Rapport Ballerup Kommunes Borgerpanel Kommunikationsundersøgelse. Udarbejdet af Lindenberg & Lystrup 24. oktober 2003

Transkript

1 Rapport Kommunikationsundersøgelse Udarbejdet af Lindenberg & Lystrup 24. oktober 2003 Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 1

2 Indledning Betragtninger omkring brugen af Borgerpaneler... 3 Respondentgruppens fordeling Tilfredshed med kommunens information... 6 Tilfælde af mangelfuld information Brug og vigtighed af informationsmuligheder... 8 Personlig betjening Interesse for andre betjeningsmuligheder Selvbetjening på kommunens hjemmeside Istoppen Om undersøgelsen Spørgeramme Tabel bilag 1: brug af informationsmuligheder fordelt på alder og medier Tabel bilag 2: interesse for andre betjeningsformer Åbne besvarelser På spørgsmålet om mangelfuld information På spørgsmålet om betjening på nye måder På spørgsmålet om sager til man ikke har prøvet selvbetjening på kommunens hjemmeside På spørgsmålet om Istoppen ideer til alternativ anvendelse af udgiften på kr Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 2

3 Indledning. Undersøgelsen er gennemført overfor det nyetablerede Borgerpanel i Ballerup Kommune. Alle, der har lyst og som bor i Ballerup Kommune, kan tilmelde sig panelet. Ved tilmelding udfylder man et kort spørgeskema med navn, alder osv. Der er ingen forpligtelser forbundet med at deltage, og man kan n som helst melde sig ud af panelet. Dette er den første undersøgelse, som løb af stablen i midten af september. Anden spørgerunde er i gang netop nu, og der forventes at komme flere i løbet af et. Deltagerne i de to første undersøgelsesrunder f direkte besked om resultatet af undersøgelserne i slutningen af oktober. Undersøgelsen er sendt ud til i alt 1026 deltagere, og det samlede antal respondenter i undersøgelsen udgør 763 personer, efter frasortering af forskellige ugyldige besvarelser. Svarprocenten er dermed ca. 74%. Betragtninger omkring brugen af Borgerpaneler. Et panel bestående af borgere i kommunen, kan betragtes som en udvalgt gruppe af personer, der kan stilles forskellige typer af spørgsmål, der måtte have relevans for kommunens forvaltningsmæssige eller politiske arbejde. Det er ikke formålet med denne rapport, i udtalt grad at gå i dybden med betragtninger over anvendelsen af Borgerpanelet, med vi skal blot knytte nogle enkelte kommentarer til panelanvendelsen, som kan fungere som inspiration til yderligere fordybelse. Baggrund for det etablerede panel. Det skal bemærkes, at Borgerpanelet har sin styrke ikke mindst i kraft af, at det overvejende fungerer elektronisk. Besvarelse via elektroniske spørgeskemaer (kombineret med enten telefon eller brevbaserede spørgeskemaer til de der ikke kan/vil deltage elektronisk) er ensbetydende med en række egenskaber, som for god ordens skyld skal fremhæves her: Nemhed for respondenten. Online (dvs. internetbaserede) undersøgelser er nemmere for respondenterne at medvirke i. Grunden til at det opleves som nemmere for deltagerne er dels, at besvarelsen kan foregå gennem indtastning med det samme, eller på det tidspunkt respondenten selv bestemmer. For respondenten er det også nemmere, at der ikke skal foregå kuvertering og postforsendelse af et skriftligt spørgeskema. Set i forhold til telefoniske undersøgelser, f respondenten ved en online-undersøgelse både fordelen af ro og tid til besvarelsen sammen med eget valg af tidspunkt for besvarelsen, hvilket næsten aldrig vil kunne gøres optimalt ved en telefonisk besvarelse. Online undersøgelser modtager erfaringsmæssigt højere svarprocenter end skriftlige. Den høje svarprocent er ikke unik for Borgerpaneler, den opleves også i kommercielle undersøgelser, hvor panelet er holdt opdateret. Der kan være en række forklaringer på den højere svarprocent, hvoraf nemhed for respondenten kan være én variabel. Andre variabler er, at undersøgelsen gennem emnevalg, formulering og antal spørgsmål, opleves som let tilgængelig og interessant. Hurtig gennemførelse. Online undersøgelser er i praksis betydeligt hurtigere at gennemføre end skriftlige, netop fordi respondenterne ofte besvarer de fremsendte spørgeskemaer hurtigt. Typisk kommer hovedparten af den samlede besvarelse indenfor de første dage af undersøgelsen, og det er muligt at gennemføre en afsluttet undersøgelse på få dage. Rationel dataforarbejdning. Online undersøgelser giver visse fordele i relation til databehandling, hvor data foreligger i databaser med analytiske programmer, allerede ved modtagelse fra respondenten. Derved er det muligt at afkorte den tid, der g fra en undersøgelse sættes i gang, til forarbejdning af resultaterne kan påbegyndes. Det er i praksis bevist flere gange, at forholdsvis valide præliminære rapporter, kan leveres indenfor ganske få dage fra en online undersøgelse lanceres. Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 3

4 Borgeranalyse eller borgerdialog. Det vil føre for vidt at gå i dybden med emnet her, men det skal fremføres, at Borgerpanelet kan betragtes udfra mindst to anvendelsessynspunkter: det traditionelt analytiske, og det kommunikationsmæssige synspunkt. Analysesynspunktet. Ud fra det analytiske synspunkt, kan Borgerpanelet finde anvendelse i undersøgelser, der har til formål at afdække forskellige forhold i befolkningen som kendskab, forventninger, tilfredshed og synspunkter. For at Borgerpanelet kan finde anvendelse til analytiske formål, stiller det visse krav til panelets sammensætning og dets udvælgelse, hvor der skal tages højde for ting som stikprøvestørrelse, repræsentativitet og stikprøveudvælgelse. Gennem målrettet rekruttering, panelstørrelse og panel anvendelse, kan Borgerpanelet bruges til en række analyseformål. Ud fra en gængs betragtning af analyse- og stikprøvesynspunktet, kan det retfærdiggøres, at kommunen i en styret proces, udvælger deltagerne til undersøgelsen, for at sikre tilfældighed og repræsentativitet og dermed samtidigt udelukker andre fra deltagelse i panelet. Lidt forenklet sagt, bygger analyse- og stikprøvetankegangen alene på opnåelse af viden, men ikke nødvendigvis på opnåelse af dialog. Det analytiske alene, er derfor kun en del af panelets anvendelsesområde og ikke nødvendigvis det primære, om end det opfylder et defineret og anerkendt behov. Dialog og kommunikationssynspunktet. Det andet synspunkt, som vi mener er nok så vigtigt og mere fremtidsrettet, er Borgerpanelet som redskab til dialog med borgerne. Panelet giver i kraft af de omtalte fordele mulighed for mere frekvente undersøgelser og dermed mulighed for, at borgerne oftere og nemmere kan give deres synspunkter til kende. Ved at bygge panelet op på basis af interesse, frivillighed og deltagelse uden unødvendige begrænsninger, bliver Borgerpanelet et ny invitation til dialog og meningstilkendegivelse. Borgerpanelet bliver dermed en ny åbning til, at befolkningen kan blive hørt. Det skal bemærkes, at det også er den måde, flere oplever Borgerpanelet på som en åbning til dialog og lydhørhed. Ud fra denne tankegang er repræsentativitet og stikprøvenøjagtighed mindre vigtige det er primært lysten til at blive hørt og give sin mening til kende, der er drivkraften. Ligesom borgerhøringer, debatter om lokalplaner, budgetmarkeder osv. aldrig stiller spørgsmål ved, om de deltagende personer i debatten er repræsentative, så vil et Borgerpanel kunne betragtes på samme måde, dvs. som en udvidet form for borgerhøring. Blot med den store forskel, at en sådan undersøgelse, som regel vil være lagt mere repræsentativ end de kendte debat- og dialogformer, man som kommune ellers anvender. En pilotundersøgelse gennemført for Lindenberg & Lystrup i august 2003, overfor ca. 550 personer fra hele landet, påviste, at hovedparten af dem, der var interesserede i at deltage i et primært online baseret Borgerpanel, i stor udstrækning udgjorde det tavse flertal. Det vil sige, hovedparten af de borgerpanel interesserede var personer, som ellers aldrig eller næsten aldrig deltager i debatter, skriver læserbreve eller retter henvendelse til kommenen osv. Det, man ofte omtaler, som det store tavse flertal, kan dermed få en stemme, i kraft af Borgerpanelet. Panelets brug i det kommunale arbejde. For administrationen (forvaltningen) er Borgerpaneler et oplagt redskab, hvormed der kan skabes en bedre kontakt til borgerne, n der skal indhentes respons om kendskab, tilfredshed og holdninger til emner, der berører borgernes dagligdag. Det er især indenfor det administrative arbejde, der nemt kan fremsættes undersøgelser på områder, borgerne kan give meningsfulde svar på i spørgeskemaform. Som et værktøj til belysning af rent politiske spørgsmål, kan et Borgerpanel også finde anvendelse. Men det må anbefales, at der udvises tilbageholdenhed med at bruge et Borgerpanel som led i de politiske beslutningsprocesser. En overvejelse i forhold til Borgerpanelet som et politisk værktøj er, at de problemstillinger politikerne er valgt til at varetage, ofte er så komplekse og nuancekrævende, at de kan være vanskelige at fremlægge i spørgeskemaform. Ved politiske undersøgelser, vil der også kunne opstå en uhensigtsmæssig holdningsbaseret, politisk præget debat i undersøgelsens udformning, fra spørgsmålenes formulering, over stikprøvens udvælgelse til fortolkning af svarene. Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 4

5 Respondentgruppens fordeling. Borgerpanelet best p.t. af de borgere i kommunen, som på eget initiativ har tilmeldt sig panelet, enten på kommunens hjemmeside eller via den annoncerede kupontilmelding. I denne undersøgelse, har vi valgt at spørge alle medlemmer af panelet, og ikke fravalgt nogen, f.eks. med henblik på at få en optimal repræsentativ fordeling i forhold til alder, køn osv. Borgerpanelet er endnu i sin etableringsfase og det vil med tiden blive muligt at gennemføre stadig mere repræsentative undersøgelser. For at imødekomme ønsket om større repræsentativitet, er der foretaget en forsigtig vejning af stikprøven. Gennem udvidelse af Borgerpanelet indenfor de grupper, som i den nuværende panelsammensætning er underrepræsenterede, vil det være muligt at gennemføre undersøgelser, hvor vejning af svarene ikke er nødvendige. Basis for besvarelserne, det vil sige det absolutte antal respondenter der indg i besvarelsen, er stort set ens for alle spørgsmål hele undersøgelsen igennem. Årsagen er blandt andet, at undersøgelsen er baseret på tvungen svarafgivelse. Derfor er alle tabeller også kun vist som procentvise fordelinger. Basis for besvarelsen er den samme, 763 respondenter. Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 5

6 Tilfredshed med kommunens information Kommunens information fungerer godt. Et flertal på ca. 70% giver udtryk for at være meget eller forholdsvis tilfredse med kommunens information. Kun 7% er forholdsvis eller meget utilfredse, hvilket samlet må vurderes som ganske tilfredsstillende. Fig. 1.1.: Hvor tilfreds er du med kommunens information Information fra kommunen er en vigtig opgave, som der bruges mange ressourcer på. For at kunne gøre det bedst muligt, har vi brug for din vurdering. Hvor tilfreds er du med kommunens information? Hvor tilfreds er du med kommunens information? 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,0 0 % 0,00% M eget tilfreds Forholdsvis tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Forholdsvis utilfreds M eget utilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du med kommunens information? Hovedtotal Meget tilfreds 19% Forholdsvis tilfreds 52% Hverken tilfreds eller utilfreds 20% Forholdsvis utilfreds 6% Meget utilfreds 1% Ved ikke 2% Hovedtotal 100% Tabel 1.1.: Hvor tilfreds er du med kommunens information Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 6

7 Fordelt på aldersgrupper er der en tendens til, at jo ældre respondenterne er, desto mere tilfredse er de med informationen. Blandt personer under 24 er der ca. 30% som er forholdsvis eller meget utilfredse mens det samme kun g sig gældende for ca. 7% af alle. Graden af tilfredshed er ikke nødvendigvis en funktion af alder, men kan lige så godt være en funktion af faktorer der følger alderen, som kunne være karakteren af de problemstillinger man har i kontakte med kommunen, forventninger til hvilke services kommunen tilbyder, eller opfattelse af, hvordan eller om hvad kommunen bør informere. Fig. 1.2.: Hvor tilfreds er du med kommunens information, efter alder. Hvor tilfreds er du med kommunens information - efter alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ved ikke Meget utilfreds Forholdsvis utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Forholdsvis tilfreds Meget tilfreds 20% 10% 0% Hvor tilfreds er du med kommunens information? Hovedtotal Meget tilfreds 0% 11% 17% 15% 22% 45% 19% Forholdsvis tilfreds 34% 53% 52% 54% 59% 40% 52% Hverken tilfreds eller utilfreds 33% 27% 23% 26% 12% 7% 20% Forholdsvis utilfreds 23% 8% 5% 4% 5% 6% 6% Meget utilfreds 5% 2% 1% 1% 0% 0% 1% Ved ikke 5% 0% 3% 1% 2% 2% 2% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 1.2.: Hvor tilfreds er du med kommunens information, efter alder. Tilfælde af mangelfuld information. I forlængelse af det foregående spørgsmål, blev respondenterne spurgt, om der var tilfælde, hvor kommunen efter deres mening har ydet mangelfuld information. Svarende herpå, kan ses i afsnittet med åbne spørgsmål. Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 7

8 Brug og vigtighed af informationsmuligheder De mest brugte informationsmuligheder, som over 80% bruger, er kommunens annoncer i Ballerup Bladet, pressens artikler i lokalavisen og kommunens hjemmeside. Højt på listen ligger også pjecer fra kommunen og bladet Kig og Lyt, der begge benyttes af ca. 74% af respondenterne. I den anden ende af skalaen, med informationsmuligheder der benyttes af færrest, ligger lokalradio, lokal-tv samt plakatsøjler med information. Tabel 2: Brug af informationsmuligheder Hvilke af følgende informationsmuligheder bruger du til at orientere dig om forhold i kommunen? Skriv først om du bruger den nævnte informationsmulighed og dernæst hvor vigtig den er for dig, på en skala fra 0 til 5. Hvor 0 = ikke vigtig og 5 = meget vigtig. Kommunens Kommunens annoncer i Ballerup informationssider i telefonbøger og Pjecer fra Bladet vejvisere kommunen Plakatsøjler med information Kommunens Kommunens Lokaltv sberetning hjemmeside Bladet Bladet "Kig "Børn i Lokalradio og Lyt"? Ballerup" Bruger 89% 59% 74% 20% 54% 83% 16% 6% 74% 37% 85% Bruger ikke 9% 38% 21% 70% 40% 16% 78% 88% 23% 56% 11% Ved ikke 2% 3% 5% 10% 7% 1% 6% 5% 3% 7% 4% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Pressens artikler i lokalaviser? Ser man på, hvordan respondenterne har bedømt vigtigheden af de forskellige informationskilder, gives der en yderligere dimension. Her skiller kommunens hjemmeside sig klart ud, som langt det vigtigste af alle informationskilder, i det over 80% har vurderet dette som en meget vigtig informationsmulighed. Dernæst følger annoncerne i Ballerup Bladet, pressens artikler i lokalavisen, men også en række andre muligheder vurderes som værende næsten ligeså vigtige blandt brugerne. Mindre end 10% af de der bruger plakatsøjler med information, har vurderet dette som meget vigtigt, og ca. 20% af de der benytter sig af information fra henholdsvis lokal-tv og lokalradio, mener dette er meget vigtigt. Tabel 3: Vigtighed af informationsmuligheder Kommunens annoncer i Ballerup Bladet Kommunens informationssider i telefonbøger og Pjecer fra vejvisere kommunen Plakatsøjler med information Bladet Kommunens Kommunens "Kig og sberetning hjemmeside Lokal-tv Lokalradio Lyt"? Bladet "Børn i Ballerup" 0 0% 1% 1% 4% 0% 0% 2% 0% 1% 2% 1% 1 2% 5% 2% 17% 4% 1% 6% 10% 4% 3% 1% 2 7% 16% 10% 26% 12% 3% 16% 14% 13% 9% 8% 3 18% 24% 29% 29% 31% 13% 31% 16% 21% 20% 23% 4 28% 21% 30% 13% 24% 21% 25% 36% 30% 31% 29% 5 45% 33% 28% 8% 28% 61% 19% 24% 31% 33% 38% Ved ikke 0% 0% 1% 2% 1% 1% 0% 0% 0% 1% 1% Pressens artikler i lokalaviser? Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 8

9 Fig. 4: Vigtighed af informationsmuligheder meget vigtig mulighed, adspurgt blandt brugere. Meget vigtige medier - blandt brugerne. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommunens annoncer i Ballerup Bladet Pjecer fra kommunen Kommunens hjemmeside Lokal-tv Lokalradio Bladet "Kig og Lyt"? Pressens artikler i lokalaviser? Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 9

10 Personlig betjening På spørgsmålet om, hvor nemt det opleves at få personlig betjening ved henvendelse på rådhuset, er der et flertal på ca. 70% mener, at det er forholdsvist eller meget nemt at få personlig betjening. Kun 8% mener det er forholdsvis eller meget besværligt. Der er en vis tendens til, at ældre respondenter i højere grad finder det nemt at få personlig betjening end yngre respondenter. Bagved liggende faktorer, som følger med alderen, kan også her være forventninger, viden og karakteren af de pågældende problemstillinger. Fig. 5: Oplevelse af personlig betjening ved henvendelse til Rådhuset Hvordan oplever du, det er at få personlig betjening på Rådhuset i forbindelse med f.eks. skattespørgsmål, lægeskifte eller opskrivning til daginstitution? Hvordan oplever du, det er at få personlig betjening på Rådhuset i forbindelse med f.eks. skattespørgsmål, lægeskifte eller opskrivning til daginstitution? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget nemt Forholdsvist nemt Hv erken nemt eller besværligt Forholdsvis besv ærligt Meget besv ærligt Ved ikke / har ikke haft behov for det Hvordan oplever du, det er at få personlig betjening på Rådhuset i forbindelse med f.eks. skattespørgsmål, lægeskifte eller opskrivning til daginstitution? Meget nemt 31% Forholdsvist nemt 39% Hverken nemt eller besværligt 9% Forholdsvis besværligt 6% Meget besværligt 2% Ved ikke / har ikke haft behov for det 14% Hovedtotal 100% Tabel 5: Oplevelse af personlig betjening ved henvendelse til Rådhuset Hovedtotal Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 10

11 Hvordan oplever du, det er at få personlig betjening på Rådhuset i forbindelse med f.eks. skattespørgsmål, lægeskifte eller opskrivning til daginstitution? Meget nemt 19% 27% 30% 29% 33% 46% 31% Forholdsvist nemt 48% 40% 43% 39% 34% 33% 39% Hverken nemt eller besværligt 9% 16% 14% 7% 6% 0% 9% Forholdsvis besværligt 14% 6% 4% 6% 6% 0% 6% Meget besværligt 5% 3% 3% 1% 1% 1% 2% Ved ikke / har ikke haft behov for det 5% 6% 6% 17% 20% 20% 14% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 5: Oplevelse af personlig betjening ved henvendelse til Rådhuset efter alder. Hovedtotal Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 11

12 Interesse for andre betjeningsmuligheder Blandt de fire muligheder for betjening af kommunen, andre steder end normalt, skiller muligheden for telefonisk betjening udenfor normal åbningstid sig ud, som den langt mest interessante mulighed 55% svarer ja og 22% måske til denne mulighed, som dermed hæver sig langt over de øvrige forslående muligheder. Foretager man en analyse af interessen fordelt på aldersgrupper, ses en tendens til, at ældre respondenter i lidt mindre grad end yngre, er interesserede i telefonisk betjening udenfor normal åbningstid, mens interessen for betjening på daginstitutioner og skoler er relativt størst blandt yngre aldersgrupper, og interessen for betjening på plejehjem størst i gruppen over 67, selvom ingen af disse grupper, kommer på højde med interessen for telefonbetjening. I tilknytning til spørgsmålet har respondenterne haft mulighed for at vedlægge en kommentar disse kan ses i afsnittet med åbne spørgsmål. Fig. 6: Interessen for andre betjeningsmuligheder. Hvis du kunne blive betjent af kommunen andre steder end normalt, ville du så forvente at gøre brug af det? 120% Ja Måske Nej Ved ikke 100% 80% 60% 40% 20% 0% Telefonbetjening udenfor normal åbningstid Lokal betjening på skoler Lokal betjening på plejehjem Lokal betjening i daginstitutioner Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 12

13 Telefonbetjening udenfor normal åbningstid Lokal betjening på skoler Lokal betjening på Lokal betjening i plejehjem daginstitutioner Ja 55,35%14,09% 14,09% 14,09% Måske 22,64%19,75% 19,75% 19,75% Nej 18,36%50,82% 50,82% 50,82% Ved ikke 3,65%15,35% 15,35% 15,35% Hovedtotal 100,00%100,00% 100,00% 100,00% Tabel. 6: Interessen for andre betjeningsmuligheder. Fig. 6.1: Interessen for betjeningsmuligheden telefonbetjening udenfor normal åbningstid Telefonbetjening udenfor normal åbningstid - efter alder. 120% Ja Måske Nej Ved ikke 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 13

14 Selvbetjening på kommunens hjemmeside Af de adspurgte, har 71% prøvet at benytte selvbetjening på kommunens hjemmeside. Det største antal af personer, der har prøvet dette, findes i aldersgrupperne samt Bemærkelsesværdigt er også, at over halvdelen, nemlig 53% af personer over 67 har prøvet selvbetjening på kommunens hjemmeside. Hovedparten af dem der ikke har prøvet det, svarer at de ikke har haft behov for det. Kun 10% af ikkeprøverne kendte ikke muligheden mens en stor restgruppe, som især befinder sig i de ældre aldersgrupper, svarer at de ikke har prøvet det, fordi de enten ikke har computer eller adgang til Internettet. Tabel. 7.1: Andelen der har prøvet selvbetjening på kommunens hjemmeside. Udviklingen g i retning af, at man som borger kan betjene sig selv på nettet, indenfor en række kommunale serviceydelser. Har du selv prøvet at bruge nogen form for selvbetjening på kommunens hjemmeside? Hovedtotal Ja 63% 73% 75% 84% 67% 53% 71% Nej 38% 21% 22% 15% 30% 45% 26% Ved ikke 0% 6% 3% 1% 3% 2% 3% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 7.2: Begrundelser for, ikke at have prøvet selvbetjening på kommunens hjemmeside. N du ikke har prøvet at benytte selvbetjening på kommunens hjemmeside, hvad er da sagen hertil? Har ikke haft behov for det 52% Kendte ikke til muligheden 10% Synes det var nemmere at ringe eller skrive 10% Ønsker ikke at benytte mig af selvbetjening på nettet 6% Notér andet: 21% Ved ikke 1% Hovedtotal 100% Hovedtotal Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 14

15 Istoppen Istoppen er kendt af ca. 70% af respondenterne. Kendskabet til Istoppen er størst i området Ballerup/Egebjerg og i aldersgruppen Tabel. 8.1: Kendskab til ISTOPPEN, efter alder Kommunen opsætter hver vinter en kunstig skøjtebane kaldet "Istoppen". Kender du til "Istoppen"? Kommunen opsætter hver vinter en kunstig skøjtebane kaldet "Istoppen". Kender du til "Istoppen"? Hovedtotal Ja 63% 69% 75% 84% 69% 51% 71% Nej 38% 31% 24% 15% 29% 49% 28% Ved ikke 0% 0% 1% 1% 2% 0% 1% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel. 8.2: Kendskab til ISTOPPEN, efter boligområde Kommunen opsætter hver vinter en kunstig skøjtebane kaldet "Istoppen". Kender du til "Istoppen"? Ballerup/Egebjerg Måløv SkovlundeHovedtotal Ja 77% 67% 57% 71% Nej 22% 31% 41% 28% Ved ikke 0% 1% 2% 1% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% I forlængelse af spørgsmålet om kendskabet til Istoppen, er det oplyst, at Istoppen koster kr. ligt og respondenterne er i den forbindelse blevet spurgt, om de har nogle ideer til, hvad disse penge i stedet kunne anvendes til, hvis Istoppen skulle nedlægges. Svarene kan ses i afsnittet under åbne spørgsmål. Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 15

16 Om undersøgelsen. Rapportens titel Kommunikationsundersøgelse oktober 2003, Igangsætnings dato 29. september 2003 Rapport dato 24. oktober 2003 Svarprocent 74% Brutto inviterede 1031 Panel Borgerpanel Undersøgelsen er gennemført overfor det frivillige Borgerpanel, som er oprettet i Ballerup Kommune. Panelet bestod på undersøgelsestidspunktet af ca deltagere. Til undersøgelsen blev alle deltagere kontaktet, hvoraf størstedelen valgte at deltage. Besvarelsen er fordelt på deltagere via hhv. og skriftlige spørgeskemaer: Af deltagere pr. netto 709 ud af 960, svarende til 74% besvarelse. Af deltagere pr. skriftlige spørgeskemaer: netto 54 ud af 66, svarende til 81% besvarelse. Undersøgelsen udviser en mindre skævhed i panelsammensætningen set i forhold til den samlede befolkning i Ballerup Kommune. Der er foretaget nogle mindre vejninger af undersøgelsen, med henblik på at kompensere herfor. Den justerede sammensætning, udviser dermed en acceptabel sammensætning på alder. Det anbefales, for i kommende undersøgelser at kunne opnå en større naturlig repræsentativitet, at dette løses primært gennem målrettet rekruttering til Borgerpanelet. Procentuel aldersfordeling i undersøgelsen 35% 30% 25% 20% 15% Total i undersøgelsen Ballerup Kommune 10% 5% 0% Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 16

17 Sammensætning af deltagerne i undersøgelsen. Alder Total % % % % % % Hovedtotal 100% Køn Total Kvinde 44% Mand 56% Hovedtotal 100% Boligform Total Almen boligselskab 37% Andet 7% Ejerlejlighed 3% Parcelhus eller rækkehus (ejer) 52% Hovedtotal 100% Boligområde Total Ballerup/Egebjerg 62% Måløv 18% Skovlunde 21% Hovedtotal 100% Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 17

18 Spørgeramme. Spørgsmål nr.1 tilfredshed med informationen. Information fra kommunen er en vigtig opgave, som der bruges mange ressourcer på. For at kunne gøre det bedst muligt, har vi brug for din vurdering. Hvor tilfreds er du generelt med kommunens information? Svarmuligheder: Meget tilfreds Forholdsvis tilfreds Hverken eller Forholdsvis utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Spørgsmål nr. 2 brug af informationskilder. Hvilke af følgende informationsmuligheder bruger du til at orientere dig om forhold i kommunen? Kommunens annoncer i Ballerup Bladet Kommunens informationssider i lokale telefonbøger og vejvisere Pjecer fra kommunen Plakatsøjler med information Kommunens sberetning Kommunens hjemmeside Lokal-tv Lokalradio Bladet Kig og Lyt? Bladet Børn i Ballerup Artikler i lokalaviser Svarmuligheder: Bruger Bruger ikke Ved ikke Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 18

19 Spørgsmål nr. 3. betydning af informationskilder. Hvilke af følgende informationsmuligheder bruger du til at orientere dig om forhold i kommunen? Hvor vigtig er de nævnte informationsmuligheder for dig på en skala fra 0 til 5, hvor 0 = ikke vigtig og 5 = meget vigtig. Kommunens annoncer i Ballerup Bladet Kommunens informationssider i lokale telefonbøger og vejvisere Pjecer fra kommunen Plakatsøjler med information Kommunens sberetning Kommunens hjemmeside Lokal-tv Lokalradio Bladet Kig og Lyt? Bladet Børn i Ballerup Artikler i lokalaviser Svarmuligheder: 0 (ikke vigtig) (meget vigtig) Ved ikke Spørgsmål nr. 4. mangelfuld information. Kan du nævne konkrete områder eller begivenheder, hvor du synes informationen fra kommunen har været mangelfuld? Svarmuligheder: Åbent spørgsmål Spørgsmål nr. 5 personlig betjening Hvordan oplever du, det er at få personlig betjening på Rådhuset i forbindelse med f.eks. skattespørgsmål, lægeskifte eller opskrivning til daginstitution? Svarmuligheder: Meget nemt Forholdsvis nemt Hverken nemt eller besværligt Forholdsvis besværligt Meget besværligt Ved ikke / har ikke haft behov for det Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 19

20 Spørgsmål nr. 6 borgerbetjening på nye måder Hvis du kunne blive betjent af kommunen andre steder end normalt, ville du så forvente at gøre brug af det? Telefon betjening udenfor normal åbningstid? Lokal betjening på skoler Lokal betjening på plejehjem Lokal betjening i daginstitutioner Svarmuligheder: Ja Måske Nej Ved ikke Spørgsmål nr. 7 selvbetjening på nettet Udviklingen g i retning af, at man som borger kan betjene sig selv på nettet, indenfor en række kommunale serviceydelser. Har du selv prøvet at bruge nogen form for selvbetjening på kommunens hjemmeside? Svarmuligheder: Ja Nej Ved ikke Spørgsmål nr. 8 selvbetjening på nettet (ikke prøvet) N du ikke har prøvet at benytte selvbetjening på kommunens hjemmeside, hvad er da sagen hertil? Svarmuligheder: Kendte ikke muligheden Har ikke haft behov for det Synes det var nemmere at ringe eller skrive Ønsker ikke at benytte mig af selvbetjening på nettet Ved ikke Noter andet: Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 20

21 Spørgsmål nr. 9 kendskab til Istoppen Kommunen opsætter hver vinter en kunstig skøjtebane kaldet Istoppen. Kender du til Istoppen? Svarmuligheder: Ja Nej Ved ikke Spørgsmål nr. 10 alternativ brug af kr. hvis IS-toppen nedlægges IS-toppen koster kommunen og dens borgere kr. om et i udgifter. Hvis IStoppen blev nedlagt, ville vi derved spare kr. om et. Har du nogle ideer til, hvad disse penge kunne bruges til i stedet? Svarmuligheder: Åbent spørgsmål Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 21

22 Tabel bilag 1: brug af informationsmuligheder fordelt på alder og medier. Kommunens annoncer i Ballerup Bladet Bruger 67% 91% 85% 93% 92% 95% 89% Bruger ikke 28% 8% 13% 6% 7% 1% 9% Ved ikke 5% 2% 2% 1% 1% 3% 2% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunens informationssider i telefonbøger og vejvisere Bruger 61% 61% 51% 59% 61% 68% 59% Bruger ikke 34% 36% 46% 40% 37% 26% 38% Ved ikke 5% 3% 3% 1% 2% 6% 3% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Pjecer fra kommunen Bruger 20% 54% 77% 79% 84% 82% 74% Bruger ikke 75% 31% 17% 19% 11% 13% 21% Ved ikke 5% 15% 6% 2% 4% 6% 5% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Plakatsøjler med information Bruger 11% 21% 24% 21% 16% 20% 20% Bruger ikke 80% 62% 65% 71% 75% 67% 70% Ved ikke 9% 17% 11% 8% 9% 13% 10% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal af Kommunens sberetning Kommunens sberetning Alder Bruger 25% 35% 42% 57% 67% 73% 54% Bruger ikke 66% 50% 50% 36% 29% 24% 40% Ved ikke 9% 15% 8% 7% 4% 3% 7% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunens hjemmeside Bruger 81% 97% 98% 92% 71% 59% 83% Bruger ikke 14% 3% 2% 8% 28% 39% 16% Ved ikke 5% 0% 0% 0% 1% 2% 1% Hovedtotal Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunikationsundersøgelse, oktober Side 22