFORDELE 27 INDHOLDSFORTEGNELSE - SIDE 5

4 sættere fra dansk til et andet sprog. Desuden foreslår vi, at bestyrelsen bemyndiges til at indføre en kontingentreduktionsordning, hvis dette skønnes formålstjenligt. AF NINA MALINOVSKI, FORMAND Kære medlemmer, Dette års bestyrelsesberetning er længere og grundigere, end den plejer at være. Det skyldes, at vi gerne vil delagtiggøre jer i de aktiviteter, som både bestyrelse, sekretariat og formand tager initiativ til og er involveret i i løbet af året og også meget gerne vil have jeres respons på disse tiltag. Der vil i de fremtidige numre af Replikker være en rubrik, som løbende holder jer orienteret om vores aktiviteter, således at beretningerne fremover vil blive kortere og lettere læste. Vi har haft et godt arbejdsår i sekretariat og bestyrelse. Da først sidste års stridigheder havde lagt sig, og vi, takket være et konstruktivt samarbejde med Copy-Dan, fik udredet de nødvendige tråde og manet den opståede mistanke om misbrug af rettighedsmidler i jorden, fik vi arbejdsro og kunne, som det også vil fremgå af denne beretning, få nogle ting fra hånden. Der er i år præcis samme antal medlemmer som sidste år, nemlig 263. Hvor mange flere kan vi blive? Nok ikke så mange, for vi tæller i dag langt størstedelen af dem, som skriver og oversætter manuskripter til film, teater, TV og radio i Danmark. Men selvfølgelig kan vi blive flere, det ville helt klart gavne vores økonomi, og her kan I også være med til at udbrede kendskabet til forbundet og dermed hverve nye medlemmer. Men det er ligeså klart, at det primært er de resultater, vi som forbund kan opnå, de aftaler, vi kan indgå og selve synliggørelsen af forbundet, der her tæller. Vi foreslår i år nogle ændringer af forbundets love, som vil bevirke, at vi får mulighed for dels at optage elever på Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse, Dramatikeruddannelsen i Århus og lignende uddannelse efter bestyrelsens godkendelse og dels over- På opfordring af sidste års generalforsamling nedsatte vi et økonomiudvalg, hvis opgave det er at følge forbundets økonomi og tage initiativer til at styrke denne. Med udgangspunkt i den nuværende og med henblik på den fremtidige økonomi er der taget initiativ til en række besparelser. Vi foreslår bl.a. valg af ny revisor, og vi har foretaget en væsentlig nedskæring af udgifterne til Replikker. Med hensyn til vort forslag til ny revisor kan vi oplyse, at Henrik Ladewig dels har stor erfaring fra andre kunstnerforbund, især på Copy-Danområdet, og dels er væsentligt billigere end vores nuværende revisionsfirma. På generalforsamlingen blev det vedtaget at fortsætte med vores hidtidige revisor PricewaterhouseCoopers, der er gået med til at revidere forbundets regnskab for et væsentligt reduceret beløb (red.) Vores underskud er i år på ,-. Dette underskud skal imidlertid dels ses i lyset af, at vi i år ikke har medregnet administrations-procent af Copy-Dankabelmidler for årene 2004 og 2005, som vi ikke har modtaget, da fordelingsaftalen med Dansk Forfatterforening endnu ikke er kommet på plads. Samt at vi i år har købt og istandsat vores lejlighed i Paris, som ganske vist er en udgift her og nu, men samtidig også en rigtig god investering. I december måned 2004 faldt voldgiftsrettens afgørelse om fordelingen af rettighedsmidler mellem Danske Filminstruktører og os. Dommen afgjorde, at midlerne overordnet skal deles med 40% til filminstruktørerne og 60% til os. Vi havde selvfølgelig håbet, at voldgiftsretten havde fulgt vores påstand om, at dokumentarudsendelser ikke er berettiget til at modtage rettighedsmidler fra forfatter/dramatikerpuljen. Men enhver anden afgørelse ville have åbnet for en større kamp om rettighedsmidler mellem flere organisationer - og set i det lys kan vi ikke være utilfredse med afgørelsen, selvom vi ikke fik den klare og for os fordelagtige afgørelse, vi havde håbet. I forbindelse med den interne fordeling af kabelmidler har vi indgået følgende aftale med filminstruktørerne: de udbetaler til samtlige ikke-fiktionsrettighedshavere samt til egne fiktionsmedlemmer, vi udbetaler til samtlige andre fiktionsrettighedshavere, såvel medlemmer som ikke-medlemmer. En endelig aftale med forfatterne, som skal have deres andel fra toppen, mangler som før nævnt at falde på plads, på trods af både vores og filminstruktørernes ihærdige bestræbelser. Vi har besluttet at følge den tidligere gældende praksis for udbetaling af kabelmidler fra årene , nemlig at beregningsgrundlaget er honoraret for førstegangs-udsendelsen eller genudsendelsen. Men fra indeværende år vil udbetalingsgrundlaget ske efter det samme kompleksitetsskema, som vi anvender ved fordeling af båndmidler. Årsagen til denne beslutning er dels behovet SIDE 6 - BESTYRELSENS BERETNING 2005

5 for at have samme udbetalingspraksis som de organisationer, som vi deler Copy-Danmidler med, dels fordi vi mener, at en udbetaling på grundlag af kompleksitetsskemaet er mere overensstemmende med midlernes formål. Vi har endvidere indgået en aftale om fordeling af båndmidler med Danske Sceneinstruktører, Film- og TV-arbejderforeningen og Danske Filminstruktører, som henholdsvis får 3%, 6% og 39% af båndmidlerne. Vores andel er på 52%. Vi har i samarbejde med filminstruktørerne udarbejdet et kompleksitetsskema, som vil danne grundlag for udbetalingerne fremover. Kompleksitetsskemaet er tilgængeligt på forbundets hjemmeside. Også i år har vi forsøgt at overbevise Danmarks Radio om både det positive og praktiske i at have en gensidig aftale på både TV- og radioområdet. På radioområdet oplever vi, at den gamle kontrakt stor set bliver fulgt, men også at små og større ændringer af og til sniger sig ind uden vores medvidende. Vi har holdt møde både med DR-drama og DR-jura om problemet, og sidstnævnte har lovet at se på sagen. Vores BTS/FAST-udvalg har arbejdet på et udkast til en ny aftale på området, som vi har fremsendt til BTS (Børneteatersammenslutningen) og FAST (Foreningen af små teatre). Vi har imidlertid ventet omkring et halvt år på et indledende møde, som vi har rykket for indtil flere gange. Vi har svært ved at forstå årsagen til denne sendrægtighed, for den seneste aftale er indgået i 1996, og vi betragter vores forslag til ændringer af den forrige aftale som yderst rimelige. Vi fortsætter selvfølgelig bestræbelserne på at få opreguleret aftalen. Efter aftale med Dansk Teaterforlag samt Forlaget Drama hæver vi honoraret for amatøropførelser af teaterstykker med 20%. Vi har i samarbejde med Dansk Komponistforening og Danske Populærautorer udarbejdet en musikdramatisk manual (som er optrykt her i bladet) med retningslinjer for samarbejdet tekstforfatter og komponist imellem i forhold til hinanden, producenten og musikforlaget. Manualen indeholder også anbefalinger af mindstetakster i forbindelse med bestillingshonorar og royalty til tekstforfatterne. Brug den, det er vigtigt at vi får indført anstændig honorering på det musikdramatiske område! DDF får kun et mindre beløb udbetalt som kompensation for udlån af spillefilm på bibliotekerne. Vi forhandler med Det Danske Filminstitut om en ny og forhåbentlig bedre aftale for rettighedshaverne. Vi har ført forhandlinger med KODA, Danske Filminstruktører og Danske Filmproducenter om en aftale om vederlag i forbindelse med brug af spillefilm i undervisningen. Forhandlingerne er midlertidigt afbrudt grundet producenternes behov for en afklaring af visse forhold, men vi håber at de bliver genoptaget snarest muligt. Desværre har vi måttet konstatere, at honorarerne for transmission af musikdramatik, takket være en forældet aftale mellem Danmarks Radio og Musikforlæggerforeningen, er uacceptabelt ringe for autorerne. Dette forhold har vi derfor taget initiativ til at ændre, dels ved drøftelser med DR-jura, dels ved at prøve at lægge pres på Musikforlæggerforeningen, som snart indleder forhandlinger med DR om en fornyet aftale. Vi har nedsat de nye puljeudvalg til uddeling af de ikke-fordelbare Copy-Dan-midler. Udvalgene består af både medlemmer, ikke-medlemmer og medlemmer af bestyrelsen. Puljerne dækker arbejdsrejse- oversættelses- og mangfoldiggørelseslegater. Legaterne annonceres bredt i dagspressen, i Replikker og på vores hjemmeside, og der er mange ansøgere til de forskellige puljer. Vi har nu foretaget første uddeling, og næste ansøgningsfrist til puljerne er Dette blev også året, hvor det bl.a. takket være repræsentantskabet i Kunstrådet, hvor vi har sæde, lykkedes at få indført en rimelig honorering af udvalgsmedlemmernes arbejde. Vi har desuden deltaget i et udvalg til afdækning og forbedring af Kunstrådets internationale arbejde. Det lykkedes også, igennem flere møder mellem Kunststyrelsens direktør Poul Bache og nogle af kunstnerorganisationerne, deriblandt os, at få skabt en tydeligere adskillelse mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet, således at Statens Kunstfond forhåbentlig i mange år fremover kan bevare sin integritet. Vi er repræsenteret i såvel Kunstrådet som Statens Kunstfonds repræsentantskab, og på vores hjemmeside kan I se hvem, der sidder hvor. I forbundets teaterudvalg har vi fortsat arbejdet med et forslag til Kunstrådets scenekunstudvalg om en støtteordning af ny dansk dramatik. Vi har været indkaldt til møde med scenekunstudvalget, hvor vi har redegjort for tankerne om og idéerne bag vores forslag. Efterfølgende har vi fortsat samtalen med udvalget og vi håber på en snarlig og positiv tilbagemelding fra dem. Forbundets filmudvalg har haft et aktivt år, og udvalget vil i næste nummer af Replikker præsentere en mere uddybende redegørelse for udvalgets visioner og forslag til fremtidige aktiviteter. Dette temanummer er udsat indtil videre (red.) I august måned havde vi arrangeret nogle møder med kulturpolitiske ordførere for at fortælle om dramatikernes specifikke problemer og om vores ønsker for fremtiden. Vi drøftede bl.a. de problemer, som både dramatikere og hele gruppen af skabende kunstnere BESTYRELSENS BERETNING SIDE 7

6 har omkring social sikring, pension og arbejdsløshedsforsikring, og i forbindelse hermed er der aftalt nyt møde sidst i oktober, hvor der også vil være en repræsentant fra LO til stede. Vi håber meget, at dette møde vil være den sten, der sammen med andre kan danne fundamentet til en anstændig løsning af de skabende kunstneres sociale problemer. Royaltykontoret har nu fungeret på fulde omdrejninger i omkring et par år og de positive erfaringer bliver stadigt tydeligere. Flere af vores medlemmer har haft stor gavn af Rune Vejtorps grundige arbejde for at opstøve manglende udbetalinger af royalties. I samarbejde med Dansk Teaterforlag, Forlaget Drama og Nordiska Strakosch arbejder vi på forberedelserne til en kampagne for ophavsretten på teaterområdet, for teaterforlagene oplever desværre stadigt stigende problemer med forståelse for denne ophavsret. Da kulturministeren i foråret nedsatte et udvalg til forberedelse af en ny musicaluddannelse, skrev vi til ham og bad om at få sæde i dette udvalg. Dette blev afvist, men vi blev i stedet bedt om at komme med et indlæg ved en høring om den nye musicaluddannelse. I indlægget talte vi bl.a. om nødvendigheden af åbenhed i forhold til genren samt problemerne omkring den ofte ringe honorering på området. Dansk Kunstnerråd, hvor vi har sæde i forretningsudvalget, har i det forløbne år taget skridt til en større synliggørelse og bestræbelserne på at styrke kunstnerrådet går derfor den rigtige retning. I det forløbne år har vi bl.a. udarbejdet en hvidbog om de forskellige kunstarters status og visioner for fremtiden. Hvidbogen, som hedder Ud med kunsten, kan rekvireres på kontoret, hvis nogen er interesseret i at læse den. Dansk Kunstnerråd har desuden rejst kritik af de nordiske kulturministeriers forslag til ny nordisk kunststøtteordning, hvis opbygning i mange henseender ligner Kunstrådets, og taget initiativ til at udarbejde og fremsætte en alternativ model. Vores lejlighed i Paris er ved at blive en rigtig lille perle! Vægge er revet ned, nye gulve lagt og vinduer udskiftet. Der er bygget både nyt køkken og badeværelse, og arbejdet er blevet udført med både omhu og sans for husets oprindelige ånd. Istandsættelsen blev påbegyndt i april måned, men på grund af opståede problemer i forbindelse med omlægning af gulvet i stuen, er den blevet forsinket. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi det betyder, at udlodningen af lejligheden må udsættes til begyndelsen af det nye år, men den uforudsete merudgift påhviler entreprenøren og ikke os. Vores Paris-udvalg er ved at planlægge retningslinjer for uddeling, økonomi og vedligeholdelse. Som vi også har redegjort for i Replikker, er lejligheden i Paris finansieret ved hjælp af et lån, vi har taget i lejligheden i Klosterstræde. Vi har fortsat drøftelserne med de øvrige interesserede kunstneriske forbund omkring en eventuel sammenflytning. Men takket være gruppens vokseværk (ud over os tæller vi filminstruktørerne, sceneinstruktørerne, scenograferne, de skønlitterære forfattere og billedkunstnerne) og eftersom demokrati som bekendt tager tid, er vi endnu ikke nået til en endelig afklaring omkring grundlaget for en sådan sammenflytning. Vi har desuden været rundt og se på konkrete muligheder, men har endnu ikke fundet noget, som vi alle både kunne lide og betale. Den 27. maj i år havde vi en vellykket, om ikke så velbesøgt prisfest. Allen-prisen gik til Jokum Rohde, og Lise Jørgensen og Peter Asmussen modtog hver et legat fra Thomas Møllers Rejselegat. Arrangementet foregik på færgen Ellen på Holmen, og aftenen afsluttedes med fin, levende musik. Vi er i fuld gang med at trykke de nye medlemskort, som har fået stor efterspørgsel. Desuden er vi i færd med at undersøge de medlemsfordele, der kan knyttes til kortet. Teatre, biografer, museer, boghandlere, papirvareforretninger og indkøbsforeninger er blevet kontaktet i første omgang, og hvis I har forbindelser eller kendskab til andre steder, som det ville være interessant at kontakte, er I mere end velkomne til at give besked videre til kontoret. Det er desværre stadig nødvendigt at udsende vores krediteringspostkort til aviser og teater- og filmproducenter, som af den ene eller anden grund kommer til at glemme krediteringen af forfatteren eller oversætteren. Det står især skidt til med krediteringen på oversættelsesområdet. Men indsatsen bærer også frugt ind imellem. F.eks. er MetroXpress efter et par henvendelser begyndt at kreditere manuskriptforfatteren i forbindelse med deres oversigt over nye teaterforestillinger. Det næste slag, vi skal slå med dem, bliver omkring deres filmomtale, hvor manuskriptforfatteren ikke er nævnt. I februar måned, kort før valget, arrangerede vi i samarbejde med DJBFA, Dansk Musikerforbund og Dansk Skuespillerforbund en konference om kunst, kultur og værdikamp i Nationalmuseets festsal. Formålet med konferencen var at belyse nødvendigheden af en diskussion om kulturelle og kunstneriske værdier i det politiske og offentlige rum. Salen var stuvende fuld, og arrangementet fik god og rigelig omtale i pressen. I juni måned afholdt forbundet et medlemsmøde om forfattersamarbejder i forbindelse med filmmanuskriptskrivning. Mødet fandt sted på hotel Nora i København, og også her var der mødt mange interesserede manuskriptforfattere op for at høre indlægshold- SIDE 8 - BESTYRELSENS BERETNING 2005

7 ernes beskrivelse af deres erfaringer med forfattersamarbejdet. På mødet talte man desuden om mulige temaer for fremtidige medlemsmøder, og det blev bl.a. foreslået at arrangere et møde her i det nye år med forbundets revisor, som kunne fortælle os noget om vores skattemæssige rettigheder og pligter. I samarbejde med Danske Filminstruktører arrangerede vi i november 2004 et seminar om fremtiden, set med både filosofiens og fremtidsforskningens øjne. Det var ligeledes et yderst velbesøgt arrangement og vi var enige med filminstruktørerne om, at dette ikke skulle være det sidste fællesarrangement. Vi havde et meget fint og konstruktivt Nordisk Dramatiker Unionsmøde i Stockholm i september måned. Det var som altid spændende både at høre og drøfte de andre nordiske landes årsrapporter og vi nåede desuden at vende mange andre vigtige emner, bl.a. vores internationale repræsentation, de nordiske forbunds fremtid og overenskomster (eller mangel på samme) med producenter af film, TV og radio. Svenskerne, som i disse år lægger stor vægt på filmog TV-området, havde desuden en klar holdning til FSE (se dette punkt), og nordmændene var meget interesserede i at høre mere om vores forslag til en støtteordning af ny dansk dramatik. Vi har efterfølgende udvekslet materiale om både støtteordningen og forskellige overenskomster. Det svenske dramatikerforbund overbeviste os på NDU-mødet om nødvendigheden af, at de nordiske lande står sammen i europæisk sammenhæng, især i forhold til disse års internationale angreb på ophavsretten. De nordiske repræsentanter enedes om at foretage en kollektiv indmeldelse af vores respektive forbund i FSE (Federation of Scriptwriters in Europe). Vi har før været medlem af FSE, men meldte os ud for omkring et år siden, bl.a. fordi vi syntes, at det årlige kontingent på 1000 euro var lige i overkanten. Svenskerne vil nu undersøge, om vi ved at indmelde os samlet kan få reduktion på medlemskontingentet. I 2004 var vores formand, Nina Malinovski, på en oplæsningsturné i Damaskus i Syrien. I forbindelse med besøget knyttede hun kontakt til det syriske kulturministeriums afdeling for teater og musik og denne kontakt resulterede i en invitation til et teaterudvekslingsprojekt med Syrien i Det er bl.a. tanken, at et dansk stykke skal oversættes og sendes til en stor teaterfestival i Damaskus i november 2006, ligeledes skal et syrisk stykke oversættes og sættes op herhjemme. I august rejste Simon Boberg og Susanne Godske til Syrien som gæster af det syriske kulturministerium for at forberede udvekslingsprojektet samt drøfte andre fremtidige projekter, bl.a. en udveksling på børneteaterområdet og mellem de respektive teaterskoler. udgifterne til vort tidsskrift Replikker. Dette har bl.a. indebåret afskedigelse af Replikkers redaktør, Annette Rosendahl, hvilket vi beklager meget, og vi vil benytte lejligheden til at takke Annette for indsatsen som vores redaktør. Vores studentermedhjælp Anders Busk, som har erfaring med lignende arbejde, har påtaget sig redigeringen og lay-out-arbejdet, og vi har desuden besluttet, at Replikker fremover kun skal udkomme med tre numre årligt. På trods af de nødvendige besparelser og en mindre ændring af udseendet i fremtiden, er vi overbevist om, at kvaliteten af Replikker ikke vil blive forringet. Sidste år købte vi til vores medlemmer fire hele vinterophold på Klitgården til halv pris. Med tanke på både muligheder og udgifter i forbindelse med vores lejlighed i Paris har vi imidlertid besluttet ikke at søge Klitgården om disse ophold i år. Medlemmer af DDF kan dog stadig søge legaterne igennem Dansk Kunstnerråd, se i øvrigt andetsteds i bladet. Vi fik, efter flere henvendelser til BG Fonden, invitation til Reumert-festen i år. Det var fint at kunne være med til at sige tillykke til de af vores dramatikere, der modtog Reumert-priser og nomineringer. I marts 2006 har Danske Dramatikeres Forbund som bekendt 100- årsfødselsdag. Vi har i det indeværende år drøftet flere forskellige muligheder for at fejre forbundet på en både festlig og indholdsrig måde. Desværre er der også grænser for vores resurser og vi vil derfor kraftigt opfordre de af jer, som kunne tænke jer at deltage i planlægningen af forbundets fødselsdag, til at melde jer ind i festudvalget. Henvend jer til kontoret og få oplyst næste mødedato, der er brug for mange hoveder og hænder til at forberede fødselsdagen og gøre året uforglemmeligt og mindeværdigt! Igen i år vil vi takke Susanne Godske for et rigtigt godt samarbejde og for en ihærdig indsats for forbundet. Cæcilie Nordgreen, Helle Nielsen og Anders Busk skal også have en varm tak for deres arbejdsindsats. Desuden takker vi vores arkitekter Sofie Willems og Raphaelle Goulet, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med ombygningen af vores lejlighed i Paris. Som omtalt i afsnittet om vores økonomi har vi med henblik på forbundets fremtidige økonomiske situation besluttet at nedbringe BESTYRELSENS BERETNING SIDE 9

8 AKTUELLE ARBEJDSOMRÅDER FOR FORMAND OG BESTYRELSE: Forberedelse af forbundets 100-års fødselsdag i Medlemsmøde om vilkårene på tv- og radioområdet. Debat om målsætning på filmområdet. Medlemsmøde om beskatning og skatteproblemer med revisor Henrik Ladewig. Forarbejdet til gennemførelsen af en støtteordning under Kunstrådets Scenekunstudvalg til fremme af ny dansk dramatik. Færdiggørelse af istandsættelse, møblering og forberedelse af medlemmernes ophold i vores lejlighed i Paris. Budgetlægning for næste år, møder med forbundets revisor om bl.a. tilbud på næste års revision. Tilrettelæggelse af bestyrelsesseminar. Forhandlinger med BTS/FAST om en opdatering af den nuværende aftale. Pensionsordning for dramatikere og andre skabende kunstnere. Møderække med kulturministeriet og teaterforlag om varetagelse af medlemmernes ophavsretslige interesser. Aftale med Det Danske Filminstitut om distribution af kort- og dokumentarfilm. Møder med beslægtede autororganisationer om en evt. sammenflytning. Indledende forhandlinger i Radiokassen om en aftale med DR på det litterære område. Arbejdet med bl.a. den nordiske støtteordning i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Udover de nævnte aktiviteter repræsenterer formanden og bestyrelsen forbundet i en lang række råd, nævn og udvalg. Se udvalgslisten på forbundets hjemmeside. SIDE 10 - AKTUELLE ARBEJDSOMRÅDER FOR FORMAND OG BESTYRELSE

9 COPY-DAN AF SUSANNE GODSKE Per Schultz redegjorde i sidste nummer af Replikker for Copy- Dan områdets forskellige sektorer og for de overordnede principper for fordeling af midlerne. Som Per nævnte har udbetaling af såvel kabel- som båndmidler tilbage fra 2001 været sat i bero på grund af voldgiftssagen med Danske Filminstruktører. Efter voldgiftsrettens afgørelse har forbundets interne Copy- Dan udvalg besluttet, at kabelmidlerne fra 2001 til 2004 skal udbetales som hidtil, nemlig på basis af førstegangshonoraret, idet rettighedshaverne har haft en forventning om, at vi ikke ville ændre i de hidtidige principper. Båndmidlerne skal derimod, som de altid er blevet, udbetales efter en kompleksitetsvurdering. Fra og med 2005 bliver såvel kabel- som båndmidler imidlertid udbetalt på basis af en kompleksitetsvurdering, som vi har udarbejdet i samarbejde med Danske Filminstruktører, som modtager en andel af manuskriptmidlerne. Dette giver ikke alene et ensartet udbetalingsprincip, men det er også lettere at håndtere rent administrativt, og så rummer det efter vor mening en større grad af retfærdighed at tage afsæt i værkstyngden i stedet for i markedsværdien. Kompleksitetsskemaet kan ses på forbundets hjemmeside. KONTINGENTER Hvert medlem af forbundet betaler et grundkontingent på kr , mens arvinger betaler kr På generalforsamlingen 15. november 2005 blev det besluttet, at studerende ved Den Danske Filmskoles manuskriptlinie eller på Dramatikeruddannelsen også betaler et kontingent på kr Derudover kan bestyrelsen skønsmæssigt bevilge kontingentreduktion til medlemmer, der også har medlemskab af andre ophavsretsorganisationer. PENSIONISTORDNINGEN Ældre medlemmer (over 60 år) kan søge om, at grundkontingentet halveres til kr årligt, hvis indtægten det foregående år har været meget lav, eller hvis den forventede indtægt for det kommende år bliver lav. EMMA GAD FONDEN Yngre medlemmer (under 60 år) kan søge Emma Gad Fonden om hel eller delvis fritagelse for kontingentbetalingen, såfremt medlemmet på grund af sygdom eller andre årsager i en periode har været uden indtægter. Ordningen gælder også for arvinger, som opfylder foranstående betingelser. For alle gælder den regel, at man skal have været medlem af forbundet i minimum 3 år. Kontoret har i det forløbne år arbejdet ihærdigt på at indsamle og bearbejde de oplysninger, som er relevante for, at en individuel udbetaling kan finde sted efter de tidligere principper, og vi har indtil videre udbetalt kabelmidler for 2001 til omkring 100 rettighedshavere med en udbetalingsprocent på 10% af førstegangshonoraret. Vi arbejder i skrivende stund på foreløbig at færdigbearbejde materialet for 2002 og 2003, så vi kan udbetale såvel kabel- som båndpengene så hurtigt som muligt, og vi fortsætter derefter med Fra og med næste år regner vi med, at udbetalinger på kabelog båndområdet kører ind i en fast gænge med en årlig udbetaling i løbet af efteråret for det foregående år. COPY-DAN & KONTINGENTER - SIDE 11

10 Hva beha r? Når folk som Fo og Pinter får Nobelprisen i Litteratur, er det en påmindelse om, at der var hverken film eller teater, hvis ikke der var nogen, der lavede historien og skrev den ned på et stykke papir. Det skrevne ord er en ligeværdig og uundværlig del af teatret, skriver Thomas Bredsdorff i forbindelse med offentliggørelsen af Harold Pinter som årets modtager af Nobels litteraturpris. Nøglen lå nemlig et andet sted. Pinters dramatiske litteratur havde ikke sit udgangspunkt i nogen litterær skole, men i skuespillerens profession. Med den begyndte han sin egen professionelle karriere. Fra den har han hentet nogle af de vigtigste kendetegn ved den måde, han skriver på. AF THOMAS BREDSDORFF Med Harold Pinter som modtager af årets litterære nobelpris har Det Svenske Akademi truffet et valg, der kan lukke munden på de kritikere, som altid lader sig høre på denne årstid, men som fik ekstra ørenlyd i år, da den tidligere akademisekretær Knut Ahnlund valgte for tredje gang at smække døren bag sig i hovedet på De Aderton. Selv om det nok ikke er alle atten, der har deltaget i beslutningen, ja, om det så er den flittigste og skarpsindigste af hele bundtet, Horace Engdahl, der har styret processen helt alene, så kunne den ikke være endt bedre. Harold Pinters forfatterskab besidder nemlig det hele. Hans forfatterskab er af indiskutabel kunstnerisk kvalitet. Han er ikke et bizart antropologisk fund trukket frem af det ukendte til lejligheden. Han har fulgt sin egen bane med beundringsværdig indre konsekvens. Hans dramatiske tekster har den sjældne egenskab, at de på en gang er umiddelbart tilgængelige og uudgrundelige. Det første er nødvendigt for, at de kan blive spillet, det sidste for, at de kan blive ved med at blive spillet. N Ø G L E N T I L P I N T E R Da Pinter begyndte at gøre sig gældende i 1950 ernes teater, kunne man ikke rigtig finde ud af, hvor han hørte til. Han debuterede, året efter at John Osborne med Ung vrede havde anslået en ny generations tone. Så da Pinter kom med Værelset og Fødselsdagsselskabet, blev han opfattet som en af de unge vrede. Hans stykker var henlagt til den fattigere del af England, så da nyrealismen ankom på den engelske scene med Arnold Weskers Byggrynssuppe og Køkkenet, blev Pinter indrulleret i køkkenvaskrealismen. Ganske vist var hans scene noget mere dobbeltbundet, men så var der heldigvis fra Frankrig ankommet et absurd teater, man kunne bundte Pinter med. Dog kunne hverken ung vrede, køkkenvaske eller absurdismen rigtig levere nøglen til Pinters teater. G E N N E M B R U D D E T I Viceværten fra det var Pinters sjette stykke, og det blev hans gennembrud - er der et replikskifte mellem Aston, som er en ung psykiatrisk patient, der lider under eftervirkningerne af elektrochok, og Davies, en gammel bums, der er trængt ind i hans lejlighed.»du er fra Wales, er du ikke?«, siger den unge mand.»hva beha r?«, svarer den anmassende bums. Aston gentager spørgsmålet i en ny formulering:»er du fra Wales?«. Og så skriver Pinter i manuskriptet i en parentes:»(pause)«. Her har vi et molekyle i den særlig Pinterske skrivemåde. Først verdens simpleste spørgsmål. Så et»hvad?«, der ikke betyder hvad?, men»hvad vil manden monstro bruge mit svar til?«. Det samme betyder den pause, der derefter står angivet. Det fortsætter to gange til. Spørgsmål:»Hvor er du født henne?«. Svar:»Hvad mener du med det?«. Bumsens fire ikke-svar betyder:»lad mig med alle midler vinde tid, så jeg kan finde ud af, hvad den anden er ude på«. For vi svarer aldrig på det, der bliver spurgt om, men altid på det, vi tror, motiverer spørgsmålet. Man har siden Ibsens og Stanislavskijs store reform for godt hundrede år siden og grundlæggelse af det, der dengang hed det moderne teater, kaldt det her fænomen undertekst. Det er en skrivemåde, som sikrer, at der altid ligger to meddelelser i en tekst, nemlig det, der bliver sagt, og noget andet, som ikke ville kunne siges. Den skrivemåde behersker Pinter til perfektion. Der ligger i den fra hans side en dyb skepsis over for den megen snak i nutiden om, at vi skal bare kommunikere lidt mere og lidt tydeligere, så går det alt sammen meget bedre. Måske skyldes snakken om kommunikation snarere en angst for at kommunikere, som Pinter udtrykte det i en tale ved en festival for studenterdramatik i 1962 (se boks). B A G O R D E N E Men hvis Pinters skrivetalent viser sig i hans evne til at skrive replikker, så man på de ord, der bliver sagt, kan høre de ord, der ikke kan siges, så er der en lige så karakteristisk egenskab af stik modsat SIDE 12 - HAROLD PINTER

11 art ved hans måde at skrive scener på. Bag de ord, man hører, er der meget. Bag den scene, man ser, er der - ingenting. I det realistiske teater er hver scene altid en lille del af et større rum. Vi befinder os i dagligstuen og ved, at der uden for den er et soveværelse, et køkken, et nabohus. Hos Pinter er der kun det rum, vi ser. Dér befinder sig en person. Ind kommer en anden person. Og så sætter en magtkamp i gang. Hvor folk er kommet fra, hvor de skal hen, og hvad der er inde ved siden af, er altid underordnet i forhold til, hvad der foregår lige for øjnene af tilskuerne. Hans Køkkenelevatoren, der for 43 år siden åbnede det danske Fiolteatret, er et smukt eksempel. I sådan et teater er rekvisitterne vigtigere end soffitterne. Hvad der eventuelt foregår på etagen ovenover betyder intet i forhold til, hvad det indebærer, at en sætter sig i en stol og dermed indtager den magtposition, en stol repræsenterer. I Hjemkomsten er der sådan en stol. I begyndelsen sidder faderen i den, en slagter fra East End. Til sidst sidder svigerdatteren der. Ind imellem ligger den magtkamp, som gør, at denne kvinde, prostitueret og gift med familiens stolthed, sønnen, der blev filosofiprofessor i USA, har fortrængt den engelske arbejderklassefar. N Y R O L L E Som årene er gået, har Pinter renset og inddampet sin skrivemåde. Med Landskab og Stilhed har den næsten fået karakter af meditation. De direkte magtkampe er trængt i baggrunden, slægtskabet med den absurde dramatik er her tydeligere. På det allerseneste har Pinter meldt sig på scenen i en ny rolle, nemlig som politisk aktivist. Med et energisk og renlivet stykke agitation, Pressekonferencen, hvor den professionelt uddannede skuespiller Harold Pinter selv spillede hovedrollen, lod han galden flyde over Tony Blair og hans slæng. Mens mange af hans jævnaldrende er gået hen og blevet åndelige, optrådte Pinter pludselig som en forfatter fra dengang, litteraturens opgave var at sætte problemer under debat. Jeg så det ved opførelsen i England i Det har mig bekendt ikke været vist herhjemme, så vi har endnu til gode at se det stykke, hvor fejletiketten fra 1950 erne - vred ung mand - omsider passer. Der er endnu en grund til at glæde sig over årets Nobelpris i Litteratur: at den minder om, at dramatikerens arbejde er en forfatters arbejde. Engang var det indlysende. Ibsen og Strindberg var deres samtids førende forfattere, ligesom Holberg var sin. Siden da er den dramatiske forfatter i højere grad blevet menigt medlem af de skuespillende kunstarters tekst-teams. Film bliver lavet af auteurs, teater af Robert Wilsoner og Peter Brooker. Når folk som Fo og Pinter får Nobelprisen i Litteratur, er det en påmindelse om, at der var hverken film eller teater, hvis ikke der var nogen, der lavede historien og skrev den ned på et stykke papir. Det skrevne ord er en ligeværdig og uundværlig del af teatret. Og selv om mange litterater sværger til romaner og digte, så er dramatik altså også en ligeværdig del af litteratur. Det er årets nobelpris med til at understrege. N O B E L S D R A M AT I K E R E Det vakte opsigt i 1997, da den litterære nobelpris gik til dramatikeren Dario Fo. Skal dramatik nu til at være litteratur? Det har det faktisk været fra begyndelsen. I de første fire årtier gik Nobelprisen i Litteratur fem gange til forfattere, der overvejende er kendt som dramatikere. Så gik der over 30 år, indtil Beckett fik prisen i Og næsten 30 år til, før næste dramatiker, Dario Fo, fik den. Denne gang er der kun gået 8 år. Artiklen har tidligere været trykt i Politiken. Pinter under instruktionen af sit stykke The Birthday Party. Foto: Ivan Kynkl. HAROLD PINTER - SIDE 13

12 Atelieret i gården Stuen - endnu uden møbler Køkkenet!

13 Vi indkalder hermed ansøgninger til 14 dages ophold i vores lejlighed i Paris i perioden 1. MARTS 2006 TIL 30. JUNI Lejligheden er ved at blive gjort klar til indflytning, og resultatet bliver en lille dejlig og velindrettet 1-værelses lejlighed med tilhørende atelier i Rue des Envierges i det 20. arrondissement i Belleville-kvarteret. Der kan ansøges fra nu og i hele januar Lejligheden koster kr. for 14 dage. I jeres ansøgning bedes I skrive, hvilke uger I foretrækker, samt om I ønsker at søge et rejselegat i forbindelse med opholdet. Vi vil benytte os af et pointsystem til fordeling af lejligheden, som både bliver overskueligt for os selv og retfærdigt for jer, og som forhåbentligt vil gøre det muligt for alle at komme til at bo der før eller siden. Nærmere oplysninger om pointsystemet vil blive lagt ud på forbundets hjemmeside i løbet af januar måned. OBS: Næste ansøgningsfrist bliver HELE MAJ MÅNED 2006 for ophold i lejligheden i perioden 1. JULI TIL 31. DECEMBER Fotos: Susanne Godske PARIS! - SIDE 15

14 JENS KLØFT F TORBJØRN RAFN F (GENINDMELDT) JACOB LORENTS TINGLEFF F Uddannelse: Ingen videregående. Har lavet standup comedy i godt 10 år. Startede som tekstforfatter for Mette Lisby i 1997 på TV2-programmet Ugen der Gak. Manus-erfaring: 4 sæsoner af Langt fra Las Vegas ( ), første sæson af Er du Skidt Skat? (2003), Get Ahead med Patrick Toftgaard (2001). Skriver pt. på en spillefilm. Anden erfaring: Stand-up-showene Farvelagte Frustrationer, Talegaver til Børn - 10-års Jubilæum og Den Ægte Vare samt 3 x Stand-up.dk på TvZulu. Skrev og medvirkede i satireprogrammet Gintbergs Store Aften, foråret 2005 o.m.a. JANNIK TAI MOSHOLT F Uddannet på manuslinien på Den Danske Filmskole. Beskæftiget som manusforfatter i den virkelighed vi talte så meget om på Den Danske Filmskole. Før jeg kom ind på Den Danske Filmskole, skrev og instruerede jeg en masse afsnit til radioføljetonen Ruben. Nu skriver jeg noget andet. Takket være Den Danske Filmskole føler jeg mig oven i købet bedre til det. Men jeg kan stadig ikke sætte komma. PAOLA PELLETTIERI F Jeg hedder Paola Pellettieri og er lige blevet færdiguddannet som manuskriptforfatter. Da jeg for to år siden fik at vide, at jeg var kommet ind på Den Danske Filmskole, begyndte jeg at græde af glæde. Der var derfor aldrig nogen tvivl om, at jeg skulle holde op med mit reklamearbejde i Stockholm for at flytte til et kollektiv i København. Efter to intense år på skolebænken har jeg indset, at det jeg skriver, næsten altid har en tragikomisk karakter. Men man ved aldrig, tingene kan jo altid forandres RIKKE DE FINE LICHT F Før filmskolen arbejdede jeg 4 år som lærer (er udddannet skolelærer). P.t. er jeg konkret i gang med et tvserie-afsnit (DR - hovedforfatter: Jens Dahl) og et talentpuljeprojekt med Louise Friedberg (instruktør). SØREN FRELLESEN F (GENINDMELDT) JAMES BARCLAY F Da jeg flyttede til Danmark fra Canada for fem år siden, troede jeg ikke noget produktionsselskab ville finde interesse i mine manuskripter, så jeg sendte mine to bedste værker til adskillige Hollywood-agenter, managers, produktionsselskaber og forskellige manuskriptforfatter-konkurrencer. Jeg var heldig at opnå placeringer i top 2% i næsten alle de konkurrencer, jeg deltog i, hvilket gav god opmærksomhed om min person. Jeg modtog mange henvendelser, men der blev ikke indgået nogen aftaler, fordi jeg holdt fast i, at jeg selv ville instruere mine manuskripter. Uheldigvis var der ingen, som var villige til at smide millioner af dollars i at få en ukendt forfatter til at instruere sit eget værk. Derfor valgte jeg at lave min første spillefilm her i Danmark for mine egne penge, plus de beløb det ville være muligt at samle ind, og så bruge den som mit visitkort til branchen. Jeg skrev et manuskript, som var 80% på engelsk og 20% på dansk, fordi jeg på den måde selv ville kunne instruere filmen og spille hovedrollen. Så snart jeg begyndte at uddele manuskriptet til folk, for at få dem til at læse det, fortalte de mig, hvor fantastisk det var. Og det blev gentagende gange foreslået, at jeg skulle prøve at sende det til flere kendte danske skuespillere, fordi skuespillere i dette land synes at være mere tiltrukket af et godt manuskript og ikke bare en lønseddel. Det gjorde jeg så, og før jeg fik set mig om, stod jeg med en fantastisk rollebesætning med blandt andre Nikolaj Coster Waldau og Zlatko Buric, selvom vores budget var langt under niveauet for en almindelig dansk spillefilm. Filmen er et mordmysterium med titlen Himmerland og den vil blive udgivet af Scanbox engang i THOMAS GLUD F, 1974 Ti år på Rudolf Steiner. Ti år i TV-brancen. Ti år med film. Ung/ældre mand på 30 år søger idé til spillefilm, der kan udvide mine sjælelige og økonomiske horisonter. Idéen skal kunne holde til en romantisk tænketur på stranden eller være spændende nok til at holde mig vågen under en familiefest. PS: den skal også være helt vildt sjov, men stadig dramatisk og nærværende, og empatisk og forfærdelig forståelig og realistisk med eventyrelementer til hele familien og indvandrerne og grønlænderne og Brian Mikkelsen og Kaj Ikast og alle 5 millioner danskere og med mulighed for internationalt salg, men stadig som konsulentfilm da den skal være speciel og kunsterisk og farlig og vovet og kunne en hel masse, lavet af talenter der ikke har nogle penge, fordi de er talenter og derfor skal bevise, at de er talenter, før man kan udråbe dem til at være talentfulde. Nå men, kun idéer uden billede kan bruges, og brugte idéer accepteres ikke. ANNA-CHRISTINE NEYE POULSEN F I juni 2005 blev jeg færdig på filmskolens manuskriptuddannelse. Før jeg kom ind på filmskolen, var jeg skuespiller, uddannet i London. I sommerferien 2004 lavede jeg satire-programmerne Normalerweize for DR2 sammen med min ven og kollega Lærke Winther Andersen. Jeg har en stærk forkærlighed for komedien. Jeg elsker at se og skrive noget, der er sjovt. MORTEN SVALGAARD NIELSEN F Jeg er født og opvokset i Dianalund på Vestsjælland. I starten af 1990 erne begyndte en ny epoke i mit liv, idet jeg blev optaget som elev på Den Ny Dramaskole Centre for the Performing Arts. I 1994 blev jeg headhuntet til at indgå i teaterskolens faste lærerteam. Samtidig startede jeg Piccoloscenen en teaterskole for børn og unge, hvor vi arbejdede med moderne teatertræning. Piccoloscenen markerede sig som en af de mest eksperimenterende børne- og ungdomsscener i Danmark. I de seneste år har jeg har suppleret min indkomst som kreativ og kunstnerisk konsulent i erhvervslivet. Mit fokus ligger nu - som dramatiker og instruktør - på at lave meningsfulde forestillinger af professionel karat. I starten af 2004 oprettede jeg mit eget kompagni, Teater Pozzo, hvortil jeg både har skrevet og instrueret for børn og voksne. MAI BROSTRØM F (GENINDMELDT) STINE ERIKSEN F SIDE 16 - NYE MEDLEMMER

15 AF ANNE BRODIN Hurra! Så kom det skemaet til ansøgning om folkepension. Nu skal jeg rejse på 65- billetter og leve af landets fedme. Af et skema at være er der ret fredeligt og let at udfylde, men så kom jeg til et interessant udtryk i forbindelse med udregning af grundbeløbet: indtægt ved personligt arbejde. Det fremgår af skemaet, at det er tilladt at tjene ca kr., før grundbeløbet nedsættes. Vel at mærke, hvis pengene er indtægt ved personligt arbejde. Der står ikke noget om, hvad upersonligt arbejde er, og her vil jeg helt undlade at komme med festlige forslag. Derimod ringede jeg til forskellige pensionskontorer. Et i min egen kommune, et i en større provinsby og et i Storkøbenhavnsområdet. De var alle enige om, at uanset hvad der stod i skemaet, så skulle den skattepligtige indkomst og intet andet lægges til grund for beregningen af eventuelt fradrag i grundbeløbet. En af embedsdamerne gjorde mig oven i købet opmærksom på, at der kun findes en slags indtægter: de skattepligtige! Hun var slet ikke indstillet på at forholde sig til royalties, KODA, NCB, biblioteksafgift eller anden indkomst, der er fritaget for arbejdsmarkedsafgift. Nej, nej det vedkom ikke sagen. Hos dem udregnede de grundbeløbet i forhold til den skattepligtige indkomst basta! Jeg fik den samme besked på de to andre pensionskontorer, men i en venligere tone. Så ringede jeg til Justitsministeriet og bad om en definition på personligt arbejde. Det var de ikke meget for. De sendte mig videre til Erhvervsministeriet, som sendte mig videre til Socialministeriet. Og det var en god ide, for de er både venlige og vidende. Man kan ligefrem få det indtryk, at de tror, at de sidder der for at hjælpe borgerne. Socialministeriet oplyste, at der er en række skattepligtige indtægter, som ikke modregnes, når grundbeløbet skal fastsættes: Udover renter af personlig formue drejer det sig bl.a. om Løbende indtægter i form af licensrettigheder (Royalty) og andre indtægter fra immaterielrettigheder (f. eks. ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, fotografiretten og patentretten). Dog indgår de i indtægtsgrundlaget i udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode for hvilken der udbetales folkepension, og hvis indkomsten knytter sig til aktiv arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes. Eksempel: Du er folkepensionist og skriver en et stykke dramatik, der opføres i radio, tv eller på scene. Hvis du har primærindtægter, er de fremkommet ved personligt arbejde, og fordi værket er skrevet, efter du er blevet pensionist, bliver de immaterielle indtægter og til indtægt ved personligt arbejde. Men indtægter fra dramatik, du skrev, før du blev pensionist, indgår ikke i indtægt ved personligt arbejde og må derfor ikke modregnes i grundbeløbet. Artiklen har tidligere været trykt i Ord & Toner, juni PENSIONISTINFORMATION - SIDE 17

16 NY FORENING: U A F H Æ N G I G E S C E N E K U N S T N E R E Vores formål er: - at forbedre arbejdsvilkårene for den risikovillige scenekunst i Danmark. - at arbejde for kulturpolitisk at synliggøre Uafhængige Scenekunstnere i kulturlivet. - at sikre indflydelse og interesser i de for området relevante institutioner. US arbejder desuden for en udvidelse og vedholdende undersøgelse af scenekunstbegrebet og ønsker at være et forum for diskussion af nye retninger og initiativer indenfor scenekunst i videste forstand. Uafhængige Scenekunstnere blev stiftet på generalforsamlingen 28. maj 2005, hvor vi blev støttet med et stort fremmøde. US har allerede sommeren over haft 2 debatindlæg i aviserne og forbereder relevante møder, der skal diskutere den fremtidige brug af Kanonhallen og de nationale og internationale netværk og ressourcer, der gennem årene er bygget op af risikovillige scenekunstnere og administratorer. Som medlemmer optages skuespillere, performere, dukkespillere, koreografer, dansere, billedkunstnere, instruktører, dramatikere, dramaturger, musikere, komponister, lys- og lydkunstnere og andre, som kan identificere sig med foreningens formål. På hjemmeside under konstruktion: eller ved mail til hans.jette.lund@get2net.dk kan du få yderligere oplysninger om optagelse og betingelser for medlemskab. Venlig hilsen, bestyrelsen: Christine Fentz, Svend E. Kristensen, Gritt Uldall-Jessen, Jørgen Callesen, Katrine Karlsen, samt Adelaide Bentzon, Erik Pold, Helle Fuglsang og Helene Kvint. OVERNATNINGSMULIGHED: G Ä S T H E M M E T I S T O C K H O L M Sveriges Författarförbund har i Stockholm en gæstelejlighed med en stue/alrum med kogeniche samt tre soverum, hvoraf det ene er med dobbeltseng. Stedet kan anbefales på det varmeste. Opholdet koster 600 svenske kroner pr. nat, 150 ekstra for en ekstra person, og der leveres sengetøj og -linned, håndklæder, kaffe i køkkenet og knækbrød i blikæsker. Der er fjernsyn, pc med fri internetadgang, telefon med gratis opkald til fastnettelefoner i Sverige. Mod gården ligger en dejlig, stor terrasse, hvor man er fri for gadens mylder, der er et skyggefuldt træ, og bagest i gården ligger den gamle badeanstalt med sit fine jugendstilinteriør. Adressen er Drottninggatan 88 B. Drottninggatan er gågade, men man kan køre ind og aflevere sin bagage, inden man sætter bilen fra sig - hvis man da ikke er så fornuftig at tage toget. Der er kun få minutter Dronninggatan i Stockholm til Centralstationen, og i det hele taget er beliggenheden noget nær perfekt. Man henvender sig til Rod Bradbury, som står for udlejning etc. Hans telefonnummer er på mobilen eller fastnet , og hans er: bradbury@bredband.net. Det er bedst at snakke engelsk med ham, han oversætter fra engelsk til svensk, dansk er ikke hans stærke side. Og man bør helt gå uden om Författarförbundet. Her er gode arbejds- og turistmuligheder - så skal man til Stockholm og vil bo inde i byen, kan man faktisk ikke få det bedre eller billigere. (Kaj Nissen) SIDE 18 - OPSLAG

17 WORKSHOPS: D R A M AT I K E R C E N T R U M I den indeværende sæson 05/06 tilbyder Dramatikercentrum tre workshops til dramatikere uden medlemskab af foreningen. Der er tale om udviklings-workshops, hvor du som dramatiker sammensætter dit eget hold af skuespillere, evt. instruktør og dramaturg og benytter dem til i nogle dage at udforske dit nye stykke for at løse problemer og få ny inspiration. Dit stykke behøver ikke være færdigt det er muligt at have workshop på alle udviklingstrin af et nyt stykke. Ønsker du en DC-workshop skal du indsende et CV, en side eller to, hvor du forklarer lidt om, hvor du er i din proces og hvad du kan forestille dig at bruge en workshop til samt det materiale, du har på dit nye stykke. Send materialet senest 15. december til: kontakt@dramatikercentrum.dk Mere information på NYE OPFØRELSESAFGIFTER FRA 1. JANUAR 2006: A M AT Ø R T E AT E R D E T K A N I K K E S I G E S T I T N O K! Brug DDF, når du skal forhandle din film- tv- eller radio-kontrakt. Lad forbundet læse din kontrakt igennem og evt. forhandle den for dig. Det er en gratis service, som man betaler for ved kontingentet. Ring på og snak med os! R O YA LT Y K O N T O R E T Husk at bruge Royaltykontoret til administration af dine filmkontrakter. Royaltykontoret indhenter filmens regnskab fra producenten og gennemgår det for at kontrollere, at du får den royalty, du har krav på. Kontakt Rune Vejtorp, som varetager Royaltykontorets drift, på tlf Kontorets postadresse er Dansk Skuespillerforbund, Skt. Knudsvej 26, 1800 Frederiksberg C. F O R L A G E T M I N A F O R L A G E T M I N A vil bringe verdens bedste filmlitteratur til Danmark. To unge filmentusiaster har startet forlaget med det formål at skaffe ny inspiration til den danske filmverden. Første bog er den amerikanske filmmand David Mamets Om at instruere film, der behandler fagets mest elementære spørgsmål helt uden fine fornemmelser eller abstrakte teorier. Forlaget kontaktes på Forud for opførelsen af et stykke, som er skrevet, bearbejdet eller oversat af et af DDF s medlemmer, skal der altid indhentes tilladelse hos Danske Dramatikeres Forbund. Det gælder, uanset om der tages entré for forestillingen eller ej. Afgifterne er minimumsafgifter og kan alt afhængig af formodet spilleindtægt være forbundet med en royalty på 2-14%. ORIGINAL KR. 600 ORGINIAL, ENAKTER KR. 400 OVERSÆTTELSE KR. 200 OVERSÆTTELSE, ENAKTER KR. 120 T I K O N G E L I G E K A S S E R E D E S K U E S P I L & E T A L D R I G I N D L E V E R E T af Ernst Bruun Olsen samt brevveksling med Det Kgl. Dramaturgiat Bogen udgives med støtte fra Ernst Bruun Olsens fond til støtte for Ernst Bruun Olsens ytringsfrihed og KAN BESTILLES I BOGHANDLEN FOR 220 KR. (ISBN ) OPSLAG - SIDE 19

18 Før du går i gang! - E N M A N U A L T I L K O M P O N I S T E R O G L I B R E T T I S T E R Musikdramatiske produktioner udgør en særlig type opgave for ophavsmændene. Komponister og forfattere/dramatikere arbejder som oftest ganske alene og selvstændigt med selve skabelsen af deres værker, men når det drejer sig om musikdramatiske opgaver af hvilken art de end må være er det nødvendigt med et tæt og forpligtende samarbejde mellem alle værkets medskabere. Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Populærautorer (DPA) og Danske Dramatikeres Forbund (DDF) har derfor udarbejdet denne liste over, hvilke forhold komponist og librettist bør tage stilling til omkring deres fælles værk. Det er klogt at afklare disse spørgsmål, inden arbejdet går i gang; historien er fuld af triste eksempler på projekters sammenbrud, fordi autorerne ikke i tide har gjort deres stilling klar over for sig selv og hinanden. Der er ingen facitliste i disse spørgsmål. Hvert projekt er unikt og kan indeholde så mange individuelle aspekter, at en egentlig standardaftale ikke synes dækkende. Musikdramatiske værker behandles rettighedsmæssigt som store rettigheder, dvs. at der heller ikke finder en standardafregning sted via KODA, NCB eller andre kollektive forvaltningsorganer. Musikdramatiske rettigheder forhandles m.a.o. af ophavsmændene selv eller evt. af deres forlag på vegne af dem. Tegning: Kim Fupz Aakeson B E S T I L L I N G S H O N O R A R DKF, DPA og DDF har hver for sig nogle anbefalede minimumtariffer for bestilling af musikdramatiske værker. Bestillingshonoraret udgør alene betaling for selve skabelsen af værket, ikke for retten til at opføre det (royalty). Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt, at værkbestilleren ønsker et antal opførelser inkluderet i bestillingshonoraret. DKF, DPA og DDF er principielt betænkelige ved denne sammenblanding, og den bør i hvert fald kun accepteres, hvis honoraret er væsentligt højere end selve bestillingstarifferne. Og selv i dette tilfælde er det efter foreningernes opfattelse at foretrække, at det klart fremgår, hvilken del af honoraret der gælder bestillingen, og hvilke der gælder opførelsesrettighederne. I princippet forhandles bestillingshonoraret af librettist og kom- SIDE 20 - MUSIKDRAMATISK MANUAL

19 ponist hver for sig over for værkbestilleren. Autorerne vil dog ofte stå stærkere, hvis man kan lave et fælles udspil over for værkbestilleren. Undertiden forhandles honoraret af det musikforlag, der er knyttet til (som oftest) komponisten. Det hænder, at forlaget beregner sig en provision af honoraret for at udføre disse forhandlinger det kan dog undertiden være til autorernes fordel alligevel: forlaget kan somme tider komme igennem med et større honorar og bedre vilkår, end man selv har mulighed for at forhandle sig til. Har man ikke kontakt med et forlag eller en agent, kan organisationerne være behjælpelige med forhandlinger med værkbestilleren. Danske Dramatikeres Forbund anbefaler sine medlemmer følgende minimumtariffer: FOR OPERAER OVER 2 TIMERS VARIGHED: A. Store scener (10-15 forestillinger): kr. B. Mellemstore scener (10-15 forestillinger): kr. C. Små scener (10-20 forestillinger): kr. Såfremt selve historien ikke foreligger i forvejen, bør der afsættes ekstra kr til synopsis. Dette honorar kan evt. deles mellem forfatter og komponist i forhold til den reelle arbejdsindsats. FOR OPERAER MED EN VARIGHED UNDER 2 TIMER: A: Store scener (10-15 forestillinger): kr. B: Mellemstore scener (10-15 forestillinger) kr. C: Små scener (10-20 forestillinger): kr. R O YA LT Y B E TA L I N G Det skal fremgå af kontrakten med den institution, der producerer forestillingen, hvor stor en royalty, der afregnes pr. forestilling og hvordan den beregnes. Komponist og librettist bør på forhånd gøre sig klart, hvordan de indbyrdes fordeler royaltybetalingen, men det har for organisationerne været vanskeligt at fastsætte en præcis fordeling af royalty, eftersom omfanget af arbejdsopgaven for henholdsvis komponist og librettist kan variere betydeligt fra produktion til produktion. Der er en vis tradition for en fordeling imellem komponist og librettist i forholdet 2:1. Men det må i den forbindelse understreges, at denne fordeling er et udgangspunkt for en forhandling, og at individuelle forhold kan betinge, at man afviger fra standarden i begge retninger. Forud for forhandlingerne anbefales det at søge oplysning og vejledning om praksis på området hos din organisation. Det er også en god idé at lade din organisation gennemgå kontraktudkastet FØR underskrivelsen. F O R L A G S U D G I V E L S E Komponist og librettist bør inden arbejdet går i gang tage fælles stilling til, om værket skal udgives på forlag og i givet fald på hvilke vilkår. Det er normalt komponistens forlag, der påtager sig opgaven at være forlag for et musikdramatisk værk. Forlaget vil normalt betinge sig, at både komponist og librettist tegner kontrakt; dels fordi forlaget har brug for at kunne forhandle på vegne af værkets samlede rettigheder, dels fordi forlaget vil betinge sig en andel af begge rettighedshaveres indtægter på værket. En standard forlagsaftale indebærer, at ophavsmændene afgiver 33 % af deres rettighedsindtægter til forlaget. Forlagsandelen kan endda øges til 50 % ved evt. subforlægning i udlandet. Forlaget betinger sig også en andel af evt. mekanisk videreudnyttelse og transmission (cd, dvd, radio, TV m.v.). Endelig opkræver forlaget en afgift hos producenten for leje af nodemateriale m.m. komponisten er normalt berettiget til en andel af denne leje; i visse tilfælde vil også librettisten kunne få en andel af stemmelejen. En forlagsaftale er oftest uopsigelig; forlagenes begrundelse herfor er, at investeringen i fremstilling af nodemateriale m.m. er så stor, at man finder det rimeligt at kræve en andel i rettighederne i hele værkets ophavsretlige levetid. DKF, DPA og DDF anbefaler dog, at man tager disse forhold op til kritisk diskussion med forlaget, inden man underskriver en kontrakt der kan tænkes andre modeller, som stiller ophavsmændene bedre og mere frit, både hvad angår forlagsandele og kontraktløbetid. Foreningerne står gerne til rådighed med rådgivning for medlemmerne i den forbindelse. E N E R E T Musikdramatiske værker er som ovenfor nævnt store rettigheder. Det indebærer, at ophavsmændene beholder en eneret til værket. Hver enkelt ophavsmand har m.a.o. ret til at sige ja eller nej til producenter, der senere måtte ønske at opføre værket. Herved adskiller området sig fra det normale koncertliv, der hører under små rettigheder. Her er denne eneret overdraget eksklusivt til KO- DA s forvaltning. Opførelse af et mindre uddrag af et musikdramatisk værk behandles dog som små rettigheder. I sådanne tilfælde afregnes opførelserne derfor via KODA og NCB, som også giver tilladelse til anvendelsen, uden at komponist og librettist kan og skal spørges. Komponist og librettist bør på forhånd gøre sig klart, om begge parter ønsker at beholde deres eneret, eller om den ene part eventuelt vil acceptere at give afkald på den. Er der et forlag involveret, vil man normalt blive mødt med krav om, at begge parter overdrager deres eneret til forlagets forvaltning. Et sådant krav bør imidlertid (som alle aftaleforhold!) ikke betragtes som et ultimatum, men principielt være til forhandling mellem parterne. A F L E V E R I N G S F R I S T E R Der vil som regel være fastsat en deadline for aflevering af det samlede værk til værkbestilleren. Men komponist og librettist bør herudover fastsætte interne afleveringsfrister. Man skal være opmærksom på, at musikdramatiske produktioner ikke uden videre MUSIKDRAMATISK MANUAL - SIDE 21

20 M U S I K D R A M AT I S K M A N U A L, F O R T S AT... kan aflyses eller udsættes, hvis fristerne overskrides! Producenten tegner i mange tilfælde bindende kontrakter med medvirkende sangere, musikere, instruktør m.fl., længe inden værket foreligger færdigt. En aflysning eller udsættelse kan m.a.o. være forbundet med meget store omkostninger. Det er derfor af stor betydning, at både komponist og librettist fastsætter realistiske deadlines. V I L K Å R F O R Æ N D R I N G E R I T E K S T O G M U S I K Undervejs i skabelsesprocessen vil der normalt opstå behov for tilpasning af musikken eller af librettoen. Komponist og librettist bør på forhånd aftale, hvor frit man forholder sig til hinandens materiale. Når produktionen får tilknyttet instruktør, scenograf og evt. dramaturg vil de kunne stille yderligere forslag eller krav om ændringer også her er det vigtigt, at værkets primære autorer har gjort sig klart, hvordan de stiller sig. T R A N S M I S S I O N Det bør aftales med opførelsens producenter, hvordan vilkårene er for en evt. radio- eller TV-transmission af værket. Er der et forlag involveret, vil forhandlinger herom oftest foregå igennem dette. Også når det gælder broadcasting er musikdramatik store rettigheder, hvilket indebærer, at der skal træffes eksklusiv og individuel aftale med udbyderen om betalingen herfor. Der eksisterer visse standarder, som kan rekvireres hos foreningerne. M E K A N I S K V I D E R E U D N Y T T E L S E Det kan være i alles interesse (komponist, librettist, producent, forlag), at der foretages en indspilning af værket i forbindelse med den første sceniske produktion. Det anbefales, at man tager initiativ hertil så tidligt som muligt! Mulige samarbejdspartnere er DR og enkelte af pladeselskaberne; men man bør ikke udelukke muligheden af at gennemføre en cd- eller dvd-produktion selv. Foreningerne kan i øvrigt rådgive m.h.t. at finde finansiel støtte til en sådan produktion. Som alternativ til en egentlig mekanisk udgivelse kan det blive aktuelt at producere en dokumenterende optagelse af produktionen. Hermed forstås en video- og lydoptagelse af rimelig professionel kvalitet, som ikke bliver skabt med henblik på videresalg, men alene er en dokumentation og kommende markedsføring af værket. Man må være forberedt på selv at løfte det praktiske arbejde med denne produktion, herunder clearing af rettigheder. En stor og vanskelig hurdle i den forbindelse er de udøvendes rettigheder. Autorerne bør naturligvis gå ind i sådanne forhandlinger i respekt for, at de udøvende har lige så legitime økonomiske interesser på spil, som de selv. Det er erfaringen, at det bliver vanskeligere at få en smidig aftale på plads med sangere, musikere og dirigent, jo tættere man kommer på selve premieren! Komponist og librettist (og evt. forlag) må på forhånd aftale den indbyrdes fordeling af de mekaniske rettigheder. A F TA L E R O M K R I N G D E N S C E N I S K E P R O D U K T I O N Komponist og/eller librettist bør på forhånd træffe aftale med producenten om graden af deres indflydelse på de kunstneriske valg, som den sceniske produktion indebærer. I hvor høj grad medvirker autorerne ved valg af instruktør, scenograf, sangere, musikere m.m.? Også forhold omkring forestillingens markedsføring kan med fordel diskuteres mellem parterne, inden arbejdet påbegyndes. SIDE 22 - MUSIKDRAMATISK MANUAL