I DE OG OP BYGN I NG 1 LÆRERVEJLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I DE OG OP BYGN I NG 1 LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 I DE OG OP BYGN I NG 1 LÆRERVEJLEDNING

2 Undersøg: Energi, Klimaforandringer, Transport, Bæredygtigt forbrug, Hverdagens kemi klasse Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2013 Forfattere: Nina Troelsgaard Jensen, Helle Houkjær, Lone Skafte Jespersen, Ditte Marie Pagaard Redaktør: Eigil Larsen Foto: Colobox Illustrationer: Jørgen Stamp, Helle Houkjær, Lone Skafte Jespersen Layout: Søren Kirkemann Læs mere om Grønt Flag Grøn Skole på Grønt Flag Grøn Skole Friluftsrådet Scandiagade København SV Indhold 3 Ide og opbygning 9 Energi 18 Klimaforandringer 28 Transport 38 Bæredygtigt forbrug 48 Hverdagens kemi 59 Aktivitetsark Grønt Flag Grøn Skole er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning, Miljøministeriet og Tips- og Lottomidler til friluftsliv

3 I DE OG OP BYGN I NG 3 Ide og opbygning 1. Miljø og bæredygtighed et vigtigt emne At arbejde med miljø og bæredygtighed er en særdeles vigtig opgave for grundskolen. Miljø og bæredygtighed er nævnt direkte i adskillige fags kundskabs- og færdighedsområder. Også i den daglige politiske debat er miljø og bæredygtighed et tilbagevendende tema. Der er ingen tvivl om at viden og indsigt i, hvordan vi anvender naturens ressourcer mest hensigtsmæssigt, er et vigtigt i forhold til vores fremtidige livsmuligheder. Dette materiale, der er udviklet af Grønt Flag Grøn Skole, lægger op til at arbejde med miljø og bæredygtighed i mange forskellige fag og i tværfaglige sammenhænge. Globaliseringen betyder, at vi i langt højere grad end før bliver påvirket af handlinger andre steder i verden. Derfor lægger teksten i de to hæfter for klasse særlig vægt på den globale dimension. Det er ikke kun vigtigt, at eleverne kommer ud af skolen med en solid viden og indsigt. Det er også vigtigt, at eleverne har lært, at de selv kan være med til at skabe en bedre fremtid for dem selv, deres familie og for samfundet. Eleverne skal have viden og indsigt om problemernes årsager og deres betydning, have ideer til, hvordan vores fremtid skal være og vide samt, hvordan de selv kan være med til at skabe forandringer. Når eleverne handler, informere og involverer andre anvender de deres viden. De bliver dygtigere og mere engageret.

4 I DE OG OP BYGN I NG 4 2. Undervisningsmateriale til hele grundskoleforløbet Undervisningsmaterialet er beregnet til hele grundskoleforløbet. Undervisningsmaterialet består af fire selvstændige bøger med tilhørende lærervejledninger, der henvender sig til henholdsvis: klasse klasse klasse klasse Til hver af de fire bøger hører en lærervejledning, aktivitetsark og evaleringsark. Lærervejledning, aktivitetsark og evalueringsark kan downloades fra 3. Sådan bruger du undervisningsmaterialerne Fag, afgangsprøver og projektopgaver Undervisningsmaterialet kan inddrages i mange fag. Naturfagene er de fag, der mest umiddelbart handler om miljø og bæredygtighed. Men mange andre fag bidrager til vores forståelse af problemstillingerne. Dansk bidrager med sprog, begreber, kommunikation og med humanistiske synsvinkler. Matematik med undersøgelser til forståelse af størrelser og sammenhænge. Samfundsfag bidrager med indsigt i borgernes og samfundets muligheder for at skabe forandringer. Hjemkundskab bidrager med praktiske og hverdagsnære eksempler. Historie bidrager med at sætte vores liv i et tidsmæssigt perspektiv. Endnu flere fag som sprogfag, praktisk-musiske fag og kristendom kan bidrage med spændende perspektiver. Brug temaerne og hæfterne i tema- og emneuger. Brug teksterne til spændende og engagerende oplæg til afgangsprøverne. Brug de hæfterne som oplæg til spændende projektopgaver. Læs mere om hvordan, du kan inddrage projektopgaven på

5 I DE OG OP BYGN I NG 5 Hæfterne er ikke et nyt system til naturfagsundervisningen. På de få sider, vi har til rådighed, kan vi ikke præsentere alt om fx klimaforandringer. Men hæfterne er særdeles gode til at sætte fokus på vigtige problemstillinger og til at engagere eleverne. Til de videre undersøgelser kan klassen anvende skolens fagbogssystemer, digitale undervisningsmaterialer m.m. til at udforske og uddybe de fag-faglige problemstillinger. Grønt Flag-hæfterne og de øvrige undervisningsmaterialer supplerer hinanden. Undervisningen bliver mere spændende og eleverne lærer at reflektere og anvende deres viden og indsigt. Bokse På hvert opslag findes et antal forskellige bokse Vidste du at, Diskuter, Gør en forskel m.m. Boksene repræsenterer ikke en endelig liste på de undersøgelser, refleksioner og handlinger eleverne kan arbejde med. Inddrag gerne mange flere undersøgelser, refleksioner og handlinger. Brug boksene sammen med aktivitetsarkene til arbejdet. Til hvert tema er der en eller flere Gør en forskel - bokse. At anvende viden og indsigt til at gøre en forskel er afgørende for eleverne. De opdager, at deres viden og indsigt kan bruges til noget vigtigt. Man kan gøre en forskel på det personlige niveau, på fællesskabets niveau (fx skolen, hjemmet) eller på samfundsniveau (fx kommunen, virksomheder, organisationer, institutioner). Nogle af boksene handler om det personlige niveau, andre om fællesskabets og andre igen om samfundsniveauet. Eksempler på trin- og slutmål I lærervejledningen finder du til hvert tema eksempler på trin- og slutmål i de mest centrale fag. Vigtige begreber og forståelser Til hvert opslag er de vigtigste begreber og forståelser nævnt. Læringsmål I lærervejledningen finder du forslag til læringsmål. De kan være inspiration til fokus i undervisningen og til en afsluttende evaluering. Det globale perspektiv I hæfterne for klasse er der i særlig grad lagt vægt globale perspektiver. Gennem Eco-Schools har du muligheder få kontakt med skoler i mere end 55 lande verden over. Udnyt den mulighed til at give undervisningen helt nye perspektiver og til at inddrage sprogfagene.

6 I DE OG OP BYGN I NG 6 4. Temaer i grønt Flag Grøn Skole De fire bøger tager udgangspunkt i de to temaer i Grønt Flag Grøn Skole. Vand. Hvordan passer vi bedst på vores drikkevandsressourcer? Energi. Hvordan kan vi bruge den energi, vi har til rådighed, på den bedst mulige måde? Hvilke energikilder er de mest hensigtsmæssige? Affald. Hvordan kan affald blive til en ressource? Natur. Hvordan kan vi gøre naturen bedre for planter, dyr og mennesker? Økologisk produktion. Hvordan kan vi producere vores fødevarer, så produktionen tager hensyn til både natur, sundhed og dyrevelfærd? Klimaforandringer. Hvordan kan vi nedbringe udledningen af drivhusgasser og tilpasse os klimaforandringerne? Hverdagens kemi. Hvordan kan vi bruge kemiske stoffer i vores hverdag? Transport. Hvordan kan vi bedst organisere vores transport til gavn for mennesker og miljø? Bæredygtigt forbrug. Hvordan kan vi forbruge, så vi ikke påvirker naturen og miljøet negativt? Friluftsliv. Hvordan kan vi udvikle mulighederne for friluftsliv til gavn for børn, unge og voksne? Temaerne overlapper indholdsmæssigt hinanden. I en projektuge, en projektopgave e. lign. kan det være en god ide at tænke flere temaer sammen. Fx er det oplagt at tænke temaerne Energi, Klimaforandringer og Transport sammen. Temaerne Affald og Bæredygtigt forbrug er en anden mulighed. Natur, Økologisk produktion og Bæredygtigt forbrug en tredje. Hverdagens kemi og Økologisk produktion en fjerde. 5. Grønt Flag-undervisningsforløb Undervisningsmaterialet understøtter Grønt Flag Grøn Skoles fem temakrav, der er med til at gøre undervisningen mere spændende og engagerende. Undersøgelse I materialet lægges stor vægt på, at eleverne bliver aktive undersøgere gennem arbejde med de forskellige problemstillinger og temaer. Der lægges op til, at eleverne skal undersøge de forskellige temaer så alsidigt som muligt. Gennem arbejdet med de fire bøger skal de både gennemføre naturfaglige, samfundsfaglige og humanistiske undersøgelser og på den måde inddrage mange fag. Ud af skolen Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at tale med de mennesker, der til daglig arbejder med eller er påvirket af spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Autentiske oplevelser er med til at skabe interesse og engagement hos eleverne.

7 I DE OG OP BYGN I NG 7 Eleverne skal arbejde uden for skolens trygge rammer, besøge små og store virksomheder, butikker og relevante personer. De skal besøge offentlige værker som fx genbrugspladsen og rensningsanlægget for at få oplevelser og sanser med til deres forståelser. Det er også oplagt at tænke skole/virksomhedssamarbejde. Virksomheder kan være det lokale supermarked, bilværkstedet, kirken,, et landbrug, børneinstitutioner osv. Der er rigtig mange muligheder tæt på skolen for at give eleverne viden om, hvordan miljø og bæredygtighed indgår i hverdagen i virksomhederne. Miljøvision Miljøvisionen handler om, at eleverne formulerer, hvad de gerne vil gøre, og hvad de stræber efter at opnå med deres handlinger. I et langt skoleforløb vil visionerne kunne udbygges og blive mere nuancerede, i takt med, at eleverne bliver ældre. Gør en forskel Eleverne skal opleve og lære, hvordan man sammen kan gøre en forskel både derhjemme, i skolen og i lokalområdet. De skal fx erfare, at de gennem, læserbreve kan nå en langt større målgruppe. Videre kan de fx iværksætte en energisparekampagne på skolen, sætte fuglekasser op i den lokale park for at øge biodiversiteten, rådgive forældre om sortering af affald, eller de kan besøge en børneinstitution og fortælle om hvordan børn og medarbejdere bedst kan spare på vand og energi. Informer og involver Eleverne skal anvende deres viden til at informere og involvere andre. Når de anvender deres viden til at informere og til at argumentere giver det eleverne en meget dybere indsigt i problemstillingerne. Samtidig høster de også anerkendelse fra voksne, når de viser, at de har en stor indsigt i et kompliceret område. Det er også med til at skabe interesse og engagement hos eleverne. 6. Hvad er miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling Miljøundervisning er undervisning om miljøproblemer dvs. den måde, som vi mennesker bruger naturen på, de problemer, det giver for natur, miljø og mennesker, og hvordan vi løser problemerne. Interessemodsætninger og dilemmaer er gode udgangspunkter for undervisningen. Uddannelse for bæredygtig udvikling handler lidt bredere om vores handlingers betydning for mennesker i andre dele af verden og for de fremtidige generationer. Fx hvad betyder vores forbrug for de mennesker, der producerer vores varer, og for de næste generationer?

8 I DE OG OP BYGN I NG 8 7. Centrale begreber i Grønt Flag Grøn Skole Handlekompetence Grønt Flag Grøn Skole bidrager til at udvikle elevernes handlekompetence bl.a. gennem deltagelse i beslutningsprocesser og i handlinger. Vigtige elementer er viden og indsigt, engagement og handling. Deltagelse og medborgerskab Elevernes deltagelse i beslutninger og handlinger samt arbejde i lokalsamfundet er med til at udvikle aktivt medborgerskab. Samarbejd med lokalsamfundet Gennem undervisningen samarbejder eleverne med virksomheder, lokale myndigheder, institutioner m.m. og bidrager samtidig med ideer og projekter til lokalsamfundet og bringer virksomheder, organisationer m.fl. ind i skolen. Innovation Samfundet har brug for, at de kommende generationer kan finde kreative og innovative løsninger på spørgsmål om miljø, natur og bæredygtighed, som de møder i deres liv. Grønt Flag Grøn Skole fremmer elevernes egne ideer og forslag til processer og tekniske løsninger. Autenticitet Grønt Flag Grøn Skole handler om virkelige og vedkommende spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Det er en særlig kvalitet, der er med til at engagere eleverne. Synlighed og fællesskab det grønne flag Når det grønne flag vajer over skolen, bidrager det til fællesskabet, og når eleverne har arbejdet mod de samme mål, skaber det fællesskab og synlighed for skolens arbejde og værdier.

9 EN ERGI 9 ENERGI Livsstilen i vores del af verden kræver store mængder af energi. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre en energiforsyning på et bæredygtigt grundlag. I vores del af verden har vi rigelig adgang til energi. Vi arbejder derfor målrettet med energieffektivitet og energibesparelser. I lande som fx Afrika er problemstillingen omvendt. Her har store dele af befolkningen hverken adgang til tilstrækkelige mængder af energi eller til de rigtige energikilder. Når der arbejdes med energi og energiudnyttelsens udfordringer og konsekvenser, er det naturligt, at man beskæftiger sig med bæredygtig udvikling. Temaet har især fokus på velovervejet og bæredygtigt energiforbrug og i mindre grad på energibesparelser. I temaet om energi tages der udgangspunkt i energi som en vare. Energi er en dyr og eftertragtet vare, der har økonomiske omkostninger, men også omkostninger for natur og miljø. Det er bl.a. disse omkostninger, der bestemmer, hvilke energikilder vi vælger. Nogle energikilder er billige, men stærkt belastende for naturen, mens det for andres vedkommende er lige omvendt. Det kræver viden om både energikilder, energiforbrug og sammenhængen med miljøbelastningen at forholde sig til de interessekonflikter, der opstår, når verdens lande arbejder på at sikre øget velfærd for menneskeheden. Energiproduktion og energiudnyttelse har konsekvenser på tværs af nationale grænser, og derfor rummer temaet helt naturligt en global dimension. De geografiske og geologiske forhold rundt omkring på kloden giver de enkelte lande forskellige fordele og udfordringer i forhold til at forsyne befolkningen med energi. Samtidig vil energiudnyttelse ofte have konsekvenser for naturen på tværs af grænserne, og det er derfor nødvendigt, at der samarbejdes på internationalt plan, så naturen ikke kommer til at betale en højere pris end højst nødvendigt. Eleverne undersøger, hvordan vi som enkeltpersoner kan være med til at spare på energien, og hvordan skolen kan få dækket sit energibehov på en mere bæredygtig måde. Desuden får eleverne mulighed for at undersøge, hvordan man i kommunen vil kunne arbejde for en mere bæredygtig energiforsyning.

10 EN ERGI 10 Eksempler på trinmål (Fælles Mål 2009) Husk også mål for arbejdsmåder og tankegange i alle naturfag. Geografi efter 9. klasse kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og biologi) Biologi efter 9. klasse vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) Samfundsfag efter 9. klasse give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for hovedprincipperne i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af natur- og miljøgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø Materialer til brug for uddybende arbejde med emnet energi For lærere Ressourcer i Geografiske Verdensbilleder, Gyldendal 2003, ISBN Fremtidens energiformer i Orbit BA 2. udg. Systime 2011, ISBN For elever Energi i Kosmos Grundbog B, Gyldendal 2008, ISBN Energi på vej i Kosmos Grundbog C, Gyldendal 2009, ISBN Gyldendals Studieatlas, Gyldendal 1999, ISBN Links Tjek forbruget af el, vand, varme og CO 2 -udslippet på din skole Energistyrelsen Vestforbrændingen i København. Tilbud om besøg med værkstedsaktiviteter Energimuseet i Bjerringbro. Tilbud om besøg med værkstedaktiviteter Vindmølleindustriens skoleside Klima-, energi- og bygningsministeriet Skolernes Energiforum Se endvidere Nettjenesten på og

11 EN ERGI 11 Hvor skal energien komme fra? Elevbog side 4 5 Vigtige begreber og forståelser Energikilde, fossile brændstoffer, drivhusgas, global opvarmning, radioaktivitet, solcelle, solfanger, varme. Energi forbruges aldrig, men omdannes blot til andre energiformer. Nogle energiformer er nemmere at udnytte end andre. Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne kende forskellige energikilder og nogle af deres fordele og ulemper forklare sammenhængen mellem geografiske og geologiske forhold og tilgængelige energiformer argumentere for, hvilken energiform de ville foretrække privat argumentere for, hvordan skolens fremtidige energiforsyning kan se ud Arbejdet med opslaget Baggrunden for dannelsen af fossile brændstoffer er en vigtig del af forståelsen af, hvorfor disse ikke er fornybare. Læg vægt på kulstoffets kredsløb for at vise, at den CO 2, der udledes ved afbrænding af fossile brændsler, forrykker den naturlige balance som atmosfærens CO 2 indgår i. Jordvarme forveksles ofte med geotermisk varme. Vær opmærksom på, at jordvarme opstår, når solen opvarmer jorden, mens geotermisk varme stammer fra jordens indre. De forskellige energiformer kan undersøges nærmere gennem traditionelle fysik/kemi-øvelser. Energikilder i forskellige lande kan undersøges bl.a. ved hjælp af et godt atlas. Eleverne kan arbejde med en vindmøllesimulator og forskellige praktiske opgaver fra Vindmølleindustriens skoleside. På hjemmesiden findes den i en engelsk udgave, men den kan bestilles i en dansk version. Se under links. Vandkraft kan undersøges ved hjælp af en pelton-turbine, som placeres under en vandhane. Når det drejer sig om atomkraft, er det afgørende, at eleverne forstår, at processerne i atomreaktoren er meget, meget energirige, men at de er meget svære at styre. Det er også en god ide at lade klassen diskutere problematikken omkring opbevaringen af det radioaktive affald. Hvordan udarbejder man fx en lokalplan, der skal være gældende i flere tusinde år?

12 EN ERGI 12 Forskellen på solceller og solfangere er nem at illustrere i fysik/kemi-lokalet. Solceller kan indkøbes relativt billigt og kan fx kobles til lille motor. Man kan hente information om vedvarende energikilder i Danmark ved besøg, hos forskellige energileverandører og fra reklamer for solceller, jordvarme m.m. Spørg også den lokale energitjeneste. Gør en forskel (side 4) Når I skal vurdere, hvilke vedvarende energiformer der vil være bedst for jeres lokalmiljø, er det en god idé at begynde med at vurdere de lokale geografiske og geologiske forhold. Undersøg (side 4) Undersøgelse af energileverandører. I dag kan man selv vælge sin energileverandør, hvilket også gør det muligt at vælge en leverandør, der satser på vedvarende energi. Lad eleverne undersøge, hvilken energileverandør deres familie benytter sig af. Lad eleverne informere forældrene om mulighederne og undersøgelsens resultater. Tag stilling (side 5) Det er besværligt at spare på energien. Kan eleverne presses, lokkes, trues eller overtales til at spare? Hvordan vurderer de selv, at de kan ændre adfærd? Brug fx rollespil, hvor de forskellige positioner diskuterer med hinanden. Gør en forskel (side5) Brug fx hjemmesiden som udgangspunkt for at jeres egen skole kan gøre en forskel. Andre opgaver Figuren verdens energiforbrug (2009), side 5. Figuren viser, hvordan energiforbruget fordeler sig på forskellige energikilder. Hvordan tror eleverne, at et diagram som det, vil se ud om 50 år? Hvordan synes de, det skal se ud? Verdens energiforbrug vil ændre sig drastisk. Når eleverne skal vurdere, hvordan fordelingen vil være om 50 år, kan de fx også bruge tallene i boksen Vidste du at. Energi på Island en case Casen er et godt eksempel på, hvordan et land målrettet kan udnytte sine unikke muligheder for energiforsyning. I 2008 brød det økonomiske system i Island sammen, og de islandske banker blev sat under ad-

13 EN ERGI 13 ministration. De store olieselskaber, som solgte olie til landet, blev bekymrede for, om de kunne få betaling for deres leverancer. Derfor standsede de leverancerne, og Island havde kun olieressourcer til ca. halvanden måneds forbrug på deres lagre. Man måtte derfor tænke og handle hurtigt for at sikre, at samfundet fortsat kunne fungere. Efter den forskrækkelse har Island vedtaget en strategi, der på længere sigt skal gøre landet uafhængigt af fossile brændstoffer. I stedet satser man på udvikling af teknologi, der kan udnytte den geotermiske varme, som er meget nemt tilgængelig på Island, fordi magmaen ligger så tæt på jordoverfladen. Ud af skolen Det er naturligvis oplagt at besøge både traditionelle energileverandører, som fx leverandører af vedvarende energi. Som ekskursionsmål kan nævnes det lokale kraftvarmeværk, en vindmøllepark, et forbrændingsanlæg, en villaejer med et solcelleanlæg eller et jordvarmeanlæg osv. Mange steder i landet opføres 0-energi huse. Besøg et 0-energi hus eller besøg det lokale Agenda 21 kontor. Her kan der hentes nyttig information. Aktivitetsark 1 Skema til undersøgelse af fordele og ulemper ved forskellige energikilder. Aktivitetsark 2 Det er oplagt at undersøge boligernes isolering. Det er et sted, hvor der ofte kan spares energi. Aktivitetsarket kan suppleres med undersøgelser ved hjælp af et termokamera. Du kan låne et termokamera og et spændende undervisningsforløb i Grønt Flag Grøn Skole. Her optræder eleverne som klima- og energivejledere, der skal rådgive forældrene om, hvordan de kan isolere boligen bedre. Se også Grønt Flag-videoen

14 EN ERGI 14 Rige lande og fattige lande Side 6-7 Vigtige begreber og forståelser Levestandard, velfærd, livsbetingelser, energieffektivitet, energitab, energitransport. Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne sammenholde informationstavler og kort i et atlas med viden om energikilder forklare problematikken omkring energiforbrug og stigende velfærd i store dele af verden forklare forskellene på energiproblemer i rige og fattige lande Arbejdet med opslaget Nattens lys på hele jordkloden. De store linjer af lys på tværs af Rusland følger jernbanestrækninger, som fx Den transsibiriske jernbane. Byerne er opstået langs med jernbanen, fordi toget var den mest effektive transportform. I den nordlige del af Sydamerika findes der store regnskovsområder, der er meget tyndt befolket. Forskellen imellem øst og vest i Nordamerika skal ligeledes findes i de geografiske forskelle. Et oliefyrs energieffektivitetsgrad på 75-80% betyder, at 20-25% af den energi, som fyret producerer ved at forbrænde olien, går til spilde og derfor ikke bidrager til opvarmning af brugsvand og bolig. Man fyrer for gråspurvene. Energitransport foregår oftest ved, at man transporterer brændsel fra oprindelsesstedet ud til forbrugeren. En olietanker sejler olie fra boreplatforme langt ude i havet til raffinaderier på land. Elektrisk energi transporteres fra vandkraftværker i Norge til danske forbrugere gennem store kabler. Elektrisk energi i store mængder kan ikke lagres og må derfor transporteres umiddelbart ud til forbrugeren, når den er produceret. Et kg olieækvivalent er den energimængde, der kan udvindes af ét kg olie. Andre energiformer kan angives i olieækvivalenter, for at kunne sammenligne energiforbrug uafhængigt af, hvilke energiformer der er tale om. Hent mere information på internettet om det store internationale fusionsprojekt ITER. Fusionsprocesser er meget vanskelige at bruge som energikilde, fordi der udvikles så store mængder energi selv ved meget simple fusioner af helt lette atomer, at det er svært at udnytte. Men perspektiverne er gode, fordi der fx kan bruges hydrogen fra havvand, og fordi fusionsprocessen ikke producerer farligt affald.

15 EN ERGI 15 Det vigtigste i dette tema er, at der fokuseres på de store forskelle på levevilkårene forskellige dele af verden og diskussionen af rimeligheden i det. Eleverne skal arbejde med forskellige aspekter af disse forskelle med henblik på at kunne tage del i diskussionen. Figurerne skal derfor inspirere til diskussioner i klassen om forskellene i levevilkår rundt omkring i verden. Hvem har egentlig ret til energien? Suppler evt. arbejdet med levevilkårene i andre lande med en snak om befolkningstilvækst og familieplanlægningsprogrammer, som fx ét barns-politikken i Kina. Aktivitetsark 3 Aktivitetsarket indeholder et skema, der kan hjælpe eleverne med at få overblik over, hvor og hvornår på dagen de bruger energi. Skemaet kan desuden bruges som en hjælp til at finde ideer til eventuelle spareforslag. Sæt det eventuelt i forbindelse med det tidligere opslags drøftelser af, hvad der skal til, for at få eleverne til at spare på energien. Brug fx klima-, energi- og bygningsministeriets hjemmeside som kilde, når eleverne skal tage stilling til, hvilke energisektorer vi skal satse på. Her findes nationale handleplaner og visioner for fremtidens energiforsyning.

16 EN ERGI 16 Kampen med og mod naturen Side 8 9 Vigtige begreber og forståelser Energiindvinding, miljøhensyn, interessemodsætninger, kulstofkredsløb, affaldsprodukter fra energiudnyttelse, teknologi, eksperimenter. Ved energiindvinding opstår altid interessekonflikter Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne kende eksempler på de skadevirkninger, som energiudnyttelse kan have på naturen finde argumenter både for og imod en given energiudnyttelse et givet sted begrunde anbefalinger af, hvordan man personligt kan spare på energien, og redegøre for personers interessemodsætninger Arbejdet med opslaget Ny teknologi er i denne sammenhæng konkrete metoder og konkret udstyr til energiindvinding og tiltag, der øger energieffektiviteten. Det kan fx være røgrensning på kraftværker, der bruger fossile brændsler, mere effektive turbiner, der kan udnytte kraften i vandet bedre, minimering af radioaktivt affald fra atomkraftværker gennem bedre udnyttelse af brændselsstavene eller større vindmøller, så én mølle kan levere energi svarende til ti af de tidligere, mindre møller. Der findes mange forskellige diagrammer, der illustrerer det globale kulstofkredsløb. Figuren på side 8 viser, at der findes elementer af kulstofkredsløbet, der er i balance med atmosfærens indhold af CO 2, men at der også findes menneskeskabte CO 2 -kilder, der forrykker denne balance. Eleverne skal udvikle en forståelse for, at bæredygtig udvikling også indebærer at beskytte naturen, sådan at både de selv og deres efterkommere kan drage nytte af den. Det sker gennem arbejde med de interessemodsætninger, der ofte opstår omkring etablering og/eller udvidelse af anlæg til energiindvinding. Når eleverne skal undersøge, hvad lokalbefolkningen mener om vindmøller, kan de fx undersøge, om der findes vindmøller og evt. vindmøllelaug i området. Undersøgelsen kan suppleres med spørgsmål til en stor del af befolkningen i lokalområdet. Det kan fx være alle skolens forældre, kunder i det lokale storcenter eller politikerne i kommunalbestyrelsen. Sørg for, at spørgsmålene bliver så konkrete som muligt, fx omkring antal møller, placering og finansiering. Tag udgangspunkt i forbrænding som en forudsætning for at arbejde med kulstofkredsløbet. Eleverne skal opleve, at de selv indgår i kredsløbet, fx ved at udånde CO 2. Supplér meget gerne med

17 EN ERGI 17 arbejde om fotosyntesen. Der findes en lang række praktiske øvelser i forskelligt fysik/kemi- og biologiundervisningsmateriale. Når noget kaldes miljøvenligt, skyldes det så, at det slet ikke påvirker miljøet, eller er det fordi det påvirker miljøet så nænsomt, at naturen kan genoprettes indenfor en overskuelig tidshorisont? Skal naturen altid vinde, eller har mennesket fortrinsret til ressourcerne? Hvordan sikrer vi en bæredygtig udvikling lokalt, nationalt og globalt? Brug fx aktivitetsark 3 som udgangspunkt for at lade eleverne forsøge at gøre en forskel og udarbejde en energisparekampagne. Her har eleverne selv defineret, hvor der bruges energi i løbet af en dag. Supplér fx med energiforbrug omkring fødevareproduktion, transport af varer og boligens energiforbrug.

18 KLI MAFOR AN DR I NGER 18 KLIMAFORANDRINGER Dette tema behandler klimaforandringerne som naturlige og vedvarende processer, der er blevet fremskyndet af menneskets udledning af drivhusgasser. Verdens befolkning står over for en række konkrete valg, hvor hensynet til fremtidige generationers udfoldelsesmuligheder på planeten afhænger af nutidens politiske beslutninger. Vores politikere skal investere i CO 2 -neutrale løsninger for at bremse den globale opvarmning, samtidig med at de skal finde midler til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne - klimatilpasning. Befolkningen i de rige lande skal på det personlige plan ændre vaner for at mindske CO 2 -udledningen og dermed skabe et mere bæredygtigt samfund. Samtidig er der helt åbenbare interessemodsætninger for henholdsvis udviklingslandene, lande med hastigt voksende økonomier og de rige lande. Det store spørgsmål er, hvordan verdens ressourcer skal prioriteres, så alle kan få gode livsbetingelser, samtidig med at den globale opvarmning bremses tilstrækkeligt til at imødegå de mest alvorlige konsekvenser. I dette tema vil eleverne arbejde med eksempler på såvel de naturligt forekommende klimaforandringer som de klimaforandringer, der er en konsekvens af menneskelig aktivitet. De kommer til at drøfte, hvad der skal til for at standse den globale opvarmning og endelig, hvad vi som befolkning og som enkeltindivider kan gøre for at leve med de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringerne. Klimaforandringer er grænseoverskridende både i oprindelse og konsekvens. Det er derfor ikke muligt at arbejde fyldestgørende med emnet uden at inddrage den globale dimension. Det kommer især til udtryk gennem arbejdet med interessemodsætninger mellem rige og fattige regioner i verden, og i det nødvendige samarbejde mellem nationer, der skal imødegå de mest alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning.

19 KLI MAFOR AN DR I NGER 19 Eksempler på trinmål (Fælles Mål 2009) Husk også mål for Arbejdsmåder og tankegange i alle naturfag. Fysik/kemi efter 9. klasse beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse af fossilt brændsel Geografi efter 9. klasse anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima herunder menneskelige aktiviteter (fælles med fysik/kemi) forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold Biologi efter 9. klasse forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed kende nogle økologiske forskelle på udvalgte og danske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysiskkemiske forhold Samfundsfag efter 9. klasse give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan redegøre for hovedprincipperne i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af naturog miljøgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø

20 KLI MAFOR AN DR I NGER 20 Hjemkundskab slutmål forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet Materialer til brug for uddybende arbejde med emnet klimaforandringer For lærere Jordens vejr og klima i Geografiske Verdensbilleder, Systime 2003, ISBN Miljøproblemer og miljøpolitik i Geografiske Verdensbilleder, Systime 2003, ISBN For elever Global miljøkemi i Kosmos Grundbog B, Gyldendal 2008, ISBN Klimakaravanen. Links Publikationerne i serien Naturvidenskab for alle. Syv virkelig gode og relevante hæfter på lærerniveau til gratis download. Danmarks Meteorologiske Institut. Mange populærvidenskabelige artikler om vejr, klima og klimaforandringer. Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Populærvidenskabelige artikler og tilbud om besøg på centret. Al Gores hjemmeside vedr. klimaforandringer. Her kan du fx købe filmen An inconvenient truth. Miljøministeriets og Naturstyrelsens portal vedr. klimatilpasning. Danmarks Naturfredningsforening. Gode artikler, blandt andet om klimaforandringernes konsekvenser for flora og fauna i Danmark. Se også Nettjenesten på og

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Globale miljø og sundhedsproblemer

Globale miljø og sundhedsproblemer Globale miljø og sundhedsproblemer Niveau: 8. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Hvad handler det om, angår det mig? kunne eleverne spørge. Forløbet lægger op til, at de kan besvare spørgsmålet.

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere