Titel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation
|
|
- Sten Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted: Lea Laird Andersen reservelæge (hoveduddannelse H1) Gyn.obst.afd, Herlev Hospital Charlotte Søgaard Overlæge Gyn.obst.afd, Aalborg Sygehus Lise Grupe Larsen Overlæge Pat.afd, Region Sjælland Per Istre Reservelæge Gyn.obst.afd, Holbæk Sygehus Gitte Bennich Overlæge Gyn.obst.afd., Roskilde Sygehus Helga Gimbel Overlæge Gyn.obst.afd, Nykøbing Falster Sygehus (Tovholder) COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance: Helga Gimbel, helga@dadlnet.dk Status Første udkast: 15/6-16 Diskuteret af Sandbjerg/Hindsgavl/DGCG/DSFM/DFS dato: 17-18/9-16 Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: Externt review: Guideline gennemgået af Overlæge Marianne Waldstrøm og Overlæge Erik Søgaard-Andersen forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet 17-18/9-16. COI for referees: Se appendiks 1 Indholdsfortegnelse: Indledning: side 2 Litteratursøgningsmetode: side 2 PICO 1 side 3 PICO 2 side 4 PICO 3 side 5 PICO 4 side 6 PICO 5 side 7 Appendiks 1: COI for forfattere og reviewere side 8 Appendiks 2: Fokuserede spørgsmål side 16 Appendiks 3: Patientinformation side 22 Appendix 4: Flow chart side 23 Referencer side 24 1
2 Resume af kliniske rekommandationer: Det anbefales, at kvinder, der fortsat har deres cervix efter hysterektomi, screenes efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012: shx B Kvinder, der får foretaget total hysterektomi på benign indikation (undtaget pga cervikal dysplasi) bør følges med cytologi og HPV test i henhold til svar på patoanatomisk undersøgelse af hysterektomipræparatet. Forekommer der ikke præmaligne eller maligne forandringer i svaret på den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet, bør kvinderne ikke have foretaget cytologi fra vaginaltoppen efter hysterektomi. Forekommer der præmaligne forandringer i svaret på den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet, bør kvinderne have foretaget cytologi og HPV test fra vaginaltoppen 6 måneder efter hysterektomien. D Hvis svaret på cytologi og HPV test begge er negative, afsluttes screening af kvinden for cervixcancer. Hvis svaret på cytologi og/eller HPV test er positive, foretages evt. yderligere udredning herunder biopsi og histologi ved suspicio. Det anbefales at følge kvinder, der får foretaget hysterektomi pga cervikal dysplasi på følgende måde: Alle kvinder undersøges med cytologi og HPV test fra vaginaltoppen 6 måneder efter hysterektomien uanset svaret på den histopatologiske undersøgelse af ved hysterektomi. Hvis svaret på cytologi og HPV test begge er negative, afsluttes screeningen af kvinden for cervixcancer. D Hvis svaret på cytologi og/eller HPV test er positive, foretages evt. yderligere udredning herunder biopsi og histologi ved suspicio. Det anbefales, at patologerne informeres om indgrebets omfang (total eller subtotal hysterektomi) på hysterektomipræparatets rekvisition, for at afmelding af screening kan foregå jvf anbefalingerne ovenfor. D Det anbefales, at kvinden informeres skriftligt om hysterektomiens omfang (total D 2
3 eller subtotal) og informeres om videre forløb efter operationen (afmelding af screening eller screening om 6 måneder). Forkortelser: HPV: Humant Papilomavirus Indledning: Baggrund: Screening har generelt til formål at opspore skjult sygdom, så tidlig behandling kan iværksættes. Forudsætningen for, at screening er vellykket, er, at sygdommen kan diagnosticeres og behandles tidlig i forløbet. Derudover skal der være en screeningstest, som har tilstrækkelig sikkerhed, og hvis omkostninger og gener står i rimeligt forhold til de problemer, screeningsprogrammet skal løse. Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Desuden er det formålet at sikre ensartet praksis i regionerne i. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft højere end i lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. Desuden er forekomsten fortsat høj i aldersgrupperne over 65 år, hvor man ikke altid finder positiv HPV test ii. Der findes udenlandske tværsnitsundersøgelser iii iv v vi, der beskriver incidensen af vaginalcancer efter hysterektomi på benign indikation. Incidensen for vaginalcancer i USA i 2008 opgives til at være 0.18 pr for carcinoma in situ og 0.69 for invasiv cancer vii. Studiet beskriver dog ikke, om vaginalcanceren er opstået med eller uden intakt uterus. Et studie publiceret i 2013 x angiver en detektionsrate på 0.46% for abnorm vaginal smear hos patienter hysterektomeret på benign indikation. Ud af 997 kvinder fandt man hos 5 abnorme celleprøver, alle biopsiverificerede. Der blev ikke fundet cancertilfælde. En lignende lav prævalens ( %) blev fundet i 1996 af Pearce et al xi hos den samme patientgruppe, altså kvinder hysterektomeret på benign indikation. Over en tre-årig periode fra havde de analyseret 9610 smears fra 5682 kvinder. 104 smear, fra 79 kvinder var abnorme. De fordelte sig som følger: 52 ASCUS (0.5 %), 44 LSIL (0.5 %), 6 HSIL (0.1 %), 2 CIS (0.02 %). Hos fem kvinder viste biopsi CIN I eller II, men der blev ikke fundet cancertilfælde. En større metaanalyse Stokes- Lampard et al (ref 4) sammenlignede i 2006 data fra fem studier. Ud af 6543 kvinder havde 1.8 % abnorm smear, 0.12 % havde abnorm biopsi, ingen af dem endte med en cancerdiagnose. Sundhedsstyrelsen anbefaler screening af kvinder for cervixcancer efter bestemt algoritme i. I disse anbefalinger er ikke inkluderet anbefalinger for kvinder, der har fået foretaget hysterektomi uanset om der er tale om total eller subtotal på benign indikation. En nyere undersøgelse viii fra 2015 af screening efter hysterektomi på benign indikation fandt, at screening efter subtotal hysterektomi blev foretaget suboptimalt, mens nogle kvinder blev screenet unødvendigt efter total hysterektomi. Da der således er usikkerhed omkring screening efter hysterektomi på benign indikation, ønskes der guideline på området, for at man kan optimere/ensrette forholdene for de kvinder, hvor screening må anbefales og samtidig undgå overflødige screeninger. Definitioner: 3
4 Ikke-malign hysterektomi betyder hysterektomi på benign indikation samt indikationen CIN. Afgrænsning af emnet: Emnet afgrænses til situationer beskrevet under de enkelte PICOs. Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: ¼-16 Databaser der er søgt i: Cochrane Database, Pubmed, EMBASE mhp litteratur. Google efter guidelines, via amerikansk, canadisk, australsk/new Zealandsk, norsk og svensk selskab for obstetrik og gynækologi mht guidelines. Søgetermer: hysterectomy, subtotal, total, cervical cytology, vaginal vault, smear, cytology, cervix cancer, vaginal cancer. follow-up Søgestreng: ( vault smear OR vaginal vault smear OR cervical vault smear ) AND ( Hysterectomy ) AND ( Follow up ) Tidsperiode: Indtil april 2016 Sprogområde: Engelsk, nordiske sprog. Evidensgradering: Oxford version Marts Emneopdelt gennemgang PICO 1: Skal kvinder, der har fået lavet subtotal hysterektomi have lavet cervixcytologi efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2012 for ikke hysterektomerede kvinder? Kvalitet af evidens: Der fandtes ingen randomiserede undersøgelser, der sammenlignede screening versus ingen screening efter subtotal hysterektomi. Der fandtes et sammenlignende studie ix samt et tværsnitsstudie x. Evidensen: Studierne viste, at kvinder, der har bevaret deres cervix efter hysterektomi, fortsat er i risiko for at udvikle cervix cancer. Ekstrapolation fra anbefaling for kvinder med intakt uterus er derfor foretaget. Balance mellem gavnlige og skadelige effekter: Screening af denne gruppe vil diagnosticere cervix stumpcancer på et tidligt stadie ligesom cervix cancer hos kvinder med intakt uterus. Det sammenlignende svenske studie fandt dog, at cervix stump cancer blev diagnosticeret på et senere stadie end cervix cancer i intakt uterus og dette gav dårligere prognose iv. I diskussionen spekulerer de i, om den forsinkede diagnose blandt subtotalt hysterektomerede kvinder skyldes, at flere af dem ikke har deltaget i screeningsprogrammer. 80% af cervix stump cancerne blev diagnosticeret pga. symptomer. I tværsnitsstudiet v var incidensen af cervixcancer hos subtotalt hysterektomerede kvinder (1-3%) dog sammenlignelig med incidencen af cervix cancer hos kvinder med intakt uterus v. Fraset gener ved en gynækologisk undersøgelse er der ikke påvist andre skadelige effekter ved screening for cervix cancer efter subtotal hysterektomi end ved screening ved intakt uterus. 4
5 Værdier og preferencer: Hvis der er givet relevant information forud for hysterektomi om, at man anbefaler fortsat screening efter subtotal hysterektomi, vil kvinder der ikke ønsker screening formentlig vælge total hysterektomi. Man må derfor tænke at kvinder der har valgt subtotal hysterektomi ikke har noget imod screening. Resume af evidens Kvinder, der har fået foretaget subtotal hysterektomi er fortsat i risiko for at få cervix-cancer. Evidensgrad 3b Kliniske rekommandationer Kvinder der fortsat har deres cervix skal screenes efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for cervix screening af ikke hysterektomerede kvinder fra 2012: SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. shx Styrke B PICO 2: Skal kvinder, der har fået lavet total hysterektomi, hvor der ikke er dysplasi i hysterektomipræperatet, men som har haft CIN/HPV (højrisiko) tidligere, have lavet cytologi og/eller HPV test efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2012 for ikke hysterektomerede kvinder? Kvalitet af evidens: Der fandtes ingen randomiserede eller non-randomiserede studier der sammenligner screening vs ingen screening. Der fandtes en engelsk guideline xi baseret på ekspert vurdering. Evidensen: Den engelske guideline opdeler problemstillingen i to scenarier: 1) Hvis der har været 10 års med normale screeninger, skal der ikke foretages yderligere screening efter hysterektomi. 2) hvis der har været mindre end 10 års screening, anbefales en cervix cytologi 6 måneder efter hysterektomi. Balance mellem gavnlige og skadelige virkninger: På den ene side vil man gerne opdage evt cytologiske forandringer i vaginaltoppen tidligt, således at behandling kan være mulig. Prævalensen for vaginalcancer efter hysterektomi er imidlertid meget lav xii, hvorfor screening ikke synes nødvendig. Resume af evidens Kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi på benign indikation, hvor der ikke er dysplasi af cervix uteri i hysterektomipræparatet, men som har haft CIN/HPV (højrisiko) for mere end 10 år siden og siden da normal cervix cytologi, skal ikke have foretaget cytologi fra vaginaltoppen. Kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi på benign indikation, hvor der ikke er dysplasi af cervix uteri i hysterektomipræparatet, men som har haft CIN/HPV (højrisiko) for mindre end 10 år siden eller mindre en 10 års normal cervix cytologi, skal have foretaget cytologi fra vaginaltoppen 6 måneder efter Evidensgrad 5 5 5
6 hysterektomi én gang. Kliniske rekommandationer Kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi på benign indikation, hvor der ikke er dysplasi af cervix uteri i hysterektomipræparatet, men som tidligere har haft CIN/HPV (højrisiko), anbefales ikke yderligere screening efter hysterektomi. Styrke D PICO 3: Skal kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som har fulgt Sundhedsstyrelsens screeningsprogram for cervixcancer, have foretaget cytologi/hpv test fra vaginaltoppen? Evidens: Kvalitet af evidens: Det findes ingen randomiserede eller non-randomiserede studier der sammenligner kvinder som har fulgt screening for cervix cancer mod dem der ikke har fulgt screening efter hysterektomi. Der findes en amerikansk vi, en engelsk xi og en australsk xii guideline på området baseret på ekspertvurderinger. Evidensen: Alle tre guidelines vi xi xii er enige om, at opfølgende cytology/hpv test fra vaginaltoppen efter hysterektomi på benign indication ikke anbefales. Balance mellem skadelig og gavnlig effekt: Unødvendig opfølgning kan skabe bekymring og meningsløse ambulante besøg for patienten samt forbruge ressurcer. Resume af evidens I udenlandske guidelines anbefales det ikke, at kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som har kendt screeningsstatus, får foretaget cytologi fra vaginaltoppen efter hysterektomi. Kliniske rekommandationer Kvinder, der får foretaget total hysterektomi og som har fulgt Sundhedsstyrelsens screeningsprogram for livmoderhalskræft uden fund af celleforandringer, anbefales ingen yderligere screening efter hysterektomien. Evidensgrad 5 Styrke D PICO 4: Skal kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som har persisterende dysplasi/pga persisterende cervikal dysplasi, have foretaget cytologi/hpv test fra vaginaltoppen? Evidens: Kvalitet af evidens: Der foreligger ingen randomiserede eller non-randomiserede undersøgelser til at afklare spørgsmålet. Et systematisk review fra 2006 xiii har gennemgået litteraturen. Til afdækning af PICO-spørgsmålet var der seks studier xiv xv xvi xvii xviii xix. Alle 6 var prævalensstudier, hvoraf tre var retrospektive. Alle studierne er af ældre dato og publiceret over en 40 årig periode. Endvidere findes problematikken behandlet i en engelsk xi og en australsk xii guideline. Evidensen: Tre af studierne inkluderer udover CINIII også CINI og CINII. Data fra de seks studier er poolet og analyseret, hvilket viser følgende: Ved CINI og CINII havde 3,1% en abnorm vaginalcytologi, 1,3% en abnorm histologi ved biopsi. Der blev ikke fundet nogen cancertilfælde. 6
7 Ved CINIII havde 14,1% en abnorm vaginalcytologi, 1,7% en abnorm histologi ved biopsi og én havde vaginalcancer (0,03%). Desværre havde studierne med follow-up efter CINIII alle metodologiske- eller rapporteringsfejl. Det ene rapporterede tilfælde af vaginalcancer blev diagnosticeret inden for de første to år efter hysterektomien. En engelsk guideline xi anbefaler følgende: hvis der er frie resektionsrande ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet for CIN, anbefales cytologi fra vaginaltoppen efter 6 og 18 mdr postoperativt. hvis der ikke er frie resektionsrande ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet for CIN eller usikkert frie resektionsrande, anbefales det, at følge kvinderne, som havde de fortsat en cervix. Den australske guideline xii anbefaler følgende: hvis der er frie resektionsrande ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet for CIN, anbefales cytologi fra vaginaltoppen årligt i 5 år, derefter som i screeningsprogrammet. Guideline tager ikke stilling til problematikken hos kvinder, der ikke har frie rande ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet. Resume af evidens Prævalenssstudier af VAIN efter hysterektomi pga persisterende cervikal dysplasi viser en forekomst efter hysterektomi på 3,1-14,1% afhængig af CIN-gradering. Udenlandske guidelines anbefaler opfølgning af kvinder, der er blevet hysterektomeret pga cervikale dysplastiske forandringer med frie resektionsrande med varierende opfølgningstid. En udenlandsk guideline anbefaler opfølgning af kvinder, der er blevet hysterektomeret pga cervikale dysplastiske forandringer uden frie resektionsrande, som om de fortsat havde cervix uteri. Evidensgrad 2b 5 5 Kliniske rekommandationer Det anbefales at følge kvinder, der får foretaget hysterektomi pga cervikal dysplasi på følgende måde: Alle kvinder undersøges med cytologi og HPV test fra vaginaltoppen 6 måneder efter hysterektomien uanset svaret på den histopatologiske undersøgelse af ved hysterektomi. Hvis svaret på cytologi og HPV test begge er negative, afsluttes screening af kvinden for cervixcancer. Styrke D Hvis svaret på cytologi og/eller HPV test er positive, foretages evt. yderligere udredning herunder biopsi og histologi ved suspicio.suspicio. 7
8 PICO 5: Skal kvinder, der har fået lavet total hysterektomi og som ikke har fulgt SSTs screeningsprogram, have lavet cytologi/hpv test fra vaginaltoppen? Evidens: Kvalitet af evidens: Der findes ingen randomiserede eller non-randomiserede undersøgelser der sammenligner screening versus ingen screening efter total hysterektomi hos kvinder, der ikke har fulgt screeningsprogrammet. Der findes en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen angående Screening for cervixcancer i, men problemstillingen er ikke behandlet. I en guideline fra Australien og New Zealand xx og én fra England vi behandles problematikken. Begge er baseret på ekspertvurdering. Evidensen: Den australske guideline anbefaler screening i forhold til, hvad patologi af hysterektomipræparatet viser. Hvis der ikke er præmaligne eller maligne i præparatet, skal kvinderne ikke screenes yderligere. Hvis der foreligger cervixpatologi i hysterektomipræparatet, skal kvinderne screenes som efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Den engelske guideline anbefaler een celleprøve 6mdr efter hysterektomi, hvis der har været mindre end 10års screening forud for hysterektomien. Balance mellem gavnlige og skadelige effekter: På den ene side vil man gerne opdage evt cytologiske forandringer i vaginaltoppen tidligt, således at behandling kan være mulig. På den anden side er prævalensen for vaginalcancer efter hysterektomi imidlertid meget lav xii, hvorfor screening ikke synes nødvendig. Ud over dette findes der de kendte gavnlige og skadelige effekter af et screeningsprogram. Værdier og preferencer: Man kunne forestille sig, at denne gruppe af kvinder, der ikke tidligere har fulgt screeningsprogrammet, vil have generel eller specifik modstand mod screening. Man vurderer derfor, at denne gruppe kvinder ikke vil ønske fortsat screening. Resume af evidens Udenlandske guidelines anbefaler at screene kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som ikke har tidligere kendt screeningsstatus, efter retningslinjer rettet mod udfald af patologibeskrivelsen af hysterektomipræparatet evt med tillæg af en enkelt cytologi 6 måneder efter hysterektomi. Evidensgrad 5 Kliniske rekommandationer Kvinder, der får foretaget total hysterektomi, som ikke har fulgt Sundhedsstyrelsens screeningsprogram for cervixcancer, bør følges med cytologi i henhold til svar på patoanatomisk undersøgelse af hysterektomipræparatet: Hvis der ikke findes præmaligne eller maligne forandringer ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet, bør kvinden afsluttes uden yderligere screening. Styrke D Hvis der findes præmaligne forandringer ved den patoanatomiske undersøgelse af hysterektomipræparatet, bør kvinden følges med cytologi og HPV test fra 8
9 vaginaltoppen 6 måneder efter hysterektomien. Hvis svaret på cytologi og HPV test begge er negative 6 måneder efter hysterektomien, afsluttes screening af kvinden for cervixcancer. Hvis svaret på cytologi og/eller HPV test er positive, foretages evt. yderligere udredning herunder biopsi og histologi ved suspicio. Implementering: Det anbefales, at retningslinjer for opfølgning af kvinder, der har fået foretaget hysterektomi, mht cytologi fra cervix/vaginaltoppen indarbejdes i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Monitorering: Det anbefales, at antallet af kvinder, der får foretaget cytologi og HPV test efter hysterektomi følges nationalt via Patobank. Appendikser: Appendiks 1: COI for forfattere og reviewere Appendiks 2: PICO spørgsmål. 9
10 PICO 1 Appendix 2 Fokuserede spørgsmål Skal kvinder, der har fået lavet subtotal hysterektomi have lavet cervixxytologi efter SSTa retningslinier? Tovholdere: Lea Laird Andersen Population (population) Kvinder, der er blevet subtotal hysterektomeret. Intervention Cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012 Comparison (sammenligning) Ingen cytologi fra cervix uteri Outcomes Tidsramme Kritisk/Vigtigt Cervixcancer 20 år Kritisk Død 20 år Kritisk Dysplasia cervicis uteri 20 år vigtigt Ulejlighed med cytologitagning? vigtigt Bekymring? vigtigt 10
11 PICO 2 Skal kvinder, der har fået lavet total hysterektomi og som har haft CIN/HPV tidligere have lavet cytologi efter SSTs screeningsprogram? Tovholdere: Lise Grupe Larsen Population (population) Kvinder, der er blevet totalt hysterektomeret med tidligere HPV/CIN Intervention Cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012 Comparison (sammenligning) Ingen cytologi fra cervix uteri Outcomes Tidsramme Kritisk/Vigtigt Vaginaltopscancer 20 år Kritisk Død 20 år Kritisk Dysplasi af vaginaltoppen 20 år vigtigt Ulejlighed med cytologitagning? vigtigt Bekymring? vigtigt Vulvacancer 20 år kritisk PICO3 Skal kvinder, der har fået lavet total hysterektomi og som ikke har fuldt SSTs screeningsprogram, have lavet cytologi fra vaginaltoppen? Tovholdere: Helga Gimbel Population (population) Kvinder, der er blevet totalt hysterektomeret og ikke fuldt SSTs screeningsprogram - ingen eller få. Intervention Cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefaliner for screening for livmoderhalskræft 2012 Comparison (sammenligning) Ingen cytologi fra cervix uteri 11
12 Outcomes Tidsramme Kritisk/Vigtigt Vaginaltopscancer 20 år Kritisk Død 20 år Kritisk Dysplasi af vaginaltoppen 20 år vigtigt Ulejlighed med cytologitagning? vigtigt Bekymring? vigtigt Vulvacancer 20 år kritisk PICO 4 Skal kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som har fuldt SSTs screeningsprogram for cervixcancer, have foretaget cytlogi fra vaginaltoppen? Tovholdere: Per Istre Population (population) Kvinder, der er blevet totalt hysterektomeret som har fuldt screeningsprogrammet Intervention Cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012 Comparison (sammenligning) Ingen cytologi fra cervix uteri Outcomes Tidsramme Kritisk/Vigtigt Vaginaltopscancer 20 år Kritisk Død 20 år Kritisk Dysplasi af vaginaltoppen 20 år vigtigt Ulejlighed med cytologitagning? vigtigt Bekymring? vigtigt Vulvacancer 20 år kritisk 12
13 PICO 5 Skal kvinder, der har fået foretaget total hysterektomi og som har persisterende dysplasi/pga persisterende dysplasi, have foretaget cytologi fra vaginaltoppen? Tovholdere: Gitte Bennich Population (population) Kvinder, der er blevet totalt hysterektomeret med persisterende dysplasi Intervention Cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012 Comparison (sammenligning) Ingen cytologi fra cervix uteri Outcomes Tidsramme Kritisk/Vigtigt Vaginaltopscancer 20 år Kritisk Død 20 år Kritisk Dysplasi af vaginaltoppen 20 år vigtigt Ulejlighed med cytologitagning? vigtigt Bekymring? vigtigt Vulvacancer 20 år kritisk 13
14 Patientinformation efter fjernelse af livmoderen Ved operation d. / 20 fik du fjernet livmoderkroppen. Vi anbefaler, at du fortsat følger screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Du vil blive indkaldt til dette via folkeundersøgelserne. Ved operation d. / 20 fik du fjernet hele livmoderen. Undersøgelser af din livmoder efter operationen har vist, at du ikke havde celleforandringer i livmoderhalsen. Vi anbefaler derfor, at du ikke mere får foretaget celleprøve for livmoderhalskræft. Ved operation d. / 20 fik du fjernet hele livmoderen. Undersøgelser af din livmoder efter operationen har vist, at du havde celleforandringer i livmoderhalsen. Vi anbefaler derfor, at du får foretaget celleprøve fra toppen af skeden om 6 måneder. Ved operation d. / 20 fik du fjernet hele livmoderen p gr a celleforandringer i livmoderhalsen. Undersøgelser af din livmoder efter operationen har bekræftet, at du havde celleforandringer i livmoderhalsen. Vi anbefaler derfor, at du får foretaget celleprøve fra toppen af skeden om 6 måneder. 14
15 Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation. Flow chart Subtotal hysterektomi Total hysterektomi Cytologi og HPV efter retningslinjer fra 2012 Indikation: Ikke dysplasi Hysterektomipræparat: Ingen dysplasi i cervix uteri Hysterektomipræparat: Dysplasi i cervix uteri Indikation: Dysplasi Screening afsluttes efter hysterektomi Cytologi og HPV test fra vaginaltoppen 6 mdr efter hysterektomi Cytologi og HPV test negative: Screening afsluttes Hvis svaret på cytologi og/eller HPV test er positive, foretages evt. yderligere udredning herunder biopsi og histologi ved suspicio. 15
16 Referenceliste: i Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, ii Hammer A, Mejlgaard E, Gravitt P, Høgdall E, Christiansen P, Steiniche T, and Blaakær J.HPV genotype distribution in older Danish women undergoing surgery due to cervical cancer. Acta Obstet Gynecol Scand Aug 24. doi: /aogs iii Gupta, S., Sodhani, P., Singh, V. and Sehgal, A. Role of vault cytology in follow-up of hysterectomized women: Results and inferences from a low resource setting. Diagn. Cytopathol. 2013;41: iv Katherine F. Pearce, M.D., Hope K. Haefner, M.D., Syeda F. Sarwar, M.D., and Thomas E. Nolan, M.D. Cytopathological findings on vaginal papaniculaou smears after hysterectomy for benign gynecologic disease. N Engl J Med 1996;335: v Stokes-Lampard, H., Wilson, S., Waddell, C., Ryan, A., Holder, R. and Kehoe, S. Systematic review: Vaginal vault smears after hysterectomy for reasons other than malignancy: a systematic review of the literature. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, 2006;113: vi Saslow D, Solomon D, Lawson HW, et al. American Cancer Society, American Society for Colposcopy and Cervical Pathology, and American Society for Clinical Pathology Screening Guidelines for the Prevention and Early Detection of Cervical Cancer. CA: a cancer journal for clinicians. 2012;62(3): vii Wu, X., Matanoski, G., Chen, V. W., Saraiya, M., Coughlin, S. S., King, J. B. and Tao, X.-G. Descriptive epidemiology of vaginal cancer incidence and survival by race, ethnicity, and age in the United States. Cancer, 2008;113: viii Andersen LL, Møller LMA, Gimbel H. Low adherence to screening for cervical cancer after subtotal hysterectomy. Dan Med J 2015; 62/12 ix Hellström AC, Hellman K, Pettersson BF, Andersson S. Carcinoma of the cervical stump: fifty years of experience. Oncol Rep 2011; 25: x Hannoun-Lévi JM, Peiffert D, Hoffstetter S, Luporsi E, Bey P, Pernot M. Carcinoma of the cervical stump: retrospective analysis of 77 cases. Radiother Oncol May;43(2): xi xii Khan MJ, Massad S, Kinney W, Gold M, Mayeaux Jr EJ, Darragh TM, Castle PE, Chelmow, Lawson HW, Huh WK. A common clinical dilemma: Management of abnormal vaginal cytology and human papillomavirus test results. Gynecologic Oncology 141 (2016) xiii Stokes-Lampard, H., Wilson, S., Waddell, C., Ryan, A., Holder, R. and Kehoe, S. Systematic review: Vaginal vault smears after hysterectomy for reasons other than malignancy: a systematic review of the literature. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, 2006;113: xiv Berget A, Gyldensted M, Skaarup P, Szczepanski K. Clinical consequen ces in patients with suspect cell findings on initial vaginal cytology.danish Med Bull 1972;19: xv Boyes DA, Worth AJ. The results of treatment of 4389 cases of pre-clinical cervical squamous carcinoma. J Obstet Gynaecol Br Commonw 1970;77: xvi Fawdry RD. Carcinoma-in-situ of the cervix: is post-hysterectomy cytology worthwhile? Br J Obstet Gynaecol 1984;91: xvii Gemmell J, Holmes DM, Duncan ID. How frequently need vaginal smears be taken after hysterectomy for cervical intraepithelial neoplasia? Br J Obstet Gynaecol 1990;97: xviii Kalogirou D, Antoniou G, Karakitsos P, Botsis D, Papadimitriou A, Giannikos L. Vaginal intraepithelial neoplasia (VAIN) following hysterectomy in patients treated for carcinoma in situ of the cervix. Eur J Gynaecol Oncol 1997;18: xix Michalkiewicz W, Prxybora LA, Simm S, Wolna M. Recurrence and Therapeutic problems in cervical dysplasia and in situ cancer. Cancer 1963;16: xx Cytological follow-up after hysterectomy. Developed and reviewed by the Women s Health Committee and approved by the RANZCOG Board and Council. (The Royal Australian and New Zealand College of Obstetricians and Gynaecologists). 16
Titel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation
Titel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted:
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereGynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve. Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle
Gynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle Disposition I. Gennemgang af KBC undersøgelsen Kolposkopi Biopsi Endocervikal
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereFlow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Flow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Flow chart - søgning efter kliniske retningslinjer og guidelines. (n = 269) (n = 235) (n = 34) (n = 34) Ikke tilgængelig:
Læs mereHerlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.
Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle
Læs mereLong-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy
UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK INSTITUTE OF REGIONAL HEALTH RESEARCH Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy Follow-up of a randomized clinical trial and an observational study
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs mereLIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK. Hvad er livmoderhalskræft?
LIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK Hvad er livmoderhalskræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Deltagelse
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereDobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)
Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereForebyggende undersøgelse for. livmoderhalskræft i Københavns og
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner Opgørelse af screeningen i perioden 2000 til 2003/2004 Patologiafdelingen, afsnit 134, Hvidovre Hospital Indeks Indledning...
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereKonisation øger risikoen for præterm fødsel
Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereNationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereKodevejledning for cervixcancer
Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereForskel i smearhistorik hos kvinder
Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik med hensyn til endocervikale status hos kvinder med og uden cervikalt adenokarcinom Cilierede Cylinder epitelceller 1 Metaplastisk pladeepitel
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereMøde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereHøringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011
Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereForebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening.
Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs merebiografi: marianne lidangs adresse:
Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs merewewr Human PapillomaVirus
Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereCelleforandringer på livmoderhalsen
Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er celleforandringer? 4 HPV er årsag til celleforandringer 6 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 8 Hvordan udvikler celleforandringer
Læs mereScreening for cervixcancer
Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs meredistribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up
15. September 2014/BB Revised 3. november. 2014 (HS) Revised 13. November 2014 (HS) Revised 20. November 2014 (HS) Cervical cytology distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 1. Distribution
Læs mereFlowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereKodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi
Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning
Læs mereLone Kjeld Petersen, overlæge, dr med Gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus, 8200 Århus N. Email: lonpeers@rm.dk
Titel Udredning, behandling og kontrol af cervikal dysplasi, Forfattere Bugge Nøhr, Dorete Frydshou, Henriette Strøm Kahn, Karsten Nielsen, Katrine Fuglsang, Kristina Hansen, Lone Kjeld Petersen, Mai-britt
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs merePapillomviridae (familias) Papillomvirus (genus)
HPV sygdom hos mænd Papillomviridae (familias) Papillomvirus (genus) 130 typer. Highrisk HPV (hrhpv): onkogene typer: cervix-, vagina-, vulva-, anal-, peniscancer oral-, oropharynx-, larynxcancer. Lowrisk
Læs mereEvidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for på benign indikation søgning på Guidelines Kontakt projektgruppe Sigurd Beier Sloth /Christina Debes Helm, SST Kontakt søgespecialist
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereHvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?
Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereUNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereImplementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital
Implementering af NKR Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital Formål At give den enkelte patient den rette behandling - på rette tid. Hvordan? Kliniske vejledninger
Læs mereScreening for livmoderhalskræft
Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereScreening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten
2 Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten,anne Hammer 1, Katrine Fuglsang 1, Kristine Høgsbjerg 2 & Jan Blaakær 1 STATUSARTIKEL 1) Gynækologisk
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereLivmoderhalskræftscreening Region Hovedstaden
Nye tiltag i Livmoderhalskræftscreening Region Hovedstaden Jesper Bonde, PhD, Dipl.Med.Sci. Seniorforsker, Laboratorieleder Molekylærpatologi enheden Hvidovre Hospital HPV Classification HPV, Human Papillomavirus
Læs mere